Børn med særlige behov i dagtilbud

Transkript

1 Børn med særlige behov i dagtilbud Børne- og Ungeområdet Januar

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Processen 3 Hvad siger forskningen 4 Eksisterende organisering 5 Foranstaltningerne 6 1. Pulje til ekstra ressourcetimer Behov for ændret praksis Ansøgning om ekstra ressourcetimer Bevilling af ekstra ressourcetimer Afslutning af et forløb 7 2. Konvertering af ekstra ressourcetimer til kompetenceudvikling Målgrupper Ressourcekonsulenter og pædagogiske konsulenter Institutionslederen Pædagogisk uddannet personale Øvrige medarbejdere i kommunens dagtilbud Institutioner med særlige formålspladser Tidsplan Økonomi Ressourcekonsulentfunktionen Særlige formålspladser Hvad det pædagogiske personale på en institution med særlige formålspladser skal kunne Hvad en institution med særlige formålspladser skal kunne Eksisterende praksis ved visitation til særlig formålsplads Magnoliahuset Køb af pladser i andre kommuner 15 Visitationsudvalget 16 Økonomi 17 Bilag 1 - Rammer og procedure for tildeling af ekstra ressourcetimer 18 Bilag 2 Oversigt over særlige tilbud 20 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset Smallegade Frederiksberg boerneogungeomraedet@frederiksberg.dk E-doc 2012/ Forsidefoto: Colourbox Børneudvalget, Januar

3 Indledning Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 21. maj 2007 Frederiksberg Kommunes sammenhængende børnepolitik herunder, at Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret og børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor normalsystemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets interesse. Frederiksberg Kommune ønsker således i videst muligt omfang at inkludere og integrere børn med særlige behov i de almindelige dagtilbud 1. For at understøtte dette, skal der være forskelligartede muligheder til rådighed i dagtilbuddene, for varetagelsen af indsatsen i forhold til børn med et bredt spektrum af vanskeligheder som en del af den almene pædagogiske praksis. Børneudvalget tiltrådte den 15. november med vedtagelse af Sektorplan for dagtilbud, at en tværfaglig arbejdsgruppe skulle komme med forslag til den fremtidige organisering af tilbud til børn med særlige behov for støtte i dagtilbud. Arbejdsgruppen skulle afdække og analysere nuværende organisering, administration og praksis vedr. særlige formålspladser, ekstra ressourcetimer og brugen af fripladser samt fremsætte forslag til fremtidig organisering og praksis. Processen Rapporten Børn med særlige behov i dagtilbud er udarbejdet af dagtilbudsafdelingen med bidrag fra og i dialog med en række ressourcepersoner. Følgende har bidraget til processen: Konstitueret dagtilbudschef Susanne Parkholt (Dagtilbudsafdelingen), Ledende psykolog Tove Jensen (PPR), leder af kommunikationscenteret Poul Vesterager (Indtil 1. april 2011), Souschef i kommunikationscenteret Inge Rasmussen, sektionsleder i familieafdelingen Claudia Hoeschen-Petersen, pædagogisk konsulent Anne Marie Rouff, sektionsleder Dorrit Thøgersen, Børne- og Ungestaben (Indtil juli 2010), økonomikonsulent Solvejg Aaberg Sørensen, Børne- og Ungestaben, leder Helle Fuglsang-Frederiksen (Magnoliahuset), leder Hanne Thorup (Sneglehuset), leder Lizette Ryding (Dagplejen), pædagogisk administrativ konsulent Mette Ellegård og udviklingskonsulent Kim Røssell. Børneudvalget drøftede den 9. maj 2011 det foreløbige resultat af arbejdet. På udvalgets møder den 30. maj og 5. september 2011 har udvalget yderligere drøftet forvaltningen uddybende beskrivelse af rammer og procedurer for tildeling af ekstra ressourcetimer og konvertering af ekstra ressourcetimer til kompetenceudvikling. Indgåelse af Aftale om Frederiksberg Kommunes budget 2012(-15) den 25. september 2011 indebærer, at der under temaet det specialiserede område er truffet beslutninger der udmønter forslag der indgik i arbejdet. Børneudvalget besluttede den 5. september 2011 at rapporten sendes i høring i daginstitutionernes bestyrelser og i Område-MED. Forud for høring tilrettes den foreløbige rapport så den afspejler de beslutninger udvalget har truffet. Den tilrettede rapport med de indkomne høringssvar forelægges udvalget. 1 Lov om dagtilbud, 4 stk. 2 2 Sektorplan 2011 Børn i dagtilbud, side 29 3

4 Børne- og Ungeområdets MED-udvalg behandlede rapporten den 24. oktober Den 31. oktober 2011 blev rapporten sendt i høring med frist 12. december Der er indkommet 13 høringssvar. Hvad siger forskningen Folketinget har gennem de senere år haft fokus på begrebet rummelighed, der afspejler en politisk vision om et samfund med plads til alle, grundfæstet i FN-erklæringer og konventioner. Dette har bl.a. fået indflydelse på initiativer inden for daginstitutioner, skoler og arbejdsmarkedet generelt. Inklusion har betydning for alle, men særlig betydning for de grupper i samfundet som har behov for hjælp. Hjælpen kan opleves meget forskelligt, afhængig af hvordan den gives. Hjælp til børn med særlige behov der gives uden for fællesskabet kan opleves som en ekskludering af fællesskabet. Indenrigs- og Socialministeriet har igangsat et forskningsprojekt der skal undersøge karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn med særlig behov for støtte i dagtilbud. Forskningsprojektet viser at kommunerne i deres sammenhængende børnepolitik 3 næsten uden undtagelse har prioriteret rummelighed og inklusion i normalmiljøet for børn med særlig behov for støtte herunder socialt udsatte børn. I kommunerne ses som en konsekvens heraf en bevægelse hen imod en styrkelse af den forebyggende indsats i dagtilbuddene. Det forbyggende arbejde er orienteret mod børnegruppen som helhed og over for de udsatte børns forældre ud fra en forståelse af, at barnets problemer skal ses som en del af den kontekst, barnet er en del af og med det ønske, at barnet skal kunne udvikle sig og trives med den nødvendige indsats i almengruppen. Det betyder en udvikling væk fra individorienteret indsats, som fx støttepædagoger knyttet til det enkelte barn, og hen mod understøttelse af ændringer i daginstitutionens generelle pædagogiske praksis ved hjælp af rådgivende pædagoger/konsulenter, som støtter institutionen i at ændre den pædagogiske intervention i forhold til udsatte børn, og med en gruppeindsats over for børn med samme behov. Det stiller krav om stigende professionalisering af pædagogernes arbejde. Frederiksberg Kommune introducerede allerede tidligt den inkluderende gruppeorienterede pædagogik i arbejdet med særlig formålsbørn med særlig opmærksomhed på samspillet i gruppen. 3 Lov om social service, 19 stk. 2 (Serviceloven) 4

