Typer og stress en kort introduktion
|
|
- Klaus Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Typer og stress en kort introduktion Hvordan reagerer forskellige mennesketyper på forandringer? Af Preben Grønkjær Stress er uundgåelig især i disse tider med stadige forandringer i arbejdsvilkårene. Men det er forskellige ting, der stresser forskellige mennesker. Der findes selvfølgelig hændelser og situationer, der objektivt set er stressende, men vi reagerer meget forskelligt på den samme påvirkning. I yderste konsekvens kan noget, der stresser ét menneske, være afslappende eller inspirerende for et andet. Det kunne eksempelvis være en bestemt slags musik, der går én på nerverne, mens andre nyder den. Og én glæder sig til at skulle sætte sig ind i et nyt it-system, mens kollegaen bliver nervøs og usikker over det. Sådanne individuelle reaktionsmønstre kan man i sagens natur ikke beskrive videnskabeligt. Alligevel behøver man ikke blive stående ved et udsagn om, at mennesker er forskellige, når man taler om stressfaktorer. Der findes nemlig typiske forskelle. Individuelle reaktioner varierer ikke fuldstændigt vilkårligt der er genkendelige mønstre i dem. Det har man altid været opmærksom på og opstillet teorier om. Tænk blot på oldtidens lære om de fire temperamenter: flegmatisk, kolerisk, melankolsk og sangvinsk. Den dag i dag kan ideen om temperamentsforskelle snige sig ind i sproget, når vi forklarer, hvorfor en person reagerer på en bestemt måde: Ja, han er jo noget kolerisk! En nutidig og meget udbredt indfaldsvinkel til forståelse og håndtering af forskelligheden i menneskers reaktioner kan man finde i den schweiziske psykiater C.G. Jungs ( ) typologi, der er udmøntet til praktisk brug bl.a. i Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Jungiansk Type Indeks (JTI). Basis i denne typologi er en hypotese om, at den menneskelige bevidsthed opererer ud fra fire mentale funktioner: sansning, tænkning, følelse og intuition. Den typologiske grundstruktur kan tegnes således: Ultrakort kan man sige, at de fire mentale funktioner fungerer således: Sansningen konstaterer facts Tænkningen analyserer betydningen Følelsen vurderer værdien Intuitionen vejrer muligheder
2 2 Vi har alle funktioner i os og vi bruger dem alle, men med forskellig styrke og i forskellig rækkefølge. Hvis man eksempelvis altid foretrækker at forstå verden ud fra sansningen, er man i det typologisk sprog en sansetype. Sansetyper konstaterer først facts og vejrer sidst muligheder. Den funktion, man foretrækker at anvende, kaldes hovedfunktionen, mens den, der står modsat i tegningen, kaldes den inferiøre funktion. Hovedfunktionen har man bevidst kontrol over, så man kan bruge den målrettet og effektivt. Den inferiøre funktion, derimod, ligger symbolsk udtrykt i skyggen, dvs. den fungerer ubevidst og ukontrolleret den løber af og til af med én, især i stresssituationer. Typologien bygger endvidere på en hypotese om, at man har en hjælpefunktion. Det er en funktion, der støtter hovedfunktionen i dens virksomhed. Hjælpefunktionen er en af de funktioner, der i den firdelte cirkel støder op til hovedfunktionen. Sansning eller intuition kan være hjælpefunktion for tænkningen, tænkning eller følelse for sansningen osv. Overordnet kan forholdet mellem funktionerne tegnes således: De forskellige typers behov og stressreaktioner Når der sker ændringer i ens arbejdsliv eller andre steder i ens tilværelse, og tingene derfor ikke længere fungerer, som de plejer, risikerer man let at falde ned i sine uudviklede funktioner. Når der sker store omvæltninger, slår de veludviklede funktioner ikke altid til, eller de bliver ikke imødekommet i tilstrækkelig grad. Sansetyper skal have alle facts på bordet for at kunne acceptere og håndtere en ændring. Den skal forklares trin for trin og ned i alle detaljer: Hvad gør vi rent praktisk? Kan det fungere? Eksempelvis skal en omstrukturering være realistisk og kunne betale sig, for at sansetyper er tilfredse med den. Hvis man som sansetype kun får nogle overordnede visioner stukket ud, så mister man orienteringen og risikerer at blive stresset. En af stressreaktionerne kan være, at man mentalt falder ned i sin uudviklede intuitionsfunktion og så ser man muligheder! Men det er de negative og dystre muligheder, man forudser: Det hele kommer til at gå ad helvede til; det ender i
3 3 rent kaos. I værste fald fornemmer man konspirationer og skjulte dagsordener, der ikke objektivt er der. I informationerne omkring forandringsprocesser tager man ofte ikke nok hensyn til sansetyper. Topledere, politikere og konsulenter i dagens Danmark er nemlig ofte intuitionstyper eller har intuitionens principper som ideal. Man skal være omstillingsparat! Der skal hele tiden ske noget nyt. Men hvorfor er det lige, vi skal ændre og omstrukturere på vores funktioner og systemer? Det skal vi, fordi det er godt; det giver synergi siger man. I realiteternes verden går det desværre ikke altid sådan, selv om man nogen gange er heldig. Og realiteterne, det er sansetypernes verden, så de bliver ofte stressede, allerede når de store visioner om reformer, fusioner og andre omstruktureringer bliver fremlagt. Tænketyper har nogle andre behov, der skal opfyldes, for at de kan være tilfredse og undgå stress. De skal have alle relevante argumenter for, at noget skal ændres: Hvis vi gør sådan og sådan, så sker der rent logisk det og det. Hvis argumenterne ikke er ordentligt begrundet, men bare opleves som ren ønsketænkning, så mister tænketyper gejsten, og risikoen for stress vokser. En stressreaktion kan være, at man som tænketype falder ned i sin uudviklede følefunktion og så kommer der værdibaserede vurderinger (men altså negative): Det er en flok inkompetente idioter, der har udarbejdet det her forslag! Man brokker sig og skælder ud, når de negative følelser bliver vendt udad. Hvis man derimod vender de negative følelser indad, så bliver man opgivende, deprimeret, ynkelig, sentimental o.l. Især føletypeledere bør være opmærksomme på, at tænketyperne har brug for alle de gode argumenter, når noget skal forandres; de lader sig ikke overbevise af, at man bare forsøger at bygge en god stemning op omkring gennemførelsen af den. Føletyper skal kunne gå ind for de værdier, der danner grundlaget for forandringerne. De skal føre til forbedringer i arbejdsmiljøet, for borgerne kunderne, menneskeheden, eller hvem der nu bliver påvirket af dem. Spørgsmålet er: Hvilken betydning har ændringen for de involverede personer? Får vi det bedre med hinanden? Bliver alle mere glade? etc. Meget ofte fører ændrede arbejdsbetingelser til ubehag og konflikter i hvert fald i en overgangsperiode. Det har man det meget svært med som føletype. Man har det bedst, når der er harmoni og fælles fodslag. Når det ikke er tilfældet, risikerer man at falde ned i sin uudviklede tænkefunktion. Som en af stressreaktionerne kommer der negative tanker om hele foretagendet. I værste fald slår man de negative tanker indad mod sig selv: Jeg dur ikke; jeg kan ikke finde ud af de nye arbejdsfunktioner eller at omgås de andre. Især tænketypeledere må være meget opmærksomme på hele stemningen omkring forandringsprocessen, bl.a. vise omsorg og være nærværende, hvis de vil lette presset på deres føletypemedarbejdere. Positivt udtrykt kan man sige, at føletypernes sensitivitet kan tjene lederen som en slags barometer for det tryk, processen lægger på medarbejderne.
