PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Herning Kommune Børnehuset Molevitten PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 7 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 16 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 18 6 AFSLUTNING 19

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Børnehuset Molevitten er underlagt dagtilbudsloven hvor i de pædagogiske læreplaner er beskrevet: 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år og til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Læreplanerne skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer og beskrive hvordan der arbejdes med børnemiljøet. Personalet har i hver afdeling (efter alder) beskrevet mål, tiltag og tegn for hvert område og skal til hvert projekt/tema lave En "planskema" som styringsredskab. Hvert år arbejdes der fokuseret med de 6 læreplanstemaer i 4-8 uger af gangen. Illustration 1

4 1.2 Værdier Dagtilbuddets værdier Børnehuset Molvitten en selvejenede daginstitution i Herning kommune. Det betyder at vi er underlagt Herning kommunes 4 oveordnede værdier: Udfoldelsesfrihed, økonmisk sans, professionalisme og god dømmekraft. Derudover bygger Molevittens pædagogik og samarbejde på værdierne; Anerkendende fællesskaber, udfordrene udvikling og et positivt livssyn. Vi ønsker at være en institution, hvor alle skal føle sig tilpas i fællesskabet, hvor den enkelte skal føle sig set, hørt og forstået. Vi ønsker at styrke barnets hele udvikling med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og hvor der er rum for forskelligheder og plads til udvikling i personalegruppen. Og hvor alle ansatte, børn og forældre mødes med positivitet, engagement og høj faglighed. 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Sikre at børnenes anerkendes og respekteres som de personer de er og at de oplever at hører til. 2. Princip: Der bruges et både anerkendende og nuanceret sprog i forhold til det enkelte barn 3. Princip: Vi ønsker at sikre børnenes læring og fantasi, gennem aktiviteter og indbydende læringsrum. 4. Princip: Alle skal inkluderes i hverdagens rytme og aktiviteter. 5. Princip: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets nærmeste udviklingstrin. 6. Princip: Alle børn præsenteres for dialogisk læsning. 7. Princip: Børnene skal prænsenteres for et aktivt udeliv. 8. Princip: Der er formuleret en kostvejledning. 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse

5 Børn har ret til og behov for en hverdag, hvor der lægges vægt på et æstetisk miljø hvor indretningen inspirere og invitere til udvikling og læring. Hvor de fysiske rammer er fleksible, foranderlige og udfordrende som grobund for et godt og trygt læringsmiljø. Vi tror på at børn lærer bedst af engagerede, synlige og inspirerende voksne. Hvor de voksne såvel som børnene skal bevæge sig ud af komfortzonen. Vi skal turde udfordre os selv og hinanden. Vi voksne har forståelse for at børnene lærer på forskellige måder og i forskellige hastigheder, nogle børn har behov for at se på, andre at være med. Nogle børn har behov for at voksne går foran, andre at voksne er ved siden af, andre igen at vi er lige bagved, så når udfordringerne bliver lidt for farlige er vi der til at støtte og guide. Nogle gange skal læringen tage udgangspunkt i børnenes interesser, andre gange skal børnene præsenteres for noget nyt og anderledes. Børnene lærer ikke kun af de voksne, de lærer rigtig meget af hinanden, derfor skal der være mulighed for aktiviteter på tværs af alder, køn, talenter og evner. Der skal være rum og plads til at børnene kan gå på besøg hos hinanden. Børns læring er et fælles ansvar mellem forældre og personalet, dette sikres gennem et godt forældresamarbejde. De voksne i Molevitten er sammen med børnene mange timer om dagen og ser børnene i andre sammenhænge end forældrene gør derhjemme. Personalet i Molevitten er ansvarlige for dialogen med forældrene. Illustration 2

