REFERAT AF KONFERENCEN I VARTOV D. 2. DECEMBER 2013

Transkript

1 REFERAT AF KONFERENCEN I VARTOV D. 2. DECEMBER 2013 Indledning... 1 Ture Andersen... 1 Sue Archbold... 3 Paneldebat... 5 Opsummering og afsluttende debat... 9 Indledning Hvordan skal det fremtidige lærings- og kompetencemiljø til børn og unge med høretab se ud? Velkomst ved formand for skolebestyrelsen ved Langelinieskolen/SPK, Michele Guarini: Michele Guarini konstaterer et stort fremmøde til konferencen. Mange interessenter er mødt op. Inklusionsprocessen efter sammenlægningen af Skolen på Kastelsvej og Langelinieskolen omtales. Der er sket en stor udvikling indenfor området. Hvilke tilbud til børn med høretab er der behov for? Vi står midt i en forandringsproces. Ambitionen ved konferencen i dag må være, at vi går fordomsfrit til emnet. Vi må prøve at se bort fra de organisationer, vi hver især repræsenterer, og i stedet se på behovet. Hvordan skal det fremtidige tilbud se ud? Ordstyrer, Andreas R. Nielsen, næstformand for skolebestyrelsen ved Langelinieskolen/SPK: Andreas Nielsen efterspørger en fælles platform at formulere det fremtidige tilbud til børn med høretab ud fra. Dernæst præsenterer han oplægsholderne og dagens program. Ture Andersen Første oplægsholder, Thure D. Andersen, overlæge ved Syddansk Universitetshospital og lektor ved Syddansk Universitet: Overskriften på Ture Andersens oplæg lyder: 1/10

2 Detaljer om cochleære defekter og hvorfor, der skal tages hensyn til hørehandicappede, selv om disse er i optimal HA/CI behandling. Ture Andersen nævner til en begyndelse, at han i sit oplæg ikke taler om personer, der er tegnsprogede, men om personer, der er behandlet med høreapparater (HA) eller cochlear implants (CI), og som anvender oralt talesprog. Der vil imidlertid altid være en gruppe af personer, der af den ene eller den anden grund har behov for tegnsprog. I forhold til disse personer bør der indsættes ekstra ressourcer. Personer behandlet med HA eller CI vil oftest kunne opnå en god taleforståelse ved direkte tale med normal stemmestyrke ved en afstand på 1-3 meter uden baggrundsstøj. Men hvis disse betingelser ikke er til stede vil personen være påvirket af sit høretab. I visse situationer vil personen være markant hørehandicappet. Det kan f.eks. være i rum med dårlig akustik (også uden baggrundsstøj). Selv i rum med god akustik kan baggrundsstøj og for stor afstand medføre et markant hørehandicap. Mange undervisningslokaler og -situationer kan ikke opfylde disse krav. Endvidere er det ikke tilstrækkeligt blot at opnå taleforståelse, det bør være afslappet taleforståelse. Ofte vil personen med høretab blive udtrættet, og udbyttet af f.eks. en undervisningssituation vil efter en halv times tid være betydeligt dårligere. Personen med høretab bruger mange ressourcer på bare det at kunne høre, og koncentrationen om indlæringen forringes. Noget sådant er ikke til at måle. Derfor er det vigtigt at samtale med børnene og de unge om disse forhold. Ture Andersen gennemgår dernæst det normale øres funktion. Generelt vil personer med høretab have skader på de ydre hårceller i cochlea. Disse skader bevirker nedsat evne til frekvensanalyse og dermed markant nedsat evne til at screene forskellige lydkilder og fokusere på én lyd blandt andre. Dette giver personen problemer i et lydmiljø med dårlig akustik og baggrundsstøj og nedsætter i væsentlig grad vedkommendes evne til at fokusere på den enkelte lydkilde. Hvis hørelsen afviger med blot Hz vil taleforståelsen forringes væsentligt. Høreapparater forstærker amplituden, men de kan ikke forstærke lyden tilstrækkelig frekvensselektivt. Det samme gælder for CI. De elektriske impulser rammer ikke nerven så selektivt, at det kan sammenlignes med det normale øres funktion. HA/CI kompenserer altså for lydstyrken, men ikke for nedsættelse af frekvensanalyseevnen. Dette påvirker