SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019. Gjøl skoles udviklingsplan !

Transkript

1 2017/ /2019 Gjøl skoles udviklingsplan !

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Indsatsområder 10

3 Indledning Skoleudviklingsplanen har til formål at beskrive den enkelte skoles fremadrettet udviklingsarbejde i forhold til udvalgte fokusområder for det samlede skolevæsen. Fokusområderne er udvalgt på baggrund af resultaterne i Kvalitetsrapporten, og udvælgelsen er sket i samarbejde med de overordnede skoleledere og forvaltningen. Fokusområderne er: Øge det faglige niveau Udvikling af inkluderende læringsfællesskaber Flere unge søger en erhvervsfaglig grunduddannelse Udvikling af den gode overgang mellem dagtilbud og skole Skoleudviklingsplanen er skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Den enkelte skole kan vælge at arbejde med fokusområderne ud fra et almen-, fagfagligt- og organisatorisk perspektiv, alt efter hvad der giver mening i den lokale kontekst. Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for både en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at understøtte skolens formative evalueringsarbejde Side 1

4 Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2

5 Sammenfattende helhedsvurdering Gjøl skole ligger i landsbyen Gjøl med omkring 1200 indbyggere. Skolen er en samdrevet institution, som består af en vuggestue, en børnehave, en skole, en SFO og en ungdomsfritidsdel. Vuggestuen, børnehaven, ungdomsklubben og SFO en er beliggende i særskilte bygninger ved siden af skolen. I vuggestuen er der pr. 1. februar børn, i børnehaven er der 29 børn, i SFO en 54 børn, i fritids og ungdomsklubben 39 børn og i skolen 84 elever. Gjøl skole har 24 ansatte, hvor der er der 8 lærere, 13 pædagoger og pædagogmedhjælpere. Skoledelen er afdelingsopdelt i Yngste afdeling fra klasse og Ældste afdeling fra klasse hvor 4. og 5. klasse er samlæst. Efter 6. klasse overflyttes eleverne til Biersted skole, som er overbygningsskole for Gjøl skoles elever. Gjøl skole er en udviklingsorienteret skole, hvor skoleudvikling er et fælles ansvar, der foregår igennem teamsamarbejde og på tværs i hele organisationen. Status februar Denne helhedsvurdering viser en status for Gjøl SI (skole og institution), som bliver udgangspunkt for opstilling af nye mål og tiltag for den kommende toårsperiode. I helhedsvurderingen forholder Gjøl SI (skole og institution) sig til både de politisk vedtagne mål for folkeskolen og til kommunens udvalgte fokusområder. I udviklingsplanen fremgår, hvordan Gjøl SI (skole og institution) løser disse opmærksomhedspunkter i udviklingsperioden. De tre overordnede politisk vedtagne mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Side 3

6 Jammerbugt kommunes har særligt fokus på nedenstående forhold i den kommende udviklingsperiode: Øge det faglige niveau Udvikling af inkluderende læringsfællesskaber Flere unge søger en erhvervsfaglig grunduddannelse Udvikling af den gode overgang mellem dagtilbud og skole Status for Gjøl SI tre indsatsområder i I nedenstående afsnit gives en status på de tre tidligere indsatsområder som Gjøl SI (skole og institution) har haft i Gjøl SI (skole og institution) har haft tre indsatsområder i sidste udviklingsplan. Indsatsområde 1: Øget fokus på faglig kompetenceudvikling og linjefagsdækning Status: Gjøl SI (skole og institution) har i sidste udviklingsperiode kompetenceudviklet fire lærere af skolens fire lærere i dansk og matematik, en lærer og en pædagog i DSA (dansk som andet sprog) og en i pædagogens rolle i skolen. Dette har afsted kommet en øget og mere professionel tilgang til undervisningen i dansk og matematik, hvilket har haft direkte indflydelse på elevernes læring og faglige udvikling. Dette ses både i de nationale test og i vores daglige evalueringer af elevernes læring (eks. De svage elever skriver bedre og længere tekster i dansk, flere af de svage elever i matematik finder hensigtsmæssige algoritmer de kan bruge og forklare). Dette indsatsområde har udviklet en mere lærende kultur, hvor der både foregår faglig vidensdeling og refleksion over egen og andres praksis i hvert team, men også på tværs af teams. Dette har understøttet den enkelte fagprofessionelles tilgang til undervisningen, som har været mærkbart både overfor elevernes læring og faglige udvikling, men også overfor forældre og i samarbejde med kollegaer. Indsatsområde 2: Den åbne skole og Liv i by og skole, gennem fra ide til læring i samarbejde med Gjøl lokalsamfund. Side 4

