Lokalplan Landsbylokalplan Kappendrup FORSLAG

Transkript

1 Lokalplan Landsbylokalplan Kappendrup FORSLAG

2 Offentlighedsperiode Lokalplanforslaget var offentligt fremlagt i 8 uger fra den: 19 februar 2008 til den 15. april 2008 Adresse: Plan og Kultur, Nørregade 4, 5600 Faaborg. Lokalplanen kan ses i alle kommunens Borgerservicebutikker og hos Plan og Kultur. Åbningstider: Mandage onsdage kl Torsdage kl Fredage kl Planen kan ses på kommunens biblioteker i de normale åbningstider og på kommunens hjemmeside Lokalplanen kan den downloades fra kommunens hjemmeside. Planen kan også fås i kommunens Borgerservicebutikker. Lokalplan maj

3 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode...2 Indholdsfortegnelse...3 Hvad er en lokalplan...4 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål...5 Beskrivelse af lokalplanområdet... 8 Lokalplanens forhold til anden planlægning...9 Miljøvurdering / screening Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger BESTEMMELSER 1 Formål Områdets zonestatus Områdetsanvendelse Udstykning Vej og stiforhold Tekniske anlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Forudsætning for ibrugtagning Tilladelser og dispensationer Grundejerforening Servitutter...20 Vedtagelsespåtegning...21 Ændringsbeslutninger...21 BILAG Kortbilag 1 Kortbilag 2 Lokalplan maj

4 Hvad er en lokalplan Lokalplanen fastlægger bindende bestemmelser for et klart afgrænset område. Bestemmelserne skal følges, hvis der skal ske ændringer. Lokalplanen udløser ikke handlepligt, hvilket vil sige, at en ejendoms lovlige anvendelse kan fortsætte, uanset om den bliver underlagt en lokalplan. Før større bebyggelser eller ændringer af et område kan gennemføres, skal der udarbejdes en lokalplan. Det er Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om hvorvidt, der er tale om en større ændring, og der dermed er lokalplanpligt. Lokalplanen indeholder bestemmelser om anvendelse af de enkelte områder, om der må bygges, hvor højt, hvor meget, hvilke materialer det skal anvendes og meget andet. Planloven fastlægger, hvad en lokalplan kan regulere. Der fi ndes 3 forskellige typer lokalplaner: Den almindelige lokalplan udarbejdes ved nye bolig- eller erhvervsområder og ved saneringer af bybebyggelser. Den bevarende lokalplan udarbejdes, når Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde nogle bevaringsværdige bymiljøer eller landskabstræk. Rammelokalplanen indeholder de overordnede retningslinier for nye større bebyggelsesområder og skal følges op med en almindelig lokalplan, inden der kan ske bebyggelse. Gældende for lokalplaner er: - de må ikke stride mod de bestemmelser, der er fastlagt i kommuneplanen. Lokalplanen kan skærpe kommuneplanens bestemmelser, men ikke lempe dem - lokalplanforslag skal annonceres, og det kan ses på kommunens hjemmeside - offentlighedsperioden skal min. være 8 uger - hvis der kommer indsigelser til lokalplanforslaget, vil disse blive behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse - indtil lokalplanen er endelig vedtaget, gælder nogle midlertidige retsvirkninger, som fremgår af lokalplan forslaget Lokalplanproceduren kan starte med en foroffentlighedsperiode, hvor ideer og forslag til lokalplanens indhold indsamles, inden forslaget udarbejdes. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis der er tale om mindre væsentlige ændringer. I nogle situationer kan dispensation først meddeles, når ejere og brugere og naboer til lokalplanområdet har haft mulighed for at udtale sig. Større afvigelser fra planen kan kun ske ved at udarbejde en ny lokalplan. Der kan ikke dispenseres fra lokalplanens principper. Hvis der i lokalplanen er forhold, der ikke er reguleret, er det byggelovens, miljøbeskyttelseslovens og andre loves almindelige bestemmelser, der er gældende. Lokalplan maj

