Beskæftigelsesplan udkast

Transkript

1 Beskæftigelsesplan udkast Juni 2018 Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Denne beskæftigelsesplan er Esbjerg Kommunes plan for den beskæftigelsesrettede indsats i Den indeholder mål og strategier for, hvordan vi sammen med arbejdsmarkedets parter, det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne vil sikre virksomhederne den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, hjælpe unge i erhvervskompetencegivende uddannelse og støtte flere borgere i at få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet og blive i stand til at forsørge sig selv.

2 1. Introduktion Denne beskæftigelsesplan er Esbjerg Kommunes plan for den beskæftigelsesrettede indsats i Den indeholder mål og strategier for, hvordan vi sammen med arbejdsmarkedets parter og det lokale erhvervsliv vil sikre virksomhederne den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, hjælpe unge i uddannelse og støtte flere borgere i at få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet og blive selvforsøgende. Rammerne for beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de seks ministermål for den beskæftigelsespolitiske indsats på tværs af landet, og i de ressource- og lovgivningsmæssige rammer for indsatsen. Beskæftigelsesministeren har varslet, at der vil komme et syvende mål om, at flere personer med handicap skal i arbejde. Målet vil blive præciseret i forbindelse med Regeringens handicappolitiske udspil. I denne beskæftigelsesplan indgår en samlet strategi for mål fire og mål 6. Planen er tilpasset vilkår og udfordringer på det lokale arbejdsmarked og afspejler de politiske prioriteringer og ønsker til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen, som Social & Arbejdsmarkedsudvalget har udpeget. Beskæftigelsesplanen er således også et bidrag til, at kommunen kan opnå målene i Vision 2020 om Esbjerg som Danmarks nye vækstcenter og til Esbjerg Kommunes indsats for at undgå parallelsamfund. Forum for Rekruttering og Beskæftigelse har bidraget med input til planen. 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse frem for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6. Udsatte ledige skal have en indsats Beskæftigelsesministerens mål for kommunernes beskæftigelsesindsats Opfølgning og proces I forlængelse af Beskæftigelsesplanen vil Jobcentret udarbejde en mere detaljeret indsatsplan, som beskriver, hvordan Jobcentret konkret vil arbejde for at opfylde beskæftigelsesplanens mål og skabe fremdrift for de forskellige målgrupper og på de prioriterede fokusområder. Indsatsplanen vil blive udarbejdet i samarbejde med jobcentrets medarbejdere i slutningen af Målet er, at beskæftigelsesplanen både bliver en afspejling og et overblik over politikernes prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen og samtidig også et relevant og retningsgivende arbejdsredskab for medarbejdere i Jobcenter Esbjerg. Opfølgningen på Beskæftigelsesplanens mål og resultater vil ske via faste afrapporteringer til Social & Arbejdsmarkedsudvalget. Forum for Rekruttering & Beskæftigelse modtager afrapporteringerne umiddelbart før, i forbindelse med dets rolle som sparringspartner for udvalget. 2

3 2. Status og udviklinger på arbejdsmarkedet Udviklingen på det lokale arbejdsmarked er god. Beskæftigelsen stiger fortsat svagt, og ledigheden er generelt faldende. Faldet i arbejdsstyrken er bremset. Beskæftigelsen er stagneret, men ventes at stige Set over et 5 års perspektiv er antallet af arbejdspladser steget betydeligt i Esbjerg Kommune, men siden 2015 har Esbjerg Kommune mistet over 800 arbejdspladser. I Fanø har der været et fald set over 5 år, og et næsten uændret antal de seneste år. Antal lønmodtagerstillinger Esbjerg Antal lønmodtagerstillinger Fanø Kilde: Jobindsats.dk I 2019 ventes beskæftigelsen at stige især indenfor handel, industri, byggeri, hotel og restauration, rengøring og anden service 1. Ledigheden falder Ledigheden har været faldende gennem de seneste år, men er dog stagneret på det seneste. På Fanø er den ovenikøbet steget lidt. Stagnationen / stigningen i 2017 skyldes ændringer i opgørelsen af ledighedsstatistikken. Statistikken omfatter forsikrede ledige og jobparate modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse. Før 2017 blev ledige, der ikke taler dansk som udgangspunkt ikke vurderet som jobparate. I 2017 blev kriterierne ændret, så ledige med mangelfulde danskkundskaber også tæller med. Denne ændring har især haft betydning for ledighedstallet i Fanø Kommune Ledige i pct af arbejdsstyrken Hele landet Esbjerg Fanø men den er lavere i kommunerne omkring os 1 STARs beregninger for arbejdsmarkedet i Sydjylland på baggrund af Finansministeriets prognose 3

4 Ledigheden i Esbjerg og Fanø er højere end i de kommuner, der omgiver os. Det hænger sammen med, at der på Fanø er forholdsvis få arbejdspladser, især hvis man ser på helårsplan, og at arbejdsstyrken i andre kommuner er mere flittig til at pendle til arbejdspladser i Esbjerg, end Esbjergs arbejdsstyrke er til at pendle ud af kommunen Ledige i pct af arbejdsstyrken 2017 Arbejdsstyrken vokser svagt Mange års fald i arbejdsstyrken er afløst af stagnation i Fanø og stigning i Esbjerg Kommune. I 2019 ventes arbejdsstyrken at fortsætte den opadgående tendens i takt med, at den ældste del af arbejdsstyrken bliver på arbejdsmarkedet i længere tid. 0 Billund Esbjerg Fanø Tønder Varde Vejen Risiko for rekrutteringsproblemer i nogle områder Der er allerede nu mangel på arbejdskraft med forskellige kompetencer. Det gælder ikke mindst faglærte inden for byggeri og metal. Den forventede positive udvikling i beskæftigelsen vil øge risikoen for flaskehalsproblemer. Det ventes, at risikoen for flaskehalsproblemer vil være særligt høj i disse brancher: Byggeri Energi Transport Social og sundhed Hotel og restauration Efterspørgslen er i høj grad rettet mod faglærte, men det kan også være vanskeligt at rekruttere ufaglærte med de rette kompetencer til energibranchen og højt uddannede til sundhedsbranchen. Jobcentret følger løbende rekrutteringsudfordringerne. 4