5 Eksisterende organisering Dagtilbud til børn med særlige behov kan oprettes efter dagtilbudsloven 4 eller efter Lov om social service 5 hvis behovet ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud efter dagtilbudsloven. Alle daginstitutioner i Frederiksberg Kommune drives efter dagtilbudsloven med Magnoliahuset som eneste undtagelse. Magnoliahuset drives efter servicelovens 32. Frederiksberg Kommune har flere forskellige former for indsatser, der understøtter inklusion af børn med særlige behov for støtte i de almene dagtilbud: ekstra ressourcetimer, der tildeles efter konkret vurdering og ansøgning til varetagelse af indsatsen i forhold til enkelte børn og grupper af børn i almene dagtilbud særlige formålspladser med ekstra personaleressourcer i almene dagtilbud, der modtager børn med særlige typer af vanskeligheder. Frederiksberg Kommune har pr. 1. januar særlige formålspladser. specialpladser i dagplejen der hver passer fra 1-4 børn. Der visiteres efter en konkret vurdering af tyngden af barnets handicap, normalt kun 2 børn pr. specialdagpleje. Dagplejen råder over 4 specialdagplejere. pædagogiske ressourcekonsulenter, som institutionerne kan trække på til sparring, råd og vejledning i forhold til den konkrete pædagogiske praksis, og som medvirker til kontinuerlig kompetenceudvikling i institutionerne. Herudover råder Frederiksberg Kommune over følgende institutionspladser: specialinstitutionen Magnoliahuset med 24 pladser til børn med psykiske funktionsnedsættelser, kommunikationshandicap og børn med autismespektrum forstyrrelser (ASF). Køb af 5-10 højt specialiserede pladser i andre kommuner på årsbasis. Ovenstående indsatser kan understøttes af tilbud til den enkelte familie efter Serviceloven. 4 Lov 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge, 4, stk. 2 5 Lovbekendtgørelse 81 af 4. februar 2011 om social service, 32 stk. 3 5

6 Foranstaltningerne I det følgende beskrives de enkelte støttetiltag til børn med særlige behov, herunder nuværende organisering og anbefalinger til eventuelle ændringer. 1. Pulje til ekstra ressourcetimer Frederiksberg Kommunes daginstitutioner arbejder løbende med en inkluderende pædagogisk praksis, og i den hensigt er der mulighed for at søge om ekstra ressourcetimer. Timerne benyttes til at sikre inklusion af børn med særlige vanskeligheder 6 i almentilbuddet og understøtte en inkluderende pædagogiske praksis i børnegruppen. Forældre til børn med vanskeligheder skal altid involveres så tidligt i et forløb som muligt og skal løbende informeres om institutionens initiativer i forhold til det enkelte barn eller gruppen. Frederiksberg Kommunes ressourcekonsulenter kan deltage i møder om det enkelte barn sammen med forældre og primærpædagog. 1.1 Behov for ændret praksis Når en institution vurderer, at der er behov for en ændret pædagogisk praksis for at understøtte inklusionsbestræbelserne, igangsætter institutionen systematiske iagttagelser og tilretter eventuelt sin pædagogiske praksisindsats. Institutionen etablerer desuden samarbejde med en pædagogisk ressourcekonsulent, og i det samarbejde vurderes hvilke pædagogiske initiativer, der er nødvendige. Hvis der skal iværksættes nye initiativer, udarbejder institutionen, eventuelt med støtte fra ressourcekonsulenten en handleplan for den ændrede indsats. Forinden institutionen kontakter en ressourcekonsulent indhentes samtykke fra forældrene til det barn/de børn, der særligt skal være fokus på i observationsperioden. 1.2 Ansøgning om ekstra ressourcetimer Hvis institutionen efter ændring af indsatsen vurderer, at det er nødvendigt at tilføre børnegruppen et antal ekstra timer i en periode for at sikre inklusionen, søges disse timer som støtte til den inkluderende pædagogiske praksis. Der søges således ikke støttetimer til det enkelte barn, men til at understøtte den gode praksis, der kan medvirke til, at barnet kan forblive i almentilbuddet. Før ekstra ressourcetimer søges, forudsættes det, at institutionen har udarbejdet en handleplan, eventuelt i samarbejde med en ressourcekonsulent, og at der som hovedregel er arbejdet efter denne handleplan i en periode på mindst tre måneder. Der skal som hovedregel medvirke en ressourcekonsulent, forinden institutionen søger om ekstra ressourcer. Der kan i særlige tilfælde afviges fra denne procedure efter konkret vurdering i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen. Institutionen supplerer endvidere sin ansøgning med oplysninger om, hvilke øvrige fagpersoner, der er involverede i sagen og deres anbefalinger i forhold til institutionens indsats beskrives. 6 Vurderingskriterierne er uddybet i Bilag 1 6