4 4 Intuitionstyper har det som regel godt, når forandringens vinde blæser det ligger lige til højrebenet rent typologisk set, i hvert fald umiddelbart. Men som intuitionstype bliver man frustreret, hvis alle de spændende muligheder, der er stillet i udsigt, løber ud i sandet. Det stresser én, når man ser, at de tillokkende perspektiver visner, og at organisationen glider tilbage til gamle mønstre. Så falder man let ned i sin uudviklede sansefunktion: Lige pludselig begynder man måske at gå op i ligegyldige detaljer, eller man begynder at få ondt her og der i kroppen. Sansetypeledere må sørge for, at deres intuitionstypemedarbejdere hele tiden får mulighed for at se det store billede i forandringsprocessen: Hvilke perspektiver lukker den op til på længere sigt? Hvad er den overordnede vision bag den? Hvordan tager man højde for de typologiske forskelle? I Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Jungiansk Type Indeks (JTI) anvender man ofte en såkaldt Z-model. Den er et nyttigt værktøj, når man vil forsøge at komme alle typer i møde. Den kan bl.a. anvendes som en slags tjekliste, der sikrer, at alle typers behov for informationer bliver dækket. FAKTA MULIGHEDER BETYDNING VÆRDIER For at tilfredsstille sansetyper og ethvert menneskes sansefunktion skal man sørge for at få alle relevante fakta frem på ethvert trin af forandringsprocessen. En relevant information er også at sige: Jeg ved ikke mere i dag end for en uge siden, da vi sidst talte om det. Mange ledere forsømmer at komme med den slags data. De tænker, at de jo ikke kan fortælle noget nyt ergo siger de ikke noget. I praksis fungerer det ikke. Man har brug for at vide især som sansetype - hvad situationen er lige nu, og hvad der gøres fra ledelsens side, for at processen skal lykkes. Intuitionstyperne og de andre typers intuitionsfunktion skal hele tiden kunne se det overordnede perspektiv i det, der foregår lige nu, for at de kan have det godt med de ændringer, der sker. De vil vide, hvilke alternative løsninger der er på de aktuelle problemer, og hvilke veje der åbner sig ud af
5 5 den nuværende situation. Som intuitionstype kredser man om spørgsmålet: Hvordan kommer situationen til at se ud på længere sigt? For at imødekomme tænketyper og alles tænkefunktion må man som leder være omhyggelig med at fremlægge alle logiske argumenter, der taler for og imod forandringen. Man må sandsynliggøre, at argumenterne for vejer tungere end argumenterne imod. Også årsags-virkningsforholdene må fremhæves: Hvis vi gør sådan og sådan, så får det de og de konsekvenser; løsningsforslaget har den og den indvirkning på andre prioriteringer. Føletyper og alle typers følefunktion har brug for, at værdispørgsmålene får en fremtrædende plads i dialogen omkring forandringsprocessens konsekvenser: Hvordan vil ændringerne påvirke den enkelte og organisationen? Det kan være spørgsmål vedrørende trivsel, samværsformer, de etiske konsekvenser o.l., der må tages op og drøftes. Hvis man på denne måde kommer de forskellige typer og funktioner i møde med informationer og dialog, gør man en indsats for at reducere unødig stress.