5 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål BAGGRUND På baggrund af flere ønsker om bebyggelse af grunde i/ ved Kappendrup har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plan for at vurdere yderligere udbygning. de i den første henvendelse var, at de var placeret på en sidevej til Skovej og på den måde vil udvide bebyggelsen ud i det åbne land. Fordele og ulemper bør derfor vurderes ud fra en samlet plan. Der fremkom derefter ønske om, at der ved kunne opføres bebyggelse til ferieformål (hotel/udlejningsejendom) og mulighed for yderligere boliger i Kappendrup. Den oprindelige anledning til opstart af lokalplanlægning var ønsket om at udstykke 3 grunde ved. Kommunen besluttede at give landzonetilladelse til én byggegrund og tilkendegav, at hvis der eventuelt skulle ske yderligere udstykning, måtte det være på baggrund af en samlet planlægning. Som diskussionsoplæg til et indbudt borgermøde for beboerne i Kappendrup den 1. november 2005 blev der udarbejdet et oplæg med forslag. Efterfølgende blev der givet landzonetilladelse til udstykning af yderligere én grund til boligformål på den anden side af. Opsummeringen af bemærkningerne fra borgermødet er, at der kun ønskes en mindre udbygning med en egentlig huludfyldning dvs. en mulighed for 8-11 nye boliger. Der skal planlægges, så den nuværende landsby bevares. Den nuværende afgrænsning af bebyggelse mod det åbne land skal bevares. Ovenstående landzonetilladelser blev givet med udgangspunkt i, at beliggenheden var i umiddelbar forlængelse af den eksisterende bebyggelse og ikke udgjorde en spredning af byen. Kommunalbestyrelsen har indarbejdet forslagene fra foroffentlighedsfasen i et vist omfang. Dog ikke forslagene om hotel og selvstændige ferieboliger. Begrundelsen for ikke at tillade udstykning af de 2 grun- Centrumspladsen med genforeningsstenen Lokalplan maj Redegørelse

6 AFGRÆNSNING MOD DET ÅBNE LAND Kappendrup skal fremstå som en samlet bebyggelse i landskabet, og afgrænsningen mod det åbne land skal ske ud fra en overvejelse om behovet for udviklingsmuligheder og landsbyens visuelle indpasning i landskabet. Ved nyt byggeri er det derfor af stor betydning, at bygningerne ikke placeres direkte i bagskel, og byggeriet i nogen udstrækning suppleres med beplantning i skel. Beplantningen ved husene skal være medvirkende til at integrere husene i landsbyomgivelserne og skabe en veldefi neret afgrænsning af Kappendrup mod det åbne land. PLACERING AF BYGGERI Placering af nyt byggeri skal ske med respekt for og hensyntagen til Kappendrups miljø og de bygningsmæssige hovedindtryk, samt med henblik på hvilket forhold der på sigt ønskes. Ved den nuværende bebyggelse i Kappendrup er der ikke nogen entydig placering af bebyggelse i forhold til gaderne. Det er dog karakteristisk, at der er en visuel kontakt mellem bebyggelsen og gaderne. Kappendrup bør fremstå som en samlet bebyggelse i landskabet. Nybygninger bør derfor placeres som huludfyldninger eller afrunding af bebyggelsen. LANDSBYGADERNE Landsbygaderne og de nærmeste omgivelser har stor betydning for den visuelle oplevelse af Kappendrup. Selve forløbet af gaderne er som nævnt historisk og udgør en stor del af identiteten af landsbyen. Der foreslås således ikke ændringer af gaderne eller adgangene til ejendommene. Yderligere vejadgange til kan ikke tillades. Hvis der opstår problemer med trafi kafviklingen på, hvor der eventuelt kan opføres yderligere boliger, kan der etableres enkelte sideudvidelser, således at biler nemmere kan passere hinanden. Ændringer af oversigtsarealer ved udkørsler kan også komme på tale. Her bør ejere af hjørnegrunde være opmærksomme på, at hegn og hække ud mod vej kan være et problem for oversigtsforholdene. Belægning på rabatter betyder meget for helhedsindtrykket, og derfor ønskes den nuværende udformning med græs og grus bevaret. Det giver Kappendrup et mere uplanlagt og naturligt udseende, end hvis der er kantsten og fortove. Dermed understøttes landsbymiljøet. Dette kan forstærkes ved, at der i indkørsler holdes samme stil. Gaderummene defi neres også af den tilgrænsende beplantning af hegn, hække, stensætninger og forarealer i det hele taget. Som nævnt ovenfor er de fleste forarealer åbne, hvilket afspejler det lokale og sociale i et landsbymiljø, hvor man kommer hinanden ved, og barriererne er lavere end i de større byer. Alt for mange lukkede og bastante hegn mod gaden bør derfor undgås. Det gælder i særlig grad massive plankeværker og høje hække. I det hele taget kan det grønne element spille en stor rolle i landsbymiljøet. Store træer kan eksempelvis være med til at styrke gaderummene og understrege landsbyen mod det åbne land i form af en byport effekt. Belysning skal ikke blot opfylde sit primære formål at oplyse færdselsarealerne, men også understøtte landsbymiljøet. Der foreslås derfor, at der ikke må opsættes gadelys på andre gader end, medens de øvrige gader oplyses af ejendommens belysninger. Der foreslås, at lyskilder (ud over gadelysene på ) højst må placeres 2 m fra terræn og være rettet nedad, således at landsbyen får en afdæmpet afgrænset lyssætning som harmonerer med placeringen på landet. UDFORMNING AF BYGGERI Ud over den måde bebyggelsen er placeret på, er også arkitekturen af betydning for det karakteristiske udtryk. Den eksisterende bebyggelse består af en mangeartet arkitektur, og der kan ikke gives nogen ensartet beskrivelse af ejendommene ud over, at stort set alle ældre Lokalplan maj Redegørelse

