Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. jacob nielsen arendt

Transkript

1 Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte jacob nielsen arendt arbejdspapir 54 juni 2018

2 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 54 Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte Jacob Nielsen Arendt København 2018

3 Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte Arbejdspapir 54 Udgivet af: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Adresse: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Telefon e-post: kontakt@rff.dk Juni 2018

4 Forord Formålet med denne publikation er at belyse de langsigtede sammenhænge mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet for ikke vestlige flygtninge og familiesammenførte. Baggrunden for undersøgelsen er den længe verserende debat om indvandreres uddannelsesniveau og brugen heraf på det danske arbejdsmarked. Det foranledigede, at ROCKWOOL Fonden Finansierede en indsamling af oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed udgav på baggrund af det nye materiale en analyse af indvandrernes uddannelse i Udgivelsen fra sidste år følges op i år ved at sætte fokus på anvendelsen af uddannelse både fra hjemlandet og fra Danmark på lang sigt. Der anvendes derfor oplysninger om ikke vestlige flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret til Danmark i , som kan følges helt til To yderligere analyser der anvender oplysninger om medbragt uddannelse for indvandrere, der er ankommet senere, er planlagt til at udkomme i Jacob Nielsen Arendt ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Juni

5

6 Indhold Forord... 1 Resumé Introduktion Litteratur Afkastet af uddannelse for indvandrere Datakilder om medbragt uddannelse og tidligere danske studier Datakilder om medbragt uddannelse Resultater fra tidligere studier af indvandreres uddannelse og beskæftigelse Opsummering: Hvad bidrager analysen med? Data Beskrivelse af populationen Hvor mange har og hvor mange tager uddannelse? Medbragt uddannelse Uddannelse fra Danmark Beskæftigelse og løn Måling af beskæftigelse og løn Beskæftigelse og løn for indvandrere opdelt på medbragt uddannelse Afkast af uddannelse Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse fordelt over opholdstid Beskæftigelsesafkast af medbragt uddannelse opdelt på hjemlandsregion Beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark Beskæftigelsesafkast af færdiggjort uddannelse fra Danmark Komplementaritet mellem uddannelse fra Danmark og hjemlandet Beskæftigelsesafkast af påbegyndt uddannelse Lønafkast af medbragt uddannelse Lønafkast af uddannelse fra Danmark Diskussion Litteratur BILAG 1. Supplerende resultater BILAG 2: Statistisk Metode

7

8 Resumé Denne undersøgelse belyser sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark som voksne fra ikke-vestlige lande. Selvom det er velbelyst at uddannelse er en af de væsentligste forklaringsfaktorer for tilknytning til arbejdsmarkedet, er det ikke velbelyst, om det også gælder for indvandrere. Mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en lav beskæftigelsesgrad selv efter flere år i Danmark. Manglende uddannelse eller manglende udnyttelse af uddannelse kan være en medvirkende forklaring af dette forhold. Undersøgelsen inddrager også familiesammenførte til andre end flygtninge, herunder familiesammenførte til danskere. Ved at inddrage disse grupper, der ofte har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, opnås et bredere billede af, hvilken rolle uddannelse spiller for forskellige indvandrergrupper, der bliver i Danmark på længere sigt. Undersøgelsen bidrager især med ny viden om flygtninge og familiesammenførtes uddannelse på følgende punkter: 1) Undersøgelsen er blandt de første, der belyser fordelingen af uddannelse fra hjemlandet uafhængigt af om indvandrerne har taget en uddannelse i Danmark. Tidligere analyser har enten fokuseret på den højeste fuldførte uddannelse fra hjemlandet eller fra Danmark, eller er udført i små stikprøver for indvandrere fra specifikke lande. 2) Undersøgelsen belyser afkastet af påbegyndt uddannelse. Der er tradition for at belyse afkastet af færdiggjort uddannelse. Sidstnævnte tager ikke højde for, at det tager tid at tage en uddannelse, og at der er et frafald undervejs. 3) Undersøgelsen er blandt de første til at belyse den selvstændige betydning, som medbragt uddannelse henholdsvis uddannelse taget i Danmark har for flygtninge og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet. 4) Undersøgelsen belyser afkastet af uddannelse fra hjemlandet og i Danmark på lang sigt. I hele analysen fokuserer vi på erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglige samt korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, som for nemheds skyld kort omtales som uddannelse. For at belyse de langsigtede forskelle på arbejdsmarkedet mellem personer med og uden uddannelse indeholder analysen oplysninger om indvandrerne fra deres ankomst i Danmark i perioden til og med For at opnå grupper med mere ensartet arbejdsmarkedsadfærd udføres alle analyser separat for fire grupper, opdelt på køn og opholdsgrundlag. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behandles i én gruppe, mens andre familiesammenførte behandles i en anden. Analysen korrigerer for en række forskelle mellem dem med og uden uddannelse, fx oprindelsesland, antal år i Danmark, alder ved ankomst til Danmark og antal børn i familien, og vi refererer til den korrigerede forskel i tilknytning til arbejdsmarkedet mellem dem med og uden uddannelse som afkastet af uddannelse. Da der kan være årsager til at uddanne sig, som vi ikke har kontrolleret for, kan vi ikke tolke afkastet som kausale effekter af uddannelse. 5

