Håndterer vi Lyme borreliose korrekt i almen praksis?
|
|
- Ole Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Lukas Frans Ocias, Fredrikke Christie Knudtzen, Ram Benny Dessau, Karen Angeliki Krogfelt, Sigurdur Skarphédinsson og Anne-Mette Lebech Kontakt Biografi Lukas Frans Ocias er læge og ph.d.-studerende, og Karen Angeliki Krogfelt er professor, begge ved Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe, Statens Serum Institut; Ram Benny Dessau er overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus; Fredrikke Christie Knudtzen og Sigurdur Skarphédinsson er begge læger ved Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner, Infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital; Anne-Mette Lebech er overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet. Patienter med flåtbid og frygt for borreliainfektion ses hyppigt i praksis i sommerhalvåret. Håndterer vi kontakterne korrekt? Bruger vi antistofbestemmelsen på den rigtige måde? Ved vi, hvad vi skal kigge efter? Læs nogle af svarene i denne artikel, der adresserer håndteringen i praksis. Håndterer vi Lyme borreliose korrekt i almen praksis? RESUME: Lyme borreliose (LB) forårsages af spirokæten Borrelia, der overføres ved flåtbid. Flåten findes i hele Danmark og er aktiv ved temperaturer over 5 C, hvorfor der er en karakteristisk årstidsvariation med hyppigst forekomst af LB mellem maj og november. Da bakterierne initialt findes i flåtens tarmkanal og skal migrere derfra til spytkirtlerne, tager det mere end 16 timer, fra flåten bider sig fast og begynder at suge blod, til bakterierne overføres. LB debuterer oftest med et erythema migrans (EM), der er den hyppigste manifestation. Diagnosen stilles klinisk uden brug af antistofmåling. Ved symptomer i form af radikulære smerter og/eller pareser, hvor der er mistanke om Lyme neuroborreliose, skal patienten henvises straks til hospitalsafdeling mhp. stillingtagen til indikation for lumbalpunktur. Ved mistanke om andre sygdomsmanifestationer end erythema migrans bør patienten altså henvises til hospital med henblik på videre afklaring af, om der er en behandlingskrævende infektion. Måling af borreliaantistoffer i blodet er kun relevant ved mistanke om Borrelia carditis, lymfocytom, artrititis eller acrodermatitis chronica atrophicans. Undersøgelse for borreliaantistoffer bør ikke bestilles hos patienter med uspecifikke symptomer. Introduktion Lyme borreliose (LB) forårsages af spirokæter, som kollektivt går under navnet Borrelia burgdorferi sensu lato (B.b.s.l). Det er nu ca. 30 år siden, at forholdene omkring LB blev klarlagt, og siden er det afdækket, at der er 18 forskellige borreliaarter, hvoraf tre genospecies fortrinsvis fremkalder human sygdom: B. afzelii, B. garinii samt B. burgdorferi sensu stricto. Af 49
2 disse tre genotyper er der kun fundet B. burgdorferi sensu stricto i USA; hvorimod alle tre genospecies findes i Europa. B. afzelii er vist at være associeret med erythema migrans (EM) og acrodermatitis chronica atrophicans, B. garinii med Lyme neuroborreliose og B. burgdorferi sensu stricto giver oftest ophav til ledsymptomer i form af Borrelia artritis. Fordelingen af species er betinget af forekomst af forskellige reservoirværter, og forskellen i forekomst af borreliaarter er årsagen til de variationer af de kliniske manifestationer af LB, der ses mellem USA og Europa. Månedsskrift for almen praksis januar 2018 Case En 54-årig tidligere rask mand søger i august måned egen læge på grund af et erytem på venstre crus. Patienten færdes meget i naturen ved sit sommerhus i Nordsjælland. Der er ingen oplysninger om flåtbid. Der påbegyndes lokal svampebehandling. Patienten ses af egen læge to uger senere pga. persisterende hududslæt samt nytilkomne radikulære smerter i venstre ben. På mistanke om borreliainfektion i form af erythema migrans iværksættes peroral penicillin 1,5 mio. IE 3 gange daglig. Der bliver ligeledes undersøgt