Forslag til lokalplan 298

Transkript

1 Forslag til lokalplan 298 Sybergland, rekreativt naturområde ved Kerteminde December 2017 Kerteminde Kommune Tlf Hans Schacksvej Kerteminde plan-byg@kerteminde.dk

2 Læsevejledning En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. Lokalplanen består af bindende retningslinjer og kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal anvendes til, hvordan vej- og stisystemet skal udformes, hvordan bebyggelsen skal placeres, hvordan friarealerne skal indrettes og en lang række andre forhold. I lov om planlægning er det bestemt, at der skal udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når man ønsker at gennemføre større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning samt sammenhæng med anden planlægning og eksisterende bebyggelse. Lokalplan 298 Nærværende lokalplan fastlægger bestemmelser for områdets anvendelse, herunder rammer for bebyggelsens omfang, udformning og placering. I lokalplanens indledning gives en kort beskrivelse af lokalplanen og det område, der er omfattet af denne. Tekst placeret i grå kasser i indledningen indeholder vejledende oplysninger om lokalplanen samt dens offentliggørelse og vedtagelse. Sidst i lokalplanen findes en række bilag. Disse bilag tjener til en forståelse af og dokumentation for de bagvedliggende undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, herunder dokumentation for lokalplanens overholdelse af lovmæssige krav og sammenhæng med anden planlægning. Det er desuden muligt at få en mere generel forståelse af lokalplaner og deres retsvirkning samt forholdet mellem lokalplaner og kommuneplaner. I denne lokalplan medfører forholdet til kommuneplanen, at der udarbejdes kommuneplantillæg, således lokalplanen overholder kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Dette medfører, at der i forbindelse med lokalplanen er udarbejdet et kommuneplantillæg som offentliggøres samtidig med lokalplanen. 1 Overskrift 1.1 Lokalplanbestemmelse 1.2 Lokalplanbestemmelse Layout bindende bestemmelse Der opstilles bindende bestemmelser, som er gældende for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser er angivet med -tegn i overskriften og opstillet i punktform i grå kasser, jf. eksemplet til højre. Tekst, som ikke er omgivet af en grå kasse i lokalplanens bestemmelsesdel, er ikke udtryk for bindende bestemmelser, men er en uddybning af disse. En sådan tekst tjener til fortolkning og forståelse af lokalplanens bindende bestemmelser. Lokalplanens illustrationer er bindende i det omfang, der henvises hertil i lokalplanens bestemmelser. Herudover har lokalplanens illustrationer til hensigt at give en forståelse af lokalplanens bestemmelser og være til inspiration. 2

3 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 2 Lokalplanens baggrund og formål... 4 Beskrivelse af området... 6 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål Området og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Veje, parkering og stier Skiltning og belysning Klima Tekniske anlæg Ophævelse af ældre lokalplan Servitutter Forudsætning for ibrugtagning Lokalplanens retsvirkninger Fremlæggelsespåtegning Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Bilag 1 Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer Forhold til anden planlægning og lovgivning Bilag 2 Hvad er en lokalplan og en kommuneplan? Bilag 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger

4 Lokalplanens baggrund og formål Baggrund Kerteminde byråd vedtog i 2012 lokalplan 240 Sybergland, rekreativt naturområde ved Kerteminde fra Området på ca. 72 ha. er en central del af Tårup Inddæmmede Strand, som, inden det blev inddæmmet i 1812, var en fjorddam til Odense Fjord. Efterfølgende er projektet udviklet og nærværende lokalplan er udarbejdet for at muliggøre færdiggørelsen af det offentlige rekreative naturområde. Området er navngivet efter en af de store Fynbomalere Fritz Syberg ( ), der boede ved Kerteminde og, som fandt stor inspiration til sine malerier i det bakkede landskab omkring byen. Etableringen og brugen af Sybergland skal ske i balance mellem: bevaring, udvikling og nyttiggørelse af naturen. En del af det planlagte område er beliggende uden for kommuneplanens rammer, hvorfor der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 39, med henblik på at etablere ny adgangsvej til Sybergland og til nyt parkeringsområde. Området er beliggende inden for rammebetegnelsen 3.F.27 der fastlægger områdets anvendelse til rekreativt naturområde. Områdets zonestatus forbliver landzone. Kommuneplantillægget fastsætter endvidere bygningers placering og det samlede bebygget areal. Fremlæggelse og Vedtagelse Forslaget er fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 15. december 2017 til den 10. februar 2018 og kan ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: Hvis du har spørgsmål, indsigelser eller bemærkninger til forslaget, skal du sende dem til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen, Kerteminde Kommune, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, eller på mail til plan-byg@kerteminde.dk senest den 10. februar Indsigelser og bemærkninger mv. vil herefter blive forelagt Miljø-, Natur- og Teknikudvalget, som indstiller til Byrådet, om lokalplanen skal vedtages endeligt. Dagsordener til møderne kan ses på Der kan ske ændringer i tidsplanen, f.eks. hvis der kommer bemærkninger og indsigelser, som giver anledning til undersøgelse, supplerende høring eller forhandling mv. De, som sender bemærkninger og indsigelser mv., vil modtage kvittering for modtagelse, og når lokalplanen er endeligt vedtaget, vil de blive orienteret om vedtagelsen og om Byrådets behandling af indsigelserne. 4

