Vejledning for valgfaget billedkunst

Transkript

1 Vejledning for valgfaget billedkunst På denne side finder du læsevejledninger for valgfaget billedkunst. Vejledningen indeholder blandt andet en beskrivelse af undervisningens tilrettelæggelse og indhold og en uddybning af fagets kompetenceområder. De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet af Fælles Mål. Dette er gennemført ved, at færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er gjort vejledende, således at de bindende elementer i Fælles Mål nu udgøres af fagformål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder. Denne undervisningsvejledning er blevet gennemskrevet i maj 2018 med henblik på, at undervisningsvejledningerne for fag og emner formelt set er i overensstemmelse med de ændrede lovgivningsmæssige rammer om Fælles Mål. Frem mod skoleåret 2019/20 vil der blive gennemført et mere omfattende arbejde med at revidere læseplaner og undervisningsvejledninger. Dette skal understøtte, at disse i højere grad tager afsæt i de politiske intentioner bag ændringen i rammerne for Fælles Mål samt anbefalingerne fra rådgivningsgruppen om Fælles Mål. Dette vil bl.a. betyde, at læseplaner og vejledninger ikke i samme grad som tidligere vil fokusere på arbejdet med mål som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det vil i denne sammenhæng bl.a. blive tydeliggjort, at mål er en didaktisk kategori ud af flere. 1. Valgfagets identitet og rolle Valgfaget billedkunst tager afsæt i og er en videreudvikling af det obligatoriske fag billedkunst. På dette niveau bør eleverne arbejde i dybden med udvalgte billedformer inden for kunstens verden, herunder samtidskunst og den visuelle kultur i øvrigt. Valgfaget billedkunst skal omfatte viden om, hvordan billeder er blevet anvendt gennem tiden, hvordan et objekt eller en begivenhed er sammensat for at give en bestemt oplevelse og om, hvorledes man som beskuer kan se på billeder med forskellige blikke. Eleverne skal lære at iagttage, afkode og reflektere over den visuelle kunst og kultur i deres omverden og på den baggrund blive i stand til at formulere sig i forskellige formsprog. Herved kan eleverne være medskabere af visuelle udsagn samt deltage i den visuelle debat. Elevernes større evne til refleksion og abstrakt tænkning på de ældste klassetrin giver nye muligheder for at arbejde i dybden samt i længere og mere komplekse forløb med emner og temaer, der udvikler deres kompetencer i både billedfremstilling, kommunikation og billedanalyse. Emnerne tematiseres, så de rummer en eller flere problemstillinger, der opfattes som centrale og vedkommende for eleverne. Det er vigtigt, at eleverne udfordres i deres 1

2 løsninger af de stillede opgaver ved at præsentere dem for andre typer af billeder, temaer, teknikker samt innovative tilgange til opgaveløsningen. Fordybelsen i et eller flere emner skal resultere i et konkret værk, der indgår i en kommunikativ sammenhæng. Holdets værker bør vise en bred variation af udtryksformer inden for det plane, rumlige og digitale billedarbejde, og den enkelte elev bør fordybe sig i flere udtryksformer, så eleverne udvikler deres billedsprog. Colourbox 2. Undervisningens tilrettelæggelse og indhold Indholdet for valgfaget billedkunst understøtter, at der kan arbejdes projektorienteret og med innovative projekter. Emnerne bør tematiseres, så de rummer en eller flere problemstillinger, og der bør også på dette niveau tages udgangspunkt i, at emnerne opfattes centrale og vedkommende for eleverne. Det undersøgende og eksperimenterende er vigtige elementer i valgfaget, da det er igennem disse processer, eleverne bliver opmærksomme på, hvad de vil med deres billedudtryk. Eleverne får på valgfaget mulighed for at skildre og forholde sig til både virkeligheden og deres drømme. Deres iagttagelsesevne skærpes ved brug af forskellige synsmåder, fx betragterens, bestillerens, producentens eller aftagerens positioner og forskellige blikke på et sagområde. 2

