Evaluering af satspuljeprojektet Mental Sundhed og Unge Midtvejsnotat, september 2015

Transkript

1 Evaluering af satspuljeprojektet Mental Sundhed og Unge Midtvejsnotat, september 2015

2 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk

3 Indhold 1. Indledning Evalueringens formål og forandringsteori Læsevejledning 3 2. Konklusioner og anbefalinger Anbefalinger 5 Opkvalificering 5 Undervisningskonceptet 5 Kortlægning af eksisterende tilbud til målgruppen og udarbejdelse af beredskabsplan 6 Opsporingsredskab 6 Online platform 6 Processtøtte 7 3. Den lokale oversættelse af programmet Modtagelse af projektet Elevernes modtagelse af undervisningen Afdækning af uddannelsesinstitutionernes behov og ressourcer Opkvalificering af underviserne Modtagelse af opkvalificeringen Forskellige tilgange til at få underviserne klædt på Undervisningskonceptet Undervisningsindholdet Undervisningsformen Redskab til tidlig opsporing (WHO-5 TRIVSELSINDEKS) Resultater af WHO5-måling blandt eleverne Trivselssamtalerne Kortlægning af offentlige og private tilbud Beredskabsplan Online platform Processtøtte til implementering Implementering samlet Ejerskab og det at gøre projektet til sit eget Ledelsesopbakning samt opbakning fra kollegaer Stor forskel på skolearenaerne EUD-reformens påvirkning Virkning Øget samarbejde og dialog Lærernes oplevelse af øget viden/handlekompetence Øget fokus på mental sundhed på skolerne Elevernes udbytte Datagrundlag og metode 38

4 1

5 1. Indledning Satspuljeprojektet Mental Sundhed og Unge har til formål at afprøve og opnå erfaringer med et program til undervisning af sårbare unge på hhv. erhvervsskoler og produktionsskoler med henblik på at fremme den mentale sundhed og forebygge angst og depressionslidelser. Programmet fokuserer på forebyggelse via sammenhængen mellem trivsel, uddannelse og livskvalitet. Den tidligere regerings udvalg om psykiatri fastslog, at mentale helbredsproblemer udgør det største sundhedsproblem for børn og unge i aldersgruppen 1-24 år 1. Derudover viser sundhedsprofilen, at nok ryger færre, og færre drikker for meget, men hele 18 pct. af piger i aldersgruppen år har det mentalt dårligt 2. Det er således velbegrundet, at fremme af mental sundhed gennem de senere år er blevet et udbredt sundhedspolitisk tema. Samtidig kan disse helbredsproblemer være en udfordring i forbindelse med opfyldelse af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning har eksisteret gennem flere år og er forfulgt af skiftende regeringer. Målsætningen har gang på gang sat fokus på erhvervsskolernes evne til at rumme gruppen af bogligt svage unge eller unge, der på anden vis ikke umiddelbart er parate til en ungdomsuddannelse. Her spiller produktionsskolerne ligeledes en central rolle, da de udelukkende er rettet mod sårbare unge og giver muligheden for en overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne med stor fokus på de praktiske fag med egentlig produktion. Mental Sundhed og Unge blev startet op i august 2014 og løber indtil juni Nærværende er afrapporteringen af midtvejsmålingen i evalueringen foretaget af Oxford Research. 1.1 EVALUERINGENS FORMÅL OG FORANDRINGSTEORI Formålet med evalueringen er at afdække dels viden om programmets implementering på skolerne og i kommunerne, dels viden om programmets virkning for elever og lærere på de udvalgte skoler. Midtvejsevalueringen vil særligt have fokus på førstnævnte og blot vurdere, hvorvidt der er tegn på virkning for målgruppen. Derudover vil midtvejsevalueringen generere fremadrettede delkonklusioner, der kan hjælpe til at præcisere og forme indsatsen undervejs og til at sikre forankring samt angive forhold, der er centrale for en fremtidig succesfuld udrulning af indsatsen. Den opstillede forandringsteori, der er præsenteret herunder, danner den analytiske ramme for evalueringen. I overensstemmelse med evalueringens formål har forandringsteorien særligt fokus på at beskrive indsatsen og dens enkeltdele samt at undersøge, beskrive og monitorere, hvordan de enkelte kommuner og skoler oversætter indsatsen og enkeltdelene til deres kontekst og virkelighed. Dernæst har forandringsteorien ligeledes fokus på, hvilke virkninger programmet forventes at have for elever, lærere og kommuner. 1 Afrapportering fra arbejdsgruppe 2 under regeringens udvalg om psykiatri, oktober Dr.dk nyhed på baggrund af Sundhedsstyrelsen 2

