GBS GO Fysik/kemi Opfyldte mål
|
|
- Kim Lund
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GBS GO Fysk/kem Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Naturfaglge lser Stof stof Partkler, bølger strålng Energsætnng Jorden Unverset Produkton teknol mulere en afgrænset problemstllng med lgt ndhold lsesmetoders anvendelsesmulgheder begrænsnnger grundstoffer enkle kemske bndelser stoffers fysske kemske egenskaber lyd, lys farver bølgetyper, lyd- lysfænener energsætnng energmer kræfter bevægelser kræfter bevægelser fødevareprodukton nærngsstoffer tlsætnngsstoffer fødevarer Undersøgelse desgne, gennemføre evaluere lser fysk/kem ndsamle vurdere data fra egne andres lser ndsamlng valderng af data enkle reaktoner stoffer kemske reaktoner stofbevarelse typer af strålng strålng ekspermentere med energsætnng hvor elektrctet magnetsme ndgår elektrske magnetske fænener data fra målnger på atmosfæren vand, elektronsk dataopsamlng havstrømme, vandets atmosfærske fænener udnyttelse af råstoffer dele af produktonsmetoder råstoffer produktonsprocesser konkludere generalsere på baggrund af eget andres praktske nde arbejde krav tl evaluerng af lser analysere dele af stof, elektronsk dataopsamlng carbons ntrens resultatet af processer på atart nveau atkernen elektronsystemet transport lagrng af energ naturgvne menneskeskabte processer energsynng desgne gennemføre lser ressourcer ressourcebrug, depon genanvendelse desgne gennemføre lser vedrørende elektronsk dgtal styrng elektronske, smpel prrammerng transmsson af data Naturfaglg ng Stof stof Partkler, bølger strålng Energsætnng Jorden Unverset Produkton teknol anvende tl klarng af fænener med aters elektronstruktur deres kemske egenskaber, nteraktve Grundstoffernes perodesystem aters opbygnng enkle at med enkle vsualsere energsætnnger energsætnnger med bevægelser Solsystemet Unversets dannelse, herunder med smulernger teorer opbygnngen af Solsystemet, galakser Unverset med funktoner på teknske anlæg synngs-, rensnngs brændngsanlæg Modellerng anvende udvkle fysk/kem udvkle udvælge s karakterstka med repræsentatoner kemske reaktoner kemske symboler reaktonsskemaer med onserende strålng repræsentatoner atkerner strålng med elektrske dagramsymboler repræsentatoner af elektrske vsualsere vands energstrømme energstrømme desgne teknolske processer, t-baserede prrammer teknolske processer landbrug ndustr vurdere s anvendelghed begrænsnnger vurderngskrterer med stof naturen reaktoner processer centrale stof med kernekort ustable atkerners henfald, nteraktve atkerneprocesser med energsætnnger naturgvne menneskeskabte energkæder fremstlle tolke repræsentatoner af processer naturlge systemer magnetfelt, vejrsystemer klma desgne enkle teknolske løsnnger på uddrnger fra hverdag samfund metoder tl af teknske løsnnger ud fra anvendelghed begrænsnnger
2 Fysk/kem Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Perspektverng Stof stof Partkler, bølger strålng Energsætnng Jorden Unverset Produkton teknol Perspektverng perspektvere fysk/kem tl verdenen relatere ndholdet faget tl af den nære verden samfundsmæssge smulgheder aktuelle med lgt ndhold nteressemodsætnnger knyttet tl bæredygtg anvende stoffer hensgtsmæssgt hverdagen fotosyntesens brændngsprocessers atmosfærens sammensætnng egenskaber ved materaler kemkaler ændrnger atmosfærens sammensætnng anvendelsen af lyd lys medcnsk teknolsk sammenhæng skelne naturlg menneskeskabt onserende strålng udbredelse af lyd lys onserende strålngs vekselvrknng med organsk uorgansk materale dentfcere energsætnnger den nære verden vurdere ændrng energkvaltet ved energsætnnger samfundet energklder energsætnng ved produkton brug energressourcer energkvaltet lvsbetngelser bevægelser, atmosfære magnetfelt, hvordan systemer påvrker menneskets levevlkår opbygnng bevægelser klmaændrnger vejrfænener teknolsk samfunds råstoffer, processer produkt centrale teknolske gennembrud teknol ndustr landbrug, hvordan vden dskuteres udvkles processer af vurdere mljøpåvrknnger af klma samfundets brug udlednng af stoffer en perspektver udnyttelsen af kernekraft, anmatoner smulernger fssonsprocesser dskutere samfundets energsynng samfundets energbehov, hvordan ny vden har ført tl ændrnger ståelse af Jorden Unverset ståelsen af Unversets opbygnng vurdere en teknols bæredygtghed teknolers påvrknng effekt på Formdlng Argumentaton Ordkendskab Faglg læsnng skrvnng kmunkere ved brug af egnede meder metoder tl at mdle mulere en påstand argumentere den på et lgt grundlag begrundelser påstande Kmunkaton kmunkere med fysk/kem vurdere kvalteten af egen andres kmunkaton kldekrtsk mdlng af vurdere gyldgheden af egne andres argumentaton kvaltetskrterer skellge typer af argumenter lg sammenhæng mundtlgt skrftlgt udtrykke sg præcst nuanceret ved brug af fagord begreber ord begreber målrettet læse skrve tekster teksters mål struktur deres objektvtetskrav