3 2.1 Undervisningsdifferentiering og inkluderende læringsmiljø Der kan være brug for at differentiere i alle faser af undervisningen i billedkunst. Som optakt til et nyt forløb skal læreren tydeliggøre opgaven for eleverne, så de er klar over, hvad der sker i det kommende arbejde, og hvilke individuelle udfoldelsesmuligheder opgaven rummer. En mundtlig eller skriftlig introduktion kan suppleres med oplevelser og input af en mere sansemæssig karakter som fx billedsamtale og fortællinger eller musik og bevægelse. Hvis der skal introduceres nye teknikker og værktøjer, skal læreren også sikre, at alle eleverne får den nødvendige viden om håndtering af disse for at opnå et optimalt resultat. Sammensatte eller vanskelige teknikker kan eventuelt illustreres ved små videoklip eller instruktionstegninger, som eleverne kan vende tilbage til undervejs i forløbet. Afhængig af opgavens karakter, kan der differentieres med hensyn til metoder og materialer. Elever med god sans for de visuelle udtryksformer kan udfordres med vanskeligere teknikker eller alternative materialevalg. De fleste opgaver i billedkunst vil åbne mulighed for mange forskellige løsninger, hvor eleverne gennem eksperimenter og undersøgelser finder frem til deres personlige udtryk. Det er derfor vigtigt, at eleverne stifter bekendtskab med forskellige metoder og materialer. Også evalueringsfasen kan differentieres. Elever, der trives bedst med klare opgaver og stramme rammer, kræver særlige forhold i billedkunstfaget, hvor opgaverne oftest åbner for mange løsninger samtidig med, at værkstedet indbyder til fleksibilitet i arbejdet. Sådanne forhold kan virke frustrerende, og opgaven må derfor differentieres, så alle elever kan udfordres i passende omfang. Visuelle trin for trin vejledninger eller en afgrænsning af valgmulighederne kan være mulige differentieringsmetoder for denne elevgruppe. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle elever har beskæftiget sig med billedkunst siden det obligatoriske forløb i klasse. Det er derfor vigtigt at sikre, at alle eleverne udfordres i et omfang, der passer til deres kompetenceniveau og opnår succesoplevelser med deres kreative virke. Det er afgørende, at elevernes lyst til at turde tænke kreativt og innovativt, at turde bruge fantasien samt til at eksperimentere så vidt muligt understøttes. 2.2 Valgfaget over to eller tre år Valgfaget i billedkunst er et-årigt, men kan vælges på flere årgange. Dermed kan den enkelte elev samlet set opnå undervisning i faget i flere år. Det er væsentligt for elevernes læring, at undervisningen tilrettelægges, så alle elever udfordres i et passende omfang. Elever, der har valgfaget i flere år, kræver derfor en særlig opmærksomhed, så deres læreprocesser ikke stagnerer i gentagelser. Læreren må i sin forberedelse afsøge forskellige og eventuelt mere komplekse problemstillinger inden for fagets kompetenceområder, således at også mere erfarne valgfagselever opnår de fornødne udfordringer. Dette kan eksempelvis foregå ved til stadighed at basere undervisningen på nye emner og temaer samt ved at give udvalgte elever særlige muligheder for at løse opgaver med anvendelse af mere udfordrende teknikker og materialer. I takt med øget kompleksitet af elevernes visuelle udtryk kan den erfarne elev også stilles over for øgede udfordringer ved at skulle formidle egne læreprocesser. Dette kan eksempelvis komme 3

4 andre elever på holdet til gavn, idet den mere erfarne elev kan udfolde svært tilgængelige teknikker og arbejdsgange for de andre. 2.3 Projektopgave Valgfaget kan med fordel anvendes i projektopgaven. Billedkunst kan med alle sine arbejds-, udtryks- og kommunikationsformer tilføje arbejdet med projektopgaven en visuel kulturel og kunstnerisk dimension. Elevernes erhvervede indsigt i både fremstilling af billeder, analyse af billeder og kommunikation med billeder kan derfor med fordel anvendes i projektopgaven, således at billedsiden, layout og lydsiden i fx en digital præsentation eller en film underbygger hinanden i formidlingen af projektopgavens emne. Eleverne kan vælge at løse projektopgavens emne ved udelukkende at formidle deres viden og fortolkning af emnet gennem et eller flere visuelle udtryk. Billederne vil i så fald udgøre en form for tekst. Det kan ske ved, at eleverne fx laver en udstilling, der kommer rundt om emnets problemformulering via portefølje, logbog og forskellige billedudtryk. For elever, der har valgfaget på 9. årgang, skal indhold fra valgfaget billedkunst indgå i projektopgaven. 2.4 En varieret og anvendelsesorienteret undervisning Billedkunst er i sig selv et anvendelsesorienteret fag, idet en stor del af det, som faget rummer, handler om at kommunikere noget til et publikum med en bestemt hensigt eller med et bestemt budskab. Ethvert forløb i billedkunst bør videreformidles, hvis eleverne skal opnå læring i, hvad deres billedfremstillinger kan og ikke kan kommunikere til et givent publikum. Det er således gennem publikums respons, at eleverne opnår ny indsigt i deres egen billedkommunikation. Eleverne kan fx formidle hele processen af et billedprojekt til forældrene vha. præsentationsprogram, reklamefolder, blog, webside eller stopmotionfilm. Eleverne kan invitere kunstnere i nærmiljøet til at se og give respons på deres færdige udstilling. Det er oplagt, at elevernes særlige billedkompetencer kommer i anvendelse i forbindelse med skolens arrangementer. Eleverne kan fx fremstille plakater om en markedsdag på skolen til ophængning i lokalområdets butikker, producere en reklamefilm om deres skole eller udarbejde fotoreportager, som formidles på skolens intranet. 2.5 Bevægelse Billedkunst er et fag, der naturligt og i alle projekter involverer kroppen i mange sammenhænge. Land Art-projekter i naturen, hvor eleverne skal samle og anvende naturens egne materialer, store udendørs installationer eller skulpturarbejde i gasbeton, som kun kan foretages udendørs, er alle fremstillingsformer, som kræver megen fysisk bevægelse. Landskabsmalerier kræver, at eleverne skal på opdagelse i naturen og finde det rette landskabsmotiv. De kan fx på naturvandringen tage billeder af forskellige landskaber med 4

5 henblik på at arbejde videre med deres favoritlandskab, når de er hjemme i billedkunstlokalet, eller de kan male billeder, mens de er på stedet i naturen. Fotomarathon er et andet eksempel på, hvordan eleverne kan få pulsen op i billedkunst. Eleverne får udstukket rammerne for bedømmelseskriterierne, inden de starter. Fotomarathon betyder, at eleverne, alene eller i grupper, på tid skal ud på skolen eller lokalområdet på jagt efter billedmotiver, der forholder sig til en given billedoverskrift som fx et åndehul, vand, farverig, humor. Efter endt fotojagt bedømmer eleverne hinandens billeder ud fra nogle kriterier, som lærerne har opstillet. Arbejder eleverne i grupper, kan der også opstilles kriterier for samarbejde. 2.6 Den åbne skole Med den åbne skole er der rige muligheder for at inddrage billedskolerne ved fx at deltage i workshops på billedskolerne. Flere billedskoler udbyder særlige heldagsforløb for skoleklasser med et givent emne, fx Paradisiske haver og flyvende vinduer om impressionisme inspireret af Marc Chagall, hvor billedskolens lærere står for undervisningen i samarbejde med klassens lærer. Det vil også være relevant at invitere andre fagfolk ind på skolen, fx gennem Huskunstnerordningen, hvor mødet med den professionelle billedkunstner, keramiker eller illustrator vil tilføje anderledes input til eleverne. De mange kunstmuseer og skoletjenester, der retter sig mod billedkunstfagets fagområder, er også relevante at besøge, ikke mindst når det gælder formidlingen af samtidskunst til eleverne, hvor der i særligt grad kan trækkes på museernes formidlingskompetence og viden. 2.7 Den understøttende undervisning I den understøttende undervisning kan valgfagseleverne præsentere skolens arbejde visuelt i de forskellige fag i skolens offentlige rum, indendørs og udendørs, og oplyse lokalsamfundet om arrangementer og aktiviteter på skolen, som er af bredere interesse. I den understøttende undervisning vil et besøg på en kunstudstilling ligeledes være en mulighed som en optakt til et emne i faget eller som en uddybning af et fagligt indhold. Ligeledes vil etablering af en udstilling med indbydelse af forældre og elever til ferniseringen være et understøttende element, hvor eleverne kan fremvise og få respons på deres visuelle fremstillinger. 3. Valgfaget billedkunsts kompetenceområder I valgfaget billedkunst arbejdes der med kompetenceområderne: 1. Billedkommunikation 2. Billedanalyse 5

6 Der arbejdes med begge områder i en indbyrdes afhængig vekselvirkning. Det er igennem elevernes egne praktiske undersøgelser, billedeksperimenter og billedfremstillinger, at eleverne opnår en vis analytisk viden og derved motivation og nysgerrighed for at undersøge, hvordan kunstnere og andre professionelle billedskabere anvender forskellige virkemidler for at nå ud med et bestemt budskab. Billedanalyse handler om yderligere at udbygge elevernes kendskab til faglige begreber gennem billedsamtaler, og billedanalysen peger frem imod, at eleverne kan udtrykke sig verbalt både om egne og andres billeder, således at de kan nå frem til et stadig mere dækkende udtryk af egne ideer i deres billedfremstilling. 3.1 Billedkommunikation Omdrejningspunktet i billedkommunikation er elevernes egne billedfremstillinger. De skal gennem arbejdet med egne billedfremstillinger udfordres i deres billedudtryk inden for både det plane, det rumlige og det digitale billedarbejde. Eleverne skal eksperimentere med materialernes udfoldelsesmuligheder og begrænsninger og kunne planlægge deres billedproces fra ide til en færdig præsentation. Planlægning, materialer, billedfremstilling og præsentation er alle områder, der kan anvendes i tilrettelæggelsen af et projektorienteret forløb, hvor temaets problemstilling synliggøres i billedpræsentation. Områderne kan ligeledes anvendes i et innovativt projekt, hvor man i særlig grad har fokus på en bestemt modtager, fx kan et plejehjem have brug for piktogrammer, som er nemme at afkode, så de ældre lettere kan finde rundt. De enkelte områder kan man også arbejde med isoleret gennem mindre eksemplariske opgaver, som anskueliggør for eleverne, hvordan man kan gribe det an, når man senere skal arbejde selvstændigt med sit eget projekt. Planlægning I arbejdet med planlægning skal eleverne videreudvikle deres kompetencer mht. skitser og ideudkast. Her er det en god ide at indføre logbog eller portfolio i forbindelse med elevernes planlægning af en billedproces. Det kan både være analogt og digitalt. En logbog kan indeholde skitseudkast, inspirationsmaterialer i form af billeder/papirtyper/egne fotos og notater. Læreren kan med fordel lave et eksemplarisk forløb i indsamling af inspirationsmateriale og planlægning af en billedproces. Ud fra emnet mønstre kan eleverne sendes på mønsterjagt i nærområdet. De kan lave iagttagelsestegninger, tage fotos med mobil, søge på nettet, finde forskellige typer papir med mønstre og finde mønstre i kunsten. Ud fra deres inspirationsmateriale udfærdiger de så forskellige ideudkast. Herefter udvælger de den ide, de vil arbejde videre med, og planlægger, hvad næste skridt er i processen. Det er en fordel, hvis det tydeligt anskueliggøres for eleverne, hvilke faser de skal igennem i deres billedproces for at nå til en færdig præsentation. Materialer Eleverne skal præsenteres for nye typer materialer og udfordres med nye måder at anvende ellers kendte materialer på, fx anvendelse af sukkerknalder til skulpturarbejde. Der eksperimenteres med materialernes muligheder og begrænsninger, samt om materialevalget er hensigtsmæssig i forhold til den stillede opgave. 6

7 Der kan arbejdes med mindre opgaver stillet af læreren, der skærper elevernes evne til at udfordre materialets anvendelsesmuligheder. Fx kan eleverne få til opgave at fremstille fem forskellige billeder, hvor materialet kun er det hvide papir. Eleverne eksperimenterer med papirets muligheder, herunder folde, klippe, rive etc. Kunstneren Peter Callesen kan bl.a. bruges som inspiration. Disse mindre opgaver giver eleverne et bedre erfaringsgrundlag, når eleverne selvstændigt skal arbejde med et projekt og dermed foretage hensigtsmæssige valg af materialer. Billedfremstilling På baggrund af elevernes undersøgelser af materialer, inspiration fra andre, skitser og ideudkast indsamlet i deres portfolio, kan eleverne vælge at arbejde med den udtryksform, de mener passer til den stillede opgave. Eleverne skal vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer, som tager udgangspunkt i billedets indhold. Et godt valg af udtryksform er bestemt af elevernes grundige arbejde med emnets indhold. Arbejdet med udtryksform og værket forudsætter, at eleverne har gjort sig klart, hvordan de vil formidle deres budskab. Kunstens mange genrer inddrages i undervisningen, dels som inspiration, men også som oplæg til opgaver, hvor eleverne arbejder med en bestemt udtryksform. I billedfremstillingsfasen skal eleverne eksperimentere med: billedfladen og billedudtrykket med hensyn til form, farve, komposition, symboler og materialer i fremstillingsprocessen dannelser af rum, fx installation, video og hjemmesider multimediale udtryksformer forskellige kulturers visuelle udtryk Præsentation Præsentation af elevernes visuelle fremstillinger er en vigtig del af billedkunstundervisningen. Det er her, eleverne får respons på deres arbejde og kan se, om det virker efter hensigten. De erfarer, at deres arbejde og produkter kan bruges og forstås af andre. Eleverne kan indgå i forskellige formidlingsmæssige sammenhænge i og uden for skolen. Det kan være ved at fremstille hjemmesider, præsentationer, blogs samt gennem virtuelle og fysiske udstillinger. Præsentationerne kan foregå på valgholdet, hvor eleverne fremlægger deres projekter for hinanden. Herudover kan eksempelvis forældrene inviteres til en fernisering, hvor eleverne viser, hvad holdet har arbejdet med; skolens elever kan inviteres til en fællessamling, hvor holdet fremviser deres projekter; der kan etableres en virtuel udstilling på skolens hjemmeside, og virtuelle udstillingsrum kan gennem fx blogs være en mulighed - særligt med henblik på at kommunikere ud over landets grænser. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde med kombinationer af tekster og billeder i et enkelt layout i både fysiske og digitale medier. Det kan være en invitation til en fernisering på skolens hjemmeside eller layout til klassens digtsamling. 7

8 Eleverne skal ligeledes undersøge og udnytte forskellige visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer. I arbejdet med deres præsentationer er det vigtigt, at eleverne anvender den viden, de efterhånden oparbejder inden for kompetenceområdet billedanalyse. Performance og social intervention Siden 1960 erne har mange kunstnere været optaget af, hvordan kunsten kan bidrage til at forandre eller synliggøre den sociale virkelighed. Nyere kunstformer som performance og social intervention er relevante i forhold til faget billedkunst, fordi de giver eleverne mulighed for at arbejde med deres sociale rum, både i og uden for skolen. Eleverne kan intervenere i det offentlige rum ved eksempelvis at skabe små visuelle ændringer, der gør de forbipasserende opmærksomme på en problemstilling. Eleverne lærer, hvordan en visuel intervention kan danne udgangspunkt for social interaktion. Installation Installation er et kunstværk, der indtager hele rummet. En installation opleves med hele kroppen og alle sanser, idet beskueren bevæger sig rundt i rummet mellem de forskellige genstande og materialer og forsøger at afkode de forskellige elementer og deres betydning for den samlede fortælling. Installationen udfordrer vante forestillinger og opfordrer til oplevelse og refleksion. I arbejdet med rumlig form kan eleverne udfordres ved at undersøge de problemstillinger, som samtidens installationskunst fremviser og evt. parafrasere over disse. Eleverne kan også lave en installation, der fx omhandler identitet. Hvilke objekter er nødvendige, og hvordan skal de placeres i et rum, for at der kan skabes og opstå betydning? Eleverne får hermed mulighed for at medtænke, at en installation ikke er en genstand, der ses, men et sæt af genstande eller elementer, der er placeret i et rum, og hvor bevægelsen i rummet mellem elementerne skaber en fortælling og dermed en betydning for beskueren. Elementerne til en installation kan være ready-mades, tekster, billeder og genstande fra omverdenen. Det vil være en udfordring for eleverne at frembringe et rum, der inviterer beskueren til at involvere sig i oplevelsen af installationens rum. Land art Land art er en kunstform, hvor kunstneren går i dialog med naturen på det sted, hvor man vælger at arbejde. Det kræver, at man åbner sanserne og pejler sig ind på stedets ånd. Der arbejdes fortrinsvis med naturens materialer, og vækst og forfald er to markante processer, der ofte medtænkes i værkerne, hvilket fx kan ses både på Tickon på Langeland og på resterne af Krakamarken ved Randers. Land art er en blanding af skulptur og landskabsarkitektur. Et land art-projekt er karakteriseret ved større eller mindre indgreb i landskabet. Eleverne undersøger et områdes karakteristika og bruger materialer fra stedet. Hvad sker der, hvis man fjerner noget, flytter om eller tilfører noget? Hvilke betydninger opstår, når eleverne ændrer i landskabet? Forandringen over tid er også et afgørende moment i et land art-projekt, hvor de naturlige processer, som materialerne og omgivelserne undergår, bliver en del af værket. 8

9 Arkitektur Vi er brugere af arkitektur, bygninger og deres rum, byer, haver og pladser. Det er derfor vigtigt, at elever lærer at sanse, registrere og vurdere de nære fysiske omgivelser. Arkitektur i valgfaget billedkunst handler i lige så høj grad om livet i og mellem bygningerne, som det handler om oplevelser af og positioneringsmuligheder i de konkrete bygningers konstruktionsprincipper og stilarter. Det er vigtigt, at elever får gode muligheder for at møde arkitekturen gennem undervisningstilbud, som skærper deres arkitektoniske forståelse og appetit på inddragelse i arkitekturen, og som er tilpasset nye medier og platforme. Arkitekturen og den måde, vi har struktureret vore rum på, indeholder betydninger om det sociale rum og om de begivenheder, der udspiller sig. Vi identificerer os bl.a. igennem denne arkitektur og opfatter den som kommunikation og funktion. Rummenes udformning udsender signaler eller kommunikerer afhængigt af strukturen. Betydningsmuligheder er nedlagt i arkitekturen og forbereder den funktionelle brug. Hvilke funktioner har en bestemt plads? Hvordan kan pladsen også benyttes? Hvordan kan pladsens udformning forbedres? I tværfaglige sammenhænge kan der i et arkitekturforløb arbejdes dybtgående med arkitekturens tilblivelsesproces. Eleverne får udpeget en aktuel byggegrund, som de ønsker at anvende til en bestemt bygning. De lærer om hvilke krav, der skal tages hensyn til, hvilke kriterier de selv synes skal opfyldes, og hvordan disse krav vægtes i forhold til det funktionelle og ønsket om en arkitektonisk perle. Eleverne arbejder med at fremstille egne modeller af deres bygning og får dermed erfaringer og forståelse for de mange udfordringer og hensyn, en arkitekt skal forholde sig til. Erfaringerne kan være et vigtigt grundlag for elevernes personlige engagement i deres fysiske omgivelser og kan give eleverne forudsætninger for at deltage i den demokratiske debat om lokalplaners udformning. 3.2 Billedanalyse Der arbejdes videre med, at eleverne oplever, analyserer, fortolker og vurderer egne og andres billeder og visuelle udtryk både lokalt og globalt. Den faglige terminologi i forbindelse med analyse udvides og nuanceres, og billedsamtalen koncentreres om billeders indhold, form/medie og funktion samt forskellige kulturelt bestemte synsmåder. Der lægges vægt på billedsamtaler om væsentlige kunstværker i kunsthistorien såvel som i samtidskunsten og den visuelle kultur. Det handler om billeder, der har været stildannende og banebrydende eller på anden måde er blevet kendetegnende for vor kultur, fx Manets Frokost i det grønne, Duchamps Fontæne, Bjørn Nørgaards Hesteslagtning, Nadia Plesners Dafurnica, Hornsleths Village project 2, Superkilen af BIG, Superflex m.fl. Som udgangspunkt for billedsamtalen må læreren gøre sig klart, hvilke sider af et billede, der skal lægges vægt på. Eleverne skal kunne udtrykke sig verbalt om billeder. Det er derfor væsentligt, at eleverne lærer at beskrive og reflektere over, hvad de ser på et givent billede, og hvordan billedet relaterer sig til en given kontekst. Herved opnås kompetence i at vurdere og anvende billeder i forskellige former for udtryk og til formidling inden for forskellige fagområder og tværgående projektarbejder. 9

10 Billedgenrer I forhold til billedgenrer er en væsentlig kompetence at kunne arbejde med forskellige kriterier for kategorisering af billeder. Billedkategorisering kan fremme kendskab til ligheder og forskelle i billeders udtryk og anvendelse. Kategorisering af billeder kan foregå efter synsmåder, temaer, perioder eller andet. På de sociale netværk udvikler brugerne nye genrer, som kommer til at fungere som pejlemærker for de unges identitetsdannelse. Eleverne på valgfag skal lære at reflektere over, hvordan man kan indgå i disse kollektive billeduniverser. Billedkomposition Billedkomposition handler om, hvordan visuelle fremstillinger opbygges, så det præsenterer sig på den stærkeste måde. Et godt billede komponeres fx på en måde, så øjet ledes til det, som kunstneren vil fortælle med billedet. Det gøres ved at arrangere billedets elementer, så der opnås det ønskede udtryk. Eleverne skal i deres arbejde med billedkomposition lære om fx det gyldne snit, cirkelkomposition, trekantskomposition, diagonalkomposition og symmetri. Ligeledes skal eleverne kunne vurdere, om en billedkomposition eller et layout virker efter hensigten. Eleverne kan fx fremstille en plakat, som inviterer forældre og folk i nærområdet til skolens markedsdag. Hvordan skal kompositionen være for at fange beskuerens øje? Eleverne eksperimenterer med forskellige kompositioner for at opnå den ønskede effekt. Er det et lille billede i højre hjørne af plakaten, der vækker opmærksomhed, eller hvad skal der til? Det er sådanne overvejelser og eksperimenter, eleverne må gøre sig undervejs i fremstillingsprocessen. Billedfunktion En vigtig dimension i billedsamtalen omhandler kunstens og samtidskunstens funktioner i dagens samfund og i tidligere tider. Eleverne skal lære at analysere og reflektere over, hvordan samtidskunst anvendes og kan anvendes i samfundet. Eleverne skal ligeledes lære om fagområders brug af forskellige billeder. Eleverne kan arbejde med forskellige lærermidlers billeder og artefakter (skolebøger, netbaserede læremidler, digitale læringsspil osv.) og analysere og reflektere over brugen af visuelle fremstillinger i disse. Ligeledes kan eleverne arbejde med, hvordan det samme billede kan skifte betydning i skiftende kontekster. Koder og udsagn Når vi forsøger at forstå eller at afkode, det vi ser, anvender vi en basal tegnforståelse. Der findes kulturelle regler for forståelsen af nogle tegn. Disse regler kaldes for koder. Trafikskilte er underkastet bestemte koder, fx betyder trekantede skilte advarsler, mens runde skilte betyder påbud. Sådanne tegnbetydninger kaldes konventionelle eller symbolske. Når vi kender koden, har vi mulighed for at forstå udsagnet, fx Pas på, at du ikke kører i havnen og ikke Du skal køre i havnen! Arbejdet med koder og udsagn integreres i billedsamtalerne om egne og andres billeder. 10