7 1.3 Bevilling af ekstra ressourcetimer Ekstra ressourcetimer bevilges af Dagtilbudschefen i samarbejde med en pædagogisk konsulent i Dagtilbudsafdelingen. - Der indhentes relevant information og sikres kvalificeret sparring i forhold til den enkelte institutions ansøgning hos eventuelle andre involverede fagpersoner. - Ekstra ressourcetimer kan søges løbende og bevillingsperioden er et halvt år med opfølgning på anvendelsen og effekten af den forøgede personaleressource i samarbejde med ressourcekonsulent efter tre måneder. - Der bevilges ikke ekstra ressourcer for juli måned. - Der bevilges som udgangspunkt 10 timer om ugen i et halvt år, men der kan også i særlige tilfælde bevilges 5 eller 15 timer om ugen for en eventuel kortere periode. - Timerne gives til institutionen til understøttelse af den inkluderende pædagogiske praksis Som udgangspunkt gælder bevillingen af ekstra ressourcetimer for 6 måneder. I samarbejde med den tilknyttede ressourcekonsulent tages der i løbet af de 6 måneder stilling til, om institutionen skal søge om forlængelse af bevillingen. 1.4 Afslutning af et forløb Ved afslutningen af et forløb, hvor en institution har benyttet ekstra ressourcetimer udfyldes et afslutningsdokument. Her opsamles erfaringer og ny viden til brug for kvalificering af fremtidig praksis. Anbefaling Bevilling af ekstra ressourcetimer omlægges som beskrevet 2. Konvertering af ekstra ressourcetimer til kompetenceudvikling Børn med særlige behov skal sikres mulighed for at indgå i et konstruktivt samspil med andre børn og blive en aktiv del af fællesskabet og forskellighed skal ses som en ressource, så alle børn oplever, at de er værdsat og anerkendt. En professionel inkluderende pædagogisk praksis er en væsentlig forudsætning herfor. Kompetenceudvikling kan understøtte denne praksis. En inkluderende pædagogik er en forebyggende indsats, der via en ressourcetilgang medvirker til at alle børn inkluderes i fællesskabet. 7

8 Kompetenceudviklingen skal være tilpasset den enkelte målgruppe og tilrettelægges så den fleksibelt kan kombineres med andre uddannelsestiltag. For den enkelte pædagog skal et afsluttet uddannelsesforløb være kvalificerende (ECTS-point) i eventuel videregående uddannelser på diplom og masterniveau. Uddannelsen tilrettelægges, så læringen sker så tæt på praksis som muligt. Der vil i uddannelsen blive lagt vægt på læring på jobbet som er en læringsmetode der medvirker til udviklingen af institutionen og giver mulighed for at nyerhvervet viden kan omsættes i praksis. I uddannelsesforløbet vægtes metoder med høj deltageraktivitet for at øge engagement og relevans i uddannelsen. Der arbejdes med den projektorienterede metode med fokus på udviklingsperspektiv og helhed i arbejdet, formidling/undervisning af viden fra uddannelsesforløbet til kolleger, netværksdannelse ( interne og eksterne) samt supervision og sparring efter afsluttet uddannelse. I takt med at de almene dagtilbud opkvalificeres på deres inkluderende pædagogiske praksis, vurderes mulighederne for at reducere tildelingen af ekstra ressourcetimer. 2.1 Målgrupper Kompetenceudviklingsprojektet har fire målgrupper der beskrives nedenfor. Projektet omfatter personale i både kommunale og selvejende institutioner. Målgrupperne er afgrænset ud fra ressourcemæssige overvejelser og således at den nødvendige viden er tilstede på relevante niveauer. Inklusionstrekanten Ressourcekonsulenterne og de pædagogiske konsulenter for dagtilbud udgør et kompetencecenter for inklusion og har ansvaret for løbende udvikling af området. Institutionsleder, har kendskab til værktøjer til inklusion og viden om værktøjer til at lede implementering af pædagogiske metoder Pædagogisk uddannet personale, viden om de vigtigste inkluderende pædagogiske metoder, værktøjer til at implementere disse i praksis på gruppeniveau og værktøjer til refleksion og dokumentation af effekten af den pædagogiske praksis Øvrige medarbejdere i dagtilbud har grundlæggende forståelse for den inkluderende pædagogiske praksis, således at det på alle niveauer i institutionens hverdag er muligt at støtte op omkring den inkluderende praksis. 8