5 I forbindelse med vedtagelse af den gældende lokalplan nr. 240, rekreativt naturområde ved Kerteminde, var der på daværende tidspunkt ikke taget endelig stilling til, hvordan det rekreative naturområde skulle anvendes, og hvilke faciliteter og bebyggelser området skulle indeholde. Kerteminde Kommune besluttede i 2015 at igangsætte den videre planlægning af Sybergland og fik, i den anledning, 4 nyuddannede landskabsarkitekter til at udarbejde en landskabsplan. Planen bygger på de ideer, som tidligere var fremkommet blandt borgere, skole, daginstitution og foreninger i lokalområdet. Der var bl.a. ønske om udendørs læringsmiljø, shelters, kopi af fynbomaleren Fritz Sybergs malervogn, Villa hjulben, fugletårn/fugleskjul, broer og træstier. Lokalplanens formål Formålet med nærværende lokalplan er, at muliggøre etablering af et offentligt rekreativt naturområde der opdeles i tre delområder. Delområde 1 udlægges til friluftsaktiviteter med særlig god tilgængelighed samt faciliteter såsom læringsmiljø, shelters, bålsted, bord/bænkesæt, affaldsbeholdere, offentlig toilet mm. Delområde 2 udlægges til rekreativt naturområde med få mindre bygninger, søer, ferske enge og græsningsarealer. Delområde 3 udlægges til forsinkelsesbassin, adgangsvej og parkering for besøgende i området. Kerteminde Kommunes Erhvervs- og Vækstudvalg har i november 2015 godkendt landskabsplanen for Sybergland med hensyntagen til både natur- og kulturlandskabet i området. Kerteminde Kommunes Erhvervs- og Vækstudvalg har i november 2017 godkendt revideret landskabsplan, hvor der er sket mindre tilrettelser fra den oprindelige landskabsplan. Med udgangspunkt i revideret landskabsplan, udarbejdes nærværende lokalplan, som udover det overordnede projekt også rummer sammenhæng med forsinkelsesbassin i Lokalplan nr. 200, delområde 2, ny adgangsvej og parkeringsareal Lokalplanområdet 5