7 huse har sadeltag. De nyere har helvalmede tage med lav hældning, som er en meget almindelig byggeskik siden 80er ne, men historisk er stilen knyttet til parcelhusområder. For at få en mere karakteristisk landbystil, medtages der bestemmelser i planlægningen om, at der ved nybyggeri og tilbygninger skal tages afsæt i almindelig landsbypræg og byggestil. Det vil sige med sadeltag og samme proportioner som tidligere byggeri. Tilbygninger skal i stil have proportioner udføres som hovedbygningen. Dette gælder også med hensyn til materiale- og farvevalg samt bygningernes proportioner og arkitektur. Bestemmelserne skal ikke være til hinder for en nutidig byggestil med moderne formsprog og materialer. Det afgørende er at proportioner, materialer og farver falder naturligt ind i landsbyens miljø. ERHVERV Ud over de traditionelle landsbyerhverv, som er tilknyttet landbruget, vil det også være naturligt, at andre mindre erhverv kan placeres i landsbyen. Disse skal dog være i harmoni med de øvrige funktioner i byen og kun i forbindelse med, at der også er bolig på ejendommen. Med hensyn til ferieformål vil ovenstående betyde, at der ikke kan etableres selvstændige ferielejligheder. Det vil dog være tilladt at leje ud til ferieformål, såfremt man bor på ejendommen. Det mest almindelige landsbybyggeri er opført i en etage med udnyttelig tagetage. Som udgangspunkt skal der ved nybyggeri tilstræbes denne bygningsform og højde. Der er i danske landsbyer ikke tradition for byggeri i træ, men der bør være mulighed for opførelse af træhuse eller tilbygninger i træ. De bør dog opføres med udgangspunkt i traditionel dansk træhustradition med vandret bræddebeklædning eller som en på to lodret bræddebeklædning. Bjælkehuse er der ingen tradition for, og tillades derfor ikke. Stærkt reflekterende materialer er atypiske for landsbyernes miljø og skal undgås. Også fordi de kan være generende for naboer. Det gælder både visse stålbaserede tagmaterialer og mange typer glaserede teglsten. Ved farvesammensætning på bygningsdele vil det være naturligt at vælge farver, der kan dannes af hvidt, sort eller jordfarveskalaen. Under alle omstændigheder vil det virke meget fremmedartet i landsbymiljøet, hvis der anvendes stærke fluoriserende- eller signalfarver. I Kappendrup er der ikke fredede bygninger, men der kan være bygninger eller dele heraf, som er bevaringsværdige, fordi de er med til at fortælle en historie om stedet eller huset. Her tænkes også på detaljer på bygningerne som særlige murværk, porte m.v. Lokalplan maj Redegørelse

