FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2015 REGION SYDDANMARK FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER SLUTEVALUERING REGIONENS JOURNALNUMMER: 13/21309 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 11 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET LTKV KONTROLLERET MAWL GODKENDT LTKV

2

3 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 3 INDHOLD 1 Resumé: Fælles Fokus på Fødevarer 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 3 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 8 5 Anbefalinger og læringspunkter 10

4

5 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 1 1 Resumé: Fælles Fokus på Fødevarer Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Projektet ledes af Væksthus Syddanmark, som gennemfører aktiviteter i regi af Syddansk Fødevareklynge. Projektets aktiviteter roses af alle medvirkende som relevante og i særdeleshed medvirkende til at styrke netværk og samarbejde på tværs af småproducenterne. Projektledelsen har haft vanskelige vilkår pga. afslag og restriktioner fra NaturErhverv. Det har medført et kompakt forløb med mange aktiviteter på kort tid og administrative udfordringer i Væksthuset. En udfordring i forhold til projektets forankring er imidlertid, at der i projektets kompetenceudviklingsaktiviteter er et så stort fokus på at skabe kommercielt udbytte for virksomhederne, at der reelt ikke overføres nye kompetencer, som virksomhederne selv kan bruge fremadrettet. Resultatskabelse Resultatopnåelse 66% Budgetforbrug 56% Tidsforbrug 84% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vi har kunnet konstatere, at projektet ikke styres efter konkrete resultatmål, som kan bidrage til at formidle en egentlig status på projektets resultater ifm. slutevalueringen. I fravær heraf er projektets deltagere blevet spurgt, hvorvidt de efter egen vurdering har opnået nye samarbejdsrelationer og kompetencer, idet NaturErhvervs tilsagn begrænser projektet til et netværks- og kompetenceudviklingsprojekt. Vores evaluering viser, at 46 % af virksomhederne svarer bekræftende på begge parametre. Ift. nogle (af evaluator) konservativt opstillede målsætninger på 70 %, giver dette en resultatopnåelse på 66 %. Effektskabelse Deltagernes gennemsnitlige forventning til positiv udvikling som følge af projektet Øget årlig omsætning Øget eksport Antal nyansatte 1,8 mio. kr. 0,5 mio. kr. 1,1 job pr virksomhed Projektets målgruppe består primært af mikro- og småproducenter inden for fødevareerhvervet. Vækstambitionerne i denne målgruppe er typiske moderate, hvilket projektledelsen har afspejlet i relativt beskedne og realistiske forventninger til vækst som følge af projektdeltagelsen. I tråd hermed rapporterer projektets deltagere om forventet effektindfrielse på eksport og en signifikant overindfrielse både hvad angår omsætning og jobskabelse. Her er tale om et højt potentielt udbytte per krone.

6 2 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund Projektet Fælles Fokus på Fødevarer (FFF) søger at styrke de mindre syddanske fødevareproducenter ved at udnytte den voksende fødevaretrend blandt forbrugere, hvor værdier som nærhed, autenticitet, bæredygtighed og lokalt producerede og forarbejde råvarer vægtes højt. Denne trend har skabt et vækstpotentiale hos de små fødevareproducenter i Region Syddanmark, som virksomhederne har svært ved at indfri på grund af lav indtjening, udfordringer med afsætning af produkter og penetrering af markedet. Fælles Fokus på Fødevarer er ét blandt flere projekter og aktiviteter i Regionen som gennem en årrække har bidraget til Syddansk Vækstforums målsætning om en satsning på fødevareområdet, heriblandt etableringen af Syddansk Fødevareklynge (SYF) og projekterne Syddanske Madoplevelser (SMO) og Naturen til Bords. Aktiviteterne i FFF udfoldes i regi af Syddansk Fødevareklynge, som er en selvstændig platform, som selvstændigt eller i samarbejde med andre (herunder de lokale fødevarenetværk) udbyder forskellige aktiviteter til fødevarenetværk og kvalitetsfødevareproducenter i regionen. Formål Det overordnede formål med netværksprojektet Fælles Fokus på Fødevarer som beskrevet i ansøgningsskemaet er "at forbedre de mindre fødevareproducenters kompetencer inden for fødevareproduktion, oplevelser, produktudvikling og afsætning af fødevarer, samt opbygge deres kompetencer til at kunne agere i en bæredygtig fremtid, og dermed skabe grundlag for vækst, både på hjemmemarkedet og via eksport." Eftersom elementer fra det oprindelige projektdesign ikke modtog tilsagn fra NaturErhverv (se kapitel 3 nedenfor) består det implementerede projekt af tre primære fokusområder (i praksis fordelt på fem arbejdspakker), der skal belyses vha. erfaringsudvekslende og kompetencegivende aktiviteter. Fokusområderne er henholdsvis 1) Etablering af en Strategisk Marketing Alliance, 2) Bæredygtighed, og 3) innovation og forretningsudvikling. Projektoplysninger for Fælles Fokus på Fødevarer Bevillingsgiver: Regionale udviklingsmidler (REM) og NaturErhvervstyrelsen Projektets fokusområde: Grøn vækst, oplevelsesbaseret forretningsudvikling Ansøger: Væksthus Syddanmark Regionens sagsbehandler: Olav Sønderskov / Tue Avbæk Larsen Budget: DKK 2,7 mio. heraf DKK 1,0 mio. fra Syddansk Vækstforum og DKK 1,1 mio. fra NaturErhvervstyrelsen Projektperiode: 1. januar juli 2015