6 Beskrivelse af området Landskabet I kommunens landskabsudpegning ligger Sybergland i landskabet Hindsholm Moræneflade. Som navnet antyder er det et fladt landskab. Det lave område i Tårup Inddæmmede Strand har under istiden været præget af forholdsvis stillestående is, der blot har trykket landet ned. Dette område er blevet efterladt af isen som en mindre bugt, der tidligere adskilte Hindsholm fra resten af Fyn. Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter det rekreative naturområde Sybergland, som ligger nord for Kerteminde By. Området har undergået en stor forandring i løbet af få år, så det i dag fremstår med bl.a. et vådområde med 2 store søer samt ferske enge mod nord og vest. Beskrivelse af området som kunstnerisk motiv Området ved Tårup Inddæmmede Strand var et yndet motiv for flere af Kertemindeegnens kunstnere, først og fremmest Fynbomalerne Johannes Larsen ( ) og Fritz Syberg ( ). Johannes Larsen boede i Kerteminde stort set hele sit liv og holdt meget af at skildre landskabet og fuglelivet i egnen omkring Kerteminde. Fritz Syberg ( ) flyttede i 1902 fra Svanninge ved Faaborg til Over Kærby vest for Kerteminde, hvor han og familien havde købt stuehuset til en gammel gård, kaldet Pilegården. Dette hjem skulle blive Sybergs helt frem til hans død i blev omdannet til dyrkbar agerjord. Endnu i begyndelsen af 1900-årene bestod området ved Tårup Strand af strandenge og åbent vand med et rigt fugleliv til følge. De mest kendte billeder fra området af Johannes Larsen er Tårbystranden , der skildrer de oversvømmede enge en regnfuld forårsdag, og Lærketrækket fra Begge værker hører til Larsens hovedværker og kan sammen med en række andre malerier fra området give indsigt i landskabets udformning og dets fugleliv for omkring 100 år siden. Senere blev området opdyrket og omdannet til dyrkbar landbrugsjord, og det er i fortolkningen af bondelandet Fritz Syberg tager over. Her maler Syberg markerne og de stynede poppel- og piletræer, som landskabet tog sig ud under skiftende årstider. De mange Syberg-malerier fra området omkring Over Kærby var årsagen til, at forfatterne Otto Gelsted og Johannes V. Jensen, der også var gode venner med Fynbomalerne, gav det betegnelsen Sybergland. Her med Otto Gelsteds ord: Spurvene ude i den gamle Have bliver ved med at kvidre, og Lyden blander sig med de klaprende Trin af Sybergs Træsko. Under de hundredaarige Frugttræer staar Jorden hvid og grøn af Dorthealiljer. Nogle gamle Træer har ikke kunnet staa imod Vinterens Storme og ligger fældet i Græsset. Ud over Marken strækker sig et Poppelhegn under den disede Luft. Vi er i Sybergland. Otto Gelsted skriver om et besøg hos Syberg, hvor.vi gik op på den berømte Bakke [Over Kærby Bakke], hvorfra man har en Udsigt over hele Sybergland og hvor det efter Mundheldet er lige smukt til alle fire Si er, og det er sandt. Selv da helbredet begyndte at svigte, drog Syberg stadig i felten på sin daglige malergerning nu ofte med en særlig malervogn, et mobil atelier kaldet Villa Hjulben, hvor han kunne stå i ly og læ for regn og vind. Fritz Syberg, akvarel af Pilegården Med inddæmningen af Tårup Strand i 1812 blev Hindsholm landfast med det øvrige Fyn, men der gik rigtig mange år, før det inddæmmede område Siden har området ændret karakter flere gange, men på de mange malerier fra området kan vi få et fint indtryk af, hvordan landskabet så ud på Larsen og Sybergs tid. Og det er netop de billeder, der også har givet inspiration til skabelsen af det nye Sybergland. 6

7 Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr af 23/11/2015, med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i 2. 1 Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål: 1.1 At sikre, at der i delområde 1 og 2 kan opføres bebyggelser. 1.2 At sikre, at der kan etableres innovative oplevelseselementer som fx, læringsmiljø, fugleskjul, platform, shelters, broer, boardwalks, og stier. 1.3 At sikre etablering af vejadgang og parkeringsareal for besøgende. Foto af landskabet i Sybergland 2 Området og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikelnumre: Byggeri samt søer i lokalplanområdet kræver tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser og skal ansøges særskilt. 2e og del af 1b, Tårup By, Mesinge 2a, Tårup Strand, Mesinge. 7, 21c og del af 7000b, Tårup Strand, Kerteminde Jorder. 26rb og del af 26ra og 26yc, Kerteminde Markjorder. 2.2 Området er beliggende i landzone, og skal forblive i landzone. 7

8 3 Områdets anvendelse 3.1 Området skal anvendes til offentlige rekreative formål og opdeles i 3 delområder, se kortbilag 2. Delområde Delområdet udlægges til friluftsaktiviteter med særlig god tilgængelighed. 3.3 Der kan kun opføres shelters til overnatning af primitiv karakter og af kortere varighed på ind til 3 dage. 3.4 Der kan etableres faciliteter og opføres mindre aktivitets- og servicebygninger. 3.5 Der kan etableres naturlegeplads. Ad. 3.4: Faciliteter mm. kan fx være brodæk, stier, broer, læringsmiljø, offentlig toilet, shelters, bålsted, brændeskjul, bord/bænkesæt, affaldsbeholdere og andre friluftsrelaterende elementer. 3.6 Der kan etableres handicapparkering. Delområde Delområdet udlægges, med etablering af søer, ferske enge og græsningsarealer til naturområde, hvortil der kan skabes adgang via internt stinet og broer. Se kortbilag 3 og 4. Ad. 3.7: Det er tilladt for Kerteminde Kommune i forbindelse med almindelig drift, at føre tilsyn med området vha. mindre motorbåd på søerne. 3.8 Der tillades ikke motorbådssejlads eller lign. på søerne. Dette gælder også for fjernstyrede både eller lign. 3.9 Der kan opføres faciliteter samt mindre bygninger, bl.a. ét fugleskjul og én platform I delområdet kan der opsættes mindre bygninger til brug for de dyr som afgræsser området. Ad. 3.9 Faciliteter og mindre bygninger kan fx være brodæk, stier, broer, fugleskul, platform, kopi af Fritz Sybergs malervogn Villa Hjulben bord/bænkesæt, affaldsbeholdere og andre friluftsrelaterende elementer Der må kun efter aftale med Kerteminde Kommune tillades kørsel med besøgende inden for afgræsningsområdet. 8