9 Uddannelse fra hjemlandet Mens vi har gode tal for, hvor mange der uddanner sig i Danmark, er tallene vedrørende uddannelse fra hjemlandet mere sparsomme og usikre, dels fordi de indhentes via spørgeskemaer, og dels fordi disse spørgeskemaundersøgelser ikke udføres regelmæssigt. Undersøgelsen tager dog udgangspunkt i en periode med regelmæssige undersøgelser, og her viser usikkerheden sig ved, at uddannelse fra hjemlandet er ukendt for 36% af populationen af flygtningene og familiesammenførte, der ankommer til Danmark som voksne. I hele populationen (inkl. de med ukendt uddannelse) er der 25%, der har rapporteret, at de har en erhvervskompetencegivende uddannelse med sig fra hjemlandet. Omtrent halvdelen af dem med uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen, der har en uddannelse fra hjemlandet, kan være højere, hvis dem med uoplyst uddannelse fra hjemlandet rent faktisk har en uddannelse. Det tyder det dog ikke på, da gruppen med uoplyst uddannelse har lavere beskæftigelse, dansk uddannelse og løn end dem, som vi ved ikke har en uddannelse fra hjemlandet. Andelen med en uddannelse fra hjemlandet er lidt højere blandt mandlige flygtninge end blandt kvindelige flygtninge, mens kvinder, der er familiesammenført til andre end flygtninge, er bedre uddannede i deres hjemland end mænd, der er familiesammenført, til andre end flygtninge. Det kan bl.a. bero på, at mænd og kvinder, der er familiesammenført til andre end flygtninge, er vidt forskellige grupper, herunder at flere kvinder end mænd er familiesammenført til danskere. Uddannelse i Danmark Over den op til 20-årige periode vi følger grupperne, tager 15% af flygtningene og 19% af de familiesammenførte til andre end flygtninge en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark. Både blandt flygtninge og familiesammenførte til andre end flygtninge er der en højere andel kvinder end mænd, der uddanner sig i Danmark. Andelen, der uddanner sig i Danmark, er mere end 50% højere blandt dem, der i forvejen har en uddannelse med sig fra hjemlandet. Og over halvdelen af dem, der uddanner sig i Danmark, tager en erhvervsfaglig uddannelse. Beskæftigelsesafkastet af uddannelse fra hjemlandet Analysen viser, at flygtninge og familiesammenførte med en medbragt uddannelse har en beskæftigelsesgrad, der ligger mellem 2 og 10 procentpoint højere end dem uden medbragt uddannelse. Der er to undtagelser til dette resultat: 1) familiesammenførte mænd med medbragte korte og mellemlange videregående uddannelser opnår ikke højere beskæftigelse, samt 2) flygtninge med en lang videregående uddannelse fra hjemlandet opnår endnu højere beskæftigelsesgrad. De to undtagelser skyldes i høj grad forskellige udgangspunkter i sammenligningsgrupperne: Mænd uden medbragt uddannelse, der er familiesammenført til andre end flygtninge, har en relativt høj beskæftigelsesgrad, mens det omvendte er tilfældet for flygtninge uden medbragt uddannelse. Beskæftigelsesafkastet af medbragt uddannelse indfinder sig for nogle grupper næsten øjeblikkeligt, mens det især for kvinder, og for dem med lang videregående uddannelse, gælder, at afkastet stiger med opholdstiden i Danmark. Der er derfor tegn på, at disse grupper opnår en gradvis bedre udnyttelse af deres 6

10 medbragte kompetencer med tiden i Danmark. Igen skal gevinsterne ses i lyset af udgangspunktet, hvor kvinder starter på et lavt niveau. Analysen viser også, at afkastet af medbragt uddannelse varierer med hensyn til, hvor i verden, indvandrerne kommer fra. Der er en tendens til, at afkastet af medbragt uddannelse er højere for flygtninge og familiesammenførte fra to forskellige grupper af lande: Fra enten Mellemøsten, Nordafrika Afghanistan og Pakistan (MENAP-lande) eller fra det Rusland og det tidligere Jugoslavien. Her gælder det også, at den første gruppe kommer fra et langt lavere udgangspunkt. Den resterende gruppe flygtninge og familiesammenførte, hvor afkastet af medbragt uddannelse er lavt, kommer primært fra andre afrikanske og asiatiske lande. Dermed kan vi ikke bekræfte en hypotese om, at afkastet generelt er mindre for indvandrere fra lande, der geografisk og kulturelt er længere fra Danmark. Lønafkastet af uddannelse fra hjemlandet Beskæftigelsesanalysen tager ikke højde for variationer i antal arbejdstimer eller timelønnen for de beskæftigede. Denne variation inddrages ved at belyse afkastet af uddannelse på den årlige lønindkomst. Lønafkastet af uddannelse fra hjemlandet er med én undtagelse begrænset: Afkastet er på kr. årligt før skat (2017-lønniveau). Undtagelsen er dem med lange videregående uddannelser, hvor afkastet er kr. om året. De nævnte variationer dækker over resultater opdelt på køn og opholdsgrundlag, men der er ikke noget entydigt mønster i hvilken gruppe, der opnår højere afkast. Beskæftigelsesafkastet af færdiggjort uddannelse fra Danmark Beskæftigelsesafkastet af en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er taget i Danmark, er i de fleste tilfælde højere end det tilsvarende afkast af medbragt uddannelse: Flygtninge og familiesammenførte, der har gennemført en uddannelse i Danmark, har en beskæftigelsesgrad der er procentpoint højere end dem uden en uddannelse fra Danmark. Afkastet er størst for dem med erhvervsfaglige uddannelser, hvilket er væsentligt, da det er det uddannelsesniveau, som flygtninge og familiesammenførte hyppigst opnår i Danmark. En undtagelse er igen mænd, der er familiesammenført til andre end flygtninge, med korte eller mellemlange videregående danske uddannelser. De opnår ikke højere beskæftigelse end mænd med samme opholdsgrundlag uden en dansk uddannelse. Gruppen har en relativt høj beskæftigelse, men opnår altså ikke yderligere fordele af hverken medbragt eller dansk kort og mellemlang videregående uddannelse. Komplementaritet mellem medbragt uddannelse og uddannelse taget i Danmark Indvandrere kan have behov for at opgradere eller tilpasse deres uddannelser til det danske arbejdsmarked. Det er derfor undersøgt, om der er uddannelseskomplementaritet mellem dansk og medbragt uddannelse. Uddannelseskomplementaritet betyder, at det er fordelagtigt at supplere medbragt uddannelse med uddannelse fra Danmark. Resultaterne viser, at det ikke er tilfældet: Selvom de fleste flygtninge og familiesammenførte i gennemsnit opnår et beskæftigelsesafkast af at tage en uddannelse i Danmark, er det dem uden en medbragt uddannelse, der oftest får mest ud af det (kontrolleret for alder ved ankomst mv.). Det skal understreges, 7