7 Status: Gjøl SI (skole og institution) har i samarbejde med lokale aktører iværksat og udviklet nye undervisningsforløb med lokale samarbejdspartnere i lokalområdet, dette samarbejde har haft direkte indflydelse på børnenes undervisning og hverdag. Det drejer sig bla. om flg. projekter: Samarbejde med sejlklubben omkring sejlundervisning i skolens kl., nyt samarbejde med lokalforankret historieinteresseret omkring historieundervisningen, hvor børnene har været med til at udvikle en hjemmeside om Gjølshistorie, nyt samarbejde med Gjøl Dagligbrugs i både matematik og til vores skolefest, nyt samarbejde med Gjøl Dagligbrugs og Gjøl kro omkring salg og fremstilling af tarteletter på Gjøl kro til hele byen, Nyt samarbejde med havnens aktører omkring fælles undervisning af børnene i og omkring havnenes aktiviteter (sejlads, fiskeri, dyr i fjorden), nyt samarbejde omkring kunst, hvor lokale kunstnere skaber forskellige typer af kunst sammen med børnene. Samarbejde med Gjøl trold museet, hvor børnene indgik løbende i relevante projekter, Oprette Facebook side med informationer om dagligdagen på Gjøl SI. Disse projekter og det udvidede samarbejde med hele byen, har fået både skole og lokalområdet til at få øje på de mange muligheder og kompetencer der ligger i netop dette samarbejde mellem Gjøl SI og byen. Ved at projekterne har haft en samskabende tilgang har givet en synergieffekt og fællesskabsfølelse, som er et godt udgangspunkt for kommende projekter og samarbejder. hvor projekterne vil have fokus på både børnenes læring og udvikling samt på udvikling af hele lokalsamfundet. Indsatsområde 3: Udvikling af det interne samarbejde på hele Gjøl SI (skole og institution). Status: Gjøl SI (skole og institution) har i denne udviklingsperiode udviklet samarbejdet på tværs af organisationen på flere områder. 1. Fælles pædagogisk tilgang til undervisning og læring i både vuggestue, børnehave og skole. 2. Samarbejde på tværs Med udgangspunkt i det ovenstående har vi Gjøl SI, i denne udviklingsperiode haft fokus på at få alle intrasenter til at se Gjøl SI som en organisation, hvor vuggestue, børnehave og skole samarbejder på tværs om at sætte en fælles pædagogisk retning. Side 5

8 En fælles pædagogisk retning: Hele skolen har i udviklingsperioden arbejdet med en fælles sprogbaseret tilgang til læring, som tager udgangspunkt i Vygotski, Halliday og John Polias måde at se på sprog på. Vi har derfor i perioden udviklet et mere fælles teoretisk ståsted omkring læring, hvor vi i organisationen (vuggestue 6.kl) arbejder på at have en antaget fælles forståelse af sprog og læring. Det at vi har udviklet et fællessprog om sprog og det at alle medarbejdere har arbejdet ud fra et fælles pædagogisk ståsted, har givet en rigtig god energi ind i organisationen, som vi har brugt til at udvikle et fælles fokus på, hvad læring og god undervisning er. Både lærere og pædagoger har taget tilgangen til sig, og der arbejdes målbevidst med den. Samarbejde på tværs: Ved at give medarbejderne mulighed for at arbejde sammen på tværs (Dette kan begrundes i vores fælles pædagogiske ståsted) har de fået øje på hinandens praksis og lært af hinandens pædagogiske hverdag og begrundelser for den pædagogiske praksis. Dette har givet mulighed for, at alle har fået en større forståelse for hinandens pædagogiske praksis, som vi bruger fremadrettet til at samskabe og udvikle en fælles fremtid. Eksempler på hvad vi har arbejdet med på tværs i organisationen. Fælles skolefest Fælles temadage Udviklet fælles værdigrundlag Fokus på aktiviteter på tværs, hvor elever er formidlere af viden i børnehaven Fælles morgensang, hvor børnehaven deltager Samarbejde omkring fællesprojekter i liv i by og skole. Udviklet en samskabende ledelsesteam og ledelsesgrundlag. Status ud fra nationale test og trivselsmålingen: Nedenfor kan ses de nationale testresultater for Gjøl skole. Resultaterne må tages med et stort forbehold, da vi på Gjøl skole har en meget lille population, hvilket gør resultaterne meget lidt valide. En elev kan ændre resultatet væsentligt. Ledelse og medarbejdere på Gjøl skole bruger derfor de nationale testresultater i forhold til om de kan vise tendenser, som vi bør/skal handle på. Side 6

9 Nationale test: Resultater fra de Nationale test foråret 2017: Det nationale mål er at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Dansk: Vi lever ikke helt op til, at mindst 80 % af vores elever er gode til at læse i de nationale tests. Hverken på 2. eller 4. klassetrin. Vi lever op til dette mål i 6. klasse. Matematik: Vi lever op til, at mindst 80 % af eleverne er gode til at regne både på 3. og på 6. klassetrin. Vi ligger her signifikant højere end sammenlignelige skoler (*). God progression 6.dansk 3.matematik* 6.matematik* Under 80% 80% eller over Side 7

10 2.dansk 4.dansk Ringe progression Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk: I 2. og 4. klasse nås dette mål, men i 6. klasse kunne der godt være en øget fokusering. Matematik: De nationale testresultater i matematik ligger så højt, at der kan stilles spørgsmålstegn ved validiteten i forhold til de allerdygtigste. Ringe progression God progression 4.dansk 6.dansk 2.dansk 6.matematik 3.matematik Andelen af elever med dårlige resultater Side 8

11 Andelen af elever med dårlige resultater i de Nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Dansk: På 2. klassetrin lykkes vi ikke helt med at reducere andelen af elever med dårlige resultater. Vi kunne derfor godt have en øget fokusering på dette punkt. Matematik: I matematik lykkes det at reducere andelen af elever med dårlige resultater. Ringe progression God progression 3.matematik 6.matematik 2.dansk Side 9

12 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Kvalitetsrapporten giver Gjøl skole anledning til at fokusere på flg. tre indsatsområder. Indsatsområde 1. Det faglige niveau skal øges. Vi har i sidste udviklingsperiode haft særligt fokus på at linjefagsuddanne, alle vores dansk og matematiklærere på Gjøl skole, samt børnehaveklasselederen. Det betyder at vores børnehaveklasseleder og 3 lærere har helholdsvis linjefagsuddannelse i dansk og matematik. Dette har betydet dels at undervisningskvaliteten er steget markant dels at elevernes læringsudbytte er steget (øget elevmotivation og øget faglige resultater hos eleverne), desuden har lærernes faglige refleksioner over egen og andres undervisning ændret sig, til at være mere stofdidaktiske og mere videns baserede både indenfor dansk og matematik. De Nationale testresultater og de evalueringer, vi som skole har på elevernes faglige udbytte giver os grund til at fokusere på flg indsatsområde: Læsning: Her vil vi sætte særligt fokus på de svageste læsere i yngste afdeling (0. 2. klasse) og særligt fokus på de dygtigste læsere i ældste afdeling (3. 6. klasse). Matematik: Vi har generelt meget dygtige elever i matematik (De ligger signifikant over sammenlignelige skoler i Danmark) Dette sammenholdt med de data vi internt har på elevernes faglige niveau, gør at vi ikke sætter særlig fokus på matematik, men fastholder samme fokus, som vi har haft i forrige udviklingsperiode. Indsatsområde 2: Overgang fra børnehave til skole. Gjøl skole vil i denne udviklingsperiode fokusere på to områder: At udvikle en ny organisering af overgangen fra børnehave til skole, som inddrager børnehavebørnene i at starte i skole og forbereder skolebørnene på at modtage nye børnehavebørn igennem sammenhold og fællesoplevelser. At udvikle en ny organisering af indskolingen, der kan støtte elevernes faglige og sociale udvikling på tværs af årgange, således at alle børn kan blive så dygtige, som de kan. Indsatsområde 3: Udvikle et mere inkluderende læringsmiljø. Med udgangspunkt i kommunens kvalitetsrapport har Gjøl skole valgt at fokusere på, udvikling af mere inkluderende læringsmiljøer. Vi har to fokusområder indenfor dette indsatsområde: Udvikling af det fysiske læringsmiljø, både internt og eksternt. Udvikling af det pædagogiske, faglige og psykiske læringsmiljø. Side 10