taleforståelsen. Man kan frygte, at flere børn med høretab, i og med inklusionsbestræbelsen og dermed decentraliseringen af elever med høretab, kommer til at sidde i lokaler, der ikke er dækket ind høreteknisk, og at de møder undervisning, hvor didaktikken ikke er tilpasset elever med høretab. At undervise børn med høretab kræver 1) kendskab til de krav til ordentlige høre-forhold, som selv optimalt behandlede børn med høretab har, 2) høretekniske hjælpemidler som f.eks. teleslynge eller FM-anlæg samt 3) acceptable akustiske forhold. Der er behov for knowhow. Ordstyrer, Andreas R. Nielsen: Dette var det videnskabelige perspektiv. Hvilke tanker sætter det i gang? Hvilke overvejelser giver det anledning til på skoler og institutioner, der har inkluderede elever. Kommentarer fra salen: Det er et problem, at man i kommunerne ikke længere betragter børn og unge med CI som havende en hørenedsættelse. De opleves som fikset, og bliver derfor ikke hjulpet Det er rart at høre, at der faktisk er en fysiologisk forklaring på de vanskeligheder, som vi oplever i felten Det er også vigtigt at have fokus på det sociale aspekt, hvor det er et problem, at høreforholdene kan være vanskelige i mere ustrukturerede sammenhænge Vejledningen er vigtig, og det er vigtigt, at der er knowhow på skolerne 2/10

3 Sue Archbold Anden oplægsholder, Sue Archbold, PhD, Chief Executive, The Ear Foundation, Nottingham UK. Sue talte ud fra overskriften: Hvad skal undervisningsorganisationerne tilbyde børn og unge i fremtiden? Eller, kan læringsmiljøerne holde trit med videnskaben og kirurgien? Det er meget vigtigt med dialog om undervisningen af børn med høretab. Fokus er på læringsmiljøet i fremtiden. Undervisningen har ikke fulgt med den teknologiske udvikling. Det handler om kommunikation. Har vi den bedst mulige situation lige nu? Nej. Der er megen passion og meget lidt evidens, jf. debatten, om der i undervisningen af børn med høretab skal anvendes tegnsprog eller ej. Vi ved, at høretab medfører en stor påvirkning af taleudviklingen. Det er vigtigt, at organisationerne følger med i den teknologiske udvikling og forskningen. Forandringerne er blevet ledet af folk fra andre professioner. Undervisningsområdet er sakket agterud i forhold til forskning og er presset på mange måder: Forandringerne er kommet meget hurtigt. Kommunikationen er ændret rent teknisk. Børn med høretab inkluderes i normalskolen. Hertil kommer et øget politisk og finansielt pres. Undersøgelser af skoleelever med CI viser sproglig vækst og forbedrede faglige resultater. Er alting så klaret? Nej. Udbyttet af CI varierer. Der er ingen simple resultater. Helt døve kan i dag fungere inkluderede, men der er mange udfordringer i løbet af en skoledag, og de får ikke altid den støtte, de har brug for (det er svært at gøre opmærksom på, at der er noget, som man ikke har hørt, hvis man ikke ved, at det er blevet sagt). Amerikanske og britiske undersøgelser af CI opererede børns læseudvikling viser, at børnene i 8-9 års alderen læser på et normalt niveau, men at der i års alderen er stor variation. Hvorfor forholder det sig således? Det er det sproglige niveau, der gør forskellen. Når sproget bliver mere komplekst, når kravene til det forventede ordforråd og til at forstå det underforståede vokser, kan der registreres vanskeligheder. En undersøgelse af Yoshinago-Itano viser, at de pragmatiske færdigheder, som et hørende barn normalt har i 3 års alderen, opnår døve børn først i 6 års alderen. En amerikansk undersøgelse, Ann Geers m.fl., nævner de faktorer, der betinger barnets udbytte af CI: Alder ved implantering At de nyeste taleprocessorer anvendes Den gennemsnitlige høregrænse ved anvendelse af CI Nonverbal IQ Om barnet har yderligere vanskeligheder Køn Kommunikationssprog Moderens uddannelsesniveau Kommunikation og sproglig udvikling kræver varieret sprog og tydeligt sprog. Sammenligninger mellem forskellige undervisningsmetoder viser ingen signifikante forskelle. Imidlertid er forældreinvolveringen vigtig. Analyser viser, at hos børn med CI, der anvender tegnsprog, vil brugen af tegn aftage over tid. Det er vigtigt, at man følger barnets behov. Undersøgelser viser ikke nogen målbar fordel ved tosproget undervisning, men det betyder ikke, at der ikke er nogle. Der er ikke umiddelbart nogen grund til at introducere tegnsprog i hørende familier med døve børn, der er CI implanterede, men tegnstøtte og anden visuel støtte bør ikke være forbudt. Det 3/10