3 Geraf Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Naturfaglge lser Demraf erhverv Jordkloden dens klma Globalserng Naturgrundlag levevlkår mulere en afgrænset problemstllng med lgt ndhold lsesmetoders anvendelsesmulgheder begrænsnnger praktsk teoretsk befolknnger byers strukturer demrafske varable bymønstre ndsamle vejrdata over td fra lokalrådet, dgtale redskaber vejr vejrfænener brugsvares vej fra ressource tl butk produktonskæder praktsk teoretsk karakterstske landskaber jordbundens undergrundens bestanddele tl landskabsdannelse Undersøgelse desgne, gennemføre evaluere lser geraf ndsamle vurdere data fra egne andres lser ndsamlng valderng af data befolknngs- erhvervss levevlkår levevlkår befolknngs- erhvervs klmaets ndflydelse på lokale globale klmazoner plantebælter landes ressourceudnyttelse handelsmønstre transportmønstre delng af ressourcer s menneskers levevlkår mulgheder udnyttelse af konkludere generalsere på baggrund af eget andres praktske nde arbejde krav tl evaluerng af lser analysere befolknngs- erhvervs på skellge gerafske nveauer gerafsk regonalserng belggenhed af lokalråder, lande verdensdele analysere naturlge globale s erhvervs levevlkår vejrsystemer, havstrømme klmanddelnger mljømæssge konsekvenser af ressourceudnyttelse handelsmønstre metoder tl konsekvenser af ressourceudnyttelse s produktons sammenhæng naturgrundlag produkton Naturfaglg ng Demraf erhverv Jordkloden dens klma Globalserng Naturgrundlag levevlkår anvende tl klarng af fænener med befolknngs, herunder med dgtale smulernger befolknngslgnngen befolknngspyramder med temakort dgtale anmatoner pladetektonk tektonske plader deres bevægelser med produktons brugsdelng, dgtale kort, der r global arbejdsdelng med dannelse af karakterstske danske landskabstyper, dgtale anmatoner dannelsen af danske landskabstyper Modellerng anvende udvkle geraf udvkle udvælge s karakterstka befolknngssammensætnng, erhvervsstruktur naturgrundlag tl llustraton af befolknng erhverv med pladetektonkkens ndflydelse på levevlkår naturkatastrofer påvrknng fra pladetektonsk aktvtet med repræsentatoner delng af fattge rge lande karakterstka ved fattge rge lande med landskabs- råstofdannelse arealanvendelse, dgtale redskaber danske råstoffers dannelse, lokalserng udvndng vurdere s anvendelghed begrænsnnger vurderngskrterer vurdere befolknngss anvendelghed tl analyse af samfunds den demrafske transtonsmodel med smulernger hovedargumenter pladetektonkteoren opbygnng den geolske med vurdere sbstands modtager- gverland bstandsmer bstandsorgansatoner med vurdere betydnngen bæredygtg af ændrnger levevlkår naturudnyttelse begrebet bæredygtghed
4 Geraf Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Perspektverng Demraf erhverv Jordkloden dens klma Globalserng Naturgrundlag levevlkår den nære verden aktuelle med lgt ndhold sammenlgne befolknngs- erhvervs skellge lande karakterstka ved befolknngsdelng erhvervsstrukturer fattge rge lande ud fra lokale problematkker knyttet tl det geolske råstofudvndng dannelse, delng udvndng af råstoffer lokale levevlkårs afhængghed af globalserng multnatonale selskaber teknolsk s drvkraft globalserng nteressemodsætnnger ved udnyttelse af nteresser knyttet tl energ råstofudvndng bæredygtg naturudnyttelse Perspektverng perspektvere geraf tl verdenen relatere ndholdet faget tl af samfundsmæssge smulgheder nteressemodsætnnger knyttet bæredygtg analysere befolknngs- erhvervss påvrknng af lokal global alderssammensætnng by- landråder analysere menneskets påvrknng af vands kulstofs problematkker knyttet tl vands kulstofs årsager tl natonale globale konflkter kulturskelle, grænsedragnnger ressourcer landes nteresser, nvolverng konflkter konflktløsnng aktuelle konsekvenser