Erhvervsanalyse. Analyserapport

Transkript

1 Erhvervsanalyse Analyserapport Favrskov Kommune 2. juni 2015

2 Indhold 1 Resumé Indledning Metode Resultater fra analysen Overordnet tilfredshed Baggrund om respondenterne hed med servicen inden for enkelte områder Favrskov Erhvervsråd hed og betydning af kommunens indsatser Virksomhedernes forventninger til fremtiden Virksomhedernes egne bidrag til erhvervslivet i Favrskov Opsummering

3 1 Resumé Generelt er tilfredsheden med Favrskov Kommunes indsats overfor erhvervslivet høj. 46 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats, mens ca. 12 % er utilfredse eller meget utilfredse. Sammenlignet med lignende analyser fra to andre kommuner i Business Region Aarhus, ligger tilfredsheden lidt under Norddjurs Kommune og et godt stykke over Aarhus Kommune. 1 De mest tilfredse brancher, er industri, information og kommunikation og undervisning. De mindst tilfredse, er landbrug samt ejendomshandel og udlejning. heden blandt store og små virksomheder er overvejende lige høj, med en lille tendens til at store virksomheder er de mest tilfredse. Den mest bemærkelsesværdige faktor, som påvirker den generelle tilfredshed, er virksomhedernes kontakt med kommunen. De virksomheder, der har haft kontakt med kommunen inden for det seneste år, er markant mere tilfredse, end dem, der ikke har været i kontakt med kommunen. Når der spørges til tilfredshed inden for specifikke områder, er virksomhederne mest tilfredse med kultur- og fritidstilbud, samt tilbud til borgerne (børnepasning, folkeskole, attraktive boliger mv.). De områder, som virksomhederne er mest utilfredse med, er kommunens anvendelse af private leverandører af varer og tjenesteydelser, samt afgifter og gebyrer (miljø, forsyning, affald mv.). Sammenholder man de sidstnævnte områder med, hvor stor betydning virksomhederne tillægger det, ligger henholdsvis anvendelsen af private leverandører, samt afgifter og gebyrer på eller under den gennemsnitlige værdi af dette spørgsmål. I prioriteringsdiagrammet, som måler tilfredshed overfor betydning, scorer kommunens udbud af erhvervsgrunde og tilbud til borgerne (børnepasning, folkeskolen, attraktive boliger mv.) lavest her tillægger virksomhederne altså de specifikke områder lavere betydning end den tilfredshed, de angiver. Omvendt tillægger virksomhederne kommunens fastholdelse af virksomheder og sagsbehandling af byggesager stor betydning, mens tilfredsheden med kommunens indsats scorer lavt. Der er ikke nævneværdig variation inden for virksomhedstyperne. Spørgeskemaet blev udsendt til 970 virksomheder, hvoraf 443 virksomheder svarede, hvilket giver en svarprocent på ca. 46. Sammenlignet med tilsvarende analyser har Aarhus Kommunes erhvervsanalyse en deltagelse med 644 virksomheder (Erhvervsklimamåling, Maj 2014), Norddjurs Kommune med 153 virksomheder (Erhvervsklimamåling, august 2014) og i en analyse i Rebild Kommune deltog 100 virksomheder hvilket var en svarprocent på 17 (Erhvervstemperaturen i Rebild Kommune, 2014). 1 Erhvervsklimamåling, Aarhus, maj 2014, Erhvervsklimamåling, Aarhus, august

4 2 Indledning Formålet med Favrskov Kommunes indsats på erhvervsområdet er at sikre gode rammer for erhvervslivet. Ønsket er, at Favrskov Kommune bevarer og udbygger sin status som en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune. I budgettet for 2015 besluttede Favrskov Kommune, at styrke indsatsen yderligere overfor erhvervslivet. Som led heri blev gebyrerne på byggesagsbehandlingen på erhvervsområdet afskaffet. Nærværende erhvervsanalyse skal tilvejebringe et bedre grundlag for politiske og administrative tiltag og prioriteringer indenfor erhvervsområdet og komme med input til Favrskov Kommunens nye erhvervspolitik. Analysen har til formål, at: supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser afdække de lokale rammer og vilkår for erhvervslivets udvikling og vækst identificere effekter af og mulige forbedringspotentialer i kommunens eksisterende erhvervsindsats identificere områder, hvor Favrskov Kommune kan styrke serviceringen af erhvervslivet tilvejebringe grundlag for politiske og administrative prioriteringer indenfor erhvervsområdet 4

5 3 Metode Analysen blev gennemført som en kvantitativ spørgeskemaanalyse med alle virksomhederne i Favrskov Kommune som målgruppe. Fordelen ved den kvantitative metodiske tilgang er for det første, at det er nemt at gentage analysen årligt og dermed få et validt mål for udviklingen. For det andet kan man få et bedre mål for udviklingen, fordi der er flere virksomheder med i analysen og ikke kun medlemmer af enten DI (Lokalt Erhvervsklima, 2014), Dansk Byggeri Erhvervsanalyse 2014 (primært oplysninger fra kommunernes hjemmeside og spørgeskema til kommunaldirektørerne) eller Favrskov Erhverv (84 virksomheder, Erhvervsrådets Erhvervsanalyse for 2014). For det tredje kan man nuancere analysen, således man får en skræddersyet Favrskov Erhvervsanalyse. Spørgsmål fra tidligere analyser er - i samarbejde med Favrskov Kommune - blevet suppleret med spørgsmål af særlig lokal kommunal interesse. For det fjerde giver det en mulighed for at få et datamæssigt velunderbygget indtryk af, hvilke indsatser virksomhederne i særlig grad efterspørger og hvilke de måske nok er tilfredse med, men som de i en prioriteringsdiskussion vægter mindre højt. Udfordringen ved at lave analysen kvantitativt er, at mulighederne for at gå i dybden med nogle af spørgsmålene og søge individuelle forklaringer på svarerne er begrænsede. I forhold til specifikke oplevelser med kommunale services, er der spurgt ind til oplevelser inden for det seneste år. Alligevel er det svært i en kvantitativ undersøgelse helt at udelukke, at en særlig positiv eller negativ episode kan være oplevet flere år tilbage, og derfor er svært at handle på i dag. Her kunne en kvalitativ analyse ved hjælp af opfølgende spørgsmål have tidsfastsat episoden og dermed hvorvidt problematikken stadig er relevant. Det endelige spørgeskema blev udarbejdet i samarbejde mellem Favrskov Kommune og Pluss. På baggrund af et spørgeskemaoplæg fra Pluss har de fagansvarlige chefer i Favrskov Kommune tilføjet nye spørgsmål og justeret i eksisterende, således undersøgelsen er blevet så lokalt målrettet og aktuel som mulig. Spørgeskemaet i sin helhed fremgår af bilag 1. Svarprocent og respondenter Spørgeskemaet blev sendt til 1265 respondenter. Listen med virksomheder og kontaktoplysninger blev udarbejdet af Favrskov Kommune og er et udtræk fra dels Erhvervsrådets CRM system, dels fra NN erhverv. Inden spørgeskemaet blev udsendt, var der sendt et forbrev på vegne af borgmester og kommunaldirektør om undersøgelsen og med opfordring til at deltage. Forbrevet blev sendt via til de 1265 virksomheder. Foruden virksomhederne med kendte kontaktoplysningerne, blev der sendt et brev til ca. 380 virksomheder med ikke-kendt mailadresse, med opfordring om at kontakte kommunen eller Pluss, for at få tilsendt spørgeskemaet. 5

6 295 virksomheder blev frasorteret i analysen. Virksomhederne blev frasorterede ved positivt tilsagn om, at virksomheden er lukket, at den ikke ligger i kommunen længere, eller fordi ejeren har flere virksomheder og derfor kun skal besvare spørgeskemaet en gang. Spørgeskemaanalysen endte med en population på 970 udsendte spørgeskemaer. De virksomheder, der ikke var kontaktoplysninger på, har deltaget i analysen i det omfang, de har kontaktet Pluss eller Favrskov Kommune og bedt om at få tilsendt et spørgeskema. Derudover indgår de ikke i den samlede population. På baggrund af tre mails med påmindelser om at deltage i analysen, personlige opkald til 756 virksomheder og en ekstra spørgeskemalancering, svarede 443 virksomheder på spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 46, hvilket erfaringsmæssigt i en spørgeskemaanalyse med virksomheder er ganske højt. Læsevejledning De fleste spørgsmål i analysen er besvaret på fempunktsskalaer fra 1-5. Fra meget tilfreds over hverken/eller til meget utilfreds. I svarmulighederne har det været muligt at vælge ved ikke. Det sikrer en svarmulighed til de respondenter, som ikke har forudsætning for at svare på spørgsmålet. I en række tilfælde er der brugt gennemsnit på respondenternes svar fra 1-5. Her er ved ikke frasorteret. Generelt afrapporteres der på de overordnede resultater fra spørgsmålene. I de tilfælde, hvor der har været markant forskel på tilfredshed mellem f.eks. branche eller virksomhedsstørrelse, er resultaterne blevet brudt yderligere ned i mindre delanalyser. For at sikre overblikket igennem analysen er det tilstræbt, at beskrivelsen af den enkelte tabel præsenteres umiddelbart ovenfor hver tabel. Endelig er der i overskriften af hver tabel noteret det numeriske antal virksomheder, som indgår i den enkelte tabel. 4 Resultater fra analysen 4.1 Overordnet tilfredshed Generelt er tilfredsheden med Favrskov Kommunes indsats overfor erhvervslivet høj. 46 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats, mens kun godt 12 % er utilfredse eller meget utilfredse: 6

7 Tabel 1 Overordnet tilfredshed med Favrskov Kommunens indsats overfor erhvervslivet (N=443, 12 % i tabellen svarer til cirka 53 virksomheder) Meget tilfreds Nærværende analyse er målrettet Favrskov Kommune og spørgsmålene er formuleret specielt til virksomhederne i kommunen. Med det in mente, kan man sammenligne virksomhedernes overordnede tilfredshed med tilsvarende undersøgelse i fx Aarhus Kommune (Erhvervsklimamåling, Maj 2014),. Her er omkring hver tredje af virksomhederne (34 %) tilfredse eller meget tilfredse, 37 % er hverken/eller, 14 % er utilfredse og 15 % ved ikke. Den overordnede tilfredshed med Favrskov Kommunes indsats overfor erhvervslivet forstærkes, hvis man ser isoleret på de virksomheder (53 %), som tilkendegiver, at de på den ene eller anden vis har været i kontakt med kommunen inden for det seneste år (f.eks. udbetaling af sygedagpenge, jobformidling og miljøsager). Tabel 2 viser, at tilfredsheden med kommunen er markant størst hos de virksomheder, som har været i kontakt med kommunen. Her er det 52 % af virksomhederne, som er tilfredse eller meget tilfredse, mens det tilsvarende tal er 39 % hos de virksomheder, som ikke har været i kontakt med kommunen. En mulig forklaring herpå er, at virksomheder, som sjældent er i kontakt med kommunen, har et forudindtaget negativt billede, som bliver afkræftet, når de er i kontakt med kommunen. 7

8 Tabel 2: Virksomhedernes kontakt med kommunen (ja/nej) krydset med overordnet tilfredshed med Favrskov Kommunes indsats overfor erhvervslivet (Ja; n=235, Nej; n=208) Ja 9% 3 4 Nej Meget tilfreds I forhold til kommunens erhvervsservice overfor virksomhederne, er det kun de virksomheder, som har været i kontakt med kommunen inden for det enkelte serviceområde, som har svaret på tilfredsheden med selvsamme. Mere herom i afsnit 4.3. Hvad angår tilfredshed og betydning af kommunale indsatser på enkelte indsatsområder er det alle virksomheder, som har svaret. Det er relevant, da det giver et billede af, hvordan virksomhederne betragter Favrskov Kommune (et overordnet billede på erhvervsvenligheden og omdømme), og hvordan de vægter betydning/tilfredshed med udvalgte indsatser Baggrund om respondenterne Virksomhederne i analysen fordeler sig bredt ud på mange brancher. 2 Der er lavet en regressionsanalyse over virksomhedernes tilfredshed/betydning af enkelte indsatser som viser, at hvorvidt virksomheden har været i kontakt med kommunen inden for erhvervsserviceområdet eller ej, har ikke nogen betydning for tilfredshed/betydning af de kommunens enkelte indsatser. 8

9 Tabel 3: Inden for hvilken branche er virksomheden primært beskæftiget (N=443) Handel (værksted, detail og e-handel) Bygge- og anlæg Anden serviceydelse Andet Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Videnservice Information og kommunikation (grafik og reklame) Transport Sundhed og socialvæsen Hotel og restauration Ejendomshandel og udlejning Undervisning Finansiering og forsikring Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Energiforsyning Kultur og fritid (teater) Offentlig administration, forsvar og politi Vil ikke oplyse Råstofudvinding Vandforsyning og renovation Forsyning % Som det fremgår af Tabel 3 er der en jævn fordeling af virksomheder fordelt på stort set alle de repræsenterede brancher. Det skal bemærkes, at tabellen viser antallet af virksomheder (arbejdssteder) og ikke antallet af arbejdspladser. Ser man nærmere på tallene for branche krydset med virksomhedsstørrelsen, kan man se, at industri, som 7 % procent af virksomhederne er beskæftiget inden for, udgør størstedelen af virksomhederne i grupperne og Handel derimod (værksted, detail og e-handel), som 20 % af virksomhederne er beskæftiget inden for, er typisk mindre virksomheder med 1-5 ansatte. Inden for Handel er 36,8 % (32 stk.) af de 87 respondenter detailhandelsbutikker. Størrelsen på virksomhederne i analysen er interessant at se nærmere på. Som man kan se af Tabel 4, fordeler virksomhederne sig således, at 82 % af respondenterne i analysen har mellem 1-10 ansatte, mens 18 % af virksomhederne har mere end 10 ansatte. 9

10 Tabel 4: Ansatte i virksomheden (N=443) Enkeltmandsvirksomhed Sammenligner man fordelingen af virksomhedernes størrelse i Tabel 4, med fordelingen af virksomhederne i hele Favrskov (Tabel 5), flugter den relative fordeling i stikprøven, nogenlunde med den reelle fordeling af virksomhederne i kommunen. Den mest markante forskel er ift. virksomheder med 1 ansat, hvor holdingselskaber hvor direktøren ejer flere virksomheder er blevet frasorteret i nærværende analysen. 10

11 Tabel 5: Fordeling af virksomheder i Favrskov Kommune, 2014 (blå: N=1245, rød: N=443) Virksomheder i analysen* Alle virksomheder i kommunen** *1 Er kategorien enkeltmandsvirksomheder *2-9 Er en sammenlægning af kategorierne 1-5 og 6-10 medarbejdere *10-49 Er en sammenlægning af kategorierne og medarbejdere *50-99 Er kategorien medarbejdere *100+ Er en sammenlægning af kategorierne og 251- medarbejdere. **Kilde: CVR-registret: Virksomheder i Favrskov Kommune med minimum 1 registeret beskæftiget person Betragter man virksomhedernes levetid, kan man af Tabel 6 se, at 45 af virksomhederne (10 %) kan kategoriseres som iværksættervirksomheder (enkeltmandsvirksomheder, som har eksisteret mellem 0-3 år). Tabel 6: År virksomheden har eksisteret krydset med antal ansatte Hvor mange år har din/jeres virksomhed eksisteret? Enkeltmandsvirksomhed Andel 0-1 år 20 4,5 % 2-3 år 25 5,5 % Krydser man virksomhedernes alder med branche, kan man af Tabel 7 se, top tre brancher, som iværksættervirksomhederne er beskæftiget inden for. 11

12 Tabel 7: Top tre brancher iværksættervirksomhederne er beskæftiget inden for Anden serviceydelse (fx vagtselskab, og køleservice) 10 virksomheder = 22 % Handel (værksted, detail og e-handel) 5 virksomheder = 11 % Andet (Slagter, golfklub, hestepension) 5 virksomheder = 11 % Der blev spurgt ind til årsagen til, at virksomheden er beliggende i Favrskov Kommune. Af Tabel 8 kan man læse, at de to primære årsager er, at virksomheden har ligget i kommunen i lang tid og/eller at direktør/ejer bor i kommunen. Sammen med den tredje primære årsag - at kommunen har nærhed til en stor handelsstad, er det ikke årsager, som kommunen umiddelbart kan agere på. Der, hvor kommunen kan målrette sit arbejde, er i forhold til at gøre virksomhederne til bedre ambassadører for kommunen. Meget få (3 virksomheder) giver udtryk for, at de har lokaliseret sig i kommunen, fordi Favrskov Kommune blev anbefalet til dem af en anden virksomhed. Tabel 8: Årsagen til at virksomheden er lokaliseret i Favrskov Kommune? (det var muligt at sætte flere krydser*, N=443) Direktør / ejer bor i Favrskov Kommune 6 Virksomheden har i lang tid ligget i Favrskov Kommune Nærhed til stor handelsstad (Silkeborg, Viborg, Randers og Aarhus) Gode bosætningsfaciliteter (fx huspriser, børnepasning, foreningsliv). Infrastruktur (fx adgang til kvalificeret arbejdskraft, nærhed til vejnet) Andet God erhvervsservice (fx iværksætterservice, netværksaktiviteter) Skatter og afgifter (at Favrskov Kommune ikke har dækningsafgift og gratis byggesagsbehandling på Gode rammevilkår (fx sagsbehandlingstid, ekspedition af byggesager) Pris på erhvervsjord i Favrskov Kommune Favrskov Kommune blev anbefalet af anden virksomhed % *Tabellen skal læses således, at af de 443 virksomheder, har 63 % tilkendegivet, at årsagen til at virksomheden er lokaliseret i Favrskov Kommune er, at direktør/ejer bor i Favrskov Kommune. 12

