SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Transkript

1 SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 THORUP-KLIM SKOLE [Du kan tilføje et resumé eller en anden vigtig meddelelse her. Et resumé er typisk en kort oversigt over dokumentets indhold.] Side 1

2 Sammenfattende helhedsvurdering I 2. klasse opfylder Thorup-Klim skole målet om 80 % gode læsere, det gør man ikke på de øvrige klassetrin. Der har været en positiv progression på 2. klassetrin, men en negativ progression i andelen af gode læsere på 4. og 6. klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever er faldet på 2. klassetrin og uændret på 4. og 6. klassetrin. Progression i andelen af elever med dårlige resultater er positiv for 2. klasse, men negativ for 4. og 6. klassetrin. Der ses altså en positiv udvikling i faget på 2. klassetrin, men en negativ udvikling for de øvrige klassetrin. I matematik har der været en negativ udvikling. Skolen opfylder ikke 80 %-målsætningen og progressionen har været negativ for begge klassetrin. Samtidig er andelen af de allerdygtigste elever uændret, det samme er andelen af elever med dårlige resultater i 3. klasse, mens den er negativ pa 6. klassetrin. Thorup-Klim skoles usikre fremtid i 13/14 har påvirket skolens resultater i negativ retning især i de ældre klasser på skolen. Vi har fremadrettet en stor udfordring i matematik, som vi skal have fokus på. Vi skal ligeledes have fokus på at forbedre elevernes trivsel. Indsatsområder Samarbejde med Storkereden Status: Hvor er vi nu? Vi har fælles ledelse Vi er godt på vej med at arbejde inkluderende at skabe givende fællesskaber for alle børn. Hele personalegruppen har fælles forståelse af inklusion samt er bevidste om, hvilke kompetencer man skal besidde for at inkludere. Der er en god anerkendende og imødekommende atmosfære i samdriften. Førskolegruppen er trygge ved rammerne og personalet på skolen før skolestart. Fælles oplevelser ved udflugter. Skole- og pædagogteamet skaber rammerne for skoledelen og Side 2

3 børnedelen. Vi har fælles retning, rammer og råderum beskrevet for teamsamarbejdet. Storkeredens SFO er i indskolingens lokaler. SFOéns personale er også ansat i skolen. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? At Thorup-Klim samdrift er en samdrift, hvor alle børn og voksne har ret til at deltage i et fællesskab. At pædagoger/lærere bevidst arbejder inkluderende i forhold til børn, der ikke naturligt befinder sig i sociale fællesskaber. At pædagoger/lærere gennem refleksion/evaluering arbejder med udvikling af den inkluderende tankegang til gavn for det enkelte barn. At pædagoger/lærere udvikler deres evner/redskaber til at spotte børn, der ikke deltager i sociale fællesskaber. At forældrene inddrages og bliver medansvarlige for hele børnegruppens sociale fællesskaber. At de mål, der formuleres til forældre og børn, tager udgangspunkt i deres tilgængelige og potentielle ressourcer. At personalet indgår i udviklingsstøttende samspil med børn og forældre. At personalet er klar over, at deres væremåde har afgørende betydning for børns livsudfoldelse. At ledelsesteamet er kulturskaber. At teamfacilitatorerne er kultur- og sprogskabere. At lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer. At teamene skaber trivsel og læring for alle børn. At teamene arbejder sammen for opnåelse af fælles mål. At teamene reflekterer over egen og teamets praksis. At teamene bruger hinandens forskelligheder som en styrke. At medlemmerne i teamene har fælles ansvar for opgaveløsningen. At vi deler viden. At teamene fremadrettet bruger elevplanerne aktivt og får indskrevet de løbende evalueringer. At teamene fremmer tværfagligt samarbejde på tværs af klasserne. At vi videreudvikler funktionaliteten i teamene. At ledelsen fremadrettet har større fokus på samspil med teamene. Side 3

