Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole
|
|
- Trine Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der træder i kraft den 1. august Folkeskolereformen indebærer længere skoledage for elever med både flere timer i de traditionelle boglige fag og en mere varieret undervisning. Eleverne kommer til at bevæge sig mere, arbejde mere med it og får flere timer i dansk og matematik. Eleverne vil møde flere måder at lære på, og alle vil få tilbudt hjælp til lektier og faglig fordybelse. Der kommer også nye fag og valgfag på forskellige klassetrin. Skolereformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så alle bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Reformen indeholder også effektmål, som er klare forventninger til, hvad det er folkeskolen skal være bedre til: mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges Det er en ambitiøs reform, hvor faglighed og trivsel sættes i fokus og målet er, at også eleverne på Dragør Skole skal udfordres og blive endnu dygtigere specielt i dansk og matematik. Læringen skal understøttes i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. For eleverne på Dragør Skole betyder den nye skole generelt: a) Tidligere undervisning i bl.a. engelsk fra 1. klasse og flere timer i fagene dansk, matematik og natur/teknik b) Flere valgfag og allerede fra 7. klasse og nye fag som Madkundskab og Håndværk og design, Dertil kommer tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden c) Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen til blandt andet idræt, motion og bevægelse svarende til 45 min. i gennemsnit om dagen. d) Ændret rolle for pædagoger i skolen, herunder et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærerne og pædagogerne med flere praktiske og virkelighedsnære læringsformer og projekter. Den åbne skole I den nye skole indgår også et ønske om, at skolen i højere grad skal åbne sig mere ud mod omverdenen. Derfor skal lokale virksomheder, museer, foreninger i Dragør tænkes ind i undervisningen. Det kan for eksempel være et undervisningsforløb sammen med et museum en virksomhed eller en forening. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningslivet og erhvervslivet da et af målene ligeledes er at sikre at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Af folkeskolereformen fremgår det, at skolerne også skal samarbejde med Musik- og Kulturskolen i relation til, at skolen skal åbne sig op og benytte andre fagkompetencer i varetagelsen af undervisningen det kan være både den faglige og den understøttende del af undervisningen. 1
2 Dragør ungdomsskole ønsker at etablere og facilere skolernes muligheder for at lave udeskole og bidrage med friluftaktiviteter. Bl.a. har bevillingen fra kommunalbestyrelsen til en naturvejleder, grejbank m.v. øget mulighederne for at ungdomsskolen kan gennemføre aktiviteter for skole og SFO i undervisningen. I Dragør Kommune er der tradition for, at ungdomsskolen varetager en del af den faglige undervisning, der er relateret til friluftsaktiviteter mv. Med den nuværende ordning er alle børn og unge i kommunen sikret forløb i f.eks. havsvømning, brandslukning, klatring, kajakroning m.v. Lignende tiltag også være gældende for Musik- og Kulturskolen, hvor eleverne er sikret forskellige forløb igennem deres første skoleår. Når skolen samarbejder med andre uden for skolen, opnår eleverne personlige kompetencer og en viden om den verden, som de vil møde efter folkeskolen, og får derved et bedre udgangspunkt for at vælge en ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsen, medarbejdere og ledelse har hele foråret efter vedtagelsen af den nationale skolereform og med erfaringerne fra arbejdet med Fremtidsværkstedet i januar og det efterfølgende temadag med kommunalbestyrelsen den 24. februar 2014 drøftet forskellige scenarier til udmøntning af skolereformen på Dragør Skole. Siden den politiske rammesætning på KB mødet den 27. marts på alle de centrale områder inden for reformen og resurseudmeldingen den 16. juni har vi arbejdet intenst på at løse de mange udfordringer om hvordan skolereformen i praksis kan udmøntes, når det nye skoleår starter den 12. august. Pædagoger i skolen En af de store forandringer er, at reformen skaber en tættere forbindelse mellem børnenes skoleliv og deres liv på SFOén. Vi