Sygefrav rsstatistik 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,

Transkript

1 Hovedudvalgets medarbejderside har spłrgsm l og kommentarer i forhold til Godt i Gang. Godt i Gangs svar fremg r af nedenst ende, tekst i kursiv er citater fra projektbeskrivelsen eller relevante undersłgelser. Sp.1 Godt i Gang er aflłser af det tidligere Falck projekt. Hvordan kan vi se en direkte effekt af indsatsen i forhold til sygefrav rsstatistikken? : Sygefrav rsstatistikken har, i den tid Godt i Gang har eksisteret, svinget fra faldende til stigende, til faldende og i juli 2011 ligger den p sammen niveau som i Hverken fald eller stigning kan entydigt till gges Godt i Gangs indsats. Godt i Gang startede 1. juni Statistikken vises her Sygefrav rsstatistik Procent 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, M neder Sp. 2 Er Godt i Gang den rigtige indsats i forhold til sygemeldte? Godt i Gangs indsatser er, som beskrevet i projektbeskrivelsen, evidensbaserede og hviler p erfaringer og anbefalinger fra Falck projektet og andre veldokumenterede projekter jf. projektbeskrivelsen: Evidens for indsats Tilbuddene i Godt I Gang er baseret p det hele menneske b de fysisk og psykisk. Der s ttes fokus p evnen til at mestre eget liv frem for fokusering p sygdom. Alle tilbud i Randers Sundhedscenter er lavet efter afprłvede og/eller videreudviklede koncepter ud fra nyeste forskning. Basis for Godt I Gang er fysisk tr ning, da det er veldokumenteret, at fysisk tr ning, udover at forebygge en lang r kke sygdomme, ogs er effektiv i behandlingsłjemed. Ogs i forbindelse med psykiske problemer er fysisk aktivitet afgłrende for et positivt udfald. 1 Indsatsen suppleres med tilbud m lrettet den enkeltes behov. Tilbuddene, der retter sig mod arbejdsfastholdelse, tager dels udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2 dels i Arbejdsmiljł instituttets rapport om 1 Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet h ndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen: Sundhed og trivsel p arbejdspladsen Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden 1

2 sundhedsfremme p arbejdspladsen 3, hvoraf det bl.a. fremg r, at en reduktion af bev geapparatbesv r korrelerer med en reduktion af sygefrav ret. Derudover tages der udgangspunkt i Arbejdsmiljłinstituttet anbefalinger 4 om indsats i forhold til arbejdsmiljł og arbejdsbelastning. Sp. 3 Er indsatsen m lrettet nok i forhold til sygemeldte? Indsatsen gives efter en samtale hos Godt i Gang, med udgangspunkt i et sundhedsprofilskema. Der vejledes i valg af indsats, men afgłrelsen af, hvilke indsatser der głres brug af, ligger hos den enkelte medarbejder. Ofte gives der flere indsatser, og der tales altid om, p hvilken m de fysisk aktivitet kan hj lpe den enkelte medarbejder. Hvis der er behov for yderligere afklaring henvises medarbejderne altid til egen l ge eller anden relevant instans. Derudover tales med medarbejderen om tilbagevenden til arbejdet, og de forpligtelser der er forbundet med en l ngere sygemelding. Der głres ogs altid opm rksom p, at samarbejdet med leder og arbejdsplads er et must og en vigtig del af en hurtig tilbagevenden. Sp. 4 Er der en klar m ls tning omkring indsatsen i forhold til hvor mange af de sygemeldte der forventes at komme i Godt i Gang? Hovedform let med Godt i gang er at give medarbejderne et relevant og brugbart tilbud i forhold til den enkeltes situation. ifłlge projektbeskrivelsen er form let med indsatsen: M l med sygefrav rsindsatsen i Godt I Gang at sygefrav rsperioden afkortes for deltagerne at den sygemeldte har łget sin fysiske og psykiske funktionsevne under forlłbet at den sygemeldte, efter at have deltaget i tilbuddet, oplever at have overblik over sin situation at den sygemeldte oplever, at tilbuddet har v ret o meningsfuldt og relevant o tilrettelagt s fleksibelt, at det passer til den enkeltes behov o sammenh ngende med arbejdspladsens indsats Ved projektets start er der ikke ansl et et forventet antal af medarbejdere, der ville benytte Godt i Gang. Af Falck projektet fremgik det, at 212 medarbejdere deltog i projektet og at 188 medarbejdere har gennemfłrte projektet. Falck projektet var til forskel fra Godt i Gang et udredningsprojekt. Godt i Gang er et projekt med tilbud, som skal afhj lpe de besv rligheder medarbejderne har i forbindelse med b de forebyggelse af sygdom, ved sygdom og hj lpe med til at fremme sundheden blandt medarbejderne. Projektets resultat kan blandt andet bruges til i fremtiden kvalificeret at ansl et s dant tal. Den samme kvalificering g lder for svarene p de n ste 4 spłrgsm l (5-8) I forbindelse med budgetl gning for 2011,efter reduktion i budgettet er der ansl et at: 3 Sundhedsfremme p arbejdspladsen 4 Arbejdsmiljłinstituttets hjemmeside 2

3 2011: Der forventes kontakt med ca sygemeldte medarbejdere fra KMD Heraf raske 960 medarbejdere - kun administrativ kontakt kontakter til ledere og medarbejdere, svarende til ca. 30 nye sygemeldte/uge hvoraf halvdelen indg r i individuelle eller gruppeforlłb Tallene blev brugt til at udregne/ansl et budget der kunne vise, hvor lang tid Godt i Gang kunne eksistere under de nye łkonomiske betingelser. Sp. 5 Hvor mange af de sygemeldte der forventes tilbage til arbejdet, p ordin re betingelser? Af de 328 der har deltaget i Projekt Godt I Gang frem til den 1/ er 273 fortsat ansat p ordin r besk ftigelse. 20 er ansatte i jobtilskud p deltid, heltid eller i fleksjob og 4 var elever. Sp. 6 Hvor mange der forventes tilbage, delvist raskmeldte? Af de der har deltaget i projekt Godt i Gang har *_ v ret p nedsat tjeneste i perioden. Fra 1/ Frem til 1/ i samme periode har i alt 633 antal medarbejdere indkommet via KMD v ret p nedsat tjeneste i Randers Kommune. * Grundet den korte svarperiode kan Personale og HR ikke n at fremskaffe tallet, da det er en kompliceret proces at f beregnet tallet jf. Ulla Kronborg. Sp. 7 Hvor mange der ventes tilbage p ikke ordin re betingelser? Af de der har deltaget i projekt Godt i Gang er ---*----- nu ansat p ikke ordin re betingelser. * Grundet den korte svarperiode kan Personale og HR ikke n at fremskaffe tallet, da det er en kompliceret proces at f beregnet tallet jf. Ulla Kronborg. Sp. 8 Hvor mange af deltagerne i projektet er fortsat ansat i Randers Kommune? Af de der har deltaget i projekt Godt i Gang er-273 ud af 328 fortsat ansat i Randers Kommune, dvs. at 55 af de der har v ret til knyttet Godt i Gang har forladt kommunen Det fremg r ikke af statistikken hvorfor, men af det kan v re af forskellige grunde som pension, opsigelse, selv opsagt stilling osv. Sp. 9 Kan Godt i Gang lave udredninger p sygemeldte? Nej Godt i Gang sender ved behov for udredning, altid medarbejderne videre til praktiserende l ge eller anden relevant instans. Af projektbeskrivelsen fremg r endvidere, hvilket form l projektet har: Form l med projekt Godt I Gang Sygefrav rsindsatsen best r som tidligere n vnt af to dele; en sygefrav rsdel som skal hj lpe de sygemeldte til at mestre deres situation og fastholde dem i arbejde og en sundhedsfremmende del, der skal v re medvirkende til at holde de raske medarbejdere raske og styrke de forhold p arbejdspladsen der fremmer sundhed og trivsel. 3

4 De to dele er beskrevet nedenfor. 4.1 Godt I Gang - tilbud til medarbejdere med sygefrav r P baggrund af ovenst ende er det relevant at fors tte sygefrav rsindsatsen med fokus p b de tilbud om fysisk aktivitet, tilbud der fastholder tilknytningen til arbejdspladsen, og tilbud der styrker den mentale robusthed. Alle deltagere i Godt I Gang f r tilbud der sikrer, at fysisk aktivitet indg r som en del af indsatsen for at fremme sundheden og holde sig rask. Tilbuddet suppleres med tiltag der sikrer, at den sygemeldte beholder tilknytningen til arbejdspladsen. Derudover vil der v re en r kke tilbud, som har fokus p at klare de udfordringer livet giver s vel privat som arbejdsm ssigt Form l Form let med indsatsen p sygefrav rsdelen af Godt I Gang er: at de sygemeldte f r et tilbud, der kan styrke dem b de fysisk og mentalt, og som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder at der gennem forlłbet gives redskaber / metoder til at leve med sygdommen og eventuelle eftervirkninger ogs p arbejdsmarkedet at tilbuddet medvirker til arbejdsfastholdelse Sp. 10 Er der den nłdvendige faglige ekspertise i Godt i Gang i forhold til visitering og deltagelse i projektet? De ledere der har ansat medarbejderne i Godt i Gang, har vurderet at medarbejderne er i besiddelse af den nłdvendige faglige ekspertise. Da der ikke har v ret krav fra hverken styregruppe elle ledere om en anden eller yderligere faglig ekspertise undervejs i projektet, m det konkluderes, at der stadig er den nłdvendige faglige ekspertise til stede i forhold til arbejdet i projektet. Sp. 11 I hvilket omfang er egen l ge inddraget omkring den sygemeldte? Godt i Gang har ikke registreret, hvorvidt egen l ge har v ret inddraget, s det vides ikke. Godt i gang opfordrer altid medarbejdere, der giver udtryk for at de er syge eller har ondt til at g til egen l ge, hvis ikke de har v ret der. Det g lder s vel fysisk som psykisk smerte eller sygdom. Hovedudvalget skrev: Sidst hovedudvalget blev orienteret om projekt Godt i Gang, var der 331 personer, der havde v ret eller var i projektet. Her af var 47 afsluttet. Godt i Gang tilfłjelse: Pr. 1. august er der 398 personer der har v ret eller er i forlłbet. Renses tallene for de der har v ret inde flere gange er der 328 forskellige personer, der har deltaget i Godt i Gang. Og der er 62 afsluttede der indg r i statistikken. Alle der har deltaget i Godt i Gang vil p et tidspunkt komme til at indg i statistikken. Sp12 Har man undersłgt hvilke omr der i henholdsvis Sundhed og ldre og Błrn og Skole der har flest sygemeldte eller om der er en ligelig fordeling af omr derne? 4

5 Det fremg r af de m nedlige statistikker, som Personale og HR. udarbejder, hvor stort sygefrav ret er p de forskellige direktłromr der. Godt i Gang ser ikke statistikken for de enkelte arbejdspladser. Hvorvidt fordelingen er ulige eller lige mellem omr derne er ikke et parameter for Godt i Gangs indsats. Sp.13 Har man undersłgt hvorfor der er s relativt f sygemeldte fra resten af kommunen? Nej Godt i Gang har ikke undersłgt, hvorfor der er f rre fra administrationen end fra resten af organisationen. Men i NFAs rapport Resultater af sygefrav rsforskning fremg r det blandt andet: At de grupper der har łget risiko for langtidssygefrav r er jobs i daginstitutions- og dagplejepersonale, rengłrings-, ejendoms-,og kłkkenpersonale, sundhedsplejepersonale og ufagl rte arbejdere, - s m ske er det ogs det, der głr sig g ldende i Randers Kommune. Sp. 14 Kender man rsagen til at der reelt kun er 4 sygemeldte fra administrationen? Nej Godt i Gang kender ikke rsagen til at der p dav rende tidspunkt kun var 4 sygemeldte fra administrationen Sp.15 Hvor mange sygemeldte har der v ret i hele Randers Kommune i opgłrelsesperioden som potentielt kunne have v ret i Godt i Gang? Pr 1. august s statistikken for sygemeldte i opgłrelsesperioden, s dan ud: Hvor mange registreringer i alt, b de sygemeldte og dem der selv henvender sig 2359 Hvor mange registreringer af sygemeldte medarbejder er indkommet fra KMD 2129 Hvor mange i alt har sagt ja til deltagelse 398 Hvor mange sygemeldte deltager i projektet 243 Hvor mange deltager i den forebyggende indsats 183 hvor mange er b de i forbyggende og gennem KMD 28 Hvor mange er raskmeldt, selvom de er registreret som sygemeldte 856 Hvor mange er afvist af deres leder 147 Hvor mange er henvist af deres leder 21 Hvor mange siger Nej til tilbuddet 1706 Hvor mange kunne have deltaget i tilbuddet har selv givet udtryk for muligheden Det er nłdvendigt at definere hvem der er potentielle deltagere. Alle 2129 medarbejdere har v ret i berłring med projektet, da lederne er blevet orienteret via mail. Er det undersłgt hvad rsagen er til, at der tilsyneladende er en del, der ikke łnsker at deltage i Godt i Gang? 5 Kłbenhavn 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljł: Resultater af sygefrav rsforskning ; Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen, 5

6 Ja Godt i Gang har Registreret, hvilke begrundelser der bruges, n r der takkes nej til deltagelse i projektet. o Der er en del af de sygemeldte medarbejdere der er fejlmeldt, enten fordi systemerne ikke arbejder godt nok sammen, eller fordi de ikke er meldt raske, selv om de kun har v ret syge i en kortere periode. En problemstilling der har v ret drłftet flere gange p styregruppemłderne. Der er enighed om at dette betragtes som et vilk r for projektet. o Af de, der har v ret syge i 14 dage, og takker nej er den hyppigste begrundelse, at deres sygdomsperiode er ved at v re slut, alts at der er en snarlig og uproblematisk tilbagevenden til arbejdet. o Den n st hyppigste er at der er styr p sygdom, behandling etc. og at kontakten med arbejdsstedet er fin. o Den tredje hyppigste er, at vi ikke har tilbud der kan bruges g lder ofte ved meget sv r sygdom, som f. eks kr ft. Her henvises til eksisterende tilbud i det offentlige system. o Endelig er der en mindre restgruppe, som bare ikke łnsker deltagelse. I alt o Der er ogs en gruppe af medarbejdere som det ikke lykkes at f kontakt til og som ikke svare p det udsendte brev. Siden Maj drejer det sig om ca. 115 personer ud af 573. Har medarbejderen ikke reageret inden for ca. to m neder registres det som et Nej tak til at deltage. Sp. 17 Skyldes det at Godt i Gang ikke er kendt i hele organisationen? Alle der bliver registreret som sygemeldte i 14 dage, bliver enten kontaktet telefonisk eller pr. brev, alle de p g ldendes ledere er orienteret om, at Godt i Gang henvender sig til dem s i den gruppe kan ukendskab ikke v re en faktor. Sp. 18 At den sygemeldte ikke łnsker at deltage i Godt i Gang? Spłrgsm let er besvaret under spłrgsm l 17. Sp. 19 At der er ledere der ikke łnsker at benytte Godt i Gang? Godt i Gang er ikke bekendt med, at der er ledere, der har valgt projektets muligheder fra. Det kan v re tilf ldet, men Godt i Gang har ikke undersłgt om det forholder sig s dan. Godt i Gang har holdt młde med lederne p ldreomr det for at f tilrettet projektet, s det er s optimalt som muligt for alle parter. I juni orienteredes alle niveau 2 ledere om status for projektet og her var der stłtte og opbakning til at benytte projektet. Sp. 20 N r en kollega har v ret i Godt i Gang, hvordan meldes der s tilbage til arbejdspladsen og til hvem? Det er medarbejderen selv i samarbejde med daglig leder der fort ller, hvad der skal fort lles, om deltagelsen i Godt i Gang. Ingen medarbejdere deltager i Godt i Gang uden deres leders vidende, jf. projektbeskrivelsen. Det skal i den forbindelse n vnes at Godt I Gang ikke er et tilbud Randers Kommune giver som myndighed, men som arbejdsgiver. Det er derfor vigtigt at den kommunikation, der skal v re 6

7 mellem arbejdsplads, medarbejder og ledelse g r gennem den enkelte medarbejder og de berłrte enheder. I tilf lde hvor der er tale om uoverensstemmelser mellem arbejdssted og medarbejder og medarbejderen giver udtryk for at have brug for hj lp til at lłse dette, opfordres vedkommende til at bruge sit tillidsmandssystem. (der tales naturligvis med medarbejderen om vigtigheden i at have en dialog med ledelse og kolleger) Sp. 21 Er der viden om helbredssituation eller sk nehensyn som arbejdsstedet ikke bliver delagtiggjort i? Der kan reelt v re viden om helbredssituationer i Godt i Gang, der ikke n r ud til arbejdsstedet. Samtalen mellem Godt i Gangs medarbejdere og deltagerne i projektet er fortrolige og belagt med tavshedspligt, Hvilket kan betyde at deltagerne f.eks. fort ller at de har en diagnose eller en sygdom, der besv rliggłr deres arbejde. Og at de ikke łnsker at arbejdsstedet skal kende til diagnosen. En s dan problemstilling drłftes naturligvis grundigt med medarbejderen. Indgangsvinklen er altid, at det er vigtigt for et godt arbejdsliv at have dialog med leder og arbejdssted om de problemstillinger man har, s de kan lłses i f llesskab. Det er naturligvis en balancegang at f hjulpet en medarbejder med en s dan problemstilling, Sp. 22 Hvis det er tilf ldet, hvordan sikrer man s en god tilbagevenden til arbejdsstedet? Medarbejderne i Godt i Gang forsłger altid at p virke deltagerne i projektet til dialog om problemer, der m tte v re i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet. Samtidig sikrer den dialog lederen har med medarbejderen, jf. reglerne for sygefrav rssamtaler, at der fra arbejdsgivers side bliver talt om de forskellige problemstillinger, der er ved tilbagevenden til arbejdet. Endelig kan det tilbud der gives i Godt i Gang bne mulighed for, at medarbejderen udvikler sine kompetencer i forhold til f.eks. dialog og handling, hvilket ogs indg r i den samtale medarbejderen har med Godt i Gangs medarbejdere. Sp. 23 Der er oplyst hvor mange medarbejdere der er i projektet hvor mange arbejdstimer er det i alt? Godt i Gang registrerer ikke om medarbejderen bruger arbejdstid eller kommer i sin fritid. Det er en ledelsesbeslutning p den enkelte arbejdsplads, hvorvidt man kan benytte tilbuddene fra Godt i Gang i eller uden for arbejdstid. Godt i Gang bestr ber sig p at have tilbud p alle tidspunkter af dagen, s alle medarbejdere har mulighed for at głre brug af tilbuddene. Sp. 24 Der oprettes hold omkring indsats for de sygemeldte. Er der afgr nsninger for, hvilke diagnoser der kan g p hold sammen? Her t nkes p blandingshold af sygemeldte med stress eller depression. I Godt i Gang f r vi ofte medarbejderne i forlłb fłr de er diagnosticeret, derfor kan holdene komme til at best af medarbejdere med forskellig diagnose. I tilf lde hvor en medarbejder 7

8 fłler sig fejlplaceret p et hold, er det muligt at stoppe og senere deltage p et andet hold eller i et andet mere relevant tilbud. Sp. 25 Er det korrekt at der kan v re oprettet hold som udelukkende kłres af afsp ndingsp dagogelever? Og hvis det er tilf ldet er det s forsvarligt i forhold til de sygemeldte? Det er rigtigt at Godt i Gang een gang har kłrt et hold, hvor 2 studerende var undervisere. Den psykomotorisketerapeut ansat i Godt i Gang, var dog ansvarlig medarbejder p holdet. Det viste sig at v re meget problematisk b de i forhold til kommunikation og andre faktorer, og Godt i Gang valgte p baggrund af erfaringerne fremover kun at have hold med uddannede og ansatte medarbejdere. Sp. 26 Og er afsp ndingsp dagogeleverne aflłnnet for deres indsats? Nej afsp ndingsp dagogeleverne var ikke aflłnnet for deres indsats, det var et led i deres uddannelsesforlłb. Hovedudvalgets kommentar: Det fremh ves at positiv selvvurderet helbred, viser den store forskel, Godt i Gang har gjort. Der skal ikke herske tvivl om at redskabet, selvvurdering, bruges flittigt og at det bruges som generel m lestok for borgernes sundhedsm ssige selvopfattelse, rundt i landet. Selvvurderet helbred, s tter fokus p den enkeltes helbred. Enhver sygemeldt vil opleve situation/helbred bedret, alene ved at fłle sig set, hłrt og anerkendt. Sp. 27 Er det tilfredsstillende at det selvvurderede helbred, ikke giver sig udslag i mindre m lbart sygefrav r? Selvvurderet helbred er et b de anerkendt og validt m leredskab, der anvendes af b de forskningsenheder, sundhedsstyrelsen o.a. N r man arbejder med selvvurderet helbred som m leredskab, kan man kort fortalt fłrst se resultaterne over tid. Samtidig har Godt i Gang arbejdet mest med medarbejdere der var sygemeldt, hvilket betyder at man i stedet for fald i sygefrav r, har forsłgt at m le p fald i sygefrav rsl ngde. Denne m ling har ikke givet noget entydigt resultat, og p styregruppemłdet den 27. maj, blev det besluttet at: At f lavet brugbar statistik kr ver at der s ttes et stłrre projekt i gang end det Godt i Gang kan levere det blev derfor besluttet at der ikke skulle bruges flere kr fter p at dokumentere via sygefrav rsstatistikken. Hovedudvalget p peger i sin skrivelse at: Selvvurderet helbred er en subjektiv vurdering. Der błr v fremlagte materiale. re m lbare objektive faktorer i det Godt i Gang henviser derfor til fłlgende fra NationalCenter for sundhedsfremme p arbejdspladsen.: Et m l for, hvordan danskerne har det, er det selvvurderede helbred. Det har vist sig, at man f r et ganske pr cist billede af risikoen for sygdom og dłd, hvis man spłrger om, hvordan man vurderer sit eget helbred (Mette Kjłller og Niels Kr. Rasmussen, red.: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden 1987, Kłbenhavn 2002: Statens Institut for Folkesundhed, p. 58). 8

9 Et andet studie har desuden vist, at selvvurderet helbred ogs kan v re en indikator for selvvurderet arbejdsevne og arbejdsmotivation (Leena Eskelinen: Arbejde, ressourcer og holdninger til at forts tte i arbejde en undersłgelse af rige kvinder i den offentlige sektor. AKF Forlaget: 2000). 6 Sp ud af 331 er spurgt er det baggrundsmateriale nok for en permanentgłrelse? Siden er yderligere 11 afsluttet og resultatet er generelt ikke anderledes Fra projektets start har det ikke v ret t nkt at beslutningen skulle foreg p et s spinkelt grundlag. Men processen er fremskyndet pga. de ndrede foruds tninger. Sp. 29 Hvordan er de 47 personer, der er blevet spurgt, blevet udvalgt? Personerne er spurgt i den r kkefłlge de er kommet ind og har afsluttet de tilbud, de har deltaget i. Da der er en del medarbejder i forlłbet der har benyttet flere tilbud, eller tilbud der str kker sig over l ngere tid betyder det, at der blandt de afsluttede medarbejdere er medarbejdere fra hele efter ret Sp. 30 Der er store udgifter til psykologhj lp. Kunne det v re relevant at overveje at ans tte 1, evt. 2 psykologer? Psykologhj lp er et meget efterspurgt tilbud, og det dyreste tilbud i Godt i Gang. Godt i Gang anbefaler ikke at der ans ttes 1 2 psykologer i kommunalt regi, da dette ville give ventetider for de medarbejdere, der har brug for tilbuddet. Af evalueringen fremg r det, at hurtig hj lp er et vigtigt parameter, hvilket ogs fremg r af forskning p omr det: Behandlingsindsatsen skal koordineres, s man sikrer en hurtig behandling og sikrer, at man fłlger de evidensbaserede retningslinjer, dvs. at den sygemeldte b de f r medicinsk og psykologisk behandling, konkluderer Vilhelm Borg, seniorforsker ved NFA og formand for ekspertgruppen 7 Sp 31 Kunne det v re relevant at samle op p alle de gode kr fter, vi selv har i Randers kommune psykologer, psykoterapeuter, coaches, supervisorer og en masse andre dygtige og kompetente kolleger med uddannelse, til at bidrage ind i projektet. Godt i Gang samarbejder med flere medarbejdere i Randers Kommune, der har de rette kompetencer. Efterh nden som Godt i Gang erfarer at medarbejdere med de rette kompetencer er interesseret i at v re en del af teamet, forsłger Godt i Gang at inddrage dem, hvor det er muligt, s det er s absolut en rigtig god ide Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljł: Hvidbog om mentalt helbred, sygefrav r og tilbagevenden til arbejde

10 Hovedudvalget afslutter skrivelsen med fłlgende. Godt i Gang har v ret drłftet i hovedudvalget flere gange. Det har tidligere v ret uklart hvad den egentlige opgave i Godt i gang, er. Og i hvor lang tid projektet kłrer. Der har v ret drłftet indhold, opgavers varighed og łkonomi og der er tidligere lagt ca. 1 million fra omstillingspuljen, i projektet. Hovedudvalgets medarbejderside fłler, p samme m de som ledelsen, et ansvar for Randers kommunes łkonomi, og har derfor brug for klarhed og svar p ovenst ende spłrgsm l. Vores łnske og m l er at v re med til at sikre de bedst mulige tiltag p de bedst mulige pr misser, s vel fagligt som łkonomisk for vore kolleger Godt i Gang har fłlgende kommentar her til. Godt i Gangs opgave er klart beskrevet i projektbeskrivelsen. Projektbeskrivelsen er godkendt af Styregruppen for projektet hvor i b de n stformanden for hovedudvalget Jojo Verndal, medarbejderrepr sentanterne Flemming Słrensen, og Jette Husum sidder og ved projekts start ogs FTR Jesper Kragh sad. Projektets udstr kning er ndret undervejs. P styregruppemłdet 21. januar 2011 er det beskrevet, at projektet har midler til ca. et r for fuld damp, hvilket der siges god for p młdet. Belłbet fra omstillingspuljen er kr. S vel timeforbrug som andre udgifter der knytter sig til denne pulje registreres s rskilt. Med venlig hilsen Projekt Godt i Gang Rie Andersen 10