5 3. Udfordringer og fokuspunkter i 2019 Den overordnede udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2019 bliver at understøtte en fortsat positiv udvikling på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at være på forkant med virksomhedernes behov for arbejdskraft, og at udnytte fremgangen til at få endnu flere borgere med. Også de borgere, som har været lang tid uden for arbejdsmarkedet, og de nye borgere flygtninge og familiesammenførte skal i spil på arbejdsmarkedet. De gennemgående fokuspunkter for beskæftigelsesindsatsen i 2019 er: På forkant med virksomhedernes behov Vi vil være endnu bedre til at kende virksomhedernes fremadrettede behov for arbejdskraft og til at få dem integreret og bragt aktivt i spil i samarbejdet med de ledige borgere. Det gode match mellem efterspørgsel og kompetencer Vi vil være endnu dygtigere til at matche virksomhedernes efterspørgsel med borgere med de rette kompetencer, bl.a. via målrettede uddannelsesindsatser og via øget tværkommunalt samarbejde om rekruttering. Alle skal have mulighed for at bidrage Vi vil arbejde for, at endnu flere borgere får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet. Med den seneste jobreform, herunder kravet til kontanthjælpsmodtagere om mindst 225 timers ustøttet beskæftigelse per år, er den økonomiske motivation for at finde (små)jobs blevet større. Jobcentret vil understøtte udviklingen og hjælpe de borgere, der selv har svært ved at leve op til kravene. Småjob og kombinationer af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud med lønnede timer er vigtige trædesten på vejen til selvforsørgelse for denne gruppe. Øget geografisk og faglig mobilitet i jobsøgningen Jobcentret har i samarbejde med Det Lokale A-kasseudvalg gennemført en analyse af søgemønstrene hos 500 tilfældigt udvalgte ledige. Analysen viste, at de kun i begrænset omfang er fagligt og geografisk mobile i deres jobsøgning. Det er et væsentligt indsatsområde i et tæt samarbejde med især A- kasserne, at fremme de lediges geografiske og faglige mobilitet i jobsøgningen, som et vigtigt element i at forebygge (langtids)ledighed og imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Den effektive indsats skal få borgere hurtigere tilbage i arbejde Vi vil prioritere vores investeringer og indsatser for ledige og sygemeldte borgere, så vi altid vælger det mest effektive i forhold til at hjælpe borgeren hurtigt tilbage i ordinært arbejde, i ordinær uddannelse eller tættere på et liv med varig beskæftigelse. Det er bedst for borgeren. Og det er, efter 5

6 paradigmeskiftet i refusionssystemet, helt afgørende for den kommunale økonomi, at vi flytter fokus fra procesmål og bestemte aktiviteter til at bringe varigheden af det enkelte sagsforløb ned. På tværs af alle målgrupper. Empowerment og tillid Vi har tillid til, at borgeren vil det bedste for sit eget liv. Vi fortsætter arbejdet med Empowerment, som betyder, at vi giver magten og styrken tilbage til borgerne. I Empowerment tilgangen er det borgeren der får kraft, initiativ og ansvar for sin vej tilbage i arbejde/uddannelse, mens Jobcentret er facilitatoren, der motiverer, coacher og hjælper med at tilrettelægge indsatsen. Jobcentret har med succes gennemført flere projekter med Empowerment-tilgangen, og den kompetenceudvikling, de metoder og konkrete redskaber, som er udviklet her, skal udbredes endnu mere. Jobcentret spørger løbende borgerne til råds om, hvordan jobcentrets støtte til at få dem tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet kan forbedres. Samarbejde. Et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked er en fælles opgave. Esbjerg Kommune og jobcentret kan ikke løfte beskæftigelsesindsatsen alene. Vi er afhængige af tætte og forpligtende samarbejdsrelationer med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, organisationer mv., hvor det er et fælles ansvar, at arbejdsmarkedet er velfungerende og dynamisk og har plads til alle. I 2019 vil vi fortsat dyrke og styrke samarbejdet, herunder også på tværs af kommunegrænser. Samarbejdet foregår blandt andet med de øvrige vadehavsjobcentre Varde og Tønder. Virksomhedernes behov Det gode match Muligheder til alle Faglig og geografisk mobilitet Effektiv indsats Empowerment Samarbejde 6

7 4. Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019 Med afsæt i beskæftigelsesministerens fire overordnede mål for kommunernes beskæftigelsespolitiske indsats på tværs af landet i 2019, har Esbjerg formuleret et mindre antal konkrete resultatmål. Måltallene afspejler de lokale prioriteringer, skal bidrage til at fokusere indsatsen og gøre det muligt at følge op på den. Ministermål Lokalt resultatmål Mål Dec 2019 Status 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Herunder Flere unge skal have en uddannelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 5. Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6. Udsatte ledige skal have en indsats Max andel af arbejdsstyrken, der modtager en forsørgelsesydelse (Adagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn) Max antal modtagere af uddannelseshjælp Tilfredsheden hos virksomheder, der samarbejder med jobcentret Andelen flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til landet de seneste 5 år og er i job Afventer måling i Jobindsats.dk Ingen resultatmål Andel modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i mere end 5 år, der er indsatsparate og i et virksomhedsrettet tilbud Esbjerg Fanø Esbjerg Fanø Dec 2017: Dec 2017: 27,0 24,3 28,3 25, procent vurderer jobcentrets indsats som enten god eller meget god Andelen skal være større end landsgennemsnittet (26,9 i marts 2018) 5 April 2018: April 2018: 6 88,3 procent var tilfredse eller meget tilfredse ved den seneste måling Marts 2018: 27,2 40 % Marts 2018: 24 % Marts 2018: 21,9 7