9 Delområde Delområdet udlægges til vejadgang fra Gedskovvej til offentlig parkeringsområde med plads til personbiler, busser og handicapparkering Der kan etableres forsinkelsesbassin til afledning af regn og overfladevand bl.a. fra det nærliggende boligområde. Forsinkelsesbassin skal etableres i det nordøstlige hjørne af delområde 3, så der skabes sammenhæng til placering af større forsinkelsesbassin i lokalplan nr Foto af Villa Hjulben og Fritz Syberg 4 Udstykning 4.1 Inden for lokalplanområdet må der ikke uden byrådets tilladelse foretages yderligere udstykning. 9

10 5 Bebyggelsens omfang og placering 5.1 Bebyggelse skal i princippet placeres jf. områdeanvisning på kortbilag Bebyggelse må kun opføres i én etage. Delområde Der kan maksimalt opføres bygninger med et samlet etageareal på 450 m², heraf én bygning med ind til 275 m² etageareal, øvrige bygninger må ikke overstige 50 m² etageareal. Alle bygningshøjder, måles fra et niveauplan som fastlægges af Kerteminde Kommune. Bygninger skal i videst muligt omfang indrettes handicapvenligt. Ad. 5.3: Ændres læringsmiljø fra åben overdækning til lukket opholdsrum, skal der etableres adgangsvej til redningsberedskabet jf. Bygningsreglementet. 5.4 Den maksimale bygningshøjde for læringsmiljø er 5 m. 5.5 Den maksimale bygningshøjde for øvrig bebyggelse er 3 m. Delområde Der kan maksimalt opføres bygninger med et samlet etageareal på 250 m². 5.7 Fugleskjul må opføres med et maximalt etageareal på 35 m². I tilknytning til fugleskjul, kan der etableres læskærme, som skal udføres i samme materialer som fugleskjul. Skitse af læringsmiljø 5.8 Den maksimale bygningshøjde for fugleskjul er 3 m. 5.9 Etageareal for malervogn Villa Hjulben må ikke overstige 2 m² og den maksimale bygningshøjde er 2,5 m Der må opstilles 4 stk. bygninger for græssende dyr inden for indhegning med en maksimal bygningshøjde på 3 m og et etageareal på hver 35 m². Ad. 5.10: Bygninger for græssende dyr kan flyttes rundt inden for indhegning efter behov. De skal dog opfylde bygningsreglementets bestemmelser om afstand til skel Der må ikke opføres shelters inden for delområdet Platform skal i princippet placeres jf. områdeanvisning på kortbilag 4. 10

11 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1 Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer med et glanstal på mere end 30 (DS/EN 2813, 2000), bortset fra glas i vinduer og døre. Ad. 6.1: Evt. solenergianlæg skal udføres med et maksimalt glanstal på 30. Facader: 6.2 Bebyggelsen skal udføres i træ. Beklædning skal udføres af brædder, enten som 1 på 2 beklædning, klinkebeklædning eller træ som brædder med varierende eller ens bredde og mellemrum. Ad. 6.2: Lokalplanen fastlægger ikke hvilke træsorter, der skal benyttes til delelementer, men det opfordres til, at der anvendes egetræ til brodæk og hvor det ellers er muligt. Taghældning: 6.3 Tage skal udføres med en makismal taghældning på 35. Tagbeklædning: 6.4 Tagdækning skal udføres med træspån, træbrædder 1 på 2, strå eller grønt tag. Tagdækning på læringsmiljø kan tillige udføres med tagpap. Eksempel på beklædning 11

12 Farver: 6.5 Farvevalg for bygningernes facader inkl. døre og vinduer kan enten stå som naturligt træ, behandlet med laserende eller dækkende træbeskyttelse i nuancer inden for sort, grå, grøn eller brun, jf. den Klassiske jordfarveskala. Ad. 6.5: For bygninger som ligger frit i det åbne landskab skal der vælges et tagmateriale som tager udgangspunkt i landskabets karakter fx ved valg af tagmaterialer som græs, træspån eller træbrædder. Delområde 2: 6.6 Bygninger for græssende dyr kan udføres i andre materialer som fx metalplader og anden taghældning og tagbeklædning. Ad. 6.6: Da læskur for dyr bliver flyttet flere gang om året, gives der mulighed for, at udformning og materialer fraviger øvrige bygninger i området. Eksempel på læskur 12