11 at der er anvendt brede generelle uddannelsesgrupperinger, og det dermed ikke kan afvises, at specifikke kurser, der fx er målrettet på at tilpasse specifikke medbragte uddannelser, kan give en mergevinst. Beskæftigelses- og lønafkastet af påbegyndt dansk uddannelse Undersøgelsen viser, at der - udover de direkte udgifter til uddannelsen og uddannelsesstøtte - er en stor ekstra omkostning forbundet med, at flygtninge og familiesammenførte uddanner sig i Danmark i form af tabt beskæftigelse, mens uddannelsen varer. Dette er for så vidt forventet og ikke ulig, hvad der er tilfældet for danskere, der uddanner sig. Det varer 2-8 år før dem, der har påbegyndt en uddannelse i Danmark, i gennemsnit opnår en beskæftigelsesfordel, sammenholdt med dem, der ikke uddanner sig. Derefter er der et positivt beskæftigelsesafkast af uddannelse fra Danmark i resten af de 15 år efter påbegyndt uddannelse, som vi måler. Det positive afkast opvejer over de målte 15 år kun beskæftigelsestabet under uddannelse for kvindelige flygtninge og andre grupper, der tager en erhvervsfaglig uddannelse i Danmark. Tabet under uddannelse er dog mindre, når det måles på den enkeltes lønindkomst i stedet for alene på beskæftigelsen. Årsagen er, at mange flygtninge og familiesammenførte har en lønindkomst under studierne. Lønafkastet når et niveau omkring kr. om året for erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser, og stiger op til omkring kr. for dem med lange videregående uddannelser. Resultaterne betyder, at selv når tabt arbejdsfortjeneste og frafald under studierne medregnes, har alle de fire hovedgrupper opdelt på køn og opholdsgrundlag tjent mere end dem, der ikke påbegynder en dansk uddannelse, efter højest 8 år. Konklusion Denne undersøgelse har vist, at flygtninge og familiesammenførte både opnår positive afkast på arbejdsmarkedet af uddannelse fra deres hjemland og af at uddanne sig i Danmark. Afkastet af medbragt uddannelse varierer på tværs af oprindelseslande, uden en umiddelbar systematik, idet afkastet er størst for indvandrere fra to vidt forskellige grupper fra MENAP-lande 1 henholdsvis det tidligere Jugoslavien og Rusland. Undersøgelsen viser, at særligt dem, der uddanner sig i Danmark opnår en høj beskæftigelse og lønindkomst, og at det gælder uanset om de har en uddannelse med sig fra hjemlandet eller ej. Der er dog ikke et tegn på, at uddannelse i Danmark løfter afkastet af medbragt uddannelse, tværtimod. Endelig viser undersøgelsen, at der er et beskæftigelsestab under uddannelsen, som ikke indhentes for alle i de første 15 år efter påbegyndt uddannelse. På trods af dette beskæftigelsestab, så går der højest 8 år efter påbegyndt uddannelse, før flygtninge og familiesammenførte samlet set har tjent mere, end dem, der ikke uddanner sig. 1 MENAP er en forkortelse for Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan. 8

12 Metode Undersøgelsen er et registerstudie af flygtninge og familiesammenførte, der er ankommet til Danmark som årige i årene Population følges fra de er 18 år efter deres ankomst og frem til og med I studiet anvendes oplysninger om medbragt uddannelse fra spørgeskemaundersøgelser foretaget af Danmarks Statistik i perioden Ved at følge de årgange, der ankommer i årene, hvor spørgeskemaundersøgelsen udføres, opnår vi viden om medbragt uddannelse uafhængigt af om flygtningene senere uddanner sig i Danmark. Afkastet af uddannelse måles som korrigerede forskelle i beskæftigelse og lønindkomst før skat mellem grupperne med og uden uddannelse. Der korrigeres for køn, opholdsgrundlag, opholdstid og oprindelsesland, samt alder, børn i husstanden og bopælskommune i året for ankomst. I analysen af uddannelse fra Danmark anvendes en supplerende metode til bestemmelse af afkastet (fixed effekt). Den sammenligner alene beskæftigelses- og lønvæksten før og efter uddannelse, for dem, der tager uddannelse. Dermed påvirker forskellen mellem dem, der uddanner sig og ikke uddanner sig, ikke disse estimater. I analysen af medbragt uddannelse undersøges det, hvor meget det betyder, at medbragt uddannelse er uoplyst for cirka en tredjedel af populationen. Resultaterne er robuste i forhold til de forskellige anvendte metoder. Der tages forbehold for, at det estimerede afkast af uddannelse kan skyldes andre forhold end uddannelsen, og at afkastet derfor ikke kan tolkes kausalt. Da der også er andre mulige gevinster af uddannelse, der ikke er belyst, og da de direkte udgifter til uddannelse heller ikke er belyst, kan denne analyse ikke entydigt fastslå, hvorvidt det er en god ide for det offentlige eller samfundet som helhed, at indvandrere uddanner sig i Danmark. 9

13 1. Introduktion Flygtninge og også en del personer, der er familiesammenført til herboende, har historisk haft en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. En vigtig årsag er formentlig, at størsteparten af gruppen kommer til Danmark uden en uddannelse udover grundskolen. Formålet med denne analyse er at undersøge, hvad flygtninge og familiesammenførte, der rent faktisk har en medbragt uddannelse, eller som tager en uddannelse i Danmark, får ud af disse på det danske arbejdsmarked. Analyserne belyser, hvordan beskæftigelses- og lønforskelle for dem med og uden uddannelse udvikler sig med tiden i Danmark over en langsigtet periode. Det er væsentligt, fordi uddannelse er en både dyr, langsigtet og risikofyldt investering, og risikoen kan være større for indvandrere, der kommer med dårligere forudsætninger. Flygtninge og familiesammenførte opholder sig typisk længere tid i det land, de har fået ophold i end andre migranter, og det er derfor særligt relevant at diskutere, om denne gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet kan forbedres med tiltag, der fokuserer på enten udnyttelse af medbragt uddannelse, eller som øger andelen, der tager en supplerende uddannelse i deres nye værtsland. Analysen aktualiseres af, at der i de senere år i stigende grad i Danmark er lagt vægt på, at flygtninge skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Samtidig skal de bevare en kontinuerlig beskæftigelse for at opnå permanent ophold. Ikke desto mindre har vi begrænset viden om, hvorvidt en hurtig vej ud i job er den rette vej i forhold til at sikre en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt. Rapporten er inddelt i 7 kapitler. Næste kapitel gennemgår tidligere litteratur og empiri om indvandreres arbejdsmarkedsgevinster af uddannelse. Kapitel 3 beskriver populationen og datagrundlaget for analysen. Kapitel 4 beskriver, hvor mange blandt flygtningene og de familiesammenførte, der er uddannet ved ankomst til Danmark, og hvor mange der sidenhen uddanner sig i Danmark. Kapitel 5 viser beskæftigelsesog lønniveauet for populationen i Danmark, opdelt på medbragt uddannelsesniveau, og kapitel 6 præsenterer estimaterne for afkastet af medbragt og uddannelse fra Danmark. Kapitel 7 opsummerer og diskuterer analysen. 10