9 2.1.1 Ressourcekonsulenter og pædagogiske konsulenter De pædagogiske konsulenter udgør sammen med ressourcekonsulenterne dagtilbudsområdets kompetencecenter for inklusion. De pædagogiske konsulenter er sparringspartnere for institutionslederne på en række områder herunder på implementering af pædagogiske projekter. Ressourcekonsulenterne understøtter institutionerne og personalet når børn med særlige behov skal inkluderes i det almene dagtilbud og i udviklingen af den pædagogiske praksis. De pædagogiske konsulenter og ressourcekonsulenterne gennemfører de relevante dele af uddannelsesforløbet for ledere og for pædagogisk uddannet personale, med henblik på at opnå mindst samme vidensniveau samt kunne støtte institutionerne i henholdsvis implementering og udvikling af en inkluderende pædagogisk praksis. Ressourcekonsulenterne skal gennem uddannelsen opnå den nødvendige viden til at kunne varetage coaching forløb efter endt uddannelse. De pædagogiske konsulenter har ansvaret for, at inklusion drøftes i ledernetværkene Institutionslederen Institutionslederen har det overordnede ansvar for institutionens pædagogiske arbejde. På de største institutioner kan det daglige ansvar ligge hos afdelingsledere. Institutionslederen/afdelingslederen gennemfører et diplommodul, der giver Viden om inklusion og eksklusion i en samfundsmæssig kontekst Viden om centrale teorier og begreber om normalitet og afvigelse Kompetencer til at formulere og analysere problemstillinger vedrørende forholdet mellem inklusions- og eksklusionsmekanismer i konkrete pædagogiske sammenhænge Færdigheder i at inddrage analytiske overvejelser konstruktivt i forhold til formulering af udvikling af inkluderende indsats Uddannelsen skal herudover give lederen forståelse for de vigtigste værktøjer til inklusion, værktøjer til at lede implementering af nye pædagogiske metoder og værktøjer til at støtte medarbejderne i læring på jobbet. Diplommodulet kan indgå i lederens uddannelse på diplom- og masterniveau jævnfør sektorstrategiens indsatsområde omkring ledelse. Med Aftale om Frederiksberg Kommunes budget 2012 (-15) afsættes herudover som en ny prioritering 0,650 mill. til lederuddannelse på dagtilbudsområdet. Kompetenceudviklingen koordineres med denne indsats Pædagogisk uddannet personale Det pædagogisk uddannede personale har det faglige ansvar for den daglige pædagogiske praksis i gruppen og den daglige kontakt til forældrene. 9

10 Det pædagogisk uddannede personale gennemfører et diplommodul, der giver viden om de vigtigste inkluderende pædagogiske metoder, værktøjer til at implementere disse i praksis på gruppeniveau og værktøjer til refleksion og dokumentation af effekten af den pædagogiske praksis og eventuel justering af den. Diplommodulet kan indgå i det pædagogisk uddannede personales videreuddannelse Øvrige medarbejdere i kommunens dagtilbud Alle medarbejdere fra leder til barselsvikar skal have en grundlæggende forståelse for den inkluderende pædagogiske praksis, således at det på alle niveauer i institutionens hverdag er muligt at støtte op omkring den pædagogiske praksis. Alle medarbejder søges derfor introduceret på Kick-off arrangementer til de vigtigste værktøjer og metoder og får kendskab til de vigtigste kilder til yderligere viden. Der udbydes pladser til målgrupperne i årene Institutioner med særlige formålspladser Det pædagogisk uddannede personale i institutioner med særlige formålspladser har løbende mulighed for supervision fra PPR, ligesom ledere af disse institutioner indgår i et netværk under ledelse af PPR. Kompetenceudviklingsprojektet retter sig derfor i disse institutioner primært imod pædagogisk uddannet personale, der ikke allerede indgår i særlige undervisnings- eller supervisionsforløb. 2.3 Tidsplan Kompetenceudviklingsprojektet startes med et kick-off seminar for alle ledere i Det første uddannelsesforløb forventes påbegyndt medio Børneudvalget forelægges en beskrivelse af undervisningsforløb, tilrettelæggelse af undervisningen, indgåelse af aftale med udbyder og sammensætning af de første hold til godkendelse. I årene gennemføres uddannelse for alle relevante medarbejdergrupper. For at understøtte læringsaspektet på arbejdspladsen, tilstræbes det, at ledere og uddannede pædagoger fra samme institution gennemfører uddannelsesforløbet parallelt. Erfaringerne fra det gennemførte pædagogiske udviklingsprojekt viser, at effekten af uddannelse styrkes, når to medarbejder fra samme institution gennemfører uddannelsesforløbet parallelt. Ved flere ansøgere end udbudte pladser, prioriteres deltagelse med mere end en medarbejder fra store institutioner. 10

11 2.4 Økonomi Kompetenceudviklingen indebærer, at 0,875 mill. fra puljen til ressourcetimer konverteres til uddannelse. Anbefaling Der iværksættes kompetenceudvikling i forhold til fire målgrupper Undervisningen tilrettelægges som beskrevet Kompetenceudviklingen finansieres ved konvertering af ressourcetimer 3. Ressourcekonsulentfunktionen Ressourcekonsulenterne udgør et væsentligt element i den forebyggende indsats og implementeringen af en inkluderende praksis og understøtter institutionerne arbejde med støtte til børn med særlige behov. Ressourcekonsulenterne er ikke omfattet af visitation. De tilkaldes direkte af den enkelte institutions personale hvilket sikrer en meget kort reaktionstid. Der er således mulighed for at få sparring, råd og vejledning i forhold til den daglige pædagogiske praksis, når behovet og usikkerheden er størst. Ressourcekonsulent funktionen udspringer af et forsøgsprojekt 7 med etablering af Ressourcepædagog-funktioner 8. Efter forsøgsperioden blev funktionen vurderet i en evaluering med så positive resultater, at den blev permanentgjort. Ressourcekonsulentsfunktionen kan deltage i forældresamtaler, bistå institutionerne med udarbejdelse af handleplaner for børn med særlige behov, give institutionerne sparring og vejledning på værktøjer til evaluering af pædagogisk praksis. Vejledningens primære sigte er, at skabe mulighed for at institutionen inden for eksisterende rammer kan rumme barnet med de særlige behov. Institutionen udarbejder ansøgning om særlige ressourcetimer. Ressourcekonsulenterne kan rådgive institutionerne i forbindelse med ansøgning. Da ressourcekonsulenterne efterfølgende indgår i vurdering af ansøgningen og indstilling til visitationsudvalget, bør rådgivningen i denne fase begrænses ud fra almindelige habilitetshensyn. Anbefaling Ressourcekonsulentfunktionen opretholdes og målrettes med henblik på at fastholde en kort reaktionstid i forhold til bekymringer / børn med særlige behov 7 Toårigt, start 2006, projektmidler fra Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender 8 Se EVA s evaluering Pædagogiske indsatser og nye initiativer på dagtilbudsområdet 2010, hvori projektet fra Frederiksberg indgår 11