4 kan være en god idé med tegnstøtte bl.a. ved dårlige lytteforhold. Totalkommunikation er vejen frem individuelle kommunikationsformer, varieret kommunikation afhængig af situationen og omgivelserne. Hvad siger de unge selv, hvis man spørger dem, om de er døve eller hørende? De svarer: sommetider er jeg døv, og sommetider er jeg hørende. Det er vigtigt med fleksibilitet. Det er forskelligt, hvad det enkelte barn har brug for over tid. Og det er forskelligt, hvad barnet har brug for i forskellige miljøer og i forskellige sociale sammenhænge i løbet af dagen. Hører disse børn til i specialskolen eller i normalskolen? De fleste er inkluderede i normalskolen, men hvad sker der, når de bliver større? I England stiger antallet af børn, der går i specialskole, når børnene når den alder, hvor de skal i secondary school (fra 12 år og opefter). Dette skyldes bl.a. sproglige vanskeligheder. Disse elevers optimale undervisningsform er klasseundervisning. Gruppearbejde og projektarbejde er vanskeligt for dem. På secondary schools er der ofte 1000 børn eller flere. Evner lærerne i normalskolen at samle eleverne med høretab op? Eleverne får at vide, at de skal spørge, hvis der er noget, de ikke kan høre, men de kan ikke spørge om noget, som de ikke ved, at de ikke har hørt. Vi tager os ikke tilstrækkelig godt af disse børn. Hvem samler op på de udfordringer, der er ved inklusion? Op til 40 % af børn med høretab har yderligere vanskeligheder. Hvem tager sig af dem? Hvem opdager, når eleverne er i vanskeligheder sprogligt, socialt, didaktisk? Hvem følger op på det høretekniske udstyr? Hvem evaluerer elevernes sprogudvikling og kommunikation? Hvordan etablerer vi netværk med andre børn/unge i samme situation? Børn i dag opereres i 8-9 mdr. alderen, mange på begge ører. Hvilke tiltag skal der til for at følge op på deres sproglige, kognitive, sociale og emotionelle udvikling? Så hvad kan vi ønske os i fremtiden? Kommunikationsformer og -behov bliver stadig mere varierende og udfordrende, det kræver fokus og kompetencer på området Der må være fleksibilitet i tilbuddene både for de forskellige børn og for det enkelte barn over tid Mulighed for vejledning på de inkluderende skoler. Denne vejledning skal være effektiv og vejlederne skal være opdateret inden for forskning på området Der skal være specialiserede undervisere på de enkelte skoler Der skal være fokus på det enkelte barn, så eventuelle vanskeligheder opdages tidligt De inkluderende skoler skal være opdateret på det høretekniske område og de akustiske forhold skal være i orden Det er vigtigt med netværksgrupper så det inkluderede barn møder jævnaldrende, de kan identificere sig med Kommentarer fra salen: Det kræver dialog mellem eleven og de fagfolk, der er omkring eleven Det er en udfordring at få viden ud til hele den inkluderende skole, ikke kun i klasseværelset og til den enkelte klasselærer Det er forældrene, der i dag har en nøglerolle i forhold til at få viden ud til skolerne. Vi savner det professionelle lag omkring barnet I nogle kommuner har man stor interesse for høreområdet. Man har uddannet personale indenfor området og har endvidere dannet forældrenetværk. Det er PPR, der formidler viden og følger disse børn Læringsmiljøet er på hele skolen. Det er vigtigt at sikre, at også det sociale miljø fungerer for elever med høretab 4/10

5 I Syddanmark er Center for Høretab et kompetencecenter, der yder rådgivning og vejledning til inkluderende skoler både på det tekniske område og omkring didaktik. Der forekommer ofte problemer ved lærerskift. Det er et stort indsatsområde. I den forbindelse er det vigtigt med bevidste forældre Det er vigtigt, at der er én høreansvarlig på PPR, der følger med på dette område, og som samler og formidler viden Hvad med den tidlige indsats? Vi har mange hørebørn i København, men der er ikke ressourcer til at følge dem tæt. Det kunne være godt at få viden om børn med høretab ind i de pædagogiske uddannelser. Når børnene bliver ældre, begynder nogle problemer at dukke op. Derfor skal vi sætte tidligere ind. Vi er opmærksomme på de vanskeligheder, de unge får, og følger barnet gennem skolegangen Hvordan sikre vi os, at man finder ud af, om børnene har andre vanskeligheder? Når vi laver undersøgelser af hvor mange elever, der har andre vanskeligheder, ligger tallet på % alle andre steder end i København (hvor tallet ligger på %). Det kan afhænge af øjnene, der ser I England har man en funktion, der kaldes en SENCO, en Special Educational Needs Coordinator. Det er der én person på den enkelte skole, der har ansvar for alle inkluderede elever med forskellige vanskeligheder. SENCO koordinerer specialviden, indsatser og tiltag for alle de inkluderede elever. I England arrangeres tre gange om året en dag, hvor unge med høretab udveksler erfaringer med hinanden. The Ear Foundation står for disse arrangementer. Det er rart for børnene at møde nogen, der ligner dem selv. Det er også en god idé at bruge de sociale medier på en konstruktiv måde. På The Ear Foundations hjemmeside har man en blog for teenagere. Hvert år arrangeres yderligere en international teenage-event, der strækker sig over en uge. Man har endnu ikke haft nogen danske deltagere. Det er vigtigt at etablere fora, f.eks. via de sociale medier, hvor de unge kan kommunikere og udveksle viden og erfaringer. Paneldebat Herefter fulgte en paneldebat Indlæg v/jesper Dammeyer, Københavns Universitet: Vi står med et dilemma: På den ene side har vi kendskab til en stor variation indenfor gruppen af børn med høretab % har yderligere vanskeligheder. Vi ved, at støtte til en tidlig sproglig udvikling er afgørende. På den anden side er inklusion vigtig. Det store spørgsmål er, hvordan vi forener specialviden med inklusion? Hvordan sikrer vi, at den specialviden, som det kræver at undervise disse elever, er til stede? I Danmark har vi en unuanceret forståelse af inklusionsbegrebet. Det forstås stort set som mainstreaming. I begrebet inklusion ligger ikke blot, at elever med særlige behov er sammen med elever i normalskolen, men det er en proces, hvor en specialindsats for disse elever går hånd i hånd med den fysiske inklusion. Højt specialiseret viden er afgørende for, at kommunikationen fungerer. Denne viden skal tilvejebringes bl.a. ved forskning og ved evaluering af undervisningen af børn med høretab. Vi er i Danmark ikke særligt gode til at evaluere. Kommentarer fra panelet og salen: Der skal forskes mere, og vi skal evaluere indsatsen. Ny viden og ny praksiserfaring skal med i betragtning, når vi inkluderer børnene. Hvordan får vi bygget bro mellem praksiserfaring og videnskabelig forskning? 5/10

6 Rehabilitering er en kompleks ting. Det er ikke kun et spørgsmål om teknik og hjælpemidler. Der skal ses på helhedssituationen. Kommunikationen mellem de, der observerer i marken og audiologisk afdeling er meget vigtig. Rehabilitering kræver kommunikation mellem forskellige instanser Inklusion er en holdning ikke et sted, siger Sue Archbold med reference til en artikel, Inclusion is an attitude not a place, i de engelske døvelæreres fagblad. Det handler om kommunikation, og det er en international problemstilling. Hvilke kompetencer skal udvikles hos lærere, der skal undervise inkluderede elever med høretab? Der bliver spurgt til udbyttet af undervisningen. Døveskolerne lukkes, men der er fortsat brug for deres ekspertise. Disse skolers rolle børe ændres til ressourcecentre Jesper Dammeyer: Der er brug for forskning i mangfoldigheden, bredden af børn og faktorer. Hvilke kompetencer hos lærerne er der behov for? Japanske studerende, der har været på besøg i Danmark, har været chokerede over det manglende krav om specialuddannelse af lærere, der underviser børn med høretab. Der mangler fortsat megen viden i forhold til behovene i den tidlige udvikling og også senere. Yderligere ved vi fra forskning, at der i gruppen af børn med høretab er en overrepræsentation af elever med emotionelle og sociale vanskeligheder. Indlæg v/ Rasmus Jarlov, Københavns Borgerrepræsentation: Rasmus Jarlov vil ikke sige så meget. Han er kommet for at lytte. Hvordan finder man balancen mellem inklusion og tilvejebringelsen af tilstrækkelig viden på skolerne? Politikerne kan opstille rammerne. Hvordan ser tilbuddet ud i dag? Svar fra salen: Der er ting, der fungerer, og ting, der ikke fungerer. I forhold til de enkeltintegrerede er det frustrerende, at man skal begynde forfra hvert år. Der mangler ekspertise ude på de inkluderende skoler. Det ville være en god idé med en SENCO, som Sue Archbold talte om. Der er behov for, at der er flere børn med høretab på den samme skole Det kunne være en idé at samle børnene på bestemte folkeskoler, evt. med tilknyttede kompetencecentre. Der kræves viden, også selvom børnene ikke behøver at gå på specialskoler Man skal kigge på den modtagende klasse. Eleverne her skal uddannes i børnehøjde. Det kunne være en idé, at man afsatte penge til lokale eksperter, der kunne bringe tingene ned i børnehøjde. Det er også vigtigt, at man giver børnene mulighed for at kunne mødes I England begyndte SENCO ordningen for ca. 10 år siden. Alle skoler har en SENCO. De koordinerer. De har ikke nødvendigvis selv al ekspertisen, men de véd, hvem de skal gå til Der findes undersøgelser fra Australien, der peger på styrker i gruppeinklusion. Udfordringen er at kvalificere specialviden og forene den med inklusion i sociale fællesskaber. I den forbindelse laver man lige nu noget interessant i Århus kommune I Danmark gør vi meget ud af at teste børnene sprogligt, men vi undersøger ikke deres hverdagsliv, den personlige, sociale og emotionelle udvikling. Hvilke situationer er vanskelige for børnene? På Rugvænget skole har man en specialklasserække, et hørespor, og en distriktsskole. Man tilbyder også prøveinklusion. Inklusion kan ikke laves ved lovgivning og kurser. Nogle skal tage ejerskab. Det fungerer ikke, hvis ikke der er velvilje helt ud i klasserne. Der skal tid til at arbejde med det Videnskaben flytter sig hurtigt, og alle skal kunne følge med Det er vigtigt at komme i dialog med børnene. Ved inklusion skal også de inkluderende have noget ud af det Langt de fleste af lærerne på specialafdelingen har en audiologopædisk eller logopædisk uddannelse. De er vigtigt at bevare de kompetencer, der er til stede på specialafdelingen. I Danmark er det ikke kutyme at følge med de inkluderede børn ud i normalskolen, men det er vigtigt, at nogen bruger vores specialviden. Det er vigtigt at have et centralt sted, hvor denne viden er lokaliseret således, at denne viden ikke forsvinder 6/10

