Langagerskolen Sikkerhedsmappe Langagerskolen August 2016 Aarhus Kommune

Transkript

1 Langagerskolen Sikkerhedsmappe Langagerskolen August 2016 Aarhus Kommune

2 Formål med Sikkerhedsmappen... 3 Atlass... 5 Low arousal tilgang... 6 Magtanvendelse... 9 Forløb i forbindelse med konflikter Kriseforløb Alarm-instruktioner -hurtig hjælp er dobbelt hjælp Vejledning i udarbejdelse af pædagogiske strategier ved udfordrende adfærd hos eleverne Anmeldelser Ændret praksis fra erstatningsnævnet BILAG 1 (Elevoplysninger) BILAG 2 (Personlige oplysninger om medarbejderen) Skemaet opbevares i teamets Sikkerhedsmappe og i din personalesag på kontoret BILAG 3 (Vejledning i Elektronisk indberetning af trusler om vold og krænkelser) BILAG 4 (Vejledning i journalnotat) BILAG 5 (Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen)

3 Formål med Sikkerhedsmappen Sikkerhedsmappen er udarbejdet af Langagerskolens MED. Den giver et fælles udgangspunkt for, hvordan vi tænker om den pædagogiske tilgang i forbindelse med konflikter og den efterfølgende opfølgning. Rammerne for det daglige arbejde er ledelsens ansvar og er udgangspunktet for, at vi i fællesskab kan skabe et godt arbejdsmiljø. Ledelsen kan ikke alene skabe et godt arbejdsmiljø, hvorfor det er et fælles ansvar at: Få skabt en kultur, hvor vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø og passer på hinanden Forebygge og undgå, at der sker overgreb i forhold til den enkelte medarbejder Den enkelte medarbejder har et ansvar for at passe på sig selv Tilbyde hjælp til en kollega/medarbejder, der har været udsat for fysiske eller psykiske påvirkninger Der er åbenhed om arbejdet med arbejdsmiljø på arbejdspladsen Der sker korrekt registrering af, hvad der sker på Langagerskolen Så husk, tag arbejdsmiljøet alvorligt, det handler om dig og dine kolleger Eleverne på Langagerskolen har særlige vanskeligheder med kommunikation. Arbejdet kan være meget vanskeligt, og vi kan blive udsat for konflikter og sammenstød, idet elevernes forudsætninger gør det vanskeligt for dem at forstå andre mennesker og se deres egen adfærd i sammenhængen. De kan derfor komme til at benytte sig af en uhensigtsmæssig reaktionsform, som kan have fysiske eller psykiske påvirkninger. Vi ønsker at undgå udfordrende adfærd, der kan føre til hændelser, der betragtes som fysisk og psykisk vold/belastninger For at arbejde på at få fælles forståelse af og kendskab til strategier til imødegåelse af konflikter, der har fysiske og psykiske påvirkninger, gennemgår alle fastansatte medarbejdere og medarbejdere i længerevarende vikariater et konflikthåndteringskursus. Kurset er udarbejdet af organisationen Studio III og kaldes Studio III -3 dages kursus. Kurset indeholder teoretiske og fysiske elementer. Med andre ord; hvordan kan konflikter undgås eller nedtrappes i intensitet og eller længde. De fysiske konflikter kan dog ikke altid undgås, og der gives derfor bl.a. med udgangspunkt i en low arousal tilgang, handlemuligheder ved fysiske konflikter på den mest nænsomme måde for personalet og eleverne. Viden fra Studio III kurset benyttes som en del af det daglige arbejdsmiljøarbejde. Arbejdet med og revidering af Sikkerhedsmappen er en løbende og vedvarende proces på Langagerskolen. Nye medarbejdere udfylder bilag 2. For lærere og pædagoger sker dette i samarbejde med den enkeltes mentor og for øvrige medarbejdere i samarbejde med den lokale arbejdsmiljøgruppe. Når der kommer nye elever skal elevbeskrivelsen udarbejdes, den primære kontaktperson har ansvaret for, at dette sker. Den lokale arbejdsmiljøgruppe har ansvar for denne proces. Arbejdsmiljøorganisationen har ansvar for, at Sikkerhedsmappen lever op til de arbejdsmiljømæssige bestemmelser, der til enhver tid er gældende for Langagerskolen. Den lokale arbejdsmiljøgruppe er forpligtet på, at Sikkerhedsmappen behandles/evalueres i teamet inden 1. oktober og igen inden 1. april. Behandlingen/evalueringen vil være en del af arbejdsmiljøgruppens halvårlige arbejdsmiljøgennemgang. 3

4 Hvornår har en medarbejder været en del af en konflikt? Alle situationer, hvor en medarbejder i den pædagogiske konfrontation når til eller kommer ud over sine egne grænser for fysisk eller følelsesmæssig formåen. Hvis en medarbejder føler sig truet fysisk eller psykisk Hvis en medarbejder lider fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, spyt, bid, kasten med ting m.m Hvis en medarbejder lider psykisk overlast i form af at få fuck-fingeren, verbal tilsmudsning, at en elev ignorerer en medarbejder, racistiske udtryk over for en medarbejder, trusler på ens liv og lemmer m.m Hvis en medarbejder har eller får psykiske reaktioner på grund af længerevarende risiko for vold og trusler Hvis en medarbejder har overværet konflikten 4