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål Børnegruppen generelt: Vi vil gennem arbejdet med de 6 læreplans temaer sikre, at barnet præsenteres og udfordres på alle dets udviklingsområder. Vi vil sikre at barnets læring understøttes. Vi vil støtte barnet ud fra dets potentialer og kompetencer, samt medvirke til at præsentere barnet for nyt; for derved at udfordre barnet og skabe grund for udvikling. Vores mål er at ruste barnet til livet...til også at kunne klare modgang. For alle børn gælder, at de skal blive så dygtige de kan og være en del af fælleskabet. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Alle børn skal behandles forskelligt - for at behandle dem ens". Vores mål er at børn med sælige behov inkluderes i videst mulig omfang. For at det kan lykkes tages der i planlægningen højde for barnets kompetencer, gruppestørrelse/sammensætning og aktivitetens varighed. I selve aktiviteten guides og støttes barnet, så gennemførelsen opleves af barnet som en succes. Anekendelse er grundlaget for det inkludernede miljø. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vejen til fællesskabet bygger rigtig meget på anerkendelse. Vi er meget opmærksomme på, hvorledes vi taler med og om barnet. Da barnets positive historie har stor betydning for barnets trivsel og videre udvikling. Vi vægter højt de venskaber der opstår mellem børnene og er meget opmærksomme på at alle mindst har en god ven og meget gerne flere. Dette gøres forældrene opmærksomme på og kan derved også støtte op om venskaberne. Så vidt det overhovedet er muligt, er alle børn med til de samme (aldersvarende) aktiviteter, men er dette ikke muligt i forhold til barnets formåen, tilbyder vi alternative aktiviteter og gerne for en lille gruppe. Alt uddannet personale, ledelsen og medhjælpere med længere anciennitet gennemgået Herning model dagtilbud. Det er et uddannelsesforløb som tager afsæt i DUÅ - en positiv, anerkendende og relationel tilgang, hvor der er fokus på trivsel, relations opbygning og problemløsning.

7 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats Vi har en sprogvejleder i hver børnehaveafdeling, som guider og vejleder personalet i ny viden og tiltag og som er behjælpelig med handleplaner for de børn der ligger i fokuseret indsats. Det er stuens personale der varetager alle sprogvurderinger, som gælder alle 3 årige og igen ved 5 år, hvis barnet har scoret særlig eller fokuseret indsats. Når børnene ud fra vurderingen, skønnes at have brug for særlig indsats danner vi sproggrupper for de tosprogede, aldersopdelt og med max 4 i hver gruppe. De tilbydes 3x½ time ugentlig sprogstøtte. Danske børn der har brug for særlig støtte tilbydes sprogaktiviteter og dialogisk læsning. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng På Trekløveren vi har plads til alle vore vuggestuebørn i børnehaven, hvilket giver mulighed for en anden glidende overgang, med små besøg. I de to andre børnehaver modtager vi børnene både fra andre vuggestuer og fra dagplejen. I denne overgang bruges bladet " Se hvad jeg kan", der er få gange besøg fra dagplejen med barnet og ellers det som altid forældrene der besøger den nye børnehave, sammen med barnet. I alle overgange videregives barnets "historie" og kort udviklingsbeskrivelse til de modtagende pædagoger. Når børnehaven modtager børn med særlige behov, fra dagpleje eller vuggestue, afholdes et udvidet overleveringsmøde, hvor forældrene og evt. CBF pædagoger kan deltage. Børnehuset Molevitten har i samarbejde med skolen formuleret følgende mål for overgangen: - Et anekendende menneskesyn. - Engagement. - Fælleskab og helhed. For at de enkelte barn oplever en så god skolestart som muligt, tilstræber vi at, at de voksne omkring det enkelte barn har en fælles viden: At det som har virket for barnet bliver også bliver videre formidlet. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng

8 Molevitten består at 3 integrerede huse, hvor alderen på børnene er lidt forskelligt. I afdeling Trekløveren er der vuggestue, børnehave og fritidshjem. I afdeling Ny Møllevej er der børnehave, fritidshjem og klub og på Paletten er der børnehave, fritidshjem, klub og specialgruppe for skolebørn. Ens for alle 3 huse er, at såfremt forældrene ønsker det, bestræber vi os på at børnene bliver i det samme hus i de år børnene har brug for pasning. Mellem overgang fra vuggestue til børnehave og fremad er vi opmærksom på at børnene kommer på besøg, der hvor de fremadrettet skal være. Vi priotere at venskaber følges ad, de møder deres nye voksne på legepladsen og til fælles arrangementer (fællessamlinger, musik på tværs, emneuger og andre arrangementer). Børnehaveforældrene har et "forældreråd" som bygger på "Kendskab giver venskab", De laver 1-2 arrangementer for børn og forældre, årgangsvis; således at både børn og forældre er bedst mulig rustet til overgange og skolestart. Der er udarbejdet en folder til forældrene om skoleparathed. Der afholdes besøgsdage på skolen. Primær pædagogerne deltager i et overleveringsmøde, før sammensætningen af klasserne sker. Ledelsen i Molevitten og Vestervangsskolen afholder 4 årlige møder. Illustration 3

