SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019 THORUP-KLIM SKOLE OG STORKEREDEN

Transkript

1 2017/ /2019 THORUP-KLIM SKOLE OG STORKEREDEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Indsatsområder 4 Overgangen fra børnehaven til skolen 4 Teamsamarbejde 7 Motivation og lyst til læring - vuggestuen 10 Motivation og lyst til læring børnehaven 11 Motivation og lyst til læring skolen 13 Motivation og lyst til læring SFO 14

3 Indledning Skoleudviklingsplanen har til formål at beskrive den enkelte skoles fremadrettet udviklingsarbejde i forhold til udvalgte fokusområder for det samlede skolevæsen. Fokusområderne er udvalgt på baggrund af resultaterne i Kvalitetsrapporten, og udvælgelsen er sket i samarbejde med de overordnede skoleledere og forvaltningen. Fokusområderne er: Øge det faglige niveau Udvikling af inkluderende læringsfællesskaber Flere unge søger en erhvervsfaglig grunduddannelse Udvikling af den gode overgang mellem dagtilbud og skole Skoleudviklingsplanen er skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Den enkelte skole kan vælge at arbejde med fokusområderne ud fra et almen-, fagfagligt- og organisatorisk perspektiv, alt efter hvad der giver mening i den lokale kontekst. Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for både en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og Side 1

4 undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at understøtte skolens formative evalueringsarbejde Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2

5 Sammenfattende helhedsvurdering Overordnet går det rigtig godt med læsning på Thorup-Klim Skole. Der er ingen dårlige læsere i nogen klasser. 2. klasse og 4. klasse opfylder målet med 80% gode læsere. 6. klasse har dog et stort fald i andelen af gode læsere. Der hvor der primært er plads til forbedring er 6. klasse, hvor vi er kommet under 80% gode læsere og hvor der ingen af de allerdygtigste læsere er. Alle klasser lægger dog omkring, hvad man socioøkonomisk kan forvente. Det er flot, at ingen af årgangene har nogle dårlige læsere. Fokus på læsning er oftest størst i indskolingen, hvor eleverne lærer at læse. For også at have fokus på læsning på mellemtrinnet, hvor eleverne kan læse, men har brug for bl.a. at udvikle sikkerhed og hastighed har vi indført mere systematisk læsning i skolen og opfordret til, fortsat at læse hjemme dagligt. I matematik går det fint med niveauet i matematik. 3. klasse opfylder målet med 80% gode og har 0% dårlige, til gengæld er der hellere ingen af de allerdygtigst. Bundniveauet er således højt, men der kunne fokuseres på at løfte de bedste. 6. klasse er til gengæld spredt med flere af de allerdygtigst og dårlige. Det sidste medfører, at målet med 80 % gode læsere ikke bliver opfyldt. Der kan vi med held fokusere på at løfte bunden. Vi har fortsat fokus på matematikundervisningen på alle klassetrin. Side 3

6 Indsatsomra der I forhold til fokusområderne fra Kvalitetsrapporten, var vi valgt følgende fremtidige indsatsområder: - Overgangen fra børnehaven til skolen - Teamsamarbejde - Motivation og lyst til læring o Vuggestuen o Børnehaven o Skolen o SFO OVERGANGEN FRA BØRNEHAVEN TIL SKOLEN Overgangen fra børnehaven til skolen Status: Hvor er vi? Børnehaven Storkereden er en integreret del af Thorup Klim skole og er dermed en samdrevet institution kaldet Thorup-Klim skole. De ældste børn i børnehaven skal gøres parate til livet i skolen, derfor er vi i Thorup-Klim samdrift meget opmærksomme på, at skabe en god overgang fra børnehave til skole. Alle overgange er ensbetydende med forandringer og det er vigtigt, at de nære voksne taler med børnene om skiftet fra børnehave til skole på en positiv måde, således at skolen opleves som noget nyt og spændende. Overgangen betyder ligeledes muligheder for at møde nye kammerater, erobre nye sider af verden og lære spændende ting. I samarbejdet med skolen er vi meget opmærksomme på at pædagoger fra børnehaven kommunikerer med teamet fra Side 4

7 Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? indskolingen omkring overlevering/overgang, således at der skabes en rød tråd for børnene. En gang om ugen, deltager de ældste fra børnehaven til morgensang på skolen. At førskolebørnene føler sig trygge i opstarten på skolen. At forældre føler sig trygge i opstarten i skolen. At førskolebørnene har kendskab til skolelivet inden overgangen til skolen. At førskolebørnene falder hurtigt til, så de er klar til at udvikle sig gennem leg og læring. De nære voksne omkring børnene skal udvise tryghed og tillid hovedsageligt gennem nærvær og anerkendelse af det enkelte barn (ICDP). Førskolebørnene skal i de fleste timer være i SFO-lokalet på skolen allerede fra. 1. januar. Børnene er børnehavebørn indtil d. 1. april, men begynder dagligt at færdes på skolen for at blive trygge ved overgangen. SFO-lokalet skal fungere som tryg base, så børnene får en oplevelse af, hvor de hører til på skolen. Samtidig får børnene deres egen garderobeplads og en personlig skuffe i SFOlokalet. I og med at børnene tilbringer mange timer på skolen øver de sig samtidig i de nye regler/rammer, der kan være på skolen fx at komme ind fra frikvarter, når klokken ringer. Inden børnene overgår til skolen til august, vil vi fortsat støtte børnene i de færdigheder som forventes til et skolebarn fx større selvhjulpenhed, at skiftes til at tale og lytte, sidde stille på stolen, lytte til den voksne, skabe større kendskab til tal, bogstaver, rimord osv. Relationerne til andre børn og voksne omkring barnet styrkes ved at børnene færdes på skolen allerede inden skolestarten i august. Relationerne til de øvrige skolebørn styrkes også ved at der indføres skolevenner. Der arrangeres aktiviteter mellem klassetrinnene, og førskolebørnene skal således arbejde i små grupper med ældre børn. Side 5

8 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? De nære voksne skal fokusere på at skabe et positivt billede af skolelivet inden overflytningen til skolen fx ved at tale om hvad børnene kan forvente af positive ting fx skolevenner, arbejde med tal og bogstaver, rim og remser, synge morgensang osv. I førskolegruppen vil vi, for at skabe mening for børnene, arbejde med det samme materiale som børnene også skal arbejde med i 0. klasse. Materialet hedder Hop om bord. Vi er opmærksomme på barnets nærmeste udviklingszone i alle strukturerede aktiviteter. Der afholdes forældremøde om skolestart inden selve skolestarten, hvor nære pædagoger og personale fra indskolingsteamet deltager. På mødet afstemmes forventninger fra skolen og forældrene. For de børn, hvor der er behov for en overleveringssamtale deltager forældre, pædagog(er) og indskolingsteamet. Forældrene kan altid ønske en samtale, hvis der er behov for dette. Vi ser, at børnene taler positivt om, hvad de kan forvente, når de starter på skolen. Førskolebørnene færdes trygt på skolen og erfarer, at de hører til på skolen. Børnene opbygger positive relationer på tværs af klassetrin (bl.a. gennem skolevenner) og føler sig set og mødt af nære voksne og udviser tillid til dem. Vi oplever, at børnene viser interesse for både strukturerede og ustrukturerede aktiviteter. Børn der er nysgerrige og interesseret i at lære nyt. Vi ser at børnene anvender nye færdigheder fx at de selv finder på nye rimord. Vi ser forældre der trygt afleverer og henter deres børn. Forældre, der har tillid til at vi gør vores bedste i de timer, vi er sammen med deres børn. Side 6

9 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Spørge forældrene om deres oplevelse af overgangen fra børnehaven til skolen. Observere førskoleeleverne i dagligdagssituationer. Lytte til hvad børnene selv fortæller. Er børnene tidligere læringsparate end tidligere år? TEAMSAMARBEJDE Teamsamarbejde Status: Hvor er vi? Vi er opdelt i et skoleteam for skoledelen og et pædagogteam for Storkereden (vuggestue og børnehave). Begge team deltager i pædagogisk råd, hvor pædagoger og lærere i fællesskab skaber de overordnede rammer for samdriften. Skoledelen afholder møde hver 14. dag. Storkereden afholder møde 1 gang om måneden. Skole- og Storkeredeteamet skaber rammerne for skoledelen og børnedelen. Skoleteamet deler sig i indskolingsteam og mellemteam. Retning, rammer og råderum er beskrevet. Storkeredeteamet deler sig i vuggestue-, børnehave- og SFOteam. Det enkelte klasseteam og børneteam leder gruppen/klassen. Vi har skriftlige samarbejdsaftaler mellem skole og SFO Ledelsen afholder 2 teamudviklingssamtaler pr. skoleår med hvert team for at evaluere og udvikle den pædagogiske praksis. Side 7