13 Indsatsområder Beskriv forholdet der skal rettes op på: Indsatsområde 1: Udvikle eleverne faglige niveau på Gjøl skole. Dette indsatsområde bygger videre på indsatsområde 1 i udviklingsplanen for Vi vii i dette indsatsområde have to fokusområder, et hæve læseniveauet på de svageste elever i yngste afdeling og støtte de dygtigste læsere i ældste afdeling. Status: Vi har haft en positiv udvikling indenfor både dansk og matematik de seneste to år. Vi kan se vi lykkes bedre med at udvikle eleverne både indenfor dansk og indenfor læsning. Vi er dog blevet særlige opmærksomme på to områder, hvor vi vil sætte særlig fokus. Vi kan blive bedre til at få løftet de svageste læsere i yngste afdeling og løfte de dygtigste i ældste afdeling. Mål: Mål 1: Vi vil øge de svageste elever i læsning i yngste afdeling. Mål 2: Vi vil have større fokus på de dygtigste elever til læsning i ældste afdeling. Side 11

14 Tiltag: Tegn: Evaluering: Gjøl skoles læsevejleder bliver koordinerende for dette indsatsområde. Der vil blive særligt fokus på to områder: Yngste: Der laves læseløft/læsekurser i yngste afdeling med særlig fokus på de svageste læsere. Der sættes særlig fokus på at udvikle læse didaktikken, heri indtænktes nye genrepædagogiske tiltag. Der udvikles også på nye organiseringsformer på tværs af klasse i danskundervisningen, hvor børnehaveklasseleder og dansklærer samarbejder mere danskfagligt på tværs. (Se yderligere i indsatsområde 2) Ældste: Her vil fokus især rettes mod læsebåndet, hvor de ældste elever bliver støttet mere og bedre i litteratur muligheder og valg, nye litteraturtilgange undersøges, der arbejdes mere bevidst med læseunderstøttende virksomheder, egne elevproducerede tekster mm. Ledelse og læsevejleder vil inden sommerferien afholde et møde med ældste omkring mulige hensigtsmæssige tiltag, som kan fremme elevernes læseoplevelser og progression i læsning. Ledelsen holder 4 årlige opsamlingsmøder med henholdsvis yngste og ældste afdeling. Yngste: Der sker en ændring af vores undervisningspraksis, hvor de svageste læsere tilgodeses mere. De svageste elever lykkes bedre i de nationale test og de tegn vi får fra eleverne i dagligdagen viser, at de får bedre læse og skrivefærdigheder og større motivation. Ældste: Vi kan se de dygtige elever bliver bedre, i læsning og skrivning. Evalueringen foregår på opfølgningsmøderne 4 gange om året, der tages både udgangspunkt i kvantitative og kvalitative data i evaluering. Indsatsområde 2: Overgang fra børnehave til skole. Side 12