9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Børnehuset Molevitten har ialt 3 børnehaveafdelinger og 3 førskolegrupper. Familierne er overvejende danske, og antallet af familier med anden etnisk baggrund, er lidt forskelligt fordelt. For hver 20 børn er der som udgangspunkt ansat 2 pædagoger og en medhjælper på timer. Vi har desuden løbende studerende fra pædagogseminariet, pædagogisk assistentelever fra Social og sundhedsskolen, samt en række personer i jobtræning. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: I 2017 og 18 vil hvert tema blive arbejdet med koncentreret i 1-2 måneder i alle børnehave og førskolegrupper. Vi vælger også i 2018 og frem til de nye pædagogiske læreplaner træder i kraft, at have fokus på temaerne i en fastlagt turnus henover året. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Iagttagelser/observationer Fortællinger lagt ud på NEM børn Informationer på tavler Tegninger og plancher

10 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE Sprogvurderinger Kvalitetsrapporten 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi har først og fremmest brug for at sætte fokus på vores måde at indsamle dokumentation på, og hvorledes vi bliver bedre til at evaluere fremadrettet. Vores evalueringer skal fremover, synliggøre hvilke erfaringer vi har gjort os og hvad vores refleksioner skal udmøntes i, af nye eller tilrettede pædagogiske tiltag. Der gøres løbende iagttagelser og observationer som drøftes på gruppemøderne. Her justeres på forløbet ud fra Smtte/Planskema. Illustration 4

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Det er vigtigt for os at medvirke til, at gøre alle børn til små selvstændige individer, som kan indgå i et socialt sammenhæng med andre børn og voksne. Vi vil arbejde for at alle børn føler sig set, respekteret og værdifulde. Børn med særlige behov: Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og at dette afspejles i beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter. Således er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Vi vil arbejde for at alle børn hver dag føler sig set, føler sig respekteret og føler sig værdifulde. Målet er: At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selv erkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser, og hjælpe dem at respektere og ankende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. Børn med særlige behov: At barnet i videst mulig omfang støttes således, at det kan opleve fælleskabet i institution, skole og samfund. At bryde negative sociale arv, hvor én sådan er tilstede. At give barnet selvværd og selvtillid. At barnet kan indgå i positive sociale relationer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børn som selv tager initiativ til leg. 2. Tegn: Børn som er trygge og hviler i sig selv - lege alene. 3. Tegn: Børn som kan begynde at fravige egne behov og vise empati. 4. Tegn: Børn som respektere flertals beslutninger.

12 5. Tegn: Børn som vente på tur og løse en konflikt verbalt. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vise barnet interesse og gennem anerkendendelse styrke dets selvbevidsthed og selvværd. 2. Tiltag: Anerkende barnets følelser og støtte dem i, at sætte ord på egne og andres handlinger. 3. Tiltag: Barnet skal have mulighed for at ytre sine ideer, ønsker og meninger overfor børn og voksne. 4. Tiltag: Gribe børnenes ideer og sammen videre udvikle legen eller aktiviteten. 5. Tiltag: Vi arbejder for at have en god forældrekontakt, for sammen at kunne støtte barnet i dets udvikling. 6. Tiltag: Vi tager barnet alvorligt og overholder de aftaler vi indgår. 7. Tiltag: Vi vil skabe rammer hvor barnet har frihed under ansvar, med vejledning fra kyndige voksne 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Ved sociale kompetence forstår vi: evnen til at etabler fælleskaber med andre, at føle og udtykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem indvidet og hensynet til fælleskabet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til. Give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier og hvor ingen holdes udenfor. Lære børnene at være aktive deltager i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. Lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksen ansvar. Sikre at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne. Skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltager i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børn der oplever sig som værdifulde i gruppen og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab.