7 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Aktiviteter Resultater Effekter Involvering af lokale fødevarenetværk, Netværksaktiviteter vedr. innovation og forretningsudvikling, Etablering af fælles markedsføring (inklusiv til eksport), Netværksaktiviteter vedr. bæredygtighed. Øget samarbejde i områdets fødevareværdikæder, Etablering af netværk med internationale partnere/kunder Øget opmærksomhed på Regionens fødevarebranche fra kunder, medier, turister m.m., Øget fokus på bæredygtighed hos regionens virksomheder. Øget omsætning i fødevareerhvervet, Jobskabelse i fødevareerhvervet, Øget eksport. 3 Overordnet status Fælles Fokus på Fødevarer er styret efter, at projektperioden løb frem til 30/ inkl. afrapportering, hvilket var fastsat af en skrivelse modtaget fra NaturErhvervstyrelsen efter projektets påbegyndelse. Tilsagnsbrevet samt den seneste skrivelse fra NaturErhverv refererer dog til den 31/ som slutdato samt yderligere tre måneder til afrapportering. Denne usikkerhed har vanskeliggjort planlægning og gennemførslen af aktiviteter i den sidste fase af projektperioden. Det er nyligt (i maj 2015) blevet afklaret, at projektet er forlænget til 31. juli. Da dataindsamling til slutevalueringen af projektet har fundet sted i april 2015, er en række aktiviteter derfor endnu ikke gennemført. FFF har desuden været udfordret af at have modtaget delvist tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen, hvilket har medført, at det implementerede projekt har ændret væsentlig karakter og indhold i forhold til det oprindeligt ansøgte projekt. Projektets samlede budget er således reduceret fra DKK 5,9 mio. til 2,7 mio., da fire ud af ni ansøgte arbejdspakker er blevet afvist, mens tre er blevet godkendt med reduceret budget, og to arbejdspakker har modtaget fuldt tilsagn. De væsentligste ændringer er, at bevillingen fra NaturErhvervstyrelsen stiller betingelse om, at der i projektet ikke må produktudvikles, at udgifter til administration er taget ud, og at der ikke gives tilskud til screening og identifikation af virksomheder med størst vækstpotentiale til deltagelse i projektets aktiviteter. FFF bidrager således reelt udelukkende med kompetenceudvikling og samarbejdsaktiviteter i forhold til de medvirkende virksomheder, som illustreret i den gældende vækst- og forandringsmodel ovenfor.

8 4 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Kvalitet i aktiviteter Sammenhæng mellem aktiviteter og mål I projektet gennemføres kompetenceforøgende og samarbejdsskabende aktiviteter, hvoraf flere efter vores vurdering har bidraget markant til målsætningen om øget samarbejde mellem de deltagende virksomheder. Aktiviteterne betragtes generelt som relevante af deltagerne, men projektet mangler konkrete målsætninger (resultatmål) for disse aktiviteter, som skal bidrage til at sandsynliggøre de ønskede effekter. De reviderede effektmål, som er opstillet på baggrund det reducerede projektbudget, er realistiske i forhold til vækstpotentialet hos deltagerne. Der er god overensstemmelse mellem forventede effekter og de relativt beskedne omsætnings- og eksportforøgelser, som det er forventeligt at opnå med en målgruppe, der primært består af mikro- og små fødevarevirksomheder. Organisering & projektledelse Projektlederen har haft særdeles vanskelige vilkår på grund af restriktioner og afslag fra NaturErhverv, heriblandt fraværet af en mulighed for at bruge midler på administration. På grund af de afviste administrationsudgifter har projektlederen personligt varetaget alle praktiske, administrative opgaver, hvilket kun har været muligt på grund af projektlederens aflønning og forankring i Væksthus Syddanmark. Ikke desto mindre har projektlederen sikret en god fremdrift i projektets aktiviteter og roses af virksomhederne, som værende engageret og kompetent. Ikke mindst har han blik for at holde de travle småproducenter til ilden, hvad angår deltagelse i aktiviteter og udnyttelse af potentialer og kompetencer. Ligeledes har det manglende tilskud til screening af virksomheder med størst vækstpotentiale til del-

9 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 5 tagelse i projektets aktiviteter betydet, at inddragelsen af virksomheder er sket ud fra en mere intuitiv og erfaringsbaseret vurdering. Derfor har projektlederens kendskab til regionens fødevareerhverv gennem sit arbejde i Væksthuset haft stor betydning for opnåelse af projektets effektmål. I styringen af projektet mangler dog mere tydelige succeskriterier for virksomhedernes deltagelse i projektets aktiviteter. Det er ikke mindst vigtigt for en ordentlig forventningsafstemning med virksomhederne og bidrager også til planmæssig fremdrift og udbytte af aktiviteterne.. Projektets styregruppe har været brugt som advisory board (snarere end traditionel styregruppe) og har undervejs i projektperioden bidraget med sparring. Styregruppen har imidlertid en overvægt af ikkekommercielle repræsentanter, hvilket vi vurderer som en svaghed. Kvalitet i aktiviteter Størstedelen af projektets aktiviteter afholdes af erhvervskonsulenter. Det er vores opfattelse, at særligt aktiviteter under arbejdspakke 6, Strategisk Marketing Alliance, har skabt stor værdi for de deltagende virksomheder og har resulteret i mange kontakter til nye potentielle kunder samt etablering af nye faste kunder. Her er både tale om afkast af eksportinitiativer i Tyskland og fælles markedsføringsstand under nationale fødevaremesser. Virksomhederne har i høj grad oplevet fordelene af samarbejde og fælles profilering, om end der kunne ønskes en højere grad af overførsel af kompetencer i virksomhederne (se nedenfor). Arbejdspakke 2 omkring bæredygtighed, som er målrettet større virksomheder, er projektets økonomisk største pakke, men pga. krav om medfinansiering har der kun været tre deltagere i bæredygtighedsforløbet. Virksomhederne taler positivt om indholdet, der primært lærer virksomhederne at profilere sig på bæredygtighed med henblik på øget omsætning. Deltagerne mener dog, at de ville have haft større udbytte af processen, hvis der havde været flere aktører og dermed mere sparring og samarbejde. Forankring og bæredygtighed At aktiviteterne er inkorporeret i et eksisterende og velfungerende fødevarenetværk (SYF) medfører, at der skabes synergi med SYFs andre aktiviteter (under f.eks. SMO), således at kompetenceudviklingsaktiviteterne bliver en del af en større indsats. Det øger sandsynligheden for at skabe varige effekter i virksomhederne. Vi noterede imidlertid en manglende villighed hos virksomhederne til at medfinansiere denne facilitering fremadrettet på trods af de konkrete opnåede afkast. Dette tyder på, at aktiviteterne ikke betragtes som forretningskritiske af virksomhederne. En større udfordring ift. forankring er dog, at der i en aktivitet som Strategisk Marketing Alliance primært tale om udnyttelse af erhvervskonsulenters eksisterende netværk frem for tilførsel af egentlige nye kompetencer til virksomhederne, som de vil kunne anvende fremadrettet ift. andet arbejde rettet med eksportkunder. Ifølge projektledelsen fungerer projektet i praksis som en slags overgangsprojekt, som skal fastholde aktiviteter i netværket. Vi er enige i nytteværdien af at videreføre SYF og fastholde aktivitet og samarbejde i netværket på grund af den værdi, SYF bringer netværksdeltagerne. Ikke desto mindre betyder det, at bæredygtigheden af aktiviteterne i dette enkeltstående projekt begrænser sig til fastholdelse af samarbejdsaktiviteter i netværket.

10 6 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse 66% Budgetforbrug 56% Tidsforbrug 84% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse På baggrund af det materiale, vi har til rådighed, adskiller dette projekt sig fra de fleste andre erhvervsudviklingsprojekter ved som tidligere nævnt ikke at være styret efter egentlige resultatmål. Projektet har målsætninger på aktivitetssiden (fx antal afholdte workshops) og på effektsiden (fx om vækst og jobskabelse), men i forhold til de konkrete og umiddelbare resultater, som projektet skal skabe inden for projektperioden, foreligger der ingen målsætninger. Da projektet i praksis primært har karakter af et samarbejds- og kompetenceudviklingsprojekt har vi derfor valgt at bedømme projektets resultatopnåelse på baggrund af etablerede samarbejdsrelationer og opnåede kompetencer blandt deltagerne. Vi har derfor i vores survey spurgt virksomhederne, om de har etableret nye samarbejdsrelationer (til produktudvikling, konkrete udviklingsprojekter, markedsføring eller andet) og om de har fået tilført nye kompetencer (inden for bæredygtighed, markedsføring, eksport, innovation og produktudvikling eller andet). I fraværet af en kvantitativ målsætning har vi opsat et meget konservativt mål på, at 70 % af deltagerne skal have opnået nye samarbejdsrelationer og kompetencer (dette måltal er typisk % for samarbejds- eller kompetenceudviklingsprojekter). Det svarer til 29 af de 42 deltagende virksomheder. Vores undersøgelse viser, at det er lykkedes projektet at etablere nye samarbejdsrelationer og skabe nye kompetencer hos 7 ud af 9 respondenter. Hvis vi imidlertid justerer resultatopnåelsen for manglende surveysvar med 50 af gennemsnittet for de rapporterede surveysvar (jf. vores standardmetode), så svarer det til 19,4 deltagere, hvilket giver en resultatopnåelse på 66 %. Resultatmål Antal virksomheder, der har etableret nye samarbejdsrelationer Antal virksomheder, der har angivet, at de har fået nye kompetencer Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % 29 19* 66 % 29 19* 66 % *Disse tal er baseret på survey-svar, men justeret ift. manglende surveysvar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Endelig skal det nævnes, at en udfordring forbundet med måling af FFFs resultatog effektskabelse er, at aktiviteterne udfoldes i regi af Syddansk Fødevareklynge, som samtidig udbyder aktiviteter finansieret af andre sideløbende projekter (så som

11 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 7 Syddanske Madoplevelser). For ikke at forvirre virksomhederne har SYF i sin kommunikation ikke skelnet mellem aktiviteternes projekttilhørsforhold, hvorfor det er vanskeligt for varsomhederne at adskille deres vurderinger af aktiviteter under henholdsvis SMO og FFF. Dette kan muligvis have påvirket FFFs resultatopnåelse i negativ retning. Aktiviteter og milepæle Projektledelsen har i forbindelse med evalueringen angivet følgende status på aktiviteter: Arbejdspakke 1: Inspirationstur er planlagt til juni, men p.t. er der ikke nok tilmeldinger til at gennemføre turen. Arbejdspakke 2: Bæredygtighedsprojekt. FFF havde planlagt at afholde 5 workshops, hvoraf 4 er gennemført og en er planlagt til 27/5. Arbejdspakke 4: Innovation og forretningsudvikling. FFF havde planlagt at afholde 10 workshops. Der er gennemført 12 og planlagt yderligere 3. Arbejdspakke 6: Strategisk Marketings Alliance. FFF havde planlagt at afholde 3 workshops. Der er gennemført 4 og planlagt yderligere 2. Arbejdspakke 7: Bæredygtige samfund. FFF havde planlagt at afholde 9 workshops. Der er gennemført 7 og planlagt yderligere 4. Succeshistorier konkret eksempel på virksomheders udbytte Fælles markedsføring på Copenhagen Food Fair 2015 Foranlediget af Fælles Fokus på Fødevarer lavede en række fødevareproducenter fra regionen en fælles stand på Copenhagen Food Fair 2015 i Bellacentret. Virksomhederne fremhæver, hvordan deres forskellige produkter i fælleskab understregede regionens kulinariske delikatesser og diversitet, og tiltrak betydeligt flere gæster til deres område end de kunne have mobiliseret enkeltvis. Virksomhederne fik adskillige nye kunder som resultat. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug 30/4 %-vist forbrug Budgetforbrug 2,7 mio. kr. 1.5 mio. kr. 56 % Tidsforbrug 19 mdr. 16 mdr. 84 % Tabellen viser et underforbrug af budgetmidler i forhold til den tidsmæssige status for projektet. Det skyldes ifølge projektledelsen primært, at de klagede over Natur- Erhvervs afslag (klagen blev efterfølgende afvist), udfordringer med den tidsmæssige koordinering af projektporteføljen, herunder timer til bemanding af projektet, og endelig at erhvervskonsulenterne var lang tid om at opstarte deres aktiviteter. Projektlederen forventer dog at forbruge mellem 90 % og 100 % af de samlede budgetmidler inden udgangen af projektperioden. En konsekvens heraf er imidlertid en meget kompakt aktivitetskalender i den sidste fase af projektperioden, hvilket af flere virksomheder blev fremhævet som problematisk og medvirkende til en lavere deltagelse i projektets aktiviteter, hvorfor der ikke er garanti for en tilsvarende resultatforøgelse i takt med forbrug af de resterende ressourcer.

12 8 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til projektets deltagere. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 42 projektdeltagere, hvoraf 9 private virksomheder og 1 forening har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 24 %. I alt har 9 deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter, hvilket vi naturligvis må tage højde for i vurderingen af projektets effektskabelse nedenfor. Således er de afgivne svar ikke en præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men det giver en indikation af, om projektet er på vej til at skabe effekter. Forventes effekter? Konkrete effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 44 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens yderligere 44 % vurderer, at projektet allerede har ført dette med sig. Med andre ord har langt størstedelen af projektets deltagere altså en positiv forventning til, at projektet vil kunne bidrage til vækst, hvilket er meget flot. Her gennemgår vi deltagernes tilbagemeldinger for de typer af effekter, som de forventer at opleve, når de har fået det fulde udbytte af deltagelse i projektet. Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N= 9) Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 89 % Eksport 44 % Nye ansatte 47 % Undgåede fyringer 33 % Som det fremgår af tabellen har størstedelen af de 9 besvarende virksomheder en forventning om at opleve en øget årlig omsætning som følge af deres deltagelse i projektets aktiviteter. Samtidig mener 44 %, at de vil opleve øget eksport, hvilket også er ganske flot. Knap halvdelen af respondenterne (47 %) mener, at de vil kunne genere flere arbejdspladser, hvilket er en overraskende høj andel taget i betragtning, at der er tale om små og mikrovirksomheder. Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet.

13 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 9 Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N= 9) Realistisk forventning Optimistisk forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 1,8 2,5 Eksport (i mio. kr.) 0,5 0,8 Antal nyansatte 1,1 1,7 Antal undgåede fyringer 0,9 0,9 Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der tale om nogle meget optimistiske omsætnings- og eksportforventninger hos de 9 deltagere. Det skyldes primært, at én virksomhed er betragteligt større end de resterende, og de har angivet en realistisk forventet stigning i årlig omsætning på 10 mio. kr. og 3 mio. kr. i øget eksport. De resterende respondenter varierer også betragteligt i deres forventninger til øget årlig omsætning men i spændet kr. til 1 mio. kr. Hvis vi beregner de gennemsnitlige forventede effekter uden den største virksomhed, så angiver deltagerne en realistisk forventet årlig omsætningsforøgelse på 0,7 mio. kr. som følge af deres deltagelse i projektet og en realistisk forventet stigning i eksport på 0,2 mio. kr., hvilket stadig er relativt høje forventninger for mikro- og små virksomheder. Tidshorisont for effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse. Opnået og forventet samlet udbytte (N= 9) Opnået d.d. Forventes 1-3 år efter Mere end 3 år efter Årlig omsætning (mio. kr.) Eksport (mio. kr.) Antal nyansatte - rapporteret 4,0 11,0 1,0 - opjusteret 11,1 30,6 2,8 - rapporteret 1,2 3,4 0,2 - opjusteret 3,3 9,4 0,6 - rapporteret 5,0 4,0 1,0 - opjusteret 13,9 11,1 2,8 - rapporteret 4,0 2,0 2,0 Antal undgåede fyringer - opjusteret 11,1 5,6 5,6 Note: 'rapporteret' refererer til summen af survey-svar, mens 'opjusteret' er justeret for de manglende survey-svar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Som man kan læse ud af ovenstående tabel, har projektet på nuværende tidspunkt bidraget til skabelsen af 5 nye jobs og medvirket til en øget omsætning blandt de 9 respondenter på i alt 4 mio. kroner. Det bør nævnes, at den førnævnte største virksomhed her har angivet et opnået udbytte på kr., og at der altså er tale om en flot øget omsætning opnået blandt 6 af de 9 respondenter på mellem og 2 mio. kr. Opjusteres dette tal for de deltagere, der ikke har besvaret spørgeskemaet, jf. vores standard-metode, så er det tal nærmere 11,1 mio. kroner. Dette er en

14 10 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER ganske høj effektskabelse i betragtning af virksomhedernes nuværende størrelse og projektets begrænsede budget. Denne prognose er muligvis en smule optimistisk, da det er vores indtryk, at en betragtelig del af de virksomheder, der ikke har svaret på survey'en, har deltaget i aktiviteter så som kompetenceforøgende workshops, der har en mindre direkte sammenhæng med effekt på bundlinjen en end fødevaremesser og eksportture. Forhold til effektmål Effekter i yderområder Ovenstående effekttal skal naturligvis ses i lyset af projektets reviderede effektmål. På baggrund af det delvise tilsagn fra NaturErhverv stræber projektet efter, at 50 % af deltagende virksomheder skal opleve øget omsætning på minimum 2 %, hvilket 8 af de 9 virksomheder forventer at opnå inden for en 3-årig periode. Projektet ønskede ligeledes, at mindre fødevarevirksomheder vil opleve øge eksport på grund af projektaktiviteterne. Da 4 ud af 9 virksomheder har svaret positivt på forventet eksportforøgelse, svarer det til et opjusteret antal af 11 virksomheder. Endelig ønskede projektet at skabe 9 nye årsværk. Der er altså tale om effektindfrielse på eksport og en signifikant overindfrielse både hvad angår omsætning og jobskabelse. Projektet har haft højt fokus på yderområderne, hvor mange af småproducenterne og de lokale fødevarenetværk er hjemmehørende. Særligt Arbejdspakke 7: Bæredygtige samfund er særligt målrettet yderområderne. Vi har ikke konkrete data, der underbygger dette ud over konstateringen, at 60 % af respondenterne i vores udsendte survey er hjemmehørende i yderområdekommuner med 2 virksomheder beliggende i Langeland Kommune, 2 i Nordfyn, 1 i Tønder og 1 i Ærø Kommune. 5 Anbefalinger og læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1: Vurder hvorvidt projektet egner sig til medfinansiering fra NaturErhverv. Læringspunkt 2: Tidlig opfølgning af PL over for partnere for at sikre en god opstartsfase. En af de største udfordringer forbundet med gennemførelsen af Fælles Fokus på Fødevarer var de restriktioner, som udsprang af dets medfinansiering fra NaturErhverv. Det drejer sig først og fremmest om en betydelig formindskelse af projektet, samt at støttekroner fra NaturErhverv er underlagt andre regler for, hvad der kan betragtes som støtteberettiget. Læringen heri er altså, at det bør overvejes, hvorvidt et givent projekt egner sig til medfinansiering fra NaturErhverv. I tilfælde hvor projektets resultat- og effektskabelse vil blive vanskeliggjort af reglerne for støtteberettigelse, kan det være værd at overveje, om et mindre projekt med mindre budget vil være mere hensigtsmæssigt end et større projekt, som er begrænset i sine aktivitetsmuligheder. Nødvendigheden af planlægning, forventningsafstemning og tidlig opfølgning understreges også i projektet. Problemet med for mange aktiviteter på for lidt tid kunne langt hen ad vejen være blevet afhjulpet, hvis projektets partnere (erhvervskonsulenterne) havde startet deres aktiviteter tidligere i projektperioden. En tidlig opfølgning og forventningsafstemning af projektledelsen over for essentielle partnere

