Kvalitetsrapport 2011/2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Kasperskolerne 1

2 Indhold 1. Indledning Resultater Overgangsfrekvenser Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne Karakterfordelingen Elevfravær Pædagogiske processer Implementering af nye arbejdsformer i alle overbygningsklasserne C- og D- grupperne Inklusion Elevplaner/Individuel Udviklingsplan(IU plan) Den nye virkelighed for Kasperskolen Rammer og ressourcer Antal elever og klasser Anvendelse af lærernes arbejdstid Antal elever pr. computer Skolebestyrelsens samlede vurdering Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering

3 1. Indledning Som en videreudvikling af specialskoletilbuddene i Ballerup Kommune blev Kasperskolen og Lautrupgårdskolen lagt sammen pr. 1. august 2012 til Kasperskolerne. Skolen er etableret med én bestyrelse, én ledelse, ét budget, ét personale og én administration. Kasperskolerne er folkeskoler med en særlig målgruppeprofil, der er organiseret som helhedstilbud med et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolerne er normeret til sammenlagt 106 elever 82 på Kasperskolen og 24 på Lautrupgårdskolen. Skolerne rummer lige i øjeblikket tilsammen 114 elever. I april 2011 blev det besluttet at Lautrupgårdskolen blev omdannet til et tværfagligt heltidstilbud lig Kasperskolens. Kasperskolerne består pr. 1. august 2012 af: Kasperskolen helhedstilbud for normaltbegavede børn med diagnoser indenfor autisme og ADHD Lautrupgårdskolen tværfagligt behandlings- og helhedstilbud for børn med sociale og emotionelle problemstillinger Kasperskolen og Lautrupgårdskolen fortsætter på deres nuværende fysiske placering. Skolerne arbejder med at udvikle og fastholde et struktureret og tydeligt pædagogisk grundlag, som er fælles for begge skoler. Skolerne skal være fælles om at udvikle et overordnet behandlingskoncept ud fra de forskellige skoleprofiler. Skolerne ønsker at være aktive medspillere i inklusionsbestræbelserne både indenfor og ud fra egne tilbud og i samarbejdet med almenskolerne. På den baggrund kan skolerne udvikle kompetencer til brug for det kompetencecenter, som udvikles i disse år fælles for alle skoler i Ballerup. 3

4 2. Resultater 2.1 Overgangsfrekvenser Tabellen viser andel tilmeldte til de forskellige ungdomsuddannelser marts 2012 i % Ballerup Kasperskolen Kommune (26 elever) 2010 (30 elever) 2011 (25 elever) 2012 (31 elever) klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet Arbejde 14 Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. og 10. klasses elever marts 2012 (Kilde: UU-Vestegnen) Kasperskolerne er i gang med at lave en undersøgelse af hvor mange af eleverne, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er endnu ikke færdig, så resultaterne kan først komme med i næste års rapport. 4

5 2.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne 1 Fag hvor færre end 5 elever har været til prøve er blændet af hensyn til elevernes anonymitet. 9. klasse Fag Dansk Matematik 2009 (antal elever) 2010 (antal elever) 2011 (antal elever) 2012 (antal elever) Ballerup Kommune 2012 Læsning: 8(8) 7,71(7) 8,45 (11) 5 (10) 6,18 Retskrivning: 6,38(8) 4,57(7) 7,82 (11) 3,8 (10) 6,24 Skriftlig fremstilling: 2,71(7) 5(7) 5,88 (8) 2,29 (7) 6,30 Orden: 4,14(7) 3,71(7) 4,38 (8) 3,43 (7) 6,01 Mundtlig: 7(7) 8,57(7) 8 (7) 7 (9) 7,47 Færdighedsregning: 8,71(7) 8,2(5) 9(7) 7 (9) 6,64 Problemløsning: 6,29(7) 7(5) 7,57(7) 2,14 (7) 5,78 Engelsk Mundtlig: 8,8(5) 6,86(7) 5,43 (7) 7,28 Fysik/Kemi: Praktisk/mundtlig 6,4(5) 10,75(4) 8,67(6) 6,04 Engelsk Skriftlig 6,1 Samfundsfag Mundtlig 7,92 Geografi: Skriftlig: 7,43(7) 8,67(6) 6,94 Biologi Skriftlig 6,17 (6) 5,87 Obligatorisk projektopgave: 7,43 (7) 7,81 Tabel 2: Karaktererne ved 9. klasses afgangsprøve 2012 (Kilde: UNI-C og Undervisningsministeriet) 10. klasse Prøvekarakter 2012 FS10: Obligatoriske fag Gennemsnit Antal Dansk Skriftlig 8 5 Engelsk Matematik Fysik/kemi Mundtlig 11,2 5 Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig 11,2 5 Praktisk/mundtlig Obligatorisk selvvalgt opgave Tabel 3: Karaktererne ved 10. klasses afgangsprøve 2012 (Kilde: UNI-C og Undervisningsministeriet) 9, Karaktergennemsnittet for Ballerup Kommune er beregnet på baggrund af karaktererne i almenskolerne. 5