12 4. Særlige formålspladser Særlige formålspladser 9 oprettes med det formål at give bedre mulighed for at tilrettelægge et tilbud for de ressourcekrævende børn ved at yde en målrettet socialpædagogisk indsats, give børnene mulighed for at være i en gruppe med identifikationsmuligheder samtidig med at integration med børn i almengruppe muliggøres og oparbejde en ekspertise, der kan optimere ressourceudnyttelsen. Pladserne, der oprettes efter dagtilbudslovens 4 stk. 2, er fordelt på flere institutioner herunder 8 pladser i dagplejen. Den enkelte institution varetager primært én type problematikker 10. Specialiseringen understøtter en målrettet kompetenceudvikling af personalet. De konkrete problematikker hos børn på de enkelte formålspladser, institutionens fysiske rammer og personalets aktuelle kompetencer vurderes nøje i forbindelse med visitationen. Institutionerne forudsættes dog, efter konkret vurdering, at kunne modtage børn med forskelligartede behov for særlig støtte. Børn med en særlig formålsplads inkluderes i videst muligt omfang i samværet med de øvrige børn i dagtilbuddet. Optagelse i særlig formålsplads sker gennem kommunens visitationsudvalg 11. Visitationsudvalget er tværfagligt sammensat. Formandskabet varetages af kommunens ledende psykolog (PPR). Som grundlag for visitationsudvalgets beslutning foreligger faglige vurderinger og udredninger af barnets specifikke vanskeligheder. Pr. 1. august 2011 er der (jf. tabellen) 106 særlige formålspladser på daginstitutionerne. Særlige formålspladser indgår som udgangspunkt i institutionens almindelige normering. Institution Antal pladser Brumbazzen 2 Dagplejen 12 8 Falkonergården Godthåb 2 Kærnehuset 2 Lindevang - Magnoliahuset Midgården 4 Planeten 5 * Sankt Markus 5 Sankt Thomas 12 Smykkeskrinet - Solbjerg Have 2 Solmarken 6 Sneglehuset 7 I alt 99 9 Rapport fra arbejdsgruppe under Kulturdirektoratet i starten af 1990 erne 10 Se bilag 1 11 Yderligere vedr. visitationsudvalg, se nedenfor 12 Pladstallet kan være mindre når f.eks. børn med svækket uimmunforsvar skal passes alene 13 Falkonergården har en særlig formålsgruppe med 4 pladser. Institutionen får 25 timer om ugen pr. plads, men disse pladser indgår så ikke i institutionens almindelige normering. 14 Drives efter Serviceloven 12

13 Daginstitutionen får udover sin grundnormering, yderligere et antal timer til de særlig formålspladser. Som udgangspunkt får institutionen 10 ugentlige pædagogtimer pr. særlig formålsplads, et timetal der kan forøges i lyset af målgruppens særlige behov. Falkonergården og Skt. Thomas får således 15 timer om ugen pr. særlig formålsplads. Samlet er der i 2010 udmeldt timer svarende til 26 pædagogårsværk samt vikartimer svarende til 3 årsværk. 4.1 Hvad det pædagogiske personale på en institution med særlige formålspladser skal kunne På en institution med særlige formålspladser skal personalet besidde særlige kompetencer og udvise en skærpet opmærksomhed over for børn med særlige behov. Institutionen skal skabe et fagligt udviklende miljø med fokus på børnenes ressourcer og udvikling af disse. Særlige formålspladser i kombinerede institutioner skal som udgangspunkt kunne besættes med børn i alderen 0 6 år. De høje forventninger til institutionernes praksis og kompetencer forudsætter, at der løbende arbejdes målrettet med kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Det pædagogiske personale skal besidde særlige kompetencer i forhold til at: Observere og beskrive de sammenhænge, der er mellem det, der sker i den pædagogiske hverdag og de problematikker og muligheder, der skal arbejdes med for at understøtte barnets/børnenes udviklingsmuligheder Udarbejde pædagogiske handlingsplaner Tilrettelægge, strukturere og sikre inkluderende pædagogisk praksis Samarbejde med forældre i sårbare positioner Samarbejde tværfagligt Det er en del af den almindelige daginstitutions praksis at varetage indsatsen for børn, der periodisk har særlige behov. Ressourcekonsulenterne kan indgå som sparringsparter og vejledere i dette arbejde. Der skal altså være særlige forhold, der ligger udenfor disse rammer, hvis der skal træffes beslutning om etablering af/visitation til en særlig formålsplads. Visitationen til en særlig formålsplads sker på baggrund af en indstilling, hvis det vurderes, at et barns problemer er vedvarende og kræver særlig faglig ekspertise, der ikke er tilstede i institutionen og at den daglige pædagogiske praksis ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte barnet. 4.2 Hvad en institution med særlige formålspladser skal kunne Institutioner med særlige formålspladser skal kunne rumme børn med et bredt spektrum af vanskeligheder. Beskrivelsen i Bilag 2 af hvilke børn, der kan visiteres til de enkelte institutioner skal ses som retningsgivende, men ikke absolut. Institutioner med særlige formålspladser skal således have en vis bredde. Det betyder at, institutionerne har en særlig kompetence i forhold til veldefinerede problematikker, skal have en vis rummelighed i forhold til børn med komplekse behov for støtte. 13

