HERNING KOMMUNE BØRNEOASEN LIND PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE BØRNEOASEN LIND PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 2

3 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Reflektion AFSLUTNING 21 3

4 1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration Indledning Du sidder nu med Børneoasen Linds pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der, hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen, sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder, vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. 1.2 Dagtilbuddets værdier Børneoasen tilslutter sig Herning kommunes værdier, som er: Udfoldelsesfrihed Økonomisk sans Professionalisme God dømmekraft På Børneoasen er det vigtigt for os, at give børnene et pædagogisk tilbud, som er med til at udvikle 4

5 deres personlige og sociale kompetencer og selvstændiggøre det enkelte barn ud fra dets egne forudsætninger. Vi vil Vægte udvikling, læring, trivsel og sundhed højt. At alle skal føle sig som en del af et fællesskab. Tage udgangspunkt i børneperspektivet og give plads til legen, da den er et meget vigtigt læringsrum. Fremme børns læring, gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. At det pædagogiske grundsyn er funderet i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn. Sammen med forældrene give det enkelte barn omsorg og tryghed. Være en aktiv samarbejdspartner i forhold til skolen. Have et æstetisk og udviklende børnemiljø, hvor der er plads til fordybelse, udfordringer og sjove oplevelser. At alle børn skal have udfoldelsesfrihed og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingsniveau, sammen med voksne, der tager ansvar. Lære børnene at udvise respekt overfor andre mennesker, deres tanker, følelser og valg. Give børnene forståelse for demokrati. Være ansvarlig i forhold til de ressourcer vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet. Vi betragter forældrene som aktive samarbejdspartnere, og derfor vægter vi forældresamarbejdet højt. På Børneoasen har vi en vision om at være en grøn institution, hvor vi vil vægte udeliv og naturvendte aktiviteter højt. Vi vil tilstræbe, at vores basisvarer er økologiske. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Det pædagogiske grundsyn er funderet i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn 2. Princip: Vi vægter udvikling, læring, trivsel og sundhed højt 3. Princip: Alle børn skal have udfoldelsesfrihed og medbestemmelse i forhold til alder og udviklingsniveau, sammen med voksne, der tager ansvar 4. Princip: Vi vil være ansvarlig i forhold til de ressourcer, vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet 5. Princip: Alle skal føle sig som en del af et fællesskab 6. Princip: Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og give plads til legen, da den er et meget vigtigt læringsrum 7. Princip: Vi fremmer børnenes læring gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter 8. Princip: Vi vil lære børnene at udvise respekt overfor andre mennesker, deres tanker, følelser og valg 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Målet er, at barnet rustes til at begå sig i livet. Hvordan 5

6 Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den voksnes relationskompetencer er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling. Medarbejdernes rolle og barnets rolle Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, hvor den voksne støtter, leder og udfordrer barnets læring. Medarbejderne skal sikre, at der bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer. Barnet er selv medskaber. Det vil sige, at det indgår i et aktivt samspil med omgivelserne, ud fra de forudsætninger barnet på det givne tidspunkt har. Med udgangspunkt i børneperspektivet tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter, som understøtter barnets viden og læring. De 3 læringsrum 1. Læringsrum - Voksenskabt læring. Den voksne går foran barnet. Den har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. 2. Læringsrum - Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form. 3. Læringsrum - Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsen indretning. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Vi arbejder ud fra Herning Kommunes overordnede mål for Inklusion. Alle børn skal blive så dygtige de kan. På Børneoasen er det vigtigt for os at give børnene et pædagogisk tilbud, som er med til at udvikle deres personlige og sociale kompetencer og selvstændiggøre det enkelte barn ud fra dets egne forudsætninger. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og dette afspejles gennem institutionens beskrivelse af forskellige metoder. Nogle metoder og aktiviteter er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I denne sammenhæng er børn med særlige behov: Alle de børn, som har brug for særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. I institutionen iværksættes og følges op med planlagte systematiske tiltag. Som udgangspunkt udskilles børnene ikke fra resten af gruppen. Personalet sætter fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Metoder og aktiviteter, der kan iværksættes: Barnet møder anerkendelse, og dagtilbuddet har fokus på barnets ressourcer, kompetencer og potentialer Der tages individuelle hensyn (børn skal ikke behandles ens, men de skal behandles lige) Tæt kontakt til barnet med mulighed for at guide og støtte barnet i hverdagen Tæt forældresamarbejde Udnyttelse af det tværfaglige samarbejde (fysioterapeut, sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog o.l.) Udover udviklingsbeskrivelserne for det enkelte barn, (som laves på alle børn i vuggestuen og børnehaven) kan der laves evidensbaserede tiltag som SMTTE-modelen. AKT vejleder kontaktes for observation og vejledning. I 2014 bliver vi en del af Herning-modellen som understøtter vores arbejde med børn med særlig behov. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov I børnehaven har vi en uddannet AKT vejlder, som laver iagttagelser og hjælper personalet med at lave handleplaner i forhold til de enkelte børn. Vi har samarbejde med PPR, hvor vi afholder fælles forum og efterfølgende laver en handleplan og vejledningsforløb. Vi prioriterer forældresamarbejdet højt, og forældrene deltager i vejledningsforløbet. Vi forsøger at lave en struktur på stuen og omkring det enkelte barn, som giver trygge og overskuelige rammer. Vi har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. 7