6 Figur 1: Forandringsteori for Mental Sundhed og Unge 1.2 LÆSEVEJLEDNING Midtvejsevalueringen vil primært undersøge implementering af programmet på skolerne og i kommunerne. Evaluator har valgt at fremlægge evalueringens konklusioner og anbefalinger i kapitel 2, hvorefter disse underbygges i de efterfølgende kapitler. Kapitel 3 omhandler den lokale oversættelse af programmet, herunder analyseres programmets syv delelementer, heriblandt; Afdækning af ressourcer og behov på skoler, opkvalificering af undervisere og lærere, undervisningskonceptet, kortlægning af tilbud i kommunen, beredskabsplan, online platform, redskab til opsporing samt processtøtte. Kapitel 4 fokuserer på virkningen af programmet, mens notatet afsluttes med en beskrivelse af de anvendte metoder i kapitel 5, som opsummerer de metodiske overvejelser og tilgange. 3

7 2. Konklusioner og anbefalinger Ifølge udbudsmaterialet til denne evaluering er formålet med satspuljen Mental sundhed og unge at afprøve og opnå erfaringer med et program til undervisning af sårbare unge med henblik på at fremme den mentale sundhed og forebygge angst og depressionslidelser i en dansk kontekst 3. Ved midtvejsevalueringen er det evaluators overordnede konklusion, at projektet Mental Sundhed og Unge i højere grad fremstår som et udviklingsprojekt i lokale versioner end en afprøvning af et fælles program. Dette viser sig ved, at der foregår en høj grad af lokal tilpasning dels i de enkelte projektkommuner, dels på den enkelte skole. I vurderingen af, hvorvidt der er fidelitet i implementeringen, kan dette anskues på to niveauer; for det første ser vi på, om programmets syv elementer indgår i de lokale projekter. For det andet vurderes, hvorvidt anvendelsen af de enkelte elementer sker loyalt i forhold til indholdet. Det er ved midtvejsmåling ikke alle elementer, som de lokale deltagere har nået at implementere. Særligt beredskabsplanen er der flere, der endnu mangler at få udarbejdet. At implementeringen har taget tid, og alle ikke er nået igennem alle syv elementer, anser evaluator ikke som kritisk. Det er derimod forholdsvis normalt, at ting tager længere tid end forventet, og at alt derfor heller ikke midtvejs er kommet i mål. Programmets syv elementer er: 1. Afdækning af uddannelsesinstitutionernes behov og ressourcer 2. Kortlægning af kommunernes tilbud til sårbare unge 3. Beredskabsplan til uddannelsesinstitutionerne 4. Opkvalificering af uddannelsesinstitutionens ansatte 5. Undervisningskoncept til undervisning af elever 6. Redskab til tidlig opsporing 7. Online forum til dialog blandt sårbare unge. Det, der derimod ikke er forventeligt, er, at flere af elementerne i forskellige lokale projekter bevidst fravælges. Online forum til dialog blandt sårbare unge er generelt fravalgt. Der er også lokale projekter, der har fravalgt at implementere redskabet til tidlig opsporing. Et enkelt projekt har fravalgt undervisningskoncept til undervisning af elever. Der er således i omfanget af implementeringen af programmets elementer tale om manglende fidelitet. Ser vi herefter på indholdet i implementeringen af de enkelte elementer, er det værd at understrege, at nogle lokale tilpasninger har været forventelig (jf. forandringsteoriens forandringsled: lokal oversættelse i figur 1). Således har det været tanken, at den enkelte underviser har haft mulighed for justering af undervisningsmateriale og form til den konkrete situation. Men de indholdsmæssige tilpasninger er langt mere omfattende end som så. Et enkelt sted gennemføres der slet ikke undervisning af elever ud fra undervisningskonceptet, men derimod peer-to-peer aktiviteter med afsæt i den lokale psykinfo. Og ganske mange andre steder udgør den indholdsmæssige tilpasning en helt anden tilgang til undervisningen i mental sundhed ved at 3 Notat af 28. januar: UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED s. 1 4

8 anlægge et ressourcesyn, der passes mindre godt med undervisning i angst og depression som obligatoriske emner i undervisningen. Herudover er det undervejs blevet meget klart, at opkvalificeringen af skolernes medarbejdere var anlagt alt for begrænset til det behov, medarbejderen oplever i forhold til at kunne varetage opgaven. Derfor er der undervejs tildelt flere ressourcer til yderligere opkvalificering gennemført af Psykiatrifonden, ligesom de lokale projekter selv har bekostet ekstra opkvalificering. Omfanget af indsatsen er dermed også ændret væsentligt og er derudover meget varierende på tværs af deltagende kommuner og skoler. Det er således evaluators vurdering, at implementeringen af programmet også indholdsmæssigt sker med lav fidelitet. Evaluator vurderer på denne baggrund, at den løbende udvikling og tilpasning i programmet på både centralt og lokalt niveau betyder, at der i mindre grad end forventet er tale om afprøvning af et fastlagt program, som bygger på evidensinformeret metoder, men i højere grad tale om udvikling af et koncept til inspiration til kommuner og skoler på området for sårbare unge. Dette har som konsekvens, at evalueringens muligheder for at vurdere virkninger også ved slutevalueringen bliver begrænset, idet der ikke kan tales om samme indsats, hverken i indhold eller omfang. 2.1 ANBEFALINGER Evalueringen bekræfter et behov for en indsats på området inden for de to skoleformer. Programmet anses som relevant blandt samtlige aktører, herunder også eleverne. Derfor er det også væsentlig at udlede læring af de hidtidige erfaringer. Opkvalificering Kommuner og skoler påpeger alle, at graden af opkvalificering ikke har været tilstrækkelig til trods for, at der løbende i projektet er kommet mere til. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at flere kommuner har valgt at tilbyde yderligere opkvalificering via midler uden for projektet. Hertil kommer, at de fleste skoler har valgt et begrænset antal medarbejdere eller eksterne personer til at varetage undervisning af elever samt gennemføre trivselssamtaler. Evaluator anbefaler, at Sundhedsstyrelsen udbygger opkvalificeringen, så den bliver både længere og mere dybdegående for herigennem at klæde underviserne bedre på til at varetage opgaverne. Ligeledes anbefales det, at det fastlægges, hvorvidt programmets formål er at klæde udvalgte nøglepersoner på eller opkvalificere hele skolen med henblik på at ændre kulturen på skolen omkring mental trivsel og unge. Undervisningskonceptet Evaluator vurderer, at undervisningens indhold og form generelt er for tungt og teoretisk for målgruppen. 5

