IUP STRATEGI

Transkript

1 1. UDKAST IUP STRATEGI Dette nye 1. udkast til strategi udgør et oplæg til drøftelse. Oplægget t består af formulering af en mission og vision efterfulgt af seks afsnit: 1. Forskning 2. Uddannelse 3. Talentudvikling 4. Videnudveksling 5. 2-campus-strategi 6. Organisation Inden for hvert afsnit er der formuleret en generel ambition, et organisatorisk udgangspunkt for at realisere en sådan og de strategiske målsætninger, der specificerer og operationaliserer ambitionen. Mission Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er både Danmarks største og et af verdens største forskningsog uddannelsesmiljøer indenfor forskning og uddannelse i pædagogik og uddannelse. I alt er der cirka 250 ansatte og 5000 studerende, der er involveret i forskning, forskningsbaseret uddannelse, talentudvikling, videndeling og myndighedsrådgivning på højeste niveau inden for uddannelse, læring og didaktik til gavn for det internationale videnskabelige samfund, studerende og nationale interessenter. Vision Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) bidrager til Aarhus Universitets vision om såvel at være et internationalt orienteret universitet og et universitet, som tilgodeser samfundsmæssige behov for relevante uddannelser og uafhængig myndighedsrådgivning i forhold til policy og praksis indenfor instituttets kerneområder. Kravet om international orientering betyder, at instituttets forskning og uddannelse skal kunne måle sig med den bedste danske og udenlandske forskning og uddannelse indenfor instituttets prioriterede områder. For Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er visionen på forskningsområdet at skabe den mest optimale sammenhæng mellem international forskning og et originalt, relevant og nationalt 1

2 samfundsengagement. Den samfundsrelevante forskning informeres af international forskning, og instituttet informerer det internationale forskersamfund med et stærkt element samfundsrelevant forskning med udgangspunkt i instituttets tradition herfor. Instituttets ambition er at være blandt de førende institutter indenfor forskning i uddannelse, læring og didaktik på europæisk niveau, ligesom instituttets målsætning i forhold til nationale interessenter er at konsolidere sin rolle som en foretrukken samarbejdspartner, når det gælder forskningsinformeret rådgivning i forhold til policy- og praksis indenfor instituttets kerneområder. For Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er visionen på uddannelsesområdet at tilbyde undervisning med henblik på, at de studerende (bachelor-, kandidat- og masterstuderende) kan tilegne sig viden, faglige kvalifikationer og relevante kompetencer svarende til højeste internationale niveau. En del af visionen er endvidere at tilbyde et udfordrende læringsmiljø, som har fokus på at videreudvikle de studerendes kritiske sans, selvstændighed og evne til at træffe fagligt kvalificerede valg samt indgå i tværfagligt samarbejde med et interdisciplinært læringsperspektiv. Ambitionen er et studiemiljø, som samlet set kan bidrage til disse læringsresultater ved at forme og understøtte de studerendes målrettethed, motivation og vidensbegær på begge instituttets campusser. Endelig vil instituttet gennem internationalisering af forskning, uddannelse og myndighedsrådgivning styrke mobilitet og tiltrække talent inden for alle instituttets faglige områder og på alle niveauer. 1. FORSKNING Det højeste videnskabelige niveau er en kvalitetsmarkør for alle instituttets forskningsaktiviteter. Instituttet skal gøre denne kvalitet gældende i de forskellige forskningssammenhænge, instituttets forskere indgår i. Det gælder forskernes publicering i internationale peer reviewed tidsskrifter; og det gælder ansøgninger i forhold til forskningsråd og EU-ansøgninger. Men det gælder også i forhold til instituttets myndigheds-, sektor- og følgeforskning. Instituttets ambition er fortsat at skabe en gensidigt berigende sammenhæng mellem forskellige typer af forskning: Det vil sige, at instituttets ambition er at realisere en forskningsindsats, der såvel er orienteret efter højeste videnskabelige kvalitet som den maksimale praksisrelevans. Udgangspunkt Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) udgør Danmarks største miljø for uddannelsesforskning og pædagogisk forskning. Instituttets opgave er at varetage den samlede uddannelsessektors behov for forskning på højeste niveau. Det gælder i forhold til forskellige videnskabelige perspektiver på pædagogiske og uddannelsesmæssige områder og i forhold til brug af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Det betyder, at Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, tilbyder grundforskning, anvendt forskning og forskningsbaseret uafhængig myndighedsrådgivning om og til det formaliserede uddannelsessystem igennem hele livsbuen; fra dagtilbud, grundskolen, ungdoms- og erhvervsuddannelser 2