8 2.4 Sprogindsatsen Vi har en sprogkoordinator. Vi har en sprog og læsestrategi. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Det fælles overordnede værdigrundlag mellem skole og daginstitution er: Anerkendende menneskesyn, engagement og fællesskab og helhed Målet er: at dagtilbuddet er initiativtager til, at der til stadighed er en god og tæt forældrekontakt, så daginstitution og skole overfor hinanden synliggør de faglige mål og værdier, der arbejdes ud fra. Således kan der iværksættes en fælles og målrettet indsats på området. at dagtilbud og skole samarbejder ved slutningen af daginstitutionsforløb og begyndelsen af skoleforløb om indskolingen. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Sådan vil vi arbejde med målene i forhold til overgangen fra børnhave til skole: Fritidhjemspersonalet er med i skolen hos børnehaveklassebørnene de første dage. En pædagog deltager i første forældremøde for kommende børnehaveklassebørn. Børnehaveklasselærene besøger førskolegrupperne en gang inden skolestart. På alle børn udfyldes "skema til bemærkning", som en del af overleveringen fra børnehaven til skolen. I forhold til børn med særlige behov og skolestart afholdes en overleveringssamtale, som foregår med en repræsentant fra børnehaverne og forældrene. Børnene fra Koustrupgård og Toftegården besøger hinanden og er sammen flere gange på Lind skole før skolestart. I forhold til børn, som tilhører Højgård skoledistrikt, samarbejdes der med Højgård Børnehus om planlægning af førskolearbejdet. Illustration 3 8

9 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnehaven består af 8 grupper fordelt på to huse. Alt efter behov udvides med 1-2 førskolegrupper i løbet af foråret. I hvert hus er der 4 børnehavegrupper. På alle 8 grupper er der børn på grupperne, derudover har vi 3 specialbørn, som er tilknyttet en af børnegrupperne. Børnenes alder er fra 2,9 til 6 år. Institutionen ligger i et parcelhuskvarter, hvor de fleste familier er veluddannede og tilhører middelklassen. Vi har kun få to-sprogede børn. Vi tilstræber, at der er to uddannede pædagoger tilknyttet hver stue, samt en medhjælper. Endvidere tilstræber vi at have en diversitet i ansættelser i forhold til alder og køn. Derudover har vi i perioder tilknyttet praktikanter fra seminariet og/eller social og sundhedsskolen, samt div. andre praktikanter. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 13,3% - Alsidig personlig udvikling 20% - Sociale kompetencer 13,3% - Sproglig udvikling 13,3% - Krop og bevægelse 20% - Naturen og naturfænomener 20% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vores profil er at være en grøn institution, og derfor er "Natur og naturfænomener" en af de højest prioriterede læreplansområder. Samtidig er det et fokusområde for regeringen og Herning kommune i forhold til målet om, at alle skal "blive så dygtige som de kan". I forhold til opsamlingen på kvalitetsrapporten fra 2012 både vores egen rapport og den, der er gældende for hele landet, viste det sig, at der ikke havde været så meget fokus på "Kulturelle udtryksformer og værdier", derfor er også dette punkt en af de højest prioriterede. Det tredie læreplansområde som vi har høj prioriteret er "Social kompetencer", fordi vi mener, at det generelt er grundlæggende for børns udvikling og læring. P.t har vi lige prioritering af de sidste tre læreplansområder. Samtidig må vi understrege, at det pædagogiske personale hele tiden følger den enkelte børnegruppe og vurderer behovet for denne gruppe lige nu, f.eks. kan der være større behov for sproglig indsats i perioder. 10