13 4.3 hed med servicen inden for enkelte områder 53 % (235) af virksomhederne har på den ene eller anden måde været i kontakt med kommunen det seneste år. Tabel 9 viser branchefordelingen af de virksomheder, som har været i kontakt med kommunen. Tabel 9: Oversigt over virksomheder i kontakt med Favrskov Kommune, fordelt på branche (n=235) Ja Tabel 10: Oversigt over virksomheder som ikke har været i kontakt med Favrskov Kommune, fordelt på branche (n=208) 13

14 Nej Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofudvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge- og anlæg Handel (værksted, detail og e-handel) Transport Hotel og restauration Information og kommunikation (grafik og reklame) Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid (teater) Anden serviceydelse Blandt de 235 virksomheder, som har været i kontakt med kommunen, er fordelingen af de områder, der har udløst kontakten til kommunen, angivet i Tabel

15 Tabel 11: Områder virksomheden har været i kontakt med Favrskov Kommune (det var muligt at sætte flere krydser) (n=235, 29 % i tabellen svarer til cirka 68 virksomheder) Udbetaling af sygedagpenge, løntilskud mv. Særlig beskæftigelse (fx ansættelse i fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik mv.) Byggesager (fx ansøgninger om byggetilladelser, byggesagsrådgivning mv.) Generel borgerservice (fx digital kommunikation, rottebekæmpelse, Salg af varer og tjenesteydelser (leverandør til kommunen) Miljøsager (fx godkendelsessager, klager over miljøforhold mv.) Jobformidling / rekruttering af arbejdskraft Fysik planlægning (henvendelser vedr. lokalplaner, planforhold mv.) Trafik og veje (henvendelser vedr. kommunens eksisterende vejnet) Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Byggeopgaver som entreprenørvirksomhed, håndværker eller lign. Andet 3 29% 29% Af nedenstående tabel kan man se, at der er en generel tilfredshed med servicen inden for det område, hvor virksomheden har været i kontakt med kommunen. Særligt Generel borgerservice og Salg af varer og tjenesteydelser skiller sig positivt ud. Her er henholdsvis 76 % og 77 % tilfredse eller meget tilfredse med servicen. Omvendt gælder det for områderne Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, Jobformidling/rekruttering af arbejdskraft og Miljøsager. Her er henholdsvis 17 %, 21 % og 41 % af virksomhederne utilfredse eller meget utilfredse med servicen. 15

16 Tabel 12: hed med servicen fra Favrskov Kommune, inddelt efter område (n=235) Salg af varer og tjenesteydelser (leverandør til kommunen) 2 5 Generel borgerservice (fx digital kommunikation, rottebekæmpelse, medarbejderforhold mv.) Særlig beskæftigelse (fx ansættelse i fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik mv.) Byggeopgaver som entreprenørvirksomhed, håndværker eller lign. 19% Byggesager (fx ansøgninger om byggetilladelser, byggesagsrådgivning mv.) Trafik og veje (henvendelser vedr. kommunens eksisterende vejnet) 4 2 Udbetaling af sygedagpenge, løntilskud mv Fysik planlægning (henvendelser vedr. lokalplaner, planforhold mv.) 1 39% Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Jobformidling / rekruttering af arbejdskraft Miljøsager (fx godkendelsessager, klager over miljøforhold mv.) 29% Meget tilfreds Hverken/eller 16

17 Krydser man tilfredshed og virksomhedens branche, er det særligt virksomheder inden for energiforsyning, landbrug, skov og fiskeri, der er utilfredse med servicen inden for miljøsager, mens det i forhold til udbetaling af sygedagpenge er virksomheder inden for handel, som er mest utilfredse. Det var ikke muligt at finde noget mønster i tilfredsheden med servicen inden for Generel borgerservice og Salg af varer og tjenesteydelser. Her er det bredt fordelt, hvilke virksomheder (størrelse, alder, branche), som er tilfredse og meget tilfredse. 4.4 Favrskov Erhvervsråd Virksomhederne blev også spurgt hvilke erhvervsfremmeaktører, de har benyttet sig af det seneste år. Her er det stort set kun Favrskov Erhvervsråd (43 %) og Væksthus Midtjylland (12 %), som er blevet benyttet. 53 % svarede, at de ikke har benyttet sig af nogle af erhvervsfremmeaktørerne. Knap 0,5 % (2 virksomheder) har benyttet Central Denmark EU Office og 1, har benyttet Business Region Aarhus. Som det fremgår af Tabel 13 er 71 % af de, som har benyttet Erhvervsrådet, tilfredse eller meget tilfredse. Tabel 13: Generel tilfredshed med den oplevede service fra Favrskov Erhvervsråd (n=189, 28 % i tabellen svarer til cirka 53 virksomheder) Favrskov Erhvervsråd Meget tilfreds Hverken/eller Ser man lidt nærmere på Favrskov Erhvervsråd er det dels virksomheder indenfor videnservice samt anden serviceydelse (f.eks. køleservice eller vagtselskab), dels virksomheder, som har eksisteret mellem 0-3 år, som er de mest tilfredse med servicen fra erhvervsrådet. Der er ikke noget mønster blandt de 12 virksomheder, som var utilfredse med den oplevede service fra erhvervsrådet. 4.5 hed og betydning af kommunens indsatser For at kunne identificere områder, hvor Favrskov Kommune kan styrke serviceringen af erhvervslivet, samt tilvejebringe grundlag for politiske og administrative prioriteringer indenfor erhvervsområdet, blev virksomhederne spurgt til, hvor tilfredse de er med kommunes indsats inden for en række forskellige områder. 17

18 Tabel 14: hed med kommunens indsats (N=443) jobcentrets generelle service overfor virksomheder? sikring af virksomheders adgang til arbejdskraft? indsats for at skabe gode tilbud til borgerne (børnepasning, folkeskolen, attraktive boliger mv.)? 9% % 29% 19% udbud af erhvervsgrunde? fastholdelse af virksomheder? % sagsbehandling af sygedagpengesager? 2 39% 1 2 erhvervsudvikling (planlægning, nye erhvervsområder, lokalplaner mv.)? 2 3 9% 2 information om forhold der er relevante for virksomhederne? erhvervsskatter? tilgængelighed til relevante ledere og medarbejdere i kommunen? generelle dialog med erhvervslivet? 19% 3 3 fastholdelse og tiltrækning af nye borgere? 19% afgifter og gebyrer (miljø, forsyning, affald mv.)? 1 3 9% 29% sagsbehandling på miljøområdet? initiativer for at tiltrække virksomheder? 1 29% 1 3 sagsbehandling af byggesager? 1 29% 4 jobcentrets indsats for fastholdelse af sygemeldte medarbejdere? anvendelse af private leverandører af varer og tjenesteydelser? kultur- og fritidstilbud (idrætsfaciliteter, foreninger mv.)? 1 3 9% 39% Meget tilfreds 18

19 Dernæst blev respondenterne spurgt til, hvor stor eller lille betydning den konkrete indsats har for dem. Tabel 15: Betydning af kommunens indsats (N=443) fastholdelse af virksomheder? sikring af virksomheders adgang til arbejdskraft? indsats for at skabe gode information om forhold der er relevante for virksomhederne? kultur- og fritidstilbud (idrætsfaciliteter, foreninger mv.)? generelle dialog med erhvervslivet? fastholdelse og tiltrækning af nye borgere? initiativer for at tiltrække virksomheder? tilbud til borgerne (børnepasning, folkeskolen, attraktive boliger mv.)? sagsbehandling af byggesager? erhvervsudvikling (planlægning, nye erhvervsområder, lokalplaner mv.)? tilgængelighed til relevante ledere og medarbejdere i kommunen? erhvervsskatter? anvendelse af private leverandører af varer og tjenesteydelser? afgifter og gebyrer (miljø, forsyning, affald mv.)? sagsbehandling på miljøområdet? jobcentrets generelle service overfor virksomheder? sagsbehandling af sygedagpengesager? jobcentrets indsats for fastholdelse af sygemeldte medarbejdere? udbud af erhvervsgrunde? % 2 19% % 29% % 29% % % % 1 19% % Meget stor betydning Stor betydning Lille betydning Meget lille betydning 19

20 Ved at se på forskellen i tilfredshed og betydningen for virksomheden, får man et validt input til politiske og administrative prioriteringer. Nedenfor ses et diagram, som illustrerer forskellene i tilfredshed og betydning af indsatserne for virksomhederne. Diagram 1 anvendelse af private leverandører af varer og tjenesteydelser? erhvervsskatter? tilbud til borgerne (børnepasning, folkeskolen, attraktive boliger 5,00 4,00 kultur- og fritidstilbud (idrætsfaciliteter, foreninger mv.)? fastholdelse og tiltrækning af nye borgere? hed Betydning afgifter og gebyrer (miljø, forsyning, affald mv.)? jobcentrets generelle service overfor virksomheder? 3,00 2,00 1,00 information om forhold der er relevante for virksomhederne? tilgængelighed til relevante ledere og medarbejdere i kommunen? jobcentrets indsats for fastholdelse af sygemeldte medarbejdere? 0,00 generelle dialog med erhvervslivet? sagsbehandling af sygedagpengesage r? udbud af erhvervsgrunde? sagsbehandling på miljøområdet? initiativer for at tiltrække virksomheder? sagsbehandling af byggesager? erhvervsudvikling (planlægning, nye erhvervsområder, lokalplaner mv.)? fastholdelse af sikring af virksomheder? virksomheders adgang til arbejdskraft? inds ats for at skabe I Tabel 16 er en samlet oversigt over de områder, hvor forskellen mellem tilfredshed og betydning er størst. De negative værdier viser, at tilfredsheden er mindre end den betyd- 20

21 ning, virksomheden tillægger indsatsen, mens de positive værdier viser, at virksomhederne er tilfredse med indsatsen, men at den har ikke særlig stor betydning. Formålet med Tabel 16 er at skabe overblik over virksomhedernes tilfredshed med den kommunale indsats og betydningen af indsatsen for virksomheden. Ved at have viden om hvilke områder, som har stor betydning, men lav tilfredshed og vice versa, kan man bruge den viden konstruktivt til at målrette kommunens erhvervsindsatser og prioriteringer. I nedenstående tabel er en oversigt over de tre indsatser, hvor den positive forskel mellem tilfredshed og betydning er højst, og de tre indsatser, hvor den negative tilfredshed mellem tilfredshed og betydning er højst. Tabel 16: Oversigt over forskelle i tilfredshed og betydning af kommunale indsatser på enkelte områder, (N=443) Indsats hed Betydning Forskel udbud af erhvervsgrunde? 3,21 2,87 0,34 tilbud til borgerne (børnepasning, folkeskolen, attraktive boliger mv.)? kultur- og fritidstilbud (idrætsfaciliteter, foreninger mv.)? information om forhold der er relevante for virksomhederne? 3,61 3,35 0,26 3,67 3,51 0,16 3,10 3,66-0,56 sagsbehandling af byggesager? 2,97 3,56-0,59 fastholdelse af virksomheder? 2,96 3,69-0,73 Selvom der ikke er fundet nogle statistisk signifikante sammenhænge (alt andet lige betragtninger), er der enkelte tydelige tendenser, som er værd at trække frem fra datamaterialet. I nedenstående Tabel 17 er en totaloversigt over overordnet tilfredshed med Favrskov Kommunens erhvervsservice fordelt på brancher. Det bemærkes, at især mange af de store brancher, der også udgør en stor del af den samlede population, er repræsenteret blandt de brancher med højst tilfredshed indenfor de enkelte indsatser. 21

22 Tabel 17: Totaloversigt over branche og tilfredshed med indsatser Landbrug, n = 34 Meget tilfreds Industri, n = 32 Meget tilfreds 9% 2 9% Energiforsyning, n = 4 Meget tilfreds Bygge- og anlæg, n =71 Meget tilfreds Handel (værksted, detail og e-handel), n = 87 Meget tilfreds Transport, n = 19 Meget tilfreds Hotel og restauration, n = 13 Meget tilfreds Information og kommunikation (grafik og reklame), n = 20 Meget tilfreds

23 Finansiering og forsikring, n = 7 Meget tilfreds 29% Ejendomshandel og udlejning, n = 8 Meget tilfreds Videnservice, n = 27 Meget tilfreds Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, n = 6 Meget tilfreds Offentlig administration, forsvar og politi, n = 1 Meget tilfreds Undervisning, n = 8 Meget tilfreds Kultur og fritid (teater), n = 3 Meget tilfreds Sundhed og socialvæsen, n = 15 Meget tilfreds

24 Anden serviceydelse, n = 46 Meget tilfreds 9% Andet, n = 41 Meget tilfreds 4 29% Ser man nærmere på de virksomheder, som er henholdsvis tilfredse og utilfredse med kommunens overordnede indsats, er der en tydelig tendens til, at virksomheder, som er tilfredse med kommunens indsats overfor erhvervslivet, også er de virksomheder, som forventer at ansætte flere medarbejdere i Tabel 18: Virksomhedernes forventninger til 2015 krydset med tilfredshed med overordnet indsats (N=443) Meget tilfreds 4 6 9% 2 6 Hverke n/ eller Utilfred s Meget utilfred s Ansætte flere medarbejdere Fastholde virksomheden med nuværende antal medarbejdere Have færre medarbejdere end i 2014 Vil ikke svare 24

25 I Tabel 19 er der måske ikke overraskende en sammenhæng mellem overordnet tilfredshed og lysten til at anbefale andre virksomheder at lokalisere sig i Favrskov Kommune. Selvom 15 af de 17 meget utilfredse virksomheder ikke vil anbefale andre virksomheder at lokalisere sig i Favrskov, er det interessant, at knap halvdelen af de utilfredse virksomheder (19 ud af 54 virksomheder), alligevel vil anbefale andre virksomheder at lokalisere sig i Favrskov Kommune. Tabel 19: Vil du anbefale andre virksomheder at lokalisere sig i Favrskov Kommune krydset med overordnet tilfredshed med Favrskov Kommunes indsats overfor erhvervslivet (N=443) Ja Nej Meget tilfreds Ser man på virksomhedernes forventninger til at undersøge en ny lokation, er der en tydelig sammenhæng til tilfredsheden med den overordnede indsats. 14 % af alle virksomhederne i undersøgelsen forventer at undersøge mulighederne for ny lokation i 2015, og hovedparten af de virksomheder er utilfredse eller meget utilfredse med den overordnede indsats. 25

26 Tabel 20: Forventninger til at undersøge ny lokation krydset med overordnet tilfredshed med Favrskov Kommunes indsats overfor erhvervslivet (N= 443) Meget tilfreds Hverke n/ eller Utilfred s Meget utilfred s Undersøge muligheder for ny lokation for virksomheden Fastholde eksisterende lokation Vil ikke svare Tabel 19 og Tabel 20 peger på to ting. For det første, at knap halvdelen af de utilfredse virksomheder ikke er mere utilfredse, end at de alligevel gerne vil anbefale andre at lokalisere sig i Favrskov. Der skal derfor ikke nødvendigvis ret meget til, for at øge deres tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsindsats. For det andet er det centralt, at der gøres en indsats for at vende de utilfredse virksomheder. Ellers er der, som det fremgår af Tabel 20, en risiko for, at de flytter til en anden kommune. 4.6 Virksomhedernes forventninger til fremtiden 26 % af virksomhederne i undersøgelsen forventer at ansætte flere medarbejdere, og 11 % forventer at udvide virksomhedens kvadratmeter i Tilsvarende er det kun henholdsvis 2,4 % og 1,8 % af virksomhederne, som forventer at have færre medarbejdere end i 2015 eller at skille sig af med eksisterende kvadratmeter. De 26 %, som forventer at ansætte flere medarbejdere udgøres primært af mindre virksomheder (65 % er virksomheder med mindre end 6 ansatte.) beskæftiget inden for brancherne bygge og anlæg (35 %), samt industri (38 %). Ser man tallene for virksomhe- 26