14 2. Litteratur 2.1 Afkastet af uddannelse for indvandrere Uddannelse hører uden tvivl til blandt de væsentligste og bedst beskrevne forklaringsfaktorer for forskelle i arbejdsmarkedsudfald som beskæftigelse og løn. En grundhypotese for sammenhængen er, at uddannelse bidrager med human kapital, der er produktivitetsforøgende og dermed øger efterspørgslen efter og aflønningen af den givne arbejdskraft. Der er dog også andre forklaringer, såsom at uddannelse har en signalværdi til arbejdsgiverne om arbejdstagernes produktivitet og kompetencer, som derved kan sortere blandt nye ansøgere på baggrund af uddannelse. Sammenhængen kan også være drevet af selektion med hensyn til, hvem der uddanner sig (fx Carneiro et al. 2011). Disse forklaringer er dog ikke gensidigt udelukkende, og der er overvejende enighed om, at sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedsudfald er delvis kausal, dvs. delvist skyldes uddannelse og ikke alene forhold ved dem, der tager en uddannelse (Card 1999; Oreopoulos and Petronijevic, 2013; Doyle & Skinner 2016). Det er dog langt fra lige så velbelyst, om indvandrere også opnår en gevinst af uddannelse, og de studier, der findes, tager stort set aldrig højde for selektionsproblemet. Et banebrydende studie af Barry Chiswick fra 1978 var blandt de første til at vise, hvordan lønninger varierede med niveauet af medbragt uddannelse for indvandrere i USA. Chiswick (1978) finder ikke, at der er forskel på det årlige lønafkast af uddannelse taget i hjemlandet og i USA 2. Studiet er primært metodisk interessant, fordi det udvikler den empiriske model, der stadig anvendes i litteraturen. Friedberg (2000) er blandt de første, der undersøger spørgsmålet udenfor USA. Modsat Chiswick (1978) forkaster hun hypotesen om, at afkastet af uddannelse i hjem- og værtsland er ens på det israelske arbejdsmarked. Chiswick (1978) finder derimod, at afkastet til erhvervserfaring i det nye værtsland er større for indvandrere, og at de derfor indhenter den initiale lønforskel nogle år efter deres ankomst. Det er et centralt fund i og med, det kan siges at kendetegne en succesfuld integration på arbejdsmarkedet. Begge studier betragter dog alene mænd i beskæftigelse, typisk indvandrere med en arbejdstilladelse. En række analyser har dokumenteret, at tilsvarende succesfuld integration på arbejdsmarkedet sjældent observeres for andre typer af migranter. Hartog & Zorlu (2007) er blandt de første til at estimere afkastet af medbragt uddannelse med faktiske oplysninger om den medbragte uddannelse. De er også blandt de første, der ser på betydningen af uddannelse specifikt for flygtninge, og ikke for indvandrere generelt. De finder en omvendt U- sammenhæng mellem niveauet for medbragt uddannelse og afkastet på beskæftigelse og lønninger, hvor afkastet er højest ved lave uddannelsesniveauer. Kanas & van Tubergen (2009) ser ligeledes på indvandrere fra ikke-vestlige lande i Holland, og finder et lavere afkast af medbragt uddannelse end uddannelse taget i Holland. To undersøgelser, der er tættere på danske forhold, er NOU (2017) samt Bratsberg et al. (2017), der begge har belyst betydningen af medbragt og norsk uddannelse blandt ikke-vestlige indvandrere i Norge. De når hver især til konklusionen, at uddannelse taget i Norge kan være en stor gevinst for flygtninge i Norge. Mens NOU (2017) alene ser på de faktiske beskæftigelsesgrader for flygtninge, med og uden uddannelse 2 Chiswick observerer ikke om uddannelsen er taget i USA eller ej, men antager at uddannelse er taget i hjemlandet, hvis vedkommende er immigreret i en alder, der overstiger 5 plus antal års uddannelse. Resten antages at været taget i USA. 11

15 taget i Norge, korrigerer Bratsberg et al. (2017) for forskelle i baggrund og estimerer afkastet af uddannelse i en model af Chiswick-typen. De anvender data for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Norge i perioden som voksne, og finder, at afkastet til medbragt videregående uddannelse er lavt: 2-4 procentpoint beskæftigelse for mænd og 3-9 procentpoint for kvinder. Afkastet er langt højere for uddannelse, der er taget i Norge: For videregående uddannelser er det procentpoint for mænd og 26 procentpoint for kvinder. Der er en række mulige forklaringer på, at indvandrere opnår et lavere afkast af deres medbragte uddannelse end det generelle afkast af uddannelse i værtslandet. Det tolkes ofte som udtryk for en begrænset overførbarhed (engelsk: transferability) af udenlandsk uddannelse til værtslandet (Chiswick & Miller 2009). De kvantitative studier giver sjældent viden om den bagvedliggende årsag til en manglende overførbarhed. Det kan afspejle at indvandrernes kompetencer ikke udnyttes optimalt. Det kan være fordi arbejdsgiverne diskriminerer, eller fordi de mangler viden om indvandrernes uddannelsesniveau. Det kan også være fordi indvandrerne mangler viden om jobstrukturerne og søgestrategier i det nye land, eller fordi de har ringere netværk. Et lavere afkast behøver dog ikke afspejle en inoptimal udnyttelse af uddannelse, fordi der kan være grunde til, at indvandrere med medbragt uddannelse ikke er lige så produktive som indfødte med tilsvarende uddannelsesniveau. For migranter, der emigrerer fra ikke-vestlige lande er det sandsynligt, at deres uddannelse ikke nødvendigvis modsvarer behovet på det nye arbejdsmarked, samt at deres uddannelse fra hjemlandet er af en lavere kvalitet. Det kan også være, at indvandrernes kompetencer er forældede enten på grund af tid brugt på flugt og i asylsystemer, eller på anden vis forringet på grund af påvirkning af konflikt og krig. Endelig kan det tænkes, at indvandrerne mangler andre kompetencer, der er nødvendige for at bringe uddannelseskompetencerne i spil. Det gælder ikke mindst det nye sprog, men også sociale og personlige kompetencer, som kan være væsentlige på det nye arbejdsmarked. En række studier har eksplicit testet en hypotese om, at afkastet af medbragt uddannelse øges i takt med at indvandrerne opbygger kompetencer, der er relevante i værtslandet; herunder arbejdsmarkedserfaring, sproglige færdigheder og andre kompetencer. Hypotesen omtales også som komplementaritetshypotesen, dvs. at medbragt uddannelse og andre færdigheder er komplementære. Resultater fra udenlandske studier underbygger denne hypotese om komplementaritet mellem medbragte og nyerhvervede kompetencer, både i form af undersøgelser af komplementaritet mellem medbragt uddannelse og nyerhvervede kompetencer som sprog (Chiswick and Miller 1994; 2003; Friedberg 2000) samt ved indirekte belysning af den førnævnte beskæftigelses- og lønvækst over tid (Green & Worswick 2004). 2.2 Datakilder om medbragt uddannelse og tidligere danske studier Dette afsnit gennemgår hovedresultater i tidligere studier af sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse for indvandrere i Danmark. Vi har særligt fokus på, hvilke datakilder, der er anvendt for medbragt uddannelse og på forskellen mellem medbragt uddannelse og uddannelse taget i Danmark Datakilder om medbragt uddannelse Tabel 1 opsummerer primære datakilder om medbragt uddannelse for indvandrere i Danmark. En væsentlig konklusion af gennemgangen af disse kilder er, at det ikke er ligetil at belyse den selvstændige betydning af medbragt uddannelse med de forhåndenværende datakilder. Dels spørger de store landsdækkende survey ikke til medbragt uddannelse til personer, der har uddannet sig i Danmark. Og dels 12

