Egelundskolen. Virksomhedsplan Egelundskolen Egelundsvej Albertslund.

Transkript

1 Virksomhedsplan Egelundskolen Egelundskolen Egelundsvej Albertslund egelundskolen@albertslund.dk T F

2 SIDE 2

3 Indhold Indledning...5 Organisation...5 Organisationsdiagram...6 Mission, vision og værdier...7 Skolebestyrelsen...8 Opfølgning på tidligere virksomhedsplan..9 Nationale indsatsområder...9 Kommunale indsatsområder...9 Egelundskolens lokale vinkler 9 Bo i Albertslund den børnevenlige by.11 Kom godt i gang den engagerende by.11 Smart City den nyskabende by..12 Folkeskolereformen i Albertslund.13 Opfølgning på indsatsområder i forbindelse med folkeskolereformen..14 SIDE 3

4 Egelundskolens værdier: Faglighed: På Egelundskolen har vi faglige ambitioner for alle elever uanset niveau. Vores børne og læringssyn er, at alle børn gør det bedste de kan - i enhver given kontekst. Fællesskab: På Egelundskolen gør vi tingene sammen og sørger for at alle hører til. Trivsel: På Egelundskolen taler vi pænt, til hinanden og om hinanden. Ansvar: Vores skole, vores ansvar!

5 Indledning Organisation: Egelundskolen er en velfungerende skole og SFO, med et engageret personale, som i det daglige arbejder målrettet for at give eleverne en skolegang, som gør dem så dygtige som muligt. På Egelundskolen er vi qua en ny skoleledelse gået i gang med et skoleudviklingsprojekt, der skal sikre, at skolen inden for de givne rammer kan leve op til nationale og kommunale målsætninger, samt sikre en progression i elevernes læring. Arbejdet er systemisk tilrettelagt ud fra vision, mission og værdier. Processen er påbegyndt primo oktober 2016 med spørgsmålet om; hvad er vores mission? Hvad er vores vision for missionen? Og hvilke værdier er det egentligt vi står på? Med udgangspunkt i vision og strategi for Albertslund samt skole for alle har vi planlagt en firårig proces. Processen for de første to år er beskrevet på side 7. Egelundskolen er en tosporet skole fra 0. 9.klasse normeret til 500 elever. Derudover er der et Dysleksicenter med 16 pladser i 2 klasser. Dysleksicenteret er et 2 årigt tilbud for børn fra hele Albertslund med dyslektiske vanskeligheder. Eleverne visiteres til DYS gennem PPR. Skolens SFO er delt i 2 afdelinger. Afdeling Grønningen som er SFO for 0.klasserne og afdeling Egeskoven der er for 1.-3.klasse. Afdelingerne har et meget tæt samarbejde, og børnene har aktiviteter på tværs af klassetrin og afdelinger. De fleste af børnene i indskolingen går i SFO. I indskolingen samarbejder lærere og pædagoger i dagligdagen meget tæt, og i udskolingen samarbejdes der med de klubber børnene går i (fx Bakkens Hjerte og Albertslund motorcenter). Eleverne på Egelundskolen kommer for cirka 60 % vedkommende fra skolens distrikt, som består af tæt-lav bebyggelse og parcelhuse. Resten kommer bredt set fra resten af Kommunen, da skolen søges flittigt af forældre og elever fra andre skoledistrikter. Der er ventelister til flere af skolens klasser. Egelundskolen er bygget i 1966, med tilbygninger i 1973 og Skolen består af fire fløje forbundet af en tværgang. Derudover en fløj med gymnastiksale, musiklokale m.m. samt en bygning på den modsatte side af Egelundsvej, hvor SFO afdeling Egeskoven har base. Skolen er placeret i det nordvestlige hjørne af Albertslund, tæt ved Albertslund Stadion og med direkte forbindelse til Vestskoven og Kongsholmparken. Personalet på Egelundskolen består af Skoleleder, Viceskoleleder, Indskolingsleder samt SFO. afd. leder 40 lærere 2 børnehaveklasseledere 12 pædagoger 1 sekretær og 1 regnskabsmedarbejder 1 serviceleder og 1 serviceassistent SIDE 5