8 Beskrivelse af lokalplanområdet KAPPENDRUP Landsbyen er beliggende i det åbne land ca. 1 km nord øst for Rolfsted i retning mod Langeskov. Landsbyen udgør en nogenlunde samlet enhed med enkelte bebyggelser/gårde i nærheden. et på og efterfølgende udbygget. Ofte er det nogle udefinerbare elementer i landsbyerne, som giver den enkelte landsby sit særpræg. Derfor kan det være vanskeligt at pege på, hvor Kappendrups specielle karakter kommer fra. Samtidig er det af stor betydning for Kappendrups selvforståelse og for helhedsvirkningen, at dette særpræg og særlige miljø bevares og understøttes. Vejstrukturen i landsbyen kan føres langt tilbage (målebladskort fra fra Kort & Matrikelstyrelsen). og Nyhavevej er gennemgående veje. De øvrige er boligveje med undtagelse af Øvej, som også har en del erhvervstrafik til planteskolen. Det sociale liv i landsbyen kan der ikke planlægges for, men for de fysiske rammer for Kappendrups udvikling og indtryk kan der gennem rammebestemmelser og mere præciserede lokalplanbestemmelser planlægges for fremtidens muligheder. Byen har stadig en del landbrugsbygninger, omend der ikke er megen egentlig landbrugsdrift i byen længere i forhold til tidligere. Mellem gårdene er der gennem tiden opført boliger, således at der nu er ca. 25 selvstændige boliger i den samlede bebyggelse. Miljøet består således af mange elementer som bebyggelse, beplantning, gaderne og lignende, men ikke mindst sammenhængene mellem disse. BEVARING AF LANDSBYMILJØET. Kappendrup har ligesom andre landsbyer sit eget særpræg, som er resultatet af den måde, landsbyen er opstå- Der er etableret cykelsti fra Kappendrup til Rolfsted. Gammelt og nyt mødes Lokalplan maj Redegørelse

9 Lokalplanens forhold til anden planlægning REGIONPLAN Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen, da den holder bebyggelsen samlet i den eksisterende landsby. jf. Regionplan bestemmelse 5.2.1: Planlægning for nybyggeri og etablering af anlæg kan normalt kun ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Området berøres af følgende regionplantemaer: Spildevandsrensning, gravetilladelser, grundvandsinteresser, råstof, vandværksopland, radiokædetrace, landsbyafgrænsning, beskyttede diger, beskyttede naturtyper, fritid, udflugtsmål, skovbyggelinie. KOMMUNEPLAN En del af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanområde L 507, Tarup - Davinde. En anden del af området er omfattet af kommuneplanområde L 517. Disse aflyses for den del, som lokalplanen omfatter, og der udarbejdes et kommuneplantillæg, der gælder for den samlede landsby. ZONEFORHOLD Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. Det betyder, at der skal udstedes landzonetilladelser ved udstykning og nybyggeri. Der er dog indarbejdet bonus i forbindelse med udstykning, hvilket betyder, at der ikke skal gives landzonetilladelse efter Planlovens 35 til de udstykninger, der er vist på kortbilag 2. VEJE OG STIER Hovedfærdselsåren til landsbyen er, derudover giver Nyhavevej og Øvej adgang til oplandet. I landsbyen er der to byveje, Byvangen og. Samtlige veje er kommuneveje. Der er etableret trafi kdæmpende foranstaltninger på. SPILDEVANDSFORHOLD Kappendrup er separatkloakeret. Spildevandet ledes til pumpestation og pumpes til Rolfsted, og videre til Ferritslev Renseanlæg. Regnvand nedsives eller ledes via dræn til Kappendrup-renden. GRUNDVAND Området er en del af et stort grundvandshovedmagasin med drikkevandsinteresser, men der er ikke god beskyttelse mod nedsivning af nitrater, da lertykkelsen er forholdsvis lille, så følsomheden overfor nitrater er stor. Området er en del af det overordnede indsatsområde, tillige med at det er indvindingsopland for vandværket i Rønninge. RÅSTOF En del af området er omfattet af gravetilladelser efter råstoffer i dette tilfælde grusgravning. BESKYTTEDE DIGER Inden for lokalområdet er der lokaliseret to fredede jorddiger mod sydvest og mod nordøst (se kortbilag). Der må ikke efter museumslovens 29 foretages ændringer i tilstanden af digerne. Det betyder, at fjernelse af stød og rødder, etablering af digegennembrud og lignende kræver forudgående dispensation fra kommunen. Dog er det tilladt at beskære beplantningen på jorddigerne uden forudgående dispensation fra kommunen. FRITID Området grænser op til Tarup-Davinde området, der er et særligt rekreativt område med udflugtsmål. Området er under stadig udvikling. SKOVBYGGELINIE En mindre del af området ligger inden for skovbyggelinien. Denne søges ophævets for den del, der er inden for lokalplanens område. VARMEPLANLÆGNING Kappendrup ligger ikke i et gasforsyningsområde. Der er dog placeret en gasledning i, og ejendomme langs vil have mulighed for tilslutning. Forudsætning for at resten af området kan gasforsynes er, at Naturgas Fyn udarbejder et projekt for dette, som godkendes af kommunalbestyrelsen. ØVRIGE TEKNISKE ANLÆG Vandforsyning foregår fra Rolfsted vandværk, og elforsyning fra Rolfsted og Omegns Transformerforening. KOLLEKTIV TRAFIK Der kører en lokalskolebus i området. Den nærmeste regionalbustrafi k foregår i Rolfsted. Her er der busser til Lokalplan maj Redegørelse

10 Odense, Nyborg, Svendborg og Ringe. MUSEUMSLOV Orientering om museumslov, lov nr. 473 af 7. juli 2001: I forbindelse med tilladelser, der omfatter arbejder i jord og på bygning, skal museet orienteres, og samtidig skal bygherren være opmærksom på i museumsloven. Bykanten ved Lokalplan maj Redegørelse

11 Miljøvurdering / Screening MILJØVURDERING I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal bl.a. kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Som følge heraf skal denne lokalplan screenes (en kort indledende vurdering) og Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om en egentlig miljøvurdering er nødvendigt. Denne beslutning skal offentliggøres før den endelige godkendelse/vedtagelse af lokalplanen. Beslutningen fremgår af konklusionen og offentliggøres hermed ved fremlæggelse af lokalplanforslaget med den obligatoriske offentlighedsperiode på 8 uger. Det fremgår af loven, at der ved planer og programmer, som fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer, kun skal gennemføres miljøvurdering, hvis de antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Grundvand og spildevand: Der vil ikke være nogen ændringer vedr. grundvand og spildevand. Området er tilsluttet offentlig kloak. Der forventes derfor ikke at ske nogen forurening af grundvandet eller forringelse af drikkevandsforsyningerne inden for lokalplanområdet. Projektet medfører heller ikke væsentlig større udledning af overfladevand. I området er der ingen forhold (udover skovbyggelinien), der er berørt af naturbeskyttelsesloven. Den planlagte bebyggelse medfører ikke reduktion eller indgreb i vigtige biologiske spredningskorridorer eller biotoper. KONKLUSION Faaborg-Midtfyn Kommune vurderede på baggrund af screening af lokalplanforslag nr for landsbyen Kappendrup, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af planforslaget. SCREENING Lokalplanen giver mulighed for at opføre et mindre antal nye boliger. Lokalplanforslaget omfatter et område til erhverv og boliger, der ikke er underlagt lovens bilag 3 eller 4. Området er ikke en del af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Lokalplanområdet påvirker ikke omgivelserne væsentligt, hverken ved væsentlig øget trafi k eller væsentlig synlig bebyggelse. Udbygningen sker inde i bebyggelsen som huludfyldning, der bliver derfor meget begrænset ekstra trafi k fra det enkelte område. På grund af de eksisterende hegn og den øvrige beplantning af arealerne vil udsigten ikke ændres i området. Hegnene er placeret rundt i hele området. Nybyggeriet vil ikke blive dominerende og specielt synligt, da der er tale om huludfyldning. Det vurderes ikke, at den ny bebyggelse vil medføre væsentlige gener for de omkringliggende naboer, da udbygningen forudses at ville foregå gradvist. I opførelsesperioden vil der midlertidigt være nogle støjgener af mindre betydning for omgivelserne. Lokalplan maj Redegørelse

12 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige lokalplan. Der gælder efter lov om planlægning 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog højst tre år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Lokalplanens retsvirkninger BEBYGGELSE OG ÆNDRING AF BEBYGGELSE Når Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget lokalplanen endeligt, og vedtagelsen er offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen ifølge 18 i Lov om Planlægning, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt ændres i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlige forhold på en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i lokalplanen. DISPENSATION Byrådet kan efter planlovens 19 dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En dispensation forudsætter forudgående orientering efter planlovens 20, stk. 1, medmindre den efter Kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning, ifølge 20, stk. 2. SERVITUTTER Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen ifølge planlovens 15. stk. 2 nr. 16. Lokalplan maj Redegørelse