4 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Vi vil skabe ro omkring børnene ved at være gode rollemodeller, så der bliver tid og mulighed til fordybelse. Vi vil fortsat uddanne personalet (Lærere og pædagoger har sammen deltaget i kommunens ICDP kurser. Vi har uddannet 8 teamfacilitatorer (2 ledere, 4 lærere og 2 pædagoger). 3 pædagoger har været på pædagogisk diplom uddannelse i social inklusion. Lærere og pædagoger har sammen deltaget i 32 timers AKT kursus.) Vi vil arbejde med at analysere stjernestunder gennem Peter Westmarks sløjfemodel, for derved at sensitivere pædagogers/læreres anerkendende tilgang til børn især børn i risikozonen. Vi vil lytte til de narrativer, der fortælles og evt. være med til at skabe modnarrativer. Vi vil tydeligt oplyse forældre og børn om, hvad de kan forvente af os, og hvad vi forventer af dem. Fortæller gode historier om kollegers praksis. UVM og BMV er en naturlig del af hverdagen. At børn lærer at hjælpe hinanden og sig selv i konfliktløsningsprocessen. Vi gør en ekstra indsats ud fra SMTTE-modellen for børn/elever, der ikke er i centrum af inklusionsskemaet. Skoleteamet og pædagogteamet deltager i pædagogisk råd, hvor pædagoger og lærere i fællesskab skaber de overordnede rammer for samdriften. Lærere og pædagoger har sammen deltaget i 32 timers AKT kursus. Beskrivelse af de forskellige teams arbejde. Gensidig forventningsafklaring. Vi har fokus på mødekulturen. Vi gør brug af kollegial videndeling. At ledelsen skemalægger teammøder i indskolingsteam og mellemtrinsteam. Dagsorden indlagt i Lærerintra med fokus på refleksion over teamets egen udvikling og praksis for fremadrettet at udvikle kerneydelsen. I Storkereden afholder hvert team et møde pr. uge af en times varighed. Ledelsen deltager lyttende i teammøder. At børn og voksne udviser anerkendelse, respekt og konsekvens i forhold til hinanden. At børn og voksne udviser tolerance i forhold til hinanden, så der opstår færre konflikter. At vi inkluderer alle børn tilmeldt Thorup-Klim samdrift. Side 4

5 At børn hjælper hinanden og hjælper sig selv i problem- og konfliktløsningsprocessen. At personalet oplever forbedret arbejdsmiljø. At børn oplever forbedret BMV og UVM. At personalet bliver bedre til at spotte børn/elever, der har brug for inkluderende indsats. At samtaler foregår i en ligeværdig og anerkendende tone mellem alle der færdes i samdriften. En samdrift, hvor alle børn og deres forældre kan lide at komme. Hvor den enkelte føler sig set/anerkendt for den de er, og et miljø, hvor den enkelte er i trivsel. At personalegruppen er kendetegnet af en høj faglighed og kan se muligheder og potentialer. At man ser hele samdriften som en enhed, hvor vi kan lære af hinandens forskelligheder. At samdriften har engagerede og motiverede medarbejdere. At børn er glade og trygge og udviser selvværd. At teamene afsætter tid til teammøder med dagsorden. At teamdeltagerne kan modtage og yde kollegial støtte. At teamdeltagerne oplever gensidig ærlighed, respekt og tillid. At teamenes arbejde bygger på de forskelliges styrkesider. At børn og forældre viser tillid til samdriften. At personalet oplever forbedret arbejdsmiljø. At børn oplever forbedret BMV og UVM. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? I klasserne bruges klassemøderne og arbejdsmåder som kort og godt eller den varme stol af eleverne til at vurdere sine klassekammerater og inklusionsprocessen. Det anerkendende og ressourceorienterede syn evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med børnene/eleverne, i skolens teams, i kompetencecenter, i ledelsens MUS og teamsamtaler, i pædagogisk råd og i skolebestyrelsen. Evaluering foregår ligeledes i skole/hjem samarbejde, på forældremøder og på lærernes møder med klasseforældrerådene. Når vi har vores ugentlige teammøder vil vi ud fra relationscirklen og IC3 modellen evaluere på, hvordan børnenes indbyrdes sociale fællesskaber udvikles. På personalemødet fremlægger hvert team deres dagligdag, og de øvrige team lytter og kommer med ideer til fortsat udvikling. Teamene bruger metareflektion til at evaluere teamets praksis. Side 5

6 Ved mus- og tussamtaler evalueres det pædagogiske arbejde og teamsamarbejdet. I skoleteam evalueres struktur, rammer og retning løbende. Samdriftens ledelsesteam evaluerer løbende teamenes arbejde. Anvendelse af vidensspiralen, hvor tavs viden bliver til kendt viden. Elevplaner Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Vi afholder på skolen 1 elevsamtale om året. Fokus for elevsamtalerne har været tilstedeværelse, trivsel og læring, samt fremadrettet aftale om den videre læringsproces. Elevplanerne udarbejdes 1 gang om året for alle elever. Hver elevplan beskriver, hvilke trinmål eleven behersker i de enkelte fag, og hvilke potentialer. Elevplanen indeholder også personlige og sociale mål, udfærdiget af SFO og/eller skolen. Vi afholder elevsamtaler forud for alle skole/hjemsamtaler. Årsplanerne for de enkelte fag er lavet ud fra trinmålene i alle fag med en tydelig beskrivelse af undervisningen, som fører til de forskellige mål. Skole/hjemsamtalen tager udgangspunkt i elevplanen og elevens portefolio og vil inddrage relevante pointer fra elevsamtalen, samt årsplanen i udarbejdelse af de fælles aftaler fremadrettet. Vi indskriver referat af evt. netværksmøder i elevplanen, samt de aftaler, som der aftales ved skole/hjem samtalen. Kvalificering af alle børns læring - faglighed, inklusion - undervisning og planlagte læreprocesser. Styrket ledelse i forhold til kvaliteten i undervisningen og de planlagte læreprocesser. Styrkelse af en lederkultur og en medarbejderkultur kendetegnet ved refleksion, videndeling, læring og kompetenceudvikling Styrkelse af funktionaliteten i team i forhold til opgaveløsning, Side 6

7 kompetenceudvikling, kollegial sparring og støtte. At vi løbende afholder elevsamtaler for at sikre eleverne læringsudvikling. At elevsamtalen og elevplanen bliver et funktionelt redskab til at sikre, at den fremadrettede undervisnings sigter mod at udvikle elevernes faglige kompetencer. At elevsamtalen og elevplanen sikrer elevernes trivsel og udvikling ud fra de aftaler, som etableres mellem skole og hjem. At eleverne får ejerskab for elevplanen. At vi planlægger, gennemfører og evaluerer læring med udgangspunkt i klassen og det enkelte barns behov og forudsætninger. At eleverne bevarer og udvikler værdier som selvstændighed, medansvar og tolerance. At vi når målet med 80 % dygtige elever i Nationale test. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Deltagelse i UVM-kursus i forenklede fælles mål og målstyret undervisning. Deltagelse i Ugeskemarevolutions kursus, som senere på året skal udvikles til at gøre mål og handleplaner aktive i undervisningen. Ud fra Ugeskemarevolutionen udarbejdes et aftaleark, som skal udfærdiges løbende i samråd med eleverne. Målet, som oprindeligt var at afholde 4 elevsamtaler i løbet af året er blevet justeret til at være løbende, når nogle af de mål, der er opstillet bliver opnået. Ambitionen er, at aftalearket bliver skannet ind og kommer til at foregå som elevplanen med skolens evaluering og fremadrettet målsætning for elevens faglige udvikling. Ved at implementere Ugeskemarevolutionen og inddrage aftalearkene, udvikles undervisningen frem mod at være målstyret undervisning. Ugeskemaet kommer til at lægge grundlag for bred undervisningsdifferentiering. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? At læreren udfylder aftalearkene med eleverne om den fremadrettede målsætning. Elevaftalen/elevplanen bruges til tilrettelæggelsen af undervisningen og undervisningsdifferentiering tilpasset den enkelte elev. At eleverne får ejerskab for samtalearket/elevplanen. At eleverne selv gør en aktiv indsats for at opfylde målene i aftalen. Side 7

8 Teamet reflekterer over egen praksis. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Afprøvning og implementering af ugeskema og aftaleark med justeringer. Teamsene mødes løbende og justerer aftalearket. Styregruppen mødes og drager overordnede konklusioner på justeringerne. Lektiehjælp medtænkes også i disse justeringer. Eleverne inddrages aktivt i evalueringsprocessen. Forældrene inddrages i processen. Ambitionen er, at både elevaftalerne og målstyret undervisning ud fra Ugeskemarevolutionen er blevet en integreret del af hverdagen i juni måned Forbedre elevernes trivsel Status: Hvor er vi nu? Vi udarbejder fælles klasseregler sammen med eleverne i opstarten af skoleåret. Vi har Rød-Gul-Grøn-smiley med regler. Reglerne starter i rød og som eleverne bliver bedre og bedre ender reglen i grøn, og udløser en belønning. F.eks. Vi kan gå stille på vores gårækker. Vi evaluerer ugentligt. Her og nu konfliktløsning. Vi taler med eleverne, når de er uenige og hører alle de involverende parter. De voksne spiller et lille skuespil, for at synliggøre konflikten og mulige løsninger overfor eleverne. Nogle elever mener ikke, at de kan blive irettesat med en stille stemme. Nogle elever får ondt i hovedet og maven. Der er/har været meget pigefnidder og kærest relaterede konflikter. Vi oplever mange konflikter eleverne imellem. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Øge elevernes faglige, sociale og personlige trivsel. At flere elever oplever, at de trives. At alle elever føler sig set, mødt og hørt. Skabe en kultur, hvor det er i orden at være sig selv. At eleverne respekterer og accepterer hinandens forskellighed. At alle bliver gode til at vise hensyn til andre elever og voksne. Side 8