6 Organisationsdiagram: SIDE 6

7 Organisationsdiagrammet viser overordnet set skolens organisation, men bag om diagrammet ligger en mere plastisk organisation med Skolebestyrelse med 7 forældrevalgte, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter MED-udvalg (herunder også arbejdsmiljøgruppen), som beskæftiger sig med arbejdsforholdene på skolen både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø og undervisningsmiljøet. Fagudvalg, som drøfter fagenes udvikling Teamstruktur for det pædagogiske personale: klasse-, årgangs- og afsnitsteam. Et AKT team der arbejder med den specialpædagogiske plan. Et kompetencecenter der ud fra PLC arbejder med vejledning og faglige løft. Ad hoc interessegrupper og udvalg, som samarbejder om de opgaver, der viser sig i dagligdagen. En dagligdag generelt præget af dialog med alle medarbejdere når behov opstår og muligheder viser sig. SIDE 7

8 Mission, vision og værdier Skoleudviklingen er systemisk funderet ud fra Mission, Vision og Værdier. Arbejdet er en proces der strækker sig over en firårig periode. Det første år arbejdes der med personalet, Skolebestyrelsen samt MED udvalg. Det første år funderes de grundlæggende værdier, og der arbejdes med hvilke redskaber der skal bruges for at gøre vision og værdier operationaliserbare. I efteråret 2016 er det således defineret at: Egelundskolens mission er: At skabe læring Egelundskolens vision er: At skabe lyst og motivation for læring Egelundskolens værdier er: Fællesskab Trivsel Ansvar Faglighed Læring er mange ting; både det at tilegne sig faglig viden, at kunne begå sig i fællesskabet, at kunne holde ud og holde fast når noget er svært, at kunne formidle og dele samt at turde investere i fællesskabet. Alt er en læreproces. Læring er derfor ikke kun et begreb for lærere, men i høj grad også for pædagoger. Læring fordrer et højt og kvalificeret samarbejde mellem skolen og forældrene. At skabe lyst og motivation for læring handler om sammenhængskraften i skolen, om lærere, pædagoger og elevers trivsel, om børne og læringssyn, om gennemsigtighed i beslutningsprocesser og følelsen af at høre til og være medskaber i en demokratisk organisation. Værdiernes betydning Fællesskab: På Egelundskolen gør vi tingene sammen og sørger for at alle hører til. Trivsel: På Egelundskolen taler vi pænt til hinanden og om hinanden. Ansvar: Vores skole, vores ansvar! Faglighed: På Egelundskolen har vi faglige ambitioner for alle elever uanset niveau. Vores børne og læringssyn er, at alle børn gør det bedste de kan i enhver given kontekst. Tiltag der arbejdes på i skoleåret 2016/17: 1. Fælles forventninger til eleverne. 2. Ens regler for ophold på de forskellige arenaer. 3. Skoleomfattende projekter 4. Børnesyn og læringssyn 5. Kommunikationsstrategi 6. Fælles sprog 7. Hvordan alle bidrager bedst muligt ind i, at løfte kerneopgaven. Tiltag der arbejdes med i skoleåret 2017/18 1. Skolestrategiens tre bærende temaer; 1) Faglighed for alle 2) Fællesskab for alle 3) Fuld fart frem for alle 2. Kompetencecenteret 3. Kvalificering af elevråd. 4. Elevinddragelse 5. Demokrati. 6. Skolebestyrelsen og forældreinddragelse SIDE 8

9 Skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen på Egelundskolen har arbejdet med forventninger til skolens virke. Herudfra er der formuleret de forventninger der er bærende for at Egelundskolen forbliver en god skole. Skolebestyrelsens værdier er at skabe en skole, hvor det fælles værdigrundlag er ansvarlighed over for hinanden og fællesskabet som det bærende element. Herudfra har skolebestyrelsen formuleret at; Vi skal sammen skabe en skole, hvor For skolebestyrelsen er det vigtigt at der ud fra værdierne, i det faglige lægges vægt på at: 1. Egelundskolen har et højt fagligt niveau, så eleverne udvikler kompetencer, som gør dem i stand til at uddanne sig videre fra folkeskolen. 2. børnene på Egelundskolen skal føle sig trygge, så de er glade for at gå i skole. Der lægges derfor stor vægt på trivsel og på udviklingen af sociale kompetencer fx ved at arbejde med medansvar for såvel egen læring som for det sociale fællesskab. Enhver mødes med respekt og anerkendelse. Vi møder hinanden i tillid til hinandens gode hensigter. Der er et tillidsfuldt samarbejde mellem alle skolens parter. Vi samarbejder om de pædagogiske mål (nationale, kommunale og lokale). Vi er forpligtede på hinandens succes 3. skabe sammenhæng i børnenes hverdag og hele skoleforløb. Dette søges opnået ved en helhedspræget undervisning, der indeholder de grundlæggende faglige færdigheder og sammenhænge, og hvor der veksles mellem faglige og tværfaglige perioder. For de yngste elever omfatter sammenhængen i hverdagen også et tæt samarbejde mellem skoledelen og skolefritidsordningerne. 4. prioritere praktiske, kreative, musiske og kropslige aktiviteter højt. Temadage, emne- og projektuger indgår derfor som en naturlig del af undervisningen. 5. børnene gøres natur- og miljøbevidste, således at skolen kan bidrage til Albertslunds mål som "grøn" kommune. Skolen er miljøcertificeret, og vi ønsker, at vore børn gennem konkrete handlinger deltager aktivt i at forbedre miljøet på skolen og i det nære miljø. 6. børnene bliver en del af et fællesskab med fælles traditioner og oplevelser. Efterfølgende er opfølgning på de mål der har været arbejdet med i 2015/16/17 SIDE 9

