Medarbejderrepræsentanter: Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand)

Transkript

1 Dagsorden til HSU Mødedato Tirsdag den 13. juni 2017 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Niels Bohrs Allé 1, Odense Mødelokale Lokale H.118.B Deltagere: Medarbejderrepræsentanter: Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand) Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling Reza Javid TR for AC Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen Brit Sander Bruun TR for ETF og Bioanalytiker, Ergo-, Fysioterapeut og Radiograf Leila Pedersen TR for HK IT Lillie Marie Reilly TR for BF Biblioteket Susanne Nedergaard Hansen TR for HK - Studieadministrationen Kristian Paaske, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Karin Jensen Bryderup TR for AC Pædagoguddannelsen på Fyn Lene Iversholt TR for AC KomU og F&U Ledelsesrepræsentanter: Afbud: Erik Knudsen Rektor (Formand) Steffen Svendsen Prorektor Søren Pedersen Vicedirektør Poul Skov Dahl Vicedirektør Charlotte Høy Worm Vicedirektør Til stede: Pkt. 4: Vicedirektør Ulla Mulbjerg Pkt. 5: Økonomichef Lars Valentin Lund Ordstyrer: IT-, HR- og kommunikationschef Carsten Vikkelsøe Sekretariatsbetjening: Anders Thomsen Lunde Direktionskonsulent side 1/19

2 Indhold 1. Godkendelse af dagsordenen Opfølgning fra sidste møde Orientering om status på evt. fusion med Erhvervsakademiet Lillebælt Status på institutionsakkreditering Budgetopfølgning efter årets første fire måneder Orientering om forslag til ny bevillingsmodel... 8 PAUSE 7. Afrapportering på Udviklingskontrakten Tema: Strategiudvikling - trin mod Evaluering af medarbejderudviklingssamtaler Sygefraværsstatistik for Kønsopdelt lønstatistik for Nyt fra AMO Korte punkter Nye/reviderede politikker og retningslinjer Næste møde, inkl. foreløbige punkter Eventuelt side 2/19

3 1. Godkendelse af dagsordenen Ledelsessekretariatet 13:00-13:05 Sagsfremstilling Dagsordenen skal godkendes, og punkter til "eventuelt" skal annonceres af de tilstedeværende. Indstilling Det indstilles, at HSU godkender dagsordenen. side 3/19

4 2. Opfølgning fra sidste møde Ledelsessekretariatet 13:05-13:05 Sagsfremstilling Seneste møde var i forbindelse med temadagen den 14. marts Der er intet til opfølgning, bortset fra input i forbindelse med Strategi 2020, som behandles særskilt under punkt 8. Indstilling Til orientering. side 4/19

5 3. Orientering om status på evt. fusion med Erhvervsakademiet Lillebælt Ledelsessekretariatet 13:05-13:25 Sagsfremstilling Arbejdet med at afdække mulighederne i en fusion mellem Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) og UCL er fortsat, efter begge bestyrelser i marts og april gav tilsagn herom. Der er således nedsat en styregruppe med deltagelse af formænd og næstformænd for begge bestyrelser, samt rektorerne fra institutionerne. Styregruppen leder arbejdet med at tilvejebringe det beslutningsgrundlag, der i oktober 2017 skal give bestyrelserne mulighed for at træffe den endelige beslutning på bestyrelsesmøder i oktober Til at forberede arbejdet i styregruppen afholdes rektoratsmøder med deltagelse af de to rektorer og prorektorer for både EAL og UCL, og endelig er der etableret et fusionssekretariat, som forestår alt det praktiske arbejde omkring fusionsprocessen. Der har desuden været afholdt møder med Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte mhp. afklaring af en række forhold, der kunne have indflydelse på en fusion, herunder særligt processen vedr. institutionsakkreditering. Erik Knudsen vil på mødet give en nærmere orientering om status på fusionsprocessen. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 3.1 Status på fusionsproces side 5/19

6 4. Status på institutionsakkreditering Tværgående uddannelsesudvikling 13:25-13:45 Sagsfremstilling Jf. tidligere aftale i HSU gives på baggrund af vedlagte orientering en mundtlig status på den løbende proces i forhold til institutionsakkrediteringen. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 4.1 Status på institutionsakkreditering side 6/19

7 5. Budgetopfølgning efter årets første fire måneder Økonomiafdelingen 13:45-14:15 Sagsfremstilling Det samlede resultat for perioden 1. januar til 30. april 2017 viser et overskud på 0,8 mio. kr. mod et budgetteret overskud 0,2 mio. kr. Den samlede positive budgetafvigelse på 0,6 mio. kr. fordeler sig således på hovedområderne: Resultat Budget Afvigelse Grunduddannelser -0,6 0,6-1,2 Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler 3,5 3,4 0,1 Historielab og Centrale forskningsmidler -0,7-1,4 0,7 Ledelse, administration og bygningsdrift -1,4-2,4 1,0 Samlet budgetafvigelse 0,8 0,2 0,6 Der er i notatet redegjort nærmere for resultatet af budgetopfølgningen for perioden 1. januar til 30. april Budgetopfølgning for perioden 1. januar til 30. april 2017 vil blive gennemgået på mødet. Hvor der ligeledes vil blive fremlagt et estimat for året Indstilling Det indstilles, at HSU tager budgetopfølgningen for perioden 1. januar til 30. april 2017 til efterretning. Bilag 5.1 Notat om budgetopfølgning side 7/19

8 6. Orientering om forslag til ny bevillingsmodel Ledelsessekretariatet 14:15-14:25 Sagsfremstilling Regeringen har den 4. maj 2017 offentliggjort sit udspil til et nyt bevillingssystem for samtlige videregående uddannelse (se bilag), som skal indfases fra 1. januar Hovedformålet med det nye system er at supplere det hidtidige, ensidige fokus på intern kvantitet i form af tilskud pr. studenterårsværk med andre former for tilskud, som er betingede af bl.a. kvalitetselementer. Det er dels faste/stabile midler (grundtilskud), som understøtter langsigtet og strategisk styring, og dels midler som udmøntes på baggrund af de studerendes hurtige gennemførelse og hurtige overgang til beskæftigelse efter endt uddannelse (kvalitets- og resultattilskud). Størstedelen (ca. 70 pct.) af den enkelte institutions samlede tilskud vil dog fortsat være aktivitetsafhængigt og basere sig på studenterårsværk. Denne del af tilskuddene påtænkes i øvrigt harmoniseret - både i forhold til den beløbsmæssige forskel på uddannelser og i forhold til selve antallet/arter af tilskud. Af særlige elementer kan nævnes skitseringen af en mulighed for at hente ekstra midler via en kvalitetspulje, som udgøres af tilskud, som institutionerne ikke har opnået i forbindelse med udmøntningen af kvalitets- og resultattilskuddet. Derudover kan nævnes et grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud svarende til ca. 1 mio. kr. pr. udbudssted uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg, hvilket formentlig vil svare til ca. 3 mio. kr. for UCL (Vejle, Jelling og Svendborg). Bevillingssystemets nye elementer skal ses i sammenhæng med forårets politiske aftale om nyt koncept for institutionernes kontrakt med ministeriet - strategiske rammekontrakter - hvor der lægges vægt på institutionsspecifikt, strategisk indhold med længere tidshorisont, men med hyppigere opfølgning på fremdrift og resultater, end hidtil. Forudsætningerne for at den enkelte institution kan prioritere og navigere hensigtsmæssigt i en ny incitamentsstruktur øges således i princippet, da såvel det nye kontraktkoncept som det nye bevillingssystem forenkler, individualiserer, gennemskueliggør og stabiliserer den enkelte institutions vilkår samt understøtter et styrket ledelsesrum. side 8/19

9 De politiske partier, interesse-/brancheorganisationerne, ministeriet og uddannelsesinstitutionerne skal i det kommende halvandet år aftale og konkretisere det nærmere indhold inden for disse overordnede rammer og tilkendegivelser. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 6.1 Notat om nyt bevillingssystem 6.2 Notat om strategiske rammekontrakter 6.3 Bevillingsmodel_teknisk opgørelse af de økonomiske konsekvenser 6.4 Bevillingsmodel_ grundtilskud til decentrale udbud 6.5 Bevillingsmodel_takster og takststruktur PAUSE 10 MINUTTER side 9/19

10 7. Afrapportering på Udviklingskontrakten 2016 Steffen Svendsen 14:35-14:50 Sagsfremstilling Med udgangspunkt i vedlagte afrapportering vedrørende målopfyldelsen for 2016 i relation til Udviklingskontrakten præsenterer prorektor Steffen Svendsen ledelsens erfaringer med arbejdet med Udviklingskontrakten, og hvilken fremtid der tegner sig i lyset af de kommende strategiske rammekontrakter. Indstilling Det indstilles, at HSU drøfter resultaterne i relation til Udviklingskontrakten i 2016 og perspektiverne i forhold til kommende kontrakter. Bilag 7.1 Udviklingskontrakt_oversigt målopfyldelse 7.2 Udviklingskontrakt_rapportering på mål 7.3 Udviklingskontrakt_Analyse ikke-opfyldte mål 7.4 Udviklingskonktrakt_Analyse opfyldte mål side 10/19

11 8. Tema: Strategiudvikling - trin mod 2020 Steffen Svendsen 14:50-15:10 Sagsfremstilling I forlængelse af HSUs temadag den 14. marts 2017, hvor der blandt andet blev arbejdet med Strategi 2020 og konceptet "Fremragende uddannelse" har der været arbejdet videre med disse emner i forskellige sammenhænge. Prorektor Steffen Svendsen præsenterer status for dette arbejde som oplæg til en drøftelse, hvor HSU har lejlighed til at komme med yderligere input til koncept-elementerne "Videngrundlag og -omsætning"; "studieintensitet og studentercentreret læring" og "professionelle læringsfællesskaber" end hvad der blev givet på temadagen. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning og drøfter eventuelle supplerende input til arbejdet med Fremragende uddannelse. side 11/19

12 9. Evaluering af medarbejderudviklingssamtaler HR og Kommunikation 15:10-15:15 Sagsfremstilling Følgende enheder har gennemført MUS i 2016: -Forskning og Udvikling -Ledelsessekretariatet -Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle -Sygeplejerskeuddannelse i Odense -Videreuddannelsen -Bibliotek -Tværgående uddannelsesudvikling -Ledelsesakademiet -Nationalt Videnscenter for Historie og kulturarvsformidling -Studievejledningen og Information og studieservice -Studieadministrationen -Fysioterapeutuddannelsen -Teknik og Bygninger -Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg -CFU -Ergoterapeutuddannelsen -Radiografuddannelsen -Læreruddannelsen på Fyn Der er ikke gennemført en ny tilfredshedsundersøgelse vedrørende MUSkonceptet, men generelt udtrykker både ledere og medarbejdere tilfredshed med MUS-konceptet i den nuværende form. Der er i MUS indarbejdet et mere langsigtet perspektiv på personlig udvikling og kompetenceudvikling samt et stærkere fokus på kerneopgaven. MUS-konceptet tilpasses den nye kompetencestrategi i løbet af 2017, og den nye form på MUS evalueres i foråret Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. side 12/19

13 10. Sygefraværsstatistik for 2016 HR og Kommunikation 15:15-15:25 Sagsfremstilling De endelige fraværsstatistikker er nu udsendt til lederne, og enhederne med gennemsnit over UCLs gennemsnit er blevet bedt om at udarbejde en handleplan. Som noget nyt er opgørelsesperioderne nu 1-3 dage, 4-14 dage og mere end 14 dage. De opgørelsesperioder gør det bl.a. nemmere at identificere det fravær, der kan skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Derudover er det arbejdsrelaterede fravær opgjort på baggrund af data fra den enkelte leder (Se kolonnen med arbejdsrelateret fravær). Statistikken viser en generel stigning i det samlede fravær fra 9,9 fraværsdage pr. medarbejder i 2015 til 10,8 fraværsdage pr. medarbejder i Korrigeret for fravær, der ikke er arbejdsrelateret, er det samlede fravær i UCL 10,4 fraværsdage pr. medarbejder. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 10.1 Fravær 2016 side 13/19

14 11. Kønsopdelt lønstatistik for 2016 HR og Kommunikation 15:25-15:30 Sagsfremstilling Kønsopdelt lønstatistik 2016 har været sendt til behandling i de lokale udvalg med indstilling om, at skulle der være bemærkninger til lønstatistikken, kunne disse bringes til videre behandling i HSU. Ved deadline havde ingen lokale udvalg bemærkninger til lønstatistikken, som ønskedes bragt videre til HSU. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 11.1 Kønsopdelt lønstatistik side 14/19

15 12. Nyt fra AMO HR og Kommunikation 15:30-15:35 Sagsfremstilling APV-trivselsmåling I efteråret 2017 gennemføres den kombinerede trivselsmåling og APV, og til HSUs orientering forløber planlægnings- og udviklingsarbejdet i overensstemmelse med den overordnede tidsplan. Der er aftalt forberedelses-, dialog- og opfølgningsmøder med de fleste enheder. Fra HR understøtter Tina Holgersen Skov og Signe Nancke de lokale processer. Den primære forskel fra APV-forløbet i 2014 er, at trivselsmålingen gennemføres inden dialogmøderne. Derved kan dialogen målrettes enhedernes behov. De bagvedliggende modeller og definitioner (IGLOmodellen, den løsningsfokuserede tilgang og social kapital) er de samme som ved APVen i Trivselspolitik En arbejdsgruppe bestående af Carsten Vikkelsøe, Lone Petersen, John Esager Hansen, Kirsten Vendelbo Larsen, Britta Bang, Agnete Kramme og Janni Andresen har udarbejdet en trivselspolitik gældende for hele UCL. Arbejdsprocessen har været meget positiv og konstruktiv. Politikken kobles til de modeller og definitioner, som arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen bygger på herunder IGLO-modellen, social kapital og UCLs værdier. Derfor peger politikken på, at arbejdsmiljø og trivsel skabes i relationerne, og dermed er det et fælles ansvar at sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø. Politikken blev behandlet ved HAU-mødet 31. maj 2017, og efter mindre justeringer offentliggøres den på mit.ucl.dk. Implementeringen af politikken drøftes snarest i de lokale sammenlagte udvalg/lokale arbejdsmiljøudvalg, og der opfordres til, at politikken drøftes i de lokale afdelinger. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. side 15/19

16 13. Korte punkter Ledelsessekretariatet 15:35-15:35 Sagsfremstilling Ingen. side 16/19

17 14. Nye/reviderede politikker og retningslinjer Ledelsessekretariatet 15:35-15:45 Sagsfremstilling 1. Politik for ansættelse, fastholdelse og fratrædelse Politik for ansættelse, fastholdelse og fratrædelse er blevet revideret, primært med tekstmæssige og tekniske ændringer for bedre forståelse for anvendelsen af politikken. Bilag 2 Skema til udvælgelse, udtages af politikken. Der er udviklet et nyt skema, som kan anvendes som et støtteværktøj for lederen i udvælgelsesprocessen. Skemaet vil blive tilgængeligt på Lederportalen. Den oprindelige arbejdsgruppe (med én udskiftning) har deltaget i arbejdet. Arbejdsgruppen bestod af, fra ledelsesside; Carsten Vikkelsøe og fra TR-side; Finn Marlet, Lene Iversholt, Jørn Marcussen og Leila Pedersen (i stedet for Dorte Brygger). Indstilling Det indstilles, at den reviderede politik godkendes. Bilag 14.1 Rev Politik for ansættelse, fastholdelse og fratrædelse side 17/19

18 15. Næste møde, inkl. foreløbige punkter Ledelsessekretariatet 15:45-15:50 Sagsfremstilling Næste ordinære møde i HSU er den 3. oktober 2017, kl , på Niels Bohrs Allé. Foreløbige punkter: Godkendelse af dagsorden Opfølgning fra sidste møde Status på institutionsakkreditering Status på fusionen Budgetopfølgning efter de første 8 måneder Optag - orientering Budget for det kommende år (procedure, proces og udfordringer) Opgørelse af antal studentermedhjælpere i UCL Servicetjek på stresspolitik Nyt fra HAU Korte punkter Næste møde, inkl. foreløbige punkter Eventuelt Derforuden er der den 27. juni 2017 fælles ledelses- og samarbejdsseminar mellem UCL og Erhvervsakademiet Lillebælt og et fælles samarbejdsudvalgsseminar ultimo august Indstilling Det indstilles, at HSU tager de foreløbige punkter til orientering. side 18/19

19 16. Eventuelt Ledelsessekretariatet 15:50-16:00 Sagsfremstilling 1. Ønske fra medarbejdersiden: forsøgsordning vedr. parkeringsregulering på Niels Bohrs Allé 1. Formålet med parkeringsreglerne er, at parkeringsarealet ikke benyttes til uvedkommende parkering, samt at de ansatte parkerer ordentligt. Efter en indkøringsfase kan man med tilfredshed konstatere, at p-reglerne altovervejende overholdes. Der er dog også enkeltstående tilfælde, hvor en parkeringsafgift ikke står mål med parkeringsreglernes formål. Derfor ønsker medarbejderne et tillæg til parkeringshåndteringen på Niels Bohrs alle 1. Tillægget kan løbe som en 1-årig forsøgsordning gældende for perioden 1/ / og omfatter følgende: For en UCL-ansat, der som fører begår førstegangsforseelse mod parkeringsreglerne, kan UCL dog kulancemæssigt annullere en parkeringsafgift, såfremt den ansatte har en rimelig begrundelse for forseelsen og dokumenterer sin ansættelse. En rimelig begrundelse kan til eksempel være, hvis en ansat enkeltstående har lånt en ikke-registreret bil for at sin løse sin tjeneste på NBA, men af plausible årsager har overset at få den registreret ved ankomst, eller at p-afgiften er givet inden for en nyansat medarbejders første arbejdsdage, eller at indregistrering ikke var mulig for den ansatte på ankomsttidspunktet. - En ansat, der har fået annulleret en p-afgift ud fra ovenstående, får ikke efterfølgende forseelser annulleret. - En p-afgift, der er givet til en ansat som følge af parkering uden for de opmærkede parkeringsområder, annulleres i udgangspunktet aldrig. - P-afgift som kan føres tilbage til varig tilsidesættelse af parkeringsreglerne (sløseri) annulleres ikke. side 19/19

20 Oprettet af SKRU Oprettelsesdato Dokumentnavn Statusnotat vedr. fusionsproces Statusnotat vedr. fusionsproces 1.1 Processen indtil nu Efter det på bestyrelsesmøderne i marts og april blev besluttet at fortsætte processen med en afdækning af mulighederne for en fusion mellem EAL og UCL, er arbejdet blevet organiseret som følger: Styregruppemøder i den styregruppe, der blev nedsat i forlængelse af sidste bestyrelsesmøder. Deltagere er bestyrelsesformænd, -næstformænd og rektorer. Rektoratsmøder med deltagelse af rektorer og prorektorer fra de to institutioner. Nedsættelse af et fusionssekretariat med deltagelse af både EAL og UCL. På baggrund af drøftelser af form og indhold på styregruppemøder og rektoratsmøder er arbejdet med det beslutningsgrundlag, der præsenteres i et første udkast på bestyrelsesseminaret 12. juni 2017 og sidenhen skal danne grundlag for den endelige beslutning på bestyrelsesmøder i oktober 2017, blevet påbegyndt. Fokus for dette arbejde er at få afdækket de potentialer og opmærksomhedspunkter, der er ved en fusion. I samarbejde med Pluss Leadership er der desuden blevet udarbejdet program for hhv. det fælles bestyrelsesseminar 12. juni 2017 og et fælles seminar for ledelse og samarbejds-/hovedsamarbejdsudvalg 27. juni Sidstnævnte følges op med et fælles seminar for samarbejds- og hovedsamarbejdsudvalg i august. For at sikre en åben og transparent proces er der løbende fokus på kommunikation til både medarbejdere og eksterne interessenter. I forlængelse af bestyrelsesmøderne i marts og april blev der således afholdt orienteringsmøder for medarbejdere på både UCL s og EAL s lokationer i hhv. Vejle og Odense, hvor både Erik Knudsen og Jens Mejer Pedersen deltog for at orientere om fusionsarbejdet. På baggrund af disse møder blev begge rektorer interviewet om baggrunden for fusionen, hvilket blev præsenteret i nyheder på de respektive interne platforme. Der har desuden været holdt møder med en række eksterne interessenter, herunder fynske folketingsmedlemmer og borgmestre, for at orientere om fusionsplanerne, ligesom der har været afholdt to møder med Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte mhp. afklaring af politiske forhold, der kan have indflydelse på fusionsarbejdet (se desuden punkt 1.2) Kommunikation Kommunikationsafdelingerne på UCL og EAL udarbejder i fællesskab en plan for kommunikation. Denne inddeles i to faser: side 1/3

21 Fase 1: Den undersøgende fase (nu-oktober) Fase 2: Den etablerende fase (oktober-juli 2018) Der er for nuværende fokus på fase 1, hvor den interne kommunikation skal: Sikre indsigt i processen og tankerne bag Tydeliggøre potentialer og udfordringer Skabe nysgerrighed på tværs af EAL og UCL Der kommunikeres via en fælles webplatform, der formidler al nødvendig viden både i fase 1 og fase 2. Desuden fastholdes dialogen med væsentlige eksterne interessenter for institutionerne, fx arbejdsmarkedets parter, aftagere, uddannelsespolitiske interessenter m.fl. både gennem rektorernes direkte dialog og med afsæt i den pressestrategi, der udarbejdes af kommunikationsafdelingerne. 1.2 Institutionsakkreditering Der har som nævnt i punkt 1.1 været afholdt to møder med Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte det første med deltagelse af Akkrediteringsinstitutionen mhp. afklaring af en række forhold, der kunne have indflydelse på en fusion, herunder særligt processen vedr. institutionsakkreditering. Fra Styrelsens side er det blevet afklaret, at en sammenlægning af to institutioner kan ske som egentlig eller en uegentlig fusion. Det betyder enten, at de to institutioner nedlægges, og en ny etableres (egentlig fusion), eller at en af de institutioner, der sammenlægges, ikke opløses men bliver den fortsættende institution (uegentlig fusion). Styrelsen har tilkendegivet, at en uegentlig fusion vil være den mest enkle model. Såfremt der vælges en uegentligt fusion, vil akkrediteringsprocessen kunne fortsætte på det nuværende grundlag. Både EAL og UCL søger om institutionsakkreditering i 2017, og de forventes at arbejde parallelt med akkrediteringen og sammenlægningen. Akkrediteringsafgørelsen forventes at foreligge i efteråret 2018, hvor sammenlægningen også forventes afsluttet. Inden for akkrediteringslovgivningen vil man kunne gennemføre akkrediteringen af de to institutioner hver for sig. Akkrediteringsafgørelserne for hver institution vil begge blive overført til den nye institution. I tilfælde af, at én af institutionerne akkrediteres positivt og en anden betinget, vil den positivt akkrediterede del fortsat have de rettigheder, der følger med den afgørelse, mens en evt. betinget positivt akkrediteret del kun vil kunne få nye uddannelser godkendt gennem en uddannelsesakkrediteringsproces. Der forventes samtidig gennemført ændringer i akkrediteringslovgivningen, som betyder, at en eventuel betinget akkreditering vil blive ophævet, når den nye institution inden for 4-5 år skal institutionsakkrediteres som en ny institution. Det vil i givet fald betyde, at man ikke vil skulle gennemføre en særskilt fornyet akkrediteringsproces inden for en 2-periode, som reglerne er nu, men kan gøre det som en del af en fornyet akkrediteringsproces for den nye institution. side 2/3

22 Både EAL og UCL har i dag som foreskrevet etableret en systematisk praksis, der retter sig mod de 5 kriterier i institutionsakkrediteringen og som dokumenteres i måltal, selvevaluering og ledelsesrefleksionen i ansøgningen om institutionsakkreditering. Ledelsesinformation og opfølgning er desuden grundlæggende opbygget efter samme model, idet der udarbejdes kvalitetsrapporter/uddannelsesberetninger på udbudsniveau, som behandles i institutionens ledelsesstreng. Akkrediteringsmæssigt er der således ikke noget til hinder for, at der inden for institutionen kan være kvalitetssystemer, der ikke er fuldstændig ens. Det eneste krav vil være, at der er behov for en justering i kvalitetssystemet i forhold til behandlingen på direktionsniveau, hvor der, indtil der er etableret et nyt fælles kvalitetssystem med ensartede procedurer, skal behandles 2 rapporter fra uddannelsesområderne i hhv. EAL- og UCL områderne. 1.3 Processen fremadrettet Frem mod bestyrelsesmøderne i oktober 2017, hvor principbeslutning om fusionen skal træffes, fortsættes arbejdet med udkast til beslutningsgrundlag. Fokus vil her særligt være på at få udfoldet beskrivelsen af politiske og organisatoriske forhold i en eventuel ny organisation, herunder strategi og vision, som drøftes på bestyrelsesseminaret og efterfølgende det fælles ledelses- og samarbejdsseminar, overordnet organisering, styringsprincipper og samspil med omverdenen. Her vil de afdækkede opmærksomhedspunkter og risici ved en fusion blive adresseret. I et egentligt katalog over potentialer vil der desuden blive arbejdet på at afdække mulige potentialer ved en fusion indenfor følgende kategorier: Uddannelse, forskning og innovation Efter- og videreuddannelse Aftagere og professioner Støttefunktioner Medarbejderperspektiver Studenterperspektiver Institutionel synlighed Medarbejdere og ledere vil blive inddraget, hvor det er relevant, fx ifm. afdækning af potentialer ved en fusion. Efter bestyrelsesbehandlingen i oktober, og i tilfælde af et positivt udfald, igangsættes arbejdet med den sammenlægningsredegørelse, der i sommeren 2018 skal indsendes mhp. ministergodkendelse. Udkast til sammenlægningsredegørelsen forventes klar til bestyrelsesbehandling i maj/juni 2018, hvor den endelige beslutning om fusion træffes. side 3/3

23 Notat Afdeling/enhed Tværgående Uddannelsesudvikling Oprettelsesdato 27-maj-2017 Udarbejdet af ULRM Journalnummer Dokumentnavn Notat HSU Dokumentnummer 1. Status institutionsakkreditering Selvevaluering: UCL s selvevaluering er i den sidste fase inden indsendelse til Akkrediteringsinstitutionen ultimo juni Selvevalueringen er inddelt i syv kapitler, der tilsammen adresserer kriterierne for opnåelse af institutionsakkreditering som beskrevet i Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser samt den tilhørende vejledning fra Akkrediteringsinstitutionen. Kapitel 1 indeholder forord og introduktion til UCL. Kapitel 2 viser UCL s samlede håndtering af bekendtgørelsens kriterier i en skematisk oversigt, der ekspliciterer, hvordan de enkelte elementer i UCL kvalitetssystem belyser de lovbestemte krav i de 5 kriterier. Kapitel 3 beskriver sammenhængen mellem UCL s kvalitets- og strategimål og omfatter en status på de seneste års udviklinger i forhold til centrale kvalitetsmålsætninger. Kapitel 4 præsenterer UCL s kvalitetsstrategi og -politik samt den ledelsesmæssige organisering af kvalitetsarbejdet i UCL. Kapitlet beskriver også den stabsunderstøttede håndtering af kvalitetsdata, som er en vigtig rammefaktor for kvalitetsarbejdet i UCL. Kapitel 5 beskriver en række af de centrale greb og processer, der udgør kernen UCL s kvalitetssikring og -udvikling og som sikrer videndeling, dialog og opfølgning på kvalitetsudfordringer fra uddannelses- til bestyrelsesniveau i UCL. Kapitel 6 beskriver UCL s håndtering af kriterierne III V i Vejledning om institutionsakkreditering. Hvert af kapitlets tre afsnit adresserer et af de tre kriterier. Hvert afsnit indeholder et eksempel fra uddannelsernes kvalitetsarbejde i praksis. Kapitel 7 indeholder rektoratets refleksioner over UCL s kvalitetssystem i relation til institutionens egenart, visioner, målsætninger og udfordringer, herunder de valg, der er truffet, siden UCL fik afslag på institutionsakkreditering i Kapitlet indeholder desuden rektoratets refleksioner over kvalitetssystemets udfordringer og styrker samt strategiske overvejelser over UCL s uddannelsesportefølje. Aktuelt har selvevalueringen været til gennemgang og kommentering hos vicedirektører og rektor og prorektor. Derudover er selvevalueringen kommenteret af kvalitetschef på UCC. Disse kommentarer er sammen med sidste gennemskrivning af eksempler fra uddannelserne til kriterier om relevant, indhold og niveau samt videngrundlag den sidste proces inden selvevalueringens lay out færdiggøres. Panel UCL har fået forslag til sammensætning af panel til høring og der er ikke fra UCL s side bemærkninger til disse panelmedlemmer. Der pågår aktuelt udpegning af formand for panelet, da den oprindelige formand har måttet melde afbud. UCL afventer dermed den endelige udpegning af panelet. De 4 udpegede panelmedlemmer er: side 1/2

24 Tue Sanderhage, cand.mag. i pædagogik og kommunikation, direktør ved Vestegnen HF & VUC; har medvirket som panelmedlem for Danmarks Akkrediteringsinstitution ved en række uddannelsesakkrediteringer samt som panelmedlem ved institutionsakkrediteringen af VIA. Martha Grongstad, master i sygepleje, studieleder for bacheloruddannelsen i sygepleje, Universitet i Tromsø; har medvirket i flere akkrediteringer for NOKUT. Gorm Bagger Andersen, cand.scient.pol., skolechef i Frederiksberg Kommune. Tidl. uddannelsesleder på UCC, hvor han var ansvarlig for udvikling og kvalitetssikring af læreruddannelsen. Rebekka Abildtrup Hansen, lærerstuderende på Metropol. Rebekka er studenterrepræsentant i Metropols bestyrelse og aktiv i studenterrådet på Metropol. Kommunikation og forberedelse til panelbesøg Kommunikationsafdelingen har et særligt fokus på dialog med og information til studerende. Derudover udarbejder Kvalitet og evaluering plan for forberedelse af de forskellige medarbejdergrupper til deltagelse i panelbesøget ligesom der udarbejdes PowerPoint oplæg som uddannelsesledelserne kan anvende i uddannelserne. Tidsplan: side 2/2

25 Notat Afdeling/enhed: Økonomiafdelingen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Jemo - Lvlu Journalnummer: Dokumentnavn: Notat om perioderegnskab pr. 30. april 2017 Dokumentnummer: 1. Notat om perioderegnskab for perioden 1. januar til 30. april Perioderegnskab 1/1 30/ I de efterfølgende afsnit er perioderegnskabet for perioden 1/1 30/ sammenlignet med det budgetterede resultat for samme periode. Alle tal er i mio. kr. Det samlede resultat for perioden 1. januar til 30. april 2017 viser et overskud på 0,8 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 0,2 mio. kr., hvilket er 0,6 mio. kr. bedre end budget. Den samlede positive budgetafvigelse på 0,6 mio. kr. fordeler sig således på hovedområderne: Resultat Budget Afvigelse Grunduddannelser -0,6 0,6-1,2 Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler 3,5 3,4 0,1 HistorieLab og Centrale forskningsmidler -0,7-1,4 0,7 Ledelse, administration og bygningsdrift -1,4-2,4 1,0 Samlet budgetafvigelse (UCL) 0,8 0,2 0,6 I forhold til tidligere år er den største del af forskningsmidler udmøntet til grunduddannelserne samt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler. Forskningsmidlerne indtægtsføres direkte i hvert område og eventuelle uforbrugte midler er derfor en del af områdets resultat. Resultat kan opdeles i en forsknings andel og en uddannelsesaktivitet Resultat Forskning Uddannelsesaktivitet Grunduddannelser -0,6 2,1-2,7 Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler 3,5 0,4 3,1 HistorieLab og Centrale forskningsmidler -0,7-0,7 0,0 Ledelse, administration og bygningsdrift -1,4 0,0-1,4 Fordeling resultat (UCL) 0,8 1,8-1,0 I bilag 1: Perioderegnskab for perioden 1. januar til 30. april 2017 for UCL I bilag 2: Perioderegnskabet specificeret på budgetområder Side 1

26 1.2 Grunduddannelser Grunduddannelserne viser et underskud på 0,6 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 0,6 mio. kr. hvilket er en negativ afvigelse på 1,2 mio. kr. Nedenstående tabel viser budgetafvigelserne fordelt på de enkelte grunduddannelsesområder. Resultat Budget Afvigelse Pædagogisk og Samfundsfaglige Uddannelser -1,6-0,1-1,5 Sundhedsuddannelser 0,8 0,7 0,1 Tværgående Uddannelsesudvikling 0,2-0,0 0,2 Grunduddannelser i alt -0,6 0,6-1,2 Resultat kan opdeles i en forsknings andel og en uddannelsesaktivitet Resultat Forskning Uddannelsesaktivitet Pædagogisk og Samfundsfaglige Uddannelser -1,6 1,4-3,0 Sundhedsuddannelser 0,8 0,5 0,3 Tværgående Uddannelsesudvikling 0,2 0,2 0,0 Fordeling resultat (UCL) -0,6 2,1-2,7 2. Kommentarer til perioderegnskab pr. 30. april Resultatet udviser et samlet overskud for hele UCL på 0,8 mio. kr., hvilket er 0,6 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er 6,0 mio. kr. mindre end den budgetterede. Taxameterindtægterne er 7,2 mio. kr. mindre, hvorimod øvrige indtægter er 1,2 mio.kr. større end budgetteret. Den mindre omsætning skyldes et mindre aktivitetsniveau, og kan henføres til færre STÅ-indtægter under Åben Uddannelse samt færre STÅ indtægter på grunduddannelserne. Center for undervisningsmidler har en større øvrige indtægter i regnskabsperioden. Regnskabet for perioden 1. januar til 30. april 2017 er påvirket af følgende særlige forhold: De Pædagogisk-Samfundsfaglige uddannelser viser en negativ budgetafvigelse på 1,5 mio. kr. Resultat dækker over større eller mindre udsving på alle områder, men der er særlig opmærksomhed på Læreruddannelsen i Odense og administrationsbachelor uddannelsen. Læreruddannelsen i Odense har ved 1. trimester en negativ afvigelse på taxameterindtægterne på 2,4 mio. kr., som skyldes ingen eller for ringe studiefremdrift for en større gruppe studerende end forudset. Der er forventning om en tilsvarende afvigelse i de 2 næste trimestre. Den manglende indtægt i 2017 forventes ikke udlignet i løbet af året, selv om der er iværksat besparelser på løn- og driftsudgifter, hvorfor en betydelig negativ afvigelse må forventes ved årets udgang. På Administrationsbachelor uddannelsen skyldes det henholdsvis periodeforskydninger for ca. 0,3 mio. kr. samt færre STÅ indtægter grundet færre STÅ ved første indberetning. Området for Sundhedsuddannelser har et samlet resultat der er 0,1 mio.kr. bedre end budgetteret. Resultatet dækker over store variationer i forhold til hver enkelt uddannelse. Der er 2

27 særligt opmærksomhed på STÅ indtægterne og omkostninger på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og Vejle samt i forhold til Bioanalytikeruddannelsen og Radiografuddannelsen, hvor de største afvigelser til de budgetterede STÅ er opstået. Begrundet i tilbageholdenhed i forhold til ansættelser af personale, er personaleomkostninger væsentligt lavere end budgetteret, hvilket opvejer de færre STÅ indtægter. Tværgående Uddannelsesudvikling viser en positiv budgetafvigelse på 0,2 mio.kr., som skyldes periodeforskydning i materialeindkøb i bibliotekerne. Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler viser et samlet resultat der er 0,1 mio. kr. bedre end budgetteret. Bag resultatet er der nogle udsving i de enkelte områder. CFU udviser en positiv budgetafvigelse på 0,4 mio. kr., som skyldes flere indtægter i første trimester, og det forventes på den baggrund et mindre fald i de kommende to trimester. Videreuddannelsen følger budgettet, mens Ledelsesakademiet har en negativ budgetafvigelse på 0,6 mio. kr. Disse afvigelser opvejes af positive afvigelser inden for fælles- og forskningsområdet. HistorieLab og Centrale forskningsmidler viser en positiv budgetafvigelse på 0,7 mio. kr. som kan henføres til ikke anvendte midler fra forskningsreserven. Ledelse, administration og bygninger udviser et resultat, som er 1,0 mio. kr. bedre end budget. Afvigelsen dækker over større variationer inden for de enkelte afdelinger. Bygning og teknik samt HR og Kommunikation har negative afvigelser, hvorimod de øvrige afdelinger har overskud eller balancerer. De største positive afvigelser ligger på de interne MOVE midler som kun delvist er bragt i spil, Studieadministrationen der har færre personale- og driftsomkostninger, samt i IT afdelingen der har haft færre anskaffelser af it-udstyr. Omkostninger til driften af bygningerne på Niels Bohrs Allé er 3,6 mio. kr. større end budgetteret. Flytteomkostninger og et væsentligt højere varmeforbrug er de væsentligste årsager til afvigelen. Det må forventes at varmeforbruget falder i takt med at de sidste byggeaktiviteter er afsluttet, men overforbruget vil ikke kunne indhentes i løbet af året. De forventede varmeudgifter vil være højere end det budgetterede for helt året. Fra begyndelsen af januar måned 2017 er hele bygningen på Niels Bohrs Allé taget i brug og afskrivninger af den fulde anskaffelses- og etableringssum indregnes fra årets begyndelse. Bygningerne i Skårup er ikke, som forventet, solgt i denne regnskabsperiode. Der er ikke budgetteret med nogen fortjeneste ved salget. De budgetterede indtægter fra Provenuet fra Kunst og håndarbejdeskolen i Kerteminde 0,2 mio. kr. er anvendt og dermed indregnet i perioderegnskabet. Aktiviteterne er forankret i området for Læringsteknologi. De ministerielt tildelte forskningsmidler er fra 2017delvist udmøntet til hovedområdernes egen forvaltning. Samlet for UCL er der uforbrugte forskningsmidler for 1,8 mio.kr. i regnskabsperioden. Det fordeler sig på Pædagogisk- samfundsfaglig 1,4 mio., Sundhedsuddannelser 0,5 mio.kr., KomU 0,4 mio. kr., Tværgående uddannelsesudvikling 0,2 mio. kr. og direktionspuljen -0,7 mio. kr. I årsregnskabet for 2016 blev der indregnet en forventet tilbagebetaling på 2,5 mio. kr. vedrørende ubalance på internationale studerende i periode 2013 til Der er nu kommet et endeligt krav fra ministeriet på 2,8 mio. kr. og den ekstra tilbagebetaling på 0,3 mio. kr. er indregnet i perioderegnskabet under Ledelse, administration og bygningsdrift. 3

28 Bilag 1 4

29 Bilag 2 Perioderegnskabet specificeret på budgetområder. 5

30 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser bidrager til vækst og udvikling i Danmark. Gennem de seneste 10 år er antallet af studerende på de videregående uddannelser steget år efter år. I dag forventes cirka 61 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse. Det er en stor succes, og de politiske ambitioner for optag på de videregående uddannelser er indfriet. Den positive udvikling har været understøttet af det nuværende bevillingssystem for de videregående uddannelser, der udløser midler til uddannelsesinstitutionerne i takt med, at de studerende gennemfører uddannelserne. Men det nuværende bevillingssystem har også klare svagheder, fordi det ikke i tilstrækkelig grad understøtter kvaliteten af uddannelserne og overgangen til beskæftigelse for de nyuddannede. Regeringen foreslår et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, der i højere grad understøtter kvalitet i uddannelserne og et øget fokus på de nyuddannedes overgang til beskæftigelse i hele landet. Forslaget til nyt bevillingssystem er samtidig enkelt, gennemsigtigt og understøtter et styrket ledelsesrum og en løbende strategisk prioritering på institutionerne. 4. maj 2017 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Forslaget indeholder tre grundelementer: Et grundtilskud, et aktivitetstilskud og et kvalitets- og resultattilskud, jf. figur 1. Figur 1. Det nuværende system og forslag til nyt bevillingssystem for de videregående uddannelsesinstitutioner Side 1/10

31 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser De centrale dele i forslaget er: Der indføres et grundtilskud, som er fast i en længere periode uafhængigt af uddannelsesaktiviteten. Første genfastsættelse foreslås efter fire år. Der indføres et særskilt grundtilskud til understøttelse af decentrale uddannelsesudbud. Antallet af takster på de erhvervsrettede uddannelser reduceres markant fra 49 undervisnings- og bygningstakster til 10 takster. Et løft af de laveste uddannelsestakster på de erhvervsrettede uddannelser inden for den nuværende ramme, f.eks. til pædagog og socialrådgiveruddannelserne. Der indføres et samlet kvalitets- og resultattilskud, der understøtter hurtigere færdiggørelse, bedre overgang til beskæftigelse og kvalitet. Forslaget til nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser omfatter uddannelsesmidler til ordinære heltidsuddannelser på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier samt maritime uddannelser på professionsbachelorniveau. De forskellige tilskud ydes som ét samlet tilskud, som uddannelsesinstitutionernes ledelser frit kan anvende inden for deres formål. Det er regeringens forventning, at det nye bevillingssystem samlet set vil give uddannelsesinstitutionernes ledelser en bedre ramme for at fremme kvalitet i uddannelserne, styrke koblingen til efterspørgslen på arbejdsmarkedet samt understøtte en hurtig gennemførelse af uddannelserne. Det nye bevillingssystem berører ikke universiteternes basismidler til forskning, de erhvervsrettede institutioners midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter, eller de særlige tilskud til museer, haver og biblioteker mv. Det foreslås, at det nye bevillingssystem skal træde i kraft fra For at lette overgangen til det nye bevillingssystem for institutionerne vil regeringen afsætte ekstra midler til at kompensere institutioner, hvis samlede uddannelsestilskud vil falde med mere end én procent i overgangsåret. Kompensationen udfases over tre år. Side 2/10

32 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Forslag: Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Grundtilskud Grundtilskuddet foreslås fastsat, så det udgør cirka 20 procent af de samlede uddannelsesbevillinger til institutionerne. Grundtilskuddet skal understøtte den strategiske prioritering på institutionerne. Samtidig foreslås et ekstra grundtilskud til uddannelsesudbud udover hovedcampus uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg, samt et særligt grundtilskud til de maritime institutioner og videreførelse af særlige tilskud på Bornholm. Grundtilskuddet er fast i en periode. Det foreslås genfastsat første gang efter fire år. Genfastsættelsen af grundtilskuddet vil blandt andet ske på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering, fremadrettede prioriteringer og opfølgning på de strategiske rammekontrakter. Aktivitetstilskud Det foreslås, at aktivitetstilskuddet, med cirka 70 procent af de samlede uddannelsesbevillinger, fortsat skal udgøre størstedelen af uddannelsesbevillingerne til de videregående uddannelser. Tilskuddet skal følge uddannelsesaktiviteten på institutionerne. Der foreslås samtidig en markant forenkling af takstsystemet på de erhvervsrettede uddannelser. Forenklingen vil reducere antallet af uddannelsestakster fra de nuværende 49 undervisnings- og bygningstakster til 10 takster. I forbindelse med reduktionen foreslås det at løfte de laveste takster blandt andet til pædagog- og socialrådgiveruddannelserne inden for den nuværende ramme til de erhvervsrettede uddannelser. Takststrukturen på universitetsuddannelserne foreslås fastholdt. Kvalitets- og resultattilskud Med introduktionen af et nyt samlet kvalitets- og resultattilskud ønsker regeringen at styrke fokus på kvaliteten i uddannelserne, tidligere færdiggørelse og hurtigere overgang fra studier til beskæftigelse. Det foreslås, at kvalitets- og resultattilskuddet udgør cirka 10 procent af de aktivitetsafhængige bevillinger til de videregående uddannelser. Kvalitets- og resultattilskuddet fordeles til den enkelte institution på baggrund af institutionens samlede resultat for nyuddannedes overgang til beskæftigelse og de studerendes gennemsnitlige studietid. Hvis institutionerne hver især ikke når målene for beskæftigelse og studietid, udmøntes de resterende midler til kvalitet. Side 3/10

33 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Grundtilskud Regeringen foreslår at institutionerne modtager et grundtilskud til uddannelse. Det foreslås genfastsat første gang efter fire år. Grundtilskuddet vil øge den økonomiske stabilitet og understøtte strategisk, langsigtet planlægning. Grundtilskuddet vil dermed understøtte øget kvalitet i uddannelserne. Forslag til et grundtilskud: Grundtilskuddet fastsættes til cirka 20 procent af uddannelsesbevillingerne til den enkelte institution. Der indføres et særligt grundtilskud på 1 million kroner til udbudssteder udover hovedcampus uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 5 millioner kroner per institution. De særlige tilskud på Bornholm videreføres. Der indføres et maritimt grundtilskud, der understøtter institutionernes overgang til et tælleprincip baseret på studenterårsværk Der gives et øget grundtilskud til mindre institutioner, som er særligt følsomme i forhold til ændringer i bevillingerne (Den Frie Lærerskole og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) Grundtilskuddet genfastsættes første gang efter fire år, blandt andet på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering, fremadrettede prioriteringer og opfølgning på de strategiske rammekontrakter. Eksisterende faste tilskud til f.eks. særlige bygningsforhold, konkrete driftsmæssige tilskud og lignende videreføres, mens øvrige faste tilskud og reguleringer nedlægges og udmøntes i det nye bevillingssystem. Figur 2. Forslag til nyt grundtilskud Side 4/10

34 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Særligt grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud Regeringen ønsker at understøtte vækst og udvikling i hele Danmark. Uddannelsesudbud uden for de store byer er ofte mindre, og kan derfor være relativt dyrere i drift. Samtidig kan det være en udfordring at skabe et robust fagligt miljø. Regeringen foreslår, at der etableres et særligt grundtilskud til uddannelsesinstitutioner med godkendte uddannelsessteder uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. Tilskuddet skal udgøre 1 million kroner årligt per eksisterende udbudssted udover hovedcampus, som er placeret uden for de store byer. Der gives maksimalt 5 millioner kroner per institution. Det betyder et samlet særligt grundtilskud på i alt 44 millioner kroner til decentrale uddannelsesudbud fordelt på 18 institutioner. Hertil kommer, at de eksisterende særlige tilskud til uddannelsesudbud på Bornholm fastholdes. Endelig foreslås at øge grundtilskud til mindre institutioner, som er særligt følsomme i forhold til ændringer i bevillingerne (Den Frie Lærerskole og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), og at der indføres et maritimt grundtilskud, der understøtter overgangen fra det nuværende tælleprincip på uddannelserne til en opgørelse, der svarer til de øvrige institutioner, baseret på studenterårsværk. Side 5/10

35 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Aktivitetstilskud Regeringen foreslår, at størstedelen af bevillingerne til videregående uddannelse fortsat skal følge aktiviteten. Det giver incitament til, at institutionerne fortsat uddanner mange studerende. Forslag til aktivitetstilskud: Aktivitetstilskuddet skal udgøre cirka 70 procent af de samlede uddannelsesbevillinger. På universitetsuddannelserne fastholdes tre takster, som det kendes fra det nuværende bevillingssystem. På de erhvervsrettede uddannelser reduceres de nuværende 49 uddannelses- og bygningstakster til 10 enhedstakster. I forbindelse med reduktionen af antal takster på de erhvervsrettede uddannelser løftes de laveste takster inden for den nuværende ramme for de erhvervsrettede uddannelser. De nuværende praktik- og internationaliseringstilskud fastholdes. Figur 3. Forslag til aktivitetstilskud Der er i dag to forskellige takstsystemer på de videregående uddannelser. Ét for universitetsuddannelserne, og ét for de erhvervsrettede videregående uddannelser. Regeringen foreslår, at de to forskellige takstsystemer fastholdes i det nye bevillingssystem. Opdelingen afspejler bl.a., at der er forskellige vilkår for udbud af universitetsuddannelser og erhvervsrettede videregående uddannelser. Således er mange erhvervsrettede videregående uddannelser underlagt en tættere regulering og har en tættere kobling til konkrete erhverv blandt andet gennem obligatorisk praktik. Side 6/10

36 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Universitetsuddannelser Det nuværende takstsystem på universiteterne blev indført i 2007, hvor forskellige takster blev samlet i én enkelt uddannelsestakst til heltidsuddannelse på tre takstniveauer primært inden for henholdsvis samfundsfag og humaniora (takst 1), en række uddannelser med forventede ekstraomkostninger til f.eks. teknologi eller lignende (takst 2) og tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser (takst 3). Det foreslås, at takststrukturen med tre takstniveauer videreføres med samme indbyrdes forhold, men at taksterne tilpasses, så det modsvarer indførelsen af et større grundtilskud og et kvalitets- og resultattilskud. De erhvervsrettede videregående uddannelser Der er i dag 49 uddannelses- og bygningstakster for de erhvervsrettede videregående uddannelser. Opdelingen mellem uddannelses- og bygningstakster er ikke hensigtsmæssig. Uddannelsesinstitutionerne modtager et samlet tilskud til uddannelse, som de frit kan anvende inden for deres formål, og det er et ledelsesansvar at anvende midlerne bedst muligt. Samtidig ligger mange af taksterne tæt på hinanden. Regeringen foreslår, at der gennemføres en forenkling af takstsystemet på de erhvervsrettede uddannelser, så antallet af takster reduceres til 10 enhedstakster. Det foreslås samtidig, at de laveste takster til blandt andet pædagog- og socialrådgiveruddannelserne løftes inden for den samlede ramme til de erhvervsrettede uddannelser. Således vil nogle af de højeste takster samtidig blive reduceret. Det vil blandt andet berøre laborant- og radiografuddannelserne. Praktik- og internationaliseringstilskud Der gives i dag et praktiktilskud til de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, når de studerende er i praktik. Der findes ikke et tilsvarende praktiktilskud på universiteterne, hvilket skal ses i lyset af, at der kun er praktik på tre universitetsuddannelser. Der gives endvidere et internationaliseringstilskud, som ydes til indgående og udgående udvekslingsstuderende. Tilskuddet er i dag forskelligt på de erhvervsrettede uddannelser og universiteterne. Det foreslås, at de eksisterende praktiktilskud på de erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner videreføres, og at internationaliseringstilskuddene harmoniseres og videreføres på alle videregående uddannelser. Side 7/10

37 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Kvalitets- og resultattilskud Regeringen foreslår, at der introduceres et nyt samlet kvalitets- og resultattilskud, der styrker fokus på kvaliteten i uddannelserne, tidligere færdiggørelse og hurtigere overgang fra studier til beskæftigelse. Forslag til et samlet kvalitets- og resultattilskud: Kvalitets- og resultattilskuddet skal udgøre cirka 10 procent af de aktivitetsafhængige tilskud til de videregående uddannelser. Kvalitets- og resultattilskuddet opgøres på baggrund af den enkelte institutions resultater for så vidt angår overgang til beskæftigelse og færdiggørelse samt et kvalitetselement. Overgang til beskæftigelse og færdiggørelse kan hver især udgøre op til fem procent af de samlede aktivitetsafhængige tilskud til den enkelte institution. Hvis institutionerne ikke når målene for beskæftigelse og studietid, udmøntes de resterende midler til kvalitet. Figur 4. Forslag til kvalitets- og resultattilskud Overgang til beskæftigelse Det er regeringens ambition, at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede skal være mindst på niveau med den erhvervsaktive befolkning, når der tages hensyn til konjunkturudviklingen. I de seneste år har beskæftigelsesfrekvensen blandt nyuddannede imidlertid været lavere end gennemsnittet for hele arbejdsstyrken. I 2014 var 88 procent af de nyuddannede med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken i beskæftigelse, mens beskæftigelsesfrekvensen i den samlede arbejdsstyrke var 95 procent. Side 8/10

38 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser For at understøtte et øget fokus på de nyuddannedes overgang til beskæftigelse, udmøntes op til fem procent af den enkelte uddannelsesinstitutions aktivitetstilskud på baggrund af en opgørelse af de studerendes overgang til beskæftigelse. Hver institution kan opnå det fulde beløb, hvis institutionen når målet for nyuddannedes overgang til beskæftigelse. Hvis uddannelsesinstitutionen ikke når målet fuldt ud, vil institutionen modtage en andel af beløbet. Beskæftigelse for nyuddannede De nyuddannedes beskæftigelse opgøres som den gennemsnitlige beskæftigelse 12 til 23 måneder efter afslutning af studierne. Målet for de nyuddannedes beskæftigelse er den gennemsnitlige beskæftigelse for hele arbejdsstyrken fratrukket en usikkerhedsfaktor, der bl.a. skal afspejle en større konjunkturfølsomhed hos nyuddannede og generel søge- og friktionsledighed. Hurtigere færdiggørelse Under halvdelen af de studerende gennemfører deres videregående uddannelse på normeret tid. Lige omkring to-tredjedele gennemfører uddannelsen med en 3-måneders overskridelse af normeret tid. Regeringen foreslår, at der i stedet for de nuværende økonomiske incitamenter til færdiggørelse udmøntes op til fem procent af uddannelsesinstitutionens aktivitetstilskud på baggrund af de studerendes gennemsnitlige studietid Det foreslås, at hver institution kan opnå hele beløbet til færdiggørelse, hvis de studerende på institutionen i gennemsnit er færdige inden for tre måneder udover normeret tid. Universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser opgøres som selvstændige uddannelser, der hver især skal afsluttes inden for tre måneder udover normeret tid. Hvis uddannelsesinstitutionen ikke når målet fuldt ud, vil institutionen modtage en andel af beløbet. Eksisterende incitamenter til færdiggørelse Det eksisterende bevillingssystem understøtter allerede, at studerende færdiggør deres studier tættere på normeret tid. Professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelser har færdiggørelsestakster, der udgør cirka 6-7 procent af de samlede uddannelsestilskud til institutionerne. Institutionerne modtager taksterne, når deres studerende bliver færdige. Side 9/10

39 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser På universitetsområdet er der etableret en færdiggørelsespulje, der årligt fordeles mellem universiteterne efter antal færdiggjorte bachelorer og kandidater, og som forventes at udgøre cirka 17 procent af universiteternes samlede uddannelsestilskud i I perioden 2015 til 2020 er udmøntningen af færdiggørelsespuljen betinget af, at universiteterne frem mod 2020 nedbringer den samlede gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. Kvalitetselement Det er vigtigt, at det nye bevillingssystem målrettet understøtter en kvalitetsudvikling på uddannelserne. Det sker på flere måder. For det første i kvalitets- og resultattilskuddet, hvor midler, som ikke udmøntes til institutionerne på baggrund af henholdsvis beskæftigelse og studietid, udmøntes til kvalitetsudvikling på institutionerne. For det andet vil reduktionen i det aktivitetsafhængige element og indførelsen af et grundtilskud til uddannelse give større tilskyndelse til at styrke kvaliteten, og for det tredje vil genfastsættelsen af grundtilskuddet blandt andet ske på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering. For så vidt angår kvalitets- og resultattilskuddet skal kvalitetselementet fordeles til uddannelsesinstitutionerne til konkrete tiltag, særlige områder eller indsatser. De konkrete tiltag til styrkelse af kvaliteten kan f.eks. omfatte udvikling af bedre uddannelsesforløb, herunder udvikling af undervisnings- og eksamensformer, kapacitetsopbygning af underviser- og vejlederkompetencer, bedre feedback og interaktion mellem undervisere og studerende, digitale uddannelsesmuligheder og en mere aktiv studiekultur. Det kan også være tiltag, der styrker praksis- og anvendelsesorienterede løsninger i et tæt samarbejde med både aftagere i kommuner og regioner. Det vil være nærliggende, at anvendelsen af kvalitetsmidlerne på de enkelte institutioner drøftes i den løbende opfølgning på de nye strategiske rammekontrakter. Kvalitetselementet forventes at udgøre op mod 200 millioner kroner om året. Dertil kommer de ekstra midler, som regeringen foreslår at prioritere til at kompensere institutioner, hvis samlede uddannelsestilskud falder med mere end én procent i overgangsåret. Kompensationen foreslås udfaset over tre år, og midlerne vil i takt med udfasningen udmøntes via kvalitetselementet i kvalitets- og resultattilskuddet. Det kan på sigt overvejes, om det samlede kvalitets- og resultattilskud skal udgøre en større andel end de foreslåede 10 procent af de aktivitetsafhængige tilskud. Side 10/10

40 Bestyrelsesformænd og rektorer på videregående uddannelsesinstitutioner Notat vedr. nyt koncept for strategiske rammekontrakter Indledning Hensigten med de strategiske rammekontrakter er at skabe et centralt og relevant styringsredskab for ledelserne på de videregående uddannelsesinstitutioner og mellem uddannelses- og forskningsministeren og institutionerne. De overordnede rammer for et nyt koncept for strategiske rammekontrakter er fastlagt i den politiske aftale om bedre rammer for ledelse mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. For nærmere vedrørende den politiske aftale henvises til følgende link: Det er planen, at de principper, der er lagt for universiteterne vedr. de strategiske rammekontrakter, skal gælde for alle videregående uddannelsesinstitutioner. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU) vil med det afsæt invitere institutionerne til en første drøftelse af: hvordan de overordnede principper i praksis kan udmøntes, og hvordan en god forhandlingsproces skal tilrettelægges, jf. invitation til møde om koncept for strategiske rammekontrakter af 11. april april 2017 Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Universiteter, Forskningsfonde og Innovationsinfrastruktur Bredgade København K Tel Fax Mail siu@ufm.dk Web CVR nr Ref. nr. 17/ Drøftelserne skal kvalificere et nyt koncept for strategiske rammekontrakter. Principper for nyt koncept for strategiske rammekontrakter Følgende principper for udarbejdelse af nyt koncept for strategiske rammekontrakter er fastsat i den politiske aftale om bedre rammer for ledelse: De strategiske rammekontrakter skal være institutionsspecifikke og indeholde centrale strategiske mål for institutionens opgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordringer. De strategiske mål udarbejdes i dialog mellem institutionerne og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den nuværende sondring mellem pligtige og selvvalgte mål ophæves således. De strategiske rammekontrakter skal have længere varighed. Der fastsættes ikke i loven en fast længde for de nye kontrakter, men det er forventningen, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder. De strategiske rammekontrakter skal danne rammen om en styrket strategisk dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelserne, hvor der løbende følges op på fremdrift og resultater. Side 1/4

41 De strategiske rammekontrakter skal understøtte tværgående samarbejde og koordinering mellem institutionerne om fælles udfordringer. Nyt koncept for strategiske rammekontrakter Forhandlingerne om de strategiske rammekontrakter forventes at have fire faser, som skal danne grundlag for den endelige kontrakt mellem ministeren og bestyrelserne. De fire faser beskrives nedenfor. Ministeren igangsætter kontraktforhandlinger: Kontraktforhandlingerne indledes af uddannelses- og forskningsministeren med en udmelding af de overordnede samfundsmæssige målsætninger for de videregående uddannelsesinstitutioner. Institutionerne forventes inviteret til et fælles møde med ministeren ultimo juni. 1. forhandlingsmøde: 1. forhandlingsmøde skal understøtte en gensidig forventningsafstemning og en fælles forståelse af den enkelte institutions strategiske udfordringer i forhold til kerneopgaverne, og hvad der overordnet skal sættes mål for. 1. forhandlingsmøde udgør forarbejdet til udarbejdelse af kontraktmål. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte 2. forhandlingsmøde: 2. forhandlingsmøde mellem SIU og institutionerne har fokus på fastsættelsen af de konkrete kontraktmål for kerneopgaverne med afsæt i institutionens strategiske udfordringer i forhold til kerneopgaverne. 2. forhandlingsmøde skal danne grundlag for færdiggørelse af en endelig kontrakt. Færdiggørelse af kontrakt: Sidste fase af forhandlingsforløbet indeholder evt. yderligere mundtlig og/ eller skriftlig dialog mellem institution og SIU med henblik på, at institutionen kan fremsende en færdigforhandlet kontrakt, der kan underskrives af ministeren og bestyrelsesformanden. Der kan om nødvendigt aftales et ekstra forhandlingsmøde, hvis 1. og 2. forhandlingsmøde ikke viser sig tilstrækkelige. Institutionerne forventes forud for 1. og 2. forhandlingsmøde at fremsende: Udspil til institutionens strategiske udfordringer i forhold til kerneopgaver (1. forhandlingsmøde). Kontraktudspil med mål for kerneopgaver (2. forhandlingsmøde). UFM fremsender standardskabelon til brug for institutionens udspil til de to forhandlingsmøder. Institutionens oplæg forventes at basere sig på analyser, data og baggrundsviden, som fremlægges i forhandlingerne. Side 2/4

42 Nyt koncept for strategiske rammekontrakter Overordnede samfundmæssige målsætninger Institutionens strategiske udfordriner ift. kerneopgaver Kontrakt for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Kontrakten skal samlet set afspejle den forventningsafstemning om institutionens strategiske udvikling og mål for kerneopgaver, som forhandlingsmøderne har dannet baggrund for. Kontraktens indehold: Indledende motivation for de prioriterede institutionsspecifikke mål, som tager afsæt i forhandlingsmødernes forventningsafstemning om kobling mellem overordnede samfundsmæssige målsætninger og institutionens strategiske udfordringer i forhold til kerneopgaver. 5-8 strategiske, ambitiøse og realistiske mål for kerneopgaverne med fokus på opnåede effekter ved kontraktens udløb. Det kan i nogle tilfælde være relevant at fastsætte kvalitative mål. Delmål i form af understøttende aktiviteter og resultater for et givent mål i kontraktperioden. Delmålene skal understøtte den løbende systematiske dialog om institutionens arbejde med målene i kontraktperioden. Delmålene kan have karakter af f.eks. processuelle indsatser for kerneydelsen (input) eller resultater af indsatserne (output), som målfastsættes i kontraktperioden med henblik på at opnå den målsatte effekt ved kontraktens udløb. Bestyrelsens rolle Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt og institutionens overordnede strategi er nøje afstemt, så rammekontrakten udgør et centralt styringsværktøj. Bestyrelsen har endvidere det overordnede ansvar for, at kontraktens mål opfyldes. Bestyrelsesformanden forventes derfor at være den strategiske partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater. Uddannelses- og Forskningsministeriet forventer, at både bestyrelsesformand og rektor deltager i kontraktforhandlingerne. Øvrige forhold Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem parterne. Såvel institutionen som ministeriet kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller Side 3/4

43 hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Tids- og procesplan for kontraktforhandlinger Tids- og procesplanen lægger op til et institutionstilpasset forhandlingsforløb, der igangsættes juni 2017 og efter behov kan strække sig frem til juni 2018, jf. nedenfor. Alle kontrakter skal være færdigforhandlet til underskrivning senest juni Overordnet tids- og procesplan for kontraktforhandlingens fire faser, herunder placering af 1. og 2. forhandlingsmøde Tid Aktivitet Materiale Juni 2017 Ministeren igangsætter kontraktforhandlinger Ministeren melder overordnede samfundsmæssige mål ud September - Oktober Forhandlingsmøde Institutionerne sender udspil til strategiske udfordringer i forhold til kerneopgaver Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte December Marts Forhandlingsmøde Institutionerne sender udspil til kontrakt med mål for kerneopgaver Februar Juni 2018 Færdiggørelse af kontrakt Færdigforhandlet kontrakt Det er væsentligt for ministeriet, at alle institutioner sandsynliggør, at deres individuelle forhandlingsforløb understøtter styringsrelevante kontrakter, der er forankret i den samlede bestyrelse og organisation. SIU vil etablere et teknikerspor under kontraktforhandlingerne, hvor SIU på sagsbehandlerniveau stiller sig til rådighed for afklarende spørgsmål og hjælp til forståelse af kontraktkonceptet, herunder arbejdet med effektmål for kerneopgaver og fastsættelse af delmål. Den videre proces Såfremt møderne giver anledning til det, kan skriftlige bemærkninger til nyt koncept for strategiske rammekontrakter samt tids- og procesplan for kontraktforhandlingerne fremsendes senest den 11. maj 2017 kl til SIU på UFI@ufm.dk. Alle institutioner bedes med afsæt i tids- og procesplanen melde ønsker til deres institutionsspecifikke forhandlingsforløb ind til SIU med henblik på nærmere aftale med SIU, der afstemmer et hensigtsmæssigt samlet forløb. SIU forventer at kunne færdiggøre de første kontrakter tidligst februar Indmelding af ønsker til proces for institutionsspecifikke kontraktforhandlinger herunder om muligt specifikke ønsker til dato for 1. og 2. forhandlingsmøde fremsendes senest den 1. juni 2017 til SIU på UFI@ufm.dk. Side 4/4

44 Faktabilag Teknisk beregning af de samlede økonomiske konsekvenser Det nye bevillingssystem for de videregående uddannelser vil fordele midlerne til de enkelte institutioner på en anden måde end det eksisterende tilskudssystem. Beregningerne af de økonomiske konsekvenser må nødvendigvis foretages på et teknisk grundlag, og effekterne kan derfor alene anvendes som indikation af de økonomiske effekter i senere år. Institutionerne har f.eks. af gode grunde ikke haft mulighed for at tilpasse sig incitamenterne i det nye bevillingssystem i regneeksemplerne. Af tabel 1 fremgår de skønnede forskelle mellem det eksisterende bevillingssystem (2016) og forslaget til nyt bevillingssystem på baggrund af den tekniske beregning og med de konkrete måltal for henholdsvis beskæftigelsen for nyuddannede og den gennemsnitlige studietid for den enkelte institution. 30. maj 2017 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Opgørelsen er baseret på seneste regnskabsår (2016) og seneste opgjorte status i forhold til beskæftigelse (2015) og færdiggørelse (2016). Det bemærkes, at kvalitetselementet i det samlede kvalitets- og resultattilskud udgør ca. 183 mio. kr. og i tabellen er fordelt efter studenterårsværk (STÅ). Regeringen foreslår, at de martime institutioner, Den Frie Læreskole og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (markeret med * i tabellen) kompenseres særskilt, så de ikke taber på omlægningen. Derudover foreslår regeringen, at de institutioner hvis tilskud er over 1 pct. lavere i overgangsåret som følge af tilskudsreformen, kompenseres i en overgangsperiode (markeret med ** ovenfor). Kompensationen udfases i løbet af tre år, hvorefter midlerne overgår til udmøntning via kvalitetselementet i det samlede kvalitets- og resultattilskud. Side 1/2

45 Tabel 1 Beregnede konsekvenser i mio. kr. Institution Tilskud i eksisterende system Tilskud i nyt bevillingssystem Konsekvens Kompensation ved omlægning Konsekvens i pct. Erhvervsakademi Dania 115,2 121,1 5,9 5,2% Erhvervsakademi Kolding 71,6 71,6 0,1 0,1% Erhvervsakademi MidtVest 38,8 39,1 0,3 0,8% Erhvervsakademi Sjælland 183,3 191,0 7,7 4,2% Erhvervsakademi SydVest 76,2 76,7 0,4 0,5% Erhvervsakademi Aarhus 247,4 246,0-1,3-0,5% Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Erhvervsakademiet Lillebælt (**) Københavns Erhvervsakademi KEA (**) 262,6 260,6-2,0-0,8% 224,1 221,6-2,4 0,2-1,0% 357,1 349,6-7,5 4,0-1,0% Erhvervsakademier Total 1576,2 1577,3 1,1 4,2 0,3% Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (*) 105,3 102,5-2,7 2,7 0,0% Den Frie Lærerskole (*) 15,0 13,8-1,2 1,2 0,0% Professionshøjskolen Lillebælt University College Professionshøjskolen Metropol (**) Professionshøjskolen Sjælland University College Professionshøjskolen UC Nordjylland (**) Professionshøjskolen UC Syddanmark 334,2 332,0-2,2-0,7% 551,5 545,4-6,2 0,7-1,0% 355,6 365,8 10,2 2,9% 490,2 484,3-5,9 1,0-1,0% 297,2 299,4 2,2 0,7% Professionshøjskolen UCC 423,1 430,4 7,3 1,7% Professionshøjskolen VIA University College 1039,8 1046,6 6,8 0,7% Professionshøjskoler Total 3611,8 3620,2 8,4 5,6 0,4% Fredericia Maskinmesterskole (*) 45,6 46,0 0,4 0,9% MARTEC (*) 37,3 36,5-0,8 0,8 0,0% Maskinmesterskolen København (*) 66,7 63,6-3,0 3,0 0,0% Aarhus Maskinmesterskole (*) 77,7 74,9-2,8 2,8 0,0% SIMAC (*) 54,8 50,6-4,3 4,3 0,0% Maritime uddannelsesinstitutioner Total Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København (**) 282,2 271,7-10,5 10,9 0,1% 753,9 757,0 3,1 0,4% 638,7 632,0-6,8 0,4-1,0% IT-Universitetet 131,8 131,4-0,4-0,3% Københavns Universitet 1947,7 1953,1 5,4 0,3% Roskilde Universitet 318,6 318,5-0,1 0,0% Syddansk Universitet 1151,3 1146,2-5,1-0,4% Aalborg Universitet (**) 1176,2 1152,1-24,1 12,4-1,0% Aarhus Universitet 1686,1 1715,0 29,0 1,7% Universiteter Total 7804,3 7805,3 1,0 12,8 0,2% Uddannelses- og Forskningsministeriet Side 2/2

46 Faktabilag Grundtilskud til decentrale udbud Forslaget til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser omfatter et særskilt grundtilskud til understøttelse af eksisterende decentrale uddannelsesudbud uden for de fire store universitetsbyer (Storkøbenhavn, Odense, Aarhus og Aalborg). Det særlige grundtilskud foreslås fastsat med afsæt i den nuværende udbudsstruktur som et årligt tilskud på 1 mio. kr. pr. udbud ud over hovedcampus, og hver institution kan maksimalt modtage 5 mio. kr. Der foretages ikke omfordeling mellem universiteterne og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. 30. maj 2017 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Det særlige grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud ændres ikke, før der tages samlet stilling til en eventuel genfastsættelse af det generelle grundtilskud. Tabel 1 viser fordelingen af det særlige grundtilskud. Tabel 1 - Grundtilskud til decentrale udbud (mio. kr.) Institution Tilskud til decentrale udbud Erhvervsakademi Dania 5 Erhvervsakademi MidtVest 1 Erhvervsakademi Sjælland 4 Erhvervsakademi SydVest 1 Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy 2 Erhvervsakademiet Lillebælt 1 Fredericia Maskinmesterskole 1 Professionshøjskolen Lillebælt University College 2 Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC 2 Professionshøjskolen Sjælland University College 5 Professionshøjskolen UC Syddanmark 4 Professionshøjskolen UCC 2 Professionshøjskolen UC Nordjylland 2 Professionshøjskolen VIA University College 5 Københavns Universitet 1 Aarhus Universitet 1 Syddansk Universitet 4 Aalborg Universitet 1 I alt 44 Side 1/2

47 Figur 1 - Kort over uddannelsesudbud uden for de fire store universitetsbyer samt uden institutionernes hovedcampus Uddannelses- og Forskningsministeriet Erhvervsakademi Dania, University College Sjælland og VIA University College opnår alle det maksimale tilskud på 5 mio. kr. Det dækker over, at de tre institutioner har henholdsvis syv, seks og ti uddannelsesudbud uden for de fire store byer og fraregnet deres hovedcampus. De særlige ikke-aktivitetsafhængige tilskud til udbud af videregående uddannelse på Bornholm fastholdes uændret bl.a. pga. særlige omkostninger forbundet med udbud på øen. Disse tilskud udgør i 2016 ca. 7 mio. kr. årligt (ud over almindelige taxametertilskud). Der gives ikke yderligere midler til de decentrale uddannelsesudbud på Bornholm. Side 2/2

48 Faktabilag Takster og takststruktur Universitetsuddannelser Tabel 1 viser de nuværende takster for universitetsuddannelser. Der foreslås ikke ændringer i takststrukturen for universitetsuddannelserne i forhold til det nuværende tilskudssystem. Taksterne reduceres med ca. 23 pct. som følge af forslaget om indførelse af et grundtilskud til uddannelse og et samlet kvalitets- og resultattilskud. Tabel 1 Nye takster på universitetsuddannelser Takster til universitets- uddannelser Nuværende takst (2016 niveau) Ny takst (2016 niveau) Takst Takst Takst maj 2017 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR-nr Erhvervsrettede videregående uddannelser For de erhvervsrettede uddannelser (maritime uddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser) foreslås en ny takststruktur og nye takster. Samlet set reduceres antallet af takster fra 49 bygnings- og undervisningstaster til i alt 10 takster. Før takstsammenlægningen reduceres taksterne i gennemsnit med ca. 21 pct. som følge af forslaget om indførelse af et grundtilskud og et samlet kvalitets- og resultattilskud. Den nye takststruktur består af 10 takstgrupper. Uddannelserne i takstgrupper 2-10 er grupperet på baggrund af de eksisterende takstgrupper. Taksten på takstgruppe 1 er fastsat, så tilskuddet til de uddannelser, der i dag har de laveste takster, opnår et løft. De øvrige takstgrupper bidrager til finansieringen af løftet af takstgruppe 1. Taksten for takstgruppe 2-9 er som udgangspunkt beregnet som vægtede gennemsnit inden for takstgruppen, mens takstgruppe 10 er fastsat som en maksimumstakst omkring kr. Samlet set er omlægningen udgiftsneutral i beregningsåret (2016). Side 1/3

49 Tabel 2 Nye takster for erhvervsrettede uddannelser Ny Takstgruppe Uddannelsesnavn Nuværende Takst (2016 niveau) Takst før sammenlægning Ny takst (2016 niveau) 1 Leisure management Erhvervssprog og it-baseret markedsføring Natur- og kulturformidling Diakoni og socialpædagogik Pædagog Socialrådgiver Tekstildesign, -håndværk og formidling Administrationsøkonom AK Financial controller AK Finansøkonom AK Handelsøkonom AK International handel og markedsføring(ob) International Hospitality Management (ob) Markedsføringsøkonom AK Offentlig administration Professionsbachelor i finans Serviceøkonom AK Sportsmanagement (ob) Kristendom, kultur og kommunikation Læreruddannelse, Ollerup Eksport og teknologi Folkeskolelærer (2007), aften Folkeskolelærer (2013), aften Innovation og entrepreneurship (ob) Smykker, teknologi og business Værdikædeledelse og procesøkonomi Økonomi og it Ernæring og sundhed Nutrition and Health Kommunikation København Forb.kursus (1-årigt) indvandrerkursus Folkeskolelærer (2001) Folkeskolelærer (2007) Folkeskolelærer (2013) Journalist Kommunikation Aarhus Psykomotorik Ergoterapeut Fysioterapeut Logistikøkonom AK Medieproduktion og ledelse TV- og Medietilrettelæggelse Optometri Værkstedskursus E-designer AK Multimediedesigner AK Uddannelses- og Forskningsministeriet Side 2/3

50 5 Datamatiker AK Visuel kommunikation Digital konceptudvikling (ob) Grafisk fortælling Grafisk kommunikation Karakteranimator Medie- og sonokommunikation Multiplatform storytelling and production Softwareudvikling (ob) Webudvikling (ob) Byggekoordinator AK Produktionsteknolog AK Eksportingeniør Design og business (ob) Diplomingeniør Energimanagement (ob) Have- og parkvirksomhed Jordbrugsvirksomhed (ob) Katastrofe- og risikomanagement Produktudvikling og teknisk integrat (ob) Teknisk manager offshore (ob) Tandplejer Jordbrugsteknolog AK Maskinmester Skibsfører (professionsbachelor) Skibsofficer Designteknolog AK Bygningskonstruktør Designuddannelsen Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk Sygeplejerske Klinisk tandtekniker Automationsteknolog AK Driftsteknolog - Offshore Energiteknolog AK Installatør AK IT-teknolog AK Miljøteknolog AK Autoteknolog AK Maskinmester Værksted Skibsfører (professionsbachelor) Værksted Skibsofficer Værksted Bioanalytiker Laboratorie-, fødevare-, og procestek(ob) Procesteknolog AK Laborant AK Jordemoder Radiograf Uddannelses- og Forskningsministeriet Side 3/3

51 Notat Bilag Side 1 af 3 Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 24-feb-2017 Udarbejdet af BMHJ Journalnummer Dokumentnavn _(1) Dokumentnummer Oversigt over målopfyldelse på udviklingskontrakten Afrapporteringen på udviklingskontraktens mål for 2016 indeholder i alt 25 mål, hvoraf 11 mål er opfyldt (grøn), fem mål vurderes delvist opfyldt (gul) og seks mål vurderes som ikke opfyldt (rød), jf. nedenstående oversigt. Tre mål er ikke opgjort i 2016, hvoraf den manglende opgørelse for ét af målene (indikator 8.3) er varslet i forbindelse med indberetningen af måltallene. Indikator Øget studieintensitet i form af måling af antal timer, de studerende anvender på deres studie 1.2. Studieintensitet opgjort som de studerendes oplevelse af faglig udfordring og mening 1.3. UCL s uddannelser er attraktive 1.4. Bedre uddannelsesgennemførelse 1.5. Aftagerkontakt I.o Uddannelsernes ledighedsgrad 2.2. Dimittendernes beskæftigelse i den private sektor 3.1. Strategisk forankrede forskningssamarbejder med universiteter 3.2. Større samarbejder om efter- og videreuddannelse med andre videregående uddannelser 4.1. Udgående mobilitet af studerende 4.2. Systemeksport 4.3. International kompetenceudvikling Mål 5 om øget social mobilitet er udgået 6.1. Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad 6.2. Antal Ph.d. studerende 6.3. Videnskabelige publikationer 7.1. UCL s dimittender har kompetencer til at indføre konkrete innovative metoder og arbejdsproc. I.o Studerende i innovative forløb 7.3. Opbygning af medarbejdernes kompetencer 8.1. Medarbejdernes sygefravær 8.2. Personaleomsætning 8.3. Medarbejdertilfredshed I.o De studerendes oplevelse af uddannelsesinstitutionen T.1. Innovationsprojekter målrettet regionens vækst- og velfærdsområder T.2. Studieprojekter målrettet øget innovation hos aftagere og erhvervsliv T.3. Forskningssamarbejde med regionale partnere I.o. = ikke opgjort Side 88 af 198 side 1/3

52 Bilag Side 2 af 3 Samlet vurdering af målopfyldelsen for udviklingskontrakten vedr Set under ét vurderes målopfyldelsen for UCL for 2016 at være utilfredsstillende, selvom niveau og udvikling på flere af de helt centrale resultatparametre er positiv: UCL s uddannelser fastholder over en bred kam en høj markedsandel (attraktivitet), når det kommer til årets førsteprioritetssøgning (1.3), ligesom beskæftigelsessituationen for UCL s dimittender nu er bedst blandt referenceinstitutionerne (2.1 og 2.2). Attraktivitets- og beskæftigelsesparametrene regnes således som afgørende input- og outputmarkører for den øjeblikkelige relevans af UCL s uddannelser. Udviklingen og niveauet på de generelle kvalitetsmarkører understøttes desuden af konklusionerne i Uddannelseszoom for 2016, som giver det første reelle sammenligningsgrundlag mellem professionshøjskolerne på disse variable. Målopfyldelsen på målområdet vedr. styrket forskning, udviklingsbasering og kapacitetsopbygning (6.1, 6.2 og 6.3) samt på tillægsmålet om øget regionalt vidensamarbejde (T.1, T.2 og T.3) vidner desuden om, at de grundlæggende rammer og forudsætninger for den fremadrettede kvalitet og relevans af UCL s uddannelser er på plads. Professionshøjskolernes videnregnskab for 2015 understøtter i særdeleshed konklusionerne omkring førstnævnte mål, hvor UCL rangerer væsentligt over gennemsnittet på langt de fleste parametre. Når målopfyldelsen alligevel er utilfredsstillende hænger det sammen med beskaffenheden af flere af de konkrete udfordringer i forhold til de delvist eller ikke opfyldte mål (som analyseres nærmere i bilag 2.6 og 2.7), ligesom antallet af delvist og ikke opfyldte mål i sig selv er uacceptabelt højt. Flere af måltallene har ganske vist vist sig vanskeligere at opnå end forudsat ved kontraktindgåelsen, og i flere tilfælde beretter resultaterne for de ikke opfyldte mål om markante kvalitetsforbedringer, men denne problemstilling vil UCL adressere ved indgåelsen af den kommende udviklingskontrakt. Delvist opfyldte og ikke opfyldte mål Som det fremgår af målopfyldelsesoversigten identificeres nogle velkendte udfordringer, som UCL tidligere har stået overfor i forbindelse med afrapportering på udviklingskontraktens mål, men som ikke desto mindre fortsat er problematiske Med 53 % gennemførelse på alle uddannelser mod kontraktmålet om 65% er målet om en øget uddannelsesgennemførelse (1.4) er ikke opfyldt. Her vil der, i tillæg til de allerede implementerede initiativer, blive iværksat en særlig analyse i 2017, som skal munde ud i en model til indkredsning af frafaldstruede studerende mhp. fastholdelse af disse i uddannelsen fremadrettet. Målet om øgning af de studerendes mobilitet (4.1) er ikke opfyldt på trods af fremgang både i 2015 og Af bilagte analyse af ikke-opfyldte mål (bilag 2.7) fremgår, at UCL har iværksat en række initiativer, der fortsat forventes at forbedre målopfyldelsen, således at målet i løbet af kontraktperioden vil blive opfyldt. En nyere problemstilling, der har vist sig vedholdende, er det ikke-opfyldte mål om medarbejdernes sygefravær (8.1), idet sygefraværet blandt UCL s medarbejdere har Side 89 af 198 side 2/3

53 Bilag Side 3 af 3 udviklet sig anderledes end forventet. Jf. analysen af dette mål i bilag 2.7 skyldes den manglende målopfyldelse bl.a. en ændret registreringspraksis, der trådte i kraft i 2014, men den realiserede stigning i fraværet fra 2015 til 2016 er i alle tilfælde problematisk, og UCL håber snart at kunne høste effekt af iværksatte initiativer i 2015 og Udover de ovenfor omtalte særlige udfordringer har UCL i 2016 ikke kunnet realisere målsætningerne knyttet til studieintensitet (1.1 og 1.2) og efter- og videreuddannelsesaktiviteter (3.2 og 4.2). Årsagerne begrundes nærmere i bilagene, men den manglende målopfyldelse vurderes ikke kritisk. Det samme gælder de øvrige delvist og ikke opfyldte samt ikke opgjorte mål (1.5, 6.1, 7.1, 7.2, 8.2, 8.3 og 8.4), som ikke giver anledning til opmærksomhed enten fordi målene er inden for rækkevidde eller fordi der er iværksat initiativer, som ventes at få afgørende positiv effekt på målopfyldelsen. Særlige strategiske indsatser Man kan af de opfyldte mål i afrapporteringen på udviklingskontrakt 2016 identificere nogle af de særlige strategiske indsatser, som UCL har særligt haft fokus på de seneste år. Det drejer sig bl.a. om: UCL s samarbejde med omgivelserne, hvilket bl.a. kan ses af omfanget af strategisk forankrede forskningssamarbejder med universiteter (3.1) samt tillægsmålet om øget regionalt vidensamarbejde, der omfatter innovationsprojekter målrettet regionens vækst- og velfærdsområder (T.1), studieprojekter målrettet øget innovation hos aftagere og erhvervsliv (T.2) samt forskningssamarbejde med regionale partnere (T.3). UCL s indsats for at øge forskningskapaciteten og forankre forskningsmiljøet i organisationen kan læses af årets opfyldelse af mål om hhv. antallet af ph.d.-studerende (6.2.) samt antallet af videnskabelige publikationer (6.3). Begge målområder desuden prioriteret i UCL s strategiske koncept for Fremragende uddannelser, som indebærer opbygning af en dokumenteret praksis med fokus på, udvikling og gennemførelse af FoU-baseret uddannelse, udvikling og implementering af innovative didaktiske metoder og modeller, studenterinddragelse og studenters ejerskab til læring samt udvikling og spredning af videngrundlag og praksis knyttet til studieaktiviteter og læringsmiljø. Indsatsen har i de kommende år fokus på Udvikling af en strategi for den gode undervisning (herunder udvikling af undervisning, dokumentation af studieaktiviteter samt studieintensitet og styrkelse af samme) Udvikling af videngrundlag i uddannelsen herunder studerendes deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter, undervisernes F&U-baserede undervisning samt model for dokumentation heraf). Samspil med aftagere og virksomheder (herunder identificering og implementering af modeller for samarbejde med aftagere og virksomheder omkring BA projekter). Side 90 af 198 side 3/3

54 Bilag Side 1 af 8 Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne Professionsbacheloruddannelsernes kvalitet er afgørende for professionshøjskolen. Høj kvalitet opstår i et komplekst sammenspil mellem forskellige faktorer. Nedenstående model fra UCL s fælles kvalitetssystem viser de grundlæggende faktorer: UCL har valgt fire målepunkter, der på forskellig måde skal vise tegn på fastholdelse eller udvikling af kvalitet. Det er: Øget studieintensitet der er en del af deltagelsesfaktoren 1.3. Uddannelsernes attraktivitet der er en effekt af deltagelse, kompetencemål, studieindhold og undervisnings- og arbejdsformer og organisatoriske processer 1.4. Gennemførelse der er en virkning af kompetencemål, studieindhold og undervisnings- og arbejdsformer 1.5. Aftagerkontakt der er professionens vurdering af dimittendernes anvendelsespotentiale Indikator 1.1. Øget studieintensitet i form af måling af antal timer, de studerende anvender på deres studie Milepæle 2016 Opfyldelse Resultater Respondenterne i trivselsundersøgelserne på hver uddannelses udbudssted angiver at bruge mere end 38,5 timer pr. uge på studiet i gennemsnit Delvist opfyldt 38,3 timer pr. uge i gennemsnit, hvilket svar til en fremgang på 0,7 timer pr. uge i forhold til Studieintensitet opgjort som de studerendes oplevelse af faglig udfordring og mening med studieaktiviteterne. Minimum for hvert udbudssted: 85% af de studerende oplever høj studieintensitet. Gennemsnit for alle uddannelser: 88% af de studerende oplever høj studieintensitet Ikke opfyldt Hvert udbud: På 50% af uddannelsesudbudsstederne oplever mere end 85% af de studerende høj studieintensitet. Der er tale om et vægtet gennemsnit af de to måleparametre. Ikke opfyldt. Gennemsnit for alle uddannelser: 83,5% Delvist opfyldt Procentvis markedsandel Opfyldt Procentvis markedsandel UCL s uddannelser er attraktive Samlet for UCL s grunduddannelser: 13,5% For læreruddannelsen: Samlet for UCL s grunduddannelser: 13,8% For læreruddannelsen: 14,1% Side 91 af 198 side 1/8

55 Bilag Side 2 af 8 10,7% Bemærk, at målet for 2016 er hævet med 0,2 procentpoint i forhold til den oprindelige målsætning, da baseline for 2014 jf. afrapporteringen for 2015 var 0,2 procentpoint for lav Bedre uddannelsesgennemførelse 65 % gennemførelse på dimitteret årgang på alle uddannelser Særlig måltal for læreruddannelsen (gennemførelse): min. 47 % Fortsat indskrevne på læreruddannelsen: max. 15 % Ikke opfyldt Alle uddannelser: 53% gennemførelse Ikke opfyldt Læreruddannelsen: 38% på udbudssted Jelling, 48% på udbudssted Odense. Delvist opfyldt Fortsat indskrevne på læreruddannelsen: 22% på udbudssted Jelling og 18% på udbudssted Fyn. Ikke opfyldt 1.5. Aftagerkontakt Aftagerne er tilfredse med dimittendernes kompetencer indenfor (jf. Strategi 2020): Ikke opgjort (ikke opfyldt) Det er besluttet, at der kun gennemføres aftagerundersøgelse hvert andet år. Aftagerundersøgelsen gennemføres igen i Tværprofessionelt & borgerrettet: 65% tilfredse Borgerinvolvering & policyforståelse: 55% tilfredse Iværksætteri & innovation: 55% tilfredse Teknologi: 55% tilfredse Mål 2: Større relevans og øget gennemsigtighed UCL s uddannelser skal være relevante for samfundet. Det ultimative tegn på relevans er, at aftagerne kan bruge dimittenderne. Derfor har UCL i målepunkt 2.1 en forventning om, at næsten alle dimittender bliver beskæftigede. Denne beskæftigelsesgrad ses som et outcomeperspektiv. For de fleste uddannelser er den offentlige sektor det traditionelle erhvervsfelt. Fremover skal flere af UCL s dimittender i stigende grad fra starten have blikket rettet mod den private sektor. Derfor har UCL som mål i sin Strategi 2020, at 15 % af dimittenderne i 2020 er beskæftigede i private virksomheder, organisationer eller selv har startet virksomhed. Det er målepunkt 2.2. Begge målepunkter har et outcomeperspektiv. Indikator 2.1. Uddannelsernes ledighedsgrad Milepæle 2016 Opfyldelse Resultater UCL s uddannelser har højst 3 procentpoint større ledighed end tilsvarende uddannelser i det øvrige Syddanmark, Nordjylland og Opfyldt Som helhed er UCL s uddannelser 3,9 procentpoint bedre end målsætningen, altså er ledigheden for UCL s dimittender 0,9 procentpoint lavere end for referenceinstitutionerne. Socialrådgiveruddannelsen lever som eneste uddannelse ikke op til målsætningen, men er 0,4 procentpoint under denne. Side 92 af 198 side 2/8

56 Bilag Side 3 af Dimittendernes beskæftigelse i den private sektor Vestsjælland Andelen af dimittender (op til 10 år efter dimission), som er beskæftiget i privat sektor, er i 2016 og 2017 højere end året før. Bemærk, at der endnu ikke findes ledighedstal for administrationsbachelor- og bioanalytikeruddannelsen. Opfyldt 14,71% i 2016 mod 14,58% i Styrelsen for Videregående Uddannelser opgør privat ansættelse for dimittender med 1 års forsinkelse. Således er tallet for denne målrapportering fra 2015 (opgjort i december 2016). Mål 3: bedre sammenhæng og samarbejde UCL har for nyligt påbegyndt etablering af strategiske forankrede samarbejder med universiteter med fælles forskning og udvikling inden for et fagligt kerneområde. Tilsvarende foregår en strategisk konsolidering af samarbejder om større opgaver vedr. efter- og videreuddannelse. Indikator 3.1. Strategisk forankrede forskningssamarbejder med universiteter Milepæle 2016 Opfyldelse Resultater De tre eksisterende samarbejder fortsætter Opfyldt Samarbejdet med SDU inden for hhv. Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) og Naturfagsdidaktik (LSUL) er videreført og vil foregå i en femårig periode. I begge initiativer er der såvel ph.d.-forløb, forskningsprojekter og udviklingssamarbejde. Herudover er der i 2015 påbegyndt et forskningssamarbejde med RUC om dagtilbudspædagogik, som er videreført i Repræsentanter for professionshøjskoleledelsen i UCL er involveret i styregrupper for initiativerne Større samarbejder om efter- og videreuddannelse med andre videregående uddannelser Større efter- og videreuddannelsesinitiativer målt i omsætning: 5,5 mio. kr. Delvist opfyldt Total omsætning i 2016: 4,4 mio. kr. Omsætningen og målopfyldelsen skal ses i lyset af en revideret baseline for 2015 på 3,5 mio. kr. frem for 5,4 mio. kr. Side 93 af 198 side 3/8

57 Bilag Side 4 af 8 Mål 4: Internationalisering UCL skal have en tydeligere international profil og et øget internationalt aktivitetsniveau. Internationalisering rummer et stort læringspotentiale i alle professionsbacheloruddannelserne. Dels forventes det, at udlandsophold giver dybere perspektiver på professionens vidensgrundlag, dels giver udlandsophold en grundlæggende udviklingskompetence nemlig forståelsen for at udfordringer, strategier, løsninger, metoder og så videre kan være anderledes end det velkendte i den danske profession. For så vidt kan målet ses som et delelement i mål 1, bedre kvalitet i uddannelserne. Nogle uddannelser har svært ved at få deres studerende til at tage studieophold i udlandet. For andre går det bedre, men der er for alle et stort udviklingspotentiale. De studerendes internationale udsyn skal styrkes gennem, at de studerende rejser ud i enten praktik eller studieophold i udlandet. UCL skal på det internationale verdenskort og igennem systemudviklingsaktiviteter være en aktiv læringspartner for aftagere uden for Danmark. Indikator 4.1. Udgående mobilitet af studerende Milepæle 2016 Opfyldelse Resultater Vækst i udgående mobilitet i ift er 2 procentpoint for alle uddannelser. Ikke opfyldt Bioanalytiker: -5,3 procentpoint, Ergoterapeut: 12,2 procentpoint, Fysioterapeut: -14,9 procentpoint, Radiograf: 2,0 procentpoint, Sygeplejerske: Odense: -8,0, Svendborg: -10,7 og Vejle: -2,8 procentpoint. Administrationsbachelor: -2,0 procentpoint, Lærer: Jelling: 6,8 og Odense: -7,4 procentpoint. Pædagog: Jelling: 0,5 og Odense: 3,5 procentpoint, Socialrådgiver: 0,9 procentpoint Systemeksport Indtægter ved systemeksport: 2 mio. kr. Ikke opfyldt 2016: Årets resultat viser en omsætning på 1,2 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. fra et projekt med med Jazan University, Saudi Arabien, og 0,7 mio. kr. fra projekter i Vietnam International kompetenceudvikling 4 medarbejdere i internationale ph.d.-forløb eller tilsvarende Opfyldt 4 medarbejdere er eller har været indskrevet som ph.d.-/dr.-studerende ved universiteter i Tyskland og England i Mål 5: Øget social mobilitet Er erstattet med nyt mål vedr. Øget regionalt vidensamarbejde, som vil blive inkluderet i afrapporteringen fra Side 94 af 198 side 4/8

58 Bilag Side 5 af 8 Mål 6: styrket forskning og udviklingsbasering og kapacitetsopbygning Professionshøjskolerne har med forsknings- og udviklingsmidlerne på finansloven og lovrevisionen i 2013 fået forpligtigelse til at varetage forsknings- og udviklingsaktiviteter. Hermed følger også et ansvar for at dokumentere, hvad midlerne anvendes til. Målepunkterne er en del af Danske Professionshøjskolers Vidensregnskab, som udkommer årligt og er en model for at monitorere sektorens resultater inden for forskning og udvikling. UCL skal skabe viden for fremtidens velfærd med udgangspunkt i og med sigte på professionsområdernes udvikling og behov. UCL vil rette et skarpt fokus på oparbejdelse af et forskningsmiljø, som sikrer, at UCL leverer forskning og udvikling direkte i kobling til aktiviteter på praksisfeltet og indirekte gennem den samlede uddannelsesaktivitet. UCL udvikler sine uddannelser og opbygger forskningskapacitet gennem inddragelse af bachelor- og ph.d. studerende i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter. UCL udvikler systematisk sine uddannelser til at være bygget på aktuelt bedste viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet imod. UCL skal i professionsverdenen og i offentligheden være kendt som en attraktiv videnspartner. Indikator 6.1. Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad 6.2. Antal Ph.d.studerende Milepæle 2016 Opfyldelse Resultater 43 personer Delvist opfyldt 39 afsluttede, hvilket svarer til en målopfyldelse på 75% i forhold til baseline. 30 personer Opfyldt 34 ph.d.-studerende Videnskabelige publikationer Antal publikationer: 62 fordelt på Monografier og rapporter Artikler i antologier (bidrag til bøger), bidrag til rapporter og proceedings Artikler i tidsskrifter eller proceeding Opfyldt I alt 76 fordelt på: Monografier og rapporter: 14 Artikler i antologier (bidrag til bøger), bidrag til rapporter og proceedings: 16 Artikler i tidsskrifter eller proceeding: 46 Side 95 af 198 side 5/8

59 Bilag Side 6 af 8 Mål 7: innovation og entreprenørskab UCLs medarbejdere og studerende skal bringe forskningsinformeret og professionsfaglig viden i spil gennem innovative processer for at skabe nye løsninger i velfærdssamfundet. UCL skal være førende, når det drejer sig om koblingen mellem teknologisk innovation og relationel- og kulturel innovation. UCL skal have en stærk profil på innovation og entreprenørskab rettet imod og udviklet sammen med offentlig, privat og civil sektor. Indikator 7.1. Milepæle 2016 Opfyldelse Resultater UCL s dimittender har kompetencer til at indføre konkrete innovative metoder og arbejdsprocesser Procent tilfredse med de studerendes kompetencer indenfor innovation og iværksætteri: 55 Ikke opgjort (ikke opfyldt) Det er besluttet, at der kun gennemføres aftagerundersøgelse hvert andet år. Aftagerundersøgelsen gennemføres igen i Studerende i innovative forløb Vækst i antal tværprofessionelle bachelorprojekter på mindst 10% stigning pr. år i forhold til det forgangne år i hhv og Delvist opfyldt Vedr. vækst i antal tværprofessionelle bachelorprojekter: Området for Pædagogiske og Samfundsfaglige Uddannelser: 212 studerende (her kan antallet af projekter desværre ikke opgøres særskilt) Området for Sundhedsuddannelser: 15 projekter Området for Pædagogiske og Samfundsfaglige Uddannelser i 2016: 100 Området for Sundhedsuddannelser i 2016: 13 Resultaterne fra de to uddannelsesområder varierer forholdsmæssigt i størrelse grundet forskellige definitioner af, hvornår bachelorprojekter er tværprofessionelle. Således dækker det pædagogiske og samfundsfaglige områdes definition bachelorprojekter med tværprofessionelt tema og/eller bachelorgruppe, mens det sundhedsfaglige område opererer med WHO s definition af tværprofessionelt arbejde. Vedr. innovativt forløb: Fra 2015 deltager en hel årgang på tværs af alle uddannelser i et innovativt forløb (tværprofessionelt modul). Innovation på Tværs tværprofessionelt modul blev gennemført i 2016 med deltagelse af en årgang på tværs af alle uddannelser. Vedr. antal deltagere i projekter: Antal deltagere i projekter: 1) Innoevent: 30 % af en årgang deltager. 1) Innoevent: En årgang på tværs af alle uddannelser deltog i løbet af 2016 i Innovation på Tværs. Målopfyldelsen skal ses i sammenhæng med delmålet vedr. innovative forløb. Jf. begrundelse for vurdering af målopfyldelse i 2015 omfatter konceptet Innovation på tværs således, at deltagende studerende løser udfordringer fra eksterne virksomheder i et tværprofessionelt modul. Som sådan er Innoevent-konceptet implementeret direkte i Innovation på tværs. 2) 30 studerende i årets talentforløb inden for koncepterne research based learning og innovationsassistenter 2) Talentforløb: Koncept for Research based learing og innovationsassistenter er udviklet, ligesom der foreligger koncept i form af sommerskole for innovationsassistener. Det er imidlertid besluttet ikke at integrere koncepterne direkte i uddannelsernes studieaktiviteter Opbygning af medarbejdernes kompetencer 30 uddannelsesfaglige medarbejdere har erhvervet kompetencer ift at udvikle og gennemføre tværgående innovative studieforløb Opfyldt 40 medarbejdere indgår i innovative forløb (InnoEvent, MOVE s innovationsprojekter, Vækstlab Fyn projekter og uddannelsernes egne studieaktiviteter). Side 96 af 198 side 6/8

60 Bilag Side 7 af 8 Mål 8: Hensigtsmæssige arbejds- og læringsmiljøer UCL er optaget af at sikre hensigtsmæssige arbejds- og læringsmiljøer, fordi hensigtsmæssige arbejds- og læringsmiljøer er en væsentlig forudsætning for de studerendes læringsudbytte og - potentiale. En særlig indsats er hensigtsmæssig i lyset af de ændringer af arbejdstilrettelæggelsen for uddannelsesfaglige medarbejdere, som er gennemført i lyset af OK13. Personaleomsætningen (målepunkt 8.1), sygefraværet (målepunkt 8.2) og den generelle tilfredshed blandt medarbejderne (målepunkt 8.3) er centrale markører for arbejds- og læringsmiljøernes hensigtsmæssighed. Således vil uhensigtsmæssige arbejds- og læringsmiljøer udmønte sig i stigende sygefravær, (for) høj personaleomsætning og faldende tilfredshed. Ligeledes vil lav medarbejdertilfredshed påvirke de studerendes oplevelse af uddannelsesinstitutionen (målepunkt 8.4) og læringsmiljøerne negativt, fordi lav medarbejdertilfredshed fører til faldende motivation og faldende engagement hos personalet. Indikator 8.1. Medarbejdernes sygefravær 8.2. Personaleomsætning 8.3. Medarbejdertilfredshed 8.4. De studerendes oplevelse af uddannelsesinstitutionen Milepæle 2016 Opfyldelse Resultater Det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder, talt på arbejdsdage (inkl. langtidsfravær og ansatte under det sociale kapitel): 6,25 dage Minimum: 8% Maksimum: 15% Fastlæggelse af undersøgelsesmetode og inden sommer første måling af medarbejdertilfredsheden. Etablering af baseline og målsætning for følgende år. Ikke opfyldt Delvist opfyldt 2016: Ikke opgjort 10,8 fraværsdage 7,5 % 77% positive svar Ikke opfyldt. 66% positive svar. Som beskrevet i forbindelse med indberetningen af måltallene gennemføres medarbejdertilfredshedsundersøgelsen først igen i Side 97 af 198 side 7/8

61 Bilag Side 8 af 8 Tillæg til udviklingskontrakt : Styrket forskning og udviklingsbasering og kapacitetsopbygning De videregående uddannelsesinstitutioner spiller en særlig rolle i samfundet for at få viden ud i alle dele af Danmark ikke mindst i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Derfor er der udarbejdet dette tillæg til udviklingskontrakten i forlængelse af regeringens samlede udspil for vækst og udvikling i hele Danmark af den 23. november 2015, hvor der tegnes en vision for et Danmark i fortsat udvikling. I denne tillægskontrakt sættes mål for Professionshøjskolen Lillebælts arbejde med at øge det regionale vidensamarbejde. Tillægskontrakten indeholder to elementer: 1. En ophævelse af målet om Øget social mobilitet flere talenter i spil. 2. Det nye pligtige mål om Øget regionalt vidensamarbejde. Indikator T.1. Innovationsprojekter målrettet regionens vækst- og velfærdsområder Milepæle 2016 Opfyldelse Resultater Antal innovationsprojekter: Udgangspunkt: : : 2-3 Opfyldt I regi af Vækstlaboratorium Fyn, er gennemført 6 innovationsprojekter som Demola-cases i samarbejde mellem Erhvervsakademiet Lillebælt, Syddansk Universitet og UCL. Det er sket med involvering af virksomheder inden for bl.a. teknologi og sundhed. T.2. Studieprojekter målrettet øget innovation hos aftagere og erhvervsliv Antal studieprojekter med aftagere og erhvervsliv: Udgangspunkt: : :10 Opfyldt Tre studieprojekter gennemført i samarbejde med robotvirksomheden Blue Ocean Robotics til fremme af teknologier og robotter i områderne sundhed, pædagogik og specialområdet. De studerende har bidraget til videreudvikling af teknologiens anvendelse og dermed virksomhedernes muligheder for produktudvikling og markedsføring. T.3. Forskningssamarbejde med regionale partnere Antal forskningsprojekter i samarbejde med kommunale og regionale partnere: Udgangspunkt: : Mindst : Mindst 11. Opfyldt 11 projekter. Side 98 af 198 side 8/8

62 Notat Bilag Side 1 af 5 Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 9. marts 2017 Udarbejdet af BMHJ Journalnummer Dokumentnavn _(1) Dokumentnummer Analyse af ikke opfyldte mål For følgende indikatorer i udviklingskontrakten er målene for UCL og UCL s uddannelser i 2016 ikke opfyldt: 1.2: Studieintensitet opgjort som de studerendes oplevelse af faglig udfordring og mening 1.4: Bedre uddannelsesgennemførelse 1.5: Aftagerkontakt* 4.1: Udgående mobilitet af studerende 4.2: Systemeksport 7.1: UCL s dimittender har kompetencer til at indføre konkrete innovative metoder og arbejdsprocesser* 8.1: Medarbejdernes sygefravær 8.4: De studerendes oplevelse af uddannelsesinstitutionen * Ikke opgjort for Nedenfor følger en kort, uddybende analyse og vurdering af, hvorfor målene ikke er nået, hvilke initiativer UCL har iværksat for at rette op på den manglende målopfyldelse samt UCL s vurdering af om målene kan nås inden for kontraktperioden. 1.2: Studieintensitet opgjort som de studerendes oplevelse af faglig udfordring og mening Målepunktet viser med afsæt i stud_puls undersøgelserne andelen af studerende pr. udbudssted, som angiver at blive fagligt og personligt udfordret indenfor zonen for nærmeste udvikling. Målet for 2016 er, at 85% af de studerende for hvert udbudssted oplever høj studieintensitet. Som samlet gennemsnit for alle uddannelser er målet tilsvarende for På trods af en pæn stigning på to procentpoint, både totalt (83,5%) og individuelt for kategorierne engagement (85%) og udviklingsmuligheder (82%), er ingen af delmålene opfyldt i Side 99 af 198 side 1/5

63 Bilag Side 2 af 5 Tallene dækker over moderate bevægelser på udbudsstedsniveau, hvor tendensen er, at de sundhedsfaglige uddannelser går frem mens de pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser går tilbage. Dermed øges forskellene mellem de to hoveduddannelsesområder. Der findes ingen åbenlyse mønstre i data, som sammenholdt med den øvrige viden om studenterpopulationen kan forklare udviklingen og den manglende målopfyldelse, men det er givet, at målsætningen og den indbyggede progression i måltallene fra år til år har været meget ambitiøs. Den faktiske udvikling i tallene vidner gennem alle årene om en konsekvent og markant positiv udvikling, men tendenslinjen understøtter ikke forventningerne og forhåbningerne til progressionen anno 2014, og selvom måltallet for 2017 fastholder 2016-niveauet, vil målsætningen næppe kunne indfries i kontraktperioden på trods af forventningen om en fortsat positiv udvikling. Der allerede tidligere igangsat en række initiativer, der skal forbedre målopfyldelsen fra Disse indebærer, der indebærer en tydeligere kommunikation af bl.a. krav til uddannelsen samt kontinuerlige samtaler med de studerende gennem studietiden, videreføres. Det er endelig værd at nævne, at de iværksatte initiativer og ændringer på lærer- og administrationsbacheloruddannelsen, der blev omtalt i afrapporteringen vedr. 2015, har udmøntet sig ganske positivt i data for UCL vil indkredse best practice og fastholde sidste års fokus i området på øget brug studiegrupper og af faste undervisere i de første 1½ år. 1.4: Bedre uddannelsesgennemførelse UCL må erkende, at målsætningen om bedre uddannelsesgennemførelse er langt fra at blive indfriet, og at udviklingen i 2016 er gået lidt tilbage i forhold til Resultatet for gennemførelse på normeret tid er således opgjort 53% mod 55% i 2015 og et mål om 65%. Tilsvarende er læreruddannelsen et stykke fra at indfri egne delmål knyttet til gennemførte og fortsat indskrevne, hvor læreruddannelsen i Odense dog opfylder målet på førstnævnte kategori. Hovedforklaringen på den manglende målopfyldelse er, at udviklingen i frafald og gennemførelse har vist sig betydeligt mindre bevægelig på den store bundlinje end forudsat og forventet. Målsætningen om vækst i gennemførelsen på 5% om året er således ikke bare ganske ambitiøs, den tager heller ikke fuldt ud højde for, at der går fire år fra en indsats er defineret og implementeret til den har haft effekt på en hel studiekohorte. Data for 2016 angår eksempelvis studerende med studiestart i efteråret 2012 og foråret 2013, hvorved frafaldet for denne årgang kan være grundlagt væsentligt før udviklingskontrakten blev tiltrådt. Ligeledes påvirkes eksempelvis gennemførelsen på normeret tid på sundhedsuddannelserne i særlig grad af det faktum, at studentergruppen overvejende er kvinder, og en relativt stor del bliver gravide under studiet med studieforlængelse og andre studieforstyrrelser til følge. Afbrydelser af uddannelsesforløbene i længere eller kortere perioder giver Side 100 af 198 side 2/5

64 Bilag Side 3 af 5 vanskeligheder med at finde en sikker tilknytning til uddannelsen både i forhold til studiekammerater og til den faglige progression. Denne problemstilling gør sig ikke i samme omfang gældende på de pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser, hvor der af samme grund jf. afrapporteringen vedr er iværksat en række initiativer. Mens UCL fortsat vurderer, at de iværksatte initiativer til styrkelse af gennemførslen og reduktion af frafaldet vil få substantiel effekt herpå, er der altså ikke på det nuværende datagrundlag basis for antage, at målsætningen vil kunne indfries i kontraktperioden. Der er og vil dog allerede i 2017 blive igangsat nye tiltag. Dels er der udviklet en dag-tildag rapport over studerende, der hænger med 1, 2 eller flere eksamener, som kan medvirke til at sikre, at der i tide bliver taget hånd om planlægning af deres videre uddannelsesforløb. Dels arbejdes der på en analyse af det historiske frafald på uddannelserne, der kan føre til udviklingen af en datamodel, som med stor sandsynlighed kan identificere frafaldstruede og indkredse forslag til handletiltag. 1.5: Aftagerkontakt* I forlængelse af aftagerundersøgelsen i 2015 blev det besluttet, at aftagerundersøgelserne fremadrettet gennemføres hvert andet år frem for hvert år. Undersøgelsen i 2015 blev gennemført med meget positive resultater, som ikke gav anledning til yderligere undersøgelser, ligesom det blev vurderet, at udbyttet ved at gennemføre undersøgelsen hvert år ikke ville stå mål med ressourceforbruget. Indikator 1.5 er altså ikke opgjort i 2016, hvorved målet principielt ikke er opfyldt. UCL har dog ingen grund til at tro, at målsætningen for kontraktperioden ikke skulle kunne opfyldes. 4.1: Udgående mobilitet Målet i udviklingskontrakten om en vækst på 2% i den udgående mobilitet i forhold til året før er ikke opfyldt i Resultatet på 13,0% vidner dog om en marginal fremgang på 0,4 %, set i forhold til Resultatet dækker over store bevægelser (+/- 14 procentpoint) på uddannelses- og udbudsstedsniveau, som ikke kan begrundes i fælles årsager. Nogle uddannelser kommer således fra et meget højt niveau, andre kæmper med forhindringer i aktuelle studieordninger og enkelte har endnu ikke opbygget et institutionaliseret udvekslingstilbud. Som med indsatsen til styrkelse af uddannelsesgennemførelsen tager det samtidig tid at høste effekten af en strategisk indsats, når måleenheden er seneste dimitterede studieårgang. I 2016 og 2017 er indsatsen for at indgå få, men stærke strategiske partnerskabsaftaler med centrale partnerinstitutioner blevet intensiveret, og mobilitetsvinduer er under udvikling på alle uddannelser, især ift. udgående mobilitet. Side 101 af 198 side 3/5

65 Bilag Side 4 af 5 Primo 2017 er alle UCL s uddannelser i Odense flyttet i fælles campus, og der arbejdes på at fremme et internationalt studiemiljø på campus. Et internationalt studiemiljø, også med flere internationale studerende samlet på en campus i Odense, vil skabe en større bevidsthed omkring internationalisering, og dette forventes at få en positivt afsmittende effekt på den udgående mobilitet. Med disse initiativer er det fortsat forventningen, at målopfyldelsen forbedres og opfyldes i kontraktperiodens sidste år. 4.2: Systemeksport Årets resultat viser en omsætning på 1,2 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. fra et projekt med Jazan University, Saudi Arabien, og 0,7 mio. kr. fra projekter i Vietnam. Resultatet er 0,8 mio. kr. fra målsætningen på 2,0 mio. kr. UCL har ved udgangen af 2016 besluttet at nedprioritere systemeksportindsatsen. Ikke så meget som følge af den faldende omsætning, men snarere som udtryk for, at det økonomiske udbytte af indsatsen ikke står mål med det betydelige investeringsbehov, arbejdet med systemeksport kræver. Målsætningen ventes med andre ord ikke at kunne indfries i kontraktperioden. 7.1: UCL s dimittender har kompetencer til at indføre konkrete innovative metoder og arbejdsprocesser* I forlængelse af dimittendundersøgelsen i 2015 blev det besluttet, at dimittendundersøgelserne fremadrettet gennemføres hvert andet år frem for hvert år. Undersøgelsen i 2015 blev gennemført med meget positive resultater, som ikke gav anledning til yderligere undersøgelser, ligesom det blev vurderet, at udbyttet ved at gennemføre undersøgelsen hvert år ikke ville stå mål med ressourceforbruget. Indikator 7.1 er altså ikke opgjort i 2016, hvorved målet principielt ikke er opfyldt. UCL har dog ingen grund til at tro, at målsætningen for kontraktperioden ikke skulle kunne opfyldes. 8.1.: Medarbejdernes sygefravær I behandlingen af fraværsstatistikken for 2014 konkluderede Hovedarbejdsmiljøudvalget og UCL s strategiske ledelse, at stigningen (fra 7,9 dage i 2013 til 10,3 dage i 2014) skyldtes en stigning i langtidsfraværet samt en ændret praksis for sygemelding, der bedre opfangede registreringerne. Den ændrede praksis var en væsentlig årsag til, at UCL i afrapporteringen vedr. 2015, hvor fraværet blev opgjort til 9,9 fraværsdage pr. medarbejder, konkluderede, at målsætningen til trods for en række iværksatte initiativer næppe ville kunne indfries i kontraktperioden. Side 102 af 198 side 4/5

66 Bilag Side 5 af 5 Vurderingen i dag er den samme ikke mindst i lyset af, at fraværet for 2016 er steget til 10,8 dage, væsentligt fra målsætningen på 6,25 dage. Det er fortsat forventningen, at de iværksatte initiativer til reduktion af langtidsfraværet ( ) og korttidsfraværet (2016) vil slå positivt igennem i fraværsstatistikken for 2017, men det vil næppe være muligt at indhente effekten fra omlægningen af registreringspraksis i : De studerendes oplevelse af uddannelsesinstitutionen Resultatet af de studerende oplevelse af uddannelsesinstitutionen for 2016 er 66%, hvilket er det samme som året før. I forhold til det skærpede måltal på 77% er målet imidlertid ikke opfyldt, ligesom målafstanden er vokset med 3 procentpoint. Det er fortsat sociale aktiviteter (19%), studieressourcer (36%), information (53%) og til dels faciliteter (62%), som trækker resultatet ned, mens der i det store hele er tilfredshed med bibliotek (86%), studieadministration (76%), studiemiljø og kultur (86%) samt studievejledning (74%) Efter at have dykket dybere i de kategorier, hvor scorerne halter mest (sociale aktiviteter og studieressourcer) er det den generelle tilbagemelding fra uddannelsernes dialog med de studerende, at bedømmelsen måske nok er lav, men at betydningen eller værdien af eksempelvis sociale aktiviteter ikke vægtes højt i det daglige. Hvad angår konkrete indsatser har UCL siden 2015 arbejdet på at styrke kommunikationen med de studerende og høster da også her en stabil fremgang i tallene. Som led i udmøntningen af det strategiske koncept for fremragende uddannelse vil en række af de øvrige udfordringer blive adresseret. Det gælder bl.a. i forbindelse med udvikling og implementering af innovative didaktiske metoder og modeller, øget studenterinddragelse og studenters ejerskab til læring. Herudover er det endelig forventningen, at indflytningen på campus i Odense her vil påvirke bedømmelsen af blandt andet sociale aktiviteter og studieressourcer i positiv retning. I sidste ende vurderes målsætningen dog ikke at kunne indfries i kontraktperioden. Side 103 af 198 side 5/5

67 Notat Bilag Side 1 af 4 Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 9. marts 2017 Udarbejdet af BMHJ Journalnummer Dokumentnavn _(1) Dokumentnummer Analyse af delvist opfyldte mål For følgende indikatorer i udviklingskontrakten er målene for UCL og UCL s uddannelser i 2016 delvist opfyldt: 1.1: Øget studieintensitet i form af måling af antal timer, de studerende anvender på deres studie 3.2: Større samarbejder om efter- og videreuddannelse med andre videregående uddannelser 6.1: Antal FoU-aktive medarbejdere med ph.d.-grad 7.2: Studerende i innovative forløb 8.2: Personaleomsætning Nedenfor følger en kort, uddybende analyse og vurdering af, hvorfor målene ikke er nået, hvilke initiativer UCL har iværksat for at rette op på den manglende målopfyldelse samt UCL s vurdering af om målene kan nås inden for kontraktperioden. 1.1: Øget studieintensitet i form af måling af antal timer, de studerende anvender på deres studie De studerende på UCL s grunduddannelser angav i 2016 en gennemsnitlig arbejdstid på 38,3 timer pr. uge, hvilket svarer til en betragtelig stigning på 0,7 time pr. uge i forhold til 2015 (baseline). Resultatet er kun 0,2 time pr. uge fra målsætningen på 38,5 timer pr. uge. Tallene dækker over stor variation på tværs af UCL s uddannelsesudbudssteder. Fra 28,8 timer pr. uge på administrationsbacheloruddannelsen til 46,1 timer pr. uge på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Det er tydeligt, at den gennemsnitlige arbejdstid er højere på uddannelserne i det sundhedsfaglige område end på området for pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser. Arbejdet med studieintensitet indgår som et centralt element i UCL s strategiske indsatser og det er et ufravigeligt mål, at flere studerende leverer en indsats svarende til et fuldtidsstudium, fordi øget studieintensitet fører til klare uddannelsesgevinster i form af øget gennemførelse og mere professionskompetente studerende. Side 104 af 198 side 1/4

68 Bilag Side 2 af 4 I efteråret 2016 blev det besluttet, at der over de næste tre år skal igangsættes en række fælles tværgående og uddannelsesspecifikke indsatser til højnelse af studieintensiteten i alle professionsbacheloruddannelser. Tiltagene bygger videre en række særlige initiativer, som i løbet af 2016 er gennemført på administrationsbacheloruddannelsen og læreruddannelsen i Jelling. Indsatserne er strukturet under følgende fire overskrifter: 1. Gode studievaner etableres tidligt i uddannelsen 2. Tydlige rammesætning af studieaktiviteterne via brug af studieaktivitetsmodellen 3. Udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer der styrker feedback til studerende 4. Systematisk monitorering af studieintensitet mhp at sikre viden til udvikling af uddannelseskvalitet Der vil i sagens natur gå et stykke tid inden indsatserne har haft effekt på en hel studiekohorte, men det er forventningen at den aktuelle opmærksomhed på de studerende arbejdstid i sig selv vil sætte sig positivt til udtryk i tallene, hvorfor UCL fortsat forventer at kunne opfylde målsætningen for kontraktperioden. 3.2: Større samarbejder om efter- og videreuddannelse med andre videregående uddannelser Resultatet af større samarbejder om efter- og videreuddannelse med andre videregående uddannelser målt i omsætning var 4,4 mio. kr. i 2016 mod et mål på 5,5 mio. kr. Hovedårsagen til den manglende målopfyldelse er reelt, at UCL har indberettet fejlagtige tal i opgørelsen af baseline for 2015, hvor den realiserede omsætning var 2 mio. kr. mindre end oprindeligt opgjort. I lyset af en baseline på 3,5 mio. kr. er årets resultat på 4,4 mio. kr. således ikke alene tilfredsstillende, men også udtryk for øget aktivitet i et ellers vigende marked for efter- og videreuddannelse. UCL anerkender ansvaret for den fejlagtige indberetning for 2015, men vurderer, at målet i lyset af de realiserede tal er delvist opfyldt. I forlængelse af fejlen og den aktuelle markedssituation ønskes målsætningen for 2017 ændret til fastholdelse af det eksisterende aktivitetsniveau. UCL er således optaget af at konsolidere indtægtsgrundlaget og indtægtsandelen på efter- og videreuddannelsesrådet og prioriterer samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner herom. Af samme grund forventer UCL på det reviderede grundlag at kunne indfri målsætningen i kontraktperioden. 6.1: Antal FoU-aktive medarbejdere med ph.d.-grad Antallet af medarbejdere med ph.d.-grad er faldet fra 40 i 2015 til 39 i 2016, hvilket er fire færre end målsætningen på 43 studerende. Til gengæld er antallet af ph.d.- studerende (indikator 6.2) på i alt 34 i 2016 tilsvarende højere end målsætningen på 30. Side 105 af 198 side 2/4

69 Bilag Side 3 af 4 På trods af, at tallene også dækker over en mindre til- og afgang af medarbejdere, som har påbegyndt eller afsluttet ph.d.-forløb, giver sammenhængen mellem udviklingen i indikator 6.1 og 6.2 netop forklaringen på den manglende målopfyldelse. Således er flere ph.d.-studerende af strukturelle, faglige og personlige årsager blevet forsinket i færdiggørelsen af deres forskeruddannelse. UCL har ikke tidligere taget højde for denne type af forsinkelser i forskningsuddannelsen, som er særligt udtalte på humanistiske fagområder. Fra 2017 har UCL sat ekstra fokus på initiativer for at undgå lignende forsinkelser. Dels ved at forankre et ansvar ved en forskningschef i hvert område, dels ved at nedsætte et forskningssekretariat, der bl.a. skal styrke den administrative og strategiske understøttelse af ph.d.-området, hvorfor institutionen fortsat forventer at kunne opfylde målsætningen for kontraktperioden. 7.2: Studerende i innovative forløb Indikatoren Studerende i innovative forløb er sammensat af fire enkeltstående målepunkter og delmål, som imidlertid ikke har vist sig helt uproblematiske at håndtere i praksis, da de baserer sig på koncepter, som først er blevet endeligt udviklet og tilpasset i forlængelse af udviklingskontraktens indgåelse. Det drejer sig om: Studenterdeltagelse i innovativt forløb (tværprofessionelt modul) Studenterdeltagelse i Innoevent Studenterdeltagelse i talentforløb inden for koncepterne research based learning og innovationsassistenter Vækst i antal tværprofessionelle bachelorprojekter Hvad angår studenterdeltagelse i innovativt forløb, så har UCL opfyldt delmålet om, at en hel studenterårgang på tværs af alle uddannelser fra 2015 deltager i et tværprofessionelt modul i form af Innovation på Tværs (IPT). IPT er et tre ugers forløb, som alle studerende i UCL gennemfører i løbet af deres studietid. Modulet er tilrettelagt med samarbejdspartnere fra praksis, virksomheder og andre, der har formuleret udfordringer, som studerende skal udvikle løsninger på gennem en innovationsproces. I løbet af de tre uger arbejder de studerende med idégenerering, brugerundersøgelser, udvikling og afprøvning af idéerne, prototyper eller koncepter samt præsentationsteknikker. Kun 16 studerende fra UCL deltog i Innoevent i 2016, men som det ligeledes blev anført i afrapporteringen på udviklingskontrakten vedr har det på grund af eksterne forhold, UCL ikke har haft indflydelse på ikke været muligt at udvide rammer for Innoevent som oprindeligt anslået. Derimod er konceptet reelt fuldt integreret i UCL s tværprofessionelle modul, Innovation på Tværs, hvor en hel studenterårgang som omtalt deltager og løser udfordringer fra eksterne virksomheder, og af samme grund betragtes dette delmål ligeledes som opfyldt. Delmålet vedr. Studenterdeltagelse i talentforløb inden for koncepterne research based learning og innovationsassistenter er ikke opfyldt. Koncepter for begge delprojekter er Side 106 af 198 side 3/4

70 Bilag Side 4 af 4 udviklet, men det er imidlertid besluttet ikke at integrere koncepterne direkte i uddannelsernes studieaktiviteter. UCL planlægger ikke at iværksætte indsatser for at rette op på den manglende målopfyldelse og forventer følgelig ikke at kunne indfri delmålet inden for kontraktperioden. Det sidste delmål, der knytter sig til Vækst i antal tværprofessionelle bachelorprojekter vurderes opfyldt til trods for, at der på området for pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser vedr. administrationsbachelor- og socialrådgiveruddannelsen ikke på opgørelsestidspunktet har kunnet skelnes mellem antal projekter og antal studerende. Principielt vil antallet af studerende give det mest retvisende og relevante billede af udviklingen, men da indikatoren alene omtaler antallet af projekter, vil UCL for afrapporteringen vedr sikre, at sidstnævnte måleenhed kan følges og opgøres på alle uddannelser. 8.2: Personaleomsætning Personaleomsætningen var i ,5% i forhold til målsætningen om et minimum på 8% og et maksimum på 15%. UCL har ikke haft lejlighed til at gennemføre en nærmere analyse af tallene, herunder om faldet i udskiftningen af personalet baserer sig på klare eller mere diffuse underliggende årsager. Målsætningen afspejler som bekendt, at personaleomsætningen ideelt set skal have et omfang, som på én gang kan sikre strategisk fornyelse og fastholdelse af nødvendige kompetencer. En meget høj personaleomsætning er således problematisk, da det kan være et tegn på dårligt arbejdsmiljø og potentielt indebærer tab af viden. Omvendt kan en meget lav personaleomsætning på samme måde konstituere en barriere for udvikling af organisationen. I det konkrete tilfælde skal opbremsningen i personaleomsætningen i 2016 ses i lyset af, at de tilsvarende tal for årene 2014 og 2015 har været i den høje ende af målintervallet. Der synes med andre ord ikke at være grund til at frygte for udviklings- og fornyelseskapaciteten blandt medarbejderne, og derfor iværksættes ingen selvstændige initiativer til imødekommelse af den delvise målopfyldelse, idet målsætningen fortsat forventes at kunne opfyldes i kontraktperioden. Side 107 af 198 side 4/4

71 Fravær ved University College Lillebælt 2016 Tabel 1: Oversigt over alt fravær, korttids-, mellemlangt fravær, langtidsfravær og delvist fravær for UCL 2016 fordelt på enheder og opgjort efter organisationsstrukturen Enhed Al fravær 2016 Al fravær 2015 Al arb.dsrelateret fravær 1 Al kortidsfravær 2 Al mellemlangt fravær 3 Al langtidsfravær 4 Al delvist fravær 5 Administrationsbacheloruddannelsen 1 7,2 6 9,5 7,2 2,6 2,5 1,5 0,6 Bibliotek 8,8 10,0 7,2 5,1 2,0 1,2 0,2 Bioanalytikeruddannelsen 27,6 6,4 27,6 3,3 4,0 17,1 2,4 CFU 9,6 10,0 9,6 3,0 1,6 4,1 0,2 Professionshøjskoleledelsen 15,8 2,0 15,8 0,0 0,0 15,8 0,0 Elever 29,0 11,2 29,0 8,2 4,2 14,3 0,7 Ergoterapeutuddannelsen 16,5 4,4 16,5 2,2 0,7 12,9 0,2 Forskning og Udvikling 12,2 7,7 12,2 3,4 5,1 2,6 0,5 Fysioterapeutuddannelsen 3,5 3,7 3,5 2,5 0,4 0,0 0,1 Fælles - KomU 1,2 21,7 1,2 1,2 0,0 0,0 0,0 Fælles - Læreruddannelsen 5,0 0,2 5,0 0,0 0,0 5,0 0,0 Fælles - Sundhedsuddannelserne 0,6 7,2 0,6 0,2 0,4 0,0 0,0 HR og Kommunikation 7,9 7,1 5,4 4,8 0,0 2,6 0,1 IT 9,7 10,7 4,8 3,1 2,5 3,9 0,0 Kantine 2,0 6,9 2,0 0,5 1,3 0,0 0,0 Ledelsesakademiet 4,4 3,0 4,4 0,8 1,1 2,5 0,0 Ledelsessekretariatet 3,7 5,9 3,7 2,4 0,4 0,0 0,1 Læreruddannelsen - Fyn 8,1 9,2 8,1 1,9 2,3 3,8 0,0 Læreruddannelsen - Jelling 10,0 19,1 10,0 1,2 2,1 6,7 0,0 Pædagoguddannelsen - Fyn 9,8 15,1 9,8 2,4 4,5 2,2 0,2 Pædagoguddannelsen - Jelling 18,5 6,4 18,5 2,1 1,4 14,8 0,1 Radiografuddannelsen 5,4 4,1 5,4 3,7 0,3 0,0 0,0 Socialrådgiveruddannelsen 16,5 20,9 16,5 2,8 1,9 11,3 0,2 Studieadministrationen 8,6 9,2 8,6 3,7 2,2 2,1 0,1 Studieadministrationen KomU 34,3 19,1 34,3 4,6 4,0 23,0 1,6 Sygeplejerskeuddannelsen Odense 17,0 9,2 13,5 3,6 2,0 11,3 0,1 Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg 19,9 10,1 19,9 2,3 1,1 16,0 0,2 Sygeplejerskeuddannelsen Vejle 4,3 5,6 4,3 2,0 2,2 0,0 0,0 Teknik og Bygninger 6,3 6,9 6,3 2,2 2,0 2,0 0,0 Tværgående Uddannelsesudvikling 2,0 2,7 2,0 1,7 0,3 0,0 0,1 Videreuddannelsen 8,1 6,8 8,1 0,9 0,9 6,0 0,0 Økonomi og Personale 13,1 14,2 11,2 3,8 2,5 6,2 0,2 Gennemsnit for UCL 10,8 9,9 10,4 2,6 1,7 5,9 0,2

72 1 Arbejdsrelateret fravær er al fravær, fratrukket fravær, som lederen kan dokumentere skyldes 1) Fysiske skader der er pådraget i fritiden, 2) Planlagte operationer, 3) 56 Kronisk sygdom og 4) Kritisk sygdom defineret som kræft, tilfælde af blodpropper, hjerneblødning og hjertestop. 2 Korttidsfravær er 1-3 dage 3 Mellemlangt fravær er 4-14 dage 4 Langt fravær er 15 dage og derover 5 Delvist fravær er al aftalt fravær, der er mindre end en dag. 6 Alle tal er opgjort som antal fraværsdage pr. medarbejder Medarbejdere der er talt med under hver kategori i oversigten: Administrationsbacheloruddannelsen - Uddannelsesleder, adjunkter, lektorer og studiekoordinatorer. Biblioteket - Bibliotekschef, bibliotekarer og biblioteksassistenter. Bioanalytikeruddannelsen - Lektorer og adjunkter. Bygning - Teknisk chef, campussekretær, bygningskonstruktører, pedeller og servicemedarbejdere. CFU - CFU-chef, serviceassistenter, bibliotekarer, pædagogiske konsulenter, specialarbejdere, ledelsessekretærer, biblioteksassistenter og chefkonsulent. Elever - Kontorelever, IT-supportelever, datateknikelever og ejendomsserviceassistentelev. Ergoterapeutuddannelsen - Uddannelseschef, adjunkter, lektorer og lærer. Fysioterapeutuddannelsen - Uddannelseschef, adjunkter og lektorer. F&U - Docenter, lektorer, adjunkter, seminarielektorer, programledere, projektmedarbejdere, sekretærer og ledelseskonsulenter. HR & Kommunikation - HR & Kommunikationschef, webredaktører, HR-konsulenter og kommunikationskonsulenter. IT - IT-chef, IT-supportmedarbejdere, IT-konsulenter, IT-driftsmedarbejdere og fuldmægtige.

73 Kantinen - Kantineledere og kantinemedhjælpere KomU - Adjunkter, seminarielektorer, konsulenter, AC-medarbejdere, kursusleder, ledelsessekretærer og uddannelseskonsulenter. KomU Fælles - Chefkonsulenter og ledelsessekretærer. Ledelsesakademiet - Akademichef, lektorer, konsulenter, ledelseskonsulenter, adjunkter og chefkonsulenter. Ledelsessekretariatet - Sekretariatschef, direktionskonsulenter og chefkonsulenter. Læreruddannelsen Fyn -Uddannelsesleder, adjunkter, lektorer, seminarielektorer, og ledelsessekretærer. Læreruddannelsen Fælles - Uddannelseschefer og ledelseskonsulenter. Læreruddannelsen Jelling - Uddannelsesleder, adjunkter, lektorer, seminarielektorer. Professionshøjskoleledelsen - Rektor, Pro-rektor, forskningschef og vicedirektører Pædagoguddannelsen Jelling - Uddannelsesleder, adjunkter, lektorer, seminarielektorer og seminarieoverlærer. Pædagoguddannelsen Odense - Uddannelsesleder, adjunkter, lektorer, seminarielektorer, seminarieoverlærer og studiekoordinatorer. Radiografuddannelsen - Uddannelseschef for bioanalytiker- og radiografuddannelsen, adjunkter, lektorer og specialkonsulenter. Socialrådgiveruddannelsen - Uddannelsesleder, adjunkter, studiekoordinatorer, lektorer, koordinatorer, undervisere. Sund fælles - Docent, chefkonsulent, centerleder, videnskabelig medarbejder, adjunkt og funktionsleder. Sygeplejerskeuddannelsen Odense - Uddannelseschef, adjunkter, lektorer og sygeplejelærer.

74 Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg - Uddannelseschef, adjunkter, lektorer og sygeplejelærer. Sygeplejerskeuddannelsen Vejle - Uddannelseschef, adjunkter, lektorer og serviceassistenter. Studieadministrationen - Studieadministrationschef, faglige ledere, studieadministrative medarbejdere og studievejledere. Studieadministrationen KomU - Områdeleder, studieadministrative medarbejdere, serviceassistenter og kursussekretærer. Tværgående uddannelsesudvikling - Adjunkter, lektorer, specialkonsulenter, chefkonsulenter og innovationschef. Økonomi & Personale - Økonomi- og Personalechef, teamledere, løn- og personalemedarbejdere, økonomimedarbejdere, controllere, indkøbsassistenter og indkøbskoordinatorer.

75 Notat Afdeling/enhed IT, HR og Kommunikation Vejle Oprettelsesdato 07-mar-2017 Udarbejdet af lesa Dokumentnavn Kønsopdelt lønstatistik 2016 Dokumentnummer Kønsopdelt lønstatistik i University College Lillebælt (4. kvartal kvartal 2016) 1. Alders- og kønsfordeling 1.1 Aldersfordeling (procentvis) Af figurerne ses marginale ændringer i den indbyrdes fordeling af grupperne over tid ( ). Andelen af gruppen år er steget marginalt, mens de øvrige gruppers andele er uændret eller faldet. 4. kvartal kvartal kvartal 2014 side 1/5

76 1.2 Alders- og kønsfordeling (nominelt) For de fleste grupper er der ikke sket væsentlige ændringer i kønsfordelingen i de enkelte aldersintervaller, dog ses et stigende antal kvindelige medarbejder i aldersintervallet år, men faldende eller uændrede antal medarbejdere i de øvrige intervaller. 4. kvartal kvartal kvartal 2014 side 2/5

77 1.3 Kønsfordeling (procentvis og nominelt) Ved den procentvise fordeling mellem kvinder og mænd, ses en svag faldende andel af mandelige medarbejdere i perioden Nominelt set er der 16 færre medarbejdere i 2016 end i Dette fald skyldes et fald på 18 mandlige medarbejdere og en stigning på 2 kvindelige medarbejdere. 4. kvartal kvartal kvartal 4. kvartal kvartal kvartal 2014 Køn Antal ansatte Årsværk Antal ansatte Årsværk Antal ansatte Årsværk Mænd , , ,6 Kvinder , , ,2 Begge , , ,9 2. Gennemsnitsløn fordelt på alder og køn For såvel mandlige som kvindelige medarbejdere tegner der sig en tendens til uændret lønniveau i aldersgruppen år, og en svag stigende tendens for aldersgruppen år. For aldersgruppen over 59 år, ses en faldende gennemsnitsløn for de mandlige medarbejdere, men en stigende gennemsnitsløn for de kvindelige medarbejdere. 4. kvartal 2016 side 3/5

78 4. kvartal kvartal Kønsopdelt gennemsnitsløn fordelt på personalekategorier Et indeks på 100 betyder samme lønniveau mellem kønnene, et indeks over 100 betyder, at kvinder i denne gruppe har højere gennemsnitsløn end mænd, og så fremdeles. Bemærk - at der kun vises beregning for de grupper, hvor der er ansatte af begge køn. Det samlede vægtede indeks har i et ligelønsperspektiv udviklet sig positivt fra 2014 til 2015, men negativt i årerne 2015 til dog med indbyrdes forskelle i de enkelte medarbejdergrupper. Det ideelle indekstal vil være 100. Hvor der ses, at kvindelige bibliotekarer i 2014 havde en højere gennemsnitløn end mandlige bibliotekarer, er dette i 2016 vendt til, at kvindelige bibliotekarers gennemsnitsløn er lavere end mændenes. Samme tendens ses for tjenestemænd (0127). Modsat tendens ses for IT-medarbejdere (0239), ledere og lærere (0287) og tjenestemandslignende (0211). For de øvrige grupper, går tendensen mod udjævning af lønforskelle kønnene imellem. side 4/5

79 Indeksreference: mænd= kvt kvt kvt Bibliotekarer (0038) IT-medarbejdere /0239) Jurister/økonomer (0046) Konsulenter (0117) Kontorfunktionærer (0240) Ledere og lærere (0286) Ledere og lærere (0287) Lærere overensk.(0173) Lærere tjmd. (0153) Magistre (0049) Tjenestemandslignende (0211) Tjenestemænd (0127) Tjenestemænd (0201) Læreruddannede (0065) 142 Lærlinge og elever (0172) 118 Særligt aflønnede (0093) Vægtet indeks side 5/5

80 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Politik for ansættelse, fastholdelse og fratrædelse HSU 16.marts 2016 (revideret 13. juni 2017)

81 Indhold 1. Indledning Ansættelsespolitik Formål Rekruttering Ansættelse Elever Introduktion af nye medarbejdere Fastholdelsespolitik Fratrædelsespolitik Formål Fratrædelse efter eget ønske (ansøgt) Afskedigelse begrundet i institutionens forhold (uansøgt) Drøftelse i samarbejdsudvalget Høringsfase om alternative løsningsmuligheder (afværgeforanstaltninger) Udmønte alternative løsninger (afværgeforanstaltninger) Konkret udvælgelse Partshøringsfase Endelig afskedigelse Fratrædelse Opsigelse begrundet i den ansattes forhold (uansøgt) Generelt om afskedigelse Udtalelse Kriterier ved udvælgelse af medarbejdere til afskedigelse Kriterier til brug ved afskedigelse begrundet i institutionens forhold... 9

82 1. Indledning Ansættelses- og fratrædelsespolitikken er en del af University College Lillebælts (UCL) overordnede personale- og ledelsespolitik og bygger på institutionens værdier: Vi bygger på viden Vi er nysgerrige Vi samarbejder Det overordnede formål med politikken er at formalisere UCL s holdninger til hvorledes de forskellige faser i et ansættelsesforhold håndteres. Der er til nærværende politik knyttet en række administrative vejledninger som udfolder indholdet i politikken til brug i konkrete situationer. De mest anvendte er: Retningslinjer for rekruttering: (Afventer tilretning ift. den reviderede politik) Retningslinjer for interne kombinationsstillinger i UCL: pdf Guide til ledere i håndtering af afskedigelser: (Afventer tilretning ift. den reviderede politik) %20afskedigelse.pdf Pjece til dig der er opsagt på grund af UCL s forhold: (Afventer tilretning ift. den reviderede politik) Listen er ikke udtømmende. Ved siden af politikker og retningslinjer gælder en række love, cirkulærer mv. som UCL naturligvis skal efterleve. 2. Ansættelsespolitik Ansættelsespolitikken er et udtryk for UCL s holdninger i forbindelse med håndtering af de elementer der indgår i en medarbejders ansættelse. 2.1 Formål Formålet med denne del af politikken er at sikre UCL til stadighed kan tiltrække og ansætte kvalificerede medarbejdere med relevante, faglige og personlige kompetencer som specifikt kan bidrage til UCL s overordnede mål, vision og strategier og den enkelte afdelings mål og visioner sikre særlig opmærksomhed på den første tid for en ansat, da denne anses for at være særlig vigtig i forhold til trivsel, udvikling og fastholdelse

83 sikre mangfoldighed i personalesammensætningen, således at UCL har medarbejdere af begge køn og som afspejler den etniske befolkningssammensætning i det danske samfund sikre UCL s sociale medansvar afspejles i viljen til at søge beskæftigelsesmuligheder for særligt udsatte grupper. 2.2 Rekruttering Behovet for at rekruttere en ny medarbejder vil altid give anledning til, at ledere med ansættelseskompetence, overvejer og vurderer, hvilke profiler, der er behov for i afdelingen og om organisationsstrukturen er den rigtige. UCL forpligter sig til at ansætte og uddanne et passende antal elever og praktikanter. I UCL gennemføres der professionelle og ordentlige rekrutteringsforløb, hvor målet er at tiltrække flest mulige kvalificerede og motiverede kandidater, så der sikres et bredt ansøgerfelt. Dette gøres i samarbejde med medarbejdersiden. Ansøgere, der er ansat i UCL, skal indkaldes til samtale, hvis de opfylder de formelle krav til stillingen. Alle faste stillinger skal opslås. I UCL opslås alle faste stillinger eksternt. Dette princip kan fraviges i særlige tilfælde, fx ved ønske om intern rekruttering eller ved mange afskedigelser begrundet i besparelser. Ved vikariater og lignende som ikke, jf. reglerne, skal opslås, henstilles det at lederen sender forespørgsel om mulige kandidater til chefkolleger, inden der ansættes. Læs mere i Retningslinjer for rekruttering Link i afsnit Ansættelse I UCL sker ansættelsen som udgangspunkt med en prøvetid på 3 måneder. Fravigelse kan ske, såfremt medarbejderen har været ansat i en sammenlignelig stilling i UCL i minimum 6 måneder. Ved internt stillingsskift til en avancementsstilling kan prøvetid indgå i de nye ansættelsesvilkår, såfremt der samtidig bevilges orlov i den hidtidige stilling. Det tilstræbes, at den der ansættes er bekendt med de fremtidige ansættelsesvilkår inden denne evt. skal opsige sin stilling hos en anden arbejdsgiver. Ansættelse i UCL sker som udgangspunkt med ét primært ansættelsessted (afdeling), som dog kan have flere adresser. Dette princip kan fraviges ved ansættelse i en kombinationsstilling. Læs mere i Retningslinjer for interne kombinationsstillinger i UCL Link i afsnit 1. UCL tilstræber mest mulig digital kommunikation i forbindelse med ansættelsen, fx via E- boks Elever UCL ønsker at deltage aktivt i uddannelse af elever på det teknisk, administrative område. Med henblik på at hjælpe en elev godt videre efter endt elevtid, tilbydes vedkommende ansættelse i 3 hele kalendermåneder på minimum 30 timer pr. uge.

84 2.4 Introduktion af nye medarbejdere UCL ønsker at alle nye medarbejdere hurtigt finder sig til rette på arbejdspladsen, i forhold til opgaver, relationer og praktiske forhold. Det tilstræbes, at der foreligger en plan for den første tid, som omhandler introduktion til opgaver, organisation mv. UCL afholder jævnligt introduktionskurser mv. for nyansatte medarbejdere. Form, indhold og tidspunkt kan ses på mit.ucl.dk. Deltagelse heri skal prioriteres i forbindelse med afdelingens planlægning. 3. Fastholdelsespolitik Fastholdelsespolitikken er et udtryk for UCL s holdninger til at fastholde medarbejdere. Formålet med denne del af politikken er at: sikre at tilrettelæggelsen af arbejdet tager mest muligt hensyn til den enkeltes arbejdsog livssituation (karriereønsker, familiesituation, sygdom, alder mv.) UCL ønsker at fastholde medarbejdere, der bidrager til at nå UCL s mål. UCL ønsker at gøre en særlig indsats for at fastholde medarbejdere der af den ene eller anden grund har brug for særlig støtte og hensyntagen. Formålet er at skabe en rummelighed i arbejdsforholdene tilpasset den enkelte medarbejders særlige behov, således at der opnås balance mellem arbejdsliv og privatliv. Indsatserne skal dog afpasses den driftsmæssige situation og lokale forhold. Derudover understøttes indsatsen af de relevante politikker, strategier mv. der er aftalt i UCL: Seniorpolitik, kompetencestrategier og sygefraværspolitik. 4. Fratrædelsespolitik Fratrædelsespolitikken er et udtryk for UCL s holdninger i forbindelse med en medarbejders afsked - ansøgt som uansøgt. Det er et grundlæggende hensyn, at UCL skal være i stand til at løse sine opgaver på en kvalificeret måde. 4.1 Formål Formålet med denne del af politikken er at, opnå gennemskuelighed og genkendelighed for både leder og medarbejder i håndteringen af processen omkring ansøgt og uansøgt afsked sikre værdige afskedigelsesprocesser for alle parter, inklusiv de tilbageblevne kolleger og at processen er præget af ordentlighed fra start til slut sikre inddragelse af medarbejdere i beslutninger om organisationsændringer mv. sikre at omplacering overvejes som alternativ til afskedigelse sikre afskedigelse af medarbejdere, når det ikke kan undgås, sker på et sagligt grundlag uden vilkårlighed og forskelsbehandling.

85 4.2 Fratrædelse efter eget ønske (ansøgt) UCL ønsker i videst muligt omfang at imødekomme et ønske om særlige aftaler i forbindelse med egen opsigelse, fx forkortet opsigelsesperiode. 4.3 Afskedigelse begrundet i institutionens forhold (uansøgt) Ved mangel på beskæftigelse på grund af forhold i organisationen, kan det blive nødvendigt at afskedige én eller flere medarbejdere. Denne mangel på beskæftigelse kan være begrundet i omstruktureringer eller økonomiske forhold. For at skabe de bedst mulige afskedigelsesprocesser for både de berørte og de tilbageblivende medarbejdere, ønsker UCL et tæt samarbejde mellem ledelse og samarbejdsudvalg i planlægningen af den konkrete proces. Drøftelse i samarbejdsudvalget Evt. høringsfase (alle medarbejdere) Udmønte alternative løsninger Konkret udvælgelse Partshøringsfase (konkrete medarbejdere) Endelig afskedigelse Fratrædelse Drøftelse i samarbejdsudvalget Ledelsen skal, tidligst muligt, forelægge baggrunden for de nødvendige omstruktureringer/besparelser for det lokale samarbejdsudvalg. 1 Her skal alternative løsningsmuligheder drøftes og når det ikke er til uforholdsmæssig stor ulempe for hensigten bag de påtænkte afskedigelser, kan der aftales en frist for udvalget (høringsfase) til at komme med alternative forslag, som kan hindre eller minimere afskedigelser. Dette kunne være ønske om frivillig fratrædelse, nedsat arbejdstid etc. I tilfælde af ændringer /nedlæggelse af en lille afdeling (få medarbejdere) bør det undgås at samarbejdsudvalget orienteres, inden de direkte berørte medarbejdere er informeret om de påtænkte ændringer Høringsfase om alternative løsningsmuligheder (afværgeforanstaltninger) Såfremt der aftales en høringsfase, skal ledelsen orientere alle medarbejdere om situationen, herunder høringsfasen og formålet hermed, samt fristen for eventuel tilbagemelding. På samarbejdsudvalgsmødet aftales den videre proces i den konkrete situation. 1. HSU skal inddrages hvis det forventes at flere end 30 medarbejdere skal afskediges i samme måned, jf. Lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

86 4.3.3 Udmønte alternative løsninger (afværgeforanstaltninger) Efter udløbet af en eventuel høringsfase for medarbejderne, skal ledelsen orientere samarbejdsudvalget om hvilke tiltag, der påtænkes iværksat og om der er fundet alternative løsningsmuligheder, fx indgåelse af frivillige fratrædelsesaftaler. Hvis afskedigelse ikke kan undgås, skal ledelsen overfor samarbejdsudvalget redegøre for den videre proces, herunder en tidsplan. Dette kan, efter aftale, ske pr. mail, hvis fysisk møde ikke er muligt af tidsmæssige årsager. Det tilstræbes, at der afsættes tid til at drøfte detaljerne i den videre proces med samarbejdsudvalget Konkret udvælgelse Ledelsen træffer beslutning om hvem der skal afskediges. Det sker med udgangspunkt i de i HSU aftalte kriterier (se pkt ). Lederen for den berørte afdeling anbefales at anvende det hjælpeskema der er tilgængeligt på Lederportalen. Skemaets formål er at støtte lederen i udvælgelsesprocessen, så denne sker i overensstemmelse med de aftalte kriterier. Skemaet er at betragte som lederens interne arbejdsdokument, som makuleres / slettes efter brug. Når ledelsen konkret har udvalgt hvem der påtænkes afskediget, vil denne orientere relevant(e) tillidsrepræsentant(er). Der vil blive orienteret om hvor mange af de udvalgte medarbejdere de repræsenterer og i hvilke afdelinger de pågældende er ansat. Det bemærkes, at en leder kun må oplyse navne på berørte medarbejdere til tillidsrepræsentanten, såfremt den konkrete medarbejder har givet skriftligt samtykke hertil. Detaljerne i processen fastlægges herefter i dialog med tillidsrepræsentanten fx om forløbet af samtaler (hvor medarbejderen orienteres), tillidsrepræsentantens eventuelle deltagelse som bisidder samt information til øvrige ansatte mv Partshøringsfase Inden der træffes eventuel endelig beslutning om afskedigelse af en medarbejder (dvs. i partshøringsfasen), vil UCL afdække alternative tilsvarende beskæftigelsesmuligheder. Hvis det er muligt at finde alternativ beskæftigelse i UCL, vil medarbejderen blive tilbudt den alternative stilling med de til stillingen hørende ansættelsesvilkår. Ønsker medarbejderen ikke stillingen, eller findes der ikke anden alternativ beskæftigelse, effektueres afskedigelsen Endelig afskedigelse Når alternative beskæftigelsesmuligheder ikke er til stede, vil medarbejderen modtage den endelige afskedigelse. I opsigelsesperioden vil medarbejderen have mulighed for at søge interne opslåede ledige stillinger i UCL 2. I forbindelse med effektueringen af afskedigelsen skal leder indgå aftale med medarbejderen om opgavevaretagelsen i opsigelsesperioden, udmelding til kolleger mv. 2. Interne ansøgere (til både interne og eksterne opslag) som opfylder stillingens formelle kvalifikationskrav vil blive indkaldt til ansættelsessamtale, jf. UCL s retningslinjer

87 Hele processen er beskrevet i Guide til lederens håndtering af afskedigelser. Link i afsnit Fratrædelse Såfremt det i opsigelsesperioden ikke har været muligt at finde anden beskæftigelse i UCL, fratræder medarbejderen ved udløbet af perioden. 4.4 Opsigelse begrundet i den ansattes forhold (uansøgt) Afskedigelse begrundet i fx arbejdsindsats, arbejdsevne og sygdom må ikke ske uden en forudgående proces, som har haft til formål at undgå afskedigelsen. Dette princip kan afviges såfremt det vurderes at der er tale om grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, fx bedrageri, vold mv. Det er lederens ansvar at agere konsekvent og ansvarligt i forhold til de arbejdssituationer, hvor en medarbejder ikke lever op til ledelsens krav og forventninger, fagligt eller adfærdsmæssigt. Lederen har et ansvar for at forebygge afskedigelsen i et længere perspektiv, ved hurtig indgriben overfor forsømmelser at bidrage til problemløsning, at iværksætte kompetenceudvikling og hjælpeforanstaltninger. Dette afdækkes ved samtaler mellem leder og medarbejder. For at sikre formålet med nærværende politik, skal en HR-juridisk konsulent fra HR og Kommunikation inddrages i processen, herunder deltage i tjenstlige samtaler. Ved afskedigelse begrundet i den ansattes forhold, vil UCL ikke forsøge omplacering i partshøringsfasen. 4.5 Generelt om afskedigelse Rektor skal godkende alle afskedigelser. Derfor skal lederen indlede en afskedigelse ved at udfylde en online formular på Lederportalen. Rektor og vicedirektør orienteres således om baggrunden for afskedigelsen, herunder hvad der er gået forud. Rektor skal herefter godkende, inden processen kan gå videre. Når afskedigelserne er effektueret, kan der undtagelsesvis aftales særlige forhold for medarbejderen der gælder i opsigelsesperioden. En sådan aftale skal forhandles af HRchefen og indgås med medarbejderen og eventuelt tillidsrepræsentant/faglig organisation. Forhandling vil som udgangspunkt først kunne indledes, når afskedigelsen er effektueret, dvs. efter partshøringsfasen. Det påhviler lederen at orientere tillidsrepræsentanten om omfanget af de påtænkte afskedigelser, dog kun når der er tale om afskedigelser begrundet i institutionens forhold Udtalelse Medarbejdere, der fratræder sin stilling ved UCL, kan bede nærmeste leder om en skriftlig udtalelse, der minimum skal indeholde ansættelsesforholdets varighed samt beskrivelse af stilling og arbejdsopgaver.

88 4.6 Kriterier ved udvælgelse af medarbejdere til afskedigelse Såfremt det er nødvendigt at afskedige begrundet i institutionens forhold, vil de aftalte fælles kriterier danne udgangspunkt for vurdering af medarbejderne. Ved udvælgelsen af medarbejder(e) der påtænkes afskediget, skal der foretages en konkret og individuel vurdering af medarbejderens kvalifikationer ud fra de aftalte kriterier, sammenholdt med en vurdering af organisationens fremtidige behov for kompetencer. Det påhviler lederen at være særlig opmærksom på følgende forhold ved udvælgelsen: Graviditet, afskedigelsesbeskyttelse via tillidshverv, forskelsbehandling mv Kriterier til brug ved afskedigelse begrundet i institutionens forhold UCL skal overordnet set vælge at fastholde de medarbejdere, som er bedst kvalificerede til at varetage organisationens opgaver, nu og i fremtiden. Ledelsen er forpligtet til at foretage en konkret, individuel vurdering af medarbejderne i afdelingen (evt. relevant team), med henblik på at vurdere, hvem der skal afskediges. I denne proces skal det derfor sikres at den, samlet set, bedst kvalificerede arbejdskraft fastholdes. Kvalifikationsvurderingen indeholder en samlet vurdering af de 3 elementer: Faglige kvalifikationer Opgavevaretagelse Personlige kvalifikationer Faglige kvalifikationer Faglig relevant uddannelse: Medarbejderens faglige uddannelse set i forhold til arbejdsområdets fremtidige opgaver Faglig relevant erfaring: Medarbejderens faglige erfaringer med arbejdsområdets fremtidige opgaver Specialistfunktioner: Medarbejderens varetagelse af definerede specialistfunktioner Generalist / faglig fleksibilitet: Medarbejderens faglige fleksibilitet med henblik på varetagelse af flere typer af arbejdsområdets opgaver Opgavevaretagelse Kvalitet: Har høj kvalitet og stærk faglighed i løsningen af opgaver Effektivitet i opgaveløsningen Omstillingsparathed og proaktivitet Evne til at bevare overblikket Helhedsorienterede opgaveløsninger Personlige kvalifikationer Engagement og samarbejdsevne Fleksibilitet: Evne og lyst til at indgå i nye sammenhænge fagligt og opgavemæssigt mv. Ansvarlighed i opgaveløsningen

89 Serviceorienteret i forhold til kolleger, studerende og eksterne aktører. Medvirker til et godt kollegaskab. Kriterierne er ikke opstillet i prioriteret rækkefølge.