11 11

12 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Børneinterview, Foto, Lydoptagelser, Video Stue opslag/stuens logbog Udstillinger Udviklingsbeskrivelser på de enkelte børn Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Læringshistorier, SMTTE, TRAS Fra Herningmodellen Handleplaner Illustration Refleksion Vi vil have fokus på delevalueringer, så praksis kan ændres undervejs. På stue og afdelingsmøder vender vi tilbage til tidligere SMTTE modeller, inden ny planlægning. Fælles refleksioner. I forhold til fremtidig evaluering vil det, at BMV'en er føjet til SMTTE modellen, være medvirkende til en øget refleksion i forhold til børneperspektivet. 12

13 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. 4.2 Mål At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår At børnene oplever, at de er en del af et fællesskab 4.3 Tiltag 1. Tiltag: At give børnene tid til at være selvhjulpne/selvstændige, giv tid-tid med vejledning, bla i garderoben 2. Tiltag: At opfordre børn til at tage hensyn og udvise empati (udsætte egne behov) f.eks store/lille ven 3. Tiltag: At dele børnene op i mindre grupper, så vi skaber mulighed for nærvær og relationer 4. Tiltag: At anerkende barnet for den person det er ved at se, høre og forstå barnet. Tage individuelle hensyn 5. Tiltag: Vi vil have små rum både ude og inde, hvor der kan være få børn eller et barn 4.4 Tegn 1. Tegn: At børnene bliver selvhjulpne 2. Tegn: At der er trivsel i gruppen med megen glæde, grin og mindre behov for konfliktløsning 3. Tegn: At børnene inviterer hinanden med i legene og er inkluderende 4. Tegn: At børnene sætter ord på følelser og er hjælpsomme over for hinanden 5. Tegn: At legen "blomstrer", der foregår udviklende leg. Der skabes nye rum 13

14 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. 5.2 Mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar At sikre, at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og med skabere af et socialt og kulturelt fællesskab 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi er opmærksomme på det enkelte barn og dets behov 2. Tiltag: Vi møder børnene fordomsfrie og åbne i konflikterne 3. Tiltag: Vi lærer børnene at forstå hinandens signaler 4. Tiltag: Vi gør opmærksom på, at forældrene har medansvar for de sociale kompetencer (forældremøder) 5. Tiltag: Vi guider børnene i, hvad god social opførsel er 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene inkluderes i et fællesskab med andre børn 2. Tegn: At børnene bliver bedre til at løse egne konflikter 3. Tegn: At forældrene tilbyder nye legerelationer i hjemmet 4. Tegn: At børnene kan aflæse andre børns følelser 5. Tegn: At børnene venter på tur og lytter til, hvad andre børn siger til samling 14

15 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. 6.2 Mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Benytte dialogisk læsning 2. Tiltag: Synliggøre skriftsproget/tal 3. Tiltag: Sange, rim og remser er en del af hverdagen 4. Tiltag: Alle børn skal have adgang til IT 5. Tiltag: Alle børn skal have adgang til bøger 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: At børnene bruger og udvikler sproget 2. Tegn: At børnene viser interesse for brugen af it/medier 3. Tegn: At børnene viser interesse for tegn, symboler, bogstaver, tal, rim og remser og rytmer 4. Tegn: At børnene leger med sproget bl.a. legeskrivning 5. Tegn: At børnene sætter ord på deres oplevelser 15