15 Dette indsatsområde bygger videre på Indsatsområde 3 i vores tidligere udviklingsplan Gjøl skole vil i denne udviklingsperiode fokusere på at videreudvikle de tiltag vi har haft særlig fokus på i den tidligere udviklingsplan. Det drejer sig om at fastholde og udvikle vores fællestilgang til vores pædagogiske praksis med afsæt i den genrepædagogiske tænkning. Almendidaktisk handler det om at alle medarbejdere på Gjøl SI har samme udgangspunkt og tilgang til hvordan vi er sammen med børn og forældre på. Fagdidaktisk handler det om at vi tager samme udgangspunkt både i vuggestue, børnehave og skole, når vi udvikler børnenes faglighed (viden om verden). Dvs. der er en fælles tilgang, til hvordan vi udvikler viden hos børnene på gennem sproget, der tages udgangspunkt i læring gennem samtale. Organisatorisk handler det om at både vores forældre og børn oplever os som en enhed, og der er en fælles forståelse og tilgang til, hvordan vi ser på forældresamarbejdet, hvor børnenes udvikling og læring er på spil igennem læring gennem samtale. Status: I vuggestuen, børnehaven og på skolen har vi de sidste to år arbejdet med en sprogbaseret tilgang til læring, som tager udgangspunkt i Vygotski, Halliday og John Polias måde at se på sprog på. Vi har igennem dette arbejde fået et større fælles teoretisk tilgang til læring, som vi bla. bruger, når vi udvikler på vores praksis, samt måden vi er sammen med børnene på. Vi kan se at denne fælles tilgang øger en fællesforståelse og tilgang til børnene på tværs af organisationen, Vi ser eksempler på at medarbejderne arbejder ud fra et fælles pædagogiske perspektiv, når de tilrettelægger deres pædagogiske praksis, både når det sker internt (i fx børnehaven eller i skolen) eller når det er på tværs i organisationen (fx samarbejde mellem børnehave og skole). Det at udvikle et fællessprog om sprog og det at alle arbejder ud fra et fælles pædagogisk ståsted, har givet en fantastisk god energi i organisationen, som vi kan bruge i videreudvikling Gjøl SI, herunder hører også, når vi skal arbejde med overgange mellem børnehave og skole. Børnetallet på Gjøl er faldende, hvilket gør at vi har nedadgående elevtal i skoledelen de næste 6 år. Dette udfordrer vores klassekvotient i klasserne, så vi er nødsaget til at finde nye organiseringer i skoledelen. Side 13

16 Mål: Mål: Mål 1: At udvikle en ny organisering af overgangen fra børnehave til skole, som inddrager børnehavebørnene i at starte i skole og forbereder skolebørnene på at modtage nye børnehavebørn igennem sammenhold og fællesoplevelser. Mål 2: At udvikle en ny organisering af indskolingen, der kan støtte elevernes faglige og sociale udvikling på tværs af årgange, således at alle børn kan blive så dygtige som de kan. Hvorfor: Mål 1: Et øget samarbejde mellem skole og børnehave, vil styrke opmærksomheden og kendskabet til både nuværende skolebørn og kommende skolebørn, idet medarbejderne udvikler en fælles praksis på tværs, hvor børnene sammen med de kendte voksne har rum og plads til at udvikle positive relationer til nye voksne og børn. Mål 2: Faldende børnetal udfordrer vores klassekvotient og økonomiske tildeling på en længere bane. Derfor skal vi i den kommende periode have fokus på en ny organisering af vores indskoling, så vi bedre kan arbejde hen imod vores mission; vi arbejder hver dag på at alle børn har en god dag. Organiseringen bliver her særlig central, da børnenes relationelle muligheder mindskes med så få børn i hver klasse, både socialt og fagligt. Tidshorisont: Mål 1: Inden sommerferien 2018 er afprøvet en ny overgang fra børnehave til skole. Mål 2: Der udvikles en ny model for organisering af indskolingen, som tager udgangspunkt i vores fællespædagogiske tilgang. Denne model afprøves med opstart august Side 14

17 Tiltag: Mål 1: Tegn: Der er i start 2018 afholdt møde med ledelse, børnehaveklasseleder og Rødder pædagog, hvor et nyt forløb forskellige aktiviteter for kommende børnehaveklassebørn og nuværende børnehaveklasse børn afprøves i foråret Dette forløb evalueres løbende i foråret Evalueringen er udgangspunkt for kommende forløb. Jesper Holm Mikkelsen er ansvarlig for opfølgning og eventuelle justeringer i løbet af processen. I processen indgår både overvejelser omkring brug af sprog og sproglige situationer, hvordan en skolehverdag ser ud, hvor både kreative og fysiske aktiviteter, samt bogstaver og tal vil indgå. Mål 2: Der igangsættes en proces med start i marts 2018, hvor Yngste Team i samarbejde med ledelsen (Lars Salomonsen er ansvarlig) udvikler en ny organisering af yngste afdeling. Processens udgangspunkt er dels at indtænke didaktiske situationer, hvor børne på tværs af årgange og fagligt niveau kan arbejde sammen, dels at udvikle et fællesskabende læringsrum med udgangspunkt i den genrepædagogiske tilgang. Der bliver udviklet en ny overgangsmodel fra børnehave til skole i foråret Der er udviklet en ny model for organiseringen af yngste afdeling. Evaluering: Mål 1: I efteråret 2018 evalueres forårets forløb. Der opstilles nye mål med udgangspunkt i evalueringen, som igangsættes foråret Mål 2: Efter efterårsferien 2018 evalueres opstarten af den nye indskolingsorganisering. Evalueringen bruges til at justere organiseringen både strukturmæssigt og didaktisk. Fælles for denne indsats laves en ny status til udviklingsplanen slut 2018 start Indsatsområde 3: Udvikle et mere inkluderende læringsmiljø. Dette indsatsområde er prioriteret af Jammerbugt kommunes kvalitetsrapport Der, i den forbindelse har godkendt en ny visitationspraksis, som inkludere en mangfoldighedsaftale, hvor elever kan visiteres til et almindeligt skoletilbud på en af de Side 15

18 små skoler herunder Gjøl skole, som den mindst indgribende foranstaltning i forhold til barnet. I forbindelse med at kommunen ønsker en højere grad af inklusion på hele skoleområdet med en fælles indsats, igangsættes et individuelt kompetenceudviklingsforløb på de enkelte skoler for at løfte opgaven i denne udviklingsperiode. I den forbindelse sætter vi inkluderende læringsmiljøer på, som et nyt indsatsområde. Vi håber på at dette indsatsområde kan få viden om og øje for, hvilke udfordringer og kompetenceudviklingsmuligheder, vi skal igangsætte i denne udviklingsperiode. Status: Status på Gjøl skole er, at vi på nuværende tidspunkt inkludere alle de børn der er i vores skoledistrikt. Vores Mission er at vi arbejder hver dag på at alle børn skal have en god skoledag. Denne mission har sat sig tydelige spor i hele organisationen, bl.a. i forhold til hvornår og hvordan vi tager forældrekontakt, samt i forhold til hvordan vi samarbejder med både børn og forældre. Det, at vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv, har gjort at vi sammen (både forældre og medarbejdere) løser de problemstillinger vi møder med udgangspunkt i netop dette perspektiv. I efteråret 2017, har ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse i et samarbejde lavet et fælles værdigrundlag, som Gjøl SI (skole og institutioner) tager afsæt i. Dette grundlag bliver et fælles udgangspunkt for hvad og hvordan vi udvikler vores fælles praksis, hvori både børn, forældre, medarbejdere og ledelse indgår. Vores fælles værdier er: Gjøl SI bygger på tryghed og læring, gennem sammenhold, troværdighed og inddragelse. Værdiprocessen som blev igangsat i 2017, skal sammentænkes og samskabes med vores nuværende pædagogiske praksis i hele organisationen. Dette er en langvarig proces, vi ønsker at sætte fokus på sammen med et mere inkluderende læringsmiljø. I det, det er igennem en udvikling af vores praksisfællesskaber, med baggrund i vores fælles værdier, der skal udvikle et mere inkluderende læringsmiljø, til gavn for både børn, forældre og medarbejdere. Vi har i den sidste udviklingsperiode haft to fokusområder, som vi ønsker at sammentænke og videreudvikle på i dette indsatsområde. Det drejer sig om 1) at udvikle samarbejdet på tværs af organisationen 2) At udvikle samarbejdet med det omkringliggende område: Liv i by og skole. Disse to udviklingsområder har dannet grobund for og indeholder væsentlige aspekter vi ser, der kan bidrage til Side 16