27 der med mange ansatte ( samt 251+), er der med henholdsvis 83 % og 67 % stor enighed om, at man forventer at ansætte flere medarbejdere. Tabel 21: Virksomhedernes forventninger til 2015: m2 (N=443) og medarbejdere (N=443) Ansætte flere medarbejdere 2 Fastholde virksomheden med nuværende antal medarbejdere 5 Have færre medarbejdere end i Vil ikke svare Udvide virksomhedens m2 1 Fastholde virksomhedens nuværende m2 6 Skille sig af med eksisterende m2 (lokaler, produktionshaller) 1 Vil ikke svare Virksomhederne blev ligeledes spurgt, hvad de i løbet af 2015 forventer at sætte fokus på. Her er det udvikling af nye produkter/tjenesteydelser, nye markeder samt at tilføre ny viden til virksomheden, som er de væsentligste fokuspunkter. Det er bemærkelsesværdigt, at fokus for virksomhederne er på nye markeder i Danmark, fremfor nye markeder i udlandet. Det kan skyldes, at eksportvirksomhederne i højere grad opruster på de eksisterende (udenlandske) markeder, frem for at fokusere på nye markeder. Samme forhold kan gøre sig gældende for de virksomheder, som sælger til det danske marked. Derfor er det alt andet lige interessant, at fokus hos blot 14 % virksomhederne i 2015 er på nye eksportmarkeder. 27

28 Tabel 22: Hvad forventer virksomhederne at sætte fokus på i 2015 (Mulighed for at sætte flere krydser, N=443) Udvikle nye produkter / tjenesteydelser 4 Nye markeder (i Danmark) 3 Tilføre ny viden til virksomheden (kompetenceudvikling) 2 Nye markeder (eksport) 1 Tilføre ny teknologi 1 Vil ikke svare Virksomhederne blev bedt om at pege på de områder, som efter deres mening, er de vigtigste for Favrskov Kommune at sætte fokus på i fremtiden. 28

29 Tabel 23: De tre vigtigste områder virksomhederne mener Favrskov Kommune skal have fokus på i fremtiden (Mulighed for at sætte flere krydser, N=443) Erhvervsservice (kommunen og erhvervsrådet yder god service til såvel eksisterende og nye virksomheder) 6 Iværksætteri (styrke mulighederne for iværksættere og styrke iværksætterkulturen i kommunen) Infrastruktur (arbejde for udbygning af E45, etablering af en ny rute 26, letbane til Hinnerup mv.) Beskæftigelsesindsatsen (forberede ledige på nye jobmuligheder og synliggøre den eksisterende arbejdskraft overfor virksomhederne) Information og markedsføring (nyhedsbreve, annoncering mv.) Tiltrækning af arbejdskraft (styrke tiltrækningen af arbejdskraft fra omkringliggende kommuner og udlandet) De tre områder, som skiller sig positivt ud, er: Erhvervsservice Iværksætteri Infrastruktur Sammenholder man virksomhedens alder med prioritering af områder, er det ikke overraskende primært de virksomheder, som kan betegnes som iværksættervirksomheder, der ønsker, at kommunen har fokus på iværksætteri. Ser man på virksomheder, som er mere end 6 år gamle, er det vigtigste fokuspunkt for Favrskov Kommune fortsat Erhvervsservice (73 %) og infrastruktur (77 %), blot i endnu højere grad end Tabel 23 viser. Hvad angår fokus på iværksætteri kan man af Tabel 24 se, at prioriteringen af tiltrækning af arbejdskraft og fokus på iværksætteri er forskellig afhængigt af virksomhedens størrelse. Jo mindre virksomheden er, desto større er ønsket om stor fokus på iværkætteri og mindre fokus på tiltrækning af arbejdskraft. Og tillsvarende ved de store virksomheder, her er ønsket om fokus på tiltrækning af arbejdskraft markant større end ønsket om fokus på iværksætteri. 29

30 Tabel 24: De tre vigtigste områder virksomhederne mener Favrskov Kommune skal have fokus på i fremtiden, krydset med virksomhedsstørrelse (Mulighed for at sætte flere krydser, N=443) % % % Enkeltmandsvirksomhed % % 49% Information og markedsføring (nyhedsbreve, annoncering mv.) Påvirkning af nationale beslutningstagere (politikere og erhvervsledere) Beskæftigelsesindsatsen (forberede ledige på nye jobmuligheder og synliggøre den eksisterende arbejdskraft overfor virksomhederne) Tiltrækning af arbejdskraft (styrke tiltrækningen af arbejdskraft fra omkringliggende kommuner og udlandet) Erhvervsservice (kommunen og erhvervsrådet yder god service til såvel eksisterende og nye virksomheder) Iværksætteri (styrke mulighederne for iværksættere og styrke iværksætterkulturen i kommunen) Infrastruktur (arbejde for udbygning af E45, etablering af en ny rute 26, letbane til Hinnerup mv.) 30

31 4.7 Virksomhedernes egne bidrag til erhvervslivet i Favrskov Virksomhederne blev spurgt, hvorledes de selv kan bidrage til at forbedre erhvervsklimaet i kommunen. Virksomhedernes svar kan overordnet samles i tre kategorier: Ved at ansætte praktikanter eller personer i fleksjob, f.eks.: Jeg er mentor for andre nye iværksættere. Prøver i øjeblikket at ansætte en i flexjob Vi deltager aktivt i netværk og bestyrelsesarbejde i forhold til at styrke disse forhold. Med hensyn til praktikpladser har vi i mange år løbende haft praktikanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner og har pt. 2 praktikanter. Vi er stolte af at bo i en aktiv kommune og markedsfører selvfølgelig det gode budskab om, at det er en god kommune at både bo og drive virksomhed i. Via netværksdeltagelse Ved at have mere fokus på samarbejde og netværk på tværs af faggrupperne inden for bygge og anlæg. Vi kan gøre det ved at deltage aktivt i byen aktiviteter samt støtte op omkring de lokale sportsklubber. Ved at være en del af handelstandforeningerne og samarbejde med andre virksomheder Ved at omtale Favrskov Kommune som en attraktiv erhvervskommune Omtale Favrskov Kommunen som en attraktiv erhvervskommune med gode forhold for erhvervslivet. Positiv omtale - videreformidling til Kommunens afdelinger - fremkomme med gode ideer - deltage i arrangementer under Favrskov Erhvervsråd og Kommunale arrangementer. Ved at fortælle om kommunens initiativer i vores netværk / Gøre vores butik attraktiv og derved fastholde og udbygge kendskabet til os Der er ikke noget uventet over, hvilke områder virksomhederne udpeger og hvor de gerne vil bidrage. Dog var det høje antal af virksomheder, som rent faktisk besvarede spørgsmålet og gav udtryk for, hvordan de ser sig selv bidrage til erhvervslivet i Favrskov, overraskende højt (121 svar). 31

