Principper for inkluderende praksis i dagtilbud i Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Principper for inkluderende praksis i dagtilbud i Frederiksberg Kommune Inklusion handler om, at alle børn, uanset evner, baggrund og forudsætninger, har en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhører det faglige og sociale fællesskab i deres dagtilbud. I dagtilbuddet tilegner barnet sig grundlæggende kompetencer og den viden, som både danner udgangspunkt for et godt børneliv her og nu og for det liv, der skal leves de kommende år. I Frederiksberg Kommunes dagtilbud arbejder vi med inklusion som en integreret del af vores pædagogiske praksis og vi er optagede af at sikre, at børnene ikke alene rummes. De skal også have reel mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab, der er meningsfuldt for dem. Dagtilbuddene i Frederiksberg Kommune arbejder ud fra en grundforståelse af, at alle børn skal være en del af dagtilbuddets fællesskab og have en hverdag fyldt med leg, udvikling og læring. Vi har derfor valgt at udarbejde principper for inkluderende praksis for at tydeliggøre den tætte kobling til hverdagen og den daglige udførelse af vores pædagogiske kerneydelse. Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde med børnene er medarbejdernes forståelse af, at forskellighed er en grundlæggende betingelse for læring og udvikling, og at det fordrer, at der arbejdes målrettet med den inkluderende praksis. Forskningen * viser at arbejdet med den inkluderende praksis med fordel kan deles op i to: Den sociale inklusion, hvor barnet oplever sig som en værdifuld og bidragende del af det relationelle fællesskab, og hvor barnet oplever at have troværdige voksne, som hjælper dem med at skabe grundlag for mulige venskaber. Den faglige inklusion, hvor barnet har glæde af og oplever sig som værdifuld og naturlig bidragsyder til de aktiviteter og udfordringer, som pædagogen tilrettelægger for børnene. Børn med særlige behov, der rækker ud over de behov som de fleste børn har, skal også sikres mulighed for at indgå i et konstruktivt samspil med andre børn og blive en aktiv del af fællesskabet, og forskellighed skal ses som en ressource, så alle børn oplever, at de er værdsat og anerkendt. Der vil, som en del af den inkluderende praksis, også være fokus på, om børn har brug for et specielt tilbud, som i højere grad tilgodeser barnets udvikling og trivsel. 1

2 *Dafolo, Inklusion når det lykkes side 19 Nedenstående principper for arbejdet med den inkluderende praksis er vores fælles strategiske pejlemærker i hverdagen. Principperne er suppleret med et antal mål, indsatser og effekter, som er fælles for alle dagtilbud. Da vi i Frederiksberg Kommunes dagtilbud arbejder med effektstyring, har vi valgt at skrive de seks strategiske pejlemærker ind i en forandringsteori. De seks pejlemærker er følgende: 1. Alle børn skal opleve/have mulighed for at være del af et fællesskab 2. Alle børn skal opleve, at kunne bidrage til fællesskabet 3. Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber 4. Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den inkluderende praksis 5. Forældrene er betydningsfulde medspillere 6. Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis Hver enkelt dagtilbud skal supplere med egne indsatser og ressourcer, og beskrive hvordan de vil opnå de lokale mål. 2

3 Pulje til ekstra ressourcetimer Frederiksberg Kommunes daginstitutioner arbejder løbende med en inkluderende pædagogisk praksis, og i den hensigt er der mulighed for at søge om ekstra ressourcetimer. Timerne benyttes til at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer i almentilbuddet og understøtte en inkluderende pædagogiske praksis i børnegruppen. Forældre til børn med udfordringer skal altid involveres så tidligt i et forløb som muligt og skal løbende informeres om institutionens initiativer i forhold til det enkelte barn eller gruppen. Frederiksberg Kommunes ressourcekonsulenter kan deltage i møder om det enkelte barn sammen med forældre og primærpædagog. Behov for ændret praksis Når en institution vurderer, at der er behov for en ændret pædagogisk praksis for at understøtte inklusionsbestræbelserne, igangsætter institutionen systematiske iagttagelser og tilretter eventuelt sin pædagogiske praksisindsats. Institutionen etablerer desuden samarbejde med en pædagogisk ressourcekonsulent, og i det samarbejde vurderes hvilke pædagogiske initiativer, der er nødvendige. Hvis der skal iværksættes nye initiativer, udarbejdes der en handleplan for en ændret og styrket indsats. Forinden institutionen kontakter en ressourcekonsulent indhentes samtykke fra forældrene til det barn/de børn, der særligt skal være fokus på i observationsperioden. Ansøgning om ekstra ressourcetimer Hvis institutionen efter ændring af indsatsen vurderer, at det er nødvendigt at tilføre børnegruppen et antal ekstra timer i en periode for at sikre inklusionen, søges disse timer som støtte til den inkluderende pædagogiske praksis. Der søges således ikke støttetimer til det enkelte barn, men til at understøtte den gode praksis, der kan medvirke til, at barnet kan forblive i almentilbuddet. Før ekstra ressourcetimer søges, forudsættes det, at institutionen har udarbejdet en handleplan, eventuelt i samarbejde med en ressourcekonsulent, og at der som hovedregel er arbejdet efter denne handleplan i en periode på mindst tre måneder. Der skal som hovedregel medvirke en ressourcekonsulent, forinden institutionen søger om ekstra ressourcer. Der kan i særlige tilfælde afviges fra denne procedure efter konkret vurdering i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen. Institutionen supplerer endvidere sin ansøgning med oplysninger om, hvilke øvrige fagpersoner, der er involverede i sagen og deres anbefalinger i forhold til institutionens indsats beskrives.