5 Atlass Atlass er en forkortelse for Autism Training with Low Arousal Support Services. Atlass er et engelsk stressreduceringsprogram, Atlass bygger på evidensbaseret viden fra sundhedspsykologien, neuropsykologien og udviklingspsykologien. Atlass betragter stress som et grundvilkår for alle mennesker. Det er måden, hvorpå vi mestrer denne stress, der er afgørende for, hvordan vi fungerer i hverdagen. Atlass tager udgangspunkt i et helhedsorienteret menneskesyn og arbejder med, hvordan stress påvirker krop og psyke, og hvordan bevidstheden om egne copingstrategier har indflydelse på, hvordan vi trives. Ud fra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv tænkes stress som en transaktion mellem systemer, hvori de professionelle omkring eleven indgår. Der arbejdes med stressreduktion, øget trivsel og dermed øget livskvalitet. Følgende tematikker indgår som elementer i Atlass Fysiologisk, biologisk og psykologisk stress Stress i netværker omkring børn og unge Egen stress og coping eller måder at tilgå stress på Typisk udvikling, atypisk udvikling i form af udviklingsmæssige forskelle Viden om hjerne, spejlneuroner, eksekutive funktioner, følelser og det limbiske system Sansning, perception og opmærksomhed Problemfokuseret og emotionsfokuseret coping Stressreduktionsplan Sprogbrug og sprogets betydning Mindfulness Det er målet, at alle fastansatte medarbejdere og medarbejdere i længerevarende vikariater gennemgår et 5 dages Atlasskursus. Viden fra Atlass kurset benyttes som en del af det daglige arbejdsmiljøarbejde. 5

6 Low arousal tilgang Mennesker, der udviser udfordrende adfærd, kan være ekstremt anspændte det meste af tiden, derfor bør vores tilgang og de fysiske omgivelser forebygge, at personen bliver mere anspændt. Kommunikation som en helhed kan opdeles i verbal og nonverbal kommunikation. Den nonverbale fylder langt mere end den verbale, det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke nonverbale signaler, man sender. I lyset af dette, er det vigtigt, at teamet i samarbejde med nærmeste leder og KT bl.a. overvejer følgende: Den fysiske indretning af lokalerne og udeområder Hvem sidder de enkelte elever sammen med Hvordan kan vi successikre samtidig med, at vi udfordrer eleverne? Hvordan skaber vi mest mulig forudsigelighed for eleverne? Hvordan kommunikerer vi med den enkelte elev (verbalt / nonverbalt) Hvordan henvender vi os til den enkelte elev (fysisk og kommunikativt) Hvordan henvender den enkelte elev sig til os? Hvordan og om hvad informerer vi vedr. den enkelte elev på alle niveauer (i teamet, til afdelingsleder, til forældre, til institution ) Når vi løbende forholder os til den enkelte elevs trivsel, får vi flere handlemuligheder, og dermed har vi større chance for at undgå udfordrende adfærd. Udfordrende adfærd er svær at forstå, og der er altid bagvedliggende årsager; nogle eksempler kan være: At være ude af stand til at kommunikere et behov At være forvirret Smerter Forandringer vedr. medicin Inaktivitet/meningsløshed Ønske om opmærksomhed Ændringer i rutiner Sansemæssige påvirkninger Vrangforestillinger Stress Sygdom Optræk til udfordrende adfærd: Vær bevidst om, hvordan du agerer i konflikten: Hæld ikke benzin på bålet: Enhver person, der er truende eller aggressiv, kan virke meget skræmmende. Ofte kan din egen respons på aggressiv adfærd være med til at optrappe konfliktniveauet. Det er meget svært at kommunikere med et menneske i affekt. Dine reaktioner kan være med til at dæmpe eller optrappe konflikten. Du skal altid prøve at undgå at stille ultimative krav over for eleven, f. eks hvis ikke du går nu, så. På Studio III kurset arbejdes der med forskellige muligheder, som kan være med til at reducere konfliktniveauet. 6

7 Giv indtryk af at være rolig: Det er rigtig svært at være rolig i en anspændt situation, men hvis du kan give indtryk af at være rolig, kan det have en afsmittende effekt og føre til, at eleven bliver mindre konfronterende. Det kræver en del øvelse, og i denne sammenhæng er det vigtigt, at du er opmærksom på dit kropssprog; Træk vejret roligt og undgå at spænde musklerne og for eksempel at lægge armene over kors eller knytte hænderne. Personligt rum: Prøv at holde afstand mellem dig selv og eleven. Der bør ikke være mindre end en meter mellem dig selv og eleven. Jo tættere du fysisk er på personen, jo større er risikoen for at optrappe eller forlænge en konflikt. Med cirka en meters afstand kan du kommunikere med eleven uden at invadere dennes personlige rum. Hvis du skal trække dig baglæns for at opnå denne afstand, skal du gøre det langsomt og roligt. Det kan virke truende at gå hen mod en person. Øjenkontakt: At fastholde øjenkontakt kan virke meget provokerende for en del af vores elever. Undgå at stirre på eleven, men prøv at få øjenkontakt en gang i mellem. Hvis det er svært, så prøv at fokusere på et andet sted på elevens ansigt, for eksempel på panden. Lad være med at forlange, at eleven skal have øjenkontakt med dig. Berøring: Nogle af vores elever har sansemæssige forstyrrelser, Berøring kan opfattes som yderst ubehagelig for nogle af vores elever. De oplever berøring som ubehagelig og forbinder det ikke som et tegn på varme og venlighed. For andre af vores elever kan berøring være med til at nedtrappe en konflikt. Hvis du ikke kender eleven, så lad være med at røre ham/hende i den konfliktoptrappende fase. Støj: Når en person er stresset og ophidset, kan lydene omkring ham/hende gøre situationen værre. Tænk på miljøet omkring personen og sluk eller skru ned for radio og TV og afskærm for anden lyd. Lyt: Lyt til hvad personen prøver at sige, da han/hun ofte prøver at fortælle dig et eller andet. Det kan være, at problemet er meget enkelt, og at det kan løses ved at tale om det. Det kan være en god idé at sætte sig ned sammen med personen, men husk at tænke på kropssprog og personligt rum, så lad være med at sidde for tæt på personen og læn dig ikke hen over ham/hende. Sid eller knæl på sikker afstand. Kommunikation: Det er til hver en tid meget vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi kommunikerer. Det er vigtigt at være opmærksom på den enkelte elevs individuelle kommunikationsform; skal kommunikationen være verbal eller visuel (skrevet, tegnet eller i billedform). Tal så lidt som muligt Tænk på din stemmeføring. Tal langsomt, roligt og neutralt. Brug korte og entydige sætninger, lange forklaringer og sætninger kan skabe forvirring. Gå ikke ind i en diskussion om rigtigt eller forkert med eleven. 7