13 2. Tegn: Børn der tager hånd om hinanden og finder glæde ved at være sammen. 3. Tegn: Børn der danner gode og nye venskaber. 4. Tegn: Børn der har et stabilt forhold til både voksne og kammerater, samt gode legerelationer. 5. Tegn: Børn der anerkendes og respekteres som dem de er. 6. Tegn: Børn der deltager aktivt i fælleskabet. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi vil støtte og respektere de legerelationer og venskaber som børnene vælger eller fravælger. 2. Tiltag: Vi vil give børnene opgaver der handler om at samarbejde. 3. Tiltag: Vi vil lære barnet om de sociale spilleregler,og voksne skal være gode og tydelige rollemodeller. 4. Tiltag: Vi vil med ord og handling mindske drillerier og mobning. 5. Tiltag: Vi vil give børnene mulighed for medindflydelse, så barnet får lyst til at tage et medansvar. 6. Tiltag: Vi vil lære børnene turtagning, lytte til og hjælpe hinanden. 7. Tiltag: Give børnene redskaber til at indgå en social sammenhæng 8. Tiltag: Vi vil inddrage børnene i mulige demokratiske beslutningsprocesser. 9. Tiltag: Vi vil lære børnene at aflæse og forstå andres følelser 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Ved sproglig udvikling forstår vi; Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. Samt kendskab til eksistensen af IT/medier. Et vigtigt element i vores sprogarbejde er dialogisk læsning. Denne metode ligger op til, at børnene i mindre grupper introduceres til den samme bog flere gange kort efter hinanden. Der arbejdes meget med at nuancere sproget og skabe sammenhæng mellem ord og handling/emne. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og daglige aktiviteter. Udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Støtte og udvikle børnenes interesse og nysgerrighed for tegn og symboler, bogstaver, rim, remser og rytmer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

14 1. Tegn: Børn der viser interesse for kommunikation, bogstaver, ord og billeder. 2. Tegn: Børn der bruger sproget til at kommunikere med og til konfliktløsninger. 3. Tegn: Børn der gerne vil "lege" med sproget. 4. Tegn: Børn der gerne vil afprøve og tilegne sig nye ord. 5. Tegn: Børn der er fortrolige med brugen af computere. 6. Tegn: Børn og voksne der skærper opmærksomheden for sproget TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi benævner/sætte ord på genstande, børnenes og egne handlinger. 2. Tiltag: Vi læse højt, og bruger dialogisk læsning. 3. Tiltag: Vi præsentere og synliggøre tal, bogstaver og tegn for barnet. 4. Tiltag: Vi tilstræber at børnene har tilgang til computer og alderssvarende lærerige PC spil. 5. Tiltag: Vi støtter barnet i at sætte ord på handling, følelser, konflikter og oplevelser i hverdagen. 6. Tiltag: Vi øver mundmotorik gennem forskellige lege. 7. Tiltag: Vi griber barnets sproglige initiativ og følger op. 8. Tiltag: Vi udvikler barnets ordforråd gennem aktiviteter og giver dem ro til at ytre sig i samlinger. 9. Tiltag: Vi sikre at der er adgang til alderssvarende bøger. 10. Tiltag: Informere og inddrager forældrene. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Under dette punkt er nøglebegreberne; Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet. At beheske og praktisere fin- og grovmotoriske bevæglser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børns fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Aktiviteterne er tilrettelagt i forhold til den enkelte gruppe, børnenes alder og kunnen. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Aktive børn, de tør bruge sig selv og sin krop i aktiviter, så som leg, musik og bevægelse.

