Sundhedsstrategisk ledelse Evaluering af pilotprojekt. Lighed i sundhed kræver ulige indsatser, for udsatte mennesker med rusmiddelproblemer
|
|
- Marianne Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsstrategisk ledelse Evaluering af pilotprojekt Lighed i sundhed kræver ulige indsatser, for udsatte mennesker med rusmiddelproblemer 1
2 Indholdsfortegnelse Sundhedsstrategisk ledelse... 1 Resumé... 3 Indledning... 7 Fremskudt rusmiddelbehandler... 8 Planlagt indlæggelse til abstinensbehandling på MS Udskrivelseskoordinatorer fra Syddjurs kommune med socialfaglig indsats i forhold til borgere der udskrives fra Medicinsk sengeafsnit Undervisning og implementering af den motiverende samtale (MI) hos udvalgt personale på hospitalet Kendskab til indgange til kommunale samarbejdspartnere Borgerinddragelse Økonomi Data fra Rusmiddelcentrene i Randersklyngen De samlede anbefalinger
3 Resumé Udsatte og sårbare mennesker dør gennemsnitligt 22 år tidligere end den øvrige befolkning. Misbrug, dårligere adgang til sundhedsvæsenet og manglende egenomsorg betyder, at rusmiddelafhængige ikke profiterer af sundhedsvæsenets mange behandlingsindsatser (Udsatte, 2014). Det vurderes, at det sundhedsfaglige personale med de redskaber de har til rådighed, ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at opspore og hjælpe indlagte, med overforbrug af alkohol eller stoffer. Der kan være mange barrierer og årsager hertil herunder manglende redskaber til, at spørge ind til et tabubelagt emne. Endvidere opleves der manglende sammenhæng på tværs af sektorovergange, så der ikke er sammenhæng i de indsatser, som ydes på tværs. Dette medfører, at særligt udsatte borgere ofte falder igennem sikkerhedsnettet i sundhedsvæsenet, hvilket er medvirkende til, at skabe ulighed i sundhed hos mennesker med rusmiddelproblemer. På baggrund af ovenstående sammenholdt med erfaringer fra hospitalet og rusmiddelcentrene i Randersklyngen er der behov for, at finde nye veje til at skabe mere lighed i sundhed for borgere med rusmiddelproblematikker. I regi af Sundhedsstrategisk ledelses etableres det 10. praksisnære laboratorie med fokus på samarbejde, koordination og eventuel opgaveoverdragelse. Laboratorierne danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere fra hospital, kommuner og almen praksis samarbejder om at løse problemstillinger i sundhedsvæsenet. Følgende 5 leverancer blev godkendt til pilotafprøvning fra under overskriften: Lighed i sundhed kræver ulige indsatser - for udsatte mennesker med rusmiddelproblemer Fremskudt rusmiddelbehandler fra rusmiddelcentrene ansættes til at opspore og brobygge imellem sektorgrænser Det opleves, at mange patienter med rusmiddelproblemer indlægges grundet andre og ofte tilstødende sygdomme, hvilket ofte overskygger rusmiddelproblemet. Årsagerne hertil er mange, herunder manglende redskaber til samtale og dialog om rusmiddelbrug samt tabu. Den såkaldte fremskudte behandlers opgave er, at vurdere og motivere patienter med rusmiddelproblemer indlagt på akutafdelingen og medicinsk sengeafsnit til forandring af deres rusmiddelforbrug og kontakt til rusmiddelbehandling i kommunen. Behandleren anvender en evidensbaseret metode Den Motiverende Samtale. Patienter på Regionshospital Randers med behov for rusmiddelbehandling får tilbudt samtale med henblik på brobygning til den pågældende kommunes rusmiddelbehandling eller andre relevante sociale indsatser. Resultater I afprøvningsperioden blev 289 patienter med et rusmiddeloverforbrug identificeret. De 240 af disse patienter modtog en samtale med den fremskudte behandler. Halvdelen af disse har efterfølgende haft kontakt med den pågældende kommunes rusmiddelcenter. 3
4 Den fremskudte behandler understøtter patienten i at få kontakt til de øvrige socialafdelinger i kommunen, til psykiatrien og den praktiserende læge. Flere patienter er, efter indlæggelsen, blevet støttet med socialfaglige indsatser. Relationel koordinering mellem hospital, praktiserende læger, rusmiddelcentrene og de kommunale socialafdelinger er styrket ved at have en fremskudt behandler på hospitalet. Afledte effekter såsom en kulturændring i de berørte instanser har medført at patienter med rusmiddelafhængighed har fået højere prioritet. Personalerne har endvidere anvendt den fremskudte behandler, som en faglig sparringspartner til borgere med disse ofte meget komplekse problemstillinger. Projektgruppen vurderer, at den fremskudte behandler har været den indsats som har samlet leverancerne og i højere grad koordineret et sammenhængende patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer. Det anbefales at indsatsen med fremskudt behandler implementeres på hele hospitalet. Planlagt abstinensbehandling for alkohol under indlæggelse på regionshospitalets sengeafsnit Patienter indlagt med somatisk eller psykisk sygdom og med rusmiddelafhængighed, vil ofte udskrive sig selv fra hospitalet grundet abstinenser og genindlægges ofte efterfølgende. Det er ikke altid muligt, at give borgere en tilstrækkelig dosis abstinensmedicin ambulant i kommunens rusmiddelcentre, hvorfor en indlæggelse kan være nødvendig. I pilotprojektet afprøves, at patienter planlagt kan blive indlagt til abstinensbehandling. Rusmiddelcentrene og patientens praktiserende læge kan henvise til den planlagte abstinensbehandling. Formålet er dels, at planlagt abstinensbehandling muliggør, at patienten abstinensbehandles til et niveau, hvor patienten efterfølgende kan deltage i et kommunalt ambulant abstinensbehandlingsforløb og at anden relevant somatisk udredning og behandling kan iværksættes sideløbende. Patienten støttes i, at modtage den rette behandling på et tidspunkt, hvor de er motiverede. Resultater Der har i perioden været indlagt 44 patienter til abstinensbehandling, med et samlet antal indlæggelsesdage på 202. Flere patienter er blevet udredt for somatisk sygdom og sat i relevant behandling og følges efterfølgende i ambulant regi. De fleste patienter har en psykiatrisk anamnese, hvor der ses gode resultater, når der samarbejdes med psykiatrien. Journalgennemgang viser endvidere, at gode resultater og ingen eller færre genindlæggelser opnås, hvis der samtidig er igangsat en socialindsats især med fokus på boligproblemer. Projektgruppens anbefaler at indsatsen med planlagt abstinensbehandling fortsættes. Brobygning med kommunale udskrivelseskoordinatorer med socialfaglig indsats på sengeafsnit Kommunale udskrivelseskoordinatorer findes allerede på Regionshospitalet Randers. I pilotafprøvningen skal de kommunale udskrivelseskoordinatorer fra Syddjurs Kommune være medvirkende til at sikre, at patienter med rusmiddelproblematikker tilbydes relevante socialfaglige tilbud efter indlæggelse Resultater 13 borgere identificeres af Syddjurs Kommunes udskrivelseskoordinatorer. Samtlige borgere tilbydes socialfagligt tilbud via områdevisitatorer eller socialcenter. Hvor det er relevant tilbydes borgerne hjælp til pleje og ernæring. 3 af de 13 borgerne genindlægges. Koordinatorerne fik et øget kendskab til socialområdet og rusmiddelcentrene. Projektgruppen anbefaler, at tilbuddet udvides til alle afsnit på hospitalet og samtlige udskrivelseskoordinatorer i klyngekommunerne. 4
