Hvordan styrker vi erhvervsuddannelserne blindgyder og genveje til de 95 pct. Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN MBU KL 10. januar 2013

Transkript

1 Hvordan styrker vi erhvervsuddannelserne blindgyder og genveje til de 95 pct. Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN MBU KL 10. januar 2013

2 Disposition Hvorfor 95 procent? Blindgyder Genveje

3 Hvorfor 95 procent?

4 95 procent målsætning

5 95 procent målsætning Procent pct. 95 pct pct. 73 pct pct År efter 9. kl. Gennemsnit pct. mål Veje til ungdomsuddannelse 1 Vibeke Myrup Jensen og Lisbeth Palmhøj Nielsen 12. november 2010

6 95 procent målsætning Procent pct pct Forventede andel Mål 5 år efter Rangordning af skoler, hvor 0 er højeste placering Veje til ungdomsuddannelse 1 Vibeke Myrup Jensen og Lisbeth Palmhøj Nielsen 12. november 2010

7 Økonomi OECD: High Cost of Low Education Performance (Paris 2010) Baseret på 40 års undersøgelser af educational achievements the combined evidence consistently points to the conclusion that differences in cognitive skills lead to economically significant differences in economic growth. reforms are assumed to take 20 years to complete it takes 40 years until the full labour force is at the new skill level. Scenarie 1: En forbedring på 25 PISA points BNP i DK forøges med 250 procent frem til 2090 Scenarie 2: Alle lande når op på niveau med Finland BNP i DK forøges med 500 procent frem til

8 Demokrati Den danske folkeskole er (sammen med den finske) verdens bedste (38 lande) til demokrati og medborgerskab International Civic and Citizenship Education Study (ICCS)

9 Sammenhængskraft Mandag morgen 8. august

10 Livsduelighed Fuldført ungdomsuddannelse Ikke fuldført ungdomsuddannelse Invalidepension 0,1 % 3,0 % Kontanthjælp 0,4 % 6,2 % Arbejdsafklaring 1,0 % 4,6 % Revalidering 0,5 % 2,5 % Dagpenge 0,7 % 2,4 % Individuel støtte 0,1 & 0,8 % Sum 2,8 % 19,5 % Frønes, I og Strømme, H (2010): Risiko og marginalisering. Norske barns levekår i kunnskapssamfunnet. Oslo: Gyldendal Akademiske forlag

11 Men vi skal tænke bredt Vi tænker for akademisk 70 pct. starter i gymnasiet Vi har brug for faglært arbejdskraft har vi mistet arbejdspladser inden for produktion og industri Også produktionsjob kræver høje faglige og sociale kompetencer Vi løber en risiko for uddannelsesinflation 20 pct. akademikere har ikke-akademiske job Lars Olsen og Stefan Hermann, Berlingske Tidende 2. januar 2013 Mette Frederiksen et al., Politiken 4. januar 2013

12 Blindgyder

13 Akademisering af uddannelsessystemet Ca. 70 pct. Ca. 20 pct. Gymnasieuddannelse Erhvervsuddannelse Startalder: 21 år 2001: 31,7 pct. 2011: 20,4 pct.

14 Frafald og forsinkelser

15 Frafald i ungdomsuddannelser Fuldførelsesprocent på ungdomsuddannelserne 90% Stx 87% 85% 80% 75% 70% Hf 76% Hhx 76% Htx 70% 65% 60% 55% EUD 54% 50%

16 Studieforsinkelser

17 Studieforsinkelser

18 Studieforsinkelser Eller: Relevante omveje Fejlvalg Politiken

19 Studieforsinkelser Politiken

20 Studieforsinkelser Politiken

21 Årsager

22 AE og DI: Kortlægning af vej og omveje i uddannelsessystemet Social arv År År

23 De svære uddannelsesvalg Bjarne Lundager Jensen og Line Gry Knudsen, DEA, in Paideia nr. 2, november 2011

24 Uddannelsesrådgivning 35 Ja, rådgav mig til at tage en generel gymnasial eller videregående uddannelse Ja, rådgav mig til at tage erhvervsuddannelse Forældre eller nogen fra familien En ven En lærer En vejleder Agenda, oktober 2011

25 Eurobarometer 369, september 2011

26 Eurobarometer 369, september 2011

27 Er der fokus på ungdomsuddannelse? SFI DI 2011

28 Mødes folkeskolerne med ungdomsuddannelserne? SFI DI 2011

29 Skoleledelse (PIRLS 2011)

30 Undervisningsformer 30 CEFU 2010: HF på CVU

31 Vurdering af lærerne 31 CEFU 2010: HF på CVU

32 Vurdering af lærerne Lærerkompetencer: Fagdidaktik Klasseledelse Sociale relationer 32 CEFU 2010: HF på CVU

33 Genveje

34 Genveje Syv generelle EGU-relaterede pointer

35 Negative incitamenter eller god didaktik?

36 Negative incitamenter eller god didaktik?

37 Negative incitamenter eller god didaktik? Hvad er forskellen mellem AAU- og KU-studerende? SU? Nej: Didaktik!

38 Syv generelle EGU-relaterede pointer

39 Ex: 1. Kompetencer: Faglige, sociale og menneskelige pct. er funktionelle analfabeter efter folkeskolen Men: De fleste af dem gennemfører alligevel en uddannelse (Peter Allerup, IUP, AU, 2012) Ergo: Faglige kompetencer er vigtige, men sociale og menneskelige kompetencer er lige så afgørende (faglighed handler også som selvtillid)