8 Strategi 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Resultatmål 2019 Højst 27,0 procent af arbejdsstyrken i Esbjerg og 24,3 procent af arbejdsstyrken på Fanø modtager en offentlig forsørgelsesydelse i december 2019 Esbjerg Kommune arbejder for, at alle skal have mulighed for at have et aktivt arbejdsliv og udnytte deres potentialer. Vi vil først og fremmest forebygge, at borgere kommer så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det bliver svært at komme ind igen. Og vi vil hjælpe borgere med komplekse barrierer eller betydelig nedsat arbejdsevne med hurtigst muligt at genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kræver ikke mindst et godt samarbejde med virksomhederne. Alle jobcentrets målgrupper Målgrupper for indsatsen Indsatsen i 2019: Individuel, helhedsorienteret og jobrettet indsats skal få flere (hurtigt) i gang på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at vi udnytter de gode takter på arbejdsmarkedet til at få endnu flere af de mennesker med, som stadig står uden for. Det kræver på tværs af målgrupper en individuel tilrettelagt og helhedsorienteret indsats for at hjælpe den enkelte borger til at overkomme sine barrierer, finde motivationen og måske udvikle de kompetencer, der skal til, for at komme (tilbage) i arbejde. Det kræver samtidig en fortsat intensiv indsats rettet mod virksomhederne, jf. også ovenfor, der skal give endnu flere borgere muligheden for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og for at udvikle deres arbejdsevne. I 2019 vil vi have særlig fokus på de meget langvarige forløb, på tværs af forsørgelsestyper, og på at bringe varigheden af blandt andet sygedagpenge, jobafklaringsforløb og perioder på ledighedsydelse ned. For de personer, der i længere tid ikke har været en del af arbejdsmarkedet, vil jobcentret være særlig opmærksom på job med få timer eller korte perioder som en trædesten på vejen til selvforsørgelse. Jobcentret vil opfordre virksomhederne til at oprette småjobs og hjælpe ledige med at søge dem. I 2019 vil der være særlig opmærksomhed på, at oprette praktikker i virksomhederne, der kombineres med, at den ledige aflønnes for en del af timerne. Det betyder, at virksomheden betaler løn for den del af praktiktiden, hvor den ledige ikke er under oplæring / optræning, men udfører arbejdsopgaver på lige fod med virksomhedens øvrige medarbejdere. Denne metode er mest relevant i forhold til kontanthjælpsmodtagere, der er i en praktik af længere varighed. Jobcentret vil fortsat have et stærkt fokus på at forebygge langtidsledighed blandt jobparate borgere, via en tidlig, fokuseret og jobrettet indsats. Opkvalificering, der er målrettet til virksomhedernes behov for kompetencer er et vigtigt redskab til ledige i alle aldersgrupper. 8

9 Fokusområder og indsatser for kontanthjælpsmodtagere er beskrevet under Strategi 4 Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Fokusområder i 2019 på tværs af målgrupper Flere personer med handicap skal i uddannelse eller beskæftigelse. Jobcentret vil arbejde for at hjælpe flere personer med handicap (fysisk eller psykisk) til at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er tilpasset den enkelte borger og hjælp til arbejdsredskaber, indretning af arbejdspladser og personlig assistance vil være vigtige redskaber i indsatsen. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse eller beskæftigelse. Jobcentret vil arbejde for at forstærke det tværgående samarbejde internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere om indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder og sociale problemer. Fokusområder i 2019 forsikrede ledige Jobrettede samtaler med særlig fokus på mobilitet i jobsøgningen og et godt samarbejde med A- kasserne. Samtaler er et effektivt redskab, når jobcentret skal hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I 2017 startede et forsøg, hvor forsikrede ledige i stedet for de lovpligtige seks samtaler, fik 11 samtaler i løbet af de første seks måneder af deres ledighedsperiode. De ledige, der har fået et særligt tæt samtaleforløb, har i gennemsnit været ledige i 19 dage kortere end ledige, der kun fik det lovpligtige forløb. Denne indsats fortsætter og styrkes i I samtalerne lægges der vægt på: At styrke den lediges egen jobsøgning At den ledige søger bredt både fagligt og geografisk At afdække eventuelle manglende kompetencer Vi har desuden fokus på et stærkt samarbejde med A-kasserne, så vi får størst mulig værdi og effekt ud af de samtaler med ledige, som jobcentret holder sammen med den lediges a-kasse. De forsikrede ledige er en vigtig målgruppe i indsatsen for at forebygge og afhjælpe flaskehalsproblemer. Ledige, der har grundlæggende forudsætninger for at arbejde inden for et flaskehalsområde, men ikke tilstrækkelige kvalifikationer til at opnå et job, tilbydes målrettet opkvalificering i form af kurser og / eller optræning i en virksomhed. Der vil være særlig opmærksomhed på, at langtidsledige får del i jobåbninger og muligheder for opkvalificering. 2 Afhænger af bevilling til investeringsprojekt 9

10 Fokusområder i 2019 sygedagpenge og jobafklaring Varigheden af sygedagpenge- og jobafklaringsforløb skal bringes ned. Jobcentret arbejder for, at sygemeldte borgere kommer hurtigst muligt tilbage i arbejde. Det lykkes heldigvis ofte. Men der er fortsat for mange forløb, herunder især jobafklaringsforløb, som bliver langvarige. Forskning viser, at når en sygedagpengesag trækker ud, øges risikoen for at borgeren ikke kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Det har derfor første prioritet at forebygge at sagerne bliver langvarige. Det skal opnås gennem en styrket indsats for at fastholde kontakten mellem sygemeldt og arbejdsplads i nye sygedagpengesager. Borger og arbejdsplads tilbydes en hurtig og tværfaglig hjælp, der er tilpasset den konkrete situation som f.eks. rundbordssamtale, vejledning om jobfunktioner, fysisk træning, psykologsamtaler, delvis sygemelding, praktik eller arbejdspladsindretning / hjælpemidler. De sygemeldte tilbydes efter behov kurser i smertehåndtering, stresshåndtering, mindfulness mv. Jobcentret vil arbejde på at skabe et stærkere fokus på borgerens ressourcer i samtalerne med modtagere af sygedagpenge. Samtalerne får ofte for meget fokus på begrænsninger i forhold til at vende tilbage til arbejdet fremfor borgerens ressourcer og muligheder. Helbred og barrierer fylder naturligt meget hos borgeren og jobcentret skal da også som myndighed tage hensyn og sikre, at vi ikke tager skridt, der forværrer borgerens helbred. Jobcentret vil mere systematisk fokusere på ressourcer og job kombineres med en tidligere og hyppigere kontakt, der i højere grad inddrager borgerens arbejdsplads. Kontakten kan foregå i borgerens hjem, hvis borgeren foretrækker det. Jobcentret samarbejder med Lokalpsykiatrien om hjælp til sygemeldte med psykiske lidelser. Borgere, som er visiteret til fleksjob, må ikke ende lang tid på passiv ledighedsydelse. Jobcentret oplever en markant stigning i antallet af borgere, der visiteres til et fleksjob. Det er som udgangspunkt en god udvikling. Men det øger presset på jobcentret for at finde egnede fleksjob til de ledige, herunder fleksjobs med meget lavt ugentligt timetal, så borgerne ikke ender lang tid uden job og på ledighedsydelse. Jobcentret har særligt fokus på at nedbringe antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse i mere end 12 måneder. Det forventes, at flere vil blive visiteret til fleksjob i forbindelse med det landsdækkende initiativ Flere Skal Med, hvor alle borgere, der har fået kontanthjælp eller uddannelseshjælp i mere end fem år vurderes en ekstra gang. I 2019 vil jobcentret forstærke indsatsen for at skaffe flere fleksjob yderligere 3. Ekstra jobkonsulenter skal nedbringe ledigheden blandt de personer, der er visiteret til fleksjob. Mere målrettede tilbud til borgere i ressourceforløb. Målgruppen er borgere, der har komplekse problemer ud over ledighed, og hvor den ordinære lab indsats ikke har kunnet få borgeren nærmere arbejdsmarkedet. Det er især borgere, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller 3 Afhænger af bevilling til investeringsprojekt 10

11 uddannelse. Der er i næsten alle tilfælde behov for en tværfaglig indsats og også ofte en indsats, der går på tværs af forvaltninger og myndigheder. Derudover er der særligt fokus på: Empowerment at hjælpe borgeren til selv at tage ansvaret og magten Virksomhedsrettede tilbud, hvor det vurderes at kunne hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Det er et særligt fokusområde, at flere unge skal have en uddannelse. Der er derfor sat særskilte mål for indsatsen for de unge på uddannelseshjælp. Resultatmål 2019 (Esbjerg/Fanø) Max / 5 unge modtager uddannelseshjælp ultimo 2019 Esbjerg Kommune arbejder for, at alle unge skal have mulighed for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelse er det bedste fundament for den enkelte unge og for arbejdsmarkedet. Målgrupper for indsatsen Unge på uddannelseshjælp, der er vurderet uddannelsesparate Unge på uddannelseshjælp, der er vurderet aktivitetsparate Forsikrede ledige under 25 uden erhvervskompetencegivende uddannelse Unge under 25 år, der ikke er på offentlig forsørgelse, men modtager uddannelsesvejledning via UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Indsatsen i Tværfaglig, uddannelsesrettet indsats med fokus på empowerment, motivation og alternative veje til uddannelse Unge uden uddannelse udgør en heterogen gruppe af unge, der har forskellige barrierer, grader af personlige, sociale og personlige udfordringer samt forudsætninger i forhold til det at blive parat til uddannelse. Målgruppen spænder bredt fra de uddannelsesparate unge, der med en mindre indsats i løbet af kort tid er parat til uddannelse til de aktivitetsparate unge, hvor uddannelse synes uden for rækkevidde. Igennem de sidste 20 år har forskning peget på de samme problemstillinger i forhold til unge uden uddannelse. De unge har ofte problematiske forhold i familierne, de har ringe udbytte i grundskolen, de har faglige vanskeligheder, de efterlyser praksisrettet undervisning, der er behov for fokus på det sociale miljø på uddannelserne, de unge har svært ved at finde praktikpladser, de trives ikke personligt, og har behov for målrettet vejledning. Medarbejderne på ungeområdet møder de unge med en positiv forventning og en tro på at uddannelse kan lade sig gøre. Målet er at de unge mødes med empowerment tankegangen og på en måde, der skaber fremdrift og motivation for den unge på vejen mod uddannelse / job. Den indsats som de unge skal tilbydes er helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret, virksomhedsrettet, og der skal arbejdes med fælles mål/delmål på tværs af afdelinger og forvaltninger. Dette forudsætter klare samarbejdsaftaler med 11

12 uddannelsesinstitutionerne/eksterne samarbejdspartnere, og ikke mindst klare arbejdsgange internt i Jobcenter Esbjerg. Ungeområdet har konstant fokus på at tilpasse og optimere tilbud og aktiviteter til de forskellige målgrupper i Jobcentret og dette i samspil med både erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne dog er det vigtigt at understrege at uanset hvor meget der tilpasses og optimeres, så er der ikke et quickfix, idet mange unge har meget komplicerede problematikker, og har brug for hjælp til at komme i uddannelse og beskæftigelse i kortere og længere perioder. På ungeområdet vil vi i 2019 med udgangspunkt i STARS evidensbaserede anbefalinger om indsatsen for såvel de uddannelsesparate som de aktivitetsparate have fokus på: Uddannelsesafklaring i det ordinære uddannelsessystem Hjælp til at overvinde konkrete barrierer af faglig eller social karakter Tilknytning til ordinære arbejdspladser som trædesten til uddannelse Arbejde med den unges netværk, tro på egne evner samt meningsfuldhed. I august 2019 træder den nye Forberedende Grund Uddannelse (FGU) i kraft som et nyt tilbud til unge under 25 år, der ikke har en uddannelse og ikke er i job. FGU skal forberede de unge til uddannelse og træder i stedet for en række af de tiltag, der nu gennemføres på produktionsskoler og VUC. Jobcentret vil aktivt gøre brug af det nye tilbud, der hvor det vurderes at være den bedste mulighed for en ung uden uddannelse. Fokusområder i 2019 uddannelsesparate unge Alternative veje til uddannelse, med særligt fokus på praktiske og arbejdsmarkedsrettede forløb. Jobcentret vil have fokus på at finde alternative veje til uddannelse for de unge, som ikke umiddelbart har kvalifikationerne og motivationen til et ordinært uddannelsesforløb. Det kan fx være via opkvalificerende forløb på AMU, TAMU, produktionsskolerne mv., eller via ordinært arbejde. Jobcentret har også særligt fokus på at udnytte mulighederne for Ny Mesterlære, og på at udnytte EGU ordningen endnu bedre. Unge med misbrugsproblemer, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer skal hjælpes tættere på uddannelse. Særligt via et styrket tværfagligt samarbejde med blandt andet psykiatrien, misbrugscentret og andre aktører på sundhedsområdet. Og via etablering af flere fleksible forløb, hvor behandling og uddannelsesforberedende tiltag kombineres. Brobygningsforløb mv. for de uddannelsesparate unge med få barrierer. Jobcentret fortsætter samarbejdet med kommunens uddannelsesinstitutioner om at tilbyde og videreudvikle brobygningsforløb og andre tilsvarende forløb, der skal klæde de uddannelsesparate unge på til det ordinære uddannelsessystem. Der er særligt fokus på at sikre, at de unge får et godt kendskab til mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse. Unge skal fastholdes i uddannelse. Jobcentret fortsætter den fokuserede indsats for at følge de unge tæt i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse, så de kommer godt i gang og fastholdes på uddannelsen. 12

13 Her er der særligt fokus på unge, der vurderes at være i særlig risiko for at falde fra uddannelsen fx unge, der tidligere har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger. Tilgangen til uddannelseshjælp skal bremses. Jobcentret samarbejder med skoleafdelingen om at sikre gode overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse, så ingen unge falder ud af skolesystemet. Målet er samtidig, at unge allerede i grundskolen får et godt kendskab til lokale virksomheder og til de mange muligheder på arbejdsmarkedet, så de har forudsætningerne for at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. For de unge mellem 15 og 17 år, som ikke er i gang med en uddannelse, sætter jobcentret ind med vejledning og tilbud om uddannelsesforberedende forløb, blandt andet den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Forsøg med tidlig og hyppig indsats for unge på uddannelseshjælp 4. Jobcentret vil i 2019 gøre et forsøg med en tidlig og håndholdt indsats for at få en gruppe unge hurtigt i job eller uddannelse. Nogle medarbejdere får ansvaret for en mindre gruppe af unge og får derved mulighed for at holde en meget tættere kontakt og for, at antallet af forskellige fagpersoner omkring den unge bliver begrænset mest muligt. Indsatsen skal have fokus på unge, der starter på offentlig forsørgelse allerede som årige og andre med forholdsvis kort varighed på offentlig forsørgelse. Fokusområder i 2019 Aktivitetsparate unge De aktivitetsparate unge har ikke de nødvendige forudsætninger ofr at starte på en uddannelse og har barrierer af en tyngde, som betyder, at de ikke kan forventes at blive parate til at begynde på en uddannelse inden for et år. Barriererne kan være kombinationer af mangelfulde faglig forudsætninger, psykiske eller psykiatriske lidelser og misbrug. I indsatsen er er fokus på en hurtig afdækning af den unges barrierer, at der er en kontinuerlig indsats for gradvis at nedbryde den unges barrierer og at samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger og med regionen om indsatsen. Indsatsen kan blandt andet være: Sammenhængende indsats via relationel koordinering. For de aktivitetsparate unge kan vejen til uddannelse være lang. Jobcentret har ansvaret for at tilrettelægge en koordineret, tværfaglig indsats, der skal hjælpe den unge til at overkomme de typisk meget komplekse og sammensatte problemstillinger og bringe den unge tættere på uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen tilrettelægges altid individuelt, med afsæt i den enkelte unges behov. Ejerskab og motivation via Empowerment. Jobcentrets indsats tager afsæt i Empowerment: Chancen for succes er størst, når den unge selv får størst mulighed indflydelse på sit eget forløb og tage ansvar for fremdriften i det. Jobcentret er lydhøre over for de unges behov, og arbejder løbende for at udvikle og nytænke metoder og tiltag for at imødekomme dem. Livskompetencer til unge med funktionsnedsættelser. Jobcentret arbejder for, at alle unge med funktionsnedsættelser får kompetencer og redskaber til at leve et aktivt og deltagende liv. Alternative veje til uddannelse med særligt fokus på praktiske og arbejdsmarkedsrettede forløb. 4 Afhænger af bevilling til investeringsprojekt 13