af s udnyttelse samfundsmæssge mljømæssge konsekvenser af udnyttelse af, hvordan vden dskuteres udvkles processer af analysere befolknngs- erhvervss bæredygtg krterer bæredygtg befolknngs- erhvervs løsnngsslag tl klmaændrnger global opvarmnng aktuelle klmaproblemtkker, klmateorer klma dskutere handlemulgheder af et bæredygtgt samfund krterer økolsk, økonsk kulturel bæredygtghed vurdere nteressemodsætnnger løsnngsmulgheder ved udnyttelse af nteresser natursyn knyttet tl naturudnyttelse mljøbeskyttelse Formdlng Argumentaton Ordkendskab Faglg læsnng skrvnng kmunkere ved brug af egnede meder metoder tl at mdle mulere en påstand argumentere den på et lgt grundlag begrundelser påstande Kmunkaton kmunkere med geraf vurdere kvalteten af egen andres kmunkaton kldekrtsk mdlng af vurdere gyldgheden af egne andres argumentaton kvaltetskrterer skellge typer af argumenter lg sammenhæng mundtlgt skrftlgt udtrykke sg præcst nuanceret ved brug af fagord begreber ord begreber målrettet læse skrve tekster teksters mål struktur deres objektvtetskrav
5 Samfundsfag Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Demokrat Det poltske system, retsstat rettgheder Poltske parter deolger Meder poltk EU Danmark Internatonal poltk Poltk tage stllng tl poltske lokalt globalt kme med slag tl handlnger dentfcere demokratmer andre styremer dskutere demokratopfattelser egne mulgheder deltagelse demokratet demokrat andre styremer demokratopfattelser poltske beslutnngsprocesser Danmark et stat, regon kmune dskutere demokrat retsstat (fx rettgheder plgter borgere Danmark, borgernes retsskkerhed et demokrat menneskerettgheder mv.) det poltske system beslutnngsprocesser Danmark demokrat retsstat, fx grundloven dentfcere deolsk ndhold poltske udsagn beslutnnger analysere den aktuelle parlamentarske stuaton parternes ndbyrdes placerng poltske deoler grundholdnnger poltske parter, deres grundholdnnger mærkesager hvordan meder kan anvendes tl poltsk deltagelse dskutere aktørers brug af meder tl at påvrke den poltske dagsorden beslutnnger meders anvendelse tl poltsk deltagelse meders poltk samspl beslutnngsprocesser EU Danmark dskutere aktuelle europæske poltske tl EU hovedtræk EU s beslutnnger EU poltske nden EU dskutere nternatonale organsatoners rolle konflkt samarbejde verden dskutere mål mdler dansk udenrgspoltk nternatonale organsatoner, s Danmark deltager dansk udenrgspoltk Prvatøkon brugeradfærd Velfærdsstater Samfundsøkonske Markedsøkon blandngsøkon Økonsk vækst bæredygthed Økon anvende udvkle fysk/kem dskutere rollen s bruger brugeradfærd, brugerroller brugerrettgheder opbygnngen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprncpper typer af velfærdsstater grundlæggende det økonske grundlæggende det økonske bruge begreberne udbud efterspørgsel tl at, hvordan markeder fungerer centrale prncpper markedsøkonen mulgheder vedrørende bæredygtghed økonsk vækst bæredygtg økonsk vækst prvatøkonske valgmulgheder prvatøkonske begreber dskutere velfærdsstat økonsk globalserng økonsk globalserng betydnng af økonsk globalserng det danske arbejdsmarked erhvervsstruktur arbejdsmarkeds, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel dskutere regulerng af markedskræfterne markedsøkon blandngsøkon nnovaton økonsk vækst økonsk konjunktur nnovaton
6 Samfundsfag Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Socalserng Kultur Socal dfferenterng Socale kulturelle tage stllng tl handle tl socale kulturelle socale grupper fællesskabers rolle socalserngen analysere socale grupper fællesskabers socalserng denttetsdannelse socalserng socalserng denttetsdannelse dskutere kulturs ndvder grupper analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænener kultur kulturbegreber kulturel globalserng analysere socale skelle medbegreber socal dfferenterng socale ulgheder Danmark verden med begreber data socal dfferenterng lse målng af socal lghed ulghed Undersøgelsesmetoder Formdlng Spr skrftspr Inmatonssøgnng Statstk Samfundsfaglge metoder anvende samfundsfaglge metoder dentfcere, mulere gennemføre enkle lser af samfundsmæssge samfundsfaglge lsesmetoder mdle resultater af en gennemført lse brug af kulturteknkker dgtale meder tl mdlng sprlgt nuanceret udtrykke sg samfundsfaglge samt målrettet læse skrve samfundsfaglge tekster fagord begreber samt samfundsfaglge teksters mål struktur fnde relevante klder nmatonssøgnng, dgtale meder tolke enkel statstk typer af statstske fremstllnger