9 Evaluator anbefaler derfor, at undervisningskonceptet - med udgangspunkt i de lokale tilrettede versioner - i højere grad målrettes målgrupperne. Herunder kan der tænkes i en version målrettet dels produktionsskoler, dels erhvervsskoler. Kortlægning af eksisterende tilbud til målgruppen og udarbejdelse af beredskabsplan Både kommuner og skoler udtrykker stor tilfreds med hhv. kortlægningen af eksisterende tilbud til målgruppen samt beredskabsplanen. Udarbejdelsen af begge har imidlertid været forsinket, hvilket flere steder har været medvirkende til, at usikkerheden på skolerne i forhold til, hvad de skal gøre med sårbare elever, når de spottes som led i projektet, har eksisteret langt ind i projektet. Enkelte skoler er dog skeptiske over for behovet for beredskabsplanen, da de allerede mener at have procedurer for håndtering af sårbare unge. Desuden anfægtes det, at en enkelt samlet plan for ledelse, undervisere og lærere samt elever er hensigtsmæssig grundet forskelligt vidensbehov og ansvar. Evaluator anbefaler, at dialogen i tilblivelsen af beredskabsplanerne prioriteres, således at roller og ansvar samt grænserne herfor er på plads. Derudover at der arbejdes med en light-udgave for eleverne. Opsporingsredskab Opsporingsredskabet har generelt været meget omdiskuteret blandt projektdeltagere, og ikke alle skoler har benyttet redskabet. Dette bunder dels i, at undervisere ikke føler sig klædt på til at håndtere de elever, de opsporer, dels at målingen er et statisk billede af elevernes mentale sundhed. Desuden er redskabet mindre relevant på produktionsskoler, fordi eleverne som udgangspunkt for at gå på skolen har særlige udfordringer, og fordi de allerede afholder vejledningssamtaler løbende og dermed kender eleverne bedre. Samtidig kan evaluator konkludere, at der opspores elever, som ellers ikke ville være blevet fundet på de skoler, hvor redskabet bruges systematisk. Evaluator anbefaler, at projektholder pointerer, at opsporingsredskabet er et fast element i konceptet og dermed skal anvendes på samtlige skoler. Metoden kan dog anvendes forskelligt alt efter behov, fx være mere eller mindre dialogbaseret. Online platform Online platform anvendes i meget begrænset grad, og evaluator vurderer, at den ikke opfylder sit oprindelige formål. Evaluator anbefaler, at elevchatten tages ud af platformen, samt at forventningerne til platformen nedjusteres til tanken om platformen som en bogreol for undervisere og læreres materiale. 6

10 Processtøtte I afprøvningsperioden er der tilknyttet en proceskonsulent til at støtte de lokale projekter i implementeringen 4. Midtvejsevalueringen viser, at processtøtten er anvendt i meget begrænset omfang af både kommuner og skoler. Evaluator anbefaler, at det tages op til overvejelse, hvad midlerne til processtøtte skal anvendes til i den resterende projektperiode, samt at der foreligger en forventningsafstemning blandt aktørerne til, hvad processtøtten kan anvendes til, når formålet ligger klart. 4 Notat af 28. januar: UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED s. 9 7

11 3. Den lokale oversættelse af programmet Når en given indsats skal implementeres i praksis, vil der som oftest ske en tilpasning til den lokale kontekst. Målet er at ramme balancegangen imellem loyaliteten, i forhold til den måde indsatsen er tænkt (fidelity), og tilpasningen i forhold til den lokale kontekst (flexibility). Som det fremgår i forandringsteorien, består programmet af syv elementer: Afdækning af uddannelsesinstitutionernes behov og ressourcer Opkvalificering af uddannelsesinstitutionens ansatte Undervisningskoncept til undervisning af elever Redskab til tidlig opsporing Kortlægning af kommunernes tilbud til sårbare unge Beredskabsplan til uddannelsesinstitutionerne Online forum til dialog blandt sårbare unge. Følgende kapitel vil derfor undersøge implementeringen af programmet, herunder de konkrete elementer i programmet på de forskellige arenaer, som konceptet implementeres i. Opsamlingen af kapitlet vil således samle op og diskutere fideliteten versus fleksibiliteten i denne implementering samt de faktorer i konteksten, som kan være hhv. fremmende og hæmmende for implementeringen. 3.1 MODTAGELSE AF PROJEKTET Evaluator vurderer, at de kommunale projektledere og skoler oplever emnet mental sundhed som relevant, da målgruppen anses at være i risikozonen for dårlig mental sundhed og for frafald fra deres uddannelse. Flere informanter påpeger, at elever med problematikker som angst og depression er overrepræsenterede på erhvervsskoler og produktionsskoler, og at antallet af psykisk sårbare og udfordrede elever har været stigende de seneste år. For de psykisk sårbare er indsatsens forebyggende aspekt en fordel. De forskellige aktører har således identificeret et behov for en indsats på området og ser timmingen af indsatsen som hensigtsmæssig. Samtidig påpeger både undervisere og kommunale projektledere projektets potentiale i forhold til dels, at få emnerne aftabuiseret således at lærere og elever bliver mindre berøringsangst i forhold til at tale om psykiske problematikker, dels at sætte fokus på mental trivsel samt få undervisere og lærere klædt på til at opspore og håndtere de sårbare elever. Samtidig påpeger et par skoleledere behovet for øget samarbejde mellem skolerne og kommunerne på området, hvilket Mental Sundhed og Unge også lægger op til. At emnet opleves som meningsfuldt og relevant for aktørerne er et godt udgangspunkt for implementeringen af projektet. Der er dog samtidig en vis usikkerhed og skepsis omkring projektets forslag til vejen derhen. På skolerne bunder usikkerheden i, at undervisere og lærere på nogle skoler er bange 8

12 for, hvad der vil ske, når de begynder at sætte mental sundhed på dagsordenen. Dette skyldes en frygt for at være utilstrækkelig i forhold til at håndtere de problematikker, som eleverne viser sig at have. Dette ses særligt blandt de håndværksuddannede undervisere, for hvem det ligger meget fjernt at skulle undervise i emner som mental sundhed, angst og depression, som det fremgår af nedenstående citat: I starten blev lærerne bare helt matte i blikket, da de hørte om endnu et projekt. Flere udtrykte også bekymring for, hvad der kan ske, hvis man begynder at sætte fokus på mental sundhed Hvis vi begynder at tale om det, eksploderer det hele så? Kan vi overhovedet hjælpe alle de unge, der har behov for det? Hvad nu hvis vi åbner op for noget, vi ikke kan styre? (Kommunal projektleder) Derudover er skolerne især produktionsskolerne gået projektet i møde med en skepsis, som handler om, hvorvidt de kan forvente, at netop deres gruppe af elever tager undervisningen og italesættelsen af emnerne til sig, da eleverne generelt er svære at motivere Elevernes modtagelse af undervisningen Eleverne er ligeledes positive og ser det som relevant at arbejde med emnerne mental sundhed, angst og depression. 78 % af eleverne finder det relevant at blive undervist i mental sundhed. 20 % kan godt se, at undervisningen er relevant, men bare ikke for dem, mens kun 2 % slet ikke finder det relevant. Som det fremgår af nedenstående figur, synes halvdelen af eleverne, at undervisningen var relevant, fordi den satte gang i tanker omkring dem selv, mens 35 % syntes, at det satte gang i tanker omkring familien og/eller vennerne. Derudover finder 15 % af eleverne (også) undervisningen relevant af andre årsager. Udvalgte citater fra elever om hvorfor undervisning i mental sundhed er relevant: Det er et vigtigt emne at være opmærksom på Det er interessant Det er godt at vær opdateret omkring emnet Det giver indsigt i andres holdninger og tanker, samt information om hvor man kan få / give hjælp Få nedbrudt tabuet Det er relevant for min uddannelse Det er en stor del af elevernes dagligdag Så folk kan få en bedre forståelse for sin egen og andres mentalitet. Og i hvad psykiske lidelser faktisk er 9