40 2. Inklusion : Et psykologisk og sociologisk og et didaktisk fænomen At inkludere elever i almenuddannelsen handler om at inkludere dem psykologisk og sociologisk Men det handler også om at inkludere dem didaktisk At være fælles om noget fagligt i klassen eller på arbejdspladsen Lave/Wengers: Communities of practice Måske: EGU didaktik

41 3. Motivation og anerkendelse som anerkendte uddannelsesværktøjer Hvis vi skal nå 95 % målsætningen handler det ikke kun om negative incitamenter (afkortning af SU, reduktion af 10. klasse osv.) Det handler også om at styrke de didaktiske virkemidler Det handler om at støtte de unges veje gennem uddannelsessystemet Mind the language forsinkelser/genveje

42 Ex: 4. Sæt fokus på vejene gennem uddannelsessystemet Ikke nedlæggelse, men kvalificering af 10. klasse Hvad kan man gøre: Uddannelsesparathedsvurdering i 7. klasse Flere spor (bedre differentiering i udskolingen) Tydeliggør for folkeskolerne at der er et uddannelsesliv efter folkeskolen

43 5. Netværk er et nøgleord Fleksible uddannelsesforløb (noget andet end flexuddannelsen ) Uddannelsessatellitter EGU som matchmaker Nye forvaltningsmodeller ( Horsensmodellen ) Formal- og realkompetencer

44 6. Aktørernes kendskab til EGU Rambøll januar 2013

45 6. Aktørernes kendskab til EGU Passer det? For lavt! For lavt! NB: Ifølge vejlederne og lederne NB: dette er gennemsnit jeg tror der er store kommunale forskelle Rambøll januar 2013

46 7. Economy, stupid (Bill Clinton) Netværk er også kendskab, magt og penge Pas på bonusordningen Sociale klausuler (ved store anlægsprojekter skal en vis andel bruges til kunst )

47 Syv generelle EGU-relaterede pointer Kompetencer: Faglige, sociale og menneskelige Inklusion : Et psykologisk og sociologisk og et didaktisk fænomen Motivation og anerkendelse som anerkendte uddannelsesværktøjer Sæt fokus på vejene gennem uddannelsessystemet Netværk er et nøgleord Aktørernes kendskab til EGU Economy, stupid

48 Tre spørgsmål til EGU - og to konklusioner - Hvad er effekten?

49 Hvad er effekten af EGU - 1

50 Hvad er effekten af EGU - 1 LSP Ja - Laboratorium til det meste for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, men hvad er effekten af en individualiseret tilgang?

51 Hvad er effekten af EGU % gennemfører 62 % 24 % Uddannelse/beskæftigelse 38 % 16 % Negativ gennemførelse 60 % falder fra 15 % 9 % Uddannelse ( positivt frafald ) 41 % 25 % Beskæftigelse ( positivt frafald ) 42 % 26 % Negativt frafald

52 Hvad er effekten af EGU % gennemfører 62 % 24 % Uddannelse/beskæftigelse 38 % 16 % Negativ gennemførelse 60 % falder fra 15 % 9 % Uddannelse ( positivt frafald ) 41 % 25 % Beskæftigelse ( positivt frafald ) 42 % 26 % Negativt frafald Frafaldet er næsten det samme uanset gennemførelse Ca. 60 % kommer i uddannelse/beskæftigelse Spørgsmål: Er effekten et resultat af uddannelsen? Er effekten et resultat af mødet med en troværdig voksen? Er effekten et resultat af matchet med praktiksted? Er effekten et resultat af succesoplevelse (personlig værd)?

53 Hvad er effekten af EGU - 3 Uddannelsesinstitution Uddannelsesinstitution Den unge Virksomheder Kommunen og dens institutioner

54 Hvad er effekten af EGU - 3 Uddannelsesinstitution Uddannelsesinstitution Den unge Virksomheder Kommunen og dens institutioner Er det den direkte effekt af EGU, der er afgørende? Eller er de indirekte (netværk og fokus) effekter af EGU, der er afgørende? Netværk er også penge og incitamenter: Bonusordninger og sociale klausuler

55 Og to konklusioner

56 Og to konklusioner 60 procent får noget godt ud af EGU (Mikkel Haarder, KL) Lad os udvikle en EGU-didaktik

57