7 Bol Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Undersøgelser Evoluton Økosystemer Krop sundhed Celler, mkrobol boteknol mulere en afgrænset problemstllng med lgt ndhold lsesmetoders anvendelsesmulgheder begrænsnnger organsmers systematske tlhørs bolsk systematk klassfkaton organsmers lvsbetngelser organsmers lvsfunktoner fødens sammensætnng energndhold, herunder med dgtale databaser kroppens nærngsbehov energsætnng celler mkroorgansmer celler mkroorgansmers opbygnng Undersøgelse desgne, gennemføre evaluere lser bol ndsamle vurdere data fra egne andres lser ndsamlng valderng af data organsmers tlpasnng tl levesteder organsmers morfolske, anatske fysolske tlpasnnger organsmers lvsbetngelser skellge botoper, kontnuerlg dgtal dataopsamlng mljøfaktorer skellge botoper bevægeapparat, organer organsystemer ud fra bolsk materale menneskets bevægeapparat, organsystemer regulerng af kroppens ndre mljø celler mkroorgansmer ud fra bolsk materale celler mkroorgansmers vækst vækstbetngelser konkludere generalsere på baggrund af eget andres praktske nde arbejde krterer evaluerng af lser organsmers tlpasnng s reakton på mljøandrnger mljøandrngers påvrknng af organsmers fænotyper genotyper sammenlgne græsnngs- nedbryderfødekæder skellge botoper fødekæder, fødenet opbygnng sætnng af organsk stof sundhedsmæssge krop, kost moton, dgtale redskaber faktorer med kropsfunktoner, sundhed kondton mkroorgansmers funkton skellge mljøer mkroorgansmers betydnng tl mennesker Naturfaglg ng Demraf erhverv Jordkloden dens klma Globalserng Naturgrundlag levevlkår anvende tl klarng af fænener ng med arters over td grundlæggende evolutonære mekansmer med stoffers stoffer bolske med funktonen af n skelet, muskler, sanser nervesystem stmul respons med skellge cellers bygnng, funkton merng, herunder med dgtale prrammer dyre- planteceller Modellerng anvende vurdere bol vælge efter mål karakterstka ved med mljøandrngers påvrknng af arters faktorer med arters opståen med af energstrømme energkrævende lvsprocesser hos organsmer med reprodukton det enkelte menneskes menneskets reprodukton fra undfangelse tl død med dna s funkton, herunder med dgtale prrammer celledelng protensyntese vurdere s anvendelghed begrænsnnger vurderngskrterer vurdere anvendelghed begrænsnnger ved arters vurderngskrterer evolutonære med energstrømme stof af stof energstrømme med kroppens svarsmekansmer faktorer, der påvrker menneskets svarsmekansmer med arvelghed arvelghed genetk
8 Bol Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Perspektverng Evoluton Økosystemer Krop sundhed Celler, mkrobol boteknol Anvendelse af Perspektverng perspektvere bol tl verdenen relatere ndholdet faget tl af den nære verden samfundsmæssge smulgheder aktuelle med lgt ndhold nteressemodsætnnger knyttet tl bæredygtg dskutere konsekvenser af mljøpåvrknnger genmanpulaton tl evolutonær mljøpåvrknnger genmanpulatons mulge ndflydelse på evoluton sammenlgne karakterstske danske udenlandske årsager vrknnger af naturlge menneskeskabte ændrnger klmaets betydnng bolske, gerafske fyssk-kemske s påvrknng af sundhed, lvsstl levevlkår hos sg selv mennesker andre verdensdele mljø- sundheds lokalt globalt sundhed, lvsstl levevlkår bolske baggrunde sundheds- erhvervsmæssg anvendelse af boteknol koble bolske processer tl anvendelser nden boteknol anvendelse af boteknoler erhverv bolske processer knyttet tl boteknol sammenlgne konventonelle økolske produktonsmer dskutere nteressemodsætnnger bundet med bæredygtg produkton dyrknngsmers afhængghed af ndflydelse på prncpper bæredygtg produkton, hvordan vden dskuteres udvkles processer af dskutere mljøpåvrknngers bodverstet bodverstet dskutere aktuelle løsnngs- handlngsslag relaterede nteressemodsætnnger tl mljø- sundheds den bolske baggrund ebyggelses helbredelsesmetoder mulge dele rsc ved anvendelse af boteknol nteressemodsætnnger relaton tl boteknol dskutere løsnngs handlngsmulgheder ved bæredygtg udnyttelse af lokalt globalt naturvaltnng Formdlng Argumentaton Ordkendskab Faglg læsnng skrvnng kmunkere ved brug af egnede meder metoder tl at mdle mulere en påstand argumentere den på et lgt grundlag påstande begrundelser Kmunkaton kmunkere med bol vurdere kvalteten af egen andres kmunkaton kldekrtsk mdlng af vurdere gyldgheden af egne andres argumentaton kvaltetskrterer skellge typer af argumenter lg sammenhæng mundtlgt skrftlgt udtrykke sg præcst nuanceret ved brug af fagord begreber ord begreber målrettet læse skrve tekster teksters mål struktur deres objektvtetskrav
Fysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereEleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter
Kpetenceråde Efter klassetrn Efter 7. klassetrn Efter 9. klassetrn Mundtlg deltage korte og enkle samtaler konkrete hverdagsemner på deltage kortere samtaler og gve korte, fremstllnger af almndelge stuatoner
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereEleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrn Efter 5. klassetrn Efter 7. klassetrn Efter 9. klassetrn Alsdg deltage aktvt basale, alsdge leg anvende, sprakss anvende udvklng af anvende komplekse bevægelsesmønstre
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereEleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer
Fagformål for faget Eleverne skal faget udvkle kropslge, slge, socale og personlge kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab tl alsdg skultur og udvkle lyst tl bevægelse. Idrætsfaget skal gve eleverne erfarng
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereA rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016
A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereVerdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst
Verdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst Lærervejledning Indledning målgruppe Verdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst er et interaktivt læremiddel til web ipad
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Læs mereEfterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1).
VELFÆRDSTEKNOLOGI PROCESBESKRIVELSE Efterår 2013 : Status på gangværende aktvteter nden for velfærds, der leder frem mod strateg 2020 mål, (skema 1). Tds- procesplan for uddannelsens ndsatsområder ndenfor
Læs mereVejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv
GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereEleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter
Fagformål for faget Eleverne skal faget udvkle sproglge, tekstmæssge og nterkulturelle kpetencer, således at de kan anvende natonalt og globalt deres aktuelle og fremtdge lv. Eleverne skal udvkle deres
Læs mereDanmarks råstoffer. Forløbsvejledning. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner
Danmarks råstoffer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet omfatter 9 korte fagtekster, der alle omhandler de råstoffer, som findes i Danmarks undergrund eller på havbunden i danske
Læs mereÅrsplan i geografi klasse
32 34 Den blå planet Den blå planet vand som en betingelse for liv på Jorden. vands grundlæggende fysiske egenskaber. hovedtrækkende i vands kredsløb på Jorden. på vandets landskabsformende kræfter, herunder
Læs mereUndersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2017-18. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lær: Jakob Lassen (JL) Forord tl matematk. klasse. Matematkundvsnngen. klasse vl tage udgangspunkt matematkbogen, for. klasse samt den dtlhørende arbejdsbog
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereIndledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]
Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Devoteam Consultng A/S Lautrupsgade 13 DK-2100 Copenhagen Copenhagen, Denmark Tel +45 20 45 07 00 Fax +45 39 43 07 77 E-mal nfo@devoteam.dk www.devoteam.dk 13-08-09 Blag 1: Projektbeskrvelse Assstance
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereNaturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge
Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereOPI virksomhedsinvolvering:
18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk
Læs mereSynopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereNatur/teknologi Fælles Mål
Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereTOP-UP BACHELOR OG PROFESSIONSBACHELOR (PBA)
TOP-UP BACHELOR OG PROFESSIONSBACHELOR (PBA) TOP-UP & PBA BYG VIDERE PÅ DIN ERHVERVSAKADEMI UDDANNELSE MED EN PROFESSIONS BACHELOR! Har du lyst tl at starte på en af vores professonsbacheloruddannelser?