32 5 Opsummering Generelt er der en høj tilfredshed med Favrskov Kommunes overordnede indsats overfor erhvervslivet: 46 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse og blot 12 % er utilfredse eller meget utilfredse. Hvor der ikke er nævneværdig forskel i tilfredsheden mellem store og små virksomheder (lille tendens til at store virksomheder er mere tilfredse), er tilfredsheden hos virksomheder, som har været i kontakt med kommunen inden for det seneste år (52 % tilfredse eller meget tilfredse), markant højere end hos de, som ikke har været i kontakt med kommunen (39 % tilfredse eller meget tilfredse). Fire områder skilte sig ud ift. hvor flest virksomheder inden for det seneste år har haft kontakt med kommunen; sygedagpenge, særlig beskæftigelse, byggesager og generel borgerservice (se også Tabel 11). De fire områder, var alle nogle af dem, hvor tilfredsheden fra virksomhederne som havde benyttet sig af dem, var størst, med sygedagpenge som den laveste af de fire. Her var 55 % tilfredse eller meget tilfredse. I Tabel 25 sammenholdes de indsatser, hvor virksomhederne har den laveste tilfredshed med kommunens indsats, med oversigten over forskelle i tilfredshed og betydning af kommunens indsats. Her kan man se, at selvom der umiddelbart er en lav tilfredshed med jobcenterets indsats for fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, har det ikke en stor betydning for virksomhederne. hed og betydning har stort set sammen niveau. Tilsvarende er erhvervsskatterne en af de indsatser virksomhederne er mest utilfredse med, men som det fremgår af Tabel 25 har det ikke nogen særlig betydning for virksomhederne. Et fokus på at øge tilfredsheden med de elementer, hvor betydningen er højere end tilfredsheden, indeholder derfor et umiddelbart potentiale til at hæve den generelle tilfredshed med Favrskov Kommunes erhvervsservice. Tabel 25: Indsatser med mindst tilfredshed og forskellen i tilfredshed og betydning (negativ værdi betyder, at betydning er højere end tilfredshed, N=443) sagsbehandling på miljøområdet? -0,49 erhvervsskatter? -0,48 jobcentrets indsats for fastholdelse af sygemeldte medarbejdere? -0,02 sagsbehandling af byggesager? -0,59 Virksomhederne udpegede ligeledes selv nogle områder, som de mener, er de vigtigste fokusområder for fremtiden. De væsentligste er: 32

33 Erhvervsservice. At kommunen og erhvervsrådet sikrer god service til eksisterende og nye virksomheder. Iværksætteri. At kommunen styrker mulighederne for iværksættere og styrker iværksætterkulturen. Infrastruktur. At kommunen arbejder for udbygning af E45, etablering af ny rute 26, letbane til Hinnerup mv.) Det er væsentligt at understrege, at erhvervsstrategien i høj grad spiller sammen med både infrastruktur, bosætningsstrategi og beskæftigelsesindsats. Naturligvis er det vigtigt for virksomhederne, at kommunen har en god erhvervsservice. Dog skal man holde sig for øje, at meget få af virksomhederne ligger i Favrskov Kommune pga. erhvervsservicen eller de gode rammevilkår (herunder sagsbehandlingstider og skatter og afgifter jf. Tabel 8)). Ser man ser bort fra de virksomheder, som svarer, at de har ligget i kommunen i lang tid, er bosætning og adgang til arbejdskraft afgørende for virksomhederne, når de skal placere deres virksomhed. Gode bosætningsmuligheder, stærk infrastruktur, nærheden til større byer og at direktøren/ejeren bor i kommunen, er de væsentligste årsager til at virksomheden er lokaliseret i Favrskov. Virksomhederne blev (jf. Tabel 22) spurgt, hvad de forventer at sætte fokus på i Et af formålene med det spørgsmål var, at få input til erhvervspolitikken i forhold til hvilken form for vejledning og rådgivning virksomhederne efterspørger og hvad de i mindre grad efterspørger. Her er det interessant, at fokus på nye markeder i Danmark (30 %) stod markant højere på listen hos virksomhederne, end fokus på nye eksportmarkeder (14 %). Det kan enten give anledning til, at kommunen målretter sin service overfor virksomhederne i den retning, de efterspørger, eller den anden vej rundt, hvor kommunen forsøger at flytte virksomhedernes fokus hen, hvor de har de største muligheder for at vejlede og servicere dem og hvor kommunen ser de største udviklings- og vækstmuligheder. Endelig kan erhvervsanalysen bruges som temperaturmåling på virksomhedernes forventninger. Hver fjerde virksomhed i undersøgelsen forventer at ansætte flere medarbejdere, og mere end hver 10. virksomhed forventer at udvide virksomhedens kvadratmeter i Det giver et indtryk af, at de virksomheder som ligger i kommunen forventer vækst, og influerer dermed på den type af erhvervsservice, som man må forvente, at virksomhederne vil efterspørge i