7 I København rykker PPR ud efter 3 dage Restgruppen skal ikke bare slås over én kam. Disse børn skal ikke nødvendigvis på en specialskole for børn med høretab. Det er vigtigt, at man får viden ud dér, hvor børnene er Indlæg v/tanja Pihl Sandager, Forældreforeningen Decibel: Tanja Sandager er glad for indbydelsen. Det er godt, at man også hører forældrene. Vi kan ikke tale samlet om børn med høretab. Der er mange forskellige behov, i dag kommer børnene tidligt i behandling. Om 5 år vil børnegruppen se meget anderledes ud. Vi må tage udgangspunkt i, at vi har at gøre med funktionelt hørende børn, der skal opnå talesprog og et højt skolefagligt niveau. Forskelligheder kan skabe værdi. En ønskeliste: At børnene kan gå på den lokale skole sammen med deres kammerater fra børnehaven At der er de fornødne ressourcer til stede, at skolen er gearet til og indstillet på inklusion At der på skolen er gode akustiske forhold og høretekniske hjælpemidler, der virker, og som alle lærere kan betjene At der gives informationer om høretab til hele personalet og, at der findes procedurer ved skift af lærerteam At der til barnet tilknyttes en fagperson med forstand på høretab, en person, der følger barnet og udfører test og evalueringer At man har et udvidet skole-hjemsamarbejde At der er fokus på en god kommunikationskultur i klassen med turtagning m.v. At der i skolen er tydelige lærere, som evner god klasserumsledelse At læreren har øje for de særlige behov hos elever med CI At der er en god struktur og tydelige undervisningsforløb, så alle ved, hvad der skal ske At eleven med høretab forberedes på nye emner At der er ro ved kollektive beskeder At læreren gør sig overvejelser i forhold til behovene hos børn med CI ved valg af undervisningsformer. Det kan f.eks. være ved gruppearbejder i forhold til gruppestørrelse, lokale, teknik m.m. Vi må holde fast i, at der er mange muligheder. Børn med andre vanskeligheder er der ikke tid til at tale om her. Det er et problem, at forældre og børn oplever, at de er fiksede. Inklusionen skal foregå på barnets præmisser. Der er ikke fokus på disse ting i dag, og det er problematisk. Her må politikerne til lommerne. Kommentarer fra panelet og salen: Det, vi taler om, er den gode undervisningspraksis. Denne praksis er til glæde for alle børn også de uden høretab. Sue Archbold henviser i den forbindelse til en undersøgelse fra Essex. Det er vigtig med en god uddannelse af lærerne. Man ser en spin-off effekt i forhold til alle elever i klassen Det, som Tanja Sandager efterlyser, gælder i lige høj grad for børn der er høreapparatbehandlede som for børn med CI. De tekniske løsninger kan ikke stå alene. Man kan aldrig sige, at nu er det fikset. Der skal fortsat være fokus på evaluering m.v. Der tales ofte om begrebet funktionel hørende det dækker over personer der er CI-opererede og som definerer sig som hørende, men derfor kan disse personer stadig have udfordringer Det er en balancegang. Børn med CI har en hørelse, der skal bruges. Udfordringen er at give den støtte, der er behov for. I Danmark i 2013 er der stadig problematikker omkring f.eks. fejldiagnosticering, hvor børn med høretab antages for at være f.eks. udviklingshæmmede. Derfor er der behov for specialviden Derfor er det vigtigt at følge med i, om barnet udvikler sig som forventet. Det er vigtigt, at have specialviden at trække på 7/10

8 Der er stor forskel på rådgivnings- og vejledningstilbuddet i Øst- og Vestdanmark. Vest for Storebælt er tilbuddet objektivt finansieret. I Østdanmark er der tale om takstfinansiering. Det er et problem Fra den 1. januar 2014 har vi ressourcecentre på samtlige skoler i København. Her er, jf. Sue Archbolds omtale af SENCO ordningen, en kontaktperson, der skal koordinere behovet for særlig indsats og hjælpemidler, tænkt ind. Talehørepædagoger vil kunne varetage en sådan funktion. Det er problematisk, at små børn, der af den eller den anden årsag ikke har gavn af CI, mangler et tegnsprogsmiljø i daginstitutionerne Indlæg v/ Birgitte Franck, Høreforeningen: Børnene skal fungere fagligt, men også som mennesker. De skal kunne give til og modtage fra andre og her er kommunikationsevnen altafgørende. I og med den nye kommunalreform er det bl.a. blevet sværere at få støttetimer i børnehaverne. Man ser, at inkluderede elever med høretab glemmes i skolerne. Der er problemer med uro i klasserne mange steder. Den nye folkeskolereform vil give længere skoledage, og det bliver en udfordring for elever med høretab. Måske er barnet med høretab udtrættet kl. 14. Eleverne skal undervises i skiftende grupper og sammenhænge, og dette er ikke ideelt for elever med høretab. Der kan være problemer med stressede lærere. Hvordan skal de klare børn med behov for særlig omsorg? Får lærerne tilstrækkelig viden om børn med særlige behov? Lige nu forsvinder børnene fra specialskolerne. Mange inkluderede børn med høretab klarer sig godt, og fokus er på disse børn. Vi hører ikke så meget om de børn, hvor det går knap så godt. En undersøgelse fra Høreklinikken i Holstebro viser, at 25 % af børnene med høretab har yderligere vanskeligheder. Gruppen af elever, der får mellem 9 og 20 timers specialundervisning er faldet med 27 %. Der er en stor gruppe inkluderede børn, hvor det ikke fungerer. Disse gråzonebørn klarer sig måske fint i de mindre klasser, men efterhånden som sproget bliver mere avanceret, bliver en del af dem hægtet af fagligt og socialt, og den gode udvikling bremses. Måske får de lov at sejle. PPR skal være bedre til at observere disse børn og få dem testet, og der skal drages konklusioner ud fra testningen. Det er ikke kun et spørgsmål om teknisk udstyr. Det er vigtigt også at fokusere på pædagogikken. Det er visionært at sammenlægge SPK og Langelinieskolen. Birgitte Franck ser 3 grupper, som den sammenlagte Langelinieskolen/SPK kunne rumme tilbud til: 1) En lille gruppe tegnsprogede børn med yderligere vanskeligheder og behov for specialundervisning. 2) Støttekrævende børn med verbalsprog med f.eks. en tosprogs-problematik, sproglige og sociale vanskeligheder. 3) Lidt sarte elever, der kan profitere af inklusion i en lokal folkeskole med kompetencer på området. Det er en god idé at samle børn med høretab, som man f.eks. gør det på Frijsenborg efterskole. Hvordan kan man give Langelinieskolen/SPK en gulerod således, at projektet bliver tillokkende for alle interessenter? Ved at være visionære og kreative Ved at tænke internationalt Ved forskning og vidensdeling Ved at tilvejebringe fondsmidler Ved at gøre Langelinieskolen til et inklusionsforbillede Hvilke tanker har man gjort sig i forhold til at skabe undervisningsmiljøer, der kan rumme såvel enkeltinkluderede elever som gruppeinkluderede på en visionær måde? Høreforeningen vil gerne være med i en tænketank 8/10

9 Kommentarer fra panelet og salen: Opdeling er et skolepolitisk dilemma. Det er nødvendigt i et eller andet omfang at dele eleverne op, men for megen eksklusion er for dyrt og også moralsk problematisk. Der er store udfordringer i forhold til at få det til at fungere. Der er spørgsmål om både teknik, forskning og ressourcepersoner. Det er vigtigt at få evalueret indsatsen med både forældre og børn Så er der spørgsmålet om takstfinansieringen. De Konservative går ind for brugerbetaling, men det er klart, at der kan være ulemper. Finansieringen er problematisk, hvis det betyder, at man i kommunerne ser mere på økonomien end på børnenes behov, og de dermed ikke får den hjælp, der er nødvendig Decibel har foretaget en undersøgelse af den første gruppe af børn med CI, der er vokset op i specialmiljøet. Af disse nu 14-25årige er 31 % skiftet til en lokal skole. Det er gået godt for dem. Det handler både om teknologi og om viden. Man skal se på kvaliteten. Støtte er godt, men det er ikke altid nødvendigt. Det er det enkelte barn, man skal have fokus på, og der skal udarbejdes individuelle løsninger En tidlig indsats er afgørende. Københavns kommune har en række faglige eksperter. Man skal have fokus på den enkelte elevs behov. I forhold til gråzonebørnene bør man interessere sig for at få skabt et kompetencemiljø på de enkelte skoler. I Socialrådgiverforeningen har man gode erfaringer med socialrådgivere ude på skolerne Det