6 2.3 Karakterfordelingen Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige om at andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Derfor er karakterfordelingen i de pågældende fag med her. Kasperskolen 9. klasse Læsning Retskrivning Matematisk problemløsning Tabel 4: Karakterfordelingen for afgangsprøven 2012 (Kilde: UNI-C) Bemærk at tallene i Tabel 2, Tabel 3 og Tabel 4 er fra hhv. 2012, 2012 og Tallene passer derfor ikke sammen. 2.4 Elevfravær Kasperskolen Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Alle fraværstyper 2008/2009 7,8 6,1 1,3 15,2 2009/2010 9,6 7,9 0,6 18,2 2010/2011 9,6 6,1 0,7 16,4 2011/2012 7,3 6,3 1,1 14,7 Kommunen 2011/2012 6,7 3,5 2,3 12,4 Tabel 5: Antal fraværsdage pr. elev i gennemsnit (Kilde: KMD-elev) Bemærk: i skoleåret 2011/2012 var der skærpet fokus på at indberette elevfravær. Det afslørede en del problematikker i indberetningen. Der er derfor grund til at tro, at ikke al elevfravær er slået igennem i den database, som de tidligere år er trukket fra. Dette bør læseren have i baghovedet ved vurdering af tallene. 6

7 3. Pædagogiske processer 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen. Indledning Beskrivelse af de pædagogiske processer rummer en afsluttende status og vurdering af arbejdet med de fokusområder, som indgik i den dialogbaserede aftale mellem skoleleder og Centerchefen for skoleåret : 1. Implementering af nye arbejdsformer i alle overbygningsklasserne C- og D- grupperne. 2. Inklusion 3. Elevplaner/Individuel Udviklingsplan(IU plan) 4. Den nye virkelighed for Kasperskolen 3.1 Implementering af nye arbejdsformer i alle overbygningsklasserne C- og D-grupperne. Resultatmål At skabe en overbygning for alle Kasperskolens klasses elever hvor formålet er, gennem helhedstilbuddet og i samspil på tværs af klasser og faggrænser, at skabe en overbygning, som målrettet giver eleverne de nødvendige redskaber og kompetencer, til at begå sig og blive accepteret i en ungdomskultur udenfor og efter Kasperskolen At udvikle den enkelte elevs faglige potentialer med henblik på at få så optimale muligheder for en ungdomsuddannelse som muligt. Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 8. B. Skolelederens kommentarer Vi er kommet rigtig langt med udviklingen af et fælles grundskema i udskolingen, som giver mulighed for holddeling indenfor fagene, og dermed mulighed for at eleverne får udnyttet deres potentialer mest muligt. Det har åbnet op for at faglærerne i højere grad har kunnet arbejde sammen og lave fælles projekter på tværs af holdene. Det har opfyldt de beskrevne indsatsområder om at personalet får flere nære samarbejdspartnere, mere holddeling, større ensartethed og mulighed for at tilbyde valgfag og projektorienteret undervisning på tværs af grupperne. Desuden har vi holdt flere fælles dialogmøder i C- og D-grupperne og dermed tilstræbt at skabe større ensartethed og mere dialog på tværs af storgrupperne ift. f.eks. afgangsprøver, praktik, brobygning osv. 7