16 er der et stort datamæssigt hul for indvandrere, der er ankommet til Danmark i perioden og som ikke er i Danmark i De enkelte surveys gennemgås kort i det følgende. Danmark Statistik gennemførte i 1999 to dataindsamlinger om indvandreres medbragte uddannelse. Den første var finansieret af ROCKWOOL Fonden og indeholdt oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse for 8 store indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande: Iran, eks-jugoslavien, Libanon, Polen, Tyrkiet, Pakistan, Somalia og Vietnam. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev spurgt igen i Stikprøverne er forholdsvis små på omtrent i den danske del. Resultaterne rapporteres i Mogensen & Matthiessen (2000; 2002), men de belyser alene den danske uddannelse eller den højeste af dansk og medbragt uddannelse. Tabel 1. Kilder om medbragt uddannelse for indvandrere i Danmark. Survey Kilde Population Stikprøvestørrelse Oplysninger om medbragt uddannelse uafhængigt af uddannelse fra Danmark? Danmarks Statistik (a) Mogensen & Matthiessen (2000) Indvandrere fra 8 ikke-vestlige lande ca Ja Danmarks Statistik (b) SFI 2006 Danmarks Statistik (c) Mørkeberg (2000); Danmarks Statistik (2017; 2018) Deding et al. (2008) Schultz-Nielsen & Skaksen (2017) Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. * Beskrives nærmere i næste afsnit. Alle indvandrere i Danmark i uden dansk uddannelse* Indvandrere fra Iran, Pakistan og Tyrkiet Alle indvandrere i Danmark i 2016, indvandret efter 2003 uden dansk uddannelse ca ca ca Danmark Statistik gennemførte i efteråret 1999, efter den første afgrænsede indsamling i samme år, en større spørgeskemaundersøgelse om alle indvandreres medbragte uddannelse. Undersøgelsen blev fulgt op i efterfølgende år for nyindvandrede. Ifølge Danmarks Statistik (2017) er der indhentet oplysninger for personer, der er indvandret til og med Mørkeberg (2000) gennemgår dataindsamlingen i den første undersøgelse, og et i skrivende stund upubliceret notat fra Danmarks Statistik beskriver kort de opfølgende dataindsamlinger (Danmarks Statistik, 2018). Den første spørgeskemaundersøgelse blev foretaget som en postomdelt undersøgelse og blev udsendt til indvandrere, der pr var år, der var mindst 16 år ved indvandring, og som ikke senest i efteråret 1997 havde taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse (Mørkeberg 2000). Det fremgår, at det første skema blev udsendt til personer i landet uden uddannelse fra Danmark og med gyldig CPR-nummer og adresse. Svarprocenten i den første spørgeskemaundersøgelse var 49,7%. Svarprocenten er højere for ældre respondenter, og lavere for Nej Ja Nej 13

17 personer fra Afrika og enkelte lande, der har genereret mange flygtninge og familiesammenførte, som Tyrkiet, Somalia, Libanon og Pakistan. Svarprocenten er dog høj for personer fra fx Irak, Iran, og Jugoslavien. Generelt er svarprocenten højere for nyligt ankomne, end for dem, der har været længere tid i Danmark. Efter 2000 udsendes spørgeskemaet til indvandrere, der er mindst 18 år, og som har været i Danmark i mindst et kalenderår. Det udsendes først til sprogskoler og derefter per post til dem, der ikke har besvaret, og som ikke er i gang med, eller har en uddannelse, fra Danmark (Danmarks Statistik 2009). På grund af problemer med sprogcentrenes indberetningssystemer i blev der ikke indsamlet oplysninger herfra i disse år. Det medførte en lav svarprocent i de år på 37%, mens svarprocenten i 2000 var 85%, og i 2004 samt % henholdsvis 81% (Danmarks Statistik 2018). Da det er disse datakilder der ligger til grund for indeværende studie, gennemgås de nærmere i næste afsnit. I 2016 er indsamlet oplysninger om medbragt uddannelse for indvandrere, der kom til Danmark efter 2004, og som er i Danmark i 2016 (Schultz-Nielsen & Skaksen 2017). En sidste kilde til indvandreres medbragte uddannelse er et spørgeskema indsamlet af SFI i Spørgeskemaundersøgelsen blev udført for årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Iran, med ca personer fra hvert land. I dette spørgeskema spørges der til medbragt uddannelse, uafhængigt af om indvandrerne har taget en uddannelse i Danmark Resultater fra tidligere studier af indvandreres uddannelse og beskæftigelse Tabel 2 opsummerer undersøgelser af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere i Danmark. I det følgende beskrives undersøgelsernes resultater og eventuelle begrænsninger mere indgående. Constant & Larsen (2004) anvender det første survey fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, a) til at belyse betydningen af indvandrernes medbragte uddannelse for, om indvandrerne tager en uddannelse i henholdsvis Danmark og Tyskland. Da studiet er en komparativ analyse mellem Danmark og Tyskland, er 5 almindeligt forekommende af de 8 lande udvalgt. Indvandrerne fra disse 5 lande udgør dog 2/3 af alle ikkevestlige indvandrere i Danmark. Studiet viser, at en væsentlig mindre andel af indvandrere i Danmark har færdiggjort grundskolen eller en gymnasial uddannelse i hjemlandet end indvandrere fra samme land i Tyskland. Andelen med højere uddannelse fra hjemlandet er nogenlunde ens i de to lande. Resultater fra regressionsanalyser viser, at indvandrere fra de udvalgte lande med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse fra hjemlandet er mere tilbøjelige til også at uddanne sig i Danmark, mens det ikke er tilfældet for dem med en medbragt universitetsuddannelse. Constant & Schultz-Nielsen (2004) anvender de samme data og belyser sammenhængen mellem medbragt uddannelse og beskæftigelse. De finder at indvandrere med en dansk universitetsuddannelse deltager hyppigere i arbejdsstyrken end andre indvandrere, at medbragt uddannelse ikke umiddelbart giver en beskæftigelsesmæssig fordel i Danmark, og at det kun er tilfældet for erhvervsfaglige uddannelser taget i Danmark. 14

18 Tabel 2. Undersøgelser af uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere i Danmark. Kilde Constant & Larsen (2004) Constant & Schultz- Nielsen (2004) Jensen (2004)* Schultz- Nielsen (2008)* Arendt et al. (2016) årige indvandrere fra Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og Vietnam Beskæftigelse årige ikkevestlige Timeløn Lille + + indvandrere årige Beskæftigelse Lille + + flygtninge og familiesammenførte fra Iran, Pakistan og Tyrkiet ankommet som voksne Indvandrere Beskæftigelse + + Schultz- Nielsen & Skaksen* (2017) Kilde om medbragt uddannelse Danmarks Statistik (a) Danmarks Statistik (a) Danmarks Statistik (b) Danmarks Statistik (b) SFI 2006 Danmarks Statistik (c) Population Outcome Sammenhæng med medbragt uddannelse 5 ikke-vestlige lande Dansk uddannelse 15 Sammenhæng med uddannelse fra Danmark + Ej belyst 5 ikke-vestlige lande Beskæftigelse 0 + erhvervsfaglig Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. * Undersøgelserne af medbragt uddannelse er kun for de, der ikke har uddannet sig i Danmark. Jensen (2004) anvender registerdata koblet med spørgeskemadata fra Danmarks Statistik om indvandrernes medbragte uddannelse fra Analysen udføres for årene , blandt årige ikke-uddannelsessøgende mandlige indvandrere fra Tyrkiet, Iran, Irak, Pakistan og Vietnam, der opholder sig i Danmark fra deres ankomst og til og med Studiet har derfor kun oplysninger om medbragt uddannelse for de, der stadig er i Danmark i Resultaterne viser, at både medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark har et signifikant positivt afkast på både beskæftigelse og løn, men at afkastet primært afspejles i beskæftigelse, snarere end løn (betinget på beskæftigelse). Afkastet varierer på tværs af landegrupper: Indvandrere fra Iran, Irak og Vietnam har mindre afkast af medbragt uddannelse end af uddannelse fra Danmark, mens det omvendte er tilfældet for indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan. Forfatterne tolker forskellen i afkast mellem medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark af samme længde som udtryk for graden af overførbarhed af medbragt uddannelse. Resultaterne støtter derfor ifølge forfatterne hypotesen om begrænset overførbarhed for nogle indvandrere, men ikke for andre. Resultaterne kan dog også tolkes som ensartet overførbarhed på tværs af lande, og større afkast af uddannelse fra Danmark for iranere, irakere og vietnamesere.

19 Når der ses på udviklingen i afkastet af medbragt uddannelse med tid i Danmark nærmer lønafkastet for indvandrere i beskæftigelse sig danskernes, mens beskæftigelsesafkastet forbliver langt under danskernes. Beskæftigelsen topper efter 11 år i Danmark og mindskes derefter. Resultaterne synes robuste, givet den lange tidsperiode og det faktum, at der også kontrolleres for årlig national ledighed. Den aftagende beskæftigelse efter 11 år i landet finder i mindre grad sted for dem med længere medbragt uddannelse, hvilket især ses i lønafkastet. Analysen bekræfter derfor en hypotese om, at medbragt uddannelse er med til at sikre en bedre tilknytning til det danske arbejdsmarked på langt sigt, særligt når foden først er kommet inden for, men samtidig er det netop en barriere at komme i arbejde, hvor niveauet langt fra er på niveau med danskernes 3. Schultz-Nielsen (2008) analyserer timelønsafkastet af uddannelse for ikke-vestlige indvandrere. Analysen er baseret på registerdata for alle ikke-vestlige indvandrere i alderen år, og inkluderer Danmarks Statistiks spørgeskemadata for medbragt uddannelse. Studiet viser, at omtrent hver femte af de ikkevestlige indvandrere har færdiggjort en uddannelse i Danmark: 22% har en erhvervsfaglig uddannelse og 18% har en videregående uddannelse, mod danskernes niveau på henholdsvis 40% og 31%. Resultaterne viser, at der er et positivt timelønsafkast af uddannelse fra Danmark. Der er også et afkast til uddannelse fra hjemlandet for de, der ikke har uddannet sig i Danmark, men det er betydeligt mindre end afkastet af dansk uddannelse, og kun for dem med videregående uddannelse, ikke for dem med erhvervsfaglige uddannelser. Afkastet af uddannelse fra Danmark er kun marginalt mindre for ikke-vestlige indvandrere end for danskere. Schultz-Nielsen & Skaksen (2017) anvender de seneste indsamlede data om indvandrernes medbragte uddannelse, foretaget i Analysen dokumenterer, at der eksisterer store uddannelsesrelaterede forskelle i beskæftigelse, løn og ift. jobtype for vestlige og ikke-vestlige indvandrere med ophold i Danmark i For mænd fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen 42% for dem, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse fra hjemlandet, mens den er 68% for dem, der har en lang videregående uddannelse fra hjemlandet. For kvinder er de tilsvarende tal 33% hhv. 49%. Ses der på uddannelse taget i Danmark er beskæftigelsesniveauet højere, men de uddannelsesrelaterede forskelle lige så store (absolut set): mænd fra ikke-vestlige lande med grundskole har en beskæftigelsesfrekvens på 53%, mens beskæftigelsesfrekvensen er 79% for mænd med en lang videregående uddannelse. For kvinder er forskellen endnu mere markant: 38% for dem med dansk grundskole hhv. 75% for dem med en lang videregående uddannelse. Disse tal inkluderer både indvandrere, der er kommet hertil som børn og som voksne, og der er ikke korrigeret for dette eller andre forhold. Arendt et al. (2016) anvender disse data og fokuserer på indvandrere, der indvandrede som voksne i 1980 erne og 90 erne og fik ophold som flygtning eller familiesammenført. Analysen ser på, om gruppen er i beskæftigelse eller ej i 2006, og belyser derfor langsigtede beskæftigelsesresultater, men uden at kunne skelne kohorte-, tids- og alderseffekter. Resultaterne viser, at medbragt uddannelse kun har en indirekte 3 En række andre analyser, der har undersøgt udviklingen i beskæftigelse i forhold til danskere finder også at forskellen mindskes inden for de første 10 år efter ankomst til Danmark (Husted et al. 2001; Rotger 2007; Schultz-Nielsen 2017). Både Husted et al. (2001) og Schultz-Nielsen (2017) finder som i Jensen (2004) tegn på, at processen taber luft og vender efter år i Danmark; dvs. at beskæftigelsesforskellen øges igen herefter. Det er interessant al den stund, at førstnævnte er baseret på ikke-vestlige indvandrere med ankomst i årene , mens Schultz-Nielsen (2017) er baseret på data om flygtninge og familiesammenførte i årene