19 at videreudvikle vores praksis mere inkluderende. Det drejer sig helt konkret om især to forhold 1) den fælles genrepædagogiske tilgang 2) Udvikling af Skolen ved fjorden. Mål: Mål 1: Udvikling af det fysiske læringsmiljø, både internt og eksternt. Mål 2: Udvikling af det pædagogiske, faglige og psykiske læringsmiljø. Tiltag: Mål 1: Udvikling af det interne fysiske læringsmiljø i skole og børnehave. (Skolens fysiske indretning, møbler mm) Skole: I efteråret 2017 startede en proces på skolen, hvor lærere og pædagoger tilknyttet ældste team fik til opgave sammen med eleverne at gøre vores fælles rum til et attraktivt læringsområde hvor der både er plads til fordybelse og kreative udfoldelser. I 2018 vil der i videst muligt omfang, blive prioriteret indkøb af nye møbler mm. til indretning af fællesrummet på skolen. Processen fortsættes i 2018, med både udsmykning og indretning. Der afholdes løbende møder med de involverede lærere og pædagoger, hvor der foretages prioriteringer af de ønsker og muligheder der ønskes i rummet i forhold til skolens økonomiske rammer. Sideløbende med denne proces igangsættes et særligt fokus på at udvikle et fysisk mere inkluderende læringsmiljø i Yngste afdeling. Dette sammentænkes med udvikling af den nye indskolingsorganisering, som er beskrevet i indsatsområde 2. Børnehaven: I 2018 igangsættes en proces med det pædagogiske personale i børnehaven, hvor rummenes indretning og anvendelses muligheder i børnehaveafdelingen diskuteres i forhold til at etablere et mere inkluderende læringsmiljø. Der igangsættes en proces med opstart efteråret Børnehaveteamet vil i efteråret igangsætte processen ved et opstartsmøde i august måned 2018, hvor udgangspunktet er hvilke narrativer om børnene, giver rummets nuværende organisering anledning til? Næste fase bliver: Hvilke narrativer, vil vi gerne kunne fortælle efter en ny organisering af rummet. Hvordan skal rummet så se ud? Udvikling af det eksterne fysiske læringsmiljø i skole og børnehave. (Skolens samarbejde med de ydre rammer eks. havnen, Brugsen, lokale kunstnere mm) Vi har i den sidste udviklingsperiode udbygget vores samarbejde med det Side 17

20 omkring liggende samfund. Dette samarbejde er ikke en selvfølgelighed, men skal passes og vedligeholdes løbende, da der er tale om et gensidigt forpligtende samarbejde til gavn og glæde for både lokalsamfund og Gjøl SI. For at kunne fastholde vores positive udvikling af samarbejdet mellem skole og lokalsamfund, inviteres de lokale aktører med til et status- og evalueringsmøde i foråret På møderne laves der bl. a. en forventningsafstemning i forhold til fremtidigt samarbejde, en evt. justering af nuværende aktiviteter eller igangsættelse af nye aktiviteter. Mål 2: Det forventes at dette mål igangsættes parallelt med det kompetenceudviklingsforløb vi bliver tilbudt af Jammerbugt kommune i skoleåret 2019 / Tegn: Ang. mål 1: Internt: Skolen: Skolens fællesrum fremstår mere indbydende og attraktivt med nye faciliteter og møbler mm. sommeren Yngste afdeling har fået en ny fysiske organisering, som er mere inkluderende og sammenhængende. Børnehaven: Børnehaven har igangsat en proces i efteråret Der er sket ændringer af det fysiske rum og rammer i forhold til nuværende organisering efteråret Eksternt: Der er afholdt status og evalueringsmøder i foråret Der foregår fortsat samarbejde med eksterne samarbejdspartnere til gavn for både, børn, forældre medarbejdere og samarbejdspartner. Evaluering : Ledelsen indkalder og følger løbende op på de fastsatte mål og tiltag. Der justeres efter de tegn der dukker op. Der er særlig opmærksomhed omkring den økonomiske ramme, medarbejdernes arbejdspres og indflydelse samt de eksterne Side 18

21 samarbejdspartneres muligheder for samarbejde. Side 19