8 Grunden til at målet vurderes til at være 8 og ikke 10 er, at der ikke har været så mange fælles arrangementer ud af huset, og at emne- og projektorienterede forløb på tværs af klasserne kunne være mere integrerede, men der er opmærksomhed på det i det kommende skoleår, og nye tiltag med f.eks. ugentlig fredagstema på tværs af grupperne er opstartet. 3.2 Inklusion Resultatmål Internt: 1. At ingen børn udskilles fra grupperne. Der skal arbejdes på at det enkelte barn lærer sig kompetencer i.f.t at indgå i fællesskabet samt at fællesskabet lærer sig at kunne inkludere særlige elever. 2. At elever fra Kasperskolen i størst mulig grad hvor det er hensigtsmæssigt, kan begynde i det ordinære uddannelsessystem efter endt folkeskole. Eksternt: 3. At vi igennem Ballerups nye kompetencecenter får begyndt samarbejdet med almenskolernes ressourcecentre 4. En lærer og en pæd. har taget initiativ til et pilotprojekt med at samarbejde med en almenskole om et projekt hvor nogle af vore elever deltager i undervisning der og nogle af deres elever deltager i undervisning på Kasperskolen. 5. At sætte mulighed for udslusning til gruppeordninger på dagsorden i forbindelse med revisitationen. Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, er skolens vurdering: Mål nr. 1: 7 Mål nr. 2: 7 Mål nr. 3: 9 Mål nr. 4: 0 Mål nr. 5: 10 B. Skolelederens kommentarer Mål nr. 1: I stigende grad optager vi elever der ligger på grænsen i forhold til vores målgruppe. Nogle af disse har et stort behov for at blive skærmet dvs. at de ikke kan indgå i de almindelige grupper. To elever, som er blevet skærmet på KS de foregående år, er nu inkluderet i grupper på skolen igen. To børn blev ikke revisiteret til Kasperskolen til dette skoleår, men da det har været vanskeligt at finde nye tilbud er de fortsat her i delvist inkluderede tilbud. To børn revisiteres formodentligt ikke dette år. Der skal findes andre tilbud. De har begge behov for høj grad af skærmning. Mål nr. 2: I samarbejde med UU-vejlederen er der fundet gode uddannelsespladser til alle udgåede elever. 8

9 Samlet oversigt over 10. klasses elevernes uddannelsesvalg 2012: Uddannelsesvalg Antal Fortsætter på nuværende skole 2 Hånd- og husholdningsskole 1 Specialefterskole 1 HF andre 2 HTX andre steder 2 STX 1 EUD 1 PAU 1 STU 2 Ej udfyldt FTU 1 I alt 14 Mål nr. 3: Vi er godt i gang med vejledning på folkeskolerne via Ballerups kompetencecenter. Der har været godt samarbejde med de aktuelle teams. Mål nr. 4: Den medarbejder som havde taget dette initiativ er fratrådt sin stilling og der er ikke andre, der har taget tråden op. Hvis behovet viser sig igen, vil vi tage det op. Mål nr. 5: To elever fra 3. og 9. klasse er blevet inkluderet i almindelige folkeskoleklasser i kommunen. Vi leverer støttetimer og vejledning fra KS til eleven i 3 kl. Én elev er startet i gruppeordning. Mulighed for alternativ placering er altid på dagsorden ved revisitationsmøderne. 3.3 Elevplaner/Individuel Udviklingsplan(IU plan) Resultatmål 1. At IT udvalget arbejder med en forbedring af skabelonen på SkoleIntra (teknikken) 2. IUplansudvalget færdiggør en forbedret beskrivelse af indholdsdelen 3. Ledelsesgruppen benytter temamøder til overvejelser vedr. udvikling af personalets kompetencer mhp. arbejdet med IU planerne 4. C og D grupperne skal medinddrage eleverne i arbejdet med målsætning og evaluering Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 9 B. Skolelederens kommentarer I samarbejde med ledelse og personalegruppen lykkedes det IU-plansudvalget at ændre IU planen i en sådan grad, at alle nu finder den mere arbejdsvenlig og relevant. Dette til stor tilfredshed for medarbejderne. Kvaliteten er klart forbedret. Desuden udarbejdede udvalget en håndbog med instruktioner og vejledning til planen. Der er opstået nogle småting undervejs, som udvalget skal justere i indeværende år (mest af teknisk karakter). 9