20 betydning for sandsynligheden for at være i beskæftigelse, ved at medbragt uddannelse øger sandsynligheden for at tage en uddannelse i Danmark, men at uddannelse fra Danmark samtidig har et markant beskæftigelsesafkast. Studiet tester også hypotesen om komplementaritet, belyst ved komplementaritet mellem uddannelse fra Danmark og medbragt uddannelse, men finder ikke støtte for hypotesen. Resultatet skal dog tages med forbehold grundet en lille stikprøve på kun 756 indvandrere. 2.3 Opsummering: Hvad bidrager analysen med? Der er relativt solid dokumentation for, at indvandrere med uddannelse opnår en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, end indvandrere uden uddannelse. Med to undtagelser er de eksisterende danske undersøgelser kendetegnet ved kun at indeholde oplysninger om medbragt uddannelse for de, der ikke har taget uddannelse i Danmark. De to undtagelser er foretaget på små stikprøver for indvandrere fra udvalgte lande (Constant & Schultz-Nielsen 2004; Arendt et al. 2016). Derfor findes ingen analyser på mere repræsentative data af den generelle sammenhæng mellem medbragt uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Af samme grund er det kun et enkelt studie (Arendt et al. 2016), der har belyst samspillet mellem medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark, dvs. spørgsmålet om supplerende uddannelse fra Danmark kan løfte afkastet af medbragt uddannelse. Kun to studier har belyst afkastet af uddannelse, opdelt på opholdsgrundlag (Schultz-Nielsen 2017; Schultz- Nielsen& Skaksen 2017). Det er væsentligt, da fx flygtninge har en markant lavere beskæftigelse end mange andre ikke-vestlige indvandrere, hvorfor uddannelse kan spille en anden rolle. Endelig er der ingen af undersøgelserne, der belyser, hvordan afkastet af uddannelse udvikler sig med tiden i Danmark. Alle studier undersøger betydningen af færdiggjort uddannelse, og ikke påbegyndt uddannelse. Det er væsentligt, fordi påbegyndelse af uddannelse er det, som beslutningstagere umiddelbart kan påvirke, og fordi vi ved at belyse påbegyndelse også belyser en alternativomkostning under uddannelsen i form af eventuel tabt beskæftigelse og løn. Studiet her bidrager med ny viden om disse forhold: Den uafhængige betydning af medbragt uddannelse og uddannelse fra Danmark for indvandrere med specifikt opholdsgrundlag, samspillet mellem de to typer uddannelse og hvordan afkastet udvikler sig over tid, både efter påbegyndt og færdiggjort uddannelse. 3. Data Undersøgelsen er en registerundersøgelse baseret på registre fra Danmarks Statistik. Populationen i undersøgelsen er flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret som årige fra 1997 til Populationen starter fra 1997, da oplysninger om opholdsgrundlag haves fra Den afsluttes med kohorten fra 2006, da oplysninger om medbragt uddannelse, som nævnt i forrige afsnit, er indsamlet til og med denne indvandringskohorte 4. Vi ser alene på arbejdsmarkedsudfald fra årene, hvor indvandrerne er fyldt 18 år. 4 Opholdsgrundlag er ukendt for 1,8 procent, og disse er slettet. Det bemærkes også, at en analyse af alle indvandreres medbragte uddannelse (dvs. inkl. indvandrere med andre opholdsgrundlag) er mere usikker, fordi flere har uoplyst medbragt uddannelse (se også Danmark Statistik 2009, som dog anvender imputerede uddannelseskoder, for en stor andel af dem, hvor oplysningen mangler). 17