13 Figur 3.1: Hvorfor synes du, det var relevant? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% Det satte gang i en masse tanker omkring mig selv 35% Det satte gang i en masse tanker omkring min familie og/eller venner 15% Andet (n= 610) Kilde Oxford Research 2015 De elever, der ikke finder undervisningen relevant, begrunder det bl.a. med, at emnet ikke er interessant, at det er et privat anliggende, skolen ikke skal blande sig i, at de ikke føler, at undervisningen hjælper, eller at de er blevet undervist i emnet før. En indikator for, om eleverne oplever undervisningen og trivselsmålingen som relevant, er endvidere, hvorvidt de tænker, at undervisningen og trivselsmålingen kommer til at betyde noget for dem eller andre fremadrettet. Her svarer 55 % i elevsurveyen, at de i høj grad eller i nogen grad tror, at dagens undervisning og spørgeskema vil komme til at betyde noget for dem eller andre, hvor 17 % svarer i lav grad eller slet ikke, jf. nedenstående figur. Figur 3.2: Tror du dagens undervisning eller dette spørgeskema vil komme til at betyde noget for dig eller andre fremadrettet? 50% 40% 30% 41% 29% 20% 10% 14% 9% 8% 0% Ja i høj grad Ja i nogen grad Hverken i høj grad eller i lav grad I lav grad Slet ikke (n=666, Missing= 3), Kilde: Oxford Research 2015 Under evaluators observationer af undervisningssessionerne reagerer eleverne generelt positivt på undervisningen, og der kommer meget få negative eller kritiske holdninger frem. Flere steder gør det sig imidlertid gældende, at en stor del af eleverne slet ikke viser nogen reaktion på undervisningen, men derimod sidder passive og lytter. Flere undervisere giver samtidig udtryk for, at flere af de meget passive elever faktisk har problemer med både angst og depression. Det er dog meget forskelligt fra skole til skole, hvor meget eleverne byder ind, når læreren inviterer til dialog. Der er ofte nogle få elever, som kommer på banen hver gang, hvor resten ikke deltager aktivt. De løbende aktiviteter og gruppeøvelser er dog i vid udstrækning medvirkende til, at flere elever deltager og siger mere. 10

14 Evaluator vurderer, at den manglende deltagelse kan skyldes flere ting. Dels kan eleverne opleve emnet og undervisningen som irrelevant, dels kan det handle om, at undervisningen kommer for tæt på, og at det rent faktisk betyder noget for eleverne, dels kan det afhænge af elevernes generelle modenhed og erfaring med at dele svære emner sammen. Idet surveyen viser, at en stor andel af eleverne finder emnet relevant, vurderer evaluator, at det primært handler om, at undervisningen kommer for tæt på. Dette understøttes desuden af, at et forholdsvis stort antal af elever har valgt at uddybe deres svar i surveyen, ved at beskrive, hvorfor de oplever, at emnet mental sundhed er relevant (se tekstboks på s. 8). De mange meget positive tilbagemeldinger tyder på, at selvom eleverne generelt ikke bidrager så meget med input i selve undervisningen, så deltager de stadig aktivt ved at lytte og tage informationen til sig. Deres passivitet kan derfor forstås som en måde, hvorpå de beskytter dem selv mod at skulle snakke om de meget følsomme emner og skal derfor ikke fortolkes som, at undervisningen ikke fanger dem. En underviser på en SOSU-skole påpeger dog, at eleverne på SOSU-skoler er mere vant til, at emner som angst og depression tages op end på andre skoler og har derfor lettere ved at tale om dem. De steder, hvor eleverne bidrager med input og kommentarer, handler det ofte om mistrivsel - fx i folkeskolen eller i andre tidligere undervisningstilbud. Ved observationerne kom enkelte elever med lidt mere personlige input (fx. én der har oplevet et alvorligt angstanfald, og én anden, der har oplevet negative familieforhold). På størstedelen af skolerne bliver personlige erfaringer dog ikke bragt i spil. At emnerne er følsomme for eleverne bekræftes yderligere, idet evaluator observerede enkelte elever forlade undervisning, hvor de var følelsesmæssigt påvirket. Dette kan tolkes som et udtryk for, at eleverne til tider oplever undervisningen som overvældende. Ved de fleste observationer af undervisningen er underviserne dog gode til at indlede undervisningen med at sige, at det er tilladt at gå ud og trække noget frisk luft undervejs, da det vil være nogle svære emner, der vil blive taget op. I den forbindelse er det imidlertid afgørende, at underviserne følger op, når en elev har forladt undervisningen. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt, hvis dette blev pointeret i opkvalificeringen, således at underviserne er særligt opmærksomme på at få fulgt op på de respektive elever. Det kunne fx være et fast element i undervisningen, at elever, der forlader undervisningen, skal tilbydes en snak med underviseren efterfølgende. Overordnet vurderer evaluator, at undervisningen opleves som relevant og brugbar blandt eleverne, samt at den sætter tanker i gang, som kan bidrage til elevernes opmærksomhed på egen og andres trivsel og/eller mistrivsel. 3.2 AFDÆKNING AF UDDANNELSESINSTITUTIONERNES BEHOV OG RES- SOURCER Som led i programmet er der gennemført en afdækning af uddannelsesinstitutionernes behov og ressourcer i forbindelse med undervisning om fremme af mental sundhed og forebyggelse af angst og depression, samt hvilke kompetencer personalet havde brug for at få udviklet. Afdækningen af behov var dels tiltænkt som forberedelse af Psykiatrifondens tilrettelæggelse af opkvalificering og undervis- 11

15 ningsmoduler, dels tiltænkt som input til uddannelsesinstitutionernes implementering af undervisningen til eleverne samt udarbejdelse af beredskabsplanen. Derudover skulle den opnåede viden inddrages i dialogen mellem kommune og uddannelsesinstitution. Psykiatrifonden udviklede spørgsmål til afdækningen, mens Oxford Research varetog den praktiske del af afdækningen, herunder udsendte resultater til skoler og kommuner. Evaluator kan konstatere, at afdækningen ikke indgik i Psykiatrifondens forberedelse, idet de ikke har bedt evaluator om adgang til data. Graden af brug blandt uddannelsesinstitutionerne er desuden varierende. Enkelte informanter nævner afdækningen som givende i forhold til deres arbejde i projektet, mens andre giver indtryk af at finde den mindre relevant. Som nævnt tidligere påpeger samtlige informanter et behov for indsatsen blandt målgruppen, denne antagelse kan til dels være blevet bekræftet gennem afdækningen. 3.3 OPKVALIFICERING AF UNDERVISERNE Opkvalificeringen af undervisere har til hensigt at give de ansatte på skolerne forståelse for projektets formål samt at klæde dem på til at varetage undervisningen af eleverne i tre moduler ved hjælp af Psykiatrifondens undervisningsmaterialer omkring hhv. mental sundhed, angst og depression. Derudover har opkvalificeringen også til formål at forberede de ansatte på at skulle varetage trivselsmålingerne og de efterfølgende samtaler med eleverne. Opkvalificeringen er forløbet over to gange, hvor den anden gang fungerede som en opfølgning på første gang, da mange gav udtryk for, at en enkelt opkvalificeringsgang ikke var nok. Der er således sket en justering af det oprindelige koncept, idet opkvalificeringen ved projektstart kun bestod af en enkelt undervisningsgang. Der deltog i alt 397 lærere på den første opkvalificering. Ud af de skoler, som har besvaret spørgsmålet i registreringsskemaerne (17 ud af 19 skoler), har seks skoler givet alle lærere mulighed for at deltage i denne første opkvalificering. De lærere, der deltog fra de resterende 11 skoler, var udvalgt overvejende på baggrund af deres faglige kompetencer inden for feltet, eller fordi de har en særlig kontakt til eleverne. 16 skoler ud af 19 har svaret på, hvor mange lærere der har deltaget i den anden opkvalificering. Der er i alt 89 lærere, som har deltaget på den anden opkvalificering. Skolerne har således vurderet, at det bedst kan betale sig at satse på at opkvalificere et antal nøgleundervisere fremfor at opkvalificere alle til at kunne varetage undervisningen i modulerne Modtagelse af opkvalificeringen Generelt har data vist, at opkvalificeringen, til trods for udvidelsen med en ekstra opkvalificeringsgang, ikke har været tilstrækkelig til at klæde underviserne på til at undervise i modulerne og til at gennemføre trivselsmålingen og trivselssamtalerne. Dette beror på undervisernes egen vurdering. Det handler om, at opkvalificeringen har været for kort, og at der ikke har været mulighed for at gå nok i dybden med, hvordan man spotter, møder og underviser unge med diagnoser som angst og depression. 12

16 I den gennemførte survey blandt undervisere og lærere er der blevet spurgt ind til, hvorvidt opkvalificeringen har givet en forståelse for projektets formål og indhold. Figur 3.3: I hvilken grad gav opkvalificeringen dig forståelse for projektets formål og indhold? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 39% 43% 10% 7% 1% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke (N= 135, Kilde: Oxford Research 2015) Selvom surveyen er blevet gennemført efter den anden supplerende opkvalificering, var der stadig kun 39 % af lærerne, som følte, at opkvalificeringen i høj grad gav forståelse for projektets formål og indhold. 43 % af lærerne svarede, at de i nogen grad fik forståelse for projektets formål og indhold. For at projektet skal fungere i praksis blandt underviserne, er det centralt, at de har forstået formålet og indholdet i projektet. Det, at de har forstået konceptet, er nemlig en forudsætning for, at underviserne selv kan formidle konceptet videre til eleverne. Evaluator vurderer, at det kan skabe udfordringer ved videreformidlingen af projektet for de lærere, som svarer, at de kun i nogen grad forstår formål og indhold. Derudover er det centralt, hvorvidt underviserne, som har deltaget i opkvalificeringen, oplever, at de er blevet klædt på til at gennemføre undervisningen i de tre moduler på baggrund af opkvalificeringen. Figur 3.4: I hvilken grad var opkvalificeringen i stand til at klæde dig på til at varetage undervisning i de tre moduler? 50% 40% 30% 25% 40% 29% 20% 10% 13% 14% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke (N=113, Kilde: Oxford Research 2015) Kun 38 % af lærerne mener, at opkvalificeringen i høj eller meget høj grad var i stand til at klæde dem på til at varetage undervisningen i mental sundhed, angst og depression, mens 40 % svarede i nogen 13