Introduktion til Jungs Typologi
Projektledelse Modul 2 Kend dig selv som projektleder 1 Introduktion til Jungs Typologi v/specialkonsulenter i ledelse, Gitte Karlsen og Anne Hundtofte Region Syddanmarks Ledelsesakademi Typologiens historie
Læs mereDet personlige lederskab i et typologisk perspektiv
Det personlige lederskab i et typologisk perspektiv Preben Grønkjær, specialkonsulent i ledelse, magister i idéhistorie Region Syddanmarks Ledelsesakademi, oktober 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for
Læs mereLæring og kompetenceudvikling i palliation
Læring og kompetenceudvikling i palliation 20. April 2010 Helle Schimmell lektor cand teol ph.d. Fredens: Hvordan kan vi lettet fremme læring og kompetenceudvikling? Ved gensidigt at anerkende vores egen
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereHåndtering af forandringer og nedskæringer
Håndtering af forandringer og nedskæringer SL Kreds Midt-Vest 14. November 2011 Præsentation Gitten Hammerberg Uddannet ergoterapeut Master i Organisationspsykologi, MPO 2003 Næstformand og landsformand
Læs mereRoller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008
Roller i samarbejdet DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Lidt om giraffen Organisationsantropolog med speciale i organisationsudvikling og kommunikation (Aarhus Universitet) Uddannelsesleder, projektleder
Læs mereDen gode arbejdsplads
Den gode arbejdsplads Danske Havne onsdag d. 16. januar 2013 Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d. Resten af dagen Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det relevant? Fokus på sundhed Begreber til
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereARBEJDSMILJØKONFERENCEN 10. NOVEMBER Kristina Kragelund Erhvervspsykolog Tlf.nr.:
ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 10. NOVEMBER 2016 Kristina Kragelund Erhvervspsykolog E-mail: krkr@alectia.com Tlf.nr.: 30109611 Trivselsmåling 2016 overordnet Aabenraa Kommune 2016 Aabenraa Kommune 2014 Difference
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereSAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet
Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, vil det nok være en god idé at overveje de områder af dit liv, hvor du vil anvende dit kendskab til MBTI-rammen. Hvis
Læs mereTest af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test
Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer
Læs mereLedertyper i almen praksis
Ledertyper i almen praksis Artikel offentliggjort i en forkortet version i Særtryk fra Månedsskrift for almen praksis: Ledelse og organisation i almen praksis II, 2013. Preben Grønkjær Indholdsfortegnelse
Læs mereTypologi i tilpasnings- og overlevelsesstrategier
Preben Grønkjær Magister i idéhistorie Specialkonsulent i ledelse, Region Syddanmarks Ledelsesakademi Typologi i tilpasnings- og overlevelsesstrategier Artikel offentliggjort i Erhvervspsykologi, nr. 2,
Læs mereSOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden. Mads Trampedach
1 SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden Mads Trampedach kontakt@madstrampedach.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 Klassisk problemløsning Identifikation af prblemet
Læs mereTypologi en kort introduktion Preben Grønkjær, magister i idéhistorie
Typologi en kort introduktion Preben Grønkjær, magister i idéhistorie Indholdsfortegnelse Typologiens teoretiske grundlag... 2 Indstillingstyper... 6 Den ekstraverterede type... 7 Den introverterede type...
Læs mereMBTI Re:Search Huddle
MBTI Re:Search Huddle Kaldet Ikke kun en røst fra himlen Dine gaver Din personlige stil Dit kald og tjeneste Din passion Dine historier Formål At forstå din personlighed og hvordan den indvirker på dit
Læs mereVækst, mennesker og service
1 Vækst, mennesker og service Det kan Cremans rådgivning gøre for din forretnings vækst I mere end 25 år har Cremans stifter arbejdet med virksomheders idéer, og menneskene bag dem. Hos Creman har vi,
Læs mereStressmetoden A.K.T.I.V
Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereIntroduktion til typologi
Introduktion til typologi Preben Grønkjær Den typologi, som Region Syddanmarks Ledelsesakademi anvender, er oprindelig udviklet af den schweiziske psykiater C.G. Jung (1875-1961). Han præsenterede den
Læs mereSund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø
16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for
Læs mereBryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål
Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Kursus for kursusledere den 25. september 2013 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Få inspirationsmail på www.habitmanager.com 1 Værktøj:
Læs mereMotivationsAnalyse for
www.motivationanalyzer.com MotivationsAnalyse for XXXX Gennemført Jun 7, 2016 1 Tillykke! Du sidder nu med resultatet af din netop gennemførte Motivationsanalyse. Det er din egen private test, og der er
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereTRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ
TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs mereLederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Læs mereHar du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer
Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereVi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Læs mereKultur og lederopgaven
Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereKommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs merestress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress
stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereAlle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.
Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen
Læs mereHer finder du Torben Wiese s præsentation fra:
Her finder du Torben Wiese s præsentation fra: Yderligere information, foredrag, uddannelser nyhedsbreve, bøger m.m. finder du på: www.habitmanager.com www.brydvanen.dk Bryd vanerne, og bliv en bedre sælger
Læs mereEt udfordrende vækstforløb for indehavere med flair for selverkendelse
verskud Udvikling Engagerede medarbejdere Bedre bundlinie Overskud Glæde Daglig ledelse med fokus på forandring Et udfordrende vækstforløb for indehavere med flair for selverkendelse Stress Medarbejderproblemer
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereKlædt på til Network Marketing
Klædt på til Network Marketing Overvejer du at starte i Network Marketing eller er du netop blevet en del af denne spændende branche? Her finder du et par værktøjer til rygsækken - baseret på mine erfaringer
Læs merePædagogisk Rådsmøde Øst
Pædagogisk Rådsmøde Øst 9. Februar 2009 Mål for i dag! At starte processen på at formulere visionen for Skole Øst. At se på muligheder og udfordringer i udviklingen af Skole Øst. At lære mine kollegaer
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs mereBRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER
BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,
Læs mereKonflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk
Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereOm metoden Kuren mod Stress
Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor
Læs merePolitik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress
Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs mereStress specialist & Foredragsholder
Stress specialist & Foredragsholder Mit mål er at give ledere og medarbejdere den bedste viden til, at håndtere og forebygge en sygemelding med stress. En sygemelding med stress har både en stor menneskelig
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereHvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord
Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereDet autentiske menneske
Det autentiske menneske Autentisk lederskab Udviklings- & Kompetencegivende coachingforløb Mere succes? Sådan! Velkommen til konceptet! Autentisk lederskab Det er et personligt coaching- og udviklingsforløb
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereHar du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer
Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereFakta om kommunikation og konflikthåndtering
Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering
Læs mereSkab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?
Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej
Læs mereMyers Briggs Type Indicator Tolkningsrapport for organisationer
Tolkningsrapport for organisationer Udviklet af Sandra Krebs Hirsh og Jean M Kummerow Europæisk Udgave Rapport udarbejdet for Alberte SAMPLE 13 marts 2012 CPP, Inc 800-624-1765 wwwcppcom Introduktion Myers
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereProblembeskrivelse Løsning Ansvarlig Tidsfrist OK
Side 1 8 Samarbejde med kollegaerne Konstruktiv feedback. Lære hinanden. Hjælp og støtte fra kollegaerne. Kollegaerne sætter pris på min indsats. Samarbejdet Vi har i indeværende år arbejdet med områderne
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereOm værktøjet. Helt konkret er formålet med dette værktøj at
Om værktøjet Dette værktøj kan bruges, når der behov for at løse en konflikt mellem skole og forældre/elev vedrørende skolens håndtering af mobning. Værktøjet er således en hjælp til håndtering og forebyggelse
Læs mereFagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein
Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mere»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle
»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle Jane Dyhr Johansen Arbejds- og organisationspsykolog, ALECTIA Mail: jdjo@alectia.com Mobil: 30 10 96 30 »Agenda: kl. 13-15 13.00 Velkomst
Læs mereMindfulness i byens parker Sådan gør du!
Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mind4Nature v/ Doreen Holmquist - www.mind4nature.dk Kvinder har brug for sanselig Yin-tid Med Yin-tid mener jeg kvindelig egentid. Yin står for det feminine i
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde del 3
Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereVelkommen til foredrag om Enneagrammet på Klinikkens personaledag den 29. maj Flemming Christensen THINK ABOUT IT
Velkommen til foredrag om Enneagrammet på Klinikkens personaledag den 29. maj 2013 Flemming Christensen THINK ABOUT IT 2 Typer og profiler 3 Effektivitet Læring Panik Komfort Exit Pres 4 Niveauerne for
Læs mere