8 Nonverbal kommunikation: Vær opmærksom på dit kropssprog og de signaler, du sender. Vær opmærksom på din fremtoning; f. eks. kan knyttede hænder, armene over kors eller i siden virke truende. Det er ligeledes vigtigt, at du er opmærksom på, hvor i rummet du placerer dig; undgå at komme for tæt på og undgå at få dig selv trængt op i en krog. Sørg for, at du har mulighed for at komme væk eller at kunne kalde på hjælp. Undgå at give indtryk af f. eks at være distraheret, forvirret, irriteret eller vred, prøv i stedet at give indtryk af, at du har styr på situationen ved at agere stille og roligt. Afledning: Muligheden for at aflede eleven opstår ofte. Prøv at skifte emne (undgå at gøre det alt for tydeligt) og tal om emner, eleven er glad for at tale om. Vær opmærksom på kun at love, hvad du rent faktisk kan holde. Lad f. eks. være med at love eleven en gåtur senere, hvis det ikke kan lade sig gøre. Brug bevægelse til at få eleven til at falde til ro: Undgå så vidt muligt at fastholde eleven. Ved at få eleven til at bevæge sig får vedkommende afløb for energi og bliver afledt, samtidig kan bevægelsen flytte fokus, og slag, spark mv. fra eleven kan derved undgås. Fjern andre personer: For at undgå at situationen eskalerer, kan det være en god idé at få andre elever væk, så der bliver mere ro for både den elev, der er i konflikt og for de andre elever. Elevens reaktioner/signaler kan være: Foruden de verbale signaler er det i mange tilfælde de kropslige signaler, vi kan registrere og handle på. Signalerne er individuelle fra elev til elev; signalerne noteres under de pædagogiske strategier for de enkelte elever. Eksempelvis: Øget uro. Mange spørgsmål Flere ritualer Snak om særinteresser Rastløshed og motorisk uro Humørsvingninger Anspændthed. Ændret kropsholdning Ændret stemmeføring Ændret ansigtsudtryk Følgende vurderes: Er eleven til fare for sig selv eller andre? Har eleven genstande, som skal tages fra vedkommende? Kan eleven skærmes i et rum, så det ikke går ud over andre? Skal eleven være udenfor? Skal der tilkaldes flere kolleger? Er en magtanvendelse nødvendig -hvem skal i givet fald være involveret? Skal en fra ledelsen tilkaldes? Hvem tager sig af den elev, som har været indblandet i konflikten? Hvem skærmer og tager sig af de andre elever under og efter konflikten? 8

