Forsker: Skolens moraliserende undervisning virker ikke

Transkript

1 UDDANNELSE Forsker: ns moraliserende undervisning virker ikke Moraliserende undervisning virker mod hensigten - Dansk forskningsprojekt sætter fokus på den fejlslagne sundhedslære - En demokratisk pædagogik skal fokusere på at udvikle børnenes handlekraft - et skal inddrages løbende og systematisk i skolens arbejde - Eksisterende lovgivning er ingen hindring for omstilling til nye rammer for læring i folkeskolen - Vilje til omstilling er den vigtigste forudsætning En betydelig del af folkeskolens undervisning og oplysning om sundhed er virkningsløs. Det pædagogiske udgangspunkt for undervisningen er forfejlet og afspejler en skoletradition, der ikke tager børnene tilstrækkelig alvorligt. Resultatet er, at elevernes naturlige engagement i omverdenen bliver druknet i moralisering og i forsøg på at påtvinge dem fastlagte adfærdsmønstre. Det er en af konklusionerne på et større forskningsprojekt om sundhedsundervisningen i folkeskolen, der er gennemført under ledelse af lektor Bjarne Bruun Jensen fra Danmarks Lærerhøjskole. Det kan sort på hvidt påvises, at den gældende pædagogiske praksis ikke opnår de mål, der er opstillet. For eksempel viser det sig nu, at den 4. klasse-årgang, der igennem en årrække blev udsat for en massiv og flerstrenget kampagne mod rygning, ikke ryger mindre end unge fra de årgange, der ikke har været udsat for kampagnen. Den pædagogiske praksis inden for sundhedsundervisningen afspejler i vid udstrækning den generelle undervisningspraksis i den danske folkeskole, og forskningsresultaterne fra sundhedsprojektet har derfor bred adresse til hele det pædagogiske miljø. Forskningsprojektet peger på, at børn generelt har et yderst begrænset udbytte af undervisningen, medmindre børnene selv i udstrakt grad har indflydelse på, hvad, hvorfor og hvordan der skal læres. En af de ting, vi har fokuseret på, er derfor at komme frem til en klar og operationel forståelse af, hvordan begreber som elevmedbestemmelse, handlingsorientering og ansvarlighed kan tages som udgangspunkt for tilrettelæggelse af undervisningen. For selvom disse begreber allerede i mange år har været fremtrædende i debatten om skolens udvikling, så hersker der stadig udbredt usikkerhed over for, hvad der menes med begreberne, og hvordan de kan praktiseres, siger Bjarne Bruun Jensen til Ugebrevet Mandag Morgen. Erfaringerne fra projektet viser, at elevernes engagement og læring bliver mærkbart styrket, hvis de får mulighed for at arbejde med et fagligt stof på en måde, der tager udgangspunkt i forhold og problemer, der har betydning for deres eget liv. I stedet for at høre om virkeligheden, så skal de ud og opleve, undersøge og udfordre den. De oplevelser og den viden, eleverne høster på denne måde, er af langt større betydning for dem end den viden, de kan få overleveret fra en lærer inden for klassens fire vægge, siger Bjarne Bruun Jensen. Denne erfaring lægger op til, at skolen fremover åbner sig betydelig mere over for lokalsamfundet og gør det på en langt mere omfattende måde end hidtil. Men det er samtidig en dagsorden, der stiller nye og betydelige krav til virksomheder og institutioner i lokalsamfundet om at tage et konkret medansvar for skolens udvikling. Nr august

2 Figur 1: Figuren viser resultatet af en undersøgelse blandt arbejdstagere gennemført af FTF i Med udgangspunkt i figuren kan der indledes en perspektivrig dialog med børn om, hvad de selv lægger mest vægt på, og hvordan begreberne kan tilpasses til skolens virkelighed. Hvad mener du er vigtigst? Fokus på det psykiske arbejedsmiljø Behagelige kolleger God løn Spændende/udfordrende opgaver Tryghed i ansættelsen Ansvar/kompetence Kvalitet i arbejde/produkt Indflydelse/demokrati Afveksling i arbejdet Passende arbejdstid Lærer nyt/udd. Passer til ens evner Mødes med mennesker Sammenhæng ml. arbejde/fritid Samfundsnyttigt job Avancementsmuligheder Personalegoder Kilde: N.S. Hansen: Sundhed, menneske og samfund, Det moraliserende og det demokratiske paradigme Resultaterne af forskningsprojektet blev i sidste uge præsenteret som led i Danmarks Lærerforenings konference om kvalitetsudvikling i folkeskolen og om udviklingen af kompetencer og kvalifikationer i det 21. århundrede. Flere af de øvrige indlæg på konferencen kredsede om nogle af de samme temaer, nemlig om det generelle syn på børn, og om hvordan børn og unge i grunden lærer. Vi står over for to uforenelige og fundamentalt forskellige syn på, hvordan børn og unge lærer, og hvad den pædagogiske opgave egentlig består i, siger Bjarne Bruun Jensen. Inden for forskningsprojektet har vi skematisk stillet de to forståelser op over for hinanden som henholdsvis et moraliserende og et demokratisk paradigme. Hovedparten af den nuværende skolepraksis inden for det sundhedsmæssige område falder inden for det moraliserende, og forskningsprojektet sigter mod at støtte omstillingen fra denne udbredte og ofte resultatløse praksis. Den moraliserende praksis giver sig udtryk i, at man som udgangspunkt for undervisningen har et fastlagt sundhedsbegreb og et fastlagt pædagogisk begreb. Samtidig benytter man sig inden for denne praksis af statiske metoder for, hvordan lokalsamfundet inddrages, og hvordan undervisningen evalueres. Det gennemgående træk er, at eleverne søges påvirket til at leve på den korrekte måde og dermed den sunde måde. Heroverfor står det demokratiske paradigme, der forholder sig grundlæggende anderledes til disse temaer, ud fra en erkendelse af, at målet for undervisningen er at styrke elevernes selvstændige handlekraft. Se også tekstboksen om de to paradigmer i sundhedsundervisningen. Den traditionelle sundhedslære handler næsten udelukkende om sygdom. Udgangspunktet er hele tiden at pege på en sygdom og så forsøge at påvirke børnene til at ændre deres adfærd og livsstil ud fra hensynet til at undgå sygdom. Det betyder, at undervisningen kommer til at handle om, hvad du ikke må, om hvilke afsavn du må acceptere for at undgå sygdom, og om relativt ureflekteret at acceptere den adfærdsregulering, der anbefales af autoriteterne. Heroverfor sætter vi det demokratisk orienterede paradigme, hvor der stilles krav om at inddrage eleverne i fastlæggelsen af selve sundhedsbegrebet. Det gør vi blandt andet ved at sætte fokus på et begreb som sundhed, der både omfatter livskvalitet og sygdom, og inddrage børnene i en debat om, hvad det gode liv er for 2 Nr august 1998

3 dem. Derfra kan vi så gå videre til en dialog med børnene om, hvordan forhold i familien, på skolen, på arbejdspladsen eller i lokalsamfundet enten kan bidrage til eller modvirke det gode liv. Eller med andre ord: Hvordan den samfundsmæssige ramme sætter vilkår for vores liv. Og vi kan så på det grundlag inddrage børnene i en dialog om, hvilke handlemuligheder der foreligger for at påvirke vilkårene for det gode liv, siger Bjarne Bruun Jensen. Se også figur 1, der viser et eksempel på en simpel metode til at få børn til at reflektere over indholdet af begrebet livskvalitet. Udvikling af børnenes handlekraft er det primære mål Vi har opnået særdeles gode resultater med denne tilgang til stoffet. På en af de medvirkende skoler arbejdede en gruppe drenge vedholdende og igennem flere faser med et projekt om at skaffe skolen - og dermed lokalsamfundet - en svømmehal. De havde fundet frem til, at det var af stor betydning for deres livskvalitet. Første fase af projektet var kort og kontant. De fik ideen, talte lidt frem og tilbage om den og skrev så et brev til byens borgmester. De fik et venligt og engageret brev tilbage med forklaring om, at kommunen manglede penge til at realisere den ellers gode idé. I næste fase fastholdt eleverne deres forehavende. De gik nu i samarbejde med lærerne om at sætte sig ind i, hvordan den slags beslutningsprocesser i en kommune egentlig forløber. De indså, at det var væsentligt at skaffe sig opbakning til ideen fra flere elever, og de gik derfor rundt på skolen for at samle tilslutning. De holdt også møder med kommunens tekniske forvaltning om de praktiske muligheder og vilkår for at realisere ideen, og de indgik i drøftelser med forvaltningen om, hvad det ville koste at realisere deres vision. De satte sig ind i magtstrukturen i kommunen og søgte at skaffe sig politisk opbakning. Og så skrev de igen til borgmesteren med hele den styrke, der lå i deres velstrukturerede research. Figur 2: ns besøg ude i samfundet eller samfundets besøg inde på skolen er billeder på den traditionelle ramme for samspil mellem skole og lokalsamfund. Den demokratiske skole søger at udvikle et varigt og dynamisk samspil med omverdenen, som et integreret led i skolens daglige praksis. og lokalsamfund i dialog Traditionelt samspil Dynamisk samspil Kommunen var ikke blevet rigere i mellemtiden, og borgmesteren måtte stadig afslå deres forslag - hvilket selvfølgelig i første omgang var en skuffelse. Men forløbet er et klart eksempel på et læringsforløb af høj kvalitet. De elever, der gennemførte dette projekt, har lært mere om, hvordan beslutningsprocesser og magtstrukturer ser ud i et demokratisk samfund, end de fleste elever når at lære i nok så mange samfundsfagstimer. Og på spørgsmålet om, hvad de ville arbejde med i et eventuelt kommende projekt, svarede eleverne, at så ville de nok give svømmehallen en chance til. Så de har faktisk ikke tabt engagementet eller modet - snarere tværtimod, siger Bjarne Bruun Jensen. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen på baggrund af Bjarne Bruun Jensen, DLH Tættere samspil med lokalsamfundet på et forpligtende grundlag Eksemplet viser også betydningen af at udvikle samspillet med lokalsamfundet gennem en direkte inddragelse af virksomheder og institutioner i skolens arbejde. Den traditionelle tilgang til et samspil med lokalsamfundet består enten i af og til at trække en politimand eller anden myndighedsperson ind i klassen for at sætte trumf på den adfærdsanvisning, der ligger som mål for undervisningen - eller at drage ud i samfundet og iagttage skolens omgivelser på en ekskursion. Det demokratiske paradigme sigter derimod på at inddrage lokalsamfundets Nr august

4 ressourcer direkte i udviklingen af skolens og børnenes læreproces. Se også figur 2. Under forskningsprojektet er der opnået gode erfaringer, hvad angår virksomheders og institutioners vilje til at indgå i et mere forpligtende samarbejde med skolen. Men erfaringerne peger samtidig mod, at det er en udvikling, der lægger op til gensidig læring. I et tilfælde havde en gruppe elever og lærere truffet aftale med kommunens tekniske forvaltning om i fællesskab at gennemføre et miljøprojekt. Lærerne og repræsentanterne fra teknisk forvaltning forventede, at eleverne ville kaste sig over emner som affald og genbrug, og de forberedte sig bl.a. på at kunne levere materialer til etablering af kompostbeholdere m.m. Da projektet startede op, var det derfor noget af en overraskelse for forvaltningens medarbejdere, at første fase af samarbejdet bestod i sammen med børnene at fastlægge, hvad der skulle være temaet for miljøprojektet. Eleverne viste sig at være langt mere optaget af trafikspørgsmål end af genbrug, og derfor blev trafik det dominerende tema. Og forvaltningen brændte inde med alle deres brædder. Det var helt afgørende for forløbet, at lærerne sammen med repræsentanter for kommunens tekniske forvaltning havde arbejdet sammen om at udvikle et fælles syn på projektet og dets mål. Det betød bl.a., at lokalsamfundets repræsentanter var parate til at indgå i dialog med eleverne på deres præmisser. Eksemplet viser blandt andet, at samspillet mellem skole og lokalsamfund lægger op til en tæt dialog, der løbende inddrager samarbejdspartnere i skolens planlægning og udførelse af undervisningen, siger Bjarne Bruun Jensen. Omstilling stiller krav om nye lærerkompetencer Et af de karakteristiske træk ved de projekter, der er gennemført ude på de medvirkende skoler, er, at undervisningen uvilkårligt udvikler sig i tværfaglig og projektorienteret retning. Samtidig er der blevet sat fokus på elevmedbestemmelse, handlingsorientering og forankring i lokalsamfundet. Dermed stilles der en række nye krav til lærernes kompetence, herunder: To paradigmer i undervisningen om sundhed Moraliserende Demokratisk Sundhedsbegreb! Adfærd! Sygdom! Sundhed et lukket begreb! Levevilkår og livsstil! Livskvalitet og fravær af sygdom! Sundhed et åbent begreb Pædagogisk begreb! Mål: Adfærdsændringer! Moraliserende, læreren bestemmer! Sund skole! Mål: Øge handlekraft! Elevmedbestemmelse! Sundhedsfremmende skole /lokalsamfund! Eksperter fra samfundet inddrages i skolen eller klassen, ofte for at skræmme med historier fra det virkelige liv! n og eleverne undersøger og tager del i samfundslivet, fungerer som dialogpartnere. Eleverne handler og tages alvorligt Evaluering! Måling af elevers adfærd inden for rygning, alkohol etc.! Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og undervisning, der fremmer adfærdsændringer! Måling af elevers handlekraft (tænkning, engagement, visioner)! Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og undervisning, der fremmer elevers handlekompetence. Kilde: Bjarne Bruun Jensen 4 Nr august 1998

5 ! At kunne fremme en dialog med eleverne om indholdet af undervisningen uden at miste perspektivet på undervisningens faglige aspekter.! At kunne perspektivere de barrierer, som eleverne uvilkårligt møder, når de bevæger sig fra det reproducerende til det handlende niveau.! At have et både bredt og grundigt kendskab til lokalsamfundets politiske og økonomiske vilkår samt de lokale magtforhold, med henblik på at kunne vejlede eleverne i forhold til handling i lokalsamfundet.! At kunne se og fastholde de langsigtede undervisningsmæssige udfordringer, der følgeraf nutidens samfundsproblemer (didaktisk kompetence). Det stiller betydelige krav til lærernes tværfaglige kompetence, når den pædagogiske praksis skal udvikles i en demokratisk retning, siger Bjarne Bruun Jensen. Samtidig stiller det på det organisatoriske plan krav om, at der sker et gradvist opbrud fra den fag- og lektionsopdelte skoledag. Det er udfordringer, som på mange skoler bliver anset for at være nærmest uoverstigelige barrierer. rne føler sig ofte bundet ind et net af regler og bestemmelser, der opfattes som stærkt begrænsende for reformtiltag. Men praksis har vist, at på de skoler, hvor ledelsen og lærerne er indstillet på at gå i gang med denne omstilling, der kan det faktisk lade sig gøre inden for de eksisterende lovgivningsmæssige og administrative rammer. Det betyder ikke, at omstillingsprocessen kan forventes at forløbe helt uden støtte udefra, f.eks. i form af konsulentbistand eller efteruddannelse. Men jeg mener, at en række almindelige folkeskoler har dokumenteret, at en omstilling af skolens pædagogiske praksis i retning af det, vi kalder det demokratiske paradigme, først og fremmest forudsætter vilje til forandring blandt skoleledere og lærere på de enkelte skoler, slutter lektor Bjarne Bruun Jensen, Danmarks Lærerhøjskole. Nr august