21 Flygtninge og familiesammenførte er afgrænset som indvandrere fra ikke-vestlige lande med asyl eller familiesammenføring som deres første opholdsgrundlag 5. Afgrænsningen til ikke-vestlige indvandrere foretages for at øge sammenligneligheden mellem familiesammenførte til andre end flygtninge og resten af populationen 6. Ankomstår er afgrænset enten på baggrund af oplysninger fra register om opholdsgrundlag, eller året før de første gang optræder i CPR-registret. Afgrænsningen på alder ved indvandring er foretaget med henblik på, at de årige til en vis grad har haft mulighed for at uddanne sig i hjemlandet og samtidig har et incitament til at uddanne sig i Danmark. Udover spørgeskemaerne findes en række andre kilder om medbragt uddannelse, som er tilgængelige i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Det gælder Ingeniørforeningens medlemsregister, Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, der er taget i brug af Danmarks Statistik i 2004 og Uddannelsesstyrelsens Anerkendelseskontor, som vurderer og niveauplacerer udenlandske uddannelser (i dag under Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 7 ), og er taget i brug fra 2007 (Danmarks Statistik 2017). Vi dokumenterer svarprocenten for den specifikke population i det følgende. For at sammenstykke oplysninger om medbragt uddannelse for flest mulige indvandrere, følger vi indvandrerne fra deres ankomst. En person kan godt have tilknyttet uddannelsesinformationer fra forskellige kilder i forskellige år. Fx kan det være, at vedkommende ikke har svaret på spørgeskemaet, men senere får anerkendt sin medbragte uddannelse. Tilsvarende er der ingen indvandrere, der er ankommet i 2005 henholdsvis 2006, der har oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen i de første tre henholdsvis to år i Danmark, men de indgår fra året efter fordi Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse for disse årgange først blev udført i (Danmarks Statistik 2018). Vi anvender det højeste niveau for medbragt uddannelse, som vi kan observere over alle de år, hvor indvandreren observeres, og antager at dette uddannelsesniveau var gældende fra ankomsten til Danmark. Tabel 3 viser andelen af populationen, hvorfra vi har en besvarelse fra enten spørgeskemaet eller andre kilder, opdelt på indvandringsår. Her er ikke medtaget Danmarks Statistiks imputeringer af uddannelsesniveau. Tabellen viser, at andelen med oplysninger fra spørgeskemaet generelt er højt, men at der er udfald i enkelte år som samt Som beskrevet i forrige afsnit er årsagen formentlig den, at der indhentes oplysninger om uddannelse via sprogcentrene, men at der var problemer med netop sprogcentrenes indberetningssystem for årgangene (Danmarks Statistik 2018). De andre kilder har kun marginal betydning, men giver dog oplysning om medbragt uddannelse for næsten 500 ekstra indvandrere. Samlet set varierer andelen med manglende oplysninger om medbragt uddannelse fra 10% til 5 Familiesammenføring til flygtninge er defineret ved, at dette er første opholdsgrundlag, og der er identificeret en partner eller forælder, som enten selv har opholdsgrundlag som flygtning, eller er dansk, eller ingen af delene. 6 Danmarks Statistik klassificerer vestlige lande som EU-lande, Island, Norge, Schweiz, Nordamerika, Australien, New Zealand, San Marino, Andorra og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande er andre lande. Vi inkluderer alle lande, der er medlem af EU i 2017 som vestlige. Afgrænsningen til ikke-vestlige lande har primært betydning for familiesammenførte til andre

22 68% på tværs af indvandringsår 8. For hele stikprøven har vi dermed oplysninger om medbragt uddannelse for 64,2%. Tabel 3. Andel med oplysninger om medbragt uddannelse (%), opdelt på indvandringsår Kilde Total Spørgeskema Andre kilder (eksl. imputering) Uoplyst Antal Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af HF_KILDE i uddannelsesregistret. Note: Afrundinger kan medføre at søjlesum ikke er Beskrivelse af populationen Med de foretagne afgrænsninger udgør populationen omkring flygtninge og familiesammenførte. Analyserne opdeles efter køn og opholdsgrundlag, fordi arbejdsmarkedstilknytning og adfærd erfaringsmæssigt varierer med disse forhold. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behandles i en gruppe, mens familiesammenførte til danskere og andre indvandrere behandles i en anden gruppe. Der refereres her til det første opholdsgrundlag. For at lette rapporteringen refererer vi kort til gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som flygtninge. Tabel 4 viser, hvordan populationen fordeler sig over indvandringsår og opholdsgrundlag, samt en række andre karakteristika (køn, børn v. indvandring, alder v. indvandring, udvandring, oprindelsesland). Tabellen viser, at gruppen af flygtninge hhv. familiesammenførte til andre end flygtninge er stort set lige store. Der er flere kvinder end mænd i begge populationer, hvilket især gælder de familiesammenførte. Men derudover er der store forskelle mellem de 2 grupper. Dels er de store flygtningelande Irak, Afghanistan, Jugoslavien og Somalia kun i begrænset omfang repræsenteret blandt familiesammenførte til andre end flygtninge. Dels er landefordelingen inden for gruppen af familiesammenførte til andre end flygtninge meget forskellig for mænd og kvinder: Næsten 2 ud af 5 af de familiesammenførte kvinder er fra Øvrige asiatiske lande, hvoraf en tredjedel er fra Thailand. Omvendt er over halvdelen af mændene, der er familiesammenførte til andre end flygtninge fra Tyrkiet eller Øvrige MENAP-lande 9. 8 Spørgeskemaet blev ikke udsendt til indvandrere, der enten havde eller var i gang med dansk uddannelse. Supplerende analyser viser, at det er under 1% blandt dem, hvor medbragt uddannelse er uoplyst, der enten har en dansk uddannelse eller er i gang med en inden for de første 2 år i landet. Det er derfor ikke årsag til en særligt stor del af de manglende besvarelser. 9 MENAP inkluderer Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan. Da Iran, Irak, Somalia og Afghanistan er nævnt eksplicit er øvrige MENAP-lande: Algeriet, Bahrain, Djibouti, Egypten, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Mauritius, Marokko, Oman, Palæstina (inkl. statsløse), Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien, Arabiske Emirater og Yemen. Alle lande er repræsenteret i den undersøgte population med undtagelse af Oman. 19

23 Tabel 4. Baggrundsoplysninger om populationen Flygtninge Familiesammenførte til andre end flygtninge Mænd Kvinder Mænd Kvinder Opholdsgrundlag: Konvention/beskyttelse 16% 6% De facto 39% 17% Kvote 10% 5% Andre flygtninge 20% 13% Familiesammenført til flygtning 15% 58% Familiesammenført til dansker 39% 49% Familiesammenført til andre 61% 51% Oprindelsesland: Afghanistan 14% 14% 0,3% 0,2% Irak 32% 29% 1% 1% Iran 5% 5% 2% 3% Jugoslavien 13% 13% 4% 3% Rusland 3% 4% 6% 12% Somalia 14% 17% 2% 1,9% Tyrkiet 0,4% 0,4% 34% 13% MENAP, øvrige 7% 7% 25% 14% Afrika, øvrige 6% 5% 9% 8% Asien, øvrige 7% 7% 18% 44% Indvandringsår % 13% 13% 12% % 13% 15% 12% % 12% 16% 14% % 15% 15% 13% % 16% 14% 13% % 12% 12% 11% % 7% 4% 6% % 4% 3% 6% % 3% 4% 6% % 3% 4% 7% Emigrerer 17% 12% 22% 17% Antal år i Danmark 14,22 14,50 13,54 13,48 Antal børn v. indvandring 0,66 1,42 0,40 0,41 Indvandringsalder (gns.) 28,69 27,62 26,31 26,95 Total Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata. Note: Flygtninge inkluderer familiesammenførte til flygtninge. 20