10 Nationale indsatsområder A. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og min. 95 % af eleverne skal fortsætte i en ungdomsuddannelse. B. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. C. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kommunale (Skoler og uddannelses ) indsatsområder 1. Bo i Albertslund den børnevenlige by 2. Godt i gang den engagerende by 3. Smart City - den nyskabende by 4. Folkeskolereformen i Albertslund Egelundskolens lokale vinkler Vi arbejder konkret med de opstillede nationale og kommunale mål og lægger dem ind i 3-kanten, hvor faglighed og dannelse for individet ligger i bunden som basis for fællesskabet i toppen, hvilket også understøttes af vores langsigtede mål. Fællesskab Faglighed Dannelse SIDE 10

11 1. Bo i Albertslund den børnevenlige by Optimale læringsresultater At understøtte den faglige udvikling for eleverne, så alle bliver så dygtige de kan. Elevernes præstationer i nationale test, læsetest og afsluttende prøver efter 9. kl. er hævet. Elevplaner bruges som redskab for lærerteamets dialog om læringsmålene. At understøtte den sproglige udvikling specielt for de 2sprogede børn De 2sprogede børns resultater forbedres ved fokus på området og tosprogstaskforceindsatser. Skole/hjem-samarbejde At sætte skole/hjem-samarbejdet under lup for at finde de samarbejdsformer, der giver de bedste rammer for et positivt og reelt samarbejde med respekt for begge parters forskellige roller til gavn for eleven. Skole/hjemsamarbejdet er drøftet på alle niveauer og evt. beslutninger truffet i Skolebestyrelse og MED ift fælles retningslinjer. Elevplanerne er en tydelig del af s/h-samarbejdet. Den gode tone skolens ry. At bevare Egelundskolens ry som en god skole. Vi skal lære både af de sager, hvor samarbejdet med eksterne parter går skævt og af de der går godt. At Egelundskolen er tydelig i det kommunale samarbejde. At samarbejdet både internt og eksternt værdsættes. At vi stadig har ventelister til stort set alle klassetrin. At de gode historier fortælles på hjemmesiden Madordning At fortsætte den nuværende madordning, få den i god drift og fortsat positiv udvikling. Dokumentation Afood-projektet er nedlagt. Det er ikke økonomisk rentabelt for hverken skole eller andre at drive kantine på Egelundskolen. 2. Kom godt i gang den engagerende by Elevdemokrati og inddragelse som naturlige elementer i en skolehverdag 98 % af eleverne fortæller i en trivselsundersøgelse, at de er glade for deres skole og oplever respekt og ligeværd. 75% af eleverne fortæller i en trivselsundersøgelse, at de oplever, de har reel indflydelse i dagligdagen, både i klassen og via elevrådet i det repræsentative demokrati Samarbejdet mellem parallelklasserne er reelt på alle årgange. Inklusion Vi arbejder målrettet med alle børn vha et godt professionelt samarbejde med forældre og PPR, så de udvikler sig fagligt og trives i deres klassefællesskab. Lærere og pædagoger er trygge ved og bruger de fælles redskaber som handleplaner og beskrivelsesværktøjer, som stilles til rådighed. Den faglige tilgang i læringspositionen er præget af anerkendelse, inddragelse og udgangspunkt i det enkelte barn som en del af de store fællesskab fx ift. sprog og kulturbaggrund. Elevfraværet er minimeret. SIDE 11