13 BESTEMMELSER Den fremhævede tekst i venstre spalte udgør de egentlige lokalplanbestemmelser, som er fastlagt i henhold til Planloven. Teksten i højre spalte er en forklarende og uddybende tekst til lokalplanens bestemmelser. 1 Formål 1.1 Lokalplanens formål er: -at skabe en harmonisk og levende landsby. Landsbyen skal kunne udbygges, uden at dens særpræg mistes. Der skal være mulighed for boliger og mindre erhverv, fortrinsvis til servicering af lokalområdet. Karakteren af landsbyen skal bevares, så den særlige atmosfære opretholdes og forstærkes. Det betyder også, at der skal tages hensyn til bygningernes indbyrdes placering, så gaderummene prioriteres og som offentligt socialt rum. Der skal være harmoni mellem gaderummets størrelse og det liv der foregår i det offentlige rum. -at nye boliger kan opføres som åben-lav bebyggelse eller som boliger i eksisterende bygninger. -at give mulighed for erhverv, der fortrinsvis skal etableres i nedlagte landbrugsbygninger. 2 Områdets zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matrikel numre: 17 f, 17 m, del af 17 o, 18 f, 19 c, del af 19 d, del af 19 e, 19 f, 19 h, 19 i, 19 k, 19 l, 19 m, 19 o, del af 20 a, 21 f, 22 a, 22 c, 22 d, 22 f, 22 m, 22 n, 22 o, 22 s, 23 a, 24 a, 25 a, del af 27 c, 31 d, 33 a, 35, 90, 91 a, 91 b, 95, del af 100 a, del af 100 b, del af 7000 a, del af 7000 ac, del af 7000 m, del af 7000 y, alle Rolsted By, Rolsted. Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der efter den 1. januar 2008 udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone. Nyhavevej 20e 17o 17d 6 19o 19e 21f 23 18f 33a 4 90 "ac" 95 22d a 91b 22t m 100b 23a 22s 2 100c 5 22n 19h 17 2A 22c 19i 15 25a 19k "m" 22o a 19f 4 19c d 6 24a 17f 17m Vej Uden Navn drupvej Kappen Byvangen 10 26a 23s l m Ø Lokalplan maj Bestemmelser

14 3 Områdetsanvendelse 3.1 Området må anvendes til åben lav boligbebyggelse. 3.2 Området må anvendes til mindre erhverv, der kan være håndværksvirksomhed, ikke generende værkstedsvirksomheder og liberale erhverv. Erhvervet skal fortrinsvis have tilknytning til lokalt orienteret erhverv. Der kan samtidig tillades en bolig i forbindelse med erhvervet, hvis den bebos af ejeren af erhvervsvirksomheden. 3.3 På hver ejendom kan der indpasses én ny bolig i overfl ø diggjorte landbrugsbygninger, der ikke er opført inden for de sidste 5 år, hvis kommunen vurderer, at bygningen er egnet, og der ikke ændres væsentligt på den ydre geometri. Mindre erhverv defi neres som erhverv med højest 3 ansatte. Ændringer, der vil kunne tillades, kunne være påsætning af kviste i et begrænset omfang, eller rimelige afslutninger af bygninger ved tidligere sammenbygninger. 4 Udstykning 4.1 Der gives bonusvirkning for udstykning, der foretages i henhold til kortbilag 2. Ved yderligere udstykning skal der søges om landzonetilladelse. Der må ikke foretages udstykninger, hvorved der fremkommer grunde mindre end 1000 m². 4.2 Matriklerne 17 f og 17 o Rolsted By, Rolsted kan udstykkes som vist på kortbilag Arealerne inden for lokalplanområdet vest for matr. nr. 22 o, 22 s og 22 t kan tillægges disse ejendomme som vist på kortbilag Landbrugspligten skal ophæves ved udstykning. Lokalplan maj Bestemmelser