5 Undervisning og implementering af den motiverende samtale (MI) hos udvalgt personale på hospitalet Formålet med at give hospitalspersonalet undervisning er henholdsvis, at de ansatte i højere grad skulle kunne identificere, hvilke patienter der kunne have et problematisk forbrug af rusmidler. Derudover at give værktøjer til at håndtere underrapporteringer eller blodprøvesvar som indikerer et større rusmiddelproblem end patienten rapporter. Resultater Projektgruppen anbefaler implementering af Den motiverende samtale. Tilgangen med den motiverende samtale har øget personalets kommunikative kompetencer og medarbejderne har i højere grad fokus på, at inddrage patienten i samtalen. Herved opleves kommunikationen ikke blot som information. Der har i projektperioden været mere fokus på den del af patienterne, som har været socialt og psykisk belastede. Her har MI hjulpet personalet til, at italesætte problemerne på en måde som patienterne har oplevet respektfuld. Personalet har oplevet, at have redskaberne til at kunne gøre noget. Kompetencerne kan i høj grad anvendes til andre patientgrupper i de sundhedsfagliges hverdag. Implementering og fortsat anvendelse af MI kræver fortsat fokus og anvendelse. Projektgruppen anbefaler fortsat anvendelse af MI. Kendskab til indgange til kommunale samarbejdspartnere Der findes en række forskellige tilbud til den sårbare borger/patient i Randersklyngens kommuner. Det er en udfordring for det sundhedsfaglige personale og praktiserende læger, at finde ud af hvilke tilbud, der udbydes hvor, og hvad tilbuddet indebærer. I den forbindelse udarbejdes et tilbudskort med kontaktoplysninger til konkrete tilbud, som medarbejdere og borgere kan ringe til efter behov. Resultater Projektgruppen vurderer, at tilbudskortet er med til at optimere en videndeling på tværs af sektorer, over hvilke tilbud der findes for denne målgruppe, såvel i kommunalt regi som i frivillige organisationer. Projektgruppen foreslår derfor, at tilbudskortet fortsat anvendes som overblik over, hvilke tilbud der findes. Vigtigheden af, at tilbuddene er opdateret vurderes som sekundær, da personalet benytter søger eller anvender Sundhed.dk til at finde opdaterede telefonnumre. Samlede anbefalinger: Projektgruppen anbefaler, at leverancerne fremskudt behandler, planlagt abstinensbehandling og MI implementeres, da de ses som værende gensidig afhængige af hinanden. Forudsætninger: at den fremskudte behandler har kompetencerne til både at afholde motiverende samtaler med borgere og koordinerende arbejde på såvel hospitalet og i kommunerne at indsatsen omkring planlagt abstinensbehandling kontinuerligt sikres efter gældende retningslinje for abstinensbehandling at alle medarbejdere gennemfører en basisuddannelse og der tages stilling til, hvordan man løbende fastholder at personalet bruger teknikkerne og fortsat dygtiggør sig inden for MI 5
6 Projektgruppen anbefaler, at tilbuddet om udskrivelseskoordinator med socialfaglig indsats udvides til alle afsnit på hospitalet. Samt udvides til udskrivelseskoordinatorer Norddjurs- Favrskov - og Randers kommune. Projektgruppen anbefaler, at tilbudskortet fortsat er et visuelt overblik på afsnittene over hvilke tilbud der findes. 6
7 Indledning På baggrund af laboratorium 10 om lighed i sundhed for mennesker med rusmiddelproblemer, har der i 2017/2018 været gennemført et pilotprojekt med titlen: Lighed i sundhed kræver ulige indsatser, for udsatte mennesker med rusmiddelproblemer. Formålet er at skabe lighed i sundhed for mennesker med rusmiddelproblemer. Helt konkret at bidrage med indsatser, der skaber rammer for at udsatte mennesker med rusmiddelproblemer bliver opsporet og set og tilbydes behandling og herved profiterer af sundhedsvæsenets mange behandlingsindsatser. I dette dokument evalueres pilotprojektet og anbefalinger til fremadrettede indsatser beskrives. For yderligere uddybning af baggrund, formål og leverancer anbefales læsning af projektbeskrivelsen: Konkrete Indsatser i pilotprojektperioden I forbindelse med laboratorium 10 under sundhedsstrategisk ledelse i Randersklyngen er der fokus på lighed i sundhed for udsatte borgere med et overforbrug af rusmidler. Styregruppen godkendte følgende 5 leverancer til pilotafprøvning fra Fremskudt rusmiddelbehandling fra rusmiddelcenteret Planlagt abstinensbehandling under indlæggelse på MS3 Udskrivelseskoordinatorer Syddjurs kommune med socialfaglig indsats Undervisning og implementering af den motiverende samtale (MI) hos udvalgt personale på hospitalet Kendskab til indgange til kommunale samarbejdspartnere Organisering Der er nedsat gruppe til pilotprojektet, der har ansvaret for projektets proces, løbende justeringer og evaluering. Projektet organiseres således: Styregruppe: Styregruppe for Sundhedsstrategisk ledelse Projektejer: Marianne Jensen, Kate Bøgh Scrummaster: Anne Cecilie Greve Projektleder: Solveig Gram Projektgruppe: Randers Kommune: Louise Søndergaard og Hanne Juul Bugge Ejersbo. Regionshospitalet Randers: Tatjana Wigh, Wiki Ulrich, Tina Grodt Messerschmidt Pilotprojekt er afgrænset til at fokusere på samarbejdet imellem Akutafdelingen, Medicinsk Sengeafsnit 3 og rusmiddelcentrene i Randersklyngen. Tidligt i projektet inddrages praktiserende læger også, så de kan benytte tilbuddet om planlagt indlæggelse til abstinensbehandling. Psykiatrisk afdeling inddrages i projektet i september måned Personalet på Akutafdelingen, Medicinsk sengeafsnit 3 og Psykiatrisk sengeafdeling har haft opgaven med at opspore patienter med overforbrug af rusmidler. De har spurgt om samtykke og tilbudt samtale med rusmiddelbehandler. Fremskudt rusmiddelbehandler Hanne Juul Ejersbo holder samtale og brobygger til alle rusmiddelcentrene i Randersklyngen. Udskrivelseskoordinatorerne fra Syddjurs Kommune Signe Friis Svenningsen og Lene Nyhuus Bertram har varetaget leverancen med socialfaglig indsats. 7