9 Magtanvendelse Magtanvendelse skal altid forsøges undgået Fastholdelse må ikke bruges som et pædagogisk redskab En fastholdelse er ikke kun en fysisk men også psykisk belastning for alle involverede (eleven, forældre, personale ) Metoden, der blev undervist i (Walkaround) på Studio III kurset, bør benyttes Walkaround er en meget effektiv og nænsom for eleven og dig Eleven har mulighed for at bevæge sig og derved få mulighed for at brænde adrenalinen af. Det er i sig selv med til at afstresse kroppen og sænke konfliktniveauet. Fysisk magtanvendelse uden bevægelse øger og forlænge konflikterne I forbindelse med en magtanvendelse er der en række områder, der skal tages højde for. Hvis det overhovedet er muligt, så lav aldrig en fysisk fastholdelse alene Lav aldrig walkaround alene. Risikoen for, at eleven eller du selv kommer til skade, er stor Du må aldrig bruge smerte som en måde at få kontrol på Vær opmærksom på, at der foregår mindst muligt indgreb overfor eleven Hav så vidt det er muligt en erfaren kollega med i en fastholdelse: Dette betyder, at det kan være nødvendigt at lade en ny kollega hente hjælp i et andet team. Hvem er ansvarlig? I en fysisk konfliktsituation og ved fastholdelse af en elev er det vigtigt, at personalet ved, hvad der skal ske. Aftal på forhånd hvordan I kan hjælpe hinanden. Det er for sent at aftale det i konfliktsituationen. Det vil sige, at det er én person, der tager beslutning om, hvad der skal ske. Det kan være, at konflikten skal overtages af en anden kollega, og her er det overtageren, der tager beslutningerne. Som hovedregel er der én kollega, der har den eventuelt verbale kontakt til eleven under konflikten. I forbindelse med walkaround er det den person, der har ansvaret, der styrer instruktioner såsom fremad, tilbage, rundt til mig, rundt til dig og giv slip (jf Studio III teknik). Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver bedt om at hjælpe? Som udgangspunkt er du der for at assistere din kollega. Det er vigtigt, du er opmærksom på din kollega og på, hvor konflikten er henne i forløbet, så du kan assistere på den mest hensigtsmæssige måde. At give slip: Hvis du føler, at du er ved at miste det fysiske greb, skal du sige: Slip. Hvis du slipper uden at advare din kollega, er der risiko for, at din kollega er uforberedt og bliver skadet. Husk at skabe fysisk afstand til eleven. Er I for tæt på, er det konfliktoptrappende og giver jer mindre reaktionstid, hvis det skulle blive nødvendig at foretage en fornyet magtanvendelse. Eksempler på hvornår der gives slip: Er eleven, der har udadreagerende adfærd til fare for sig selv og/eller andre? Hvis nej; giv slip Er der fare for, at nogen kommer til skade hvis du giver slip? Hvis nej; giv slip Det er en god idé at gøre eleven opmærksom på, at der gives slip. Efter en magtanvendelse skal der altid udfyldes et magtanvendelsesskema (findes på personaleintra under Vigtige dokumenter ). 9

10 Skemaet afleveres til din afdelingsleder, som sammen med skolens leder ser videre på det. Der kan stilles spørgsmål til de implicerede medarbejdere om forløbet, inden skemaet underskrives af afdelingsleder og skolen leder. Skemaerne opbevares i elevens journal og i en mappe i skolens administration. I særlige tilfælde sendes skemaet til forvaltningen for at få kommentarer derfra. I disse tilfælde vil de implicerede medarbejdere blive orienteret. Forløb i forbindelse med konflikter Hvis du eller en kollega har været involveret i en konflikt: - Må du ikke gå hjem uden at have talt med en kollega eller en leder - Må du ikke gå hjem uden at sikre dig, at der er talt med din kollega Medarbejderens signaler før og under en konflikt kan være: Følelse af uro og anspændthed Nakkehårene rejser sig En knugende fornemmelse i maven Utryghed Det er vigtigt, at du også er opmærksom på dine egne signaler. Hvis du føler dig utryg, så hent en kollega, som kan hjælpe dig eller lav et personskift. Vi bruger personskift som en pædagogisk strategi, det handler altså ikke om at gøre konflikten færdig, og ikke om at tabe/vinde. Når fysiske og eller psykiske konflikter (i form af trusler og adfærd) finder sted: Det primære er, at episoden stoppes omgående. Hvis du har været involveret i en fysisk og/eller psykisk konflikt, skal du forsøge at trække dig fra konflikten omgående og sørge for, at der tilkaldes andre kolleger. Hvis dette ikke er muligt, træder en kollega til og overtager ansvaret for konflikten, mens du er den assisterende. Aftal altid følgende: Hvem tager sig af implicerede kolleger? Hvad skal de øvrige kolleger gøre? Reaktioner hos de implicerede medarbejdere efter en voldsom konflikt: Det er ikke muligt at forudse reaktionernes art og omfang i forhold til størrelsen og arten af den specifikke konflikt. Hvert menneske vil reagere helt individuelt, og selv den mest erfarne og velforberedte kan pludselig opleve stærke og uventede følelser. Måske er 10. gang med fysisk / psykisk konflikt netop én gang for meget. Derfor er det uforudsigeligt, hvordan den enkelte reagerer ved at have været i en voldsom fysisk / psykisk konflikt eller at have været vidne til konflikten. Nogle mennesker har voldsomme reaktioner, mens andre umiddelbart kan virke helt upåvirkede. Hos andre viser reaktionen sig først efter nogen tid. Nogle, der ellers plejer at reagere roligt på voldsomme begivenheder, oplever pludselig, at en mindre hændelse kan slå benene væk under dem. Nogle viser deres reaktion, mens de er på arbejde, mens andre først oplever stærke reaktioner, når de er kommet hjem. Med ovennævnte forhold in mente er det svært at tale om et normalt reaktionsmønster, men det er ikke ualmindeligt, at der forekommer følgende symptomer: 10

11 Angst, skyld, tristhed, vrede, stærke følelsessvingninger, forsøg på at tage sig sammen og være stærk. Gråd, smerte, uro, forvirret tænkning og adfærd, ændret tidsfornemmelse, koncentrationsbesvær, svækket vurderings- og beslutningsevne. De modsatte reaktioner kan dog også forekomme: Ro, fattethed, tavshed, tilsyneladende upåvirkethed etc. Hændelsen og reaktionen skal under alle omstændigheder tages alvorligt og må ikke negligeres. Det er afgørende nødvendigt med opbakning og støtte til medarbejderen fra ledelse og kolleger. Kollegial støtte: En kollega kan godt yde omsorg og psykisk førstehjælp til en, der har været involveret i en konflikt. Vi tilstræber, at vi øver os i dette én gang årligt på et teammøde eller lignende. Uanset om der er tale om stærke reaktioner eller ej, kan du i første omgang gøre følgende for din kollega: Den involverede kollega har behov for beskyttelse og skal ikke overvældes af mange menneskers tilstedeværelse og disses mange spørgsmål og eventuelle kommentarer. Det er vigtigt, at samtalepartnerlisten virker, så vedkommende får lejlighed til at tale med én fra listen Samtalepartner og kollegers opgave: Det kan være svært at tale med en kollega, der har været involveret i en konflikt. Bring din kollega til et sikkert og roligt sted Tilbyd noget at drikke Stil åbne spørgsmål, f.eks. hvordan har du det? Lyt til oplevelsen Anerkend vedkommendes oplevelse Underkend aldrig konflikten eller reaktionerne (heller ikke hvis den personen selv bagatelliserer hændelsen eller følger heraf) Du skal ikke komme med bebrejdelser Du skal ikke antyde, at tingene kunne være gjort bedre Du skal ikke styre samtalen Du skal ikke tale om dig selv eller fortælle om egne oplevelser En medarbejder, som har været involveret i en voldsom konflikt, skal ikke tage stilling til det videre forløb. Det forholder kollegerne/teamet/afdelingslederen sig til. Det vil sige, at teamet/kolleger skal: Sørge for at en fra ledelsen underrettes om hændelsen Sørg for, at den involverede medarbejder ikke på noget tidspunkt er alene, mens vedkommende er på arbejde Vurdere om der skal kontakt med en læge eller skadestue Vurdere om der er brug for vikar eller anden hjælp til teamet nu og her og de følgende dage Kontakte nærmeste pårørende, hvis det er nødvendigt Undersøge om der er praktiske spørgsmål om hjemtransport, børnepasning eller lignende 11

12 Sørge for at den involverede ikke er alene, når vedkommende kommer hjem Vurdere hvornår og hvem der skal lave et indberetningsskema og eventuelt et journalnotat og en arbejdsskadesanmeldelse Det vil sige, at samtalepartneren skal: Tale med kolleger, der har været involveret i konflikten Det vil sige, at en fra ledelsen sammen med den involverede skal vurdere: Om vedkommende skal hjem med det samme Hvornår og hvem af kollegerne, der skal kontakte medarbejderen hjemme Hvornår og hvordan en konfrontation med den implicerede elev skal foregå Om der er brug for krisepsykolog eller anden assistance til medarbejderen Desuden er det afdelingslederen, der skal sørge for, at episoden bliver anmeldt til de rette instanser. Ved en politianmeldelse henvises til afsnittet Anmeldelser. Til eftertanke: Omsorg fra kolleger, familie og venner er den bedste hjælp i det første døgn efter hændelsen Den kollegiale hjælp i situationen og opfølgningen er af afgørende betydning for alle implicerede parter Det er generelt bedst at komme på arbejde snarest muligt og tale med andre om hændelsen, det kan være med til at forebygge langtidsvirkninger Kontakt med gode kolleger er bedre end en passiv sygemelding 12

13 Kriseforløb At være involveret i en voldsom konflikt, hvad enten den er af psykisk eller fysisk karakter, har indflydelse på ens selvopfattelse og ens selvtillid. Det kan medføre forandringer i relationer til andre mennesker. En krise udløses af en farlig eller vanskelig situation, det kan betyde et afgørende vendepunkt i ens liv. At være udsat for en voldsom konflikt betyder nødvendigvis ikke, at personen kommer i krise, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der kendetegner en egentlig krise. Krise: Der er stærke følelser, måske følelsesmæssigt kaos. Den sædvanlige beslutningsevne er ikke til stede. Personens normale løsnings- og handlemuligheder slår ikke til overfor problemet. En krise er pr. definition en midlertidig tilstand, altså noget, der forandrer sig. Den består som regel af fire faser med store individuelle variationer: 1. Chok-fasen Varighed: Fra få timer til et par dage. Her skal der almindelig menneskelig omsorg til for den ramte. 2. Reaktionsfasen Varighed: Fra få dage til 5-6 uger. Her skal der tales med den kriseramte, der nu har behov for at se tilbage på begivenheden og stille de samme spørgsmål om og om igen. 3. Bearbejdningsfasen Varighed: Op til flere måneder. Her begynder man at få episoden på plads i tankerne og følelserne, og blikket og energien kan igen rettes fremad. 4. Nyorienteringsfasen Egentlig er det ikke nogen fase, da det kan vare resten af livet. NU har man forhåbentlig lagt forløbet bag sig, måske endda med et positivt udbytte i form af nye livserfaringer. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en krise ikke altid forløber efter bogen, og at en krise ikke er en sygdom, men en normal reaktion. Derfor skal kolleger og ledelse holde øje med, at en krise ikke udvikler sig til noget alvorligt. 13

14 Alarm-instruktioner -hurtig hjælp er dobbelt hjælp Behov for akut hjælp: Det er af stor betydning, at personen i receptionen er klar over vigtigheden af de henvendelser, der kommer, så der kan tilkaldes hjælp hurtigt. Fra fastnet tlf. eller mobiltlf: Du ringer lokal nr. 400 eller og siger, at det er akut og forklarer, hvad sagen drejer sig om. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Faglokaler: Løft telefonrøret, og der er kontakt til receptionen/administrationen. Forklar hvad sagen drejer sig om. Sig om det f.eks. er dit team eller en fra ledelsen, du har behov for at komme i kontakt med. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Telefonen kan ikke bruges til andre opkald. Team med trådløse tlf: Tryk på løft rør, og der er kontakt til receptionen/administrationen Forklar hvad sagen drejer sig om. Sig om det f.eks. er dit team eller en fra ledelsen, du har behov for at komme i kontakt med. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Telefonen kan ikke bruges til andre opkald. Ture Ud-af-huset : Skolens mobiltelefoner er bl.a. til brug ved situationer Ud-af-huset. Telefonen medbringes, så en medarbejder kan få hurtig kontakt til skolen. Medarbejderen ringer til receptionen og siger, det er akut og forklarer, hvad sagen drejer sig om. Fortæl hvem du har behov for at komme i kontakt med f. eks dit team eller en fra ledelsen. Ringer du på direkte nr. eller mobil nr. til en fra ledelsen, kan du ikke være sikker på at få fat i nogen. 14

15 Vejledning i udarbejdelse af pædagogiske strategier ved udfordrende adfærd hos eleverne Følgende kan være til hjælp, når der udarbejdes beskrivelser af strategier til brug for de enkelte elever Der laves en side for eleven, hvor vigtige oplysninger anføres (bilag 1). Hvis det er muligt, inddrag eleven i udarbejdelse af strategierne. Hvis det er muligt, så sørg for at eleven er informeret om, hvilke strategier han/hun kan forvente, der bliver anvendt i konfliktsituation. Beskrivelse indeholder følgende: Strategier til brug i konfliktsituation Hvilke signaler/reaktioner ses hos eleven i konfliktens optrapningsfase Beskrivelse af, hvad der virker positivt for eleven, f. eks afledning, skemajustering Beskrivelse af, hvad der virker negativt for eleven, dvs. hvad personalet ikke skal gøre, sige mv. Kopier af relevante regler, sociale historier, tegneserier. Beskrivelse af den mest sandsynlige reaktion fra elevens side i konfliktsituationen. Kan eleven finde på at spytte, være udadreagerende verbalt eller fysisk over for personer (hvor) eller ting osv. 15

16 Anmeldelser Arbejdsskade: Langagerskolen er forsikret gennem Aarhus Kommune Anmeldelse af enhver arbejdsskade sker via skolens administration til Arbejdsskadesstyrelsen. Du kan få råd/vejledning angående indberetning af arbejdsskader via din lokale arbejdsmiljøgruppe eller ledelsen Politianmeldelse: En fra ledelsen informeres hvis: En elev udviser kriminel/ulovlig adfærd En elev udviser krænkende adfærd over for personalet En elev udviser voldsom fysisk adfærd over for personalet Ledelsen vurderer herefter, hvilke initiativer der skal tages Hvis der er tale om adfærd, hvor der overvejes politianmeldelse, inddrages skolelederen i vurderingen af de konkrete tiltag. Skolelederen eller den ledelsesansvarlige foretager politianmeldelse, hvis det vurderes nødvendigt. Det bliver således skolen, og ikke medarbejderen, der registreres som anmelder. Er der tale om, at du som privatperson oplever ovennævnte adfærd fra en af eleverne uden for såvel arbejdstid som uden for Langagerskolens regi, opfordres du til at underrette en fra ledelsen. Føler du dig som privatperson truet eller krænket af en elev - enten i eller uden for arbejdstiden - kan du anmelde sagen til politiet. Du opfordres til efterfølgende at underrette en fra ledelsen. 16

17 Ændret praksis fra erstatningsnævnet Nedenfor er forvaltningens procedure vedr. erstatningsnævnets ændrede praksis. Denne procedure følges, indtil andet er afgjort. Erstatningsnævnets ændrede praksis I forbindelse med ændret praksis hos Erstatningsnævnet for voldsofre har Børn og Unge oplevet en del uklarheder omkring, hvornår vold og trusler i forbindelse med arbejdet skal politianmeldes. Dette notat giver en nærmere beskrivelse af Erstatningsnævnets område og den ændrede praksis. Vær opmærksom på, at praksisændringen kun har betydning for den type sager, hvor man også søger erstatning fra Erstatningsnævnet, det vil siger sager, hvor der er tale om vold eller trusler i straffelovens forstand Arbejdsskade og forsikring Når ansatte kommer til skade i arbejdstiden, skal det anmeldes som en ar-bejdsskade. Det gælder uanset om skaden skyldes et hændeligt uheld, for eksempel-snubleuheld, eller om der er en ansvarlig skadevolder, for eksempel en arbejdsgiver som ikke har tilrettelagt arbejdet forsvarligt eller et barn, som slår den ansatte. Den ansatte kan herefter få erstattet sit tab efter arbejdsskadelovens regler. Men der er enkelte poster, som arbejdsskadeloven ikke dækker. Dem kan man kun få erstattet, hvis der er en ansvarlig skadevolder. En ansvarlig skadevolder er en person, som kan bebrejdes skaden. Erstatningsnævnet Hvis der er en ansvarlig skadevolder, kan man kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte hos denne person det er poster, som arbejdsskadeloven ikke dækker. Man kan kræve pengene direkte hos personen. Man har imidlertid konstateret et særligt problem i forbindelse med skadeerstatning ved vold, - ofte ved offeret ikke, hvem gerningsmanden er eller gerningsmanden har ikke nogen penge. Derfor indførte man i Danmark et system med Erstatningsnævnet (i daglig tale Nævnet - et offentligt organ). Erstatningsnævnet lægger ud for voldsmanden og forsøger at skrabe pengene ind fra ham bagefter hvis ellers man ved, hvem han er. Erstatning fra Erstatningsnævnet kan komme på tale når: Hændelsen er en klar overtrædelse af straffeloven. Skadelidte skal være sygemeldt på grund af hændelsen for at kunne komme i betragtning til eventuel erstatning. Der er tale om en hændelse, som er usædvanligt for arbejdspladsen og dens børne- /elevgruppe. Hændelsen skal være anmeldt til politiet indenfor 72 timer Erstatningsnævnets ændrede praksis Det har altid været et krav, at volden skal politianmeldes for at opnå erstatning fra Nævnet. I praksis har Nævnet i dispenseret fra kravet om politianmeldelse, hvis den manglende rettidige anmeldelse skyldtes pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, som talte imod politianmeldelse. Den ændrede praksis er, at Nævnet i hver enkelt sag kræver dokumentation for, at den manglende rettidige anmeldelse skyldes pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, som taler imod politianmeldelse. Tidligere undersøgte Nævnet ikke dette, når volden var begået mod en pædagog eller lærer, men lagde til grund, at den manglende politianmeldelse skyldtes pædagogiske hensyn. 17

18 Procedure ved politianmeldelse eller tvivl om politianmeldelse For at en hændelse med vold eller trusler kan politianmeldes, skal der være tale om vold/trusler i straffelovens forstand. Da det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om vold inden for straffeloven, tilbyder Ledelse og Organisation at hjælpe med at foretage vurderingen. Ved vold og trusler af mere grov karakter skal arbejdsmiljøgruppen vurdere, om der eventuelt skal foretages politianmeldelse. Ved overvejelse om politianmeldelse af vold og trusler skal Ledelse og Organisation kontaktes. Ledelse og Organisation hjælper med en første vurdering af episoden. Vold og trusler skal registreres Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på, at vold og trusler registreres i LIS databasen. Det tjener to formål; dokumentation for medarbejderen samt til arbejdsmiljøgruppens forebyggende arbejde med vold og trusler. 1. oktober

19 BILAG 1 (Elevoplysninger) Den primære kontaktperson er ansvarlig for udfyldelsen Oplysninger om eleven Fornavn Efternavn Cpr.nr. Gruppe Elevens medicin Får eleven medicin? ja (se medicinoversigten i gruppen) nej Før Strategien før, under og efter konfliktskabende adfærd Under Efter Forældre: Hvem skal kontaktes efter en eventuel konfliktsituation? Tlf. privat: Tlf. arbejde Andre: Evt. aflastnings/kontaktperson: Tlf. nr: 19

20 BILAG 2 (Personlige oplysninger om medarbejderen) Personlige oplysninger om medarbejderen Fornavn Efternavn Cpr. nr. Øvrigt: f. eks allergi, medicin og kroniske lidelser Team 1. Samtalepartnerliste (prioriteret rækkefølge) I ulykkes- eller nødstilfælde vil jeg gerne, at I kontakter følgende Navn (evt. relation til medarbejderen) Telefon hjem Telefon arbejde Evt. uddybning Skemaet opbevares i teamets Sikkerhedsmappe og i din personalesag på kontoret. 20

21 BILAG 3 (Vejledning til Indberetning fysisk og psykisk) Skemaet Indberetning fysisk og psykisk skal udfyldes ved konflikter, hvor en medarbejder har oplevet En fysisk belastning En psykisk belastning Trusler - også selvom det ikke var så slemt. Skemaet (indberetning fysisk og psykisk) findes i vigtige dokumenter på personaleintra Medarbejderen: Udfylder skemaet i papirudgave husk: Skriv tydeligt Skriv objektivt Skriv dit fulde navn og cpr. nr. Skriv dato og tid for hændelsen Aflever skemaet til din AMR tag evt. en kopi til dig selv. Arbejdsmiljørepræsentanten: Skriver indberetningerne ind i databasen umiddelbart efter modtagelse, så AMG har mulighed for at arbejde med dem. AMR bruger evt. sine AMR-kolleger, hvis der er mange i en periode. Skemaet sendes direkte til Børn og Unge, når det er trykket godkend. Send en besked til afdelingslederen om, at der er udfyldt skemaer. Afdelingslederen: Printer skemaet til arbejdet i AMG Det er vigtigt, at det berørte team på teammøder drøfter den/de aktuelle hændelser fra de elektroniske indberetninger. AMG tilknyttet dit team vil på førstkommende AMG-møde diskutere og foretage de nødvendige direkte handlinger med baggrund i indberetningerne. AUU vil tage de generelle problemstillinger fra indberetningerne op og foretage de nødvendige handlinger og involvere de relevante instanser. 21

22 BILAG 4 (Vejledning i journalnotat) Et journalnotat / en gul seddel om en elev: Er et internt arbejdspapir. Er primært beregnet som information fra medarbejderen til afdelingslederen. Ligger i den pågældende elevs journal. Skrives, når episoden kan være nyttig information for medarbejdere i organisationen. Kan være en beskrivelse af en episode/adfærd, der opfattes som værende ud over det sædvanlige. Er en sikkerhed for medarbejderen om, at der er gjort opmærksom på en problemstilling. Er dokumentation for, at medarbejderen og afdelingslederen har forholdt sig til problemstillingen. Et journalnotat skal indeholde: Elevens fulde navn. Elevens cpr.nr. Dato og tidspunkt for episoden. Objektiv beskrivelse af forløbet/situationen/hændelsen. Medarbejderens fulde navn, underskrift og dato Journalnotatet afleveres til din afdelingsleder, som evt. bringer det videre til skoleinspektøren. Er du i tvivl om, hvorvidt du som medarbejder skal lave et journalnotat, så skriv det. 22

23 BILAG 5 (Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen) I medfør af 52, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes: 1. Skolens leder oplyser ved hvert skoleårs begyndelse eleverne og forældrene om skolens ordensregler og værdiregelsæt. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, skal årsagen hertil søges afklaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde ordensreglerne m.v. 3. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan skolens leder, jf. 4, iværksætte foranstaltninger over for eleven. Stk. 2. Foranstaltninger kan anvendes i anledning af elevens benyttelse af skolens tilbud, herunder skolefritidsordninger og undervisning i fritiden, eller anden elevadfærd, der, selvom den er udvist uden for skolen, har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen. Stk fastsætter de øvre rammer for iværksættelse af foranstaltninger. 4. Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal bl.a. vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v. 5. Hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet gør det nødvendigt, kan en elev overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen. 6. Herudover kan følgende foranstaltninger tages i anvendelse: 1) Eftersidning i op til 1 time, jf. 7, stk. 1. 2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge, jf. 7, stk. 2. 3) Overflytning til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole, jf. 7, stk. 3. 4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme skole, jf. 7, stk. 4. 5) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen, jf. 7, stk ) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf Eftersidning i medfør af 6, nr. 1, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene og af, at eleven er under fornødent tilsyn. Eftersidning må ikke hindre eller væsentligt forsinke en elevs hjemtransport. Stk. 2. Udelukkelse fra undervisning i medfør af 6, nr. 2, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene og af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Udelukkelse kan kun finde sted én gang inden for samme skoleår. I særlige tilfælde kan udelukkelse dog finde sted to gange inden for samme skoleår. Stk. 3. Overflytning til en parallelklase på samme afdeling ved samme skole i medfør af 6, nr. 3, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene. Stk. 4. Skolens leder kan iværksætte overflytning til en anden afdeling ved samme skole i medfør af 6, nr. 4, hvis eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen. I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder iværksætte overflytningen uden elevens eller forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have kopi af meddelelsen. Stk. 5. Skolens leder kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen i medfør af 6, nr. 5, hvis eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen. Overflytning til en anden skole forudsætter desuden tilslutning fra lederen ved den nye skole. Stk. 6. I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder med tilslutning fra lederen ved den nye skole iværksætte overflytningen uden elevens og forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have kopi af meddelelsen. Stk. 7. Hvis overflytning ikke kan gennemføres efter stk. 5 og 6, fordi skolelederen ved den nye skole ikke har tilsluttet sig overflytningen, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt overflytning skal finde sted, og i bekræftende fald til hvilken skole overflytning skal ske. Beslutning træffes på grundlag af indstilling fra de involverede skoleledere og efter samråd med eleven og forældrene. Stk. 8. For en elev, som overflyttes efter stk. 5, 6 eller 7, kan det besluttes, at forældrene i op til et år er frataget retten til at vælge en anden skole i kommunen efter reglerne om mere frit skolevalg, jf. folkeskolelovens 36, stk. 2 og Udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin i medfør af 6, nr. 6, besluttes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolens leder eller af skolens leder, hvis denne er bemyndiget hertil. Beslutningen træffes efter samråd med eleven og forældrene. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages, når en elev i medfør af 6, nr. 6, udskrives af folkeskolen, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. 9. Skolens leder kan tilbageholde private genstande i tilfælde, hvor en elev overtræder skolens ordensregler for medbringelse og anvendelse af sådanne genstande i skoletiden eller ved brug af skolens tilbud i øvrigt. Skolens leder bestemmer, hvornår genstanden kan afhentes. Stk. 2. Opretholdelse af tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over skoletiden kan alene ske, når dette har hjemmel i de ordensregler, skolebestyrelsen har fastsat. Det er endvidere en betingelse, at tilbageholdelsen er praktisk og pædagogisk begrundet, og at disse grunde er tungtvejende. 10. En elev, over for hvem der anvendes magt for at afværge, at eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, jf. stk. 3, kan af det undervisende personale omgående udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. 23

24 Stk. 2. Skolens leder skal ved udelukkelse af en elev fra klassen efter stk. 1 omgående underrettes af vedkommende underviser, hvorefter lederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. Stk. 3. I øvrigt gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang. 11. I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller de sociale myndigheder. Stk. 2. Henvendelse til de sociale myndigheder om forhold, der er nævnt i stk. 1, og som ligger uden for reglerne om underretningspligt i henhold til lov om social service, må normalt ikke ske, før skolens leder forgæves har opfordret forældrene til selv at rette henvendelse hertil. Forældrene skal i alle tilfælde underrettes om en sådan henvendelse til de sociale myndigheder. 12. For elever, der ikke er undergivet forældremyndighed, skal forældrene ikke inddrages i medfør af 1, 2, 7, stk. 1-5 og 7, 8, stk. 1, og 11, stk Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010 om fremme af god orden i folkeskolen ophæves. Undervisningsministeriet, den 23. juni 2014 Christine Antorini / Ole Hvilsom Larsen 24