15 5 Vej og stiforhold 5.1 Nye boligveje udlægges i en bredde af 8 m målt fra skel til skel, heraf udlægges 5 m som kørebane. Der skal etableres gode oversigtarealer ved vejtilslutninger, så sikkerheden i området øges. Der anlægges ikke egentlige fortove, men der vil være færdselsarealer til gående langs alle veje. Arealet udlægges i græs eller grus. Til alle arbejder vedrørende vejarealer skal vejmyndighedens tilladelse indhentes, da de ud over lokalplanen skal være i overensstemmelse med vejloven m.m. 5.2 Der etableres kun gadelys på, øvrige veje må nøjes med det lys, der etableres på de enkelte ejendomme. Dette lys må ikke virke blændende, lyshøjde må ikke være over 2 m. Gadelysene på må have en lyshøjde på op til 7 m. 5.3 Vejtilslutninger fra private grunde skal udføres efter vejmyndighedernes bestemmelser og skal anlægges af grundejeren, der må kun være én overkørsel til hver grund. Der må ikke etableres flere overkørsler til. 6 Tekniske anlæg 6.1 Forsyningsledninger skal fremføres som jordkabler. Lokalplan maj Bestemmelser

16 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Nybygninger, om- og tilbygninger udføres, så de harmonerer med den øvrige landsby og i særdeleshed med eksisterende bygninger på grunden. Bebyggelsen skal etableres i god kontakt med gaderne. Bebyggelsen skal placeres på den halvdel af grunden, der ligger ud til adgangsvejen. Kontakten til vejene kan blive god, hvis der eksempelvis ikke placeres hegn ved vejene, og bebyggelsen holdes forholdsvis tæt på vejene. 7.2 Ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygninger, må den enkeltes grunds bebyggelsesprocent ikke overstige 25 %. 7.3 Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1½ etage foruden evt. kælder. Der må ikke opføres trempelkonstruktioner. 7.4 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 8,5 m over naturligt terræn målt efter reglerne i bygningsreglementet. Bortset fra gavltrekanter må intet punkt af en beboelsesbygning dog være højere end 1,4 x afstanden til naboskel, ligesom intet punkt må være højere end 0,4 x afstanden til modstående vejskel og til bygninger på samme grund, bortset fra småbygningerne som nævnt i Beboelses- og erhvervsbygninger skal holdes 2,5 m fra skel og sti. 7.6 Facadehøjden må højest være 4 m målt fra eksisterende terræn til skæring mellem facade og tagflade. 7.8 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger som ikke indgår som en del af beboelsesbygninger (ligger under samme tag), må højest være i en etage, den maksimale højde må højest være 2,5 m over naturligt terræn eller niveauplan, det samlede areal må højest udgøre 50 m² og have en samlet længde på højest være 12 m i skel, hvis småbygningerne ligger i skelbremmen, dvs. indtil 2,5 m fra skel. Bygningsreglementets brandmæssige krav skal i øvrigt overholdes. Bygningerne skal mindst holdes 5 m fra vejskel. Bygningerne kan udstyres med flade tage. Lokalplan maj Bestemmelser

17 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Nye bygninger skal have en god helhedsvirkning med den øvrige bebyggelse, både arkitektonisk og materialemæssigt. 8.2 Ydervægge skal opføres i teglsten. Bebyggelsen kan endvidere fremstå med vandskuret og malet eller kalket murfl a de eller lignende. Enkelte bygningsdele kan udføres i træ, zink, eternit eller glas. Ydervægge kan endvidere fremstå med lodret eller vandret bræddebeklædning i traditionel dansk træhuskonstruktion. Der må ikke anvendes bjælker og/eller krydsede hjørnekonstruktioner. Farverne skal være i jordfarveskala. 8.3 Sokler må udføres i en maks. højde på 0,3 m. Således skal kældre, der på grund af terrænet har en hel eller delvis fri facade, udføres som ydervægge. 8.4 Der skal være mulighed for at opsætte solfangere eller solceller, disse skal gøres mindst muligt reflekterende. Solfangere og tagvinduer skal have de samme dimensioner. 8.5 Tage må kun dækkes af tegl, skifer, tagpap med listedækning, zink eller bølge eternit. Tagene må ikke dækkes med blanke, reflekterende materialer, herunder glaseret eller engoberede teglsten. Taghældningen skal ligge mellem 40 og 50º og tage må ikke udføres med helvalm, men skal opføres som saddeltage, således at byggestilen i landsbyen opretholdes både ved nybygninger, men også ved tilbygninger og ombygninger. 8.6 Bygningsbevaringsværdier. Byens bygninger indeholder elementer af bevaringsværdig værdi. Disse værdier bør der gøres meget for at opretholde. Værdierne kan være bygninger, bygningsdele eller bygningernes indbyrdes placeringer. Lokalplan maj Bestemmelser