8 Overlæge Tatjana Wigh og sygeplejerske Wiki Ulrich har varetaget den planlagte indlæggelse til abstinensbehandling på Medicinsk sengeafsnit 3. Udviklingssygeplejerske Tina Groodt Messerschmidt varetager koordinering med Akutafdelingen. Dataindsamling Evalueringen er udarbejdet på baggrund af data fra fremskudt rusmiddelbehandler, data fra MS3, data fra borgere der udskrives med socialfaglig indsats til Syddjurs Kommune, samt data fra rusmiddelcentrene omkring status efter udskrivelse fra hospitalet. Der er medtaget gode cases fra indsatsen. Der er desuden resultater fra borgerinddragelse, interview med patienter, gennemgang af journaler på patienter der har været indlagt til planlagt abstinensbehandling og evaluering fra deltagere på kurset omkring motiverende samtale. Fremskudt rusmiddelbehandler Formålet med den fremskudte behandler: Patienter med behov for rusmiddelbehandling får tilbudt samtale med henblik på brobygning til den relevante kommunes rusmiddelbehandling. At der skabes brobygning imellem sektorerne, ved at understøtte personalets kompetencer til at identificere patienter med behov for rusmiddelbehandling. Fremskudt behandler fra rusmiddelcentret kommer alle hverdage i akutafdelingen og i medicinsk sengeafsnit 3 og tilbyder samtale til de patienter, som har givet samtykke hertil. Psykiatrisk afdeling kontakter fremskudt behandler ved behov. Opgørelse af antal i kontakter Der er 289 patienter der er blevet identificeret med rusmiddeloverforbrug. Heraf har 240 patienter modtaget samtale med fremskudt behandler. Der var 9 patienter der ønskede at være anonyme. Der er 42 patienter der har takket nej til samtale med fremskudt behandler og 7 patienter, der ikke har været i stand til at indgå i en samtale. Der er 1 patient med ukendt adresse, 1 patient fra udlandet og 2 patienter fra kommuner uden for Randersklyngen. I pilotperioden er der 120 patienter, der havde fået kontakt til rusmiddelcentrene i Randersklyngen efter samtale med fremskudt behandler. Disse kontakter er fordelt på kommunerne på følgende måde: Kommune Samtale med Kontakt til behandler rusmiddelcenter Randers Norddjurs Favrskov 16 7 Syddjurs Anonyme 9 Andet 4 I alt
9 Tematiseret evaluering af fremskudt behandler I det følgende evaluereres de områder, hvor indsatsen med fremskudt behandler har bidraget til et kvalitetsløft for udsatte borgere med rusmiddelproblemer. Brobygning: Den fremskudte behandler har hjulpet rusmiddelcentrene med at komme i kontakt med flere borgere, end det ellers ville have været muligt. Omkring halvdelen af de borgere, der har haft en samtale med fremskudt behandler, er blevet brobygget til også at have fået kontakt til rusmiddelcentrene. Det har i dette projekt ikke været muligt at evaluere, om den fremskudte indsat i sig selv har været tilstrækkelig til at gøre en forskel for borgeren. Det er blevet tydeligt i projektet, at der ikke kun er sket brobygning ud i rusmiddelcentrene, men at den fremskudte behandler også har været behjælpelig med at brobygge til de øvrige socialafdelinger i kommunen og til psykiatrien og praktiserende læge. Flere patienter er efter indlæggelsen blevet støttet med socialfaglige indsatser. Relationel koordinering mellem hospital, praktiserende læger, rusmiddelcentrene og kommunernes socialafdeling er styrket ved at have fremskudt behandler på hospitalet. Kulturændring: Projektgruppen oplever at det er sat gang i en kulturændring, hvor personalet nu taler om vigtigheden af, at disse patienter tilbydes behandling på lige fod med patienter med andre sygdomme. Ligeledes er der gang i en udvikling af forståelsen af, at svære abstinenser kan være en listruende sygdom, som kræver rettidig og evidensbaseret behandling. Det har været en øjenåbner hvor store og individuel forskelle der er på, hvordan vi imødekommer og forstår både patienterne og det at have en rusmiddelafhængighed. Selve behandlingen er kompleks, fordi den fordrer en samlet, helhedsorienteret og tværsektoriel indsat både socialt, somatisk og psykiatrisk. Sådan en indsats er ressourcekrævende. Dels fordi problemstillierne er komplekse, men også fordi vi som hospital er i gang med at gøre os erfaringer med, hvordan vi bedst samarbejder og dermed sikrer en helhedsorienteret og koordineret indsats sammen med patienten. Der har på både hospitalet og i kommunerne været velvillighed og kreativitet til at tilrettelægge særlige indsatser og ydelser, sådan at borger med mere komplekse problemstillinger kunne få hjælp. Faglig sparring: Personalet på akutafdelingen anvender fremskudt behandler som sparring på, hvordan man på en konkret måde kan tage kontakt til borgere med misbrug. Fremskudt behandler har udarbejdet oplæg med eksempler på, hvordan der kan spørges. Patienter med rusmiddelproblemer skal fortsat prioriteres, ved overbelægning opleves det at området nedprioriteres, måske på grund af at overblikket i situationen mistes, så patienterne ikke bliver spurgt om de ønsker samtale med fremskudt behandler. Der sker en selektion i arbejdsopgaverne og her tænkes patienter med overforbrug ikke som værende i en livstruende tilstand. Det opleves som ressourcekrævende at tage samtaler med patienter med overforbrug. Den fremskudte behandlers tilstedeværelse er en stor hjælp, som ikke kan undværes og fremskudt behandler fremmer konstant fokus og prioritering af opgaven. Patienten bliver i højere grad samarbejdspartner under indlæggelsen. En motiverende samtale med en patient omkring vedkommendes alkoholvaner er en specialiseret opgave og det kræver særlige kompetencer for at udføre denne. Her er fremskudt behandler den der har kompetencerne. 9
10 Der er i projektet opsporet 240 patienter med rusmiddelproblemer. Som nævnt i evalueringen af leverancen MI får personalet identificeret de patienter, der har et synligt overforbrug af rusmidler og de patienter hvor der er mistanke om overforbrug. Det må antages at der har været indlagt et antal patienter som er en del af målgruppen og har haft behov for en samtale med den fremskudte behandler, men som ikke er blevet opsporet. Indsatsen har været efterspurgt på andre afdelinger i pilotperioden, ligesom indsatsen har været efterspurgt i de perioder hvor den fremskudte behandler har været fraværende pga. fx ferie. Case fra Rusmiddelcenter En kvinde på 47 år indlægges til planlagt abstinensbehandling i samarbejde med fremskudt behandler og Bostøtte. Har igennem 6 år, i forbindelse med nær slægtnings dødsfald, haft et drikkemønster som beskriver overforbrug og afhængighed. Har familie, børn og inden alkoholmisbrug fast beskæftigelse. Kendt i psykiatri såvel som misbrugsregi. Har modtaget alle relevante tilbud og har været i døgnbehandling, men på trods af det i tilbagefald. Hyppige akutte indlæggelser grundet alkoholmisbrug og selvmords tanker. Psykiatri og misbrugscenter har ikke flere tilbud. I samarbejde med Medicinsk afdeling, fremskudt behandler, Bostøtte, misbrugsbehandler og Myndighed, visiteres borger til korttidsophold på bosted for aktive misbrugere. Her modtager hun under opholdet fortsat abstinensbehandling og restituerer, hvorefter borger flytter til egen bolig i social boform. Er nu 7 måneder efter planlagt indlæggelse i indledende jobprøvning. Fortsat afholdende og har samvær med sine børn i weekender. 