10 Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Ledelsen afholder 1 udviklingssamtale med alle medarbejdere pr. skoleår. Vi har uddannet 6 teamfacilitatorer i PD i teamudvikling. Teamfacilitatorerne skal være kultur- og sprogskabere i teamene. At teamene skaber trivsel og læring for alle børn. At teamene arbejder sammen for opnåelse af fælles mål. At teamene reflekterer over egen og teamets praksis. At teamene bruger hinandens forskelligheder som en styrke. At medlemmerne i teamene har fælles ansvar for opgaveløsningen. At vi deler viden. At teamene fremadrettet bruger elevplanerne aktivt og får indskrevet de løbende evalueringer. At teamene fremmer tværfagligt samarbejde på tværs af klasserne. At vi uddanner flere teamfacilitatorer, som skal være kultur- og sprogskabere. At vi videreudvikler funktionaliteten i teamene. At ledelsesteamet er kulturskaber. At lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer. Ledelsen fremadrettet har større fokus på samspil med teamene. Ledelsen deltager i teammøder. At samdriften har engagerede og motiverede medarbejdere. At børn er glade og trygge og udviser selvværd. At teamene afsætter tid til teammøder med dagsorden. At teamdeltagerne kan modtage og yde kollegial støtte. Side 8

11 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? At teamdeltagerne oplever gensidig ærlighed, respekt og tillid. At teamenes arbejde bygger på de forskelliges styrkesider. At børn og forældre viser tillid til samdriften. At personalet oplever forbedret arbejdsmiljø. At børn oplever forbedret BMV og UVM. Beskrivelse af de forskellige teams arbejde. Gensidig forventningsafklaring. Vi har fokus på mødekulturen. Vi gør brug af kollegial videndeling. Uddannelse af flere teamfacilitatorer, som skal være kultur- og sprogskabere i samdriften. Der afholdes ugentlige teammøder i indskolingsteam og mellemtrinsteam. Dagsorden indlagt i Lærerintra med fokus på refleksion over teamets egen udvikling og praksis for fremadrettet at udvikle kerneydelsen. I Storkereden afholder hvert team et møde pr. uge af en times varighed. Ledelsen deltager lyttende i teammøder. Ledelsen i Storkereden udarbejder retning, rammer og råderum til teamene. Teamene bruger metareflektion til at evaluere teamets praksis. Ved mus- og tussamtaler evalueres det pædagogiske arbejde og teamsamarbejdet. I skoleteam evalueres struktur, rammer og retning løbende. Skolens ledelses team evaluerer løbende teamenes arbejde. Anvendelse af vidensspiralen, hvor tavs viden bliver til kendt viden. Side 9

12 MOTIVATION OG LYST TIL LÆRING - VUGGESTUEN Motivation og lyst til læring Vuggestuen Status: Hvor er vi? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Vi vurderer hvert enkelt barn i dets udvikling og trivsel. Bruger Rasmus Alenkær C3 model. Bruger farveskema for at se hvor barnet er. At børnene bliver rummelige overfor hinanden. Viser hensyn og er omsorgsfulde for hinanden. At de forstår en besked (de ældste børn). Ved gentagelser. Vise og fortæl børnene hvad de skal gøre. Ekstra fokus på hvert enkelt barn, så de bliver selvstændige individer, inden de skal starte i børnehaven. Lære at rumme hinanden og lege med hinanden ved fx eks. Fysisk kontakt - Den man rører ved mobber man ikke. De skal lære at acceptere hinandens forskelligheder. Ved at se om børnene fungerer overfor hinanden og behandler hinanden ordenligt. Om børnene trives er glad for at være i vuggestue. Om barnet er glad ved at komme i vuggestue (tryghed; er forældrene trygge ved at aflevere deres barn er barnet også trygt ved at være der). Der er velfungerende børn, som leger sammen og fungere godt sammen. Forældrene taler hjemme positivt om personalet samt det at være i vuggestue fx Side 10

13 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? ved at sige, at det er sjovt at være i vuggestue. Vi vil få et godt forhold til forældrene. Snakke mere med dem, vi ikke snakker så meget med. Vi vil dokumentere ved at tage billeder. Vi vil lave en relationstavle, hvor vi vil hænge billeder op, med forklaringer om relationer, omsorg, tryghed for at synliggøre det overfor forældrene. Relation mellem barn/barn, professionel voksen/barn, forældre/barn. MOTIVATION OG LYST TIL LÆRING BØRNEHAVEN Motivation og lyst til læring Børnehaven Status: Hvor er vi? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Børnegruppen i børnehaven er af forskellig alder og udviklingstrin. Børnene er i børnehaven fra de er 2,11 år til de starter i førskolegruppen i ca. femårsalderen. Børnegruppen er sammensat af børn, der er alderssvarende udviklet fagligt og socialt samt børn der har udfordringer på forskellige områder. Læringsmiljøet er indrettet så der er forskellige arenaer, og vi arbejder efter en anerkendende og udviklingsstøttende tilgang gennem ICDP. Vi vil gerne styrke alle børns lyst til læring f.eks. gennem inkludering. Børnene får det godt med de børn, som de er sammen med. Der skal være plads til alle, fokus på forskellighed. Følge børnenes interesse inden for det læringstema der arbejdes med. Side 11

14 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Følge det enkeltes barn interesse ved ustrukturerede aktiviteter. Vi arbejder med læreplanstemaerne på varierende måder. F.eks. vil vi arbejde med vilde dyrs styrker/kræfter. I hallen ZOOsafari. Til samling synger vi sange og ser på legetøjsdyrene. Klippe/male vilde dyr til dokumentation. Udsmykningen bruges som en måde hvorpå børnene ser hinandens ting og viser andre sine ting. Miljøet er tilrettelagt, så det enkelte barn bliver tilgodeset. Desuden har vi øje for barnets nærmeste udviklingszone og støtter dem i at nå deres potentialer. At børnene kommer med egne initiativer At børnene anvender den viden/erfaring de har tilegnet sig i andre situationer. F.eks. bruge det i den fri leg/strukturerede aktiviteter. Tage hensyn til hinanden. Hjælpe hinanden/samarbejde. Bruge nye vendinger/ord. Lære nye sange og synge spontant. Lave iagttagelser som kan evalueres på På teammødet. Teamet evaluerer efter hvert emne. Lægge billeder på Facebook-siden. Lave børnenes egne mapper (billeder og tekst). Udstillinger i børnehøjde. Fotos i børnehøjde. Diplomer Forældreintra information om hverdagen Side 12

15 MOTIVATION OG LYST TIL LÆRING SKOLEN Motivation og lyst til læring Skolen Status: Hvor er vi? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Vi anerkender eleverne, for dem de er. Vi møder eleverne, der hvor de er. Vi varierer skoledagen med forskellige læringssrum, materialer, arbejdsformer m.m. Værkstedsarbejde. Ugeskema. Forskellige læringsplatforme. Inddrager lokalområdet. At nogle elever ikke trives og er motiveret for skolearbejdet. Rød tråd mellem indskoling og mellemtrin. Ansvar for egen læring. Bedre udholdenhed i forhold til opgaver. At udvikle en motiverende og varieret skoledag, der kan fremme alle elevers læring og trivsel. Skoleudviklingsarbejde så vi bruger det bedste fra begge afdelinger og dermed skaber den røde tråd. Hvad definerer os som skole? Vi vil mødes både i de to teams og derefter alle sammen. At eleverne inddrages. At teamet samarbejder om afvikling af undervisningsforløb. Afprøve værktøjer til at fratage eleverne magten i det sociale rum. At personalet videndeler og reflektere over praksis skolerne imellem. At teamene har læringssamtaler om tiltag. At tingene bliver gjort på den samme måde lige meget hvilken klasse man går i. Mindre frustration og forvirring hos eleverne. Side 13

16 Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Øget trivsel hos alle elever, personale, forældre. At eleverne går i gang med en opgave i stedet for at give op på forhånd. At eleverne og personale oplever godt arbejdsmiljø. At eleverne er motiveret, deltagende og engageret. At teamsamarbejdet bygger på loyalitet, konsekvens og gode relationer. Ændring i egen praksis. At personalet observerer og giver sparring på andres praksis. Afprøve handlinger ud fra læringssamtaler i teamene. Forældrene oplever børn (drenge), der trives i skolen. Klare samværsregler bade fagligt og social. På teammøder, skoleteammøde og forældremøder. Elevsamtaler om trivsel. Vi evaluerer tegnene. Læringssamtaler om tiltagene på skolen. MOTIVATION OG LYST TIL LÆRING SFO Motivation og lyst til læring SFO Status: Hvor er vi? Pga. de længere skoledage, er børnene i kortere tid i SFO. Vi samles hver dag, når børnene møder i SFO, til eftermiddagsmad. Nogle børn er gode til at fordybe sig i leg, kreativitet mm. Nogle børn flagrer lidt. Side 14

17 Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Vi vil gerne lære børnene flere brætspil, sløjd og syning Vi vil spille med børnene tage dem med i sløjd og tage symaskinerne ned i SFOen Fx hver onsdag i 3 mdr, spilledag/sløjddag/sydag På aktivdagene er den ene voksne beskæftiget med at spille osv. med børnene, men den anden er praktisk gris. Vi har valgt en dag om ugen i 3 mdr. for at sætte børnene i gang håber at de fortsætter selv. Vi kan kun afse en voksen til aktiviteterne, da de børn der ikke er med, også skal have opmærksomhed. Når børnene selv tager initiativ til at spille/sy eller lave sløjdting. At der er en fast ugedag til de voksenkrævende aktiviteter. Vi vil være opmærksomme på hvor meget interesse der er for de bestemte aktiviteter. Om de børn der flagrede lidt er blevet fanget af noget af det Vi vil tage billeder og udstille emnerne evt. til forældrekaffe. Side 15