10 Når jeg kun vurderer arbejdet til 9, skyldes det, at C- og D-grupperne (nu C grupperne) endnu ikke er kommet i gang med at inddrage eleverne i arbejdet med målsætning og evaluering. Der er fortsat fokus på at justere planen, så den bliver endnu bedre. Arbejdet med dette vil være en fortsat proces. Vi ønsker således, at gøre IU planen mere fremadrettet. 3.4 Den nye virkelighed for Kasperskolen Resultatmål At vi i det kommende skoleår får konsolideret os i forhold til, at antallet af ansatte er faldet med ca. 15 % til samme antal elever. Skolen udarbejder en undersøgelse på baggrund af de faktuelle tal i forhold til elevernes fremmøde i ferierne. Det politiske niveau træffer en beslutning om åbning eller lukning i ferier At vi fortsat arbejder med takstnedsættelse. At vi fremtidssikrer os ved at diskutere, hvilke tilgrænsende opgaver, vi kan arbejde med. Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 10 idet alle opstillede mål er nået. B. Skolelederens kommentarer Vi er konsolideret i forhold til at antallet af ansatte er faldet med ca. 15% gennem en prioritering af arbejdsopgaver, ændring af vaner, innovative tiltag som trods personalereduktionen har skabt merværdi, således at vi stort set har fastholdt det samme kvalitetsniveau. På baggrund af en faktuel undersøgelse besluttede forældrebestyrelsen at øge ferielukningen med en uge i sommerferien og 2 dage i efterårsferien og vinterferien, idet undersøgelsen viste at der ikke er behov for åbning på disse tidspunkter. Taksterne er de seneste år faldet fra ca til ca og vi er pt. i gang med at finde besparelser så taksten falder til ca et mål vi hat haft fra starten. Med denne takst kan vi konkurrerer med lignende tilbud i særdeles hed på kvaliteten, så vi får de 82 elever, som skolen er normeret til. En tilgrænsende opgave, som har præget hele sidste skoleår for os er sammenlægningen med Skolen på Lautrup under den fælles organisation Kasperskolerne. I stigende grad optager vi elever der ligger på grænsen i forhold til vores målgruppe. Nogle af disse har et stort behov for at blive skærmet dvs. at de ikke kan indgå i de almindelige grupper. 10

11 Lautrupgårdskolen Lautrupgårdskolen indgik ikke nogen dialogbaseret aftale i år, men derfor kan der alligevel være grund til kort at beskrive de arbejdspunkter, der har fyldt i arbejdet på Lautrupgårdskolen i år. a) Ledelsen b) Det praktiske element i undervisningen c) Det pædagogiske grundlag d) Sammenlægning med Kasperskolen Ledelsen Rent ledelsesmæssigt gik vi i sidste skoleår fra 3 ledere og 1½ sekretær til 2 ledere og ½ sekretær. Den strategiske leder var stoppet og den pædagogiske leder blev konstitueret i stillingen. Da der samtidig blev skåret ned på sekretærfunktionen betød det et meget stort arbejdspres på de administrative opgaver. Det stod således snart klart at situationen på det ledelsesmæssige område var uholdbar og alt for sårbar på langt sigt. Det var derfor meget positivt, at det blev besluttet at Kasperskolerne og Lautrupgårdskolen skulle sammenlægges fra august Det gjorde, at vi allerede fra sidste år kunne begynde rent ledelsesmæssigt at samarbejde med Kasperskolens ledelse både omkring den fremtidige struktur og omkring aktuelle problemstillinger på Lautrupgårdskolen. Det har således fra vores side indtil nu været et meget positivt forløb og vi har store forventninger til samarbejdet. Pædagogik Udgangspunktet for tilrettelæggelse af pædagogik og undervisning er anerkendelse og relationsarbejde på baggrund af struktur, visualisering og forudsigelighed. Vi fokuserer på elevernes styrker og gode intentioner og arbejder med udvikling af kompetencer ift. Barnets vanskeligheder. Vi arbejder målrettet med at nedbringe barnets stressniveau, således at barnet bringes ind i sin egen selvregulering og dermed kan handle ud fra den bedste udgave af sig selv. Vi er inspireret af bl.a. Ross Greene som fokuserer på at lære børn de kompetencer de evt. mangler for at kunne være en del af et socialt felt og i undervisningen. Vi er yderligere inspireret af den systemiske tankegang, hvor alle parter omkring barnet bringes i spil ift. fælles opgaveløsning. I årets løb blev der arbejdet målrettet på at udvikle et struktureret og visualiseret miljø i alle grupper og konflikthåndtering. Det praktiske element i undervisningen Det praktiske element er en af hjørnestenene i arbejdet på Lautrupgårdskolen. Der er på området udarbejdet gode målsætnings- og evalueringsredskaber. Samtlige elever på Lautrup deltager i værkstedsundervisningen. Sammenlægning med Kasperskolen Som en videreudvikling af specialskoletilbuddene i Ballerup Kommune lægges Kasperskolen og Lautrupgårdskolen sammen pr. 1. august 2012 til Kasperskolerne. Skolen etableres med én bestyrelse, én ledelse, ét budget, ét personale og én administration. I april 2011 blev det besluttet at Lautrupgårdskolen blev omdannet til et tværfagligt heltidstilbud. 11