9 At alle bliver gode til at kommunikere positivt. At færre elever har ondt i hovedet og maven. At eleverne lærer at sige pyt. At eleverne lærer at sige undskyld og sige hvorfor de siger undskyld. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? En trivselstime i hver klasse om ugen. Evt. Dig og mig og Quik, Den gode stol, massage. Gøre klart for eleverne, at vi engang imellem følger op på konflikter uden at alle involverede ved det. Rød-Gul-Grøn-smiley i alle klasser. Elevplan hvor alle har et socialt fokusfelt. Inddrage skolepsykolog Maj-Brit Korgaard noget mere. Inddrage forældrene i løsning af konflikter. Inddrage ungdomskonsulent Jesper Mørkholt. Tage konflikterne i opløbet. Lave samarbejdsøvelser med børnene. Fokus på sund kost og søvn. Elevsamtaler efter behov. Guide eleverne i det gode kammeratskab. Høre elevernes holdninger og meninger og ankende deres oplevelser. Færre konflikter mellem eleverne. En positiv omgangstone blandt eleverne. Elevplaner, hvor eleverne arbejder positivt, med deres fokusfelt. At færre elever har ondt i hovedet og maven. At alle elever kan forstå, at en irettesættelse kan være med en stille stemme. Eleverne virker gladere. Eleverne udtrykker forståelse og forholder sig aktivt til det, som der bliver drøftet med bl.a. Jesper Mørkholt. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Vi vil inddrage resultatet af trivselsundersøgelsen Vi voksnes vurdering af tiltagene. Elevernes vurdering af tiltagene (elevsamtaler og fælles samtaler). At vores Rød-Gul-Grøn-smiley hurtigere går fra rød til grøn. Har færre elever ondt i hovedet og maven? Evaluere på Jesper Mørkholts besøg. Side 9

10 Liv i skole og by Åbne skolen med fælles projekter Indskolingen laver sansesti på legepladsen sammen med interesserede Mellemtrinnet laver bålhytte sammen med interesserede Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Vi inviterer foreninger, klubber, enkelt personer og virksomheder, når det giver mening for elevernes læring. Vi udleverer informationsmateriale for foreninger og sætter informationen på Intra. Vi deltager i arrangementer, som klubber inviterer til. Vi afleverer elever fra SFO til fritidsaktiviteter. At åbne skolen mod det omgivende samfund ved hjælp af fælles projekter til gavn for hele området. At lave en sansesti på legepladsen i forbindelse med indskolingens legeplads. At lave en bålhytte i forbindelse med multi- og fitnessbanen. At interesserede planlægger og laver projekterne sammen. At alle vil passe på sansestien og bålhytten, når de har været med i projektet. At sansestien og bålhytten vil blive flittigt brugt af alle. At projekterne bidrager til elevernes læring. At projekterne kan være projekter under Grønt Flag. Vi vil så vidt mulig bruge materialer fra lokalområdet. Side 10

11 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Teamet på mellemtrinnet vil invitere interesserede til at deltage i projektet med at lave bålhytte. Indskolingsteamet vil invitere interesserede til at deltage i projektet med at lave sansestien. Vi vil ansætte en lokal tømrer, som skal være med i projekterne for at sikre at projekterne udføres korrekt. At teamene, elever og interesserede planlægger og udfører projekterne sammen. Vi inviterer alle til fælles åbning af projekterne. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? At vi får lokale med til at lave projekterne. At projekterne bliver realiseret. At bålhytten og sansestien bliver flittigt brugt. At alle omkring proces og produkt er positive. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? At vi får tildelt Grønt Flag. Teamene evaluerer projekterne sammen med de involverede både løbende og ved afslutning af processen. Leder og teamene evaluerer projekterne. Forbedre trivsel i Storkereden Status: Hvor er vi nu? BH: Børnegrupperne har været aldersopdelt med ca. 8-9 i hver gruppe med en primær pædagog. Der mange børn i børnehaven, der har brug for ekstra hjælp/støtte (sprog, adfærd, bleskift). Der er forholdsvis mange små børn, der lige er startet i børnehaven, og derfor behøver guidning til at blive helt klar til børnehavelivet. Side 11

12 Vug: Børnegruppen ændre karakter fra at være forholdsvise store børn til, at der kommer mange helt små børn. Aktiviteter og niveau skal tilpasses efter alder. Der er stor forskel på om børnene er 8 mdr. eller 2,8 år. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Tegn: Hvordan vil vi vide, At alle børnene oplever personlig trivsel, udvikler sociale færdigheder og bliver alderssvarende udfordret fagligt gennem leg/læring. At alle børnene oplever at de trives. At alle børnene føler sig anerkendt og kan acceptere, at andre kan være anderledes end en selv. At børnene lærer at sige pyt og ikke komme i konflikt over bagateller. At børnene bliver gode til at hjælpe hinanden. Børnegrupperne inddeles i små grupper med 4 6 børn i hver. Hver børnegruppe har en primær pædagog tilknyttet. At børnegrupperne er sammensat således, at alle børnene får mulighed for at udvikle deres potentialer. Ældste børn i vuggestuen starter i en lille gruppe i børnehaven, hvor der er afsat ekstra tid og ro. Der arbejdes i primær grupperne tirsdag og torsdag formiddag samt til samling før frokost hver dag. Til samlingerne har vi fokus på god opførelse, hvordan vi er overfor hinanden, sprogbrug, væremåde sant almindelig pli. På det ugentlige teammøde gives kollegial sparring med udgangspunkt i ICDP. I perioder vil vi arbejde med Fri for Mobberi / Trin for Trin. Vi vil arbejde med Peter Westmarks sløjfemodel, for derved at sensitivere pædagogernes anerkendende tilgang til børn/især børn i risikozonen (analyse af stjernestunder). Vi vil arbejde med relations cirklerne (IC3-modellen) for at undersøge, hvordan børnenes indbyrdes sociale og faglige fællesskaber udvikles. På teammøderne arbejdes med SMTTE modellen ved planlægning af fokusområder. Inddrage forældrene på næste forældremøde om deres ansvar for alle børnenes trivsel (social inklusion) lykkes i børnegruppen. Pædagogerne skriver logbog over dagligdagen. Færre konflikter mellem børnene og dermed mere ro i hele institutionen. Side 12

13 når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? At børnene viser omsorg for hinanden og hjælper hinanden. At børnene taler pænt til/om hinanden og til fremmede voksne der kommer i institutionen. At alle børnene bliver set og hørt af gruppen og den voksne. At alle børn føler sig værdifulde for fællesskabet. Vi vil bruge IC3 modellen til at undersøge om, der sker en udvikling (ca. hver 3. mdr.). På teammøderne evalueres på logbøgerne (iagttagelserne). Det gør vi, når vi skifter fokusområde fra et læreplanstema til et andet. Evalueringen lægges til grund for den videre planlægning af de pædagogiske tiltag. Mål for børnenes udvikling i Storkereden Status: Hvor er vi nu? Vi har haft forholdsvise store børnegrupper. Der er en del børn, der har brug for ekstra støtte/guidning. En del børn har brug for sproglig stimulering (forståelse og/eller udtale). Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? At der er mål for børnenes generelle udvikling, med fokus på de forskellige alderstrin. At børnene får lov til at udvikle sig i et tempo, der passer til det enkelte barn. At børnene opnår et alderssvarende sprog og kan kommunikere med hinanden og voksne. At børnene behersker alderssvarende færdigheder. Side 13

14 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? At der er små børnegrupper med en primærpædagog tilknyttet. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i ICDP. At der udarbejdes læringsmål for de forskellige aldersgrupper inden for alle læreplanstemaer. Der arbejdes med SMTTE modellen ved planlægning af fokus områder. Der arbejdes med gruppeaktiviteter tirsdag og torsdag formiddag. Der holdes samling hver dag før frokost. Sproggruppen samles hver onsdag. Der er ekstra fokus på motorik hver mandag formiddag (hallen/gymnastiksal). Ved fri leg vægtes det at pædagogerne er tilgængelige og engagerede i børnenes leg. At vi fortæller om positive oplevelser til forældrene. Der skrives logbog over aktiviteter og udvikling. Der holdes en pædagogisk dag i foråret 2016 med fokus på læringsmål for vuggestue- og børnehavebørn. At børnene har udviklet alderssvarende færdigheder. At børnene har lyst til at deltage. At der er færre konflikter. At børnene kan bruge sproget i leg m.m. At forældrene viser tillid til personalet. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På teammøderne ugentligt vil vi evaluere på udviklingen af de enkelte aktiviteter evt. justere efter børnenes behov. Vi vil bruge IC3 modellen til at undersøge om, der sker en udvikling (ca. hver 3. mdr.). På teammøderne evalueres på logbøgerne (iagttagelserne). Det gør vi, når vi skifter fokusområde fra et læreplanstema til et andet. Evalueringen lægges til grund for den videre planlægning af de pædagogiske tiltag. Side 14