12 Dannelse At opstille mål for elevernes alsidige personlige udvikling vha områderne læringskompetencer, sociale kompetencer og personlige kompetencer. Der arbejdes i alle klasser med kompetenceområderne. Der er dialog ml. medarbejdere ved overgangene imellem indskoling, mellemtrin og udskoling. SFO-udvikling At udvikle den samlede SFO ift alle skolens øvrige mål inden for både faglighed, dannelse og samarbejdsrelationer (fællesskabet). Den nye samlede SFO har udviklet planer til hvordan alle lokaliteter og pædagogers kompetencer kommer i anvendelse. SFO en understøtter arbejdet mod (forenklede fælles) mål i skoledagen. At leve op til de kommunale intentioner mht. sundhed og bevægelse samt forebyggelse. Sundhed og bevægelse tænkes ind i hverdagen i både skole- og fritid. 3. Smart City den nyskabende by Digitalisering: Alle medarbejdere benytter de digitale tavler, diverse programmer og digitale uv-midler optimalt. Alle lærere/pædagoger er trygge ved både hard- og software Flere og flere af vores undervisningsmidler er digitale, hvor det giver mening. Lærere og pædagoger er eksperimenterende ift brugen af de digitale medier. Samarbejdet foregår i høj grad via intra og øvrige platforme. Alle elever har deres egen chromebook eller tablet. Alle elever benytter deres digitale redskab og eksperimenterer ift hvor medierne kan bruges. Det trådløse netværk fungerer Antallet af indberetninger til den tekniske vejleder om udfald fra nettet daler Sikre bygninger Ødelæggelse af bygninger og tab af materiel er formindsket SIDE 12

13 4. Folkeskolereformen i Albertslund Kompetenceafklaring både ift fag, relationsarbejde og klasseledelse. Vi har kvalificerede lærere til alle fag (Brug for flere med linjefagsuddannede, diplomuddannelser og faglige kurser som ballast). Et undervisningsmiljø præget af udviklingsparathed ift at undersøge, hvad der giver det bedste resultat for den enkelte og gruppen Målstyret undervisning som metode. At vi sætter fokus på den nye metode til at sætte mål og evaluere ift disse. Drøftelser i alle team om målene Elevplaner bruges som redskab af lærere/pædagoger min. 3-4 gange årligt ikke udelukkende som dialogværkstøj i s/h-samarbejdet men for at sikre at elevernes udvikling drøftes i teamet med udgangspunkt i læringsmålene. Observation af undervisning: lærer-lærer og leder-lærer. At sikre at Egelundskolen udvikler sig som en lærende organisation. Dvs at vi udvikler os sammen ved at tale med hinanden om praksis og nye mål. Fortsættelse af projektet Aktionslæring, som de fleste lærere har været glade for i Fortsættelse af projektet Ledelse tæt på læring, som allerede har fundet en form, som fortsættes. Fagsamarbejde / teamsamarbejde At sørge for at alle oplever sig som værdifuld medspiller i de team, de arbejder i. At sikre at både indhold og de organisatoriske rammer gør teamsamarbejdet værdifuldt. Planlagte fagudvalgsmøder med undervisning og læring som emne. Fastlagt teamsamarbejdsstruktur med faste møder og et indhold der går på fagmål og opfyldelsen heraf. Den åbne skole, samarbejdet med det omgivende samfund At værne om skolens ry og fortsætte og udbygge det gode samarbejde med forskellige eksterne parter. Lærere og pædagoger har aftaler for hvordan samarbejdet foregår og oplever frugtbart samarbejde i dagligdagen. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for samarbejdet ml. skolen og det omgivende samfund. Opfølgning på indsatsområder i forbindelse med folkeskolereformen SIDE 13