15 2. Tegn: Aktive børn som selv igangsætter fysiske aktivitete og lege. 3. Tegn: Børn der er glade for udelivet og for at bevæge sig. 4. Tegn: Børn der viser interesse for og benævner sund mad. 5. Tegn: Børn der gerne vil det finmotoriske; klippe, tegne, lægge puslespil mm. 6. Tegn: Børn der på eget initiativ selv vasker hænder. 7. Tegn: Forældre der viser interesse, og støtter op om tiltagene. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Barnet skal have mulighed for fysiske udfordringer, inde som ude. 2. Tiltag: Voksne skal være inspirerende der støtter og udfordre barnet. 3. Tiltag: Børnene skal helst ud hver dag. 4. Tiltag: Børnene skal lærer almindelig håndhygiejne i forbindelse med måltider og efter toiletbesøg. 5. Tiltag: Børnene skal have et kendskab til sund og alsidig kost. 6. Tiltag: Vi vil skabe inspirerende rammer, både i forhold til fysiske rum og kvalitetsbevidst materialevalg. 7. Tiltag: Forældrene inddrages via forældreopgaver. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Nøgleordene respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give børnene mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt og for naturen og miljøet. At børnene skal kunne erfare naturen med alle sanser og se den som et rum for leg og fantasi, et rum for både stille og "vilde" aktiviteter. At børnene kan få mange forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener. Og for at udforske naturen. At børnene oplever og giver udtryk for de følelser og tanker, de får i forbindelse med at være i naturen. At børnene opnår logisk tænkning og kendskab til vægt, form og tal. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børn de er glade for at være ude, uanset vejr og vind. 2. Tegn: Børn der vise forståelse for miljøet og som passer på naturen.

16 3. Tegn: Børn der undre sig og som viser interesse for naturfænomener. 4. Tegn: Børn der viser interesse for og kendskab til vægt form og tal. 5. Tegn: Børn der aktivt bruger deres kendskab til vægt, form og tal. 6. Tegn: Børn der kan bruge begreber der omhandler natur og naturfænomener. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Turer ud af huset og sætte fokus på natur og miljø i projekter. 2. Tiltag: Give børnene mulighed for at søge viden via bøger og IT. 3. Tiltag: Naturen bruges til bevægelse og læring. 4. Tiltag: Vægt, form og antal tænkes ind i såvel planlagte som spontane aktiviteter. 5. Tiltag: Vægt, form og antal tænkes ind i mateiale, legetøj og spil. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi vægter at børnene får kendskab til forskellige kulturelle udtryksforme og værdier, udvikling og brug af deres sanse via musik, tegnig, dramatik og ler m.v. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene respektere hinanden uanset deres indbyrdes forskelligheder. 2. Tegn: Børnene genkender de danske traditioner og højtider. 3. Tegn: Børnene benytter på eget initiativ, de tilgængelige materialer og læringssrum.. 4. Tegn: Børnene give udtryk for egne ønsker og holdninger. 5. Tegn: Børnene vil gerne ud-af -huset og i værkstederne.

17 6. Tegn: Børnene arbejder fantasifuldt og skabende. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi vil møde børnene med værdiene; anerkendelse, respekt, accept, dannelse og pli. 2. Tiltag: Vi præsentere børnene for biblioteket, kirke, skole, museer m.fl. 3. Tiltag: Vi vil give børnene mulighed for at drage erfaringer med de digitale medier. 4. Tiltag: Børnene præsenteres for og inddrages i de danske højtider og traditioner. 5. Tiltag: Vi vil skabe inspirerende læringsmiljøer, med plads til kreativ fordybelse. 6. Tiltag: Gøre brug af vores værksteder 7. Tiltag: Vi vil sikre et kvalitetsbevidst valg af materialer, legetøj og spil. Illustration 5

18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: I Børnehset Molvitten har vi valgt at sikre børnemiljøet ved at det indgår i vores planskema (styringsredskab). Hvor vi efter hvert fokusområde evaluere børnemiljøet, udfra både personalets og børnenes perspektiv. Det er op til den enkelte personalegruppe at bestemme hvilken for evalueingsværktøjer man vil bruge, når børnene skal vurder miljøet. Det kan være forskelligt i forhold til, hvilket emner der er arbejdet med. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Vi har først og fremmest brug for at sætte fokus på vores måde at indsamle dokumentation på, og hvorledes vi bliver bedre til at evaluere fremadrettet. Vores evalueringer skal fremover, synliggøre hvilke erfaringer vi har gjort os og hvad vores refleksioner skal udmøntes i, af nye eller tilrettede pædagogiske tiltag.

19 6 AFSLUTNING Børnehusets fuldstændige pædagogiske læreplan kan læses på vores hjemmeside eller den er mulig at få udleveret i institutionen. De pædagogiske læreplaner i Molevitten er i konstant forandring, og vil løbende blive tilrettet i forbindelse med, at vi evaluere hvert enkelt læreplans tema.

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1