14 Strategi 2. Virksomhederne skal have den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft Resultatmål procent af de virksomheder, der har samarbejdet med jobcentret vurderer jobcentrets indsats som enten god eller meget god Esbjerg Kommune arbejder for, at virksomhederne i Esbjerg Kommune kan få den arbejdskraft, de har brug for. Det gør vi ved: At have et godt samarbejde og en tæt dialog med virksomhederne At arbejde på at så mange unge som muligt gennemfører en uddannelse, herunder ikke mindst en erhvervsuddannelse At hjælpe ledige med at søge de ledige job At formidle ledige til job i virksomhederne At opkvalificere ledige målrettet mod virksomhedernes behov Jobcentret servicerer også virksomhederne i forbindelse med sygemeldinger, og bidrager til, at medarbejdere kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Målgrupper for indsatsen Alle private og offentlige virksomheder i Esbjerg og Fanø kommuner. Og udvalgte virksomheder uden for. Indsatsen i 2019: Effektiv rekruttering og flere gode match. Samarbejde, service og målrettet opkvalificering. Jobcentret har over de senere år opbygget et bredt og velfungerende samarbejde med kommunens virksomheder. Omfanget og kvaliteten af samarbejdet bliver hele tiden bedre. Den udvikling skal fortsætte. Og samarbejdet skal i endnu højere grad bidrage til, at virksomhedernes behov for arbejdskraft nu og fremadrettet kan imødekommes. Bane vejen for flere gode match. Og åbne op for, at endnu flere ledige kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Fokusområder i 2019 På forkant med virksomhedernes behov. Jobcentret vil være på forkant med, hvilke profiler og kvalifikationer kommunes virksomheder efterspørger. Det kræver, at vi hele tiden er opdateret på, hvordan de lokale arbejdskraftbehov bevæger sig. I 2019 vil vi følge virksomhedernes forventninger tæt, blandt andet via jobcentrets egne analyser. Og vi vil arbejde for, at vores viden om forventninger og tendenser i endnu højere grad bliver formidlet til både medarbejdere og ledige og brugt aktivt i tilrettelæggelsen af den enkelte borgers forløb tilbage til arbejde. 14

15 Der er særlig opmærksomhed på virksomheder i vækstbrancher og i andre brancher, hvor der er særlig risiko for flaskehalsproblemer. Jobcentret har etableret et energiteam for at have et særligt kendskab til behovene i denne branche. Tværkommunalt samarbejde. Hurtig og kvalificeret rekruttering. Virksomhederne i Esbjerg Kommune skal opleve jobcentret som en relevant og effektiv samarbejdspartner, når de har brug for at rekruttere nye medarbejdere. For at understøtte den ambition samarbejder jobcentret med de omkringliggende kommuner om rekruttering, jobformidling mv. Fokuseret opkvalificering af ledige. Jobcentret vil også i 2019 have fokus på at udnytte de muligheder, der er, for at opkvalificere ledige med kvalifikationer og kompetencer, der matcher virksomhederne efterspørgsel. Jobcentret vil desuden, bl.a. via Partnerskabsaftalen med Dansk Byggeri, indgå i projekter med fokus på at igangsætte målrettede uddannelsesindsatser. God virksomhedsservice. Lydhørhed, dialog og respons. Jobcentret fortsætter arbejdet for at yde kommunens virksomheder den bedste service. Vi følger løbende op på, hvordan virksomhederne opfatter os, blandt andet via servicetjek og virksomhedspaneler. Og vi tilpasser vores ydelser løbende, så de matcher virksomhedernes behov. Flere skal med i samarbejdet. Det skal være nemt, effektivt og tilgængeligt. Jobcentret vil fortsætte med at udbygge samarbejdet til endnu flere af kommunes virksomheder. Vi vil være opsøgende og går efter at komme i kontakt med alle virksomheder (med mere end 2 ansatte) inden for et år. Og vi vil være synlige i de rigtige sammenhænge. Virksomhedsrettede indsatser til ledige. Jobcentret prioriterer de virksomhedsrettede tilbud højst i beskæftigelsesindsatsen på tværs af alle målgrupper. Målrettede praktikker, løntilskudsjob mv. er effektive veje til ordinært arbejde for de ledige. Og for virksomhederne giver de mulighed for at afprøve og afklare, om der er basis for et godt match. Og et mere forpligtende samarbejde. Hvor der er behov for det, kombineres de virksomhedsrettede indsatser med kurser til de ledige. 15

16 Strategi 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsøgende Resultatmål 2019 Andelen af voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til kommunen inden for de seneste 5 år og er i job, skal ligge over gennemsnittet for hele landet Esbjerg Kommune arbejder for, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt kommer i job eller kompetencegivende uddannelse, så de bliver i stand til at forsøge sig selv, bidrage til det lokale arbejdsmarked og blive en del af det danske samfund. Målgrupper for indsatsen Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af Indsatsen i 2019: Integrationsprogram med arbejdsmarkedsfokus, fleksibilitet og fremdrift Flygtninge skal mødes med en forventning om, at de skal være selvforsørgende hurtigst muligt. Denne forventning skal bakkes op af indsatser målrettet arbejdsmarkedet. Allerede ved det første møde med jobcentret italesættes denne forventning og kravet om en aktiv deltagelse. Målet for den enkelte skal være klart defineret og bliver omdrejningspunktet for de indsatser, der iværksættes. Der samarbejdes med relevante foreninger om fælles arrangementer og projekter, der bidrager til en god integration. Alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte tilbydes et ét årigt integrationsprogram, som sigter på, at de hurtigst muligt kommer i arbejde/uddannelse og bliver selvforsøgende. Programmet kan forlænges indtil pågældende kommer i arbejde eller ordinær uddannelse, dog maksimalt i fem år. Integrationsprogrammet består af følgende grundelementer: Et introducerende virksomhedsmodul på 2 uger. Igangsættes umiddelbart efter ankomsten til kommunen og skal forberede de nyankomne til det danske arbejdsmarked. Mindst 15 timers virksomhedsrettet aktivitet per uge. Ordinært arbejde eller uddannelse, virksomhedspraktik, arbejdsmarkedsrettede kurser eller job med løntilskud. Til flygtninge med særlige behov, bl.a. for at få afdækket arbejdsmarkedskompetencer, kan særligt tilrettelagte kurser tilbud bringes i spil. De virksomhedsrettede aktiviteter kombineres med: Sprogundervisning: Tilrettelægges fleksibelt i samarbejde med udbyder, med et arbejdsmarkedsrettet sigte og under hensyn til den virksomhedsrettede indsats. 16

17 En Jobcafé. Løbende tilbud om hjælp til jobsøgning mv. Efterværn i overgangen til job/uddannelse. Tilrettelægges med afsæt i den enkeltes behov, bl.a. for at sikre fastholdelse i job eller uddannelse. Fokusområder i 2019 Flygtninge og familiesammenførte skal i gang på arbejdsmarkedet. Jobcentret arbejder for, at flygtninge og familiesammenførte så hurtigt som muligt kommer ud på det ordinære arbejdsmarked i praktik, løntilskudsjob, ordinært fuldtids- eller deltidsjob eller i uddannelse. Nye flygtninge skal efter lovgivningen hurtigt i en virksomhedsrettet indsats. Jobcentret har fokus på, at der med tiden bliver tale om ordinære job herunder særligt kombinationsforløb, hvor ordinære løntimer kombineres med virksomhedspraktik og løntilskud. Fleksibel, arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse. Jobcenter Esbjerg og udbyder af danskuddannelse udvikler i samarbejde forskellige fleksible modeller for sprogundervisning som supplement til den traditionelle 3-2 model (3 dages sprogundervisning og 2 dages aktiviteter), herunder fx virksomhedsforlagt danskuddannelse og kombineret danskuddannelse og faglig opkvalificering på AMU-center. Integration på arbejdsmarkedet via Integrationsgrunduddannelse, IGU. Jobcentret vejleder virksomheder og flygtninge/familiesammenførte i målgruppen om den nye integrationsgrunduddannelse, IGU. Jobcentret vil styrke dialogen og samarbejdet med arbejdsmarkedets parter om den optimale udnyttelse af IGU ens muligheder. Koordination og samarbejde. En lang række aktører - både i jobcentret, i resten af Esbjerg Kommune og uden for kommunen - er involveret i indsatsen for at gennemføre integrationsprogrammet og hjælpe flygtninge og familiesammenførte i arbejde. I 2019 vil vi fortsætte arbejdet for at skabe endnu bedre 17

18 koordination og sammenhæng i hele indsatsen. Medarbejderne i Integrationshuset afprøver løbende nye tiltag i fællesskab på tværs af faggrænser. I forhold til eksterne samarbejdspartnere har vi bl.a. vil fokus på at etablere konkrete samarbejdsaftaler og projekter og gennemføre events, som skaber plads til flygtninge og familiesammenførte på det lokale arbejdsmarked. Beskæftigelsesgraden blandt kvinderne er væsentlig lavere end blandt mændene. Dette ønsker vi at rette op på og møde kvinderne med samme forventning som mændene. Derfor vil vi afvikle flere forløb målrettet kvinder og de udfordringer de oplever i forhold til at komme i beskæftigelse og uddannelse. I 2018 og 2019 deltager jobcentret i et EU-projekt (RIAC) hvor brede brancherettede forløb bestående af opkvalificerende kurser og virksomhedspraktikker gennemføres. Der skal gennemføres fire forløb. De to forløb er specifikt målrettet kvinder og rettet mod service, rengøring, hotel og restauration. Disse forløb understøttes af en tværfaglig gruppe medarbejdere, der følger tæt op. 18

19 Strategi 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Strategi 6. Udsatte ledige skal have en indsats Fokusområder i 2019 jobparate kontanthjælpsmodtagere Bedre screening af barrierer og risiko for langtidsledighed. Jobcentret vil være endnu bedre til at screene ny-ledige kontanthjælpsmodtagere, så indsatsen kan fokuseres og ressourcerne prioriteres på at hjælpe borgerne hurtigt i arbejde og undgå langtidsledighed. Jobrettede samtaler med særlig fokus på mobilitet i jobsøgningen. Jobcentret fortsætter arbejdet med at kvalificere de jobrettede samtaler, som blev igangsat efter Beskæftigelsesreformen, hvor samtalen og kontaktforløbet har fået en endnu mere afgørende rolle i indsatsen. Vi vil analysere de foreløbige resultater, herunder blandt andet de lediges søgeadfærd, og iværksætte relevante forbedringer. Konkret vil vi have fokus på at øge de lediges geografiske og faglige mobilitet i jobsøgningen. Investering i at få kontanthjælpsmodtagere tilbage i job. Der sættes ekstra ressourcer ind for at få de ledige i ordinært arbejde. Et investeringsprojekt med ekstra ressourcer til hyppig kontakt og en virksomhedsrettet indsats skal tjene udgifterne til ekstra personale ind i form at sparede udgifter til forsørgelse, når de ledige går i arbejde. Hjælp til borgere omfattet af 225 timers reglen et skridt på vejen til selvforsørgelse. Jobcentret vil gøre en særlig indsats for at hjælpe de borgere, der er omfattet af reglen om mindst 225 timers ordinært arbejde per år. Blandt andet via en online portal med formidling af småjobs, tilbud om personlig hjælp til ansøgning og jobsøgning og en opsøgende virksomhedsindsats, der skal inspirere virksomhederne til at ansætte flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs. Fokusområder i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Mange aktivitetsparate borgere har langvarig ledighed, komplekse problemer på tværs af sektorer fx misbrug, kriminalitet, psykiske problemer og fysiske problemer. Førtidspensionsreformen har fastholdt mange på kontanthjælp, som tidligere ville være tildelt førtidspension. Kontanthjælpsreformen reducerede de aktivitetsparates ret og pligt til aktiveringstilbud til to uger årligt. Der er kun i begrænset omfang afsat ressourcer til at aktivere yderligere. Det har medvirket til at begrænse jobcentrets kendskab til den enkelte lediges ressourcer og barrierer og dermed til at lave en målrettet individuel indsats. Flere Skal Med. Jobcenter Esbjerg deltager i det landsdækkende initiativ Flere Skal Med. Det indebærer, at alle kontanthjælpsmodtagere med en varighed på fem år og derover skal vurderes en ekstra gang i forhold til mulighederne for at bringe dem ind på eller tættere på arbejdsmarkedet. Hvor der er grundlag for det, skal der sammen med borgeren udarbejdes en plan for en jobrettet indsats. Derudover skal det vurderes, om borgeren er i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 19

20 Det landsdækkende program udløber i august 2019, men fortsætter i Esbjerg 5 og udvides til også at omfatte en ekstra indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsborgere i udsatte boligområder, selv om de eventuelt har været på offentlig forsørgelse i kortere tid end de fem år. Tværfaglig indsats tilpasset den enkelte borgers behov. Jobcentret arbejder på tværs af forskellige fagligheder og sektorer for at øge de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der samarbejdes med Social & Tilbuds forskellige centre, således at den enkelte borger kan få en koordineret og sammenhængende indsats på tværs af fagligheder og sektorer. Der er gode erfaringer med forskellige projektsamarbejder med Kraftcenter og Misbrugscenter, og der udvikles i dette samarbejdsregi løbende nye samarbejdsformer, tværgående tilbud og forsøgsinitiativer Udviklingsforløb skal afklare og udvikle borgerens kompetencer. Jobcentret igangsætter udviklingsforløb, som skal afklare og udvikle den enkelte borgers kompetencer, så borgeren kan opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomhedsrettede tilbud. Jobcentret prioriterer virksomhedsrettede tilbud, herunder især virksomhedspraktikker til denne målgruppe, som et vigtigt redskab til at øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Investering i ekstra indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med kort tids ledighed. En investering i hyppig kontakt, opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med kort ledighed skal tjene sig ind i form af sparede udgifter til kontanthjælp. Projekt helhedsorienteret indsats. I samarbejde med Familie & Forebyggelse er der etableret et tværgående team, som i skal sætte inde over for hele familiens problemer, så familierne kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen, og forældrene på sigt kan få en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet er bemandet med fire medarbejdere - en beskæftigelsesrådgiver og en jobkonsulent fra JobAktiv og to familierådgivere fra familierådgivningen. Projektet skal samtidig tilvejebringe viden og erfaringer i Børn & Kultur og Borger & Arbejdsmarked, der kan danne grundlag for et videre arbejde med tværgående samarbejde og helhedsindsatser for udsatte familier i de to forvaltninger. Fokusområder i 2019 på tværs af målgrupper En del ledige, og herunder ikke mindst udsatte ledige, bor i områder der er omfattet af definitionerne i Regeringens handleplan Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i Det vil sige, at der er en høj andel på offentlig forsørgelse og / eller en høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. I Esbjerg Kommune falder tre boligområder inden for de kriterier, der definerer ghettoer / udsatte områder: Stengårdsvej, Hedelundgårdparken og Præstebakken / Syrenparken. Jobcentret vil i 2019 understøtte indsatsen for at undgå parallelsamfund gennem en særlig indsats for ledige i disse områder 6. I indsatsen vil der være særligt fokus på: En håndholdt indsats fra sagsbehandlere med færre borgere i sagsstammen eller eventuelt i et forsøg med at overdrage dele af indsatsen til en anden aktør 5 Afhænger af bevilling til investeringsprojekt 6 Afhænger af bevilling til investeringsprojekt 20

21 Samarbejde med 3i1, Social & Tilbud, Børn & Familie, de to projekter i området, der er støttet af Egmont fonden og Lauritzenfonden Samarbejde med virksomheder om småjob som trædesten til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Kombinationsforløb, hvor praktik i virksomheder kombineres med, at virksomheden betaler for den del af timerne, hvor borgeren udfører arbejde på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte Sprogundervisning til personer med mangelfulde danskkundskaber Opkvalificering, der matcher virksomhedernes behov 21

22 Strategi 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Socialt bedrageri handler typisk om, at en person modtager en offentlig forsørgelsesydelse uden at være til rådighed for arbejdsmarkedet, uden at medvirke til at blive arbejdsdygtig eller samtidig med, at personen arbejder sort. Jobcentret har udpeget tovholdere, som koordinerer jobcentrets interne arbejde og samarbejde med andre myndigheder om at bekæmpe socialt bedrageri. Tovholderne fungerer som kontaktpersoner for fx Team Kontrol, Skat og Udbetaling. Der er fokus på en række forskellige indsatsformer: Opfølgning på andre myndigheders kontrolaktioner fx i lufthavne af, om en borger har opholdt sig i udlandet og samtidig modtaget offentlig forsørgelse. Samarbejde med Skat om kontrolaktioner på virksomheder enten i form af, at jobcentret medvirker ved aktioner, som Skat tager initiativ til eller fælles besøg, som jobcentret tager initiativ til på baggrund af en konkret mistanke Jobcentret afholder hurtigst muligt en samtale med borgeren, hvis der er mistanke om socialt bedrageri. Her vurderer jobcentrets medarbejder, om borgeren reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis borgeren er forsikret ledig, sendes en indberetning til a-kassen, som vurderer om borgeren er til rådighed. Hvis medarbejderen er i tvivl om, hvorvidt borgeren er til rådighed, iværksættes et forløb med hyppigere kontakt og aktivering, som borgeren skal deltage i. Jobcentret er særlig opmærksom på at undlade at tilbyde virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i virksomheder, hvor der er mistanke om, at der udføres sort arbejde. Dermed forebygges, at en medarbejder, der reelt udfører sort arbejde har en lovlig grund til at være på arbejdspladsen og dermed ikke kan afsløres ved en kontrolaktion. Der indstilles konsekvent til sanktioner (ved forsikrede ledige indberetning til a-kassen), når en borger uden lovlig grund udebliver fra samtaler på jobcentret eller en virksomhed eller fra aktiveringstilbud. Der knyttes ikke resultatmål til strategien. 22