12 Kasperskolerne kommer pr. 1. august 2012 til at bestå af: Kasperskolen helhedstilbud for normaltbegavede børn med diagnoser indenfor autisme og ADHD Lautrupgårdskolen tværfagligt behandlings- og helhedstilbud for børn med sociale og emotionelle problemstillinger Kasperskolen og Lautrupgårdskolen fortsætter på deres nuværende fysiske placering. Der bliver derfor ingen fysiske forandringer for børn eller personale i forbindelse med sammenlægningen. 12

13 4. Rammer og ressourcer 4.1 Antal elever og klasser Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Kasperskolen , , , , Lautrupskolen , , , , Tabel 6: Elevtal pr. 5. september (Kilde: Ballerup Kommunes egen opgørelse pr. 5. september 2010) 4.2 Anvendelse af lærernes arbejdstid Tabellen viser undervisningstiden i procent af personale med undervisningsopgaver Skolen 2009/2010 Skolen 2010/2011 Skolen 2011/2012 Ballerup Lautrupgårdskolen ,3 35,7 Kasperskolen ,9 35,7 Tabel 7: Anvendelse af lærernes arbejdstid (Kilde: Skolernes indberetning til Undervisningsministeriet) 4.3 Antal elever pr. computer 2010/ /2012 Kasperskolerne 0,7 0,6 Tabel 8: Antal elever pr. computer (Kilde: PUC) 13

14 5. Skolebestyrelsens samlede vurdering Forældrene i skolebestyrelsen har følgende kommentar til Kvalitetsrapport 2011/2012. Når vi kigger på statistikken over afgangsprøvekaraktererne, fremgår det, at KS har et lavere karaktergennemsnit end året før. Det mener vi, at der kan være flere grunde til; for det første udgør det begrænsede antal elever et meget lille statistisk grundlag, hvorfor der kan forekomme meget store udsving i afgangsprøvekaraktererne. For det andet er pædagogtimerne skåret væsentligt ned og som forældre, kan vi være bekymrede for, at antallet af timer brugt på bl.a eksamenstræning samt mindre tid til den enkelte elev, kan have haft indflydelse på afgangsprøvekaraktererne. Vi finder det vigtigt, at skolen fortsat prioriterer at træne eleverne i at gå til afgangsprøve. En stram visitation og flere skrøbelige elever med falleret skolegang bag sig, har også indflydelse på resultaterne. Eleverne starter ofte i 7. eller 8. klasse og skal på få år indhente både faglige kompetencer og gøres uddannelsesparate. Det er ofte elever, som i deres tidligere skoleliv, har oplevet mange nederlag, det være sig både fagligt og personligt. Vi oplever det som værende meget ambitiøst, at forvente, at KS s elever, generelt, er i stand til at opnå den forventede uddannelsesparathed allerede efter 9. klasse. Vi ser flere grunde til, at mange elever vælger et 10. skoleår på KS: - Elever fra KS s målgruppe er generelt senere modne - Ofte starter de sent på KS - Få år til at blive uddannelsesparate - Store krav i det uddannelsessystem de udsluses til, omkring selvstrukturering og ansvar for egen læring 6. Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering Center for skoler og institutioner vurderer, at skolen har arbejdet systematisk med de fokusområder og mål, som indgik i den dialogbaserede aftalestyring. Der er skabt et godt grundlag for videreudvikling af skolen set i lyset af Skole med vilje. Overgangsfrekvensen viser at 71% af eleverne i 9. klasse valgte at fortsætte med et 10. skoleår. Det høje antal indikerer, at mange elever på skolen har brug for et ekstra år til at opleve sig uddannelsesparat. Dette giver anledning til at skolen fastholder arbejdet med at lade uddannelsesparathed være et fokusområde, så flere oplever sig uddannelsesparate allerede efter 9. klasse. Afgangsprøvekaraktererne er samlet set faldet og er samlet noget lavere end karaktergennemsnittet for Ballerup Kommune. Et øget fokus på udvikling af differentierede læringsmiljøer og varierende læremidler vil kunne medvirke til at løfte elevernes faglige kompetencer. Elevfraværet er højt, når det gælder ekstraordinær frihed. Skolen har allerede fokus på dette. 14

15 Opfølgning på denne kvalitetsrapport sker gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret 2012/2013 indgået mellem skoleleder og centerchef, hvor følgende fokusområder indgår: Videre Inklusion Projekt Mening i handling. Udvikling og implementering af en værkstedslinje på Kasperskolen Fælles uddannelsesprogram Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/2013 vil følge op på den igangsatte udvikling. 15