14 Anbefaling Fordelingen af særlige formålspladser i kommunens institutioner vurderes løbende i dialog med institutionerne Institutionerne Midgården, Louis P. Børnehus og Planeten ligestilles med de øvrige institutioner med særlige formålspladser og til dels 10 timer pr. plads. Institutionerne Falkonergården og Sct. Thomas varetager specialopgaver og tildeles særskilte ressourcer hertil Institutionens fysiske rammer og særlige kompetencer beskrives og danner grundlag for fortsat kompetenceudvikling af personalet 4.3 Eksisterende praksis ved visitation til særlig formålsplads Når et barn visiteres til særlig formålsplads sker det altid i tæt samarbejde med barnets forældre. Opstår der begrundet bekymring for et barns trivsel hos forældre, sundhedsplejerske, institutionens personale eller anden faglig ekspertise iværksættes observation og beskrivelse af barnet der skal vurdere eventuelle problemer og deres tyngde og omfang. I barnets institution justeres den pædagogiske praksis for at imødekomme barnets behov, eventuelt med inddragelse af den pædagogisk ressourcekonsulent. I samarbejde udarbejdes en handleplan. Vurderer institutionen i forbindelse med evaluering af handleplanens indsatser, at barnet bør indstilles til en særlig formålsplads, udfærdiger institutionen i samarbejde med forældrene og anden relevant faglig ekspertise en indstilling til visitationsudvalget. Eventuelt indhentes ekspertudtalelser (psykolog, læge osv.) der vedlægges indstillingen. På dette grundlag behandler visitationsudvalget indstillingen og træffer en beslutning. Anbefaling Der udarbejdes vejledningsmateriale til forældre og institutioner omkring visitationsproceduren. 5. Magnoliahuset Magnoliahuset er en specialinstitution for 24 børn i alderen 0-6 år med psykiske funktionsnedsættelser og/eller børn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF). Institutionen er opført af foreningen LEV (Udviklingshæmmedes Livskvalitet, Egenkultur og Værdighed) og indviet den 1. september

15 Målgruppen er børn med en eller flere problematikker. Ofte er det børn med forsinket udvikling og kommunikationsvanskeligheder. Tillige forekommer der hos nogle af børnene komplikationer som epilepsi, hørehæmmede, synshandicap og problematikker som koncentrationsvanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, kontaktforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser samt sociale samspil. Institutionen drives efter Servicelovens 32 hvilket bl.a. indebærer, at der ikke opkræves forældrebetaling. Institutioner der drives efter Servicelovens bestemmelser har et behandlingsmæssigt sigte. Statsforvaltningen har tilkendegivet, at driften af en specialinstitution kan overgå til drift efter reglerne i dagtilbudsloven. Indgåelse af Aftale om Frederiksberg Kommunes budget 2012 (-15) den 25. september 2011 indebærer, at Magnoliahuset fra 1. januar 2012 overgår til drift efter dagtilbudsloven. På Magnoliahuset er alene ansat pædagogisk personale. Magnoliahuset har, som kommunens øvrige daginstitutioner, tilknyttet personale fra Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPR) som støtter institutionens arbejde med kommunikative eller adfærdsmæssige forstyrrelser. Herudover er tilknyttet fysioterapeut. Da institutionens målgruppe alle har særlige behov, er der på institutionen indrettet faciliteter til PPR s medarbejdere. Anbefaling Magnoliahuset drives fra 1. januar 2012 efter dagtilbudslovens regler 6. Køb af pladser i andre kommuner Frederiksberg Kommune køber, når behovet ikke kan dækkes af egne tilbud, pladser i andre kommuner. På årsbasis købes 5-10 pladser. Der er indgået en særlig aftale om tre pladser på Borgervænget i Københavns Kommune som er en specialinstitution for børn med cerebral parese (Spastikere). Herudover købes pladser på f.eks. Børnehuset Troldemosen i Gentofte Kommune (Fysisk handicappede) da Magnoliahuset fysisk ikke er indrettet til børn med vidtgående fysiske handicap (f.eks. børn i kørestol). Der er tale om højt specialiserede pladser med meget små og specifikke målgrupper, hvor der ikke er befolkningsmæssigt underlag for at etablere egne tilbud. Beslutning om køb af pladserne træffes, efter indstilling fra visitationsudvalget, i Familieafdelingen. 15

16 Visitationsudvalget Børne- og Ungeområdet har etableret et visitationsudvalg til visitation til særlige formålspladser. Visitationsudvalget er et tværfagligt forum, hvor indstillinger om placering af et barn i en særlig formålsplads vurderes og beslutning om at imødekomme eller afslå en indstilling træffes. Udvalget mødes månedligt og drøfter modtagne indstillinger samt revurderer eksisterende sager. Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) sekretariatsbetjener visitationsudvalget. Udvalget drøfter den mest hensigtsmæssige placering af børn med vanskeligheder på baggrund af indhentede oplysninger fra faglige eksperter og et indgående kendskab til de enkelte institutioners formåen og muligheder. Udvalget er tværfagligt sammensat og dets nuværende medlemmer er: Ledende psykolog (PPR), (Formand) Lederen af Kommunikationscentret 15 3 institutionsledere fra institutioner med særlige formålspladser Lederen af specialinstitutionen Magnoliahuset Lederen af dagplejen Sektionsleder fra Familieafdelingen Sundhedsplejersken Børneungelægen Pædagogisk konsulent fra dagtilbudsafdelingen Udvalget træffer en visitationsbeslutning. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Visitationsudvalg var frem til 1. juni 2011 på 11 medlemmer. Det rummede en række udfordringer. Størrelsen udgør, når den sammenholdes med mødefrekvensen, et ganske betydeligt ressourcetræk. Den nuværende sammensætning repræsenterer en blanding af Myndighedspersoner og repræsentanter for de institutioner, der potentielt er modtagere af det barn der indstilles til en plads. Der bør fremadrettet, ud fra almindelig forvaltningsmæssig praksis, ske en mere tydelig adskillelse mellem myndighedsopgaven og udføreropgaven for at undgå eventuelle habilitetsproblemer. Visitationsudvalget bør sikres adgang til alle relevante faglige kompetencer også kompetencer der ikke direkte er repræsenteret i udvalget. Endelig bør den fremtidige sammensætningen af visitationsudvalget etablere sammenhæng mellem budgetansvar og formandskabet for visitationsudvalget. Sekretariatsbetjeningen af visitationsudvalget fastholdes i PPR. Børneudvalget besluttede på den baggrund den 30. maj 2011 at reducere antallet af medlemmer fra 11 til fem medlemmer. 15 Kommunikationscentret er nedlagt 1. januar 2011 som selvstændig institution og indgår i kommunens Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPR). 16

