Medarbejderrepræsentanter: Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand)

Transkript

1 Dagsorden til HSU Mødedato Tirsdag den 3. oktober 2017 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Niels Bohrs Allé 1, Odense Mødelokale Lokale H.118.B Deltagere: Medarbejderrepræsentanter: Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand) Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling Reza Javid TR for AC Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen Finn Marlet TR for DF Fysioterapeut Leila Pedersen TR for HK IT Lillie Marie Reilly TR for BF Biblioteket Susanne Nedergaard Hansen TR for HK - Studieadministrationen Kristian Paaske, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Karin Jensen Bryderup TR for AC Pædagoguddannelsen på Fyn Lene Iversholt TR for AC KomU og F&U Ledelsesrepræsentanter: Afbud: Erik Knudsen Rektor (Formand) Steffen Svendsen Prorektor Søren Pedersen Vicedirektør Poul Skov Dahl Vicedirektør Charlotte Høy Worm Vicedirektør Til stede: Pkt. 4: Vicedirektør Ulla Mulbjerg Pkt. 6 og 7: Økonomichef Lars Valentin Lund Ordstyrer: IT-, HR- og kommunikationschef Carsten Vikkelsøe Sekretariatsbetjening: Anders Thomsen Lunde Direktionskonsulent side 1/20

2 Indhold 1. Godkendelse af dagsordenen Opfølgning fra sidste møde FORTROLIGT: Orientering om beslutningsgrundlaget for eventuel fusion Institutionsakkreditering - orientering efter første panelbesøg Status på optag og ansøgninger Budgetopfølgning efter årets første otte måneder Budget for procedure, proces og udfordringer Strategiudvikling - strategiske rammekontrakter Fremtidig praksis for planlægning og registrering af arbejdstid Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer Opgørelse af antal studentermedhjælpere Nyt fra AMO Forsknings- og udviklingsstrategi orientering Servicetjek af stresspolitik - udpegning til gennemlæsningsgruppe Nye/reviderede politikker og retningslinjer Korte punkter Næste møde, inkl. foreløbige punkter Eventuelt side 2/20

3 1. Godkendelse af dagsordenen Ledelsessekretariatet 13:00-13:05 Sagsfremstilling Dagsordenen skal godkendes, og punkter til "eventuelt" skal annonceres af de tilstedeværende. Indstilling Det indstilles, at HSU godkender dagsordenen. side 3/20

4 2. Opfølgning fra sidste møde HR og Kommunikation 13:05-13:10 Sagsfremstilling På HSU-mødet den 13. juni 2017 blev evaluering af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) behandlet under punkt 9. HSU efterspurgte supplerende oplysninger om antallet af afholdte MUS m.v., hvilke blev udsendt med mødereferatet. Det fremgik imidlertid ikke heraf, hvorfor nogle ikke har holdt MUS inden for opgørelsesperioden Jf. opgørelsen var i alt medarbejdere ikke til MUS i Det er den enkelte afdeling, der tilrettelægger sin MUS-kadence, og årsagerne til at kadencen eventuelt ikke har overholdt et 12 måneders interval er ikke registreret centralt. HR kan derfor ikke oplyse om årsagerne. Indstilling Det indstilles, at HSU tager de supplerende oplysninger vedrørende MUS til orientering. side 4/20

5 3. FORTROLIGT: Orientering om beslutningsgrundlaget for eventuel fusion Ledelsessekretariatet 13:10-13:30 Sagsfremstilling HSU får en fortrolig orientering om det beslutningsgrundlag, der er udarbejdet som grundlag for bestyrelsens stillingtagen til sonderingerne om fusion mellem University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt. Beslutningsgrundlaget eftersendes som fortroligt bilag. Indstilling Det indstilles, at HSU drøfter beslutningsgrundlaget med henblik på input, som kan bringes videre til bestyrelsesmødet medio oktober Bilag Eftersendes. side 5/20

6 4. Institutionsakkreditering - orientering efter første panelbesøg Tværgående uddannelsesudvikling 13:30-13:45 Sagsfremstilling Som led i institutionsakkrediteringen af University College Lillebælt har der den 14. og 15. september 2017 været gennemført panelbesøg - det første af to. Vicedirektøren for Tværgående uddannelsesudvikling orienterer på mødet HSU om generelle indtryk/tilbagemeldinger fra besøget. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen om første panelbesøg til efterretning. side 6/20

7 5. Status på optag og ansøgninger 2017 Ledelsessekretariatet 13:45-13:55 Sagsfremstilling Den årlige analyse af data om søgning og optag 2017 i professionshøjskolesektoren fra den Koordinerede Tilmelding forelægges HSU til orientering - se bilag. Notatet forelægges efterfølgende bestyrelsen. Det fremgår af vedlagte notat, at såfremt man udelukkende ser på de uddannelser på tværs af sektoren, som UCL udbyder, er der en generel nedgang i antallet af førsteprioritetsansøgninger, som også rammer UCL. Trods denne udvikling stiger UCLs markedsandel af førsteprioritetsansøgningerne marginalt, og UCL fastholder sin markedsandel af optaget. Inddrager man samtlige uddannelser i sektoren i sammenligningerne, oplever sektoren såvel som UCL ligeledes et fald i søgningen, men UCL fastholder sin markedsandel. UCL fastholder ligeledes sin markedsandel af optaget, som ellers er faldet marginalt i sektoren som et hele. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 5.1 Optag og søgning 2017 side 7/20

8 6. Budgetopfølgning efter årets første otte måneder Økonomiafdelingen 13:55-14:15 Sagsfremstilling Der er udarbejdet en foreløbig budgetopfølgning for perioden 1. januar til 31. august Den endelige budgetopfølgning forventes færdig den 26. september Den endelige budgetopfølgning for perioden 1. januar til 31. august 2017 vil blive gennemgået på HSU-mødet den 3. oktober Indstilling Det indstilles at HSU tager orienteringen om budgetopfølgning for perioden 1. januar til 31. august 2017 til efterretning. Bilag 6.1 Notat foreløbigt regnskab pr side 8/20

9 7. Budget for procedure, proces og udfordringer Økonomiafdelingen 14:15-14:35 Sagsfremstilling Budgetudarbejdelsen for 2018 er igangsat. Budget 2018 udarbejdes efter budgetprincipper for budget 2018 til 2021, der er godkendt i Professionshøjskoleledelsen. Budgetprincipperne for udarbejdelse af budget 2018 til 2021 er en videreførelse af budgetprincipperne for budget 2017 til Budgetudarbejdelse er foretaget i henhold til vedlagte tidplan. Forslag til Finanslov blev offentliggjort den 31. august De væsentligste konsekvenser for UCL er beskrevet i vedlagte notat. Der vil på mødet i HSU blevet foretaget en gennemgang af de væsentligste konsekvenser i Forslag til Finanslov for Rektoratet har i august 2017 i vedlagte notat udmeldt krav om tilpasning af de økonomiske rammer for budget Notatet vil blive gennemgået på HSU mødet. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen om budgetudarbejdelsen og Forslag til Finanslov for 2018 til efterretning. Bilag 7.1 Økonomiske rammer for budget Budgetprincipper 2018 til Notat om forslag til finanslov for Tidsfrister for budget 2018 side 9/20

10 8. Strategiudvikling - strategiske rammekontrakter Ledelsessekretariatet 14:45-15:00 Sagsfremstilling UCL skal henover efteråret 2017 og foråret 2018 forhandle den strategiske rammekontrakt, som skal afløse den hidtidige udviklingskontrakt, på plads med ministeriet. På mødet orienterer prorektor med baggrund i vedlagt notat om ministeriets oplæg til strategiske rammekontrakter om processen og status for det indledende arbejde. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen om de foreløbigt skitserede rammer for udformning af den kommende strategiske rammekontrakt mellem ministeriet og University College Lillebælt til efterretning. Bilag 8.1 Strategisk rammekontrakt side 10/20

11 9. Fremtidig praksis for planlægning og registrering af arbejdstid Ledelsessekretariatet 15:00-15:15 Sagsfremstilling Det er professionshøjskoleledelsens samlede vurdering, at der er behov for ændringer af praksis omkring planlægning og registrering af arbejdstid. På mødet præsenteres de overordnede rammer for den fremtidige praksis for arbejdsplanlægning og tidsregistrering, som også er formuleret i vedlagte notat. Indstilling Det indstilles, at HSU drøfter oplægget til en fremtidig praksis for planlægning og registrering af arbejdstid. Bilag 9.1 Notat arbejdsplanlægning og tidsregistrering side 11/20

12 10. Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer HR og Kommunikation 15:15-15:20 Sagsfremstilling Den nuværende Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer udløber 1. januar Den skal derfor genforhandles. Da det kun er to år siden, der blev gennemført en grundig forhandlingsproces omkring aftalen, foreslås det, at aftalen denne gang forlænges i to år uden yderligere. Indstilling Det indstilles, at aftalen forlænges i to år fra den 1. januar Bilag 10.1 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder side 12/20

13 11. Opgørelse af antal studentermedhjælpere HR og Kommunikation 15:20-15:25 Sagsfremstilling Som opfølgning på godkendelse af retningslinjer for ansættelse af studentermedhjælpere, aftalte HSU den 21. september 2015, at der årligt skal laves en opgørelse over antallet af studentermedhjælpere i UCL. Pr. august 2017 er der 177 studentermedhjælpere registrerede i UCL s lønsystem, mod 242 i august Af de 177 studentermedhjælpere er de fleste nogle, der blot har haft tjeneste ved UCL én eller få gange, mens andre er ansat tids-eller ubegrænset med et fast timetal, overvejende på mindre end 7 timer pr. uge. Indstilling Det indstilles, at HSU tager opgørelsen over studentermedhjælpere hos UCL til efterretning. side 13/20

14 12. Nyt fra AMO HR og Kommunikation 15:25-15:30 Sagsfremstilling Den 5. september 2017 var der møde i Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAU). Referat kan ses i bilag Indstilling Det indstilles, at HSU tager referatet af HAU-mødet den 5. september 2017 til orientering. Bilag 12.1 Referat HAU side 14/20

15 13. Forsknings- og udviklingsstrategi orientering Poul Skov Dahl 15:30-15:40 Sagsfremstilling Fra 1. januar 2017 er forskningsområderne i UCL placeret i områderne tæt på grunduddannelser og videreuddannelser. Det har givet anledning til at justere UCL s forskningsstrategi, så der blandt andet tydeliggøres en ambition om at fremhæve videnomsætning og videnbasering af uddannelserne som centrale elementer. En arbejdsgruppe bestående af forskningschefkredsen har, med løbende inddragelse af professionshøjskoleledelsen, udarbejdet en overordnet forsknings- og udviklingsstrategi for UCL. Det samlede strategimateriale sendes til skriftlig orientering i HSU efter endelig godkendelse i professionshøjskoleledelsen (forventeligt 19. september 2017), hvorfor materialet eftersendes HSU-dagsordenen. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen om forsknings- og udviklingsstrategien til efterretning. Bilag Eftersendes. side 15/20

16 14. Servicetjek af stresspolitik - udpegning til gennemlæsningsgruppe HR og Kommunikation 15:40-15:45 Sagsfremstilling I forbindelse med godkendelse af UCLs stresspolitik i juni 2015, blev det aftalt, at politikken skulle have at servicetjek efter 1 år. Formandsskabet vurderede imidlertid, at politikkens virkeperiode havde været for kort til, at der kunne laves en evaluering, hvorfor denne blev udskudt til efteråret Indstilling Det indstilles, at HSU nedsætter en arbejdsgruppe bestående af HR og 2 medarbejderrepræsentanter til at servicetjekke stresspolitikken og om nødvendigt indstille eventuelle revideringer. Formålet er, at stresspolitikken kan vedtages på HSU-mødet den 5. december side 16/20

17 15. Nye/reviderede politikker og retningslinjer HR og Kommunikation 15:45-15:50 Sagsfremstilling Tilføjelse til rygepolitikken Der er til UCLs rygepolitik, som HSU senest reviderede under punkt 5 på HSUmødet den 8. februar 2017, tilføjet et afsnit med opfordring til at benytte rygestopkurser: Rygestopkurser Med henblik på at understøtte UCLs rygepolitik, som har fokus på at skabe en røgfri arbejdsplads og studiemiljø, opfordres såvel ansatte som studerende ved UCL at deltage i de gratis kommunalt udbudte rygestopkurser. Ansatte skal som udgangspunkt forsøge at deltage i rygestopkurser udenfor arbejdstiden. Der gives mulighed for at deltage i rygestopkurserne i arbejdstiden, som dog ikke medregnes som arbejdstid. Således skal TAP-ansatte bruge flex-tid og undervisere skal søge at omlægge undervisningen, hvis kursusdatoerne kollidere med planlagt undervisning. Indstilling Det indstilles, at HSU godkender tilføjelsen vedrørende rygestopkurser. Bilag 15.1 Rygepolitik (revideret okt 17) side 17/20

18 16. Korte punkter Ledelsessekretariatet 15:50-15:55 Sagsfremstilling Orientering om parkeringsregler på Niels Bohrs Allé På HSU-mødet den 13. juni 2017 blev under punkt 16 orienteret om, at man som medarbejder fra 1. november 2017 ikke længere skal registrere sin bil for at kunne holde på parkeringsarealet ved Niels Bohrs Allé. Som det er fremgået på UCL's net, er denne aftales ikrafttræden blevet fremrykket, og har været gældende siden 1. august 2017, således at man heller ikke i perioden fra 1. august til 1. november skal registrere sin bil. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. side 18/20

19 17. Næste møde, inkl. foreløbige punkter Ledelsessekretariatet 15:55-15:55 Sagsfremstilling Næste ordinære møde i HSU er den 5. december 2017, kl. 13:00-16:00, på Vestre Engvej. Foreløbige punkter: - Godkendelse af dagsordenen - Opfølgning fra sidste møde - Status vedr. fusion - Status vedr. institutionsakkreditering - Behandling af budget kommentering - Tema: Effektiviseringer - 2. omgang - Evaluering af lønforhandlinger 2017 og orientering om det kommende års lokale lønforhandlinger - Tilbagemelding vedr. servicetjek af stresspolitik - Servicetjek af seniorpolitikken - Job på særlige vilkår (fleksjob) - Nyt fra AMO - Korte punkter - Nye/reviderede politikker og retningslinjer - Næste møde, inkl. foreløbige punkter - Eventuelt Særligt vedrørende mødekalender 2018: februar marts 2018 temadag juni oktober december 2018 Indstilling Det indstilles, at HSU tager de foreløbige punkter og mødekalender for det kommende år til orientering. side 19/20

20 18. Eventuelt Ledelsessekretariatet 15:55-16:00 side 20/20

21 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 16. august 2017 Udarbejdet af atlu Journalnummer Dokumentnavn Hovedkonklusioner og baggrundsstatistik Dokumentnummer Søgning og optag 2017: Hovedkonklusioner og baggrundsstatistik Nedenfor oplistes en række hovedtendenser, som ses i søgning og optag 2017 i professionshøjskolesektoren*. I enkelte tilfælde er de seneste års tilsvarende udvikling for Erhvervsakademiet Lillebælt medtaget som supplement i lyset af den mulige forestående fusion. Konklusionerne beror på det efterfølgende talmateriale (baggrundsstatistikken), hvis grunddata er hentet fra den Koordinerede Tilmelding (KOT). Konklusionerne drages dels ved udelukkende at sammenligne UCLs uddannelser med de tilsvarende uddannelser i resten af professionshøjskolesektoren, dels ved at sammenligne UCL(s uddannelser) med (alle uddannelser i) professionshøjskolesektoren uden frasortering af ikke-sammenlignelige udbud. I det sidste tilfælde vil UCL alt andet lige indgå med mindre vægt, og dermed med f.eks. en mindre markedsandel. Rækkerne i tabellerne farveformateret efter en gradueret rød-hvid-grøn skala hvor hvid signalerer et niveau i midten af den pågældende udvikling/tendens, rød signalerer et niveau på den negative side af midten, og grøn signalerer et niveau på den positive side af midten. Desuden er gradueringen foretaget således, at jo grønnere farve, jo mere positiv, og jo rødere farve, jo mere negativ. *Note: Professionsbacheloruddannelserne til pædagog og sygeplejerske i Thisted har historisk set hørt under UC VIA, men hører i 2017 under UC Nordjylland. Disse to uddannelsers vægt i det samlede billede er dog relativ beskeden, hvorfor de af hensyn til muligheden for sammenligning over en årrække er fastholdt som registreret under UC VIA. Det overordnede billede i et nationalt perspektiv Inden for UCLs uddannelser oplever hele sektoren nedgang i førsteprioritetsansøgninger, og UCL oplever for første gang i en årrække det samme. På trods heraf stiger UCLs markedsandel af søgningen fortsat marginalt, og UCL fastholder sin markedsandel af optaget. Inden for samtlige uddannelser oplever sektoren og UCL ligeledes et fald i søgningen. UCL fastholder dog sin markedsandel på et historisk højt niveau. Optaget er stort set uændret, og UCL ligger i indeks på niveau med sektoren samlet set.

22 Nationale tendenser inden for uddannelser udbudt af UCL Førsteprioritetsansøgningerne til de uddannelser, UCL udbyder, er faldet i hele sektoren. Som samlet sektor er faldet 5,6 pct. UCL følger sektorens generelle fald, og har en nedgang i førsteprioritetsansøgninger på 4,5 pct. Det er på niveau med UC Syddanmark (4 pct.) og UC VIA (4,4 pct.). UCLs nedgang udgør 145 stk. og kommer efter en årrække med stigninger (siden 2009), og niveauet (3.195) ligger kun under de seneste to års niveau. Optaget på de uddannelser, UCL udbyder, er steget marginalt med 0,3 pct. UCLs udvikling på 0,2 pct. ligger således tæt på den samlede sektors udvikling. Det er UC Capital, der har den største nedgang i førsteprioritetsansøgninger såvel som optag inden for de uddannelser, UCL udbyder. UCL har fortsat en marginalt stigende markedsandel (14 pct.). Andelen har været støt stigende fra 12,2 pct. siden UCLs andel af optaget er uændret på 13,2 pct., og i sektoren i øvrigt ses kun mindre bevægelser i markedsandelene. Nationale tendenser for alle professionsuddannelser, ikke kun UCL-udbudte uddannelser Professionshøjskolesektorens samlede antal førsteprioritetsansøgninger er ligeledes faldet dog kun med 4,5 pct. mod 5,6 pct. inden for UCLs udbud. UCLs har i denne sammenhæng en nedgang svarende til sektorens nemlig 4,5 pct. i øvrigt et niveau, som EAL også oplever med en nedgang på 4,6 pct. Med søgningen i 2017 oplever sektoren nedgang for andet år i træk, mens det er første år for UCLs vedkomende. UCL fastholder i 2017 også i dette samlede billede sin markedsandel fra 2016 på 10,5 pct.. Disse to år udgør det højeste niveau i perioden UCLs indeks for førsteprioritetsansøgninger ligger trods et fald fra 2016 med 153 væsentligt over sektorens indeks på 138. Professionshøjskolesektorens samlede optag på alle uddannelser har et lille fald på 0,4 pct. UCLs optag og markedsandel heraf er ligeledes stort set uændret, men dog i en positiv udvikling senest i 2017 med små stigninger på henholdsvis 0,2 og 0,1 pct. (For EAL ses et fald i optaget på 13 pct.) UCLs indeks for optaget ligger med 121 en anelse over sektorens niveau på 120.

23 UCL-specifikke tendenser Nedgangen i førsteprioritetssøgningen til UCLs uddannelser dækker over en række modsatrettede bevægelser uddannelserne i mellem: Størst fald oplever læreruddannelsen i Jelling med 76 svarende til ca. 44 pct. Niveauet (97) er dog fortsat højere end på noget tidspunkt i perioden Størst fremgang ses hos sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, som med en stigning på ca. 68 pct. har nået sit højeste niveau (149) siden Optaget er derimod generelt set uforandret og på baggrund af en samlet nedgang i søgningen på 145 stiger optaget alligevel marginalt med 4. Læreruddannelserne står for både den største nedgang og den største fremgang og opvejer næsten hinanden. Fremgangen i søgningen til sygeplejerskeuddannelserne på Fyn afspejler sig i en mindre fremgang i optaget både i Odense og Svendborg men Svendborg tegner sig alligevel for den største procentmæssige stigning i markedsandel inden for sit uddannelsesområde. Det enkeltstående største fald i søgningen ses på administrationsbacheloruddannelsen med et fald på 10,5 pct., som samtidig tegner sig for det største fald i markedsandel inden for sit område (når der ses bort fra det særlige tilfælde på læreruddannelsen i Jelling).

24 Nationale tendenser - absolutte tal (for UCL-udbudte uddannelser) Udviklingen i førsteprioritetsansøgninger på tværs af professionshøjskoler (for UCL-udbudte uddannelser) Diff. +/- Diff. % UC Capital ,3% UC Metropol ,7% UC Lillebælt ,5% UC Nord ,4% UC Sjælland ,8% UC Syddanmark ,0% UC VIA ,4% Hele landet ,6% Udviklingen i optaget på tværs af professionshøjskoler (for UCL-udbudte uddannelser) Diff. +/- Diff. % UC Capital ,2% UC Metropol ,9% UC Lillebælt ,2% UC Nord ,5% UC Sjælland ,9% UC Syddanmark ,6% UC VIA ,0% Hele landet ,3% Kilde: Hovedtallene for KOT i perioden

25 Nationale tendenser - markedsandele (for UCL-udbudte uddannelser) Udviklingen i markedsandele af førsteprioritetsansøgninger (for UCL-udbudte uddannelser) Diff. +/- UC Sjælland 10,4% 10,1% 10,1% 11,3% 10,0% 9,3% 9,2% 9,5% 10,0% 11,0% 10,9% 12,2% 13,1% 14,0% 14,5% 14,9% 0,4% UC Metropol 13,7% 15,4% 17,0% 16,5% 17,2% 17,8% 18,1% 18,8% 19,0% 18,0% 17,7% 17,9% 17,4% 18,2% 16,3% 16,1% -0,2% UC Lillebælt 12,9% 13,2% 12,7% 12,7% 13,0% 14,0% 13,8% 13,1% 12,2% 12,7% 12,7% 13,4% 13,3% 13,9% 13,8% 14,0% 0,1% UC Syddanmark 10,0% 9,3% 8,5% 8,1% 7,9% 8,4% 8,2% 8,5% 8,8% 8,6% 8,3% 8,7% 8,5% 8,4% 8,4% 8,5% 0,1% UC Nord 10,1% 9,4% 9,0% 8,9% 9,1% 9,0% 8,7% 9,2% 9,8% 9,3% 10,1% 8,9% 9,4% 9,0% 8,8% 9,1% 0,3% UC Capital 16,6% 17,0% 16,9% 16,6% 16,6% 15,2% 15,0% 13,3% 13,7% 13,8% 15,1% 13,5% 13,3% 12,6% 13,6% 12,5% -1,0% UC VIA 26,3% 25,7% 25,7% 25,8% 26,3% 26,3% 27,0% 27,6% 26,4% 26,7% 25,2% 25,3% 25,0% 23,9% 24,6% 24,8% 0,3% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,00% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100% - Udviklingen i markedsandele af optaget (for UCL-udbudte uddannelser) Diff. +/- UC Sjælland 11,2% 11,3% 11,2% 11,2% 10,8% 9,8% 9,5% 10,4% 10,5% 11,5% 11,7% 12,6% 12,6% 13,0% 13,8% 15,0% 1,1% UC Capital 18,6% 18,5% 19,2% 18,6% 18,8% 16,6% 15,8% 14,4% 15,8% 16,0% 16,8% 16,3% 14,6% 14,9% 15,4% 14,3% -1,1% UC Nord 10,3% 9,7% 9,4% 9,5% 9,6% 9,0% 8,9% 9,6% 9,5% 8,9% 9,2% 8,8% 8,8% 8,8% 8,6% 8,4% -0,2% UC Lillebælt 13,5% 13,8% 13,6% 13,8% 13,2% 14,1% 14,6% 13,8% 13,3% 13,3% 12,9% 13,0% 13,1% 13,0% 13,2% 13,2% 0,0% UC VIA 24,6% 24,3% 23,8% 24,1% 24,8% 26,1% 26,0% 26,9% 25,3% 24,9% 24,4% 23,6% 24,8% 24,6% 23,7% 23,7% -0,1% UC Metropol 11,3% 12,3% 13,4% 13,4% 13,9% 15,5% 16,6% 16,0% 15,9% 15,6% 15,5% 15,8% 15,9% 15,7% 15,4% 15,4% 0,1% UC Syddanmark 10,5% 10,1% 9,3% 9,2% 8,9% 9,1% 8,6% 9,0% 9,8% 9,8% 9,5% 9,9% 10,2% 9,9% 9,8% 10,0% 0,1% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% - Kilde: Hovedtallene for KOT i perioden

26 Nationale tendelser - førsteprioritetsansøgere (for alle professionsuddannelser, ikke kun UCL-udbud) Udviklingen i førsteprioritetsansøgninger på tværs af professionshøjskoler Diff % UC Metropol ,3% UC Capital ,4% UC Sjælland ,0% UC Syddanmark ,3% UC Lillebælt ,5% UC VIA ,1% UC Nord ,0% Hele landet ,5% EA Lillebælt ,6% Antal førsteprioritetsansøgere, indekseret (2010=100) UC Metropol UC Capital UC Sjælland UC Syddanmark UC Lillebælt UC VIA UC Nord Hele landet Markedsandel, førsteprioritetsansøgere Diff % UC Metropol 19,4% 18,6% 18,8% 18,4% 18,2% 18,0% 16,8% 16,1% -0,7% UC Capital 11,5% 11,5% 12,7% 11,3% 10,9% 10,4% 11,3% 10,4% -0,9% UC Sjælland 9,0% 10,0% 9,8% 10,6% 11,5% 11,9% 12,5% 12,5% 0,1% UC Syddanmark 8,1% 8,3% 8,1% 8,2% 8,0% 7,6% 8,0% 8,1% 0,1% UC Lillebælt 9,5% 9,7% 9,9% 10,3% 10,1% 10,2% 10,5% 10,5% 0,0% UC VIA 29,5% 28,9% 27,5% 28,0% 27,8% 28,2% 27,8% 28,5% 0,6% UC Nord 13,0% 13,0% 13,2% 13,2% 13,5% 13,7% 13,1% 13,9% 0,9% Hele landet 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% - Kilde: Hovedtallene for KOT i perioden

27 Nationale tendelser - optag (for alle professionsuddannelser, ikke kun UCL-udbud) Antal optagne Diff % UC Metropol ,3% UC Capital ,3% UC Sjælland ,2% UC Syddanmark ,1% UC Lillebælt ,2% UC VIA ,1% UC Nord ,2% Hele landet ,4% EA Lillebælt ,2% Antal optagne, indekseret (2010=100) UC Metropol UC Capital UC Sjælland UC Syddanmark UC Lillebælt UC VIA UC Nord Hele landet Markedsandel, optagne Diff % UC Metropol 16,0% 15,6% 15,7% 15,7% 15,8% 15,5% 15,3% 15,5% 0,3% UC Capital 13,5% 13,5% 14,3% 13,5% 12,0% 12,2% 12,5% 11,9% -0,6% UC Sjælland 10,0% 11,2% 11,3% 11,7% 11,7% 12,1% 12,7% 13,5% 0,7% UC Syddanmark 8,8% 8,8% 8,6% 8,9% 8,9% 8,6% 8,7% 8,8% 0,1% UC Lillebælt 10,2% 10,4% 10,3% 10,1% 9,9% 9,7% 10,2% 10,2% 0,1% UC VIA 28,6% 27,6% 26,9% 26,3% 26,9% 27,2% 27,1% 26,1% -1,0% UC Nord 12,9% 12,9% 12,9% 13,7% 14,7% 14,6% 13,5% 13,9% 0,4% Hele landet 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% - Kilde: Hovedtallene for KOT i perioden

28 UCL-specifikke tendenser Udvikling i førsteprioritetsansøgninger til UCLs uddannelser Diff +/- % Lærer, Jelling ,9% Adm.bachelor, Odense ,8% Ergoterapeut, Odense ,4% Lærer, Odense ,1% Pædagog, Jelling ,2% Socialrådgiver, Vejle ,5% Socialrådgiver, Odense ,6% Pædagog, Odense ,7% Sygeplejerske, Vejle ,2% Radiograf, Odense ,1% Fysioterapeut, Odense ,4% Bioanalytiker, Odense ,9% Sygeplejerske, Odense ,8% Sygeplejerske, Svendborg ,4% Pædagog, Svendborg ,3% Hele UCL ,3% Udviklingen i optaget på UCLs uddannelser Diff +/- % Lærer, Jelling ,3% Adm.bachelor, Odense ,5% Lærer, Odense ,4% Socialrådgiver, Vejle ,0% Sygeplejerske, Vejle ,0% Sygeplejerske, Svendborg ,0% Socialrådgiver, Odense ,0% Sygeplejerske, Odense ,3% Pædagog, Svendborg ,0% Radiograf, Odense ,0% Pædagog, Jelling ,0% Bioanalytiker, Odense ,0% Ergoterapeut, Odense ,0% Fysioterapeut, Odense ,0% Pædagog, Odense ,0% Hele UCL ,2% Kilde: Hovedtallene for KOT i perioden

29 UCL-specifikke tendenser UCLs uddannelsers andel af førsteprioritetsansøgerne på det givne uddannelsesområde Diff. +/- Adm.bachelor ,1% 25,0% 13,5% 13,0% 21,1% 20,3% 20,3% 15,6% 18,7% 15,0% -19,9% Lærer 10,2% 10,9% 10,6% 11,0% 11,0% 11,0% 10,8% 10,4% 9,6% 10,8% 9,9% 10,3% 10,1% 11,0% 14,1% 13,6% -3,1% Jelling 3,4% 4,1% 4,5% 4,6% 3,7% 4,3% 3,5% 3,4% 2,5% 2,8% 2,6% 2,3% 2,3% 2,7% 5,4% 3,1% -42,5% Odense 6,8% 6,7% 6,2% 6,4% 7,3% 6,7% 7,4% 7,0% 7,1% 8,0% 7,3% 8,0% 7,8% 8,4% 8,7% 10,6% 21,2% Pædagoguddannelsen 11,9% 12,1% 11,0% 10,5% 10,8% 11,4% 12,3% 10,7% 10,5% 10,3% 9,9% 10,4% 10,8% 11,1% 10,8% 10,7% -1,1% Jelling 2,4% 2,2% 2,3% 2,3% 2,2% 2,0% 2,7% 2,5% 2,7% 2,2% 1,7% 2,0% 1,8% 1,6% 2,0% 1,9% -3,8% Odense 9,4% 9,9% 8,7% 8,2% 8,6% 9,4% 8,1% 6,8% 6,7% 7,0% 7,5% 7,3% 7,6% 7,9% 7,8% 7,7% -1,2% Svendborg ,5% 1,4% 1,1% 1,0% 0,7% 1,1% 1,4% 1,6% 1,0% 1,1% 4,5% Socialrådgiver 17,0% 17,9% 17,1% 18,6% 18,8% 23,1% 19,4% 16,8% 16,8% 17,5% 18,7% 20,9% 20,4% 21,5% 18,2% 17,2% -5,8% Odense 17,0% 17,9% 17,1% 18,6% 18,8% 23,1% 19,4% 16,8% 16,8% 17,5% 18,7% 15,5% 14,7% 14,9% 12,3% 11,9% -3,3% Vejle ,4% 5,7% 6,5% 5,9% 5,3% -11,1% PÆD-SAMF TOTAL 11,7% 12,0% 12,2% 11,8% -3,1% Bioanalytiker ,0% 15,3% 14,8% 14,3% 14,7% 12,6% 14,6% 14,0% 13,6% -3,2% Ergoterapeut 14,8% 14,2% 13,5% 16,3% 15,9% 13,8% 15,4% 14,5% 11,9% 13,9% 16,9% 15,4% 12,9% 11,8% 15,6% 16,5% 6,0% Fysioterapeut 10,3% 10,0% 11,0% 11,3% 11,6% 13,8% 11,8% 10,7% 10,3% 12,3% 11,3% 10,9% 10,3% 11,2% 11,0% 11,8% 7,8% Radiograf 31,5% 37,3% 31,0% 34,2% 34,6% 32,8% 40,8% 34,1% 31,5% 34,1% 36,7% 32,1% 34,8% 36,7% 35,5% 32,8% -7,6% Sygeplejerske 14,4% 13,8% 14,0% 12,5% 13,6% 14,2% 14,5% 14,0% 13,8% 13,7% 13,7% 14,5% 14,2% 14,8% 13,9% 15,8% 13,7% Odense 6,3% 7,2% 6,9% 5,8% 5,9% 6,1% 7,0% 7,1% 7,6% 7,5% 7,8% 7,6% 7,5% 8,3% 7,6% 8,2% 7,9% Svendborg 1,4% 1,5% 1,4% 1,3% 1,6% 1,9% 1,8% 1,5% 1,4% 1,4% 1,9% 1,9% 2,1% 1,8% 1,6% 2,8% 70,7% Vejle 6,7% 5,1% 5,8% 5,4% 6,1% 6,2% 5,7% 5,4% 4,8% 4,9% 4,0% 5,0% 4,7% 4,7% 4,7% 4,8% 3,2% SUND TOTAL 14,0% 14,5% 14,2% 15,5% 9,0% UCL TOTAL 12,9% 13,2% 12,7% 12,7% 13,0% 14,0% 13,8% 13,1% 12,2% 12,7% 12,7% 13,4% 13,3% 13,9% 13,8% 14,0% 1,0% Kilde: Hovedtallene for KOT i perioden

30 Notat Afdeling/enhed: Økonomiafdelingen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Jemo - Lvlu Journalnummer: Dokumentnavn: Notat om foreløbigt perioderegnskab pr. 31. august 2017 Dokumentnummer: 1. Notat om foreløbig budgetopfølgning for perioden 1. januar til 31. august Budgetopfølgning 1/1 31/ Vedlagt fremsendes en foreløbig budgetopfølgning for perioden 1/1 31/ Budgetopfølgningen er ikke endelig, da processen med at kvalificere perioderegnskabet ikke er afsluttet. Perioderegnskabet er sendt til kommentering hos de budgetansvarlige. Kvalificeringen og kommenteringen fra de budgetansvarlige kan betyde, at der i processen frem mod den endelige budgetopfølgning, der forventes færdigt tirsdag den 26/9 2017, kan forekomme ændringer. I de efterfølgende afsnit er budgetopfølgningen for perioden 1/1 31/ sammenlignet med det budgetterede resultat for samme periode. Alle tal er i mio. kr. Det samlede resultat for perioden 1. januar til 31. august 2017 viser et underskud på 1,5 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 3,9 mio. kr., hvilket er 2,4 mio. kr. bedre end budget. Den samlede positive budgetafvigelse på 2,4 mio. kr. fordeler sig således på hovedområderne: Resultat Budget Afvigelse Grunduddannelser 1,7 2,2-0,5 Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler -2,6 0,0-2,6 Forskning og Udvikling -1,6-2,6 1,0 Ledelse, administration og bygningsdrift 1,0-3,5 4,5 Samlet budgetafvigelse (UCL) -1,5-3,9 2,4 I bilag 1: Foreløbig budgetopfølgning for perioden 1. januar til 31. august 2017 for UCL I bilag 2: Budgetopfølgning specificeret på budgetområder. 1.2 Grunduddannelser Grunduddannelserne viser et overskud på 1,7 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 2,2 mio. kr. hvilket er en negativ afvigelse på 0,5 mio. kr. Nedenstående tabel viser budgetafvigelserne fordelt på de enkelte grunduddannelsesområder. Resultat Budget Afvigelse Pædagogisk og Samfundsfaglige Uddannel- -2,9 0,0-2,9 Sundhedsuddannelser 3,7 2,1 1,6 Tværgående Uddannelsesudvikling 0,9 0,1 0,8 Grunduddannelser i alt 1,7 2,2-0,5 Side 1

31 2. Kommentarer til budgetopfølgningen pr. 31. august Resultatet udviser et samlet underskud for UCL på 1,5 mio. kr., hvilket er 2,5 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er 17,9 mio. kr. mindre end det budgetterede, hvoraf 12,5 mio. kr. skyldes færre taxameterindtægter, og 5,4 mio.kr. skyldes færre øvrige indtægter. Øvrige kommentarer indarbejdes i budgetopfølgningen, når de budgetansvarlige har kommenteret deres budgetopfølgning. Bilag 1 Budgetopfølgning Ansvar: All(All) Trimester 2017 År til dato ( ) Kr. Realiseret Budget Afvigelse Realiseret 2016 Realiseret Budget Afvigelse Realiseret 2016 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Aktivitetsopgørelse ( ) Aktivitetsopgørelse ( ) STÅ Realiseret Budget Afvigelse Realiseret Budget Afvigelse Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggørelses STÅ Åben Uddannelses STÅ

32 Bilag 2 Afdelingsopdelt resultat 2017 pr. 31. august Art: Periodens resultat 2. trimester 2017 (1/ 5-31/ ) 1/ 1 til 31/ Realiseret Budget 2017 v02 Afvigelse Realiseret Budget 2017 v02 Afvigelse (1105) Direktion (1110) Sekretariat (1120) Økonomi og Personale (1139) Sum Studieadministration (1150) Fælles administration (1155) Elever (1299) Sum bygninger (1310) Kantine Jelling (1340) Læringsteknologi (1350) Fælles puljer (1511) IT (1555) Sum HR og Kommunikation (1559) Ledelse, Administration og B (1566) Historie og Kulturarv (1578) UFM, strategiske midler F&U ialt (5999) Sum Center for Undervisningsmidle (7999) Sum EVU (8000) Sum KomU (2110) Lærerudd., Odense (2115) Udd.tilrettelæggelse lærer- og pæd (2130) Lærerudd., Jelling (2220) Pædagogudd., Odense/ Svendborg (2230) Pædagogudd., Jelling (2310) Socialrådgiverudd. Odense (2330) Socialrådgiverudd. Vejle (2410) PB Offentlig Administration (2510) Pæd. og Samf. udd. Fælles (2640) CAS forskning (2650) Læremiddel.dk (2651) Smag for livet - fællesbudget (2660) Øvrig forskning, pæd-samf I alt Pæd/ samf (3110) Sygeplejerskeudd., Odense (3120) Sygeplejerskeudd., Svendborg (3130) Sygeplejerskeudd., Vejle (3210) Ergoterapeutudd., Odense (3310) Fysioterapeutudd., Odense (3410) Radiografudd., Odense (3510) Bioanalytiker - Odense (3415) Fælles Fys, Bio og Radiografuddan (3610) Sundhedsudd. fælles (3740) Sundhedsudd. forskningscenter I alt Sundhedsuddannelser (1699) Sum Biblioteker (4905) Uddannelsesinnovation (4910) Tværgående uddannelsesudvikling (4940) Program for velfærdsteknologi I alt Tværgående uddannelsesudvi Grunduddannelser ialt (All) All

33 Notat Afdeling/enhed Rektoratet Oprettelsesdato 07-aug-2017 Udarbejdet af STSV Journalnummer Dokumentnavn Notat om b _(1) Dokumentnummer 1. Budget 2018 Siden omprioriteringsbidragets indførelse med Finansloven for 2016 har UCL arbejdet med et effektiviseringsprogram, som skal sikre, at UCL får håndteret indtægtsnedgangen og får foretaget nødvendige tilpasninger rettidigt og med størst muligt hensyn til kvaliteten i UCLs uddannelsesaktiviteter og medarbejdernes trivsel. I effektiviseringsprogrammets første fase har der været opereret med en økonomiseringsudfordring på 32 mio. kr. frem til 2019, med 2015 som baseline. Med Finansloven for 2017 blev de overordnede rammer for tilskudsniveauet i årene frem til 2020 afklaret og der blev derved tilføjet yderligere et år til rækken af år, hvor bevillingerne reduceres med to procent. Alt i alt er der altså tale om en økonomiseringsudfordring i størrelsesorden 40 mio. kr. over en femårig periode. For de kommende år medfører de årlige reduktioner på to procent en bevillingsreduktion på 23 mio. kr. i årene 2018 til I budget 2017 adresserede UCL en del af økonomiseringsudfordringen gennem omlægninger, besparelser m.v. Der blev endvidere udarbejdet planer for økonomisering på forskellige områder, som skal videreføres i en fase 2, frem mod Indsatsområder På baggrund af en reduktion af tilskuddene på to procent årligt, med 2017 som baseline, beregnes effektiviseringsmålene for perioden 2018 til 2020 således til: 8 mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. i 2020 Målene nedbrydes efterfølgende i de fire initiativområder: Uddannelsesfaglig virksomhed: Merindtjening ved forøget projektvolumen og forøget salg af efter- og videreuddannelsesydelser. side 1/3

34 Besparelser på grunduddannelsesundervisningens gennemførelse, igennem effektiviseringer af undervisernes opgaveløsning, billiggørelse af bedømmelses- og udprøvningsformer, digitalisering af uddannelseselementer. Effektivisering af pædagogiske udviklingstiltag og uddannelsesunderstøttende funktioner. Initiativet omfatter aktiviteter inden for Tværgående Uddannelsesudvikling, MOVE, Læringsteknologi, adjunktprogrammer, biblioteksområdet m.v. Teknisk/administrativ virksomhed: Administration, som omfatter organisationsudvikling og effektivisering i den samlede administrative opgaveløsning. Der inddrages ekstern konsulentbistand i Økonomiske rammer for 2018 Udarbejdelse af budget 2018 baserer sig herefter på følgende forudsætninger: Budgetmodellen for 2017 med økonomiske rammer for hovedområderne (4 uddannelsessøjler samt Ledelse, administration og bygningsdrift)videreføres med mindre tilpasninger i Der opereres med et overskudskrav på 2 mio. kr. på koncernniveau. Der skal på grund af omprioriteringsbidraget økonomiseres for - alt andet lige - 8 mio. kr., hvilket er den forventede nedgang i UCLs bevilling fra 2017 til I budget 2017 er der budgetteret med et resultat på 0. Budget 2018 skal derfor i forhold til 2017 samlet set indeholde økonomiseringstiltag i størrelsesordenen 10 mio. kr. Økonomiseringstiltagene på ca. 10 mio. kr. fordeles således: Grunduddannelserne Området for Pædagogik og Samfund Området kan på grund af særlige geografiske og uddannelsesmæssige forhold fortsat budgettere med et negativt resultat på 2 mio. kr. i 2018 Området for Sundhed Området skal indfri et forhøjet resultatkrav, stigende fra et positivt resultat på 2 mio. kr. i 2017 til et positivt resultat på 3 mio. kr.. Det forhøjede resultatkrav på 1 mio. kr. vil jævnfør den udarbejdede effektiviseringsplan på området fortrinsvis ske ved omlægninger af eksamens- og prøveudgifter. Subtotal 1 mio.kr. side 2/3

35 Tværgående Uddannelsesudvikling MOVE: Reduktion i den afsatte ramme fra 4 mio. kr. i 2017 til 3 mio. kr. i besparelse på 1 mio. kr. i form af reduceret programvirksomhed Biblioteker: besparelse på 0,8 mio. kr. af et samlet budget på 12,1 mio. kr. i 2017, primært i form af reduktion af personaleomkostninger. Subtotal 1, 8 mio. kr. Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Forhøjet overskudskrav fra 8,1 mio. kr. til 9,1 mio. kr. der gennemføres som en kombination af besparelser og merindtjening Subtotal 1 mio. kr. Ledelse, administration og bygningsdrift I 2018 gennemføres følgende plan for tilpasninger af omkostninger på de administrative stabe. I forhold til niveauet for 2017 reduceres de samlede omkostninger til de administrative stabe med 6,8 mio. kr. Reduktionen gennemføres som rammetilpasninger inden for de enkelte stabsområder. Lønbudget Driftsbudget Budget i alt Rammereduktion Økonomi og Personale 10,05 3,6 13,65 1 Teknik og bygninger 7,3 34,7 42,0 1 Studieadministration 31,13 4,35 35,48 2,9 HR, Kommunikation og IT 18,5 12,9* 31,4 1,4 Ledelsessekretariatet 4,9 0,8 5,75 0,5 * exck. afskrivninger Subtotal 6, 8 mio. kr. Samlet besparelse/ merindtjening for UCL i 2018: 10,6 mio. kr. side 3/3

36 Notat Afdeling/enhed Økonomi og Personale Oprettelsesdato Udarbejdet af HRDU Journalnummer Dokumentnavn Budgetprincipper Dokumentnummer 1. Præambel UCL s budget udarbejdes for en 4 årig periode. Der udarbejdes et selvstændigt budget for hvert af de 4 år. Budgetprincipper udarbejdes af UCL s rektorat og godkendes af UCL s bestyrelse. Grundlæggende budgetprincipper: Samtlige UCL s indtægter tilfalder bestyrelsen og forvaltes af rektoratet. Det er rektoratet, som beslutter tildeling af midler til hvert hovedområde. Herunder tildeling af midler til Tværgående Uddannelsesudvikling og Fælles ledelse, administration og bygningsdrift. Grunduddannelserne og KomU tildeles en andel af de aktivitetsafhængige ressourcer, som områderne tilvejebringer. Hertil kommer en andel af midler fra bevillingen til Udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Hertil kommer den eksternt finansierede projektvirksomhed, som områderne varetager. Tildelingen af ressourcer til Grunduddannelserne og KomU følger princippet fra budget Der udarbejdes budgetter for hvert af de 5 hovedområder i UCL. Budgetlægningen i de enkelte hovedområder udarbejdes med vidtgående decentralisering og lokale dispositionsmuligheder. Såfremt et hovedområde kan skabe besparelser som følge af omlægninger og effektivisering, eller skabe større indtægter end budgetteret, kan hovedområdet disponere over de ekstra ressourcer. Hvis indtægter bliver mindre end budgetteret, er det hovedområdets ansvar at tilpasse omkostningerne til indkomst niveauet. Bestyrelsen og rektoratet kan fastsætte strategiske indsatsområder, som de 5 hovedområder skal opfylde. side 1/5

37 2. Budgetprincipper Budgetprincipperne er i al væsentlighed en videreførelse af budgetforudsætningerne fra budget 2017 og er den overordnede ramme for allokering af UCL s indtægter til institutionens hovedområder. Budgetprincipperne skal sikre en gennemsigtig og strategisk forankret anvendelse af institutionens ressourcer. UCL s indtægter tilvejebringes via aktivitetsbestemte taxameterindtægter, særlige tilskud, deltagerbetaling, andet salg og via eksterne projektindtægter. Alle indtægter tilfalder i princippet UCL s bestyrelse og forvaltes af rektoratet, som fastsætter rammer for allokering af midlerne til hovedområder jf. organisationsmodellen. Budgetmodellen indebærer derfor i overensstemmelse med UCL s organisation budgetlægning i hovedområder med vidtgående decentralisering og lokale dispositionsmuligheder. Hovedområder: Området for Sundhedsuddannelserne Området for Pædagogisk Samfundsfaglige uddannelser Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Tværgående Uddannelsesudvikling Ledelse, administration og bygningsdrift De fem hovedområder i UCL har forskellige opgaveprofiler I konsekvens heraf er der forskellige betingelser knyttet til hvert hovedområde. Uden for hovedområderne er Historie Lab, som har særlige bevillingsforhold 3. Ressourcefordeling Det er rektoratet, som beslutter niveauet for tildeling af midler til hvert hovedområde. Grunduddannelserne samt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler tildeles en andel af de aktivitetsafhængige ressourcer til drift af områdernes aktiviteter samt en andel af de øremærkede midler til styrket udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Tildeling af ressourcer til Grunduddannelserne og Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler følger princippet fra 2017, I forhold til budget 2017 er der således udelukkende korrigeret for ændringer i størrelsesforholdet mellem de tre områder. Ledelse, administration og bygningsdrift tildeles en fast ramme for hvert år i budgetperioden. Tværgående uddannelsesudvikling tildeles en fast ramme for hvert år i budgetperioden. side 2/5

38 4. Dispositionsret Hovedområderne for Grunduddannelser, Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler og Tværgående Uddannelsesudvikling er organiseret med en vicedirektør. Fælles ledelse, administration og bygningsdrift med stabschefer. Vicedirektører har budgetansvar for eget område og kan inden for nærmere fastlagte rammer disponere over de allokerede ressourcer. Rektoratet og strategisk ledelse vil kunne udmønte væsentlige strategiske beslutninger i budgettet ved at fastsætte betingelser for budgettering i hovedområderne. Hvis der inden for et hovedområde kan gennemføres omlægninger, effektiviseringer eller skabes eksterne indtægter, ud over de budgetterede, kan de ekstra ressourcer anvendes inden for hovedområdet. Kan der derimod ikke skabes ressourcer nok i forhold til det budgetterede, har hovedområdet selv ansvaret for gennem økonomisering at tilvejebringe den nødvendige finansiering. 5. Hovedområdernes ressourcer og ressourceanvendelse. Grunduddannelser Ressourcegrundlaget er primært aktivitetsbestemt via STÅ produktionen, salg af ydelser, eventuelle deltagerbetalinger og eksterne finansierede projekter. Hertil kommer strategiske tildelte forskningsmidler og eventuelt internt salg af arbejdstimer. Grunduddannelserne er organiseret i uddannelsesafdelinger, ledet af uddannelseschefer. Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Ressourcegrundlaget er primært aktivitetsbestemt via STÅ produktion, tilskud til funktionen som Center for Undervisningsmidler, deltagerbetaling, salg af ydelser og eksterne finansierede projekter. Hertil kommer strategisk tildelte midler til eksempelvis anvendt forskning og internt salg af arbejdstimer. Området er organiseret i 2 afdelinger, afdeling for Sundhed, Samfund og ledelse og afdeling for Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler. Tværgående uddannelsesudvikling Ressourcegrundlaget er en ramme fastsat af rektoratet. Området indeholder udviklingsområder, kvalitetsenhed samt bibliotekerne i UCL. Ledelse, administration og bygningsdrift. Ressourcegrundlaget er en ramme fastsat af rektoratet. Dispositionsretten uddelegeres efter drøftelser mellem rektoratet og stabe til stabscheferne. Området er opdelt i fem stabe ledet af hver sin chef. side 3/5

39 6. Strategiske fordelinger De ressourcer som ikke tilgår Grunduddannelser, F&U og Kom U disponeres efter beslutning fra rektoratet. Midlerne anvendes til fællesfaciliteter og til strategiske indsatser. Ledelse, administration og bygningsdrift Tværgående uddannelsesudvikling Forskningsreserven Strategiske indsatsområder Ledelse, administration og bygningsdrift varetager fællesfunktioner som rektorratet, Sekretariat, Økonomi og Personale, HR, IT og Kommunikation, Teknik og Bygning, Studieadministration. Tværgående uddannelsesudvikling varetager tværgående uddannelsesudvikling og biblioteksfunktion. Forskningsreserven er en andel af de øremærkede midler fra tilskud til udvikling og evidensbasering af uddannelserne, som disponeres af rektoratet.. Strategiske indsatsområder er rektoratets besluttede indsatsområder og kan i denne budgetperiode opdeles i følgende indsatsområder. MOVE Rektorats- og Omstillingspulje Tilskud til partnerskaber side 4/5

40 Bilag 1 Budgetprincipper Generelle beløbsrammer, satser og indsatsområder. For at sikre en smidig budgetproces er der, forud for den praktiske budgetteringsproces, centralt fastsat beløbsrammer, satser og strategiske indsatsområder. Beslutningspunkt, fastsættelse af beløbsrammer og satser: Alle angivne satser og beløbsrammer er i 2018 niveau: 1. Overskudskrav 2,0 kr. 2. Rammen: Ledelse, administration og bygningsdrift x,x kr. inkl. bygningstaxameter og institutionstilskud som disponeres til hovedområdet. heraf allokeres 3,0 mio.kr. til MOVE heraf allokeres x,x mio. kr. til Rektorats og Omstillingspulje 3. Tværgående uddannelsesudvikling x,x mio. kr. 4. Fordeling af forsknings bevilling 34,7 mio. kr. heraf er 3,8 mio. kr. overført fra tidligere år. 5. Lønfremskrivningssats 3,0 % Orienteringspunkter: Internt køb/salg af ressourcer Køb/salg < 25 % af et årsværk afregnes med 375 kr. pr. time Køb/salg > 25 % af et årsværk, der indgås, såfremt aftalen er uden for hovedområdet, indgås kombinationsaftale som afregnes til kostpris Køb/salg =100 %, af et årsværk, der sker en overflytning af medarbejderen til køber Budgetvejledning Der udarbejdes en detaljeret budgetvejledning, som beskriver de praktiske detaljer omkring arbejdet med udarbejdelsen af budget Vejledningen angiver ligeledes fordelinger af centrale puljer og beløbsrammer, som skal være besluttet medio august måned. side 5/5

41 Notat Afdeling/enhed Økonomi og Personale Oprettelsesdato 18. september 2017 Udarbejdet af LVLU Journalnummer Dokumentnavn Notat om forslag til finanslov for 2018 Dokumentnummer Forslag til Finanslov for 2018 Forslag til Finanslov for 2018 blev offentliggjort den 31. august I forhold til Finanslov 2017 er der 4 væsentlige ændringer i Forslag til Finanslov for Det generelle statslige omprioriteringsbidrag videreføres til 2021, således at bevillingerne er reduceret med 2 % i 2021 i forhold til 2020 Tilskud til praksisnær forsknings- og udviklingsaktiviteter er videreført til Tilskud til fripladser og stipendier for visse udenlandske studerende ophører fra Historielab (Nationalt videncenter for Historie- og kulturarvsformidling) i Jelling modtager ikke tilskud fra Statslige omprioriteringsbidrag. Uddannelsesområdet bliv i Finansloven for 2016 underlagt statens generelle omprioriteringsbidrag som udgør en reduktion i taksterne med 2 % årligt. Dette bidrag er nu videreført til også at gælde i Det betyder, at alle UCL indtægter, med undtagelse af tilskud til praksisnær forskning og udvikling, årligt reduceres med 2 % i Forslag til Finanslov 2018, hvilket medfører at UCL s tilskud reduceres med 2 % i 2018, 4 % i 2019, 6 % i 2020 og 8 % i 2021 i forhold til 2017 prisniveau. UCL s tilskud eksklusiv tilskud til forskning og udviklingsaktiviteter udgør ca. 400 mio. kr. i 2017, hvilket betyder at tilskuddet vil være faldet med ca. 32 mio. kr. i perioden 2017 til 2021 ved et uændret aktivitetsniveau. Tilskud til praksisnær forskning- og udviklingsaktiviteter. Tilskud til Praksisnær forsknings- og udviklingsaktiviteter udgør 30,9 mio. kr. pr. år for perioden 2018 til 2020 Bevillingen er i Forslag til Finanslov 2018 forlænget til også at gælde for side 1/2

42 Tilskud til friplads og stipendieordning. Friplads og stipendieordningen udgør ca. 0,6 mio. kr. i 2017 og anvendes til nogle af de selvbetalende udenlandske studerende på grunduddannelserne. Ordningen har eksisteret siden 2010, og UCL har ved udgangen af 2016 ikke forbrugte midler fra tidligere år svarende til 1,6 mio. kr. Uddannelses- og Forskningsministeriet udmelder en udfasning af ordning i løbet af Historielab (Nationalt videncenter for Historie- og kulturarvsformidling) i Jelling I perioden 2014 til 2017 har Historielab i Jelling modtaget tilskud på 10,0 mio.kr. årligt og bevilling udløber med finanslov Det forventes ikke at alle midler er anvendt inden udgangen af 2017, der er fra Ministeret er givet tilsagn om at midlerne kan anvendes i Andre forhold. Ovenstående reguleringer er før pris og lønreguleringer(p/l). P/L udgør for alle tilskud med undtagelse af bygningstaxameter 2,7 % i For bygningstaxameteret udgør pris og lønreguleringen 3,4 %. Sammenfatning Hvis Forslag til Finanslov for 2018 vedtages vil konsekvenserne for UCL være, at de samlede tilskud vil falde med 24 mio. kr. i 2018, 32 mio. kr. i 2019, ca. 40 mio. kr. i 2020 og ca. 48 mio. kr. i 2021 i forhold til 2015 niveauet. side 2/2

43 Notat Afdeling/enhed Økonomi og Personale Vejle Oprettelsesdato 05-jul-2017 Udarbejdet af HRDU Journalnummer Dokumentnavn Tidsfrister budget 2018 doc Dokumentnummer Tidsfrister i forbindelse med Budget 2018 August august Budgetseminar for budgetansvarlige. 16. august Tidsplan udsendes. September september Vejledning og skemaer udsendes. Samt lægges på lederportal. 5. september. Templates er tilgængelig i Prophix. 15. september Deadline for indsendelse af korrektionsark vedr. faste lønninger. 15. sep. 29. sep. Udarbejdelse af STÅ prognose. 25. sep. 29. sep. Budgetmøde med controller omkring STÅ prognose. Oktober okt. 13. okt. Budgetmøde med controller omkring Løn, drift, øvrige indtægter og intern timekøb. 13. okt. Deadline for budgetlægning af driftsomkostninger, øvrige indtægter og intern timekøb i prophix og indsendelse af investerings ark. 20. okt. Deadline for lønbudget i prophix. 23. okt. 27. okt. Evt. opfølgningsmøde med controller omkring budget. November nov. Deadline for aflevering af budgetbemærkninger 14. november 1. udkast til budget november Endelig budget november Endelig budget 2018 sendes til bestyrelsen. side 1/1

44 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 18. september 2017 Udarbejdet af atlu Journalnummer Dokumentnavn Strategisk rammekontrakt - Ministeriets oplæg og UCLs arbejde Dokumentnummer 1. Baggrunden for den strategiske rammekontrakt Den politiske aftale af 11. april 2017 om bedre rammer for ledelse på universiteterne sigter mod at styrke rammerne for bestyrelsernes strategiske ledelse af uddannelsesinstitutionerne og dialogen med ministeriet samt mindske behovet for detailregulering. Rammekontrakterne skal danne basis for den løbende dialog om og opfølgning på fremdrift og resultater i relation til den enkelte institutions strategiske udfordringer. Dette bl.a. målt på parametre fra den uddannelses- og forskningspolitiske redegørelse fra foråret 2017, som ministeriet tilkendegiver vil være analytisk og faktuelt omdrejningspunkt for udfoldelsen af politikker og aftaler. 2. Parternes/interessenternes indledende bidrag Ministeriet har udmeldt fokusområder, kontraktformat og tidsplan for kontraktindgåelse og vil udfolde dette og regeringens ambitioner på uddannelses- og forskningsområdet som sådan på opstartsmødet for bestyrelsesformænd den 18. august Danske Professionshøjskoler har til dette møde udarbejdet en overblikspakke indeholdende: fælles budskaber fra sektoren, koncentrat af ministeriets udmeldinger, overblik over Uddannelses- og Forskningspolitisk redegørelse 2017 og overblik over møderne. Som supplement til disse overordnede sektorperspektiver beskrives i det følgende sammenhængen mellem de substantielle elementer i ministeriets oplæg til strategisk rammekontrakt (fokusområder) og UCLs foreløbige arbejde hermed. 3. Relation til UCLs ambition I ministeriets oplæg indgår tre obligatoriske fokusområder: Uddannelseskvalitet og læringsudbytte (kvalitet) Relevans og kompetencebehov (relevans) Effektiv ressourceudnyttelse (effektivitet) Fokusområdernes ses i nedenstående skema i relation til UCLs koncept Fremragende Uddannelse (UCLs ambition). side 1/3

45 Emne Kvalitet Rammekontrakten ministeriets oplæg Uddannelseskvalitet og læringsudbytte Studieaktivitet på fuld tid Omfanget af planlagt undervisning Anvendelse af digitale læringsteknologier De studerendes udbytte af undervisningen Omsætning af forsknings- og udviklingsaktiviteter til et kvalitetsløft i uddannelsernes videngrundlag og undervisningen UCL Fremragende Uddannelse Sikre, udvikle og sprede videngrundlag At underviserne løbende kvalificerer deres praksis- og forskningsbaserede viden samt anvender ny viden som baggrund for valg af undervisningens indhold. At viden fra aftagere og praksis indgår i videngrundlaget sammen med andre videnkilder og udgør et fælles, dynamisk videngrundlag for professionerne. Studentercentreret læring og høj studieintensitet At sikre og udvikle studentercentreret læring, udvikling af innovative læringsformer At udvikle læringsformer der øger studieintensitet og de studerendes gradvise selvstændiggørelse i forhold til professionsudøvelse. Effektive og professionelle læringsfællesskaber At sikre og udvikle underviseres kompetencer til at indgå i effektiv planlægning, gennemførelse og dokumentation af studieaktiviteter med høj kvalitet via forskellige læringsfællesskaber At læringsfællesskaber bidrager til sikring og udvikling af en robust kvalitetskultur Relevans Relevans og kompetencebehov Sikre, udvikle og sprede videngrundlag Match mellem uddannelse og job, herunder bl.a. fokus på dimittendernes digitaliseringskomptencer Regionalt uddannelsesudbud, der lever op til kravene om høj uddannelseskvalitet og bæredygtige faglige miljøer Omsætning af ny viden til praksisnær professionsudvikling Forsyning af efter og videreuddannelsesaktiviteter og øvrig kompetenceudvikling til professionerne At uddannelser er i kontakt med relevante forsknings- /udviklingsmiljøer samt de beskæftigelsesområder, som de studerende uddannes til. At de studerende inddrages i at identificere, afprøve og producere ny viden At viden fra aftagere og praksis indgår i videngrundlaget sammen med andre videnkilder og udgør et fælles, dynamisk videngrundlag for professionerne. Studentercentreret læring og høj studieintensitet At sikre og udvikle underviserenes kompetencer til at faciliteter studerendes læring At udvikle læringsformer der øget studieintensitet og de studerendes gradvise selvstændiggørelse i forhold til professionsudøvelse. Effektive og professionelle læringsfællesskaber At sikre og udvikle dimittenderne til at aretage både individuel og teambaseret opgavevaretagelse side 2/3

46 Effektivitet Effektiv ressourceudnyttelse Effektive og professionelle læringsfællesskaber Anvendelse af medarbejdernes ressourcer Høj gennemførelse, der understøtter institutionernes økonomi At sikre og udvikle underviseres kompetencer til at indgå i effektiv planlægning, gennemførelse og dokumentation af studieaktiviteter med høj kvalitet via forskellige læringsfællesskaber Ansøgernes valg af den rigtige uddannelse i første forsøg, så frafald begrænses Udnyttelse af digitale ressourcer på tværs af sektoren, herunder både administrative og faglige samarbejder side 3/3

47 Notat Afdeling/enhed Rektoratet Oprettelsesdato 17-sep-2017 Udarbejdet af STSV Journalnummer Dokumentnavn NotatLSUArbejdsplanlægningtidsregistrering Dokumentnummer 1. Arbejdsplanlægning og tidsregistrering for UCLs undervisere Baggrund UCL har siden gennemførelsen af OK 13 arbejdet med tilpasning af planlægningsmodeller og tidsregistreringspraksis ud fra de intentioner og krav, som er udmøntet i OK 13. Professionshøjskoleledelsens vurdering er, at det ikke helt er lykkedes at indfri ambitionerne om fleksibilitet, helhedsorientering og overgang fra akkordstyring med detaljerede timerammer til opgavestyring. Der er i UCL stadig reminiscenser af fortidig akkordstyring, hvor enkeltopgaver forlods udmåles i standardiserede og detaljerede timerammer. Det er også Professionshøjskoleledelsens vurdering, at der er en unødig uensartet håndtering af såvel planlægningssiden som registreringssiden på tværs af UCLs områder og uddannelser. Det er endvidere opfattelsen i ledelsen, at der ved den nuværende praksis skabes uhensigtsmæssigt meget konfliktstof imellem ledere og medarbejdere om tildeling af tid til opgaver, fortolkning af krav til opgaveløsning m.v. Disse forhold har resulteret i eksempler på dårlig trivsel, tilbagevendende overbelastning af de ledere, der varetager arbejdsplanlægning samt fastholdelse af usamtidige samarbejdsrelationer mellem ledere og professionelle, højtuddannede medarbejdere. Det er derfor professionshøjskoleledelsens samlede vurdering, at der er behov for ændringer. Derfor gav ledelsen også udvalgte tillidsrepræsentanter for underviserne en uformel orientering om ledelsens ønsker til ændringer af såvel planlægningspraksis som registreringspraksis. Med dette notat formuleres overordnede rammer for den fremtidige praksis for arbejdsplanlægning og tidsregistrering. Formål Det er formålet med de overordnede rammer at sikre: At arbejdsplanlægning foregår helhedsorienteret, uden overflødig detailregulering og med råderum til kvalificeret opgavevaretagelse At arbejdsplanlægning foregår i respekt for højtuddannede medarbejderes professionelle dømmekraft og råderum side 1/3

48 At arbejdsplanlægning foregår hensyntagende til medarbejderes forskellige forudsætninger og aktuelle kompetence- og opgaveprofiler At der i arbejdsplanlægningen skabes tilstrækkelige muligheder for dialog mellem leder og den enkelte medarbejder At de særlige økonomiske og dokumentationsmæssige forhold omkring efter- og videreuddannelsesopgaver og opgaver inden for forskning og udvikling reflekteres i såvel arbejdsplanlægning som tidsregistrering At UCLs økonomiske og øvrige styringsmæssige rammer ikke kompromitteres At tidsregistrering i Smart Click foretages konsekvent og efter fælles retningslinjer Planlægning af underviseres arbejdstid Medarbejderes opgaveløsning planlægges i halvårlige rytmer, således at den enkelte medarbejder i passende tid får overblik over det kommende semesters opgaveportefølje. Opgaveporteføljen beskriver i hovedtræk de opgaver den enkelte skal varetage. Af opgaveporteføljen fremgår de leverancekrav, der påhviler den enkelte medarbejder, f.eks. i form af skemalagt holdundervisning, gennemførelse af eksaminationer, udarbejdelse af skriftlige materialer m.v. Undervisere i UCL har meget varierede opgaveforhold, og dette vil afspejles naturligt i de porteføljer, som vil være gældende for forskellige underviserprofiler. I det følgende opereres der for overskuelighedens skyld med tre prototyper af undervisere velvidende, at der for UCLs undervisere gælder meget mere differentierede opgavebetingelser Kategori A Medarbejdere, som udelukkende har opgaver inden for UCLs ordinære og fuldt taxameterfinansierede uddannelser, vil som hovedregel have opgaveporteføljer, som ikke indeholder detaljeret udmålte arbejdstidselementer ud over de leverancekrav, som er omtalt ovenfor. Kategori B Medarbejdere, som udelukkende har opgaver inden for efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling, vil som hovedregel have opgaveporteføljer, hvor enkeltprojekter eller enkeltopgaver er mere detaljeret udmålt. Dette er begrundet i de særlige styringsog dokumentationskrav, som karakteriserer disse opgaver, hvor hensyn til aftaler med kunder eller opdragsgivere, krav til dokumentation for anvendelsen af øremærkede bevillinger nødvendiggør en mere detaljeret opgørelse af tidsforbrug. Kategori C Medarbejdere med hovedansættelse i UCLs grunduddannelser, som også har opgaver inden for efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling, vil arbejde med opgaveporteføljer, som indeholder elementer fra begge ovenstående hovedkategorier. side 2/3

49 Det påhviler medarbejderen at varetage de opgaver, som fremgår af porteføljen inden for de rammer, der sættes af overenskomstens bestemmelser om 37 timers arbejdsuge i gennemsnit for fuldtidsansatte. Det påhviler endvidere medarbejderen at søge dialog med den ansvarlige leder, hvis der er forudsætninger i forhold til opgaveløsningen, som fordrer revurdering af opgavemængde, opgavesammensætning eller tilsvarende. Registrering i Smart Click I henhold til overenskomsten skal institutionen stille et tidsregistreringssystem til rådighed. I UCL udgør Smart Click dette system. Medarbejderen registrerer efter nærmere bestemmelse sit præsterede tidsforbrug hver 14. dag. Registreringspraksis følger de logikker og den detaljeringsgrad, som er beskrevet i afsnittet om arbejdsplanlægning. Det indebærer, at medarbejdere i kategori A registrer præsteret tid på et projekt, nemlig den uddannelse, hvor den pågældende har sin opgaveløsning Medarbejdere i kategori B registrerer præsteret tid på de projekter, der indgår i opgaveporteføljen Medarbejdere i Kategori C registrerer præsteret tid i medarbejderens grunduddannelse på et projekt og øvrig præsteret tid på de projekter inden for efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling, som indgår i opgaveporteføljen. Det påhviler efter nærmere bestemmelse ledelsen løbende at overvåge medarbejdernes tidsregistrering, således at der ikke utilsigtet opstår under- eller overbeskæftigelse af den enkelte medarbejder. I henhold til overenskomsten skal der årligt fastsættes en arbejdsnorm, der tager udgangspunkt i gennemsnitligt 37 timers arbejdstid for fuldtidsansatte og som samtidig indeholder ferie og det pågældende års helligdage. Ved kalenderårets udgang opgøres den enkelte medarbejders saldo, således at der er et grundlag for evt. afregning af merarbejde. side 3/3

50 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer 27.november 2015

51 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer Indhold 1. UCLs grundlæggende værdier Generelle forhold Almindelige undervisningsmaterialer Videresalg og kommerciel udnyttelse Bøger og artikler Webcast, podcast og video Forældelse og sletning Andre forhold Ikrafttræden, løbetid og opsigelse... 7

52 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer 1. UCLs grundlæggende værdier University College Lillebælt (UCL) er en moderne offentlig uddannelsesinstitution der bedriver uddannelse og undervisning, og producerer viden i form af undervisnings- og forskningsmaterialer. UCL s grundlæggende værdier er: - Vi bygger på viden - Vi er nysgerrige - Vi samarbejder. Det er UCL s mål, at uddannelsesaktiviteterne er af topkvalitet. Som bidrag hertil vurderes det som væsentligt, at uddannelsesfaglige og andre medarbejdere deler viden, og kan bruge og videreudvikle hinandens undervisningsmaterialer, uden at det begrænses af juridiske problemstillinger. Denne aftale er en præcisering af hvem der har rettighederne til undervisningsmaterialer, og hvad det indebærer for ophavsmanden og UCL, når UCL delvist får overdraget rettigheder til undervisningsmaterialerne. Forskningsmaterialer er ikke omfattet af denne aftale. I overensstemmelse med god akademisk skik, kildehenvises der efter de til enhver tid gældende UCL retningslinjer, Formelle krav til skriftlige opgaver i UCL. Det et krav, at alle undervisningsmaterialer kildehenvises korrekt af ophavsmanden, med navn, dato og evt. fagligt område / uddannelse. Det er en forudsætning for, at der kan ske korrekt kildehenvisning ved andres brug af undervisningsmaterialet. Ophavsmandens rettigheder er reguleret af ophavsretsloven [LBK 1144/2014]. Undervisningsmaterialer som ophavsmanden tilvirker i fritiden, eller som ikke er til brug for undervisningen hos UCL, er ikke omfattet af aftalen. Medarbejderes opfindelser er ikke omfattet af aftalen, men er reguleret af lov om arbejdstageres opfindelser [LBK 104/2012]. Ledelsen og medarbejderne ved UCL er enige om nedenstående principper. 2. Generelle forhold a. Rettighed til et undervisningsmateriale, som en ophavsmand tilvirker i sin arbejdsfunktion til brug i UCL, overdrages til UCL dagen efter første anvendelsesdag. b. Ophavsmanden uploader færdigt undervisningsmateriale til viden- databasen dagen efter første anvendelsesdag. Et undervisningsmateriale anses normalt for at være færdigt, når ophavs- manden anvender det i egen undervisning. side 3

53 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer Undtaget fra hovedreglen om upload efter første anvendelsesdag er: a. Tekstsider i en lærebog i produktion b. Undervisningsmateriale som ophavsmanden med erfaring fra første anvendelsesdag vurderer, skal revideres før det kan betragtes som færdig c. Undervisningsmaterialer uploades i et skrivebeskyttet format, fx PDF. d. Overdragelse af rettigheder sker i henhold til nedenstående punkter, e. der fastlægger hvordan forskellige typer af undervisningsmaterialer overdra- ges. f. Overdragelse af rettigheder fra ophavsmanden til UCL gælder, uanset om rettigheder er omfattet af ophavsret, designret, brugsmodelret eller markeds føringsret. Ophavsmanden og UCL kan i særlig tilfælde forudgående aftale an det. g. Aftalen gælder for alle personalegruppe, i den udstrækning de medvirker til udformning af undervisningsmaterialer. h. Aftalen omfatter ikke eksterne gæsteundervisere og foredragsholdere. Aftalen omfatter ikke analogt undervisningsmateriale. 3. Almindelige undervisningsmaterialer a. Ved almindelige undervisningsmateriale forstås alle former for materialer, som ophavsmanden tilvirker som led i arbejdet i UCL til brug for undervis- ning. Det kan være undervisningsnoter, materialer fra forskellige formid- lingsplatforme. fx PowerPoint, opgavesæt, digitale læringsressourcer og til- svarende materialetyper. b. At rettighed til almindelige undervisningsmaterialer overdrages til UCL inde- bærer, at UCL kan give alle medarbejdere og studerende i UCL fri og uhin- dret adgang til at bruge undervisningsmaterialerne, herunder downloade, kopiere, uploade til intranet, sende til studerende og kolleger, til brug for ak- tiviteter i UCL. a. Det betyder, at medarbejdere og studerende frit kan anvende undervisningsmaterialet under forudsætning af, at det sker med tydelig angivelse af hvem ophavsmanden er. side 4

54 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer b. Hvis der indsættes tilføjelser til det oprindelige materiale, skal det angives hvem der er ansvarlige herfor. Består et undervisningsmateriale af informa- tioner fra en oprindelig ophavsmand, og tilføjelser fra en ny ophavsmand, skal det ved kildehenvisning kunne ses hvem der har ansvar for hvilke dele af materialet. c. Den oprindelige ophavsmand, kan kræve sit navn fjernet som forfatter fra et redigeret undervisningsmateriale. c. Undervisningsmaterialer kan af UCL ansatte deles med eksterne samarbejdspartnere uden for UCL, efter forudgående aftale med ophavsmanden. 4. Videresalg og kommerciel udnyttelse a. UCL kan videresælge undervisningsmaterialer til andre, herunder til andre undervisningsinstitutioner, hvis ophavsmanden giver sit samtykke hertil, mod udbetaling af engangsbeløb til ophavsmanden. Størrelsen fastsættes ved forhandling mellem ledelsen og den pågældende medarbejder. Hvis ma- terialet er tilvirket af flere, deles beløbet forholdsmæssigt mellem ophavs- mændene. b. UCL kan udgive undervisningsmateriale på kommercielle forlag, hvis ophavsmanden giver sit samtykke hertil, mod at betale ophavsmanden et be- løb. Størrelsen fastsættes ved forhandling mellem ledelsen og den pågæl- dende medarbejder. Hvis materialet er tilvirket af flere, deles beløbet forholdsmæssigt mellem ophavsmændene. c. For CFU s medarbejdere gælder, at der kun kan udgives og videresælges mate- riale, som ikke kompromitterer aftaler med forlag. Dette vil typisk dreje sig om didaktiserede læremidler. 5. Bøger og artikler a. UCL har ikke rettighed til artikler og bøger, som medarbejderen tilvirker uden særskilt aftale. Ophavsmanden kan udgive på kommercielle forlag, uden at inddrage UCL. Det er dog en betingelse, at disse værker ikke i væ- sentligt omfang bruger undervisningsmateriale som UCL har rettighed til. b. UCL har rettighed til artikler og bøger, uanset sidetal, som medarbejdere til- virker til brug i UCL for undervisning, efter forudgående aftale med UCL, eller pålagt som led i en opgaveportefølje, herunder som led i konsulentfunktio- ner eller e- læringsforløb. 6. Webcast, podcast og video side 5

55 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer a. Ophavsmanden har rettighed til undervisningsmaterialer i form af digitale opta- gelser af undervisning (fx webcast, podcast eller videooptagelser). b. Ophavsmanden kan give sit skriftlige samtykke til, at denne type undervisningsmaterialer deles på samme måde som almindelige undervisningsmateria- ler (jf. pkt. 2), med henblik på videndeling i UCL. I sådanne tilfælde udfærdiges der en samtykkeerklæring mellem ophavsmanden og UCL, som angiver hvor op- tagelserne lagres, anvendes (fysisk) og offentliggøres. c. Ophavsmanden kan af UCL kræve, at undervisningsmaterialer af denne type slettes fra de databaser og netværk hvor de er offentliggjort. Eventuelle kopier fra før sletningen kan fortsat være i omløb. Regulering heraf falder uden for denne aftale. d. Det falder uden for denne aftale at regulere persondataretlige forhold, for så vidt angår optagelser af brugere, borgere og studerende. Det forudsættes reguleret af andre regelsæt i UCL, i overensstemmelse med gældende lov- givning. 7. Forældelse og sletning a. For at sikre undervisningsmaterialers løbende aktualitet, sletter UCL undervisningsmateriale fra den fælles viden-database 3 år efter materialets udgivelse. b. Ophavsmanden har med en saglig begrundelse ret til, at få eget materiale slettes før tidsudløbet. 8. Andre forhold a. Ophavsmand kan ved andet arbejde uhindret bruge de undervisningsmate- rialer han/hun selv har tilvirket, uagtet at UCL har rettighed til undervisningsmaterialerne i henhold til denne aftale. b. UCL kan undtagelsesvis modsætte sig denne brug, hvis der er tungtvejende grunde der taler herfor. Sådanne grunde kan være: c. undervisningsmateriale som UCL har ladet fremstille med henblik på salg på et kommercielt marked d. undervisningsmateriale som UCL ikke ønsker anvendt på andre institutioner som UCL er i et særligt konkurrenceforhold til side 6

56 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer e. Ophavsmanden kan uden samtykke fra UCL bruge undervisningsmateriale, hvis brug uden for UCL ikke påfører UCL konkurrence, eller på andre måder er uforenelig med UCL s virke. 9. Ikrafttræden, løbetid og opsigelse a. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2016 b. Denne aftale gælder i to år fra ikrafttrædelsesdatoen. c. Aftalen opsiges af parterne, til genforhandling, med 3 måneders varsel til den 1. marts. Aftalen er bindende og underskrevet på vegne af medarbejdere og ledelse ved UCL. Navne på aftaleparter: Dato: Erik Knudsen, rektor Jørgen Thorslund, forsknings- og udviklingsdirektør Parternes underskrifter - Tillidsrepræsentanterne Karin Jensen Bryderup, AC/DM Helle Waagner, AC/DM Jesper Zimmer Wrang, AC/DM Niels Kvium, AC,DM Helle Guldborg Krogsgaard Nielsen, Dansk Sygeplejråd Nabil Karas, AC/DM side 7

57 Aftale om ophavs- og videreudnyttelsesrettigheder til undervisningsmaterialer Christian Gøttsch Hansen, Radiografrådet Brit Sander Brun Ergoterapeutuddannelsen Finn Marlet, Fysioterapeutuddannelsen Reza Javid, DM, DJØF, DP Poul Danchell, DS Lene Iversholt, DM, DJØF, DP Niels Leonhard Rebsdorf, Undervisningsmidler Kirsten Larsen, DM, DJØF, DP Linda Hauschildt Nielsen, DJØF, DM Lillie Marie Reilly, BF Leila Pedersen, HK Susanne Larsen, HK Hanne Reinhold Dinesen, HK Dorte Brygger, HK Jørgen Markussen, 3F Bent Steen Sørensen, 3F Frank Staal Voigt, Prosa side 8

58 [Dobbeltklik > vælg billede] [Skriv tekst] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] Telefon ucl.dk [Dobbeltklik > vælg UCL-logo]

59 side 1/8 Møde i Hovedarbejdsmiljøudvalget Referat Mødedato 05. september 2017 Starttidspunkt Kl Sluttidspunkt Kl Mødested Niels Bohrs Allé G.112B Deltagere Carsten Vikkelsøe. IT, HR og Kommunikationschef (Formand) Anders Nørgaard. Uddannelseschef, Lærer- og Pædagoguddannelsen på Fyn Lena Busch Nielsen. Uddannelseschef, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense samt Ergoterapeutuddannelsen Ulla Viskum. Afdelings- og forskningschef, Afdeling for Sundhed, Samfund, Ledelse og Anvendt Velfærdsforskning Lone Petersen. It-medarbejder, It-afdelingen (Næstformand) Tone Bernchou. Lektor, Bioanalytikeruddannelsen Mette Nørregaard Christensen. Lektor, Pædagoguddannelsen i Jelling Afbud John Esager Hansen, Forsendelsesmedarbejder, CFU Sekretariatsbetjening Signe Nancke, HR konsulent, HR og Kommunikation

60 1. Godkendelse af dagsorden og punkter til eventuelt Dagsordenen blev godkendt. Flg. punkter behandles under eventuelt: 1. Besparelser 2. Rygning 3. Kantine 4. Cykelparkering 5. Temperatur 2. Temadrøftelse Traditionelt har fokus i fraværsindsatsen været på de forhold på arbejdspladsen, som medarbejderne blev syge af. Det skal der fortsat være, men perspektivet er udvidet de seneste år. Mange har fået øjnene op for, at frisk-faktorerne også er vigtige for arbejdspladsen og medarbejderne. Baggrunden for drøftelsen er, at fraværet har været et indsatsområde i UCL de seneste år, men det er ikke lykkedes at nedbringe fraværet. Drøftelsen tog udgangspunkt i et oplæg om langtidsfriske af Signe Nancke HAU drøftede, hvorvidt der bør arbejdes med en selvstændig indsats for at skabe langtidsfriske medarbejdere. Pointer fra drøftelsen: Det må ikke blive et tabu at være syg Langtidsfriske er et ældre begreb. Work/life-balance er et nyere begreb, som fraværsindsatsen også kan tage udgangspunkt i Kan work-life balance og langtidsfriskhed sættes på formel, eller skal medarbejdere behandles forskelligt, for at de reelt behandles ens? 2.1 Konklusion Arbejdsmiljøorganisationen skal ikke lancere en selvstændig indsats for at sikre langtidsfriske medarbejdere, men kvalitet og forandringer taler ind i andre af UCLs dagsordner f.eks. akkrediteringen og kvalitetsarbejdet, og kan derfor være et udgangspunkt for arbejdet. Der igangsættes derfor en drøftelse i de lokale udvalg af: side 2/8

61 - Hvad forstår vi ved kvalitet i en arbejdsmiljømæssig kontekst med de vilkår der sættes for kvaliteten in-mente. Drøftelsen skal munde ud i mindst to initiativer, som udvalget igangsætter, for at håndtere den arbejdsmiljømæssige påvirkning af at vilkårene for at levere kerneydelsen ændres. 2.2 Opfølgning Sekretariatsbetjeningen dagsordenssætter drøftelsen i de lokale udvalg. 3. Status APV-trivselsmåling Sagsfremstilling Den kombinerede trivselsmåling og APV 2017 er i gang. Der kom en nyhed på mit.ucl.dk den 28. august 2017 om udsendelsen af spørgeskemaet, samt den videre proces. Spørgeskemaet er sendt ud til alle grunduddannelser, Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler samt Området for Tværgående Uddannelsesudvikling. Udsendelsen forløb planmæssigt, dog er den tilknyttede uddannelseschef for Ergoterapeutuddannelsen rettet. Udsendelsen af spørgeskemaet til medarbejderne i stabene er udsat pga. de udmeldte besparelser. Der er ved referatets udsendelse en svarprocent på 33 %. 3.2 Konklusion HAU tog orienteringen til efterretning. 4. Runderinger 4.1 Sagsfremstilling I UCL gennemføres en årlig rundering. Model for runderingen HAU har tidligere besluttet flg. model for runderingerne: side 3/8

62 1) Arbejdsmiljørepræsentanterne gennemfører runderingerne i de arbejdsrum og teamrum, som dem, de repræsenterer, anvender. 2) Jens Peter Wojcik, arbejdsmiljørepræsentant for Teknik og Bygninger gennemgår indendørs fællesarealer (gange, kantine mv.), oaser, mødelokaler og udenomsarealer på alle 4 campusmatrikler samt Rugårdsvej. 3) En underviser på hver af de 4 campusmatrikler gennemgår alle undervisningslokaler. 4) På Rugårdsvej gennemfører en arbejdsmiljørepræsentant runderingen i undervisningslokaler på matriklen, der anvendes af UCL. 5) John Esager Hansen gennemfører runderingen på Skræddermaen. Forslag til proces Runderingerne løber over 14 dage i januar 2018 og fremadrettet i august hvert år. Skemaer med bemærkninger sendes til Signe Nancke. Hvad skal undersøges Arbejdsmiljørepræsentanten skal kontrollere, at arbejdsmiljøforholdene er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Der er udarbejdet en Rapportskabelon til runderingerne. 4.2 Konklusion HAU drøftede og vedtog model, proces samt tidspunkt for igangsættelsen af runderingerne med flg. rettelse: Der skal udpeges 5 arbejdsmiljørepræsentanter fra uddannelserne til at gennemføre runderingen i hver fløj i sydfløjen. HAU drøftede og godkendte rapportskabelonen til runderingerne med flg. rettelser: - Sekretariatsbetjeningen foretager journaliseringen - Tjekliste fjernes, så der står Nyansatte instrueres i et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er arbejdsmiljølederens ansvar. 4.3 Opfølgning Underviserrepræsentanterne til runderingerne i de 5 fløje udpeges af KTU. Rapportskabelonen tilpasses af sekretariatsbetjeningen jf. ovenstående kommentarer. side 4/8

63 5. Orientering Møde for SU i EAL samt HAU og HSU i UCL den 21. august 2017 v. Carsten Vikkelsøe Den 21. august drøftede SU fra EAL og HAU samt HSU fra UCL de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af den mulige fusion. Der er fulgt op på drøftelserne, og opsamlingen er bragt videre til rektoratet. Opfølgning på de udfordringer vedrørende det fysiske arbejdsmiljø på NBA som AMO-Fyn indleverede i forbindelse med flytteprocessen i foråret v. Carsten Vikkelsøe Status fra Michael Bonrud, Byg: Der er blevet reduceret kraftig i antal sager, og pedellerne kan langt bedre følge med i, at få løst de sager der kommer ind mere tilfredsstillende. Der er stadigvæk et mindre antal sager der hænger, dette er blandt andet sager omkring indeklima samt andre fejl/mangler iht. byggeriet. Der er sager der arbejdes på at få løst, men også sager der tages med i forhold til 1 års gennemgangen med entreprenørerne og ikke kan forventes at blive håndteret før da. Der skelnes her mellem kosmetiske, eller sikkerheds/funktionsmæssige fejl og mangler. Status på 2. evaluering v. Carsten Vikkelsøe Status fra Ulla Mulbjerg: 1. Opfølgning på indretningsproces efteråret 2017 På AMO mødet 31. maj vedr. 2. NBA evaluering orienterede Ulla Mulbjerg om status for indretningsproces i Nord- og Sydfløj. Siden mødet er der blevet arbejdet videre med de indmeldte ønsker. Indretningsprocessen er opdelt i to spor: Læringsrum Ansvarlig: Charlotte Worm Øvrige lokaler Ulla Mulbjerg 1.1 Læringsrum Den 24. maj havde arbejdsgruppen for læringsrum workshop. For at kvalificere beslutningsgrundlag ift. ændringer, holdt Philip Steemann Hansen fra Studieadministrationen oplæg om den forventede belægningsprocent. Charlotte Worm præsenterede billedmateriale fra UCC, hvorefter der var rundtur til udvalgte læringsrum. side 5/8

64 Arbejdsgruppen blev opdelt i undergrupper, der inden sommerferien afleverede forslag til, hvilke læringsrum der med fordel kan ændres i de forskellige blokke samt konkrete forslag til indretning af rummene. Charlotte Worm og Heidi Kruse arbejder videre med forslagene i august, der efterfølgende sendes til kommentering i arbejdsgruppen, inden konkret plan fremsendes til Rektoratet. 1.2 Øvrige lokaler Nordfløj 15. juni var der gennemgang af lokaler i Nordfløjen, hvor evalueringsrapportens kommentarer dannede grundlag for en vurdering af uhensigtsmæssigheder i mødelokaler og tekøkkener. Der blev udarbejdet en oversigt over ønsker til ændringer, herunder omrokering af inventar. Pedellerne udførte efterfølgende en gennemgang iht. oversigten. Der blev ultimo juni afholdt møder med stabscheferne, hvor de fremlagde ønsker til ændringer i indretning på kontorerne. BYG har derefter gennemgået lokalerne mhp at implementere de justeringer, der blev besluttet. Der er udestående ift afskærmning på borde samt inventar til enkelte møderum, som afventer en tilbagemelding fra rektorat ift om der er økonomiske ressourcer til at indkøbe det ønskede inventar. Der er ultimo august frigivet et videokonferencelokale (G.120C) så det igen kan bookes i TimeEdit. Lokalet har tidligere været reserveret til rektor, men det gav problemer ift at have tilstrækkelig kapacitet til videomøder. Bygningsmæssige mangler er blevet gennemgået og udbedret. Der er dog forsat nogle mangler/fejl der vil bliver håndteret i forhold til 1 årsgennemgangen med entreprenører af byggeriet Sydfløj I perioden ultimo maj primo juni blev alle blokke i Sydfløjen gennemgået iht. indmeldte ønsker. Michael Bonrud vurderede efterfølgende hvilke forbedringer, der umiddelbart kunne udføres indenfor eksisterende ressourcer både økonomisk og personalemæssigt. I sommerferien har håndværkere og pedeller udbedret fejl og mangler, og pedellerne har udført rundering af alle lokaler i Sydfløjen ift. inventar og bordopstillinger. Pedellerne gennemfører rundering af alle lokale 1 gang månedlig for at sikre at alle bygningsmæssige og inventarmæssige forhold er i orden. På baggrund af de indmeldte ønsker har rektoratet besluttet, at hver blok tildeles en pulje på kr., der skal anvendes til indretning af fællesområderne i blokken (gangarealer, gruppetorv og pit stops). Der afholdes pt. møder med chefer i de enkelte blokke mhp aftaler om anvendelse af disse midler. Alle inventarkøb er underlagt statens indkøbsaftaler, hvor BYG har indhentet tilbud der kan anvendes som inspiration til møbler til fællesområderne. Opfølgning på denne proces sker i samarbejde med BYG. I forhold til kontorer er der blevet lavet indretningsændringer hvor campusprincipper og økonomi har gjort det har været muligt at imødekomme ønskerne. Byg afventer levering af bestilt inventar inden for 3 uger, de vil blive opsat i henhold til aftaler. side 6/8

65 Der er enkelte kontorer hvor afklaringer på indretningsønsker ikke er på plads, her skal møder med Michael Bonrud Helleskov arrangeres. Bygningsmæssige mangler er generelt blevet gennemgået og udbedret. Der er dog forsat nogle mangler/fejl der vil bliver håndteret i forhold til 1 årsgennemgangen med entreprenører af byggeriet. Der er en opfattelse af, at opfølgningen på sagerne i flere tilfælde er mangelfuld eller langsommelig. Sager i EASY (Bilag udleveres på mødet) v. Signe Nancke - Der er ikke registreret nogen nye sager Anmeldelse af arbejdsskader via virk.dk v. Signe Nancke Anmeldelse af arbejdsskader sker nu via virk.dk, og data er derfor beskyttet bag medarbejdersignatur. Løsningen er mere sikker end den tidligere. 6. Eventuelt ( ) Besparelser Besparelserne fylder meget for både undervisere og administrative medarbejdere, og perioden frem til de endelige udmeldinger om, hvor besparelserne rammer opfattes som værende lang. Studieadministrationen ønsker fokus på hvilke opgaver studieadministrationen ikke skal udføre mere, og at man ikke skubber dem over på underviserne, for det er en dyr løsning. Man har en forventning om, at de tidligere besparelser kan ses i trivselsundersøgelsen for lærer- og pædagoguddannelserne. Rygning Der er stadig mange der ryger udenfor rygezonerne. Alle medarbejdere og ledere opfordres til fortsat at henvise til rygezonerne. Odense Kommunes kampagne mod rygning gennemføres på NBA. Kantine På NBA oplever medarbejderne at der forskel på, hvorvidt man skal spise i kantinen. Der opleves meget støj i kantinen, og derfor opleves ophold i kantinen ikke som en egentlig pause. side 7/8

66 Cykelparkering Der holder fortsat mange cykler udenfor cykelkældrene. Det kan skyldes, der i nogen cykelkældre mangler stativer, og andre anvendes til opbevaring. Derudover er der mange nye studerende, der endnu ikke har fået et studiekort, så de kan anvende cykelkældrene. Temperatur I lokalerne mod øst/sydøst er der meget varmt. Det er svært både at få luft ind og rulle ned for solen. Det er værst i undervisningslokaler, fordi man er mange mennesker i lokalet. 6.1 Opfølgning Ovenstående videregives til hhv. Professionshøjskoleledelsen og Teknik og Bygninger. 7. Highlights Et sammendrag af følgende emner fra det aktuelle HAU-møde bliver lagt på mit.ucl.dk, og sendes til de lokale arbejdsmiljøudvalg/sammenlagte udvalg. Punkter: 1. Drøftelsen 2. Status på APV/trivselsundersøgelsen 3. Runderinger side 8/8

67 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Rygepolitik For alle, der opholder sig på UCL s matrikler Vedtaget af HSU oktober 2015 Revideret af HSU februar 2017 Revideret af HSU oktober 2017