4 Bevilling af ekstra ressourcetimer Ekstra ressourcetimer bevilges af Dagtilbudschefen i samarbejde med en pædagogisk konsulent i Dagtilbudsafdelingen. - Der indhentes relevant information og sikres kvalificeret sparring i forhold til den enkelte institutions ansøgning hos eventuelle andre involverede fagpersoner. - Ekstra ressourcetimer kan søges fire gange om året, eller i særlige tilfælde efter behov, og bevillingsperioden er et halvt år med opfølgning på anvendelsen og effekten af den forøgede personaleressource i samarbejde med ressourcekonsulent efter tre måneder. - Der bevilges som hovedregel ikke ekstra ressourcer for juli måned. - Der bevilges som udgangspunkt 5 timer om ugen i et halvt år, men der kan også i særlige tilfælde bevilges 10 eller 15 timer om ugen for en eventuel kortere periode. - Timerne gives til institutionen til understøttelse af den inkluderende pædagogiske praksis Som udgangspunkt gælder bevillingen af ekstra ressourcetimer for 6 måneder. I samarbejde med den tilknyttede ressourcekonsulent tages der i løbet af de 6 måneder stilling til, om institutionen skal søge om forlængelse af bevillingen. Afslutning af et forløb Ved afslutningen af et forløb, hvor en institution har benyttet ekstra ressourcetimer udfyldes et afslutningsdokument. Her opsamles erfaringer og ny viden til brug for kvalificering af fremtidig praksis.

5 Særlige formålspladser Særlige formålspladser 1 er blevet oprettet med det formål at give bedre mulighed for at tilrettelægge et tilbud for de ressourcekrævende børn ved at yde en målrettet socialpædagogisk indsats, give børnene mulighed for at være i en gruppe med identifikationsmuligheder samtidig med at integration med børn i almengruppe muliggøres og oparbejde en ekspertise, der kan optimere ressourceudnyttelsen. Pladserne, der er oprettet efter dagtilbudslovens 4 stk. 2, er fordelt på flere institutioner herunder 4 pladser i dagplejen (specialdagplejepladser). Institutionen forventes at varetage flere typer af opgaver 2. Ledelsen i særlig formålsinstitutioner skal i samarbejde med PPR og Dagtilbudsafdelingen sørge for kompetenceudvikling af personalet. De konkrete problematikker hos børn på de enkelte formålspladser, institutionens fysiske rammer og personalets aktuelle kompetencer vurderes nøje i forbindelse med visitationen. Institutionerne forudsættes dog, efter konkret vurdering, at kunne modtage børn med forskelligartede behov for særlig støtte. Børn med en særlig formålsplads inkluderes i videst muligt omfang i samværet med de øvrige børn i dagtilbuddet. Optagelse i særlig formålsplads sker gennem kommunens visitationsudvalg 3. Visitationsudvalget er tværfagligt sammensat. Formandskabet varetages af leder af Dagtilbudsafdelingen. Som grundlag for visitationsudvalgets beslutning foreligger faglige vurderinger og udredninger af barnets specifikke vanskeligheder. Pr. 1. november 2017 er der (jf. tabellen) 111 særlige formålspladser på daginstitutionerne. Særlige formålspladser indgår som udgangspunkt i institutionens almindelige normering. Institution Antal pladser Blomsterhaven 2 Brumbazzen 2 Dagplejen 4 4 Falkonergården Frydendalsvej 2 Magnoliahuset 34 Midgården 5 Pelikanen 6 Planeten 6 Sankt Markus 6 Sankt Thomas 10 Sneglehuset 8 Solmarken 5 I alt Rapport fra arbejdsgruppe under Kulturdirektoratet i starten af 1990 erne 2 Er beskrevet særskilt 3 Er beskrevet særskilt 4 Pladstallet kan være mindre når f.eks. børn med svækket immunforsvar skal passes alene 5 Falkonergården har en særlig formålsgruppe med 4 pladser. Institutionen får 25 timer om ugen pr. plads, men disse pladser indgår så ikke i institutionens almindelige normering.

6 Daginstitutionen får udover sin grundnormering, yderligere et antal timer til de særlig formålspladser. Som udgangspunkt får institutionen 10 ugentlige pædagogtimer pr. særlig formålsplads, et timetal der kan forøges i lyset af målgruppens særlige behov. Falkonergården og Skt. Thomas får således 15 timer om ugen pr. særlig formålsplads. Derudover har Pelikanen fire ud af deres i alt seks særlig formålspladser, der har 15 timer. Falkonergården har en særlig formålsgruppe med 4 pladser. Institutionen får 25 timer om ugen pr. plads, men disse pladser indgår så ikke i institutionens almindelige normering. Det pædagogiske personale På en institution med særlige formålspladser besidder personalet særlige kompetencer og udviser en skærpet opmærksomhed over for børn med særlige behov. Institutionen skaber et fagligt udviklende miljø med fokus på børnenes ressourcer og udvikling af disse. Særlige formålspladser i kombinerede institutioner skal som udgangspunkt kunne besættes med børn i alderen 0 6 år. De høje forventninger til institutionernes praksis og kompetencer forudsætter, at der løbende arbejdes målrettet med kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Det pædagogiske personale besidder særlige kompetencer i forhold til at: Observere og beskrive de sammenhænge, der er mellem det, der sker i den pædagogiske hverdag og de problematikker og muligheder, der skal arbejdes med for at understøtte barnets/børnenes udviklingsmuligheder Udarbejde pædagogiske handlingsplaner Tilrettelægge, strukturere og sikre inkluderende pædagogisk praksis Samarbejde med forældre i sårbare positioner Samarbejde tværfagligt Visitation til en særlig formålsplads Det er en del af den almindelige daginstitutions praksis at varetage indsatsen for børn, der periodisk har særlige behov. De pædagogiske ressourcekonsulenter kan indgå som sparringspartnere og vejledere i dette arbejde. Der skal altså være særlige forhold, der ligger udenfor disse rammer, hvis der skal træffes beslutning om etablering af/visitation til en særlig formålsplads. Visitationen til en særlig formålsplads sker på baggrund af en indstilling, hvis det vurderes, at et barns problemer kræver særlig faglig ekspertise, der ikke er tilstede i institutionen og at den daglige pædagogiske praksis ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte barnet. Institutioner med særlige formålspladser skal kunne rumme børn med et bredt spektrum af vanskeligheder. Det betyder at, institutionerne har en særlig kompetence i forhold til veldefinerede problematikker, og skal have en vis rummelighed i forhold til børn med komplekse behov for støtte. Når et barn visiteres til særlig formålsplads sker det altid i tæt samarbejde med barnets forældre. Opstår der begrundet bekymring for et barns trivsel hos forældre, sundhedsplejerske, institutionens personale eller anden faglig ekspertise iværksættes observation og beskrivelse af barnet der skal vurdere eventuelle problemer og deres tyngde og omfang.

7 I barnets institution justeres den pædagogiske praksis for at imødekomme barnets behov, eventuelt med inddragelse af den pædagogisk ressourcekonsulent. I samarbejde udarbejdes en handleplan. Vurderer institutionen i forbindelse med evaluering af handleplanens indsatser, at barnet bør indstilles til en særlig formålsplads, udfærdiger institutionen i samarbejde med forældrene og anden relevant faglig ekspertise en indstilling til visitationsudvalget. Ekspertudtalelser (psykolog, læge osv.) skal vedlægges indstillingen. På dette grundlag behandler visitationsudvalget indstillingen og træffer en beslutning.

8 Visitationsudvalget for børn i alderen 0 6 år Børne- og Ungeområdet har etableret et visitationsudvalg til visitation til særlige formålspladser. Visitationsudvalget er et tværfagligt forum, hvor indstillinger om placering af et barn i en særlig formålsplads vurderes og beslutning om at imødekomme eller afslå en indstilling træffes. Udvalget mødes månedligt (undtagen i juli måned) og drøfter modtagne indstillinger samt revurderer eksisterende sager. På to visitationsmøder om året i maj og i november, foretages revisitation af alle særlig formålspladserne. Dette gøres for at sikre, at alle børn på særlig formålspladser er velplacerede. Dagtilbudsafdelingen varetager formandsposten i visitationsudvalget. Fællesrådgivningen for Børn og Unge sekretariatsbetjener visitationsudvalget. Udvalget drøfter den mest hensigtsmæssige placering af børn med vanskeligheder på baggrund af indhentede oplysninger fra faglige eksperter og et indgående kendskab til de enkelte institutioners formåen og muligheder. Udvalget er tværfagligt sammensat og dets nuværende medlemmer er: Afdelingsleder fra Fællesrådgivningen for Børn og Unge 1 institutionsleder fra institutioner med særlige formålspladser Sektionsleder fra Familieafdelingen Ledende sundhedsplejerske Souschef fra Dagtilbudsafdelingen (formand) Pædagogisk konsulent fra dagtilbudsafdelingen Udvalget træffer en visitationsbeslutning. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Forældre kan klage over Visitationsudvalgets afgørelse inden for en frist på 4 uger, regnet fra modtagelsen af visitationsbrevet. Klagen sendes til Dagtilbudsafdelingen.

9 Pædagogiske Ressourcekonsulenter De Pædagogiske Ressourcekonsulenter er en del af Konsulentenheden i Dagtilbudsafdelingen på Frederiksberg Rådhus. Hvorfor har kommunen Pædagogiske Ressourcekonsulenter? I Frederiksberg Kommune arbejdes der ikke med støttepædagoger, men der tildeles, efter konkret vurdering, den enkelte institution ekstra ressourcetimer til inklusion af børn med særlige behov. De Pædagogiske Ressourcekonsulenter startede i 2006 som en fortsættelse af et projekt om Inklusion og Eksklusion i Frederiksberg Kommune. Et projekt, der satte fokus på udsatte børn og børn med særlige behov. Formålet med projektet var at sætte fokus på barnets ressourcer, samt at finde nye metoder i arbejdet med udsatte børn. I dette arbejde fik de Pædagogiske Ressourcekonsulenter en central plads i forhold til at støtte daginstitutionerne i arbejdet med at fremme børnenes trivsel og udvikling. Om de Pædagogiske Ressourcekonsulenter: To uddannede pædagoger med mange års erfaring. Erfaring i pædagogisk arbejde i 0-6 års institutioner. Specialpædagogisk erfaring. Ledelseserfaring. Diplomuddannelse fra DPU. Voksenpædagogisk Grunduddannelse. Uddannet og certificeret Marte Meo terapeut. Konsulentuddannelse fra DISPUK.

10 Hvad kan de Pædagogiske Ressourcekonsulenter tilbyde? Observation af børn (efter samtykke fra forældre) og børnegrupper med efterfølgende vejledning/sparring til det pædagogiske personale i institutionerne. Opfølgning på observationer og evt. deltagelse i forældresamtaler. Observationsforløb i institutionerne i forbindelse med tildeling af ekstra ressourcetimer til institutionernes arbejde med inklusion. Vejledning til pædagogisk personale i udarbejdelse af handleplaner. Vejledning/sparring til pædagogisk personale på pædagogisk praksis og organisering af ressourcer. Anonym sparring om bekymringssager til personale i daginstitutioner. Børn nævnes ikke ved navn. Deltagelse i dialogmøder. Telefontid for pædagogisk personale. Her er der fx mulighed for hurtig sparring på aktuelle spørgsmål og problemstillinger. Tirsdag kl 9-11: Nete Lindskrog, tlf Torsdag kl. 9-11: Anne Lise Bøgmose Hansen, tlf Det gør de Pædagogiske Ressourcekonsulenter ikke: Vi tildeler ikke ekstra ressourcetimer til institutionerne. Vi arbejder ikke direkte med de enkelte børn og børnegrupper. Vi stiller ikke diagnoser. Vi indstiller ikke til PPR og særlig formålsplads. Hvem kan henvende sig?

11 Al kontakt til de Pædagogiske Ressourcekonsulenter foregår via daginstitutionerne. Når kontakten er etableret, og der er truffet aftale om eksempelvis et observationsforløb af et barn, skal barnets forældre underskrive en samtykkeerklæring. Der bliver ikke foretaget observation af barnet før samtykkeerklæringen er underskrevet.