18 9 Ubebyggede arealer 9.1 Hegn i skel skal være levende hegn. Bevoksning skal være den for området naturlige beplantning. Beplantningen skal vedligeholdes og udbygges, så helhedsintrykket bliver det for landsbyen karakteristiske grønne indtryk. 9.2 Ejendommene skal beplantes på følgende måde: Beplantningen mod gaden skal holdes i en højde og omfang, så den gode kontakt mellem gade og bebyggelse kan opretholdes. En højde på maksimalt 1-1½ m på beplantningen foran facaden vil være passende. Der kan dog tillades enkeltstående træer. 9.3 Der kan plantes træer som byporte ved indkørslen til landsbyen, som vist på kortbilag 2, hvis man kan blive enige om at plante på begge sider af vejen. Træerne skal holdes uden for vejarealet Inden for lokalplanens område findes der to beskyttede diger. Et i vestkanten af matr. nr. 27 c og i nordkanten af matr. nr. 23 a begge Rolsted By, Rolsted. Digerne er med levende hegn. Digerne er beskyttet mod ændringer af tilstanden efter planloven. Det betyder bl.a., at fjernelse af stød og rødder, etablering af digegennembrud og lignende kræver forudgående dispensation fra kommunen. Levende hegn må dog beskæres uden forudgående dispensation fra kommunen. Nyhavevej A Vej Uden Navn Byvangen Øvej 9.5 På lokalplanarealet, der er en del af matr. nr 20 a Rolsted By, Rolsted, vest for matr. nr. 22 o, 22 s og 22 t Rolsted By, Rolsted samt del af matr. nr. 17 o Rolsted By, Rolsted, må der ikke plantes vækster, der får en større højde end 1 m, dog kan der plantes enkelstående træer. Området må ikke bebygges med nogen form for bygninger. Se kortbilag 2 må ikke tilplantes. 4 Træer Fredet dige Lokalplan maj Bestemmelser

19 10 Forudsætning for ibrugtagning 10.1 Ingen bestemmelser. 11 Tilladelser og dispensationer 11.1 Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser, der er krævet for udstykning af matr. nr. 17 f, 17 o og del af 20 a Rolsted By, Rolsted efter Planlovens 35 stk. 1, som vist på kortbilag 2. Alle dispensationer fra lokalplanen vil dog kræve tilladelse efter Planlovens 19 stk. 1 og 35 stk Byrådet kan efter Planlovens 19 dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En dispensation forudsætter forudgående orientering efter Planlovens 20, stk. 1, medmindre den efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning, ifølge 20, stk. 2. Lokalplan maj Bestemmelser

20 12 Grundejerforening 12.1 Der kan oprettes en grundejerforening for samtlige ejere inden for lokalplanområdet Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealer og vejrabatter i lokalplanområdet, så der er mulighed for færdsel til fods Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Byrådet. 13 Servitutter 13.1 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen ifølge planlovens 15. stk. 2 nr Følgende servitutter ophæves: Del af matr. nr. 27 c Rolsted By, Rolsted nr. 16 af , Lokalplan nr akt. A 655. Del af matr, nr. 17 n Rolsted By, Rolsted nr. 12 af Lokalplan nr akt nr. N 570. Lokalplan maj Bestemmelser

21 Vedtagelsespåtegning Således vedtaget til offentliggørelse i kommunalbestyrelsens møde den 12. februar På kommunalbestyrelsens vegne: Bo Andersen Borgmester Benny Balsgaard Kommunaldirektør Således endeligt vedtaget i kommunalbestyrelsens møde den 10. juni 2008 På kommunalbestyrelsens vegne: Bo Andersen Borgmester Benny Balsgaard Kommunaldirektør Ændringsbeslutninger Lokalplan maj Bestemmelser

22 Kortbilag 1 21e 26h 21c 17e 20e 19 7,53m 100a 17d 619o 19e 21f 23 33a 18f 10 26a Nyhavevej 17o 90 "ac" 95 22d a 91b 22t m 100b 23a 22s n 2A 22c 22o 1 22a 4 100c 19h17 19i 15 19k "m" 19f 19c 2 17m Vej Uden Navn Kappen drupvej Byvangen 25a d 6 24a 17f l 23s Øv Øvej m 17a 4 27c 17n 19d Matrikelkort Målforhold: 1:3000

23 Kortbilag 2

24 Plan og Kultur Nørregade Faaborg Tlf.: Mail: teknisk@faaborgmidtfyn.dk