63 årige mand var indlagt til afrusning på Randers Sygehus. Han kommer i kontakt med den fremskudte rusmiddelbehandler på Sygehuset, som henviser ham til alkoholbehandling på Rusmiddelcenter. Manden har ikke tidligere været indlagt pga. rusmiddelproblematik og har heller ikke tidligere været i behandling for sit forbrug af rusmidler. Han bor alene, blev for ca. 13 år siden skilt fra moren til hans to voksne børn. Han har god og tæt kontakt til sine søskende, som deltager i samtaler på Rusmiddelcentret. Mandens forbrug eskalerede efter skilsmissen før indlæggelse drak han ca. 2 l. vin dagligt. Han har i en periode for nogle år siden været i antabusbehandling via egen læge, som hans søster administrerede. Efter 10 mdr. i behandlingen på Rusmiddelcenter udskrives han. Han er afholdende og i antabusbehandling, som hans søster hjælper ham med at administrere. Anbefalinger Projektgruppen vurderer, at den fremskudte behandler har været den indsats som har samlet leverancerne og i højere grad koordineret et sammenhængende patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer. Det anbefales at indsatsen med fremskudt behandler implementeres på hele hospitalet. Planlagt indlæggelse til abstinensbehandling på MS3 Formålet med indlæggelse til planlagt abstinensbehandling: At planlagt abstinensbehandling muliggør, at patienten abstinensbehandles til et niveau, hvor patienten efterfølgende kan deltage i et kommunalt ambulant abstinensbehandlingsforløb. At anden relevant somatisk udredning og behandling iværksættes sideløbende. 10
11 Den oprindelige vej ved projektstart til tilbuddet om planlagt indlæggelse til abstinensbehandling var ved koordinering med sygeplejersken i rusmiddelcentret og medicinsk sengeafdeling 3. En måned efter projektets opstart blev tilbuddet udvidet, så praktiserende læger kunne henvise til planlagt abstinensbehandling uden at patienten var vurderet i rusmiddelcenter. Antal indlagte til planlagt abstinensbehandling Der har i perioden været indlagt 44 patienter til abstinensbehandling. Der har i alt været 202 indlæggelsesdage og den gennemsnitlige indlæggelsestid er 4,6 dage. Efter praktiserende læger blev inddraget, kom der flere planlagte indlæggelser. Indlæggelse til planlagt indlæggelse har været jævnt fordelt i pilotperioden på 1. år og der har gennemsnitligt været en indlæggelse om ugen. Indlæggelse antal falder i februar og juli til det halve, måske grundet ferieperioder. Flere patienter er blevet udredt for somatisk sygdom og sat i relevant behandling og følges i ambulant regi. Antal patienter indlagt til planlagt abstinensbehandling fordelt på kommuner i Randersklyngen: Kommune Antal Randers 25 Norddjurs 7 Favrskov 3 Syddjurs 8 Århus 1 I alt 44 Audit på genindlæggelser Der er udført audit på indlæggelser fra maj til første uge december I dette tidsrum er det undersøgt, hvor mange indlæggelser de 21 patienter har haft 6 måneder før og 6 måneder efter planlagt abstinensbehandling. Det viser at antal indlæggelser stiger væsentlig efter at patienten har været indlagt til planlagt abstinensbehandling. I de 6 måneder før planlagt indlæggelse var der i alt 25 indlæggelser og i de 6 måneder efter planlagt indlæggelse var der 42 indlæggelser. Genindlæggelser på grund af tilbagefald Der er 4 patienter, der har haft brug for gentagne indlæggelser til planlagt abstinensbehandling i alt 10 planlagte indlæggelser. Det er i overensstemmelse med kendt viden om, at der er borgere, der har brug for flere forsøg på adfærdsændring i forhold til motivation og timing for afholdenhed. Genindlæggelser på grund af somatisk sygdom Flere genindlæggelser efter en abstinensbehandling kan forklares med baggrund i, at patienterne nu selv reagerer bedre på somatiske symptomer, i takt med bedring i deres kognitive funktion grundet alkohol afholdenhed. Patienterne reagerer på smerter og deres opmærksomhed funktion bedres, så de også reagerer på andre symptomer. Ved to patienter blev der ved genindlæggelse fundet tarmkræft, ved en patient blev der fundet blødende mavesår. Under indlæggelsen bliver patienterne udover abstinensbehandling gennemgået somatisk. Af somatiske fund ses patient med demens, lungebetændelse og urinvejsbetændelse, rosen og kronisk lungelidelse. 11
12 Socialindsats og samarbejde med psykiatri giver bedre resultater med afholdenhed Journalgennemgang viser at der opnås gode resultater og ingen genindlæggelser, hvis der samtidig er igangsat en socialindsats især med fokus på boligproblemer. De fleste patienter har en psykiatrisk anamnese og der ses gode resultater, hvor der samarbejdes med psykiatrien og der har været psykiatrisk tilsyn eller ambulant opfølgning i psykiatrien. Der er dagligt et samarbejde mellem medicinsk afdeling og fremskudt behandler, der brobygges til rusmiddelcentrene og praktiserende læger og patientforløb i overgangen sikres. Case fra Rusmiddelcenter En borger kom til samtale på opfordring af sin mentor fra jobcentret. Afhængig af alkohol, forbrug på ca. 30 genstande om dagen + hash, svære abstinenser. Han var meget motiveret til at stoppe, men var bange for abstinenserne, og for pillerne. Vi blev enige om at afrusning på hospitalet, vil være det rigtige for ham. Det blev arrangeret i samarbejde med borgerens praktiserende læge, og planlagt til mandagen efter samtalen. Han mødte op på Regionshospital Randers og gennemførte afrusningsforløbet, som planlagt. Han tog selv kontakt til rusmiddelcentret og kom til samtale, hvor han oplyste at han drikker cirka 6 genstande om dagen, som er markant færre en før. Mand på 63. Bor alene i lejet lejlighed. God kontakt til udlejer, der drager omsorg for ham ved at give ham aftensmad ind imellem. De kigger til ham og indgår som en del af netværket idet der er samtykke ifht. til at kontakte Rusmiddelcenteret ved bekymring om tilbagefald. Det professionelle netværk består desuden af tilknytning til hjemmeplejen, der kommer i hjemmet og hjælper med rengøring. Det personlige netværk består af en bror og dennes familie. Der er jævnligt og god kontakt til dem. De tager på fisketure sammen og fællesspisninger osv. Fysisk er borgeren præget af svært påvirket lungefunktion. Der er hjerte problemer. Følges tæt af egen læge. Pådrager sig nemt infektioner. Borgeren har været tilknyttet Rusmiddelcenteret siden 2015 uden afbrydelse. Borgeren har været igennem efterbehandling og gruppe forløb. Fra Rusmiddelcenterets side består indsatsen af udlevering af Antabus x 2 ugt. Op følgende tilbagefaldsforebyggende samtaler ved den faste behandler og kontakt ved behov. Forløbet fastholdes pga. Antabus behandling, samt risiko for tilbagefald. Borgerne blev indlagt på MS3 via samarbejde med Lab 10 da han i forbindelse med nogle helligdage havde et alvorligt tilbagefald. Borgeren havde hjemtaget Antabus til selv adm. til 1 behandling. Over meget kort tid eskalerede forbruget kraftigt. Drikker både øl og spiritus. Borgeren henvendte sig på Rusmiddelcenter et. Det er ikke muligt at afruse denne borger ambulant med baggrund i gældende kriterier for ambulant afrusning. Fast behandler tog i samarbejde med borgeren kontakt til fremskudt rusmiddelbehandler i Lab 10. Den konkrete problemstilling blev fremlagt og i løbet af nogle timer kom der en personlig tilbagemelding med besked om at borgeren var målgruppe for indsatsen i Lab 10, at der var en plads til ham indenfor 3 dage. Var indlagt i 7 dage i afrusningsforløb. I slutningen af forløbet blev fast behandler kontaktet af fremskudt rusmiddelbehandler med information omkring forløbet og dato for udskrivning. Dette også for at sikre en opfølgning i ambulant regi. Antabus behandling blev iværksat under indlæggelsen. Borgerens egen oplevelse af forløbet var udelukkende positiv. Han havde følt sig tryg under forløbet. Var helt afruset ved udskrivelsen. 12