3 over de videregående uddannelser til voksenuddannelse og ældrepædagogik. Instituttets udgangspunkt er ligeledes et tæt samarbejde med andre universiteter og professionshøjskolerne om at udvikle og sprede forskningsbaseret viden til gavn for de pædagogiske professioner og professionel pædagogisk praksis på uddannelses- og dannelsesinstitutioner. Baggrunden for denne indsats er en organisering af forskningen i interdisciplinære forskningsprogrammer og tværgående arbejdsgrupper. Ambitionen med denne organisering er, at den bidrager til at optimere forskningens kvalitet og saglighed med henblik på at skabe forskningsmæssige nybrud til gavn for studerende og samfundet. Strategiske målsætninger for forskning Øge antallet af forskningsområder i den internationale elite Instituttet ønsker at styrke sin internationale gennemslagskraft ved, at instituttets forskere indgår i flere internationale forskningssamarbejder, deltager i flere internationale konferencer med paperpræsentationer og prioriterer internationale publikationer i fagområdets anerkendte publiceringskanaler. Instituttet vil videreudvikle sin forskningsorganisering, så den samtidig er i stand til at adressere aktuelle samfundsudfordringer, der kan oversættes til forskningsproblematikker inden for uddannelsesforskningen. Sætte fokus på de samfundsmæssige udfordringer og styrket samarbejdet internt og eksternt Instituttet ønsker at tydeliggøre sin forskningsbaserede position og bidrag inden for uddannelsesforskningen i et styrket samarbejde med professionshøjskolerne. Instituttet vil bidrage til, at den forskningsmæssige arbejdsfordeling mellem professionshøjskoler og AU tydeliggøres i forhold til roller, rammer og samfundsmæssige opgaver. Instituttet ønsker at styrke sit forskningssamarbejde internt på AU ved at etablereforpligtigende forskningssamarbejder til gavn for, det samlede pædagogiske og uddannelsesmæssige forskningsmiljø på AU og samfundet. Etablere forskningssatsninger der på følger op uddannelsesreformer som for eksempel folkeskolereformer mv. Videreudvikle 4-10 samarbejdet gennem styrkelsen af den nye strategiske platform dette samarbejde udvikler under navnet Læringsløft

4 Fastholde og øge antallet af medlemskaber af relevante ministerielle udvalg, nævn og råd samt formandskaber af disse Øge andelen af eksterne midler Instituttet vil fortsat styrke hjemtagning af eksterne midler, men med et øget fokus på international forskningsfinansiering. For at støtte instituttets forskningsmæssige aktiviteter i øvrigt vil instituttet arbejde for en bedre balance mellem medfinansiering og ekstern finansiering. Instituttet ønsker at forbedre understøttelse og kvalitetssikring af forskningsansøgningerne ved at etablere en forbedret og mere effektiv administrativ support på institutsekretariatsniveau. Øge andelen af eksterne forskningsmidler med 44% overhead eller derover. Fastholde og helst øge samarbejder med relevante ministerier om en fælles finansiering af store internationale forskningsprojekter som PIRLS, TIMMS m.v. Sikre en stor andel af de midler regeringen fremover udbyder indenfor den strategiske forskningssatsning i uddannelse, læring & kompetenceudvikling samt kulturforståelse & interkulturelle kompetencer Fastholde og helst øge antallet af nordiske samarbejdsprojekter Øge eksterne forskningsmidler med særlig fokus på EU midler, specifikt 7. rammeprogram og Horizon UDDANNELSE Uddannelsessektoren er det første led i samfundets værdikæde og afgørende i fastholdelsen af den samfundsmæssige sammenhængskraft. Efterspørgsel efter pædagogiske kompetencer har derfor aldrig været større - i alle typer erhverv, både de traditionelle uddannelseserhverv og i private virksomheder og det er derfor afgørende, at instituttets uddannelser på én gang baserer sig på forskning på højeste niveau, har en klar professionsrelevans og samtidig bidrager kritisk, konstruktivt og innovativt til hele det pædagogiske felt i interaktion med det omgivende samfund. Den overordnede strategi for de kommende år er derfor at styrke og videreudvikle instituttets uddannelser samt at udvikle nye uddannelser på især BA niveau ved at udnytte instituttets interdisciplinære potentiale. Ønsket er at bidrage til en øget diversitet inden for de kendte pædagogiske professioner som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske etc., men også at bidrage til udvikling af nye professioner som for eksempel erhvervsantropologi, filosofisk rådgivning etc. Ambitionen er samtidig, at instituttets organisering af læreprocesser og studiemiljøer bliver forbilledlig for andre dele af uddannelsessystemet samt for 4

5 offentlige og private vidensvirksomheder. Instituttet vil fortsat kendes på sin opfindsomme og kreative måde at gennemføre undervisning, uddannelse og studieaktiviteter, hvor strategien er en balance mellem den fastlagte undervisningstid og forskellige rammesatte studieaktiviteter. Instituttets uddannelser skal derfor profileres som forskningsbaserede uddannelser inden for felterne knyttet til uddannelse, læring og didaktik både i forhold til videnskabelig viden, teori og metoder og i forhold til feltets professionelle kompetencestrukturer. Der er ikke tale om et enten eller men netop om uddannelser, hvis kvalitet er karakteriseret ved både videnskabelig og professionel kvalitet. Endeligt ønsker instituttet at bidrage til AU s målsætninger om internationalisering på uddannelsesområdet, som både indebærer øget samarbejde med udenlandske universiteter samt ønske om at tiltrække de mest talentfulde studerende fra ind- og udland. Udgangspunkt Instituttets uddannelser består fortrinsvis af kandidatuddannelser og masteruddannelser, forankret i solide og interdisciplinære faglige miljøer, med en stor fokusering på den samfundsmæssige relevans. Instituttet har imidlertid behov for fortsat at udvikle den samlede uddannelsesprofil for at imødekomme skiftende uddannelsesbehov og -krav. De studerende på instituttet er primært professionsbachelorer og har derfor andre studiemæssige forudsætninger end universitetsbachelorer. De har fx en højere gennemsnitsalder ved optagelsen end universitetsbachelorer, og de bor med en større geografisk spredning end almindelige universitetsstuderende. Derfor skal uddannelserne imødekomme de studerendes forudsætninger og behov, hvilket har betydning for den pædagogiske praksis på instituttet og for de studerendes muligheder for at indgå i de uddannelsessammenhænge, de møder på instituttet. En del af forklaringen på lave gennemførelsesprocenter for instituttets studerende kan skyldes disse forhold og/eller det faktum, at der mangler en sammenhængende og formaliseret didaktisk strategi i relation til studentergrundlaget. Der skal derfor sættes fokus på hvordan instituttets uddannelser er struktureret og organiseret, så de i højere grad bidrager til at øge gennemførelsesprocenten og nedsætte gennemførelsestiden. Dette vil i lyset af den kommende studiefremdriftsreform være et af de vigtigste strategiske indsatsområder på uddannelsesområdet frem til Strategiske målsætninger for uddannelse Udvikle uddannelsernes kvalitet efter internationale standarder Undervisningsudvikling indgår sammen med fagudvikling i instituttets uddannelsesstrategi, der skal sikre at instituttets uddannelser er attraktive, fleksible, værdiskabende og rettet mod det fremtidige nationale og globale arbejdsmarked. Instituttet ønsker at revidere og videreudvikle de eksisterende master- og kandidatuddannelser, således at instituttets samlede uddannelsesprofil styrkes og forsat imødekommer det stigende behov for almene og specialiserede akademiske, pædagogiske kompetencer i uddannelsessektoren samt i private og offentlige organisationer og virksomheder. Samtidig ønsker instituttet at udvikle nye uddannelser især på BA niveau. Målet er i 2015 at lancere en ny bacheloruddannelse i pædagogik samt at skabe grundlaget for udvikling af 5

6 nye kandidatuddannelser. Masteruddannelserne vil ligeledes være under konstant overvejelse og fornyelse, da efterspørgslen efter masteruddannelser løbende ændrer sig. Det er målet, at masteruddannelserne kan svare på samfundets krav om relevante, praksisrettede uddannelser, der etableres og gennemføres på et højt videnskabeligt og forskningsbaseret niveau. Instituttet ønsker samtidig at sætte fokus på, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem mål, studie- og undervisningsaktiviteter samt prøveformer, der progressivt gennem uddannelsen giver rammer for, at især de professionsuddannede kan tilegne sig de beskrevne forskningsbaserede kompetencer. Det skal ligeledes tydeliggøres, hvordan studie- og undervisningsaktiviteter kan indfrifordringen om forskningsbaseret uddannelse og uddannelsesbaseret forskning. Styrke kvaliteten i uddannelserne ved at højne de studerendes studie-aktivitet i både praksisorienterede og akademiserede læringsformer Forøge de studerendes studieaktivitet og fysiske tilstedeværelse Sikre at de strategiske hovedområder afspejler sig i instituttets uddannelsesudbud herunder masteruddannelserne Styrke organisation og ledelse af uddannelser forankret i stærke interdisciplinære fagmiljøer Blive kendt som et af de mest innovative uddannelsesvidenskabelige undervisningsmiljøer i Skandinavien Inddragelse af internationale forskere i undervisningen Uddanne dimittender med stærke kompetencer Instituttet vil uddanne bachelorer, kandidater og mastere, der kan udøve deres faglighed og kompetencer på baggrund af det højeste faglige fundament med styrkede kompetencer inden for kommunikation og analyse og i besiddelse af stærke handlekompetencer. Instituttets uddannelser er forskningsbaserede på højeste internationale niveau og med et levende og aktivt studiemiljø. Udbyde uddannelser, der tiltrækker de bedste studerende fra ind-og udland Instituttets strategi er internationalisering i bred forstand. Et særligt indsatsområde er at øge engelsksprogede elementer i de kendte uddannelser, gennem inddragelse af internationale forskere og undervisere i uddannelserne samt at øge antallet af engelsksprogede uddannelser og sikre, at de er velfungerende mht. fagligt indhold, undervisningsform og studiemiljø og ikke mindst i samspillet med de 6

7 øvrige uddannelser. Desuden er det instituttets strategi at sikre de studerende øget mulighed for udenlandsophold. Forbedre studiemiljøet Instituttet ønsker at studiemiljøet forbedres, så det bedre imødekommer de studerendes forudsætninger og behov. De studerende skal være aktive deltagere i et fagligt fællesskab med kendskab til de muligheder og udfordringer et fagligt miljø indeholder og skaber samt indgå i tæt dialog om udvikling af uddannelsernes kvalitet. Det er samtidig målet, at det studiesociale miljø i højere omfang kan omfatte personlige kontakter til andre studerende og til underviserne, sociale arrangementer, faglig integration og fællesskab. Det er derfor et konkret mål, at andelen af studerende, der føler sig fagligt integreret i uddannelsen, og som oplever et større fællesskab på studiet, øges såvel på instituttets campus på Trøjborg som i Emdrup. En øget andel af de studerende skal opnå personlig kontakt til underviserne, til ældre studerende og til medstuderende. (En væsentlig del af indsatsen handler ligeledes om, at underviserne og det teknisk administrative personale skal have mulighed for at løse deres opgaver tilfredsstillende inden for uddannelsernes rammer). Øge studiegennemførelsen gennem fokus på studieaktivitet Instituttet vil sætte fokus på studieaktivitet, da det er afgørende, at flere studerende gennemfører deres uddannelser inden for normeret tid, og at der bliver flere, færdige kandidater. Der optages i dag et stigende antal professionsbachelorer, der begynder på en kandidatuddannelse umiddelbart efter afslutningen af professionsbacheloruddannelsen, og som gennemfører hele eller dele af deres uddannelse på fuld tid. Men stadig er alt for mange studerende mere end de normerede 2 år om at afslutte en uddannelse. Undervisningen skal tilrettelægges ud fra klare didaktiske ideer om sammenhængen mellem på den ene side eksamens-, undervisnings- og studieformer og på den anden side lærings- og kompetencemål. Der skal lægges vægt på udvikling og etablering af nye eksperimenterende og differentierede undervisnings- og eksamensformer og den pædagogiske praksis skal tilstræbe en tydeligt involverende læringspraksis. Eksamensformerne skal udvikles, og der skal i særlig grad fokuseres på specialeforløbene. Hver studerende skal have et sammenhængende undervisningsudbud og en uddannelse med alle de krav til intellektuel udvikling, lystfyldte oplevelser og hårde erfaringer, et studium indebærer. 7

8 Studerende med en professionsbachelorbaggrund skal sikres grundige, introducerende forløb, især hvad angår akademiske arbejdsmetoder, herunder akademisk skrivning, videnskabsteori og -metode. Et fleksibelt forløb, evt. i kombination med de bachelorstuderende, er under overvejelse, med særligt fokus på den akademiske dannelse. Viften af muligheder rækker fra studiegrupper, facilitering, mentorordninger og feedback til studiekredse, akademisk skrivning, eksamensforberedelse og -øvelse samt fælles forelæsninger på tværs af årgange og uddannelse. Øge muligheden for at være i aktivitet 24/7 på fx biblioteket, i de omkringliggende lokaler og digitalt Øge fokus på undervisningsmiljø og læringsformer, specielt med den digitale mulighed (e-læring,), styrkelse af innovationskompetencer Udvikle specialeforløb og/eller workshops der understøtter de studerendes specialeskrivning 3. TALENTUDVIKLING Institut for Uddannelse og Pædagogiks (DPU) opgave er, at rekruttere og uddanne talenter af hensyn til en fortsat forskningsindsats, der gavner såvel forskningsverdenen som uddannelsesverdenen, herunder professionshøjskoler, ligesom indsatsen skal dække videns- og kompetencebehov i offentlig og privat virksomhed. Udgangspunkt Udgangspunktet for Institut for Uddannelse og Pædagogiks indsats på Ph.d.-området er et samarbejde med Graduate School of Arts forskeruddannelsesprogrammer om en prioriteret rekruttering. Det gælder for det første et samarbejde om at opbygge internationalt orienterede ph.d.-miljøer på instituttet knyttet til forskningsprogrammer af tilsvarende international karakter. Samarbejdet omfatter for det andet instituttets relation til professionshøjskolerne; dels i form af et ansøgningsfællesskab bestående af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og professionshøjskolerne Metropol, UCC og VIA UC i forhold til Ph.d.- rådet for Uddannelsesforsknings årlige udbud af Ph.d.-stipendier relateret til grundskolen, og dels i form af individuelle smarbejdsaftaler med enkeltstående professionshøjskoler om Ph.d.-forløb for professionshøjskolernes medarbejdere For det tredje omfatter samarbejdetmed Graduate School of Arts bestræbelsen på at skabe samarbejder på tværs af ARTS på ph.d.-området. Det vil sige, at Graduate School of Arts bidrager til, at instituttets ph.d.-aktiviteter blandt andet får et bredere samarbejdsgrundlag, således at instituttets forskere kan bruges som bivejledere af ph.d. i de øvrige forskeruddannelsesprogrammer. 8

9 Strategiske målsætninger for talentudvikling Tilbyde talentudvikling på højeste internationale niveau For at kvalitetsudvikle forskeruddannelsen vil Instituttet integrere forskeruddannelsen bedre på instituttet. Instituttet vil opbygge og videreudvikle den erfaring, som instituttet erhverver ved at huse UNIKE-projektet og videreudvikle det internationale samarbejde, således at erfaringerne herfra kan bruges i forhold til hele den nationale talentudvikling. Øge gennemførelse og mindske frafald i ph.d. uddannelsen Øget rekruttering og andel af ph.d. studerende i 4-10 samarbejdet Øge tværdisciplinært forskningssamarbejde på tværs af positioner og forskningsprogrammer med integration af junior- og senior forskere Rekruttere, udvikle og fastholde fremragende forskertalenter Instituttet ønsker at rekruttere de bedste nationale såvel som internationale forskningstalenter. Grundstenen er en styrkelse og bedre udnyttelse af de internationale forskningssamarbejder på instituttet såvel som på AU. Øge indsatsen for at rekruttere forskningstalenter internt blandt instituttets nationale såvel som internationale studerende Øge indsatsen for at rekruttere forskningstalenter gennem instituttets forskeres nationale og internationale netværk Tilbyde talentudvikling på bachelorniveau Til sikring af rekrutteringsbasen af talenter til ph.d.-forløb er det vigtigt at identificere talenterne så tidligt som muligt, hvorfor instituttet arbejder med at udvikle en særlig opmærksomhed mod talentfulde studerende på bachelorniveau samt på kandidatuddannelsernes 1. semester. Afprøve forskellige muligheder for talentudvikling Invitere særligt kvalificerede og interesserede studerende til at deltage i seminarer, kollokvier og konferencer arrangeret af instituttets afdelinger og forskningsprogrammer 9

10 4. VIDENUDVEKSLING Videnudveksling er et af instituttets kerneområder, idet instituttet altid har haft tætte relationer til og samarbejde med de vigtigste aktører inden for uddannelsessektoren. Således har samarbejdet med ministerier og styrelser altid været en central aktivitet på instituttet. På den måde er den viden, som instituttet har produceret, ikke blot kommet samfundet til gode gennem færdiguddannede kandidater og mastere, men i høj grad indgået i myndigheders reformtanker og arbejde. Instituttet har ligeledes inden for en lang række områder en lang tradition for at udvikle og udbyde masteruddannelser, som direkte henvender sig til aktører i uddannelsessektoren på det kommunale, regionale eller offentlige niveau samt inden for erhvervslivet. Det er instituttets intension at skærpe sin profil inden for videndeling ved at indgå aktivt i skolereformens afkast af kompetenceudvikling. Instituttet ønsker at udvikle nye platforme for videnudveksling. Således ønsker instituttet at afsøge muligheden for at etablere Åbent Universitet. En sådan tilføjelse til instituttets øvrige videndeling på efteruddannelsesområdet skønnes at kunne blive endnu et attraktivt efteruddannelsestilbud i både sjællandsregionen og i Jylland. Med den aldrende befolkning vil et sådant tilbud have endnu et strategisk sigte og ikke blot udgøre et nyt og attraktivt tilbud til lærere, pædagoger, sundhedspersonale m.v. for livslang læring. Instituttet ser det som sin særlige strategiske opgave at bidrage til at løfte den store opgave med kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og skoleledere, som er et af de tre hovedformål i den nye folkeskolereform og pædagoguddannelsesreform. Udgangspunkt Instituttet har 14 masteruddannelser samt en lang erfaring med at arrangere seminarer, konferencer samt faglige dage direkte henvendt til specifikke målgrupper inden for grundskolen, pædagogområdet, sundhedsområdet, special-og socialpædagogik-området m.fl.. Da instituttet har stærke relationer til myndighedsområdet, vil instituttet fortsat samarbejde med Det Nationale Center for Kultur og Læring i forbindelse med indgåelse af kontrakter og mere opsøgende arbejde. Strategiske målsætninger for videnudveksling Intensivere samarbejdet med erhvervslivet og den offentlige sektor Instituttet vil arbejde med at udvikle modeller for samarbejder, der både sikrer forskningsfrihed og gensidig videnudveksling samt styrker forskningens rammebetingelser, herunder de økonomiske Konsolidere sit samarbejde med DCL 10

11 Skabe tydelighed blandt instituttets forskere om arbejdsdelingen mellem DCL og instituttets administration af andre videnudvekslingsaktiviteter Konsolidere og udvide universitetets uafhængige myndighedsbetjening Instituttet vil i de kommende år finde en balance for instituttets engagement i forhold til uafhængig myndighedsbetjening. Under overvejelse vil være under hvilke former og med hvilken finansiering, instituttet fortsat skal være aktør som myndighedsrådgiver. Forudsætningen for konsolidering og fortsættelse afhænger udelukkende af, hvorvidt der kan skabes en sund økonomi omkring aktiviteten Styrke udbuddet af efter-og videreuddannelse Instituttet ønsker at bidrage til livslang læring i samfundet ved at styrke, kvalitetsudvikle og målrette sit udbud af efter-og videreuddannelse. Styrke bidraget til civilsamfundets udvikling Instituttet vil fortsat være en vigtig aktør i forhold til at levere engagerende og inspirerende forskningsformidling af høj kvalitet til organisationer, foreninger, institutioner og specifikke målgrupper inden for uddannelsessektoren. Fortsat udgive magasinet Asterisk Sætte interdisciplinær forskning på dagsordenen Skabe større synlighed for og omkring Asterisk Skabe opmærksomhed om instituttets projekter, der bidrager til input i forhold til samfundsmæssige problemstillinger 11

12 5. 2-CAMPUS STRATEGI Et grundvilkår for succesfuld løsning af instituttets kerneopgaver indenfor forskning, uddannelse, talentudvikling, videndeling og myndighedsbetjening er en optimal og konstruktiv sammenhæng og forbindelse af instituttets to geografiske placeringer på henholdsvis Campus Aarhus og Campus Emdrup. Instituttet skal fungere som en sammenhængende organisation uanset geografisk placering. Instituttet arbejder ud fra et vi og ikke et dem og os perspektiv. Det er af alt overskyggende betydning, at instituttets uddannelser og studiemiljø overkommer og konstruktivt arbejder med at udnytte nye undervisningsformer, der kan optimere læringsmiljøet på instituttet og nedbringe transport i forbindelse med undervisning. Derudover vil instituttet udbygge det faglige miljø på Campus Aarhus, så det bliver tydeligt, at arbejdsmiljøet såvel som studiemiljøet er en integreret del af instituttets samlede organisation. Udgangspunkt Instituttet står ved tærsklen af udbygningen af det forskningsmæssige faglige miljø på Campus Aarhus som på sigt vil blive yderligere integreret i de øvrige miljøer på Arts og på AU i øvrigt. Strategiske målsætninger for 2-campus Forsknings-og undervisningsmiljøet på campus Aarhus skal være robust i forhold til kravene for institutionsakkreditering Instituttet, Campus Aarhus, skal udgøre en selvstændig afdeling med udgangspunkt i BA uddannelse i Pædagogik 6. ORGANISATION Forudsætningen for at fungere som medarbejder og ikke mindst i forhold til at kunne imødekomme de krav der stilles til den enkelte i forhold til at yde det optimale inden for forskning, uddannelse, talentudvikling, videndeling og myndighedsrådgivning er, at der er gode rammer for arbejdet samt en høj trivsel på arbejdspladsen. Ikke blot skal rammerne være i orden, men derudover er den administrative support en forudsætning for at kunne yde i forhold til forskning og uddannelse. Relationen mellem medarbejderne, mellem medarbejderne og studerende samt mellem medarbejdere og ledelse skal være anerkendende og tillidsskabende. Udgangspunkt Instituttet er midt i en proces med at få fastlagt de organisatoriske rammer oven på de mange ændringer, organisationen har været igennem de senere år. Der er derfor fortsat stort fokus på at forbedre de organisatoriske rammer og skabe en bedre sammenhæng mellem forskning, uddannelse, talentudvikling, videndeling og myndighedsrådgivning samt den administrative støtte. 12

13 Strategiske målsætninger for organisationen Sikre gode rammer for et inspirerende arbejdsmiljø med høj grad af trivsel Etablering af et godt arbejdsmiljø ved at satse på medinddragelse Udvikling af velfungerende administrativ support i nye rammer Udvikling af kompetente ledere, der kan facilitere institutudviklingen Gennem etablerede forskningsprogrammer at fokusere på medinddragelse og teamorganiseret ledelse 13