17 Anbefaling Visitationsudvalget sammensættes fremadrettet af dagtilbudschefen (formand), Ledende psykolog (PPR), Sektionsleder fra Familieafdelingens handicapgruppe,en pædagogisk konsulent fra dagtilbudsafdelingen og en institutionsleder fra en daginstitution med særlige formålspladser. Der vælges en suppleant for institutionslederen der repræsenterer almenområdet. Sekretariatsbetjeningen varetages af PPR Økonomi Udgifterne til børn med særlige behov i dagtilbud udgjorde i 2010 i størrelsesorden 33 mill. kr. til ekstra ressourcer i dagtilbud, ressourcekonsulenter, drift af specialinstitutionen Magnoliahuset og køb af specialpladser i andre kommuner. Indsats Regnskab 2010 (t.kr.) Budget 2011 (t.kr.) Pulje til ekstra ressourcetimer Ressourcekonsulentfunktionen Særlige formålspladser Dispensationstimer Magnoliahuset (Serviceloven) Køb af pladser i særlige tilbud ( ) I alt Børn der optages i særlige formålspladser i Falkonergården og Sankt Thomas får bevilget behandlingsmæssigt fripladstilskud 17 på 50% af forældrenes egenbetaling. Behandlingsmæssigt fripladstilskud ydes til børn med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne der af behandlingsmæssige årsager har ophold i dagtilbud. Hertil kommer en række udgifter der ikke direkte knytter sig til pasningstilbuddet, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap, aflastningsophold m.v. 16 Heri indgår ikke udgifter til 8 særlige formålspladser i dagplejen, der ikke budgetlægges særskilt. 17 Dagtilbudslovens 43, pkt. 3 17

18 Bilag 1 - Rammer og procedure for tildeling af ekstra ressourcetimer Frederiksberg Kommunes daginstitutioner arbejder løbende med en inkluderende pædagogisk praksis, og i den hensigt er der mulighed for at søge om ekstra ressourcetimer. Timerne benyttes til at sikre inklusion af børn med særlige vanskeligheder i almentilbuddet og understøtte en inkluderende pædagogiske praksis i børnegruppen. Forældre til børn med vanskeligheder skal altid involveres så tidligt i et forløb som muligt og skal løbende informeres om institutionens initiativer i forhold til det enkelte barn eller gruppen. Frederiksberg Kommunes ressourcekonsulenter kan deltage i møder om det enkelte barn sammen med forældre og primærpædagog. Behov for ændret praksis Når en institution vurderer, at der er behov for en ændret pædagogisk praksis for at understøtte inklusionsbestræbelserne, igangsætter institutionen systematiske iagttagelser og tilretter eventuelt sin pædagogiske praksisindsats. Institutionen etablerer desuden samarbejde med en pædagogisk ressourcekonsulent, og i det samarbejde vurderes hvilke pædagogiske initiativer, der er nødvendige.hvis der skal iværksættes nye initiativer,udarbejdes der en handleplan for en ændret og styrket indsats. Forinden institutionen kontakter en ressourcekonsulent indhentes samtykke fra forældrene til det barn/de børn, der særligt skal være fokus på i observationsperioden. Ansøgning om ekstra ressourcetimer Hvis institutionen efter ændring af indsatsen vurderer, at det er nødvendigt at tilføre børnegruppen et antal ekstra timer i en periode for at sikre inklusionen, søges disse timer som støtte til den inkluderende pædagogiske praksis. Der søges således ikke støttetimer til det enkelte barn, men til at understøtte den gode praksis, der kan medvirke til, at barnet kan forblive i almentilbuddet. Før ekstra ressourcetimer søges, forudsættes det, at der er udarbejdet en handleplan i samarbejde med en ressourcekonsulent, og at der som hovedregel er arbejdet efter denne handleplan i en periode på mindst tre måneder. Der skal således altid medvirke en ressourcekonsulent, forinden institutionen søger om ekstra ressourcer. Der kan i særlige tilfælde afviges fra denne procedure efter konkret vurdering i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen. Institutionen supplerer endvidere sin ansøgning med oplysninger om, hvilke øvrige fagpersoner, der er involverede i sagen og deres anbefalinger i forhold til institutionens indsats beskrives. Bevilling af ekstra ressourcetimer Ekstra ressourcetimer bevilges af Dagtilbudschefen i samarbejde med en pædagogisk konsulent i Dagtilbudsafdelingen. - Der indhentes relevant information og sikres kvalificeret sparring i forhold til den enkelte institutions ansøgning hos eventuelle andre involverede fagpersoner. 18

19 - Ekstra ressourcetimer kan søges fire gange årligt og bevillingsperioden er et halvt år med opfølgning på anvendelsen og effekten af den forøgede personaleressource i samarbejde med ressourcekonsulent efter tre måneder. - Der bevilges ikke ekstra ressourcer for juli måned. - Der bevilges som udgangspunkt 10 timer om ugen i et halvt år, men der kan også i særlige tilfælde bevilges 5 eller 15 timer om ugen for en eventuel kortere periode. - Timerne gives til institutionen til understøttelse af den inkluderende pædagogiske praksis Som udgangspunkt gælder bevillingen af ekstra ressourcetimer for 6 måneder. I samarbejde med den tilknyttede ressourcekonsulent tages der i løbet af de 6 måneder stilling til, om institutionen skal søge om forlængelse af bevillingen. Vurderingskriterier Understøttelse af inklusionsindsatsen i form af ekstra ressourcetimer vurderes på baggrund af et beskrevet forøget behov for at ændre den pædagogiske praksis og derved inkludere børn med nedenstående vanskeligheder: 1. Særlige fysiske vanskeligheder - Nedsat funktionsevne 2. Kommunikative og sproglige vanskeligheder - Vanskeligheder ved at aflæse andres signaler - Impulsivitet og voldsomme reaktioner - Svært ved at danne relationer og forstå situationer - Motoriske vanskeligheder 3. Kognitive vanskeligheder - Indlæringsvanskeligheder - Svækket opmærksomhed og koncentration 4. Sociale og emotionelle vanskeligheder - Tilknytningsforstyrrelse - Manglende empati - Hyper sensitivitet Afslutning af et forløb Ved afslutningen af et forløb, hvor en institution har benyttet ekstra ressourcetimer udfyldes et afslutningsdokument. Her opsamles erfaringer og ny viden til brug for kvalificering af fremtidig praksis. 19

20 Bilag 2 Oversigt over særlige tilbud Børnehuset Midgården Integreret institution (Frie børnehaver) med plads til 48 børn i alderen 0-6 år. Institutionen har 4 pladser til børn med særlige behov. Midgården har erfaring i arbejdet med socialt belastede børn og børn med psykiske vanskeligheder. Børnehuset Solmarken Solmarken er en kombineret institution med i alt 110 børn i alderen 0 6 år. Institutionen har 6 pladser til børn med særlige behov. Dette kan være børn med fysiske handicap, børn med psykosociale problemer. Desuden har institutionen erfaring med børn med alvorlige allergiproblemer og børn med kommunikations problemer. Frederiksberg kommunes Børnehus Kærnehuset Integreret institution med 12 vuggestue og 20 børnehavebørn, 2 pladser er forbeholdt børn med særlige behov. Kærnehuset har erfaring med børn, der har psykiske vanskeligheder. Sankt Markus Sogns Menighedsbørnehave Børnehuset er normeret til 84 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn, hvoraf 5 pladser er forbeholdt børn med særlige behov. Institutionen har erfaring med børn, der har psykiske - og eller adfærdsmæssige problemer. Frederiksberg Folkebørnehave og Vuggestue Godthåb Integreret institution med 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn. Institutionen har erfaring i arbejdet med børn med lettere kommunikationsvanskeligheder (Asperger og autisme). Institutionen har 2 særlige formålspladser til målgruppen. Børneringens Børnehus Falkonergården Falkonergården er normeret til 67 børnehavebørn og 33 vuggestuebørn. Heraf 16 pladser til børn (15 timer pr. barn) med tale-, og sprogproblemer. Falkonergården har erfaring i at observerer og behandle børn med tale-, sprog - og andre vanskeligheder (og coclearin). Falkonergården har desuden 4 pladser til børn (25 timer pr. barn) med særlige behov. Til denne gruppe visiteres børn som har brug for en høj grad af struktur og forudsigelighed( herunder ADHD). Børnene er integreret på stuerne. Sankt Thomas Sogns Menighedsbørnehave Sankt Thomas har 70 børn (24 vuggestue og 46 børnehavebørn) heraf 12 særlige formålspladser (4:0-3 år, og 8:3-6 år) og fortrinsvis til børn med tale/sprog eller kommunikationsvanskeligheder (autisme og AHD). Institutionen får 15 timer pr. særlige formåls barn. 20

21 Sneglehuset Integreret institution med 80 børn i alderen 0-5 år. Institutionen har 7 pladser til børn med særlige behov. Pladserne er målrettet børn med mindre fysiske handicaps. Der er fysioterapeut tilknyttet. Sankt Markus Sogns Børnehus Integreret institution med 84 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn. 5 af pladserne er forbeholdt børn med særlige behov. Institutionen har erfaring med børn, der har psykiske- og/eller adfærdsmæssige problemer. Børnehuset Solbjerg Have Integreret institution med 34 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Institutionen har 2 særlige formåls pladser. Det pædagogiske personale har erfaring i arbejdet med socialt belastede børn og børn med kommunikationsproblemer. Brumbazzen Institutionen har 38 børnehavebørn hvoraf 2 er særlig formåls pladser. Dette kan være til børn med adfærdsmæssige problemer og til børn der på anden måde kan drage fordel af en lille og overskuelig institution. Specialdagplejen Dagplejen har 8 pladser til børn, der ikke kan klare at være i en almindelig daginstitution. Planeten Planeten får 60 dispensations timer hvilket svarer til 5 særlige formålspladser. Institutionen har status som særlig formålsinstitution, men er selvforsynende med deres pladser. Børnene bliver ikke visiteret på visitationsmøde. Planeten har erfaring i arbejdet med socialt belastede børn og børn med psykiske problemer. Aftale om Frederiksberg Kommunes budget 2012 (-15) den 25. september 2011 indebærer, at Planeten fremover sidestiles med øvrige institutioner med særlige formålspladser. Institutionen vil fra 1. januar 2012 have 5 pladser til børn med særlige behov, og pladserne visiteres via visitationsudvalget. Lindevangs Børnehave Børnehavens særlige formålspladser er (2006)konverteret til 74 dispensationstimer om ugen. Timerne skal bruges til forebyggelse i forhold til børnehavebørn og særlige problematikker i forhold til sårbart klientel. Børnene bliver ikke visiteret på visitationsmøde. Specialinstitution Magnoliahuset Specialbørnehaven Magnoliahuset har plads til 24 børn alle psykisk udviklingshæmmede og/eller autistiske/kontaktsvage. 21