13 Anbefalinger Projektgruppens anbefalinger er at indsatsen med planlagt abstinensbehandling fortsættes, under forudsætning af at kvaliteten af behandlingen under indlæggelsen kontinuerligt sikres efter gældende retningslinje for abstinensbehandling. Udskrivelseskoordinatorer fra Syddjurs kommune med socialfaglig indsats i forhold til borgere der udskrives fra Medicinsk sengeafsnit 3 Formål med udskrivelseskoordinatorer med socialfaglig indsats: At patienter med rusmiddelproblemer tilbydes relevante socialfaglige tilbud efter indlæggelse Der er 13 borgere, der er identificeret med rusmiddelproblemer, rusmiddelproblemet har været kendt i kommunen og der er tilbud hjælp i hjemmeplejen til evt. ernæring eller pleje. Alle 13 borgere tilbydes socialfagligt tilbud via områdevisitatorer eller socialcenter. Der er tre af de 13 borgere der genindlægges. Den ene borger genindlægges til amputation. Den anden patient genindlægges og udskrives efterfølgende til døgngenoptræning og dør. Den tredje borger genindlægges med acitesvæske over seks gange inden for en to måneders periode. Borger har fortsat alkohol afhængighed og ønsker ikke kontakt med rusmiddelcenter. Cases på brobygning mellem udskrivningskoordinator, fremskudt behandler, Rusmiddelcenter og Regionshospitalet Randers En borger er indskrevet via socialcentret på døgnbehandlings center for rusmiddelafrusning. Indlægges på lokalt sygehus og overflyttes til Regionshospitalet Randers på grund af alvorlige alkoholrelateret sygdom. Borgerens tilstand er for ustabil til at kunne hjem og til at genoptage ophold på behandlingscenter, derfor udskrives borger til døgn rehabilliterings centret. Under rehabiliterings forløbet i kommunalt regi stabiliseres borgeren, så det bliver muligt at genoptage ophold på døgnbehandlings center, med henblik på at komme tilbage til eget hjem. Borger har ikke været indlagt siden. Borger indlægges med somatiske symptomer og borger identificeres af personalet på hospitalet til at have en mulig rusmiddelproblematik. Giver samtykke til samtale med fremskudt behandler. Borger har været indlagt syv gange og fremskudt behandler etablerer kontakt til Rusmiddelcenter, som kontakter borger. Borger genindlægges og der tages kontakt til udskrivningskoordinatorer, som allerede kender borger. Der indkaldes til tværfagligt netværksmøde, hvor koordinerende tiltag omkring borger drøftes. Borger og pårørende inviteres efterfølgende til møde i borgerens eget hjem, med deltagelse af egen læge, hjemmepleje, hjemmesygepleje og rusmiddelcentret. Mødet bliver ikke afholdt da borger genindlægges. Efterfølgende modtager borger besøg i eget hjem af hjemmesygeplejersken og områdevisitatorer med blandt andet samtale omkring rusmiddelsituation og der aftales at borger flyttes til ældrebolig. Borger har ikke været genindlagt fra november til ultimo april, hvilket er en væsentlig reduktion i indlæggelser. Anbefalinger Projektgruppen anbefaler, at tilbuddet om udskrivelseskoordinator med socialfaglig indsats udvides til alle afsnit på hospitalet. Samt udvides til udskrivelseskoordinatorer Norddjurs- Favrskov - og Randers kommune. 13
14 Udskrivelseskoordinatorerne fik et øget kendskab til rusmiddelcentrene og de har skabt fokus på at italesætte rusmiddelproblematikker, såvel i afdelingen som i kommunen. Undervisning i den motiverende samtale har øget kompetencer i forhold til at tale med borgerene og samarbejdspartnere om rusmiddelproblemer. Undervisning og implementering af den motiverende samtale (MI) hos udvalgt personale på hospitalet Erfaringer og undersøgelser peger på, at patienter, der har et overforbrug ikke bliver talt med på en tilstrækkelig anerkendende måde. Det er sandsynligt, at patienter kan have abstinenser, som ikke bliver behandlet, hvilket kan resultere i, at patienterne afbryder behandlingen og forlader afdelingen. Den motiverende samtale skal bidrage til, at identificere patienterne og fastholde dem i behandlingsforløbet. Formålet med den motiverende samtale: At identificere hvilke patienter der kunne have et problematisk forbrug af rusmidler At håndtere underrapporteringer eller blodprøver som indikerer et større problem, end patienten rapporter. At bygge bro til den fremskudte behandler. Der var 34 deltagere tilmeldt til motiverende kursus, 31 deltagere på 1 kursusdag og 17 deltagere på anden kursusdag. Der var positiv evaluering på kurset og flere efterspurgte ekstra kursus timer omkring samtaleteknikker. "Det har givet større arbejdsglæde" "Jeg har fået redskaber til at indgå i en samtale med patienter der er i et misbrug, som vil gavne dem til at se muligheder" "Det var givende med praktiske øvelser" Identificering af patienter med problematisk forbrug af rusmidler. Personalet identificerer patienter, der har et synligt overforbrug af rusmidler og de patienter hvor der er mistanke om overforbrug. Personalet har kendskab til samtaleteknikkerne og i samarbejde med den fremskudte behandler, får personalet mulighed for at sparre og anvende samtaleteknikken i situationen. Dette er med til at inddrage patienten og patienten føler sig set og anerkendt. Der er ønske om supervision, som led i implementering af den motiverende samtale. Case fra Rusmiddelcenter Mand på 72 år indlægges efter fald i eget hjem. Ved journaloptagelse svare borger negativt om dagligt indtag af alkohol. På mistanke om alkoholindtag, lugt af alkohol og forhøjet abstinensscore, tages et serum ethanol. Den viser en promille over 3. Borger er uforstående og fortsat afvisende omkring indtaget alkohol. Borger accepterer og samtykker til samtale med den fremskudte behandler. 14
15 Fremskudt behandler taler med borger på akutmodtagelsen. Der indledes med at spørge borger om lov til at tale om og spørge ind til forløb som ledte op til indlæggelsen. MI samtalen forløber med åbne spørgsmål, borgerens fortælling om det levede liv, værdier, opsummeringer, ønsker for fremtid og vigtighed. Borger spørges om, hvad han tænker om de professionelles overvejelser i forhold til alkohol. Borger fortæller om hvordan han selv oplever den måde hvorpå han indtager alkohol, hvilket generelt set er mådehold. Nævner derefter samlevers bekymring for hans helbred. Fremskudt behandler spørger om lov til at borger forestiller sig og sætter ord på hvordan samlever oplever hans måde at indtage alkohol på. Borger bliver tænksom og svarer efter en pause, at han ved hun synes han drikker for meget. Fremskudt behandler beder borger sætte ord på hvad han tænker om samleverens oplevelse. Han svarer at han tænker hun nok har ret. Borger sætter ord på at det kommer som et chok for ham, hvor stor promillen er, at det han har forestillet sig ikke holder stik. Han er flov og skamfuld og det går op for ham, at det som var en væsentlig værdi, at køre ædru med børnebørn, ikke er noget han har overholdt. Borger ønsker ikke at leve sådan, han ønsker abstinensbehandling og hjælp. Resultater og overvejelser: Tilgangen med den motiverende samtale har øget personalets kommunikative kompetencer og de har i højere grad fokus på at inddrage patienten i samtalen, så kommunikation ikke opleves som information. Der har i projektperioden været meget fokus på den del af patienterne, som har været de mest socialt og psykisk belastede. Her har MI hjulpet personalet til at italesætte problemerne på en måde som patienterne har oplevet respektfuld. Personalet har oplevet at have redskaberne til at kunne gøre noget og samtidig har der været enighed om at gøre en ekstra indsat for at hjælpe disse patienter. Det er projektgruppen vurdering, at ønsker man under indlæggelsen og i de ambulante forløb, også at gøre en forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for de patienter som endnu ikke er blevet afhængige eller på anden både psykisk og socialt belastet af deres forbrug af rusmidler, vil MIsamtaleteknikken på samme vis kunne gøre en væsentlig forskel og øge sandsynligheden for at disse patienter kommer tidligere i rusmiddelbehandling og dermed i højere grad undgår de følgevirkninger som senere i deres liv kræver gentagende hospitalsindlæggelser. Det er samtidig projektgruppen vurdering at tilegnelsen og fastholdelsen af MI-teknikkerne i sit daglige arbejde, ikke lader sig gøre med mindre at man investerer og prioriter uddannelsen af personalet og tilstrækkelig implementering. Den uddannelse som har været afprøvet i dette projekt, blev planlagt som et absolut minimum, og alligevel var det kun halvdelen af deltagerne som gennemgik hele forløbet. Anbefalinger Projektgruppen anbefaler implementering af Den motiverende samtale. Det er samtidig projektgruppens anbefaling, at ønsker man at implementere MI, bør alle medarbejdere gennemføre en basisuddannelse og det skal tages stilling til, hvordan man løbende fastholder at personalet bruger teknikkerne og fortsat dygtiggør sig inden for MI. Kendskab til indgange til kommunale samarbejdspartnere Der findes en række forskellige tilbud til den sårbare borger/patient i Randersklyngens kommuner. 15
16 Det kan imidlertid være en udfordring, at finde ud af hvilke tilbud, der udbydes hvor, og hvad tilbuddet indebærer. I den forbindelse udarbejdes et tilbudskort med kontaktoplysninger til konkrete tilbud, som medarbejdere og borgere kan ringe til efter behov. Tilbudskortet er etableret velvidende, at meget af informationen allerede findes på Faktum er dog at personalet, i en travl situation, ikke altid har mulighed for at tjekke hjemmesiden for tilbud, når en konkret patient behøver hjælp. Formålet med tilbudskort: At skabe bedre kendskab til de tilbud der findes i kommunerne og kontakten hertil Tilbudskortet hænger på alle afsnit. Kortet findes som plakat og som pjece. Nogle steder er der tilmed rettet og tilføjet flere telefonnumre på relevante tilbud, hvilket arbejdsgruppen tillægger som udtryk for at kortet bliver anvendt. Der er lavet en rundspørge på flere afdelinger, hvor 10 sygeplejersker er spurgt til, om de kender tilbudskortet og om de anvender det. Alle svarer, at de kender kortet og ved hvor det hænger, men at de ikke har anvendt det i forhold til at finde et socialt fagligt tilbud. Sygeplejerskerne fortæller samtidig, at det er rart at vide at kortet hænger tilgængeligt og oplever det som en tryghed i en travl hverdag, hvor det tager længere tid at gå ind på sundhed.dk eller Google. Kortet kan hjælpe til at give et overblik over hvor mange tilbud der egentlig findes til målgruppen, og tilbud som man ikke nødvendigvis kender på hospitalet. Praksislæger har ligeledes hørt om at dette tilbudskort er blevet udformet og efterspurgt om de kunne få det tilsendt. Det viste sig hurtigt ved opstart af leverancen at kortet var en svær form at vedligeholde, da telefonnumrene og tilbuddene ofte ændrer sig og skal man sikre at kortet er opdateret kræver det et en stor kontinuerlig indsats. Anbefalinger Projektgruppen vurderer, at tilbudskortet er med til at optimere en videndeling på tværs af sektorer, over hvilke tilbud der findes for denne målgruppe, såvel i kommunalt regi som i frivillige organisationer. 16
17 Projektgruppen foreslår derfor, at tilbudskortet fortsat er et visuelt overblik på afsnittene over hvilke tilbud der findes. Vigtigheden af, at tilbuddene er opdateret, er sekundært, personalet benytter Google eller bruger sundhed.dk til at finde det opdaterede telefonnummer. Borgerinddragelse Fremskudt behandler slutter sin samtale af med at takke patienten, for at give tid til at fortælle om sin livssituation. Her er den hyppigste respons, at patienten udtrykker taknemmelighed for at blive set og hørt med respekt og uden dømmende holdning. Patienterne giver udtryk for, at det er dejligt der er afsat tid til samtalen, hvor der ikke sker afbrydelser hele tiden. Der er 10 patienter, der er interviewet ud fra spørgeskema, resultater fremgår af nedenstående skema. Har du følt dig medinddraget i beslutninger om din behandling? 1. Du var med på råd, når der blev truffet beslutning om det, der skulle ske? Slet ikke I mindre grad 1 I nogen grad 1 I høj grad 3 2. Du fik talt med sundhedspersonalet om de spørgsmål eller bekymringer, du havde? Slet ikke I mindre grad I nogen grad 3 3. De ansatte havde den tid til samtale med dig, som du synes var nødvendig? I høj grad 3 I meget høj grad 5 I meget høj grad 4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad 1 4. Der var ro/privathed omkring dine samtaler med sundhedspersonalet? Slet ikke I mindre grad I nogen grad 2 5. Sundhedspersonalet gik op i at forstå det, der betød mest for dig? I høj grad 6 I høj grad 3 I meget høj grad 3 I meget høj grad 5 Slet ikke I mindre grad I nogen grad 2 I høj grad 6 I meget høj grad 2 6. Sundhedspersonalet viste interesse for, hvordan du ønskede, at dine pårørende skulle indgå i din behandling? Slet ikke 1 I mindre grad 1 I nogen grad I høj grad 4 I meget høj grad 4 7. Hvad er vigtig for dig? At der bliver taget udgangspunkt i mig. At komme ud af mit alkoholforbrug og stadig kunne passe mit omfattende arbejde. Alt var positivt rar oplevelse. Er træt af, at selvom jeg ikke indlægges med abstinenser og nu ikke har drukket længe, bliver jeg automatisk spurgt om jeg har brug for abstinensmedicin, når medpatienter spørges. Jer er nu klar over, at jeg skal indstille mig på, at det tidligere liv vil følge mig. Det er vigtigt for mig at døren skal lukkes, så mine private oplysninger er private. Jeg ønsker ikke, at mine pårørende skal inddrages. At finde løsninger så min målsætning kan fastholdes. Der er overvægt af besvarelser markeret i I høj grad og i I meget høj grad. Til spørgsmålet, Hvad er vigtig for dig var der 7 svar. Alle svar er individuelle og subjektive, dog kan svarerne grupperes som: Et ønske om at bevare sin privatsphære: "Det er vigtigt for mig at døren skal lukkes, så mine private oplysninger er private" og "Jeg ønsker ikke, at mine pårørende skal inddrages" I misforstået hensyn var der ringet efter patientens pårørende, uden at patienten var inddraget. 17
18 Forandringsudsagn med motiverende tilgang til at komme ud at rusmiddeloverforbrug: "At komme ud af mit alkoholforbrug og stadig kunne passe mit omfattende arbejde" og "At finde løsninger så min målsætning fastholdes" Ønske om at blive set som et unikt individ uden stigmatisering: "At der bliver taget udgangspunkt i mig" og "Er træt af, at selv om jeg ikke indlægges med abstinenser og nu ikke har drukket længe, bliver jeg automatisk spurgt om abstinensmedicin, når medpatienter spørges. Jeg er nu klar over, at jeg skal indstille mig på, at det tidligere liv vil følge mig. Projektgruppens anbefalinger Det anbefales at patientinterview omkring inddragelse gentages, så det kan følges, om der sker en stigning eller fald i oplevelsen af medinddragelse i beslutninger om behandlingen. Økonomi Der har været lønudgift til Rusmiddelbehandler 37 timer pr. uge: 12 måneder: kr. Udgifter til underviser til kursus i Motiverende Interview 5 dages undervisning af 4 timer: kr. + moms og kørsel. Projektgruppen har afholdt møder hver måned for at følge proces og justere omkring implementering. Der er set en stigning i antallet af genindlæggelser efter planlagt abstinensbehandling. Dette tolkes som en effekt af indsatsen for målgruppen, udsatte borgere med overforbrug af rusmidler. Indsatsen fører med til at de kan profitere af de sundhedstilbud der findes, og hermed fremmes muligheden for at skabe lighed i sundhed. Der ses en stigning i henvisninger til rusmiddelcentrene af borgere som opspores fra hospitalet. En øget udgift aktuel, men denne opsporing giver mulighed for at behandle for overforbrug og herved føre til en skadereduktion. Det har ikke været muligt inden for rammerne af Lab 10 at udarbejde en evaluering på de økonomiske effekter ved indsatserne. Data fra Rusmiddelcentrene i Randersklyngen Der er undervejs i projektet blevet efterspurgt, hvordan det er gået med de patienter som i forbindelse med Lab 10 er blevet brobygget til Rusmiddelcentrene. Data fra Rusmiddelcenter Randers: Der er i projektperioden blevet indskrevet 37 borgere i behandling i Rusmiddelcenter Randers. De øvrige brobyggede borgere, er mødt op til åben rådgivning og har fået råd og vejledning uden at være blevet indskrevet i behandling. Af de 37 borgere er 22 blevet udskrevet af behandlingen igen. Udskrivningsårsager: 8 færdigbehandlet 2 døde 2 udeblevet 18
19 1 udskrevet til egen læge 1 fraflyttet kommunen 7 udskrevet efter eget ønske (kan være færdigbehandlet, men ikke fået "hele pakken") 1 andet Status ved udskrivning: 8 ophørt 4 stabiliseret 3 tilbagefald 1 behov for at fortsætte 6 ikke færdigbehandlet (omfatter både borgere som er døde og dem som er udskrevet efter eget ønske) Data fra Rusmiddelcenter Favrskov: Der er pt. indskrevet 2 borgere i behandling i Favrskov, som er henvist fra Lab 10. Det har ikke været muligt for Favrskov at registrere, om der er borgere som er blevet udskrevet og dermed heller ikke status på dem. Data fra Rusmiddelcenter Syddjurs: Der er i projektperioden indskrevet 16 borgere i behandling. Af de 16 er der 11 der er udskrevet fra behandlingen. Udskrivningsårsager: 3 færdigbehandlet 1 fik bevilget ophold på Blå Kors, hvor borger fortsat er. 1 afviste tilbud om ophold på Blå Kors. Blev udskrevet til ambulant behandling, profiterede ikke af ambulant behandling længere og der blev etableret samarbejde med hjemmeplejen, der overtog kontakt med borger. 2 døde kort inde i behandlingsforløbet 4 fravalgte at tage imod behandlingsforløb en kom til informations samtale. De andre tre har der været telefonisk kontakt til. Status ved udskrivning: 4 afholdende fra alkohol 2 døde kort inde i behandlingsforløbet 4 valgte ikke at starte i behandling 1 fortsat drikkende Data fra Rusmiddelcenter Norddjurs: Der har været henvist 20 fra fremskudt behandler. Flere har haft et kort forløb og andre har ikke ønsket forløb. Der er aktuel 9 indskrevet. Norddjurs oplever et godt samarbejde med fremskudt behandler, der har været en nem indgang, og der har i mange tilfælde været en rigtig god sparring, som er vigtig i forhold til målgruppen. Projektet har nu givet en nemmere indgang til afrusning for de belastede borgere Norddjurs oplever i behandling. De samlede anbefalinger Projektgruppen anbefaler, at leverancerne fremskudt behandler, planlagt abstinensbehandling og MI implementeres, da de ses som værende gensidig afhængige af hinanden. Forudsætninger: 19
20 at den fremskudte behandler har kompetencerne til både at afholde motiverende samtaler med borgere og koordinerende arbejde på såvel hospitalet og i kommunerne at indsatsen omkring planlagt abstinensbehandling kontinuerligt sikres efter gældende retningslinje for abstinensbehandling at alle medarbejdere gennemfører en basisuddannelse og der tages stilling til, hvordan man løbende fastholder at personalet bruger teknikkerne og fortsat dygtiggør sig inden for MI Projektgruppen anbefaler, at tilbuddet om udskrivelseskoordinator med socialfaglig indsats udvides til alle afsnit på hospitalet. Samt udvides til udskrivelseskoordinatorer Norddjurs- Favrskov - og Randers kommune. Projektgruppen anbefaler, at tilbudskortet fortsat er et visuelt overblik på afsnittene over hvilke tilbud der findes. 20
2. Afrapportering for Randersklyngen 1. kvartal 2018
2. Afrapportering for Randersklyngen. kvartal 208 Lighed i Sundhed Lighed i sundhed kræver ulige indsatser - Det 0. projekt under sundhedsstrategisk ledelse i Randersklyngen. Status for lighed i sundhed
Læs mereResultater fra projekt med fremskudt alkoholbehandling på Regionshospitalet Randers