16 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. 7.2 Mål At bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse At medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse At give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi bruger legepladsen og naturens motoriske udfordringer på alle årstider og i alt slags vejr 2. Tiltag: Vi øger bevidsthed om økologi, sund kost og kvalitet i forhold til indkøb, og vejlede om sund livsstil 3. Tiltag: Vi arbejder med, at børnene bliver mere kropsbevidste og selvhjulpne ved at lave sanseaktiviteter 4. Tiltag: Vi lærer børnene god håndhygiejne 5. Tiltag: Vi tilrettelægger bevægelsesforløb bla i sal/gym.sal, f.eks. morgengymnastik 7.4 Tegn 1. Tegn: At børnene bemærker når gode vaner omkring hygiejne og kost brydes af andre 2. Tegn: At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål om kroppen, kost mm 3. Tegn: At børnene udviser glæde/begejstring ved motoriske aktiviteter 4. Tegn: At børnene tager selv initiativ til at bruge deres kroppe på forskellig vis 5. Tegn: Vi bruger økologiske/danske varer, og har en høj økologi procent 16

17 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. 8.2 Mål At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen At lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø At lære børnene ansvarlighed i forhold til de ressourcer, vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi søger sammen med børnene konkret viden om, hvad der sker i naturen 2. Tiltag: Vi tilstræber faste ugentlige udedage 3. Tiltag: Vi skaber rammer, hvor børnene kan eksperimentere med mål, vægt, ild, vand og luft 4. Tiltag: At finde materialer, der er egnet til udeleg 5. Tiltag: Vi giver børnene kendskab til bæredygtighed og deltager i skraldeprojektet 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene bruger deres viden til at undersøge og udforske naturen 2. Tegn: At børnene tager initiativ til at flytte legene udbørn med særlige behov 3. Tegn: At børnene bliver opmærksomme på affald i naturen, lys der er tændt osv 4. Tegn: At børnene bemærker hvis nogen ødelægger noget i naturen, knækker grene, piner dyr mm 5. Tegn: At børnene eksperimenterer i forhold til mål, vægt, ild, vand og luft 17

18 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. Åbenhed omkring andre kulturer. 9.2 Mål Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud At alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til andre kulturer 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi igangsætter forskellige aktiviteter, så børnene møder forskellige måder at udtrykke sig på 2. Tiltag: Vi tager ansvar for at børnene lærer andre kulturer at kende 3. Tiltag: Børnene indføres i institutionens regler, normer og værdier, som afspejler omverdenen 4. Tiltag: Børnene skal have mulighed for at benytte moderne medier, kameraer, computere, ipad o.l. 5. Tiltag: Vi laver traditions relaterede aktiviteter og taler med børnene om traditionernes betydning 9.4 Tegn 1. Tegn: At børnene er nysgerrige efter at udtrykke sig kreativt, musisk og dramatisk 2. Tegn: At de ældre børn på stuerne guider de yngre børn i forhold til normer og regler 3. Tegn: At børnene stiller spørgsmål når vi arbejder med fx traditioner og andre kulturer 4. Tegn: At børnene bruger nogle af de kulturelle udtryksformer i deres lege 5. Tegn: At børnene er med til at lave dokumentation Illustration 5 18

19 19

20 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I Børneoasen Lind har vi valgt, at det psykiske, fysiske og æstetiske miljø ligger under de forskellige læreplanstemaer. Når der udarbejdes SMTTE-modeller over de forskellige læreplansområder, inddrager vi punkterne fra BMV'en i dette Reflektion Eksempelvis har vi i børnehaverne haft særlig fokus på sociale kompetencer. I forbindelse med evalueringen af indsatsen har personalet vurderet forløbet udfra det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 20

21 11 AFSLUTNING Vi arbejder med vores læreplaner hele tiden, og der ændres løbende i dem, således at de er tilpassede tid og sted. På vores hjemmeside, vil der være et link til nyeste version af vores læreplaner under hjernen og hjertet. For yderligre information kan institutionsleder Lone Schlosser kontaktes på eller på mail bolls@herning.dk 21

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: