Skriftlig og mundtlig kommunikation

Transkript

1 Skriftlig og mundtlig kommunikation Et blik kan sige mere end tusind ord. Har du hørt den talemåde før? Tænk over, hvad det egentlig betyder. Kan et blik virkelig tale, eller er det ikke blot et billede på, at man nogle gange netop ikke behøver at sige så forfærdelig meget for at kommunikere et budskab? Hvis du har prøvet at stå i en situation, hvor du følte dig misforstået, eller at andre forstod noget, du sagde eller gjorde helt forkert, ved du, at det ikke er ligegyldigt, hvilke ord man vælger for at få sit budskab igennem. Når man arbejder med kommunikation, skelner man primært mellem verbal og nonverbal kommunikation, dvs. at en kommunikationsudveksling enten kan være udtrykt mundtligt eller skriftligt eller helt uden brug af ord og ytringer. Hvilken form du skal vælge, afhænger af situationen og den opgave, du skal løse. Uanset opgavetypen eller situationen, og om du vælger den mundtlige eller skriftlige form, er det vigtigt, at du forholder dig til modtageren i den givne situation og det specifikke budskab. Forfatter: Kirsten Wissing Kom godt i gang For at få det fulde udbytte af dit arbejde med dette tema er det nødvendigt, at du forbereder dig. Det kan du gøre på mange måder, men her får du nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an.

2 Læs målene for temaet Formålet med dette tema er, at du lærer at vælge den rigtige kommunikationsform ud fra den sammenhæng, den indgår i. Målet med temaet er: At du lærer om forskellige måder at kommunikere på. At du kan kende forskel på mundtlig og skriftlig kommunikation og ved, hvilke fordele der er ved at bruge det ene frem for det andet i forskellige sammenhænge. At du forstår de muligheder, fordele og ulemper, der kan være ved at benytte sig af mail, sms og sociale medier. Brainstorming [Foto udeladt] Tænk på, hvad du gør, når du vil fortælle noget til andre. Hvad gjorde du i går? Hvem kommunikerede du med? Hvor mange måder kommunikerede du på? VØL skema Læs målene for temaet igen. Anvend VØL skemaet Skriftlig og mundtlig kommunikation.

3 Udfyld kun første og anden kolonne i VØL skemaet. Vent med at udfylde resten af skemaet, til du skal evaluere forløbet. Fagudtryk Lær temaets vigtigste fagudtryk at kende. Brug et ordkendskabskort, eller forklar ordene i din egen ordbog. Temaets vigtigste begreber Kommunikationsform Verbal og nonverbal kommunikation Etikette Kropssprog Undertoner Skriftlig og mundtlig kommunikation Der er mange forhold, der spiller ind på, om kommunikation lykkes, og derfor er der også mange ting, man skal overveje, når man planlægger målrettet kommunikation. Formålet med dette tema er, at du får redskaber til at skelne imellem, hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende henholdsvis skriftlig og mundtlig kommunikation. Læsemål: At du kender forskel på verbal og nonverbal kommunikation. At du ved, hvad du skal tage højde for i henholdsvis mundtlig og skriftlig kommunikation. At du kan skelne mellem kommunikation i forskellige medier og situationer.

4 To slags kommunikation Kommunikation er latin og betyder forbindelse, trafik eller udveksling af meddelelser. At kommunikere vil altså sige, at man deler og udveksler meddelelser eller synspunkter gennem kontakt med andre. Der er grundlæggende to former for kommunikation, nemlig: Den verbale kommunikation Den nonverbale kommunikation Verbal kommunikation Verbal kommunikation er de former for udvekslinger, der foregår med det talte eller skrevne ord, altså ved hjælp af skriftlig eller mundtlig kommunikation. Den mundtlige kommunikation er et naturligt valg, når vi er sammen med andre mennesker. Det kan være i klasserummet, hvor du fremlægger for dine kammerater, eller hvor læreren fremlægger et fagligt materiale. Det kan også være derhjemme, når du taler med din familie over maden eller ringer til en veninde. Den mundtlige kommunikation indgår altså i rigtigt mange samtaler. De fleste retter helt naturligt og ubevidst deres mundtlige kommunikation ind efter situationen og dem, de taler med. Der er ofte stor forskel på det sprog, du bruger sammen med vennerne (i det private rum), og det, du vil bruge fagligt og professionelt (i det offentlige rum). Når du taler i det private rum, kan du bruge det samme slang som kammeraterne og en fælles humor. Når du taler i det offentlige rum, vil du ofte vælge et mere høfligt og officielt sprog. Hvor den mundtlige kommunikation er et naturligt valg, når vi er sammen med mennesker, er den skriftlige kommunikation god, når vi skal kommunikere med nogle, vi ikke er fysisk sammen med. Samtidig er den skriftlige kommunikation velvalgt, når vi skal kommunikere til mange på én gang.

5 Den skriftlige kommunikation omfatter mange ting. Det kan være alt fra arbejdsmails og pressemeddelelser til opslag på Facebook og sms beskeder. I arbejds og uddannelsessammenhænge er skriftsproget ofte formelt, mens sociale medier og sms beskeder ofte bærer præg af et mere uformelt sprog, der kan minde om talesproget. Mail og sms Mail går også under betegnelsen elektronisk post og er i dag et helt naturligt kommunikationsmiddel. Det er en enkel måde at kommunikere på. Det skaber dialog mellem to eller flere mennesker, og man behøver ikke være til stede på samme tid. Sproget i en mail er ofte en blanding mellem tale og skriftsprog, dog afhængigt af situationen og modtageren. Ofte er sproget kortere og mere uformelt end i et almindeligt brev, men dog mere formelt end i f.eks. en sms. Hvis mailen erstatter et almindeligt brev, kan det dog være lige så formelt. Når vi bruger skriftlig kommunikation, har vi som udgangspunkt kun sproget til at udtrykke vores budskaber vi mangler hele den nonverbale kommunikation til at udtrykke følelser, stemninger, humør m.m. Derfor bruger vi ofte særlige tegn og smileys til at signalere, hvad vi føler. Det skal dog gøres med omtanke, især hvis vi udtrykker utilfredshed eller andre negative følelser. [Foto udeladt] Sms er en forkortelse for det engelske Short Message Service og betyder en kort tekstbesked. Sms er om muligt endnu hurtigere og mere uformel i sin form end en mail. En sms når hurtigt frem til sin modtager, og vi kan lige så hurtigt få svar tilbage, da mange af os altid har telefonen lige ved hånden. Det er bekvemt til en hurtig besked og til at lave aftaler, som kan indgås på kort tid. Men når man sender sms er, bør man også være forsigtig med at skrive kritik. Hvis vi bruger sms til negativ kommunikation, risikerer vi en storm af negative sætninger, hvor hverken afsender eller modtager når at tænke sig om, inden de sender næste svar afsted. Derfor er det vigtigt at overholde nogle simple retningslinjer ved brug af mail og sms på arbejdspladsen, i skolen og i det private.

6 Gode mail og sms regler Disse sms regler kan være gode at huske på, så du undgår sure miner eller misforståelser: Husk at være høflig Send kun mails og sms er til dem, der har brug for informationen Ved mail er det vigtigt at skrive en sigende titel i emnefeltet Formulér din besked kort og præcist Giv gerne hurtig tilbagemelding på både mail og sms. Både mail og sms er velegnede til tovejskommunikation, men bruges også til massekommunikation, f.eks. i forbindelse med en mødeindkaldelse eller en rundsending af mødereferater. Flere butikker og restauranter har f.eks. også mail og sms services, når de har tilbud. Det er hurtigt, nemt, effektivt og billigt. For en virksomhed er det dog vigtigt at huske på, at man kun må sende mails og sms er ud til kunder, som i forvejen har accepteret at få nyheder fra den pågældende virksomhed. Det står i markedsføringsloven. Facebook Facebook er det sociale medie, der benyttes af flest danskerne. En analyse fra Infomedia og YouGov viser, at 81% af danskerne bruger sociale medier. Her står Facebook for langt den største del, og Instagram følger tæt efter på andenpladsen. [Foto udeladt] I starten var Facebook primært et medie til deling mellem venner og primært for de unge. I dag har mennesker fra stort set alle aldersgrupper en profil på Facebook, hvor de deler nyheder og diverse informationer med venner og familie. Derudover er Facebook blevet et populært sted for virksomhederne at markedsføre produkter over for deres kunder, ligesom politikere i særligt høj

7 grad benytter det til at føre valgkamp og til løbende at fortælle om deres synspunkter og holdninger til forskellige sager. Mange aviser bruger også Facebook til at formidle dagsaktuelle nyheder. Trods denne mangfoldighed af brugere er Facebook stadig i overvejende grad et uformelt medie, som er kendetegnet ved korte og hurtige updates samt udstrakt brug af fotos og video. Facebook er et hurtigt medie, hvor det er let og hurtigt at dele de gode oplevelser og nyheder med mange. Desværre er det også et medie, hvor nogle brugere får afløb for deres vrede over forskellige emner, og det giver jævnligt debat om forskellen på frit og forholdsvis anonymt at skrive grimt sprog på Facebook, i forhold til hvad man ville sige, hvis man stod over for den, man talte til. Etikettereglerne for Facebook er de samme som for mail og sms: Vær høflig, og hold en respektfuld tone. Udlevér ikke andre. Man kan også enkelt sige, at man bør opføre sig ordentligt. Brev Det er ikke længere særligt almindeligt, at man modtager håndskrevne breve. Det samme gælder for et trykt brev altså skrevet på computer og printet og sendt med posten. Alle de breve, der tidligere kom fra bl.a. kommunen, bliver i dag sendt ud digitalt som e mail til en digital postkasse, som alle borgere skal have. Hvis man i særlig grad har problemer med at modtage digital post, kan man dog søge om at blive fritaget for det. Tidligere anså man brevet som mere formelt end mail og den elektroniske post. Men da det meste i dag kommer elektronisk, er der ikke nødvendigvis dette skel længere. Brevet har en række ulemper i forhold til den elektroniske post, der gør, at det tager længere tid eller er mere omstændeligt at sende sin besked af sted. Der skal frimærker på, og brevet skal sendes via postvæsnet, hvilket også er årsagen til, at mange omtaler et gammeldagsbrev som

8 snail mail (sneglepost). I Danmark er et brev ofte flere dage om at komme frem, og nogle gange ser man, at det forputter sig i postkassen og derfor slet ikke når frem. Nonverbal kommunikation Når man taler med en anden person, spiller ens kropssprog en afgørende rolle. Kropssproget kaldes også nonverbal kommunikation og består samlet set af ens kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser, stemmeføring og den måde, man står på. Din påklædning og evt. kropsudsmykninger har også betydning. I en professionel sammenhæng er det dit arbejde, der skal være i fokus. Det er derfor vigtigt, at du ikke fremstår stødende, eller at du netop indtager en uforstyrrende plads. Derfor må du være klar over, hvilke signaler du sender gennem dit valg af tøj, hår, smykker, piercinger, briller og lignende, så du fremstår seriøs og professionel. Den nonverbale kommunikation kan eksempelvis være, hvordan man opfører eller forholder sig under en samtale. Har du armene over kors, kan modparten let opfatte dig som afvisende, mens du med åbne arme og tydelige fagter oftest opfattes som åben og engageret i samtalen. Din stemme fortæller også meget om, hvordan du har det. Hvis f.eks. stemmen er uklar, eller du rømmer dig og tager hånden op foran munden, vil du fremstå nervøs. Kropssproget udtrykker altså de indre tanker, man har, og afslører, hvad man synes om den situation, man står i, og om de mennesker, man er sammen med ofte uden at vi er klar over det. Faktisk siger man, at man vurderer et fremmed menneske på de første 20 sekunder udelukkende på deres kropssprog. Det kan i sig selv være skræmmende. Men vi kan bruge denne viden om kropssprog til at blive mere bevidste om vores nonverbale fremtoning i mundtlig kommunikation og dermed arbejde bevidst med at blive bedre til at kommunikere.

9 Hvilke signaler indgår i en kommunikation? Figuren ovenfor viser en person (A), der er i samtale med en anden person (B). A sender et mundtligt budskab til B og former dette budskab ved hjælp af brugen af nogle bestemte ord, en bestemt stemmeføring og sit kropssprog (det nonverbale). Dette kan være bevidst eller ubevidst. B modtager budskabet, men det er usikkert, hvorvidt B opfatter budskabet på samme måde, som A havde tænkt. B aflæser bevidst eller ubevidst budskabet ud fra A s ord, stemmeføring og kropssprog, men også ud fra sit kendskab til mennesketyper, erfaringer, viden og stressniveau. Hvis B eksempelvis har dårlige erfaringer med det, A siger, eller hvis A har en truende eller lukket kropsholdning, vil B sandsynligvis tænke negativt om budskabet. Også selvom budskabet ikke var ment negativt. Kommunikation og opmærksomhed Rune og hans hold har fået udleveret en opgave, der skal afleveres ugen efter. Mens læreren forklarede kravene til opgaven, var Rune uopmærksom, og han er derfor ikke helt klar over, hvor lang opgaven skal være. Rune går op til sin lærer og spørger: Hvor mange normalsider skal opgaven fylde?. Runes egen tolkning af situationen er, at han som afsender spørger objektivt om

10 en reel problemstilling. Læreren modtager Runes spørgsmål (budskabet) og tolker ligesom Rune dette som et helt reelt spørgsmål, som han svarer på: Opgaven skal fylde fem sider. Eksemplet viser den optimale situation, hvor afsender og modtager er enige om budskabets intention. Den mundtlige kommunikation er altså vellykket her. Men mundtlig kommunikation handler både om det verbale, atlså det, du siger, og det nonverbale, dvs. dit kropssprog og det, du signalerer med din kropslige attitude. Lad os udvide eksemplet ved at inddrage den nonverbale kommunikation. Nu gik samtalen i ovenstående eksempel godt. Men hvis nu Rune, samtidig med at han stillede spørgsmålet, stod med korslagte arme og så forurettet ud, ville læreren, der ikke var klar over, at Rune ikke havde hørt efter, muligvis ubevidst opfatte de korslagte arme og den nedadvendte mund, som om Rune var utilfreds med opgavens omfang i forhold til deadline. Læreren kunne så have givet sit svar i et surt toneleje, som Rune igen ville stå uforstående over for, da han jo ikke selv var bevidst om, at han med sin kropsholdning havde signaleret utilfredshed. Undertoner Som det fremgår af illustrationen og eksemplet ovenfor, er der altså mere på spil end blot det verbale og nonverbale, når vi kommunikerer. Det er det, der kaldes undertoner. Undertoner er de kommunikationssignaler, vi ikke umiddelbart opfanger, men som alligevel har indflydelse på samtalen. I eksemplet med Rune er der eksempelvis en skæv magtbalance imellem Rune og læreren, idet læreren ved mere om opgaven end Rune. Det kan også være, at der er en forhistorie (altså en kontakt) mellem Rune og læreren, som gør, at læreren aflæser Runes signaler forkert. Måske har Rune før vist negativ attitude over for opgaver, måske har der før været problemer med at få ham til at høre efter.

11 Det, vi siger til en anden person, kan tolkes helt anderledes, end vi havde regnet med. Du kan læse om afkodning af budskaber og om støj i kommunikationen i temaet Grundlæggende kommunikation. Hele vores hverdag består af samtaler og af kommunikation. Det meste af tiden går det fint, men nogle gange misforstår vi hinanden, og det gør vi, fordi vi som afsender oftest sender nogle ubevidste signaler til vores modtagere, som de tolker på. For at få en effektiv kommunikation, skal vi som afsendere altså sørge for en bevidst og klart brug af verbale og nonverbale udtryk altså af ord og kropssprog. Opsummering Når vi skal kommunikerer med andre mennesker, er det vigtigt at overveje, hvilken kommunikationsform vi vil bruge, da vores budskab skal passe til modtageren. Man skelner mellem verbal og nonverbal kommunikation og mellem skriftlig og mundtlig kommunikation. Det nonverbale er det, som vi ikke siger med ord, men i stedet fortæller via vores kropssprog, kropsholdning, tonefald, påklædning og evt. udsmykning af kroppen. I den skriftlige kommunikation er det ekstra vigtigt at være opmærksom på formuleringen, da man ikke har den nonverbale kommunikation til at støtte op om budskabet. Når man kommunikerer på skrift er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at man holder en god tone og overholder en vis etikette, for at sikre, at modtageren ikke misforstår budskabet især på de sociale medier. I enhver kommunikationssituation er der også undertoner, som har betydning for, hvordan budskaberne bliver optaget.

12 Case [Foto udeladt] Det er mandag morgen, og første time er i gang. Hold GF1 A er startet på grundforløbet for tre uger siden, så de er nu godt i gang med de faglige emner. I dag skal de have et oplæg om kommunikation fra morgenstunden, og senere på dagen skal de arbejde med forskellige opgaver. Det er Bettina, der underviser i kommunikation. Hun starter med at hilse godmorgen og føre protokol, før hun går over til dagens emne. Hun har skrevet et program på tavlen og har også lagt informationer ud på intranettet inden undervisningen. Bettina kigger ud over klassen. Det er ikke alle elever, der ser lige vågne ud. Emil sidder i sine egne tanker og kigger ud af vinduet. Mie og Maj diskuterer et eller andet. Amira har travlt med at undersøge noget i en bog, og en del andre har travlt med at tjekke Facebook eller andet på deres mobiler. Bettina påkalder sig klassens opmærksomhed ved at lave en høj lyd, og bagefter fortæller hun en sjov historie om noget, hun oplevede i weekenden. Så er hun og eleverne klar til dagens emne. Hvem kommunikerer med hvem? Vi kommunikerer hele tiden, vi kan slet ikke lade være, heller ikke selv om vi ikke siger noget. Men det er ikke altid, at vi er opmærksomme på, at vi kommunikerer. I denne opgave skal I øve jer på at se kommunikationssituationer. [Foto udeladt]

13 Opgave Læs casen om Bettina, og find alle de steder i casen, hvor nogen kommunikerer. Sæt situationerne ind i arbejdsarket Hvem kommunikerer med hvem? Anvend arbejdsarket Hvem kommunikerer med hvem? Drøft parvist eller i grupper, hvad I har fået ud af at arbejde med opgaven. Når kommunikationen går galt Hvad sker der med kommunikationen, når man ikke kender hinanden? Det skal I arbejde med i denne opgave. [Foto udeladt] Opgave Find sammen med tre andre elever, og optag en video, der handler om to situationer, der hver viser, hvordan mundtlig kommunikation kan gå galt, når man ikke kender hinanden, og kropssproget eller andre undertoner påvirker, hvordan budskabet bliver opfattet. I kan bruge et videokamera eller jeres mobiltelefoner til at optage med. Aftal, hvem der arbejder sammen to og to. I hver af jeres tomandsgrupper skal I udarbejde en plan for den samtale, I skal opføre og filme, dvs. hvad den skal handle om, og jeres rollefordeling. I skiftes til at optage hinandens rollespil. Det ene par optager, mens det andet hold spiller rollespillet. Filmen må højst vare tre minutter. Når I er færdige, sender I filmene til jeres underviser.

14 Afslut med at vise filmene for hele klassen, og diskutér, hvad der sker, og hvordan man kan forhindre, at der opstår uhensigtsmæssig kommunikation. Hold øje med budskaberne Al kommunikation handler om budskaber, der skal formidles fra en afsender til en modtager. I denne opgave skal I arbejde med korte, skriftlige budskaber. [Foto udeladt] Opgave Gå sammen i små grupper, og undersøg skilte, opslag m.m. i jeres nærområde. Det kan både være på skolen, i supermarkeder, på den nærmeste busstation eller gågade. Find så mange eksempler, I kan, på, at et budskab kan misforstås eller er skrevet forkert. Dokumentér det ved at tage billeder med jeres mobiltelefon. Find også eksempler på, at afsenderen har brugt forskellige virkemidler for at understrege budskabet. Det kan være i form af mediet, den måde, budskabet er sat op på, farver, billeder m.m. Dokumentér også her med billeder. Når I er tilbage i klassen, laver I et fælles galleri og kigger på de andres eksempler. Saml evt. op i klassen i forhold til brug af virkemidler. Aktiv lytning Når vi kommunikerer med andre, er det vigtigt for os, at den anden virker interesseret og faktisk hører efter. Som professionel har du en særlig pligt til at lytte aktivt, dvs. at være engageret i samtalen. Det skal I øve jer på i denne opgave. [Foto udeladt]

15 Opgave Gå sammen i grupper à fire elever, og fordel følgende fire roller imellem jer: 1. En, der fortæller en historie 2. En, der lytter aktivt 3. En, der ikke lytter aktivt 4. En, der observerer. Start med at forberede jer hver især i minutter på disse punkter: Nr. 1 planlægger, hvilken historie det skal være. Indholdet er underordnet, men det skal være noget, som andre formentlig finder interessant. Nr. 2 laver en liste over alle de ting, man kan gøre for at virke interesseret i løbet af en samtale. Nr. 3 laver en liste over alle de ting, man kan gøre for at virke uinteresseret i løbet af en samtale. Nr. 4 laver en liste over de ting, han eller hun vil observere under kommunikationen. Sæt jer sammen, og spil de roller, I har fået tildelt. Bagefter starter observatøren med at fortælle, hvad han eller hun har lagt mærke til. Herefter fortæller de øvrige i gruppen, hvordan de oplevede situationen. Afslut med at diskutere i klassen, hvad der fremmer aktiv lytning. Opsamling I denne opgave skal I arbejde med alle de emner, som temaet Skriftlig og mundtlig kommunikation kommer ind på. Opgaven tager udgangspunkt i, at I har arbejdet med alle eller

16 nogle af opgaverne til dette tema. [Foto udeladt] Opgave 1 Find sammen med en kammerat, og læs først casen om Line og Simon nedenfor. Lav bagefter en analyse af Line og Simons samtale ud fra modellen om afsender og modtager samt verbal og nonverbal sprogbrug. Line og Simon Line er lige startet på en ungdomsuddannelse og står nu i biografen og venter på en ny veninde fra klassen. Mens hun står og venter, møder hun Simon. Simon er en gammel klassekammerat fra 10. Klasse, og Line har altid syntes godt om ham, men ikke snakket så meget med ham. Simon kommer over til Line. Han smiler. Hej Line, siger han. Hvordan går det hos dig og i din nye klasse?. Line smiler igen Det går godt, siger hun. Men jeg savner alligevel mange fra den gamle klasse. Simon trækker lidt i det ene øjenbryn. Ja, siger han. Det gør jeg også. Line står og ser lidt på Simon. Hun undrer sig over hans ansigtsudtryk og tænker kort, om han mon mener noget andet end det, han siger. Line slår det hen og foreslår: Måske skal vi arrangere en fest med den gamle klasse? Simon får igen dette underlige udtryk i ansigtet, hvor han trækker og løfter det ene øjenbryn. Ja, det kunne da være en god ide, siger han så. Nu er Line forvirret. For hun kender ham jo egentlig ikke særligt godt. Mon han mener det, eller laver han sjov med hende? Hun beslutter sig for at spørge direkte og tager mod til sig. Simon, du ser ikke ud som om du helt mener det, for du trækker så underligt på dit øjenbryn, når du snakker med mig.

17 Der kommer en lang pause. Endelig siger Simon: Ja, det ved jeg godt. Jeg har problemer med mit ene øje, efter at jeg er blevet bidt af en skovflåt, så jeg får stadig medicin for det. Line ler lettet og nu ler Simon også. De fortsætter samtalen med at planlægge klassefesten. De aftaler, at Line skal kontakte alle pigerne, og Simon skal kontakte alle drengene. Simons forældre har en stor villa, hvor de kan holde festen. De aftaler også, at Simon går hjem og snakker med sine forældre og finder en dato. Så kontakter de hver især pigerne og drengene og mødes igen for at aftale det sidste. Nu kommer Lines nye veninde, og inden de går ind i biografen, udveksler Simon og Line telefonnumre. Kan I udlede nogle undertoner i samtalen? Sæt evt. jeres svar ind i arbejdsarket Signaler og kommunikation Synes I, at Line griber sin undren over Simons ansigtstræk korrekt an? Anvend arbejdsarket Signaler og kommunikation Opgave 2 Hjælp Line og Simon med at invitere deres kammerater med til klassefest. Lav en liste over, hvordan Line kontakter pigerne, og hvilke medier hun skal benytte (sms, mail, Facebook, telefon, brev), og giv en begrundelse for dit valg. Hvis du synes, andre medier er mere velegnede (f.eks. Snapchat), må du gerne bruge det. Husk at begrunde dit valg.

18 Lav også en liste over, hvordan Simon kontakter drengene, og hvilke medier han skal benytte, samt en begrundelse herfor. Har I valgt samme medier til pigerne og til drengene? Begrund jeres valg. Evaluering I en evaluering ser du tilbage på et forløb, du har gennemgået og overvejer hvordan det gik. I evalueringen kan indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. VØL skema Når du evaluerer, er det også en god idé at sammenholde målene for temaet med det, du har lært. Har du nået målene? Fik du det ud af det, som du gerne ville? Kig på målene for temaet igen, og udfyld tredje kolonne af VØL skemaet. Anvend VØL skemaet Skriftlig og mundtlig kommunikation. Quiz I evalueringen kan også indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. I denne opgave skal du teste din viden om samarbejde, så du bliver bedre til at bruge begreberne rigtigt.

19 Læs mere Her kan du finde forslag til videre læsning, dvs. henvisninger og links til mere materiale om emnet. Bøger Rosenberg, M. B Ikkevoldelig kommunikation Girafsprog. Borgen.