Resultater fra projekt med fremskudt alkoholbehandling på Regionshospitalet Randers Louise Baltzer Søndergaard SYGEPLEJERSKE OG FAGLIG LEDER RUSMIDDELCENTER RANDERS E-mail: Lbs@randers.dk Baggrund: Sundhedspersonale
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereVELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE
VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereSystematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet
Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereVelkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling
Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune
Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereHjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter
Sundhedsstrategisk Ledelse Evaluering af pilotprojekt Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter Laboratorium 8 November 2017 1 1. Indledning På baggrund af laboratorium 8 om en ny visitationsmodel
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:
Læs mereSundhedsstrategisk ledelse Laboratorium 10
Sundhedsstrategisk ledelse Laboratorium 10 Lighed i sundhed kræver ulige indsatser Kommer der ikke snart nogle og redder mig - Det her kan ikke være livet 1 Indhold Prolog... 3 Indledning... 4 Baggrunden
Læs mereVelkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling
Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereAlkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling
Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.
Læs mereKvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141
Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereKvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen
Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen
Læs mereHorsensklyngen. "Lighed i Sundhed": - første afrapportering fra klyngerne maj 2017
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning "Lighed i Sundhed": - første afrapportering fra klyngerne maj 2017 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk I forlængelse
Læs mereKRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov
KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard 2.16.2) vurderes i jf: Patienters
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereKoordinerende indsatsplan
Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereProcesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereKommunalt Lægeligt Udvalgsmøde
Kommunalt Lægeligt Udvalgsmøde Dato: 19. september 2017 Tid: Kl. 17.00 19.30 Sted: Østergade 36, Grenaa, Mødelokale 2 1. sal Kommunalt Lægeligt Udvalg Navn: Søren Dujardin, praktiserende læge - SD Henrik
Læs mereUngerådgivning og behandlingstilbud. til unge op til 25 år med rusmiddelproblemer
Ungerådgivning og behandlingstilbud til unge op til 25 år med rusmiddelproblemer 1 Indholdsfortegnelse Tilbud til unge med brug af rusmidler...3 Henvisningsvej og visitationsprocedure...3 Til dig som pårørende...6
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereRådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.
Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereTak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. direktør Ninna Thomsen, MB 28.09.17 Sagsnr. 2017-0318352 Dokumentnr. 2017-0318352-5 Kære Ninna Thomsen Tak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål
Læs merePSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer
PSU møde 14. maj 2019 Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer TEMA 1: Patienter og pårørende 1. Recovery essentielt for at blive rask. 2. Ingen bliver raske hvis ikke vi går patientens vej.
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs mereSammenhæng i den kommunale indsats over for ældre med alkoholoverforbrug
Sammenhæng i den kommunale indsats over for ældre med alkoholoverforbrug Anita Hjort Rasmussen Alkoholforebyggende medarbejder i Silkeborg De våde årgange født mellem 1940-1960 (især 50-59 erne) Fokus
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereUdvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på
Læs mereKoordinerende indsatsplaner
OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol- og/eller
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan 2012-2013 NOTAT Dato: 7. november 2011 Af: Vivian Grønfeldt og Annemette Bundgaard Forslag til
Læs mereTUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.
Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereKvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug
Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen
Læs mereNotat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013
Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereKvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereNotat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:
- 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereHøringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love
sum@sum.dk 13-12-2018 EMN-2018-02870 1248601 Katrine Stokholm Høringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love Danske Regioner har haft
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereKvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen
Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereTværfaglighed & koordineret indsats
Åben Dialog Åben Dialog er en tilgang til samspillet mellem medarbejdere og borgere og baseres på Empowerment. Tilgangen handler om at arbejde samskabende, relationelt og inkluderende med aktiv inddragelse
Læs mereUDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol
Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereModeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration
Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration I samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri er anført: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med
Læs mereALKOHOLRÅDGIVNINGEN I NÆSTVED KOMMUNE.
ALKOHOLRÅDGIVNINGEN I NÆSTVED KOMMUNE. Årsrapport for 2014 samt indsatsmål for 2015 1 1. Indledning I henhold til Sundhedsloven 141, tilbyder Alkoholrådgivningen i Næstved Kommune, vederlagsfri alkoholbehandling
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Perron 4. (Bo og værested for socialt udsatte) Jernbanegade 4D 8900 Randers C. 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Vesthimmerlands Kommune, Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune
Læs mereTidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring
Tidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring Rie Toft - rito01@frederiksberg.dk Anna Trolle Bendtsen - anbe03@frederiksberg.dk Eksempel på indsats med stærk ledelsesforankring
Læs mereSamarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019
Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner 8. maj 2019 1. Indledning og formål Praksisplanudvalget ønsker, at rammerne for samarbejdet
Læs mere