er vigtigt, at det er fagpersoner, der kan informere bredt Både Københavns Universitet og Syddansk Universitet uddanner kompetente audiologopæder. Vi har en lille gruppe gråzonebørn, men faktisk kender vi ikke gruppens størrelse Vi skal ikke have en one-size-fits-all løsning. Der skal individuelle løsninger til. Erfaringer med overleveringer efterlyses I forhold til den tidlige indsats bør der være fokus på, at børn med CI skal undervises i at anvende hørelsen. Decibel har fået forskningsmidler til at vurdere én af flere metoder Vi må ikke overse de 30 % elever, der ikke umiddelbart kan inkluderes. Vi har på Langelinieskolen mulighed for at indrette en skole, hvor vi kan afprøve mange forskellige former for inklusion. Der er mange sprogkoder. Tvillingeskolemodellen åbner muligheder mellemformer, hvor elever med høretab f.eks. kan inkluderes i nogle fag Ca. 20 % af børn med høretab har dobbeltdiagnoser. Når vi dertil lægger en gruppe af børn, som har været udsat for sproglig deprivering og andre følgevirkninger af deres høretab, kommer vi op på %. Det kunne være en god idé, hvis VISO og regionale centre lavede pakkeløsningen i forhold til støtte til det enkelte barn med høretab Vi har eksperterne. Det er forældrene, børnene og de unge med CI. Lad os spørge dem. Disse børn og unge er også gode vejledere i forhold til de andre elever i deres skole. Sue Archbold er tøvende overfor ekspertmodellen. Forældre er forskellige og skal vejledes forskelligt Opsummering og afsluttende debat Ordstyrer, Andreas Nielsen, opsummerer: Der er behov for: Fleksibel tilpasning af undervisningstilbuddet Fagpersoner à la SENCO koordinatorerne, der har ansvar for at distribuere viden En vidensinfrastruktur Gruppeinklusion God uddannelse af fagfolkene omkring barnet med høretab 9/10

10 Tilbud tæt på barnets bopæl Overlevering af information mellem miljøer og fagfolk Tidlig indsats. En tidlig indsats er altafgørende Viden. Denne viden kan ikke opbygges på den enkelte skole. Hvor skal den komme fra? At man tager udgangspunkt i det enkelte barn At der foretages løbende evaluering af indsatsen overfor det enkelte barn At vi har høje forventninger til alle børn i det fremtidige tilbud Kommentarer fra panelet og salen: Gruppeinklusion er blevet afprøvet i Fredericia med varierende succes Det er vigtigt, at kommunerne har et videnssystem at trække på. Kompetencecenteret bliver benyttet meget. Hvis ikke det var for kompetencecenteret, ville den udredningsmæssige vejledning og den høretekniske assistance ikke være til stede. Der er i øjeblikket fokus på, hvor denne vejledning skal udgå fra. Måske bliver det i fremtiden et tilbud i VISO regi Når vi taler om børn med høretab og yderligere vanskeligheder, må høretabet betragtes som det primære handicap. Ikke alle er enige i denne antagelse Kunsten er at forene god pædagogik med specialviden. Der er på området, undervisning af børn med høretab, oparbejdet en stor specialviden om bl.a. støtte til sproglig og kommunikativ udvikling. Denne viden vil med fordel også kunne finde anvendelse i forhold til andre elever uden høretab Man skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og fokus og koordination er vigtig. Det er vigtigt, at barnet følges tæt. Vi skal have høje forventninger til børnene På dagsinstitutionerne har man flere steder mulighed for at skabe mellemformer, hvor barnet med høretab inkluderes. Det er ønskeligt at den slags mellemformer inden for inklusion kunne fortsætte i skolerne Michele Guarini, formand for skolebestyrelsen ved Langelinieskolen/SPK sluttede dagen med en bekymring for, at viden og kompetencer inden for området bliver for spredt og dermed går tabt. Fleksibilitet er væsentlig. Det er vigtigt at have viden samlet, men også at koordinere og følge med i udviklingen. Forvaltningens opgave er så at målrette ressourcerne. Visionen er, at viden ikke går tabt. 10/10