14 Ledelsen udarbejdede i forbindelse med folkeskolereformens indførelse en ny intern struktur, som skulle gøre os mere effektive og bringe ledelsen tættere på undervisningen. Samtidig ønskede vi at sikre tydeligheden uden at indflydelse og engagement fra medarbejderne blev svækket. Vi valgte at opdele vores mål i 3 grupper, som hver især omhandler både kerneopgaven: arbejdet med børnene og opgaven med at sikre en god arbejdsplads. 1. Fagligt udbytte 2. Dannelse 3. Samarbejdsrelationer Efterfølgende er opfølgningen frem til Fagligt udbytte At understøtte den faglige udvikling for eleverne At understøtte den faglige udvikling for medarbejderne At understøtte den sproglige udvikling specielt for de 2sprogede børn At børn og medarbejdere får optimal vejledning At læringsmiljøet understøtter en inkluderende praksis At eleverne får del i nyeste viden og lærer at benytte ny teknik. At lærere og pædagoger kender de nationale, kommunale og lokale mål og forventninger 2. Dannelse Der har været stort fokus på at optimere elevernes udbytte af undervisningen fx vha intensiveret teamsamarbejde ift forventninger til den enkelte, motivation mv, lektiecafé samt en anden brug af speciallærerresurserne. Vi har uddannet flere lærere både på linjefagsniveau og på forskellige områder og fortsætter hermed i de kommende år ift uddannelsespolitik. Vi har deltaget i Tosprogstaskforcearbejdet og fortsætter hermed. Vi har dannet en gruppe af lærere, som står for sprogscreening, undervisning af basisdansk, supplerende dansk og vejledning af kolleger ift tosprogsproblematikker. Alle lærere har stadig fokus på sprogdimensionen i deres eget fag. Kompetencecentrets vejledere bistår i dagligdagen ift støtte til det enkelte barn, til klassens trivsel mm. og ved vejledning til kolleger på alle områder. Anerkendelse og inddragelse er basis for lærer/pædagogarbejdet på Egelundskolen. Børns forskellige læringsstile medtænkes i planlægning. Alle bruger de elektroniske tavler og den teknologi, der er til rådighed. Alle er nysgerrige på nye muligheder. Alle team har arbejdet med udmøntningsplan ift virksomhedsplanen. Der kommer hele tiden mere og mere fokus på mål og målopfyldelse både de overordnede nationale og lokale mål, samt mål inden for hvert enkelt fagområde og fag. SIDE 14

15 At eleverne trives At skolen formidler og lever efter demokratiske værdier I den nylige trivselsmåling for eleverne ligger Egelundskolen pænt, men stadig er vi optaget af at øge elevernes trivsel vha anerkendelse og involvering. Vi har de formelle organer men oplever, at fx både SKB og MED kan blive mere effektive. Vi har 3 elevråd, som har forskellige opgaver i dagligdagen. Det store elevråd vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. Vi drøfter desuden en mødestruktur, der sikrer, at den almindelige medarbejder har mulighed for optimal information + at give input. At vi lever op til den kommunale målsætning om sammenhæng i barnets liv At vi lever op til de kommunale intentioner mht sundhed og forebyggelse 3. Samarbejdsrelationer At skolens medarbejdere trives, er engagerede og involverede At udvikle teamsamarbejdet på Egelundskolen At børn (og deres forældre) oplever sammenhæng i barnets dagligdag At vi sammen med UU bliver bedre til at vejlede den unge At lette overgangen for barnet fra den ene institution til den ande Overgangsnetværk, samarbejde ml. skole, SFO og børnehaver og klubber. Alle børn bevæger sig minimum 45 min. om dagen, det er lærer/pædagogteamets opgave at sikre det. Derudover har vi fokus på de vilkår eleverne har for at være aktive i dagligdagen. Vi har søgt diverse puljer for at få bedre udendørs faciliteter. Ifølge medarbejdertrivselsmålingen er der stadig plads til forbedring ift at have et arbejdsmiljø med høj social kapital. Området har stadig stort fokus, og der skal hele tiden arbejdes på at medarbejdere og ledelse sammen definerer tillid, retfærdighed og samarbejde om kerneopgaven. Teamsamarbejdet er stadig under udvikling, og vi drøfter stadig hvilke og hvor store samarbejdsflader man skal have for at kunne defineres som deltager i et team. På Egelundskolen arbejdes der i fagteam, klasseteam, årgangsteam, afsnitsteam og funktionsteam. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger udvikles ved fælles teammøder samt deltagelse fra begge sider ved fx s/h-samtaler UU-vejleder arbejder tæt sammen med udskolingsteamet for at give den bedste vejledning ift praktikker, erhvervsvalg og uddannelsesparathed. Proces planlægges. Ny struktur indført og afprøvet foråret 15. Foreløbig stor tilfredshed. SIDE 15

16 Egelundskolen Egelundsvej 8-10 Tlf.: Mail: