Fremtidens Skole: Ledelsesrummet og den økonomiske styring

Transkript

1 Fremtidens Skole: Ledelsesrummet og den økonomiske styring Fremtidens Skole Kickoff, Faaborg-Midtfyn Kommune Den 9. marts 2017, kl Professor Per Nikolaj Bukh

2 2 Dette materiale: En workbook Præsentationen er baseret på en workbook (dvs. en slideserie, som er fortløbende nummereret). Denne indeholder materiale, der bruges undervejs samt supplerende information, som I kan studere efter behov og interesse Det betyder, at vi kan springe i materialet efter behov og at vi ikke går lige meget i detaljer med alle slides. Derfor: I skal ikke være bekymrende over, at vi ikke når alle slides. Det er ikke formålet. Diskussion, spørgsmål og kommentarer: Undervejs eller under dagens sidste programpunkter

3 3 Rammerne for en tildelingsmodel Uddrag af kommissoriet for Fremtidens Skole 11. januar 2017 I dag har vi: Direkte fokus Indirekte fokus

4 4 Økonomisk politik: Strategi for effektbaseret økonomistyring Baggrundsinformation Effektbaseret økonomistyring går skridtet videre. Her gives de økonomiske bevillinger med det formål at skabe gode resultater og en høj effekt frem for at styre efter f.eks. normeringer og aktiviteter. Hvis modellen implementeres hensigtsmæssigt, kan det skabe et relevant fokus, øge innovations- kraften, fremme omkostningseffektivitet og skabe flere frihedsgrader for lokale løsninger. Incitamentsbaseret økonomistyring skal bruges med stor omtanke. Det kræver dels en grundlæggende viden om de kausale sammenhænge, dels vil der være risiko for nogle uønskede sideeffekter ved styring. Hertil kommer udfordringer med at opstille nogle entydige kvalitetsmål som der kan opnås bred enighed om. Arbejdet med indførelse af effektbaseret økonomistyring kan desuden fordre en ændret organisering og et højere bevillingsniveau. Der er derfor behov for en grundig analyse og planlægning forud for implementering af effektbaseret økonomistyring på et givent område. Det kan desuden overvejes at indføre effektbaseret økonomistyring som en prøvehandling på udvalgte områder forud for en eventuel implementering i fuld skala. Hvis effektbaseret økonomistyring gribes rigtigt an, kan det bidrage væsentligt til en succesfuld implementering af den økonomiske politik. Kilde: Økonomisk Politik, 12. december 2016

5 Indledning og en hurtig introduktion til nogle perspektiver

6 6 Det drejer sig om ledelse Ønsker en skoleleder at have stort ledelsesrum?

7 7 Kort version: Hvad drejer effektstyring sig om? Det er konkrete teknikker, men det også et mindset. Og det er en strategi for, hvordan ledelsesrummet tilrettelægges. 1. Strategisk og ledelsesmæssigt fokus på effekt 2. Målstyring og aftaler primært effekt 3. Budgetter og bevillinger fremmer effekt 4. Bevillinger gøres eventuelt afhængig af effekt 5. Ledelsesrollen styrkes og kravene forøges Ledelsesrummet: Ø Hvilke beslutninger kan man træffe? Ø Hvilke konsekvenser (mål) har man ansvar for? Ø Hvordan påvirker beslutninger og konsekvenser økonomien?

8 8 Ledelsesrummet i praksis Spørgsmålet er, hvordan de fælles hensyn indgår i ledelsesrummet? balance mellem på den ene side frihedens energi og dermed motivationen for at levere kerneopgaver på et højt niveau inden for eget aftaleområde, og på den anden side helhedens interesse ved at sikre koordinering og udvikling på tværs af organisationen Kilde: Kommissorium for evaluering af aftalesystemet, 20. juni 2016

9 9 Eksempel: Udfordringer i Mælkebøtten Lederen: Har I nogle børn, som vil have gavn af et ekstra år her i Mælkebøtten Pædagogen: Men al den her integration skal børnene virkelig være godt parate for ikke at blive glemt i klassen Skolen: Alle har fortjent en chance

10 10 Hvordan tænker man ud af boksen? Her er 9 prikker. Du skal trække en streg igennem alle prikker ved hjælp af 4 rette streger uden at løfte pennen.

11 11 Hvad betyder effektstyring A. Bred forståelse: Effektbaseret ledelse, evidens etc. (altså ikke decideret styring) B. Snæver forståelse: At mål formuleres som effekt fremfor input og proces og at tildelinger er afhængige af effekt C. Alternativ forståelse: At tildelinger fremmer omkostningseffektivitet Som en styringsmodel har vi i mindre grad fokus her Det er vigtigt, at være opmærksom på, at vi ikke blot har fokus på B, men også C.

12 12 Hvad er effekt Og hvorfor skal det indgå i den økonomiske styring? Bevillinger Input Aktiviteter Effekt Proces Output Outcome Impact Produktivitet Målopfyldelse Omkostningseffektivitet 1. Effekt drejer sig om, hvad resultaterne er af de penge, I bevilger 2. Der er mange slags effekt, noget er svært målbart og noget langsigtet 3. Nogle mål har I besluttet og nogle beslutter andre 4. Ressourcerne er begrænsende, så omkostningseffektivitet er centralt 5. Styringens fokus afgør ledelsesrummet, og hvad der er muligt 6. Decentralt ledelsesrum med ansvar for resultater skaber effekt

13 13 Omkostningseffektivitet Pointen i relation til dette kriterium er, at det er en brøk! Vi kan formodentlig sagtens antage at potentialet er 10-20%, på de fleste offentlige serviceområder

14 14 God økonomistyring 1. Omkostningseffektivitet 2. Fjerne negative incitamenter 3. Korrekte bevillinger 4. Lighed horisontal og vertikal Pointe: Læg mærke til at dette drejer sig om effekten af styringen og ikke om, hvilke processer den skal bestå af

15 15 Baggrundsinformation Ét princip: Betaling for behandlingen eller for at patienten bliver rask Pointe: Bevillingen knyttes helt eller delvist til at resultatet opnås Kilde: Mandag Morgen, den 23. juni 2014, side

16 16 Fra Regeringsgrundlaget Baggrundsinformation Regeringen vil afsætte en pulje for elevløft på 500 mio. kr. over 3 år, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats overfor de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til f.eks. dansk og matematik. Puljen skal målrettes omkring 100 skoler spredt i landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Midlerne fra puljen skal kun udbetales til skolerne, hvis de kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers niveau, særligt i dansk og matematik. Det vil give skolerne en ekstra tilskyndelse til at løfte de fagligt svageste og f.eks. til at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder. Det vil sætte øget fokus på, at alle børn bliver så dygtige, de kan.

17 Nogle eksempler på de problemstillinger er indgår i effektbaserede økonomistyringsmodeller

18 18 Enhver tildelingsmodel er en incitamentsbaseret model Spørgsmålet er, hvilke incitamenter den indeholder og dermed hvilken adfærd den understøtter? Ofte drejer effektbaseret økonomistyring sig bare om at skabe et egnet ledelsesrum Som supplement anvendes den mere direkte effektbaserede styring ofte, hvis 1. Bestående incitamentsstruktur ikke fungerer 2. Øget effekt frigør ekstra ressourcer

19 19 Et generelt tildelingsprincip Normalområdet inkl. andre skoler Sprog mv. Ink. Pulje Decentralt finansieringsansvar Central medfinansiering Tilbud helt uden for model. Distriktsmodel: Tildeling efter en fælles separat takstmodel Specialklasser i lukket kredsløb med specifikke takster pr tilbud Øvrige specialtilbud etc. Egne skoler Privat- og efterskoler mv. 10. klasse Andre kommuners normal og specialtilbud Hver pil markerer et finansieringsflow, der fastlægges på baggrund af de faktiske enhedsomkostninger, de ønskede incitamenter samt behovet for at sikre en samlet finansiering af de enkelte enheder.

20 20 Eksempel: Gribskov Kommune En ny form for budgetlægning i Gribskov Kommune har skabt overraskende resultater på specialområdet. De årlige budgetoverskridelser på 10 procent er væk, og flere elever inkluderes på skolerne, efter at skolelederne har fået den totale magt over både økonomi og faglighed i specialundervisningen Danske Kommuner, september 2011

21 21 Et eksempel på en takstmodel Indskoling 46tkr Mellemskole 47tkr Udskoling 51tkr 9. klasse 55tkr 10. klasse 58tkr Hvis vi opfatter styringsmodellen som netop en styringsmodel, hvad fortæller den så skolelederen? Hvilke ændringer kunne man lave? Pointe: En budgetmodel er altid en incitamentsmodel

22 22 Et eksempel På grund af den delvise klassebaserede tildeling, er der stor forskel på, hvad prisen for en ekstra elev udgør. Således vil en ekstra elev, der kan indgå i en klasse, hvor der er under 18 elever koste ca kr. i tildeling til almen undervisning. Er den ekstra elev derimod den 29. elev der udløser en ny klasse, vil denne elev koste ca kr., afhængig af skolens størrelse. Temanalyse til budget 2017: Undervisning, 3. august 2016

23 23 Husk: Små forbedringer tæller også Dans ses écrits un sage Italien dit, que le mieux est l'ennemi du bien - Voltaire

24 24 Yderligere information Artikler og andet materiale kan downloades fra Kontakt tlf (se også filmen om Fremtidens Økonomistyring på denne side)

25 25 Udgangspunktet: Distrikterne 10% har behov for specialundervisning 1% har behov for specialundervisning Skole A 8 børn 1: Der bor 28 børn i kommunen. Det kan forventes, at 0,82 barn skal have specialundervisning. Skole B 12børn 8 børn Skole C 2: Sagt på en anden måde skal 2.93% af børnene have specialundervisning. Dette betegnes indeks 100. I praksis estimeres en individuel sandsynlighed for hvert barn. Usikkerheden er (heldigvis) stor for det enkelte barn 3: Hvis man har ret store skoledistrikter er usikkerheden lille

26 26 Hvad er det forventede, relative udgiftsbehovet på de enkelte skoler? Skole A (1*0,10 + 7*0,01)/8 = 0,0213 Indeks = (2,13 / 2,93)*100 = 73 Skole B (2*0, *0,01)/12 = 0,0250 Indeks = (2,50 / 2,93)*100 = 85 Skole C (3*0,10 + 5*0,01)/8 = 0,0438 Indeks = (4,38 / 2,93)*100 = 149

27 27 Hvordan fordeles ressourcerne? Normalt tages udgangspunkt i kommunens faktiske udgiftsniveau til specialundervisning, f.eks. 200tkr, samt de ressourcer der medgår til forebyggende indsatser, f.eks. 80tkr. I alt 280tkr. Dermed fastlægges inklusionstaksten ved indeks 100 til 10tkr (= 280tkr / 28 børn) Inklusionsmidler = taks*indeks*antal Skole A Skole B Skole C 10tkr * 0,73 * 8 = kr. 10tkr * 0,85 * 12 = kr. 10tkr * 1,49 * 8 = kr.

28 28 Når børnene ikke går i distriktsskolen Barn, der har behov for specialundervisning uanset om det i modellen var rødt eller grønt. Skole A Specialklasse Skole B Andre kommuner Skole C Børnehave Andre skoler Konklusion: Den eneste nemme og præcise fremgangsmåde er at tage udgangspunkt i, hvor børnene har adresse, f.eks. den 1. januar.