17 grad, 29 % i mindre grad og 14 % svarede slet ikke. Denne tendens underbygges i høj grad i de kvalitative data. I de kvalitative data ses det, at der generelt er stor tilfredshed med underviseren fra Psykiatrifondens engagement og formidling på opkvalificeringen, som skabte motivation for projektet. Der er dog rungende enighed blandt ansatte på skolerne og de kommunale projektledere om, at den tilbudte opkvalificering ikke er nok til at klæde underviserne på til at gennemføre undervisning i de pågældende emner. Selvom der flere steder er blevet gennemført en ekstra opfølgende opkvalificering, så opleves det stadig som for lidt. Opkvalificeringen fyldte forbavsende lidt i forhold til, hvornår en medarbejder bliver god til at håndtere unge med sådanne problematikker. Jeg kunne godt have brugt, at der var noget mere. Jeg valgte at putte noget på selv, som jeg selv bød ind med. (Kommunal projektleder). Behovet for yderligere opkvalificering skyldes, at mange af underviserne på de involverede skoler føler sig usikre på at skulle undervise i så tunge emner som angst og depression på baggrund af en forholdsvis kort opkvalificering. Psykiatrifonden har lavet en færdig pakke, men det er vigtigt at huske på, at lærerne vidste meget af det fra opkvalificeringen i forvejen. Der var mere brug for at fordybe sig i tingene. Der var ikke tid nok til at sætte sig ordentligt ind i stoffet. Angst og depression er nogle vanskelige emner, og der er behov for mere uddybende information om, hvordan man spotter, møder og underviser unge med disse problematikker. (Kommunal projektleder) På erhvervsskoler og produktionsskoler giver undervisere og skoleledere især udtryk for, at det ikke falder deres håndværksfaglige kollegaer naturligt at undervise i angst, depression og mental sundhed, og at disse kollegaer er bange for at få spørgsmål fra eleverne, som de ikke kan svare på. På en SOSUskole udtaler tovholderen for projektet, at selvom underviserne hos dem er mere vant til lidt af hvert pga. deres faglige baggrund, melder de alligevel tilbage, at emnerne er meget alvorlige og svære at undervise i. Dette kan ligeledes hænge sammen med, hvorvidt lærere og undervisere opfatter varetagelse af sårbare elever som en del af deres kerneopgave. Dette er meget forskelligt fra lærer til lærer. Flere projektledere fortæller, at de har fået tilbagemeldinger fra undervisere, som synes, at opgaverne minder om terapeuteller psykologarbejde, og at de ikke har lyst til at varetage disse opgaver. I surveyen kommer det imidlertid til udtryk, at 53 % i høj grad eller meget høj grad mener, at det er deres opgave som underviser/vejleder at håndtere sårbare elever. Mens 28 % af underviserne mener, at det i nogen grad er deres opgave, og 10 % mener, at det i mindre grad er deres opgave. Som tidligere nævnt bliver det mere og mere aktuelt, at erhvervs- og produktionsskolerne kan håndtere disse sårbare elever. Derfor kan der være et behov for, at lærerne får rykket deres grænser mht., hvor 14

18 meget de skal tage sig af i forhold til at støtte disse elever. Samtidig er det også afgørende, at lærerne forstår koblingen mellem det at skulle håndtere disse elever og det der er kerneopgaven, nemlig at eleverne udvikler deres faglighed, og gennemfører uddannelsen. Det er dog vigtigt, at lærerne ikke oplever det som en uoverkommelig udfordring, at skulle håndtere disse sårbare elever, så de bliver for usikre i deres rolle som undervisere og støtte for eleverne. Observationerne viser, at nogle undervisere er forholdsvis afslappede i rollen som underviser i emnerne, hvor andre virker mere usikre ved undervisningssituationen. Det kan selvfølgelig have haft en betydning, at evaluator var tilstede under sessionerne, og underviserne derfor følte sig mere udsat end normalt. Det skinner dog alligevel tydeligt igennem, at nogle falder mere naturligt ind i rollen som underviser i mental sundhed, angst og depression end andre. Enkelte steder har undervisere svært ved at indgå i dialog om emmerne, mens underviserne flere andre steder forsøger at pakke de alvorlige emner ind i ping pong og humor for at bløde stemningen op og selv blive mere komfortable med at undervise i så alvorlige emner. Flere kommuner har forsøgt selv at kompensere for den manglende opkvalificering. I en af kommunerne har den kommunale projektleder selv taget sig af at videreudvikle undervisernes kompetencer inden for området. I en anden kommune har den kommunale projektleder valgt at benytte en anden ekstern underviser (finansieret af de involverede skoler) for at styrke viden, færdigheder og personlige kompetencer på området. I andre kommuner har de vurderet, at det er en mesterlærer, som skal varetage undervisningen, fx en ekstern projektmedarbejder, således at yderligere opkvalificering af underviserne finder sted løbende i projektet. Mesterlæretilgangen vil blive uddybet i afsnit En af mesterlærerne udtaler selv, at noget af det sværeste ved at skulle gennemføre undervisningen er, når elevernes personlige historier bliver ekstreme, fordi det kan gå én på. Dette understreger ligeledes pointen om, at emnerne, som bliver taget op i undervisningen, kan åbne op for nogle svære diskussioner, som underviseren skal kunne håndtere Opkvalificering til varetagelse af trivselsmåling og efterfølgende samtaler Opkvalificeringen har desuden et formål om at klæde lærerne og underviserne på til at gennemføre trivselssamtalerne. Til trods for at lærerne og underviserne har været på en eller to opkvalificeringer for bl.a. at blive klædt på til at gennemføre trivselsmåling og trivselssamtaler med eleverne, viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, at det kun er meget få (15 %), som i meget høj eller høj grad føler sig klædt på til at varetage opgaven. 38 % føler sig i nogen grad klædt på, og 47 % føler sig i mindre grad eller slet ikke klædt på til opgaven. Der er således forholdsvis mange, som ikke føler sig særligt godt klædt på til at gennemføre trivselsmålingen og de opfølgende samtaler. 15

19 Figur 3.5: I hvilken grad var opkvalificeringen i stand til at klæde dig på til at gennemføre trivselsmåling og opfølgende samtaler? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 38% 31% 12% 16% 3% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke (N=115, Kilde: Oxford Research 2015) Resultatet indikerer dermed, at opkvalificeringen ikke har været helt tilstrækkelig. Gennemførelsen af WHO-5 trivselsmåling og de opfølgende samtaler vil blive behandlet yderligere i afsnit 3.5 om redskab til tidlig opsporing. Evaluator vurderer, at Sundhedsstyrelsen bør tænke mere i at udbygge opkvalificeringen yderligere, så den bliver både længere og mere dybdegående og herigennem klæder underviserne bedre på til at varetage opgaverne. Sundhedsstyrelsen forsøger dog allerede at imødekomme dette behov, og er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge, hvordan et yderligere opkvalificeringsforløb kan foregå Forskellige tilgange til at få underviserne klædt på Med udgangspunkt i erfaringerne fra opkvalificeringen har kommunerne anlagt forskellige strategier i forhold til at få underviserne klædt på til at varetage undervisningen og gennemføre trivselsmålingen. Til trods for at konceptet oprindelig var tænkt som en whole school approach 6, hvor det netop handler om en kulturændring på hele skolen med involvering af samtlige ansatte, så har størstedelen af skolerne valgt, at det skal være udvalgte nøglepersoner, som underviser i emnerne. For manges vedkommende har den første opkvalificering fungeret som en kickoff, hvor emnerne blev introduceret for alle, hvorefter kun nøglepersoner har deltaget i en evt. opfølgende opkvalificering for hermed at gå mere i dybden med at få undervisningskonceptet ind under huden. De udvalgte nøglepersoner er ofte nogle, der har interesse for og/eller erfaring med området. Der er desuden særligt to tilgange, som har vist sig at gå igen blandt de forskellige skoler mesterlæretilgangen og sidemandsoplæringen. Mesterlæretilgangen I flere kommuner har den kommunale projektleder valgt at ansætte en projektmedarbejder med solid erfaring inden for undervisning, pædagogik og psykologi, fx en medarbejder uddannet cand.pæd.psyk. 5 jf. Notat vedr. implementering af programmet 6 Notat af 28. januar: UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED s

20 Vedkommende har derfor en anden forudsætning for at anvende og formidle det udviklede materiale til eleverne. Mesterlæreren varetager undervisningen i starten på samtlige skoler. En gruppe af nøgleundervisere på skolerne observerer og tager ved lære af mesterlæreren, imens vedkommende underviser i modulerne og gennemfører trivselsmålingen. Efterfølgende vendes arbejdsfordelingen om, så underviserne selv skal undervise, mens mesterlæreren fungerer som observatør og assistance i tilfælde af, at der opstår usikkerheder. I en kommune har nøglepersoner og projektmedarbejdere i fællesskab efterfølgende samlet erfaringerne og justeret undervisningsmaterialet, hvor der var brug for det. De ansatte mesterlærere er finansieret af midler, som ligger uden for projektet. Tilgangen vurderes som fordelagtig på de skoler, hvor denne model er afprøvet. En leder udtrykker det som følger: Det var en god ping-pong imellem underviseren og projektmedarbejderen. Og for underviseren var der tryghed i først at observere et tilpasset oplæg, udført for vores egen målgruppe, hvorefter hun med mentor på sidelinjen kunne afprøve det selv, med konstruktiv feedback i processen. (Viceskoleleder, produktionsskole) Med mesterlæretilgang er der dog risiko for, at undervisningen kan blive afkoblet fra underviserne og fra det almindelige sprogbrug på skolerne. Derfor vurderer evaluator, at det er særligt vigtigt, at mesterlæreren sørger for, at underviserne bliver inddraget i justeringen af materialet til undervisningen, så de også