for B. burgdorferi-antistoffer i serum, men da disse er negative, bliver patienten ikke henvist til videre udredning. De radikulære smerter forværres i løbet af de næste par dage, hvorfor patienten indlægges. Ved indlæggelsen har smerterne været tiltagende over to uger og er accentueret i ryg, især området mellem skulderbladene. Der er udtalt natlig smerteforværring. Der er kun begrænset effekt af paracetamol og NSAID. Ved indlæggelsen er CRP og leukocytter i normalområdet. På mistanke om Lyme neuroborreliose foretages lumbalpunktur med fund af forhøjet leukocyttal (100 % mononukleære celler) og protein i cerebrospinalvæsken (CSV). Patienten påbegynder intravenøs ceftriaxon 2 g x 1 dagligt, hvilket muliggør, at patienten kan ses i daghospitalet. Efter fire dage er smerterne aftaget betydeligt, og patienten overgår til tablet doxycyklin 100 mg x 2 dagligt til en samlet behandlingslængde på 14 dage. Der påvises intrathekal syntese af borreliaspecifikke antistoffer, hvilket bekræfter diagnosen neuroborreliose. 50
3 Det tager mere end 16 timer, fra flåten bider sig fast og begynder at suge blod, til bakterierne overføres B.b.s.l. eksisterer ikke frit i naturen, men passerer mellem skovflåten (Ixodes species) og forskellige værtsdyr som gnavere og fugle. I Danmark er det skovflåten Ixodes ricinus, som fungerer som vektor. Flåten findes i hele Danmark og er aktiv ved temperaturer over 5 C, hvorfor incidensen af Lyme borreliose er højest mellem maj og november. Infektionsraten af flåter varierer geografisk og fra år til år. I Danmark er ca. 15 % af flåterne fundet at være inficeret med B.b.s.l (1). B.b.s.l. overføres fra flåt til værtsdyr via flåtens spyt. Da bakterierne initialt findes i flåtens tarmkanal og skal migrere derfra til spytkirtlerne, tager det mere end 16 timer, fra flåten bider sig fast og begynder at suge blod, til bakterierne overføres. Flåten søger typisk til områder på kroppen, hvor huden er fugtig og tynd, derfor er hyppige lokalisationer for flåtbid hos voksne lyskeregionen, axil, knæhaser og strømpekanter. Hos børn ses flåtbid ofte i hoved-/halsregionen. Lyme borreliose kan præsentere sig på flere forskellige måder, og der er udarbejdet europæiske guidelines med casedefinitioner for de forskellige Lyme borreliose-manifestationer samt diagnostiske anbefalinger (2 4). En opgørelse viste, at 38 % af alle borreliaantistoffer taget på danske patienter i almen praksis er blevet bestilt på mistanke om EM, selvom diagnosen bør stilles klinisk uden supplerende serologisk analyse (5). I de følgende afsnit gennemgås klinik og diagnostik af Lyme borreliose med særligt fokus på, hvornår det er relevant at undersøge for borreliaantistoffer. For en mere detaljeret gennemgang henvises til den danske klaringsrapport samt de europæiske guidelines (2, 3, 6). Et negativ fund af borreliaantistoffer i serum udelukker ikke Lyme neuroborreliose. Ved klinisk mistanke om Lyme neuroborreliose skal patienter henvises til hospitalsafdeling mhp. stillingtagen til indikation for lumbalpunktur. Omkring 15 % af patienter med Lyme neuroborreliose har ikke borreliaantistoffer i serum, til trods for at der kan måles intrathekal syntese af borreliaantistoffer. Kun ca. 37 % af patienter med Lyme neuroborreliose kan oplyse om et forudgående flåtbid, og kun 20 % har erindring om forudgående erythema migrans. En opgørelse af 455 danske patienter med Lyme neuroborreliose diagnosticeret i perioden viste, at der i Danmark gik i gennemsnit 24 dage fra debut af neurologiske symptomer, indtil behandling blev iværksat. Hos 75 % af patienterne var behandling iværksat inden for 58 dage. Der var 20 patienter (5 %), som først blev Fortsættes 51
4 behandlet over et år efter debut af neurologiske symptomer. Diagnosen er en udfordring, især hos de patienter, der debuterer med radikulære smerter (7). Lyme neuroborreliose kan ikke behandles med peroral penicillin, som er førstevalg ved erythema migrans, da koncentrationen af penicillin i CSV ikke kommer op på et baktericidt niveau. Behandling af Lyme neuroborreliose er intravenøs ceftriaxon/benzylpenicillin eller peroral doxycyklin i samlet dage. Klinisk beskrivelse Sygdomsforløbet ved LB opdeles i tre stadier, hvor stadium 1 er EM, stadium 2 er tidlig dissemineret infektion og stadium 3 er sen infektion, defineret ved en varighed på over 6 måneder. I Danmark har Lyme neuroborreliose en incidens på 3-4,7/ om året og er således den hyppigste bakterielle infektion i centralnervesystemet (7, 8). Incidensen af erythema migrans kendes ikke, men antages at være omkring 10 gange højere, svarende til tilfælde pr. år. Stadium 1 Erythema migrans (EM) manifesterer sig som et rødt, langsomt progredierende makulært erythem > 5 cm i diameter, nogle gange med en central opklaring. Hvis ubehandlet kan det blive > 1 m i diameter. Læsionen er oftest smertefri og uden systemisk affektion af patienten. Udseendet af EM kan variere, afhængigt af hvilken genospecies af B.b.s.l.-patienten er inficeret med (figur 1). EM adskiller sig fra den typiske lokale reaktion efter flåtbid på få mm ved at vokse. Bidstedet bør observeres i op til 4 uger for udvikling af EM. Månedsskrift for almen praksis januar 2018 Figur 1 / Erythema migrans kan variere i udseende, afhængigt af hvilken genospecis af B.b.s.l patienten er inficeret med. (Foto A: R. B. Dessau. Foto B: F. C. Knudtzen. Foto C: S. Ellermann-Eriksen) 52
5 Stadium 2 Multiple erythema migrans: Udtryk for hæmatogen spredning. Lyme neuroborreliose: Karakteriseres ved 1) radikulære smerter (66 %) 2) perifere motoriske pareser (43 %) og 3) lymfocytær pleocytose i CSV. Smerterne starter typisk sakralt eller i skulderregionen med udstråling til ekstremiteterne. Ofte rapporteres der om natlig forværring og ingen lindring ved stillingsændring. Den hyppigste perifere motoriske parese ved Lyme neuroborreliose er perifer facialis parese (figur 2), som kan optræde bilateralt, typisk med 1-2 ugers interval. Hos børn præsenterer Lyme neuroborreliose sig ofte som en subakut, serøs meningitis med hovedpine, feber og nakkerygstivhed eller som en monosymptomatisk facialis parese (7). Figur 2 / Patient med højresidig, perifer facialis parese som følge af Lyme neuroborreliose, før og efter behandling. A og B viser patienten før opstart af antibiotikabehandling. C er den samme patient fire uger efter diagnose svarende til to uger efter afsluttet behandling med antibiotika. (Foto: AM. Lebech) Sjældent ses: Karditis: Lyme karditis præsenterer sig med dyspnø og nærsynkoper/ synkoper betinget af bradyarytmi, typisk i form af grads AV-blok. Patienterne bør henvises akut til kardiologisk regi mhp. EKG-monitorering og evt. pacemaker. Lymfocytom: Rødviolet, uøm hudinfiltation/hud tumor/udvækst, oftest lokaliseret på skrotum eller areola mammae hos voksne og på øret hos børn. Artritis: Mono/oligoartritis med affektion af de store led og især knæleddet. Diagnosen er ofte vanskelig på baggrund af det uspecifikke billede af symptomer og fund. 53
6 Et negativt fund af borreliaantistoffer i serum udelukker ikke Lyme neuroborreliose. Ved klinisk mistanke om Lyme neuroborreliose skal patienter henvises til hospitalsafdeling mhp. stillingtagen til indikation for lumbalpunktur Månedsskrift for almen praksis januar Stadium 3 Acrodermatitis chronica atrophicans: Blårødlig misfarvning som primært afficerer ekstensorsiden af ekstremiteterne. Huden i det afficerede område atrofierer hvis ubehandlet. Tilstanden, der overvejende ses hos kvinder, kan opstå glidende fra et EM eller efter måneder til års latens. Ca. 60 % af patienterne udvikler en polyneuropati. Ubehandlet kan Lyme neuroborreliose manifestere sig som en kronisk manifestation med progressiv parenkymatøs CNS-infektion og CSV-inflammation i > 6 måneder. Tilstanden ses sjældent, dvs. med ca. 2-3 tilfælde årligt i Danmark. Hvornår er der værdi i at undersøge for B. burgdorferi-antistoffer? Påvisning af borelliaspecifikke antistoffer i serum har værdi i udredning af Lyme karditis, artritis, lymfocytom samt acrodermatitis chronica atrophicans (tabel 1). Erythema migrans er en klinisk diagnose, da sensitiviteten af borelliaantistoffer ved denne manifestation kun er ca. 60 % (9). Et negativt resultat af borreliaantistof-måling udelukker således ikke diagnosen. Ved hududslæt, der ikke er typisk for LB, bør patienten udredes for differentialdiagnoser som hudsvamp, urticaria, cellulitis eller lokalreaktion efter insektbid. De fleste patienter med LB vil have udviklet borreliaantistoffer i serum 6-8 uger efter debut af symptomer, hvilket giver en høj negativ prædiktiv værdi. Påvisning af B. burgdorferi IgG understøtter derfor diagnosen ved længerevarende manifestationer af LB som acrodermatitis chronica atrophicans, samt borreliaartritis, hvor symptomerne har persisteret i > 6 uger. Diagnosticering af Lyme neuroborreliose kræver altid analyse af CSV mhp. påvisning af inflammation (pleocytose) samt intrathekal syntese af borreliaspecifikke antistoffer. Prævalensen af borreliaspecifikke IgG-antistoffer hos patienter med uspecifikke symptomer, der er ukarakteristiske for LB, er den samme som hos baggrundsbefolkningen (2-5 %), hvorfor undersøgelse af denne patientgruppe vil være vildledende med risiko for falsk positivt resultat (5). Der er ikke indikation for serologi efter asymptomatisk flåtbid. B. burgdorferi IgM- og IgG-antistoffer kan persistere i årevis efter velbehandlet infektion. Der er derfor ikke indikation for opfølgende serologi efter endt antibiotika, idet vedvarende antistoffer ikke er tegn på behandlingssvigt.
7 Øvrig laboratoriediagnostik PCR har lav sensitivitet, eftersom koncentrationen af borreliabakterier i væv er lav. Undersøgelsen bruges derfor ikke rutinemæssigt. Dyrkning af Borrelia er vanskelig og kræver særligt dyrkningsmedium, hvorfor undersøgelse ikke har nogen plads i den daglige klinik. Andre undersøgelser som CD-57, Eli-Spot, lymfocyttransformationstest samt mikroskopi er ikke validerede til at diagnosticere LB. Hvornår skal der henvises til hospitalsafdeling? Ved mistanke om andre sygdomsmanifestationer end erythema migrans bør patienten henvises til hospital mhp. videre afklaring af, om der er en behandlingskrævende infektion. Ved spørgsmål kan der tages kontakt til Enhed for Vektorbårne Infektioner på Rigshospitalet eller Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital, som begge har specialefunktion i rådgivning, udredning, diagnostik og behandling af flåtbårne infektioner. Tabel 1 / Oversigt over indikation for B. burgdorferi-antistofmåling ved de forskellige manifestationer af Lyme borreliose (LB). ACA: Acrodermatitis chronica atrophicans. Klinisk præsentation Antistofmåling i serum Henvisning til hospitalsafd. Flåtbid (asymptomatisk) Nej Nej Erythema migrans Nej Nej Lyme neuroborreliose Nej Ja Karditis, lymfocytom Serum IgG og/eller IgM Ja Lyme artritis Serum IgG Ja ACA Serum IgG Ja Behandling af LB Erythema migrans behandles med peroral phenoxymethylpenicillin 1,5 mio. x 3 daglig i 10 dage, ved penicillinallergi doxycyklin 100 mg x 2 daglig i 10 dage. Hos børn eller gravide med penicillinallergi kan der behandles med peroral cefuroxim axetil 500 mg x 2. Lyme neuroborreliose kan ikke behandles med peroral penicillin, da koncentrationen af penicillin i CSV ikke kommer op på et baktericidt niveau. Behandling af Lyme neuroborreliose er intravenøs ceftriaxon/ benzylpenicillin eller peroral doxycyklin i samlet dage. For tabel over behandling henvises til Klaringsrapporten (6). 55
8 Borrelia borreliose Lyme neuroborreliose kan hos nogle patienter, især dem med forsinket diagnose, give senfølger i form af vedvarende radikulære smerter, pareser, hovedpine, paræstesier, træthed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, myalgier eller arthralgier (7, 10, 11). Yderligere antibiotisk behandling har ikke vist nogen effekt på disse symptomer, da symptomerne ikke er betinget af vedvarende infektion (12 14). Profylakse Eftersom skovflåten skal suge blod i timer for at overføre Borrelia, er det muligt at forhindre infektion ved at fjerne flåten kort tid efter biddet. Reinfektioner kan forekomme, eftersom overstået LB ikke giver protektiv immunitet. Der eksisterer aktuelt ingen vaccine mod Borrelia. Andre flåtoverførte infektioner Flåter i Danmark kan huse andre bakterier eller vira end B.b.s.l. Fraset Tick Borne Encephalitis (TBE) vides ikke, i hvilket omfang de kan forårsage human sygdom. For yderligere henvises til statusartikel i Ugeskrift for Læger (15). Månedsskrift for almen praksis januar 2018 Konklusion Lyme borreliose forårsages af Borrelia burgdorferi sensu lato, der overføres ved flåtbid. Der er en karakteristik årstidsvariation med hyppigst forekomst af LB mellem maj og november. Lyme borreliose debuterer oftest med et Erythema Migrans, der er den hyppigste manifestation. Diagnosen stilles klinisk uden brug af antistofmåling. Måling af borreliaantistoffer i blodet er kun relevant ved mistanke om Borrelia carditis, lymfocytom, artrititis eller acrodermatitis chronica atrophicans. Undersøgelse for borreliaantistoffer bør ikke bestilles hos patienter med uspecifikke symptomer, som ikke passer med de casedefinitioner, der er beskrevet i europæiske guidelines. Et negativt fund af borreliaantistoffer i serum udelukker ikke Lyme neuroborreliose. Ved symptomer i form af radikulære smerter og/eller pareser, hvor der er mistanke om Lyme neuroborreliose, skal patienten henvises til hospitalsafdeling mhp. stillingtagen til indikation for lumbalpunktur. 56
9 P-Borrelia Burgdorferi anstistof Der er ikke indikation for serologi efter asymptomatisk flåtbid Økonomiske interessekonflikter: Tak til ScandTick Innovation (www. scandtick.com), finansieret af EU-midler fra Interreg ØKS (partiel støtte til LFO, KAK og RBD). Tak til Svend Ellermann-Eriksen for billede C i figur 1. Litteratur 1. Stensvold CR, Al Marai D, Andersen LO, Krogfelt KA, Jensen JS, Larsen KS et al. Babesia spp. and other pathogens in ticks recovered from domestic dogs in Denmark. Parasit Vectors May 8;8: Stanek G, Fingerle V, Hunfeld K-P, Jaulhac B, Kaiser R, Krause A et al. Lyme borreliosis: clinical case definitions for diagnosis and management in Europe. Clin Microbiol Infect Off Publ Eur Soc Clin Microbiol Infect Dis Jan;17(1): Mygland A, Ljøstad U, Fingerle V, Rupprecht T, Schmutzhard E, Steiner I et al. EFNS guidelines on the diagnosis and management of European Lyme neuroborreliosis. Eur J Neurol Jan;17(1):8 16, e Dessau RB, van Dam AP, Fingerle V, Gray J, Hovius J, Hunfeld K-P et al. To test or not to test? Laboratory support for the diagnosis of Lyme borreliosis. Clin Microbiol Infect Off Publ Eur Soc Clin Microbiol Infect Dis Sep 5; 5. Dessau RB, Bangsborg JM, Ejlertsen T, Skarphedinsson S, Schønheyder HC. Utilization of sero-logy for the diagnosis of suspected Lyme borreliosis in Denmark: survey of patients seen in general practice. BMC Infect Dis Nov 1;10: Borrelia klaringsrapport 2.udgave pdf [Internet]. [cited 2017 Oct 16]. Available from: Borrelia%20klaringsrapport%202. udgave% pdf 7. Knudtzen FC, Andersen NS, Jensen TG, Skarphédinsson S. Characteristics and Clinical Outcome of Lyme Neuroborreliosis in a High Endemic Area, : A Retrospective Cohort Study in Denmark. Clin Infect Dis Off Publ Infect Dis Soc Am Oct 16;65(9): Dessau RB, Espenhain L, Mølbak K, Krause TG, Voldstedlund M. Improving national surveillance of Lyme neuroborreliosis in Denmark through electronic reporting of specific antibody index testing from 2010 to Euro Surveill Bull Eur Sur Mal Transm Eur Commun Dis Bull Jul 16;20(28). 9. Hansen K, Asbrink E. Serodiagnosis of erythema migrans and acrodermatitis chronica atrophicans by the Borrelia burgdorferi flagellum enzyme-linked immunosorbent assay. J Clin Microbiol Mar;27(3): Berglund J, Stjernberg L, Ornstein K, Tykesson-Joelsson K, Walter H. 5-y Follow-up study of patients with neuroborreliosis. Scand J Infect Dis. 2002;34(6): Vrethem M, Hellblom L, Widlund M, Ahl M, Danielsson O, Ernerudh J et al. Chronic symptoms are common in patients with neuroborreliosis -- a questionnaire follow-up study. Acta Neurol Scand Oct;106(4): Dersch R, Sommer H, Rauer S, Meerpohl JJ. Prevalence and spectrum of residual symptoms in Lyme neuroborreliosis after pharmacological treatment: a systematic review. J Neurol Jan;263(1): Krupp LB, Hyman LG, Grimson R, Coyle PK, Melville P, Ahnn S et al. Study and treatment of post Lyme disease (STOP-LD): a randomized double masked clinical trial. Neurology Jun 24;60(12): Berende A, ter Hofstede HJM, Vos FJ, van Middendorp H, Vogelaar ML, Tromp M et al. Randomized Trial of Longer-Term Therapy for Symptoms Attributed to Lyme Disease. N Engl J Med Mar 31;374(13): Jensen BB, Ocias LF, Andersen NS, Dessau RB, Krogfelt KA, Skarphedinsson S. [Tick-borne infections in Denmark]. Ugeskr Laeger May 15;179(20). 57
Lyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereDessau et al. Lyme Borreliose 2. udgave Side 1. Klinik, diagnostik og behandling i Danmark
Dessau et al. Lyme Borreliose 2. udgave Side 1 Lyme Borreliose Klinik, diagnostik og behandling i Danmark Arbejdsgruppens medlemmer: Ram B. Dessau, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus, Region
Læs mereForfattergruppen er nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Dansk Selskab for Infektions medicin og Dansk Neurologisk Selskab
Lyme Borreliose Klinik, diagnostik og behandling Forfattere Ram B. Dessau, Jette M. Bangsborg, Tove Ejlertsen, Klaus Hansen, Anne-Mette Lebech, Christian Østergaard Forfattergruppen er nedsat af Dansk
Læs mereFlåter Ixodes ricinus
.qxd 16-02-2007 09:09 Side 1 Hovedværter: Der findes en række forskellige flåtarter, men i Norden er I. ricinus (skovflåten) den art, der volder størst problemer. Skovflåten skal bruge 3 værtsdyr for at
Læs mereINFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)
SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur
Læs mereNu lanceres Nordens første borrelia-vaccine til hunde
Nu lanceres Nordens første borrelia-vaccine til hunde Flåtsæsonen er over os, og med flåterne følger risikoen for borrelia-smitte hos hunde. Studier har vist, at omkring 15% pct. af flåterne i Danmark
Læs mereTBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark
TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts
Læs mereForekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid
Deltagelse i videnskabeligt forsøg om Forekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg? Det er frivilligt at deltage
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereFLÅTERNE ER OVER OS. Guide PAS PÅ! sider. Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus FLÅTERNE ER OVER OS PAS PÅ! Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: 16 sider PAS PÅ! FLÅTERNE ER OVER OS INDHOLD
Læs mereFlåtbårne infektioner i Danmark
Flåtbårne infektioner i Danmark Bo Bødker Jensen 1, 2, Lukas Frans Ocias 3, Nanna Skaarup Andersen 4, 5, Ram Benny Dessau 6, Karen Angeliki Krogfelt 3 & Sigurdur Skarphedinsson 4 STATUSARTIKEL 1) Institut
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereFlåtbårne sygdomme i Skandinavien Borrelia
Skandinavien.qxd 14-02-2007 10:22 Side 1 Borrelia Værtsdyr: Hund og hest. Geografisk udbredelse: Ubikvitær. Vektor: Skovflåten Ixodes ricinus. Biologi: Tilhører ordenen Rickettsiales. Prævalens: Både dansk
Læs mereHudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner
Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereBidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Bidt af en gal hund Rabies Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa matthias.giebner@rsyd.dk 1 Hvad har Nessie og rabies til fælles? 2 Rabies Infektionssygdom,
Læs mereFLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT
FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende
Læs mereguide Foto: Iris Juli 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider Guide: Sådan undgår du FLÅTEN Sådan beskytter du dig Kend din flåt
Foto: Iris guide Juli 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Sådan undgår du FLÅTEN Sådan beskytter du dig Kend din flåt Flåter INDHOLD I DETTE HÆFTE: Flåter kan gøre dig døv...
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereSpørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)
Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren
Læs mereSygdomme overført fra dyr til mennesker (Zoonoser):
Sygdomme overført fra dyr til mennesker (Zoonoser): Indledning: Zoonoser betyder sygdomme hos dyr, som på en eller anden måde rammer mennesker. I Afrika, hvor malaria i høj grad tidligere var den dominerende
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereSkovflåt overførte infektioner. Indledning. Skovflåt Biologi.
Skovflåt overførte infektioner. Indledning. Som orienteringsløber er man udsat for bid af skovflåt. Der bringes i det følgende en beskrivelse af denne mides biologi, forekomst og adfærd. Skovflåt er interessant,
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereGuide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.
Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereClostridium difficile - CD
Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte
Læs mereDantick
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del - Bilag 298 Offentligt Side 1/2 Dantick dantick.dk @DantickGruppen kontakt@dantick.dk 20 73 13 65 Dato 26-03-2019 Kære Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereKlinisk Mikrobiologisk Afdeling
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mere96 72951 Kvalitativ påvisning af igm-antistoffer mod borrelia burgdorferi sensu lato i humant serum eller plasma ved enzymimmunanalyse
PLATELIA LYME IgM 96 72951 Kvalitativ påvisning af igm-antistoffer mod borrelia burgdorferi sensu lato i humant serum eller plasma ved enzymimmunanalyse 1. FORMÅL Platelia Lyme IgM er en immunanalyse,
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs mereMultipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN
Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs mereELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002
Læs mereAUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn
AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereAnafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014
Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik
Læs mereInformation om Multipel Sclerose
Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereKOL FOR PRAKSISPERSONALE
KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereCRP. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion Hver dag bliver der i almen praksis målt CRP hos rigtig mange patienter. Men hvornår er det relevant at måle CRP og hvad en den kliniske betydning og konsekvens af målingen? Disse og andre
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
Vand en risiko i dit fritidsliv Jørgen Engberg, ovl. dr.med. Slagelse Sygehus Vibrio vulnificus, NEJM 2018 Vand er ikke bare vand! Ferskvand er vand, der indeholder mindre end 0,5 promille salt. Risikoinfektioner
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0514/2018 5.11.2018 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0417/2018 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om Lymes
Læs mereTi skarpe om herpesinfektioner
Hvordan diagnosticeres og behandles herpesinfektioner? Få svar her på ti skarpe om herpesinfektioner til infektionsmedicineren. Ti skarpe om herpesinfektioner Af Trine Hyrup Mogensen Kontakt trinmoge@rm.dk
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereGeografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)
Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mere