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold. Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere
Læs mereForsknings- og udviklingsprojekter i læreruddannelsen
Forsknngs- og udvklngsprojekter Nyorganserng af matematkddaktske projekter Sde 2 Formål med har tl opgave at Udvkle, støtte og formdle ntatver, der øger kvaltet, nteresse og kompetence arbejdet med matematkundervsnng
Læs mereNim Skole og Børnehus
Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereÅrsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne 32 Introuge 33 - Færdsel 35 Kompetenceområder/mål Færdselslære Trafikal adfærd Egen sikkerhed Ansvar Færdigheds-og vidensmål færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. reducere risiko for tilskadekomst
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold. Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereFABRIKANT AF KEDLER TIL INDUSTRIEL, KOMMERCIEL OG FJERNVARMEBRUG. I Europa siden 1935
FABRIKANT AF KEDLER TIL INDUSTRIEL, KOMMERCIEL OG FJERNVARMEBRUG I Europa sden 1935 OLIE & GASKEDLER I ole & gas sortmentet tlbyder v følgende kedler 3 - træk varmtvandskedler, kanal røgrørskedler 3 -
Læs mereFOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD
PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand
Læs mereSamarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet
BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mereViden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!
Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter
Læs mereÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereIndustrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling
Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereEksempel på Årspian. fra. EMU. Beowuif undervisningsforløb for 6. årgang på 6 uger. (Del af årspian). Pianiægningsskerna for historief01 Øb.
I 4* 7 r 17 1 t Eleven kan Kompetence sammenhæng BeowulE UdarbejdabS Bahn 28042015 område(r) og kompetence-mål egne p perspektvere Eleven kan Hstorebrug Eksempel på Årspan fra Panægnngsskerna for hstoref01
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs mereErhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014
Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse
Læs mereNatur/teknologi. Måloversigt
Natur/teknoli Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget natur/teknoli udvikle kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknoli
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mere½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte
½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den
Læs mereIntegrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog
Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed
Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereBiologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.
Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,
Læs mereMiljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S
Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk
Læs mereÅrsplan Biologi 8. klasse 2011/2012
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,
Læs mereSamfundsfag Årsplan 15/16
Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet
Læs mereÅrsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014
Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke
Læs mereForberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave
MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.
Læs mere! En model er en afbildning af et system. ! Modellen er ikke virkeligheden!! Modeloutput. system afgræ nsning. ! To formål: Andre.
Metodelære 2: Modellerng! Indhold:! Om og ng! Et ngseksempel! Gruppeopgave : Modeller jeres projektarbejde HVAD er en model?! En model er en afbldnng af et system! Modellen afblder systemet med en vs nøjagtghed
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter/ samfundsfag Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Privatøkonomi Velfærdssamf undet Danmark i verdenen Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske
Læs mereÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 8
Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereIntern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)
Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole () i forhold til Undervisningsministeriets læseplan for 7.-9. klasse 2015/16 (Se Nøgle og Konklusion side 4 og Handlingsplan side 5) De levende organismer
Læs mereLærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed
Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)
Læs mereBiologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole
Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.
Industri, 9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleven får viden om forbrugsvarer og deres 1. Eleven kender til varer, deres oprindelse Eleven kan praktisk
Læs mere