ANMELDELSE: SOCIALKONSTRUKTIONISME OG UDDANNELSE
|
|
- Lars Marcussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANMELDELSE: SOCIALKONSTRUKTIONISME OG UDDANNELSE Publiceret: 11. oktober 2018 Forfatter: Pernille Thorup FAKTABOKS Anmeldelse af bogen "Socialkonstruktionisme og uddannelse" af Karsten Mellon og Kenneth J. Gergen, 2017, Hans Reitzel Forlag. DANNELSE AF VIDEN I DIALOG OG RELATIONER Der er udkommet en lille sjov bog om socialkonstruktionisme og uddannelse. Skrevet af Kenneth Gergen og vores hjemlige Karsten Mellon i fællesskab. En bog som dels har en fremragende introduktion til social konstruktion af fællesskaber og til hvad social konstruktion nu er for noget i virkeligheden hvis virkeligheden da findes sådan socialkonstruktivistisk set. Derudover fremlægger bogen i sin anden del, gennem en række kapitler, et socialkonstruktionistisk syn på, hvorfor det giver god mening at se på uddannelse som relationelle processer. Baggrunden for bogens tese og dermed for dette skift i blik på, hvordan uddannelse er eller bør være rammesat, er et ønske hos forfatterne om at opfange og fortolke skiftet fra et traditionelt individualistisk syn på mennesket og dets evne til selvstændig tænkning og udøvelse af dømmekraft til en mere fællesmenneskelig forståelse af, hvordan viden og fornuft udfolder sig i relationer (s. 96 ff). Det relationelle perspektiv ser de udfolde sig i den arbejdsmæssige praksis gennem det øgede fokus i dag på samarbejde, teamudvikling, netværk, samskabende processer og forhandlinger om opgavers udførelse. Og de ser det udfolde sig indenfor uddannelsesverdenen, i den voksende internationalisering og kompleksitet i såvel uddannelser som i forskningssamarbejder. 1
2 I en række kapitler udfoldes herefter en række aspekter i forhold til uddannelse: uddannelse som konstruktion af viden, pædagogik indenfor praksisbaseret viden, viden som en social konstruktion og den sociale konstruktion af viden og endelig uddannelsespolitik og pædagogisk praksis. Kapitlerne er bygget op i en dialogisk form inspireret af Gergens grundtanke om, at det er gennem dialog og dermed gennem det relationelle, at viden bliver til. Sammen med sin kone Mary Gergen har Kenneth Gergen gennem efterhånden en menneskealder eksperimenteret med undervisning og vidensproduktion gennem samtaler. Samtaler som et redskab til at udnytte den viden man allerede har, og samtaler til at lære og erfare betydningen af det som andre siger og lærer igennem (s.106). Der gøres i bogen en del ud af at rammesætte, hvad dialog er sat overfor kritik. Her insisterer forfatterne på, at det er gennem dialog, det er muligt at få et passende udbytte af hinanden i ordets bedste forstand og på, at kritik er negativt og fastlåsende og hører til i den individualistiske forståelse af, hvordan viden opstår. Carsten Mellon citerer Gergen for at mene, at udfordringen ved kritik ikke består i at lokalisere en bestemt position udover eller bagved den kritik, der udsiges. Den består heller ikke i at søge efter en bestemt ophøjet etik eller politik. Men den består i at imødegå de multiple relevante perspektiver på en måde, som viser relationen opmærksomhed (s.108). Med andre ord bliver det ifølge forfatterne afgørende for muligheden for udvikling, at dialogen foregår på en ordentligt måde. Erfaringen af at det er gennem dialog vi bliver klogere, og af at det er modtagerens reaktion på det sagte, som bestemmer betydningen af hvad der blev sagt. Rundet af et mere kompleksitetsteoretisk ståsted bliver jeg opmærksom på, hvordan begreber som magt er fraværende i bogen. Jeg bliver opmærksom på, hvordan ideen om at vise relationen opmærksomhed har en iboende værdisætning omkring opmærksomhed som noget kreativt, understøttende, noget godt. Og jeg bliver opmærksom på, hvordan fokus lægges på relationen fremfor sagen. Nu er jeg, udover at være optaget af kompleksitetsteori også psykolog, og ved, at vi mennesker i vores relationer også rummer mindre gode sider. Vi er også destruktive, adskillende, i 2