har gennem det sidste år intensiveret samarbejde mellem skolelederne og SFO lederne med det resultat, at både lærerne og pædagogerne nu er åbne overfor nye samarbejdsformer, som vi forventer os meget af. Det nye er, at pædagoger fra SFOérne skal samarbejde med lærerne om læringsmål for eleverne, og med hver deres kompetencer bidrage til, at eleverne når målene og samtidig sikre, at de får en mere varieret skoledag. Skolebestyrelsen har fastlagt principper om, at også den understøttende undervisning er omfattet af kravet til årsplanlægning og et samarbejde om tilrettelæggelse af læringen. I praksis løser pædagogerne flere typer af opgaver primært i klasse inden for tidsrummet til SFOén lukker inden for rammerne af en normal arbejdsdag. Opgaverne kan bl.a. være Morgenåbning Understøttende undervisning i skolen, hvor skolepædagogen guider den klasse, de er tilknyttet i deres arbejde med at nå læringsmålene Samtænkning, som vi kender det fra, hvor pædagoger og lærere arbejder sammen i klassen Spisning og bevægelse, hvor fritidspædagogerne er ansvarlig for at organisere bevægelse 30 minutter dagligt Samarbejde mellem lærere og pædagoger primært i klassetimer i indskolingen Aktiviteter med børnene i fritidshjemmene efter skoletid Medarbejderne i de 4-5 tilknyttede SFOér til Dragør Skole har haft mulighed for at tilkendegive, om de ønskede at arbejde med i skolen og byde ind på de stillinger, som læses i skolen. Det har været en fin proces, hvor SFO lederen har medvirket i samtaler med alle pædagogerne og således fået afdækket de mange kompetencer, som de hver for sig besidder. Mange af pædagogerne har taget imod enten at blive skole- eller fritidspædagoger, og er således blevet budt ind på jobbene i skolen. 2
3 Ledelserne i skole og SFO har samarbejdet om at få det hele til at gå op jf. de politiske beslutninger således, at hver af de normerede pædagogstillinger skulle udløse 603 timer til skolen og at den understøttende undervisning skal fordeles med 35 % til lærerne og 65 % til pædagogerne. Man skal huske, at den understøttende undervisning skal understøtte den faglige undervisning således, at eleverne bliver udfordret og dygtigere med bedre resultater hver eneste år. I udvælgelsen af pædagoger har det at skabe sammenhæng og kontinuitet i børnenes samspil med pædagogerne også ved overgang til SFOén om eftermiddagen. SFO er ledelsesmæssigt underlagt skolen, er budgetmæssigt to adskilte enheder indtil den Faglig fordybelse og lektiehjælp Faglig fordybelse og lektiehjælp er organiseret forskelligt. Det fremgår af loven, at skolerne skal tilbyde lektiehjælp i henholdsvis to timer i Bh og 1.-3 kl., tre timer i 4.-6-kl. og to timer i 7.-9 kl. i 40 uger. Det betyder at skolerne har pligt til at udbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er i midlertidigt frivilligt for eleverne om de ønsker at deltage i dette tilbud. Derfor vil timerne blive placeret sidt på dagen, således at de børn og unge, der ikke skal deltage kan gå på fritidshjem eller hjem, når lektiehjælpen og den faglige fordybelse starter. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til loven at: Det forhold, at der er frivilligt for eleverne at deltage i tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, betyder, at forældrene har mulighed for at til-og fravælge tilbuddet for deres barn på daglig basis uden forudgående advisering. Det påpeges dog også, at der bør etableres kontrolleret fremmøde i indskolingen, så man sikrer kommunikationen mellem SFO, forældre og skolen. Derfor vil vi lægge op til Skolebestyrelsen at lave et princip om, at hvis man møder op til en lektiecafe, så bliver man der hele tidsrummet den pågældende dag. Hvordan kommer hverdagen til at se ud I praksis betyder det, at skolehverdagen kommer til at se således ud: Børnehaveklasserne er i skole 30 timer om ugen, dvs. kl i skolen. I denne tid er understøttende undervisning til faglig fordybelse, fx oplæsning, fortælling eller leg, der knytter sig til de læringsmål, de har i skolen indeholdt klasse er i skole 30 timer om ugen, dvs. kl. 8 14, heraf medgår 2 timer om ugen til lektiehjælp og faglig fordybelse med 1 pædagog pr. klasse. Desuden er der understøttende undervisning varetaget af fritidspædagoger indeholdt i de 30 timer klasse er i skole 33 timer om ugen, dvs. kl. 8 ca. kl.14 eller15, heraf medgår 2 timer om ugen til lektiehjælp og faglig fordybelse med klassens lærere, således at der er forskellige typer af faglig kompetence til stede for at guide eleverne Klasse er i skole 35 timer om ugen, dvs. kl. 8-15, heraf medgår 2 timer om ugen til faglig fordybelse og lektiehjælp. 10. klasse er ikke omfattet af den nye skolereform, og det stiller krav til skolen om at etablere tilsyn med eleverne i pausen midt på dagen. Mere undervisning i sprog Engelskunderisningen rykkes frem til 1. klasse med 1 ugentlig lektion i 1. og 2. klasse, mens tysk og fransk rykkes frem til 5. klasse med 1 ugentlig lektion, og til 6. klasse med 2 ugentlige lektioner. Engelsk er obligatorisk for alle fra Klasse, mens eleverne på Dragør Skole kan vælge mellem tysk og fransk fra 5. klasse. Elever i nuværende 4., 5. og 6. klasse skal vælge 2. fremmedsprog. 3
4 Valgfag i udskolingen og afgangsprøve i idræt Skolen skal tilbyde en række fag, som eleverne kan vælge imellem. Eleverne må gerne vælge mere en 1, men nr. 2 og følgende vil blive placeret efter kl. 15. Udtrykket valgfag er måske lidt misvisende, da eleverne skal vælge et fag, der udgør 60 timer om året, svarende til 2 lekt/uge. På Dragør Skole har vi valgt, at valgfagene så vidt muligt skal læses af egne lærere Fra 2015 vil der være afgangsprøve i idræt. Et spændende element, som vi håber kan motivere de unge mennesker til at prioritere faget også ud fra sundhedsfaglige aspekter. Organisering af hverdagen En del af reformens ide er helheder og fleksibilitet og selvstyrende enheder der tilrettelægger undervisningen og derfor skal undervisningen ikke skal afbrydes af en klokke, der ringer efter hver undervisningsforløb. Kommunalbestyrelsen har besluttet, er der kun er én pause i løbet af skoledagen på 30 minutter, hvor leverne kan spise deres mad eller for de store elevers vedkommende har mulighed for at tage hjem og spise, men at de naturlige breaks som eleverne skal have i deres faglige forløb skal lægges ind i løbet af dagen, så de understøtter det arbejde, eleverne er i gang med. Det betyder at klokken kun ringer kl om morgenen og så til spise eller bevægelsespausen midt på dagen. Da kommunalbestyrelsen har vedtaget at afskaffe alle pauser og frikvarterer i det kommende skoleår skal alle breaks være en del af den faglige undervisning eller den eller understøttende undervisning. Alle elever skal i snit bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen så derfor lægges et bevægelsesbånd i skoledagen som skal supplerer den bevægelse der foregår i forbindelse med daglige undervisning. Den fastlagte spisepause planlægger vi at lægge fra kl for klasse og kl for 7-9. klasse. Parallelt planlægges med et fælles bevægelsesbånd fra fra klasse kl til for klasse og. Da denne varetages af fritidspædagogerne giver det skolepædagogerne og lærerne mulighed for dagligt at koordinerer arbejdet i klassen. Skolebestyrelsens prioriteringer Reformen indeholder rigtig mange spændende elementer, som det vil være umuligt at realisere på en gang. Derfor har skolebestyrelsens prioriteret, således at flg. 3 elementer står højst på listen: Udmøntning af skolens værdier i handleplaner Sikring af elevernes undervisning parathed og ro i klassen Samarbejdet mellem forældre og skole, herunder forældrene som en ressource i skolen. På skolen er der fokus på: de nye læringsmål kvalificering af det nye forpligtende lærersamarbejde samarbejde med pædagoger og andre interessenter kompetenceløft på de faglige elementer i reformen herunder bevægelsesdelen En integreret del af disse ting vil være den mere varierede skoledag med 45 minutters bevægelse i gennemsnit om dagen, dels som brain-breaks i undervisningen, dels som kropslig forankret læring, dvs. metoder hvor bevægelse indgår i fagene, og dels som en idrætsundervisning, hvor teori og praksis skal gå hånd i hånd og pulsen skal op. Dette er forskningens bud på, hvordan vi fremmer læring. 4
5 Information på første forældremøde og udviklingsprojekter Ledelsen på Dragør Skole deltager i det først forældremøde i det nye skoleår og vil her orientere forældrene om den nye nationale skolereform samt udmøntningen af denne på skolen. Der er mange logistiske udfordringer, som vi vil arbejde videre med i planlægningen. Vi har et ønske om og en tro på, at vi allerede til august vil kunne præsenterer en ny skole. I det kommende år vil vi få nogle erfaringer, så vi til næste år vil kunne justere udmøntningen af skolereformen på Dragør Skole. Af andre tiltag arbejder vi videre med Ny Nordisk skole Dragør Skole har fokus på udskoling, sammen med folkeskoler fra Tårnby og København og Tårnby Gymnasium. Skolerne arbejder der med konkrete projekter vedr. læreplaner for at mindske "gabet" og lette overgangen for eleverne til ungdomsuddannelserne. Dragør Skole Nord har fokus på udskoling, sammen med folkeskoler fra Tårnby og København og Tårnby Gymnasium. På Nord samt et projekt sammen med bl.a. UU Tårnby om vejledning af udskolingselever. Derudover deltager vi på Dragør Skole i tre forskningsprojekter om henholdsvis ordblindhed, elevinddragelsesprojekt for kommende 8. klasser i skoleåret Grundet kommunalbestyrelsens fokusområde på elevinvolvering med fokus på elevernes selvevaluering og en dynamisk feedbackkultur har vi ligeledes tilsluttet os ansøgning til Mærsk-fonden om et elevinddragelsesprojekt på mellemtrinnet. Skemaet for det kommende skoleår Der arbejdes intenst på det nye skoleskema for næste år. Det er muligt, at der skal ske justeringer lige efter sommerferien. Det skal lærerne være med til. Det kan derfor være, at den første uge i det nye skoleår vil have et meget fleksibelt skema, som I kender det fra Temauger/Projektuger. Der arbejdes intenst på det nye skoleskema for næste år. Det er muligt, at der skal ske justeringer lige efter sommerferien. Det skal lærerne være med til. Det kan derfor være, at den første uge i det nye skoleår vil have et meget fleksibelt skema, som I kender det fra Temauger/Projektuger. Udbygning af Nord På Dragør Skole Nord havde kommunalbestyrelsen besluttet at udbygge med ½ spor, så der var kapacitet til at rumme 5 klasser fra Vierdiget. Næste år har vi således en børnehaveklasse, en 1. kl. og en overflytning af klassetrin til Nord. Vi har altså i alt etableret 5 nye klasselokaler inden for klimaskærmen. Alt klar til brug 1. august Forældrene til de 3 nye klasser, har 17. juni været inviteret til møde på Nord og mødt deres nye lærere. Den planlagte større ombygning af Nord vil stå færdig i august 2016 og herefter vil Dragør Skole Nord være en fuld udbygget 3-sporet skole. Rammeaftale for lærerne Lærerne har indgået en rammeaftale med Dragør kommune Parterne og vi er enige om, at formålet med aftalen er at skabe grundlaget for et fortsat godt, konstruktivt samarbejde, der bygger på gensidig tillid, ansvar, respekt, tydelighed og anerkendelse af roller og kompetencer, som er baseret på det fagprofessionelle samarbejde. Dragør kommune har gennem aftalen udtrykt tillid og respekt for lærerne og ledelsen i Dragør kommune og herved signaleret, at de ønsker at medvirke til bibeholde skolen som en attraktiv arbejdsplads med høj kvalitet i ledelses- og lærerarbejdet, samt at give alle parter mulighed for at udføre deres opgaver kompetent og professionelt med det mål at sikre en høj kvalitet i elevernes skolegang. Den tillid ønsker vi at leve op til og vi glæder os til at modtage eleverne efter sommerferien til en ny og anderledes skole i skoleåret 2014/15. Med ønske om en god sommerferie På skoleledergruppens vegne Carsten D. Maass 5
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereVelkommen til info aften vedr. læringsreformen
Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereHerlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereStrukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014
Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereKære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereLæringsreformen på Hillerød Vest Skolen
Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereSkolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereOrienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal
Orienteringsmøde Skolereformen på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Retning og mål Mødetider Kørsel Undervisningen Skoledagen Lektiehjælp Skole-hjemsamarbejde Kommunikation SFO Samarbejde Den åbne skole
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereSKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Læs mereFremtidens skole i Hørsholm år 2
Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mere