15 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 11 havde således bidraget til at holde parterne til ilden, der dermed muligvis kunne have fordelt aktiviteterne mere jævnt ud over projektperioden. Læringspunkt 3: Effektopnåelse uden resultater kan give kortsigtet vækst. Anbefaling 1: Etabler klare resultatmål for at opnå god projektstyring og forventningsafstemning. Anbefaling 2: Knyt aktiviteter sammen med konkret afkast for højere betalingsvillighed. Det er vores vurdering, at projektet trods de flotte effekter muligvis har haft for lidt fokus på at få forankret de effektskabende resultater i virksomhederne. De potentielt høje effekter er således skabt af erhvervskonsulentens netværk eller projektlederens organisering af markedsføring på fødevaremesser, uden at virksomhederne var en tilstrækkelig del af selve processen. Ifølge flere interviewede virksomheder, der har fået stort afkast på effektsiden, havde de blot skulle møde op på fødevaremesse eller møde op til et allerede aftalt salgsmøde med en potentiel eksport kunde. For at opnå mere langsigtet vækst er det vigtigt at have fokus på processen og læringen hos virksomheder undervejs, så producenter med lyst til yderligere vækst vil have kompetencerne til at kunne indfri det potentiale i fremtiden. Projektledelsen har forsøgt at imødegå denne problemstilling via workshops, men ifølge de interviewede virksomheder var deres afkast af disse begrænset. På trods af de høje effekter vurderer vi derfor, at det kun i begrænset omfang er lykkedes her. Væksthusets konsulenter planlægger imidlertid fortsat opfølgning med virksomhederne og har dermed fortsat mulighed for at have fokus på læringen i et retrospektivt forløb. Det ses ofte, at klare målsætninger eller succeskriterier for et projekt i sig selv er medvirkende til at løfte niveauet i et projekt, fordi det muliggør en fokuseret tilrettelæggelse og gennemførelse af projektets aktiviteter og mindsker risikoen for at bruge ressourcer på aktiviteter, der ikke medvirker til at nå de primære målsætninger. I FFF's tilfælde finder vi ikke grundlag for at konkludere, at projektet prioriterer sine ressourcer forkert eller at uklare målsætninger har påvirket kvaliteten af projektet negativt, særligt ikke set i lyset af de positive effekter. Vi konstaterer dog, at det i projektet er uklart, hvad der betragtes som succeskriterier for projektet. Vi vil derfor overordnet anbefale projektledelsen fremadrettet at forsøge at definere klare resultatmål af hensyn til styringen af projektet såvel som til formidlingen af projektets resultater over for eksterne aktører (eksempelvis bevillingsgiver). Det vil desuden synliggøre den røde tråd i vækst- og forandringsmodellen, så processen til øget vækst og jobskabelse vil skabe en større forankring i virksomhederne. En klassisk udfordring, som kompetenceudviklingsprojekter står overfor er, at særligt små virksomheder generelt har meget lav betalingsvillighed, da aktiviteter ofte betragtes som ikke-forretningskritiske, hvilket også er tilfældet i FFF. Det er altså en del af udfordringen at få de små virksomheder til at anerkende det potentielle afkast forbundet med øget samarbejde og kompetencer. Ifølge interviewede virksomheder og vores tidligere erfaringer opnås det bedst ved at knytte aktiviteter sammen med et konkret udbytte, så som fx en workshop, hvor virksomheder ikke blot lærer at lave en hjemmeside, når de kommer hjem, men går derfra med et domæne og en velkomstside. Vi anbefaler derfor, at projekter så vidt muligt designes således, at aktiviteterne bindes op på konkrete output. Denne tankegang knytter i høj grad an til etableringen af resultatmål som nævnt ovenfor.

16 12 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet Tabel 2: Supplerende resultatmål Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. Andel af virksomheder, der deltager i projektaktiviteter, som oplever øget omsætning på minimum 2% Fødevarevirksomheder, der vil få øget eksport, som resultat af deltagelse i projektaktiviteter Nye årsværk I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet % Realistisk stk. Realistisk Realistisk

17 SLUTEVALUERING AF FÆLLES FOKUS PÅ FØDEVARER 13 Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er en helhedsvurdering baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). Som udgangspunkt vil den overordnede score for projektet være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]