3 gang med at mele vores egen kage. Ved sin insisteren på at fastholde os mennesker i relationer rammesat som anerkendende, fredelige, gode og skønne kommer Gergen og Mellon i problemer i forhold til at beskrive og begribe hvad der foregår, når vi gør os erfaringer, som mennesker, der arbejder sammen om opgaver, men samtidigt i samarbejdet også har vores eget personlige ønske om at komme frem, som det træder frem i den del af vores samspil som handler om konkurrence, indflydelse, inklusions- og eksklusionsprocesser. Det bliver svært at forklare, hvad der foregår i samarbejder på en arbejdsplads eller i uddannelsesverdenen, når vi sætter studerende sammen i grupper for at understøtte udviklingen af deres relationelle kompetencer. Hvad handler det om, når nogen så ikke vil have andre med i gruppen? Fordi de trækker gennemsnittet ned? Fordi de ikke leverer deres del af arbejdet? Fordi de kommer fra den forkerte del af byen? Hvad er relationelt på spil her? Og kan disse udfordringer forklares og arbejdes med udelukkende som relationelt funderede anerkendelses- og fredsprocesser? Her tænker jeg at den kritiske refleksivitet har sin berettigelse. Ikke som kritik af hinanden, men som en erfaringsbaseret kritisk udforskning og forholden sig til, hvor man kommer fra i sin tænkning. En kritisk forholden sig til hvad det betyder for ens forståelse af hvad der foregår, hvilke tænkningens briller man så at sige har på. Og den efterfølgende kritiske dialog, som dette naturligt følges af, bliver her vigtig i udforskningen af de forskelligheder, de konflikter, de paradokser, som det at uddanne sig til et givent fag består i. Hvilken viden er det, vi som professionelle giver slip på, når vi tager fat på noget andet? Hvilke mulige andre vinkler tager vi ikke, når vi ser uddannelse som dialog og relationer? Hvilken rolle spiller blikket for hverdagspolitik og evnen til at skabe stærke alliancer og indgå i kloge forhandlinger som kommende fagprofessionel i den uddannelsesplan et socialkonstruktionistisk rammesæt sætter scenen for? Hvordan uddanner vi mennesker til at stå i situationer, hvor kulturelle forskelle, ideologiske forskelle, værdimæssige forskelligheder spiller sig ud? At gå ind for mere demokrati, social relevans af uddannelsespraktikker, og et relationelt fokus er det svært at være uenig i - prøv blot et øjeblik at forestille dig det modsatte. Men at tro at dette fremmes ved at fokusere på kooperativ læring og dialog med fokus på hvad det gode og det sande er (s. 173) bliver mig en kende naivt. Hvor er pladsen til egen fordybelse? Tiden til kritisk undersøgelse af egne erfaringer med kompleksiteten i udøvelsen af ens fag? Oplevelsen af paradokset i at være individuelt og socialt formet i en samtidighed? Muligheden for at undersøge på hvilken måde man selv forstår at det gode og det sande bliver til? 3
4 Erkendelsesteoretisk ender vi i overvejelser over om tanke og handling følger hinanden eller er to sider af samme sag. Vi ender i overvejelser om på hvilken måde viden dannes, og om hvordan menneskelig dannelse finder sted. Gergen og Mellon lægger vægt på, at viden bliver til i en proces, og at viden som fastholdes i en form, som vi fx ser i mange lærebøger vel egentlig inklusive den her anmeldte er et biprodukt af den aktive og levende proces (s. 120). De bliver optaget af Aristoteles intellektuelle dyder episteme og techne i en forståelse af sproget som en praktisk færdighed. Her savner jeg en tilsvarende optagethed af phronesis, den praktiske dømmekraft og dens fokus på i den konkrete situation at handle og igennem handlingen at blive klar over hvad der er det rigtige, det gode at gøre. Svarene på hvordan viden dannes, findes med andre ord ikke ved at indgå i opmærksom dialog, men i fortløbende at agere og handle med en samtidig kritisk refleksivitet i forhold til hvad det betyder for den praksis, man indgår i. REPLIK VED KARSTEN MELLON Abstract Dette indlæg er en replik på Pernille Thorups anmeldelse af bogen Socialkonstruktionisme og uddannelse skrevet af Kenneth J. Gergen og Karsten Mellon, udgivet på Hans Reitzels Forlag, efteråret Karsten Mellon, den ene af de to forfattere, benytter anledningen til bl.a. at pege på, hvor yderligere indføring i tænkningen bag socialkonstruktionismen kan findes. Replik Jeg har fået muligheden for at give en kort replik, hvilket jeg med glæde har taget i mod. Det gør jeg på egne vegne og derfor ikke på begge forfatteres vegne. Først og fremmest er jeg glad for Pernille Thorups interesse for bogen Socialkonstruktionisme og uddannelse. Det er en glæde at tænkningen, og de mange praktiske eksempler, der bliver nævnt er til inspiration. Jeg har i denne replik valgt ikke at komme med en dybere redegørelse for de forskellige opmærksomhedspunkter som Thorup undervejs i sin anmeldelse fremfører. Thorup stiller 14 relevante spørgsmål, hvis jeg har talt rigtigt. Thorup vurderer også dele af bogen. Hun skriver blandt andet: [ ] bliver mig en kende naivt, [ ] kommer Gergen og Mellon i problemer i forhold til at beskrive og begribe [ ] og [ ] hvordan begreber som magt er fraværende i bogen [ ]. På den ene side, så rummer denne bog med et beskedent sideantal ikke alt, og ikke alt uddybes - og det er rigtigt, som Thorup fremfører, at fx magtbegrebet ikke 4
5 har sit eget tema. Thorup henviser også til græske filosofiske begreber. En længere og dybere udredning af beskrivelser, udredninger og diskussioner af græske filosofiske begreber, der er blevet præsenteret for læseren, kræver en mere omhyggelig redegørelse. Hertil, og i respekt for Kenneth Gergens velskrevne tekst om dette, vil jeg henvise til An invitation to Social Construktion (third Edition), Heri kan Thorup og andre finde udfoldelser af nogle af de spørgsmål, vi har kunne læse. Det er jo også sådan, at spørgsmålet om hvad der er rigtigt og forkert, sådan set ikke er socialkonstruktionismens ærinde. Derimod handler det om, at give plads til nysgerrighed, også på tænkningen selv. Gergen mødte store protester Da professor Kenneth Gergen i sin tid i begyndelsen af 1970erne præsenterede sine nye og banebrydende tanker, så mødte det store protester i det dengang meget behavioristiske orienterede psykologiske miljø. Næsten alle steder i den akademiske verden mødtes han med kritik. Men noget skete. I takt med at teorien, eller snarere metateorien blev udfoldet, og udbredt, har mange, verden over, fået øjnene op for de muligheder som socialkonstruktionismen tilbyder. Blandt andet ses det i forbinde med det arbejde, der gøres i den internationale The Taos Institute. Se mere her: Socialkonstruktionisme er en tænkning, der har fået et stærkt greb i såvel forskning som i praksis. Men det er ikke uden sværdslag, hvor traditioner udfordres. Kenneth Gergen påpeger, at man ikke sådan uden videre kan udfordre den traditionelle tro på fx sandheder og de etiske principper, uden det har sin pris: Det er ikke usædvanligt, at etiketter såsom nihilist, relativist, uvidenskabelig og moralsk bankerot sættes på socialkonstruktionismen [ ] Det er vigtigt at give plads til kritiske stemmer. Ikke kun fordi de hjælper med at afklare problemerne, men også fordi vi må lytte til hinanden, hvis vi skal leve godt sammen. Jeg er meget på linje med professor Katrin Hjort, der i vores bog side 109 peger på, at det er nødvendigt at arbejde tværfagligt, tværprofessionelt, men også tværvidenskabeligt. Med sådanne tilgange åbnes forskellige muligheder for handling. Formålet med bogen: At præsentere dele af tænkningen Formålet med bogen Socialkonstruktionisme og uddannelse, har egentlig været at præsentere dele af tænkningen, og inspirere til brug. Sådan som anmeldelsen af lektor Gunnar Green peger på, i Folkeskolen den 10. januar 2018 Socialkonstruktionisme forklaret faktisk peger på. Eller som anmeldelsen i Dansk Psykolog Forening peger på i 2017, skrevet af lektor og psykolog Dorthe Lau: Gergen og Mellon undersøger med bogen Socialkonstruktionisme og uddannelse, hvordan relationer og dermed sociale konstruktioner i dag har betydning, når vi skal tilegne os viden og tilpasse os forandringer i fællesskab. På trods af det generelt store fokus på socialkonstruktionisme i uddannelsestænkningen, giver bogen yderligere inspiration til at forstå og bringe tilgangen i spil. 5
6 Kritik er et begreb jeg har beskæftiget mig med, med stor interesse. Jeg har blandt andet taget initiativ til at været redaktør på ledelsesantologien Den kritiske leder (2017), og heri peger jeg på kritik begrebets anvendelighed og dets svagheder. Kritik er godt nok ikke et begreb, der er konsensus om, og det skal vel nok forstås i de sammenhænge det bringes i spil. Thorup har ikke fået læst alle siderne med lige stor omhyggelighed. Ifølge Thorup har vi som forfattere et (ensidigt) blik på kritik som noget negativt. Det er da en påstand, men det skal ses i dets sammenhæng. Andet sted peger Gergen på kritik, og peger på at fx kritiske stemmer er vigtige, som jeg også har citeret Gergen for herover. Der bør gives plads til kritiske stemmer, til forskellige positioner og perspektiver. Men kritik med henblik på at tæmme og reducere stemmer og undertrykke dialog, er ikke i overensstemmelse med tænkningen. Det skriver jeg også selv om på side 108 i bogen. Socialkonstruktionisme og uddannelse er en lille bog, der åbner døre. Tak til Pernille Thorup for anmeldelsen og opmærksomheden. Med venlig hilsen Karsten Mellon, ph.d. og lektor Bogen kan anskaffes her:
UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereUdforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereUdvikling gennem relationer
Finn Thorbjørn Hansen Julie Nørgaard Jonas Norgaard Mortensen Niels Christian Hvidt Per Schultz Jørgensen Udvikling gennem relationer 4. 5. maj 2017 National konference Udvikling gennem relationer Relationer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs merePædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik
Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereCASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD
CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD - FORBEREDELSESTID ER NOGET VI STJÆLER ELLER GIVER HINANDEN Publiceret: 3. december 2018 ABSTRACT Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereCubions coachingprofil
Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereTrivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress
1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg
Læs mereAnerkendende arbejde i skoler
Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth
Læs merePsykolog Anne Linder
Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereRita Buhl
1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion
Læs mereÅrsmøde Den 16. og 17. marts 2017 RETHINK / ÅBEN DIALOG I forskellige kontekster og kulturer PRÆSENTATION
Årsmøde 2017 Den 16. og 17. marts 2017 RETHINK / ÅBEN DIALOG I forskellige kontekster og kulturer Rethink/Åben Dialog i forskellige kontekster og kulturer Åben Dialog er i bevægelse! Bevægelserne kommer
Læs merePP og AL PP to go ICDP VIA
Program. Onsdag d. 3.maj 2017 Relationer, styrker og flow PP og AL PP to go ICDP VIA Psykolog og Centerchef Kontakt Anne Linder Tlf 20133476 www.danskcenterfor-icdp.dk 1996, Opgave På jagt efter glæden
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereDialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse
Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult
Læs mereHvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereTværfaglige muligheder og forhindringer. Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg
Tværfaglige muligheder og forhindringer Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg Kommunalt fokus på tværfagligt samarbejde: Aalborg: Sammen kan vi mere - vægter et
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereProfessionel relationskompetence
Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget
Læs mereInkluderende fællesskaber
Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber. Pædagogiske kompetencer
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereFaglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet
Læs mereNEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring
For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn
Læs mereProfessionelt relationsarbejde
Professionelt relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Dansk Center for ICDP og relationsprofessionalisme Kl. 13 16.30 Program den 24.10 2017 Professionelt relationsarbejde 1.Del Hvorfor skal
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereGod relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk
God relational kommunikation med Betweenagere Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk Due og Holstein, 2008 Gode børneliv ifølge Betweenageren Gode relationer til sine forældre At blive mødt positivt af
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mere[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]
2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereLæsevejledning til kompendium
Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information
Læs mere