13 7 Ubebyggede arealer 7.1 Stier der skal befæstes samt adgangsvej fra parkeringsareal til internt befæstet sti, skal anlægges med materialer, som tilgodeser bevægelseshæmmede så der gives tilgængelighed for alle. 7.2 Der kan opsættes bænke, bord/bænkesæt, formidlingsskilte, affaldsbeholdere og andre mindre elementer som er i overensstemmelse med områdets anvendelse. Ad. 7.2: Udformning og placering af disse elementer i området, skal ske med hensyntagen til de landskabelige værdier. 7.3 Oplag af fritidsbåde, campingvogne og uindregistrerede køretøjer mv. må ikke finde sted. Delområde 1: 7.4 Ubebyggede arealer må højst terrænreguleres +/- 0,5 m. Delområde 2: 7.5 Der kan etableres indhegning af naturmaterialer, med tilhørende klaplåger for græssende dyr. Delområde 3: 7.6 Der kan etableres afskærmning af naturmaterialer. Eksempel på indhegning og klaplåge i området I forbindelse med stinettet kan der opsættes enkelte bænke. Publikumsfærdsel i området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens regler for færdsel og ophold i naturen. 8 Veje, parkering og stier 8.1 Vejadgang til Sybergland skal ske fra Gedskovvej via privat fællesvej. Se kortbilag Ny adgangsvej skal udføres som 5 m bred kørebane, med 1,5 m rabat på hver side af kørebanen. 8.3 Ny adgangsvej skal godkendes af vejmyndigheden inden ibrugtagning. 8.4 Ind til ny adgangsvej er etableret, sker vejforsyning via eksisterende markvej. Se kortbilag 2. Fritz Syberg, Over Kærbygyden, Der kan udlægges areal til brug for handicapparkering inden for delområde 1. Se kortbilag 3. 13

14 8.6 Motoriseret færdsel i delområde 1 og 2 er kun tilladt ved tilsyn og vedligeholdelse af kloak, rekreative bygninger og arealer. Offentlig færdsel skal foregå til fods eller på cykel. Det er dog tilladt for brugere af etablerede handicapparkeringspladser i delområde 1 og nord for Sybergland, at køre i delområde 1 og I det lokalplanlagte område etableres et stisystem der forbinder de eksterne stier ved golfbanen og de eksisterende stier nord og øst for lokalplanområdet. Se kortbilag 2. Der anlægges stier til cyklende og gående. Ad. 8.7: For at give alle borgere adgang til Sybergland, skal stier udføres så de tilgodeser bevægelseshæmmede rundt om den rekreative sø. 8.8 Stier kan fx anlægges som trampesti, grussti eller brodæk og eksempelvis som angivet på kortbilag 2 og Stierne i delområde 1 og til fugleskjul skal etableres under størst mulighed hensyntagen til bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. 9 Skiltning og belysning 9.1 Der kan opsættes orienterings- og informationsskilte. 9.2 Skilte skal udformes med henblik på, at orientere og må ikke virke dominerende i området. Ad. 9.1: Belysning og skilte i området skal etableres med hensyntagen til de landskabelige værdier. 9.3 Størrelse af skilte i området skal tilpasses placering, således, at skilte i det åbne land syner mindst muligt. 9.4 Lysskilte eller belysning af skilte må ikke opsættes. 9.5 Der må ikke opstilles flagstang eller lignende inden for området. 9.6 Udendørsbelysning kan kun etableres i tilknytning til parkeringsarealer samt læringsmiljø. 9.7 Belysning skal ske som pullerter, væghængt i indtil 2,5 m højde, eller ledelys mellem parkeringsarealer og læringsmiljø. Eksempel på skilt i størrelse A3 som vil passe i det åbne land 14

15 10 Klima 10.1 Bebyggelse skal sikres mod eventuel stigning af søernes vandspejl over normalt niveau Lokalplanområdet skal sikres mod klimaforandringer, herunder mod oversvømmelser Den maksimale befæstelsesgrad er 0 for området. Overskrides befæstelsesgraden, skal der ske en forsinkelse eller nedsivning på grunden Der kan anvendes alternative energiformer til opvarmning af integrerede bygninger ved læringsmiljøet. Solcelleanlæg skal opsættes parallelt med og tæt på tagfladen og må ikke have en glansværdi på mere end 30 (DS/EN 2813, 2000) Ved etablering af forsinkelsesbassin til afledning af regn og overfladevand bl.a. fra det nærliggende boligområde, skal bassin udformes, som en naturlig lavvandet sø. Ad. 10.4: Som alternativ energiform kan nævnes anlæg for solenergi. Anlæg kan også indgå som et supplement til elforsyningen. Ad. 10.5: Forsinkelsesbassinet skal udformes som et naturligt landskabselement, som giver karakter til området, og som kan fremme et spændende dyre- og planteliv. 11 Tekniske anlæg 11.1 Bebyggelse i delområde 1 skal tilsluttes den offentlige vand- og kloakforsyning. Området skal separatkloakeres. Opmærksomheden henledes på et elkabel der er nedgravet i området Lokalplanområdet udlægges til individuel forsyning med varme til bygningers opvarmning. Der tillades alternative energiformer til opvarmning. Dog ikke vindmøller. Såfremt nybyggeri ønskes tilsluttet fjernvarme eller naturgas skal dette forinden vurderes af kommunalbestyrelsen i forhold til Varmeforsyningslovens bestemmelser Elskabe og andre tekniske anlæg til områdets forsyning og drift, skal udformes og anbringes således, at de ikke virker skæmmende i området. Om muligt skal de udføres skjult eller nedgravet. 15

16 11.4 Elledninger skal fremføres som jordkabler En eksisterende pumpestation er beliggende i lokalplanområdet. Adgang til anlægget sker ved eksisterende adgangsvej fra syd, Gedskovvej Udendørsbelysning kan kun etableres i delområde 1 og Ophævelse af ældre lokalplan 12.1 Ved endelig vedtagelse og indberetning til Plansystem.dk af nærværende lokalplan ophæves lokalplan Sybergland, rekreativt naturområde ved Kerteminde fra Servitutter 13.1 Private servitutter eller andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planens bestemmelser. 14 Forudsætning for ibrugtagning 14.1 Bygninger i delområde 1, der er vandforbrugende skal være tilsluttet offentlig vand- og spildevandsforsyning inden ibrugtagning Byggerier og anlæggelse af søer kræver tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser. Etablering af vådområder forudsætter tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. 16

17 15 Lokalplanens retsvirkninger 15.1 Ejendomme, der er omfattet af planen, må kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen Kerteminde Kommune kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En lokalplan medfører ikke handlepligt til at ændre lovlige bestående forhold, men når ejeren/brugeren selv ønsker at ændre en bestående tilstand, skal det gøres i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, medmindre Kerteminde Kommune skønner, at en forudgående orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der efter bestemmelsen normalt skal orienteres, jf. 20 stk. 2 i planloven I henhold til 47 i lovbekendtgørelse om planlægning kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. 16 Fremlæggelsespåtegning Således fremlagt i 8 ugers offentlig høring den 15. december

18 Kortbilag 1 Matrikelkort og afgræsning af lokalplanområde. 18

19 Kortbilag 2 Kort over delområder 1, 2 og 3. 19

20 Kortbilag 3 Kort med placering af delelementer. 20

21 Kortbilag 4 Kort med angivelse af stier, bænke, platform og affaldsspande. 21

22 Bilag 1 Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til lov om miljøvurdering LBK nr. 448 af 10. maj 2017 af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes / screenes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Kommunens afgørelse i forhold til 8.1 i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og aprogrammer og af konkrete projekter (VVM) offentliggøres sammen med lokalplanforslaget den 15. december Jævnfør lovbekendtgørelsens 8 skal der ved planer og programmer, der fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanen muliggør: Fastlæggelse af områdets anvendelse. Udlægge areal for adgangsvej og parkeringsarealer. Ændre afgrænsning af delområde 1 og 2 og angivelse af nyt delområde 3. Opførelse af; o 275 m² læringsmiljø med tilhørende handicaptoilet og depotrum. o Max. 4 stk. læskure for græssende Syberglandskvæg. o Shelters, brændeskjul og naturlegeplads. o Et fugletårn og en platform. o Fritz Sybergs malervogn, Villa hjulben. Planen vurderes at omfatte et mindre område på lokalt plan. Planen vurderes desuden kun, at vedrøre mindre præciseringer af eksisterende lokalplan for området. Planen medfører ikke ændringer i den overordnede planlægning og formål med området. Lokalplanen vurderes derfor ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet da fastlæggelse af områdets anvendelse og bebyggelse ikke vurderes at påføre området en negativ miljø- og naturbelastning. 22

23 Forhold til anden planlægning og lovgivning Kommuneplanen Lokalplanområdet er i Kerteminde Kommuneplan beliggende inden for rammeområde 3.F.23 som udlægger området til fritidsområde. Eksisterende lokalplaner Lokalplan 240 bliver erstattet af lokalplan 298 ved dennes endelige vedtagelse. I forhold til kulturarven er der tale om en styrkelse af fortællingen om den periode, hvor kunstnerne Johannes Larsen og Fritz Syberg malede ved Tårup Strand og Over Kærby også kaldet Sybergland. I en dialog mellem deres malerier og det nye Sybergland, vil deres værker og historien fra en nu svunden til om den danske natur og bondelandet kunne opleves på ny. Herved kan områdets landskabelige og kunstneriske arv aktiveres. Teknisk forsyning Nye byggemodninger spildevandskloakeres eller separatkloakeres med tilslutning af spildevand til offentlig kloak. Regnvand skal håndteres inden for lokalplanområdet. Spildevandsplanen Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Gl. Kerteminde kommune Varmeforsyning Området er i henhold til varmeforsyningsplanen udlagt til individuel forsyning. Da der kun er tale om at etablere ganske få bygninger inden for lokalområdet vurderes der ikke umiddelbart at være grundlag for etablering af et distributionsnet til kollektiv varmeforsyning. Såfremt bygninger i lokalplanområdet ønskes varmeforsynet fra eksisterende kollektive varmeforsyningsnet skal der ske en vurdering af om dette kræver at der udarbejdet et projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven. Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med drikkevand fra Kerteminde Vandforsyning. Elforsyning Lokalplanområdet forsynes med el. Opmærksomheden henledes på, at der er nedgravet el-hovedkabel i området. Affaldsbortskaffelse Affald skal kildesorteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens regulativ for Erhvervsaffald. Jordforurening Hvis der under bygge- eller anlægsarbejder konstateres jordforurening, skal arbejdet straks standses og Kerteminde Kommune skal underrettes herom. Arbejdet kan genoptages, når området er frigivet efter lov om jordforurening. Kulturarven Arkæologiske forhold Museumslovens Østfyns Museer vurderer, på baggrund af registrerede fund fra stenalderen gjort omkring lokalplanområdet, deriblandt flere typer flintøkser, dolkspidser, benodde fra jernalderen, samt tidligere observeringer af et skibsvrag i den nu inddæmmede Tårup Strand, at der er risiko for at lokalplanområdet rummer jordfaste fortidsminder, der vil være omfattet af Museumslovens kapitel I det omfang et fortidsminde berøres af et anlægsarbejde, kan dette af Kulturarvsstyrelsen kræves standset, indtil en arkæologisk undersøgelse er gennemført. Anlægsarbejder, som kan udgøre en trussel mod fortidsminder, må ikke påbegyndes uden forudgående henvendelse til Østfyns Museer. Det anbefales, at bygherren kontakter museet i god tid før anlægsarbejdets påbegyndelse, for at drøfte behovet for en forundersøgelse eller overvågning. Østfyns Museer, Landskab og Arkæologi, Vikingevej 123, 5300 Kerteminde kan kontaktes på telefon eller mail Landskab-arkaeologi@ostfynsmuseer.dk Ved forundersøgelsen af Sybergland i 2012 valgte man at fokusere på strandkanten af den tidligere Tårup Strand. Søgegrøfterne blev således lagt i den sydøstlige ende af lokalplanområdet. Det første område, der blev forundersøgt, er området ind mod byen, hvor et læringsmiljø skulle anlægges. Her blev der observeret overgangen fra råjord til vådbund og den gamle strandkant kunne nu endegyldigt kortlægges. Der blev i forbindelse med forundersøgelsen af dette område ikke observeret oldtidsanlæg eller -genstande. Det andet område, som blev forundersøgt, var 180 meter nordvest for det første område, hvor adskillelige mennesker i 1940 skal have observeret et skibsvrag i en sø. Forundersøgelsen bød ikke på nogen skibsvrag, men undergrunden bød på en vådbund, der, meget lig de forundersøgelser der fandt sted blot 200 meter syd for området, i forbindelse med golfbanen, vidner om fjordens udseende før den blev inddæmmet. Ligesom ved forundersøgelserne mod syd fremkom der flere lag, bl.a. et tørvelag, indeholdende rester af træ, 23

24 som ud fra deres form anses for ikke at være blevet bearbejdet og derfor er naturligt aflejret. Ved forundersøgelserne mod syd blev der ligefrem fundet større ubearbejdede grene og træstammer. Tørvelaget vidner om en periode i fjordens historie, hvor vandet har været stillestående. Vandet har tillige været fersk, da træ ikke kan gro i saltvand. Oven på tørvelaget ligger et vandafsat lag fyldt med muslingeskaller og sneglehuse. På et tidspunkt ændrer fjorden sig altså fra det stillestående til et mere uroligt vand. Det er især tørvelaget arkæologerne ser på med stor interesse. Foruden at være et vidnesbyrd på en landskabshistorisk interessant udvikling, så kan dette lag samtidig rumme velbevarede levn fra eksempelvis stenalderen, som man så ved de seneste resultater fra Femern-udgravningerne. Derfor ønsker museet at deltage i en overvågning, som museet selv finansierer, ved fremtidig arbejde i det område, der er frigivet, samt opfordrer museet på det kraftigste, at der bliver foretaget en forundersøgelse af det ikke frigivet område. Lov om naturbeskyttelse Inden for lokalplanområdet er der registreret en eng, en strandeng og et vandløb der er omfattet af lov om naturbeskyttelse. Der må ikke foretages ændringer af disse før der er opnået dispensation fra Kerteminde Kommune. Planlægning i kystzonen Lokalplanområdet er beliggende indenfor kystnærhedszonen og er derfor omfattet af planlovens 5 b, stk. 4. Byrådet vurderer, at lokalplanens realisering er i overensstemmelse med planlovens 5 og Kommuneplanens målsætning for udvikling i kystområderne, og de retningslinjer, der i kommuneplanen er fastsat for udvikling indenfor kystnærhedszonen. Tilladelser fra andre myndigheder Virkeliggørelsen af lokalplanen forudsætter tilladelse fra jordbrugskommissionen til ophævelse af landbrugspligten inden for lokalplanområdet. Etablering af søer og opførelse af bebyggelse kræver tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser. Oversigt vedr. arkæologisk forundersøgelse af Sybergland, Østfyns Museer 24

25 Bilag 2 Hvad er en lokalplan og en kommuneplan? Lokalplaner og kommuneplaner udarbejdes på grundlag af lov om planlægning. Planloven blev vedtaget i 1991 som en sammenfatning af flere love vedr. planlægning. Loven er siden ændret flere gange, og den nyeste lovbekendtgørelse har nr af 23. november 2015 med senere ændringer. Lokalplan En lokalplan er en plan for, hvordan et område må anvendes og bebygges, og lokalplanen må ikke være i strid med kommuneplanen eller den overordnede planlægning. Lokalplanen er direkte bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, men skal der ændres anvendelse, bygges eller foretages andre dispositioner reguleret i lokalplanen, skal lokalplanen følges. Ved offentliggørelse af et forslag til ny lokalplan skal der redegøres for planens indhold og sammenhæng med anden planlægning. Kun selve lokalplanens bestemmelsesdel (dvs. den del, der er opdelt i paragraffer), er bindende. Det, der står i redegørelsen, bidrager til fortolkningen af lokalplanens bindende bestemmelser og dermed den efterfølgende administration. Et forslag til lokalplan skal fremlægges offentligt i mindst 8 uger. I den tid har alle, som er berørt af eller har interesse i lokalplanen, lejlighed til at fremsætte indsigelse mod eller ændringsforslag til planen. Herefter tager byrådet stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt, og om der skal ske ændringer som led i vedtagelsen. Hvis ændringer berører andre end de, der ved indsigelse eller ændringsforslag har givet anledning til ændringen, skal disse ændringer i høring. Før der evt. dispenseres fra en lokalplan, skal de, der efter byrådets skøn vil blive berørt af dispensationen, have lejlighed til at udtale sig i mindst 2 uger. Kommuneplan En kommuneplan er en sammenfattende plan for hele kommunen, og den må ikke være i strid med den overordnede planlægning. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, retningslinjer for hele kommunen og rammer for lokalplaner for de enkelte geografiske dele af kommunen. Rammer for lokalplaner skal forstås som ydre rammer, som lokalplaner skal overholde men ikke behøver at udfylde. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Indenfor byzonen kan byrådet dog modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en ejendom, hvis en ønsket bebyggelse eller anvendelse vil være i strid med kommuneplanens rammer for lokalplaner. Dette gælder ikke for ejendomme, som er omfattet af en lokalplan, eller som i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Mulighed for klage Klager over de forskellige plantyper kan kun indbringes for anden administrativ myndighed (Planklagenævnet), hvis der er tale om retlige spørgsmål. Dvs. om bestemmelserne har lovhjemmel, og om planlovens bestemmelser om planproceduren er overholdt. Skønsmæssige spørgsmål, f.eks. om planen giver gode eller dårlige løsninger, kan ikke påklages. 25

26 Bilag 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, jf. planlovens 17, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Endvidere gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse indenfor lokalplanområdet. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, dog under forudsætning af, at en berettiget myndighed efter planloven ikke opretholder indsigelse til planen. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst et år fra offentliggørelsen af forslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, såfremt det ikke er endeligt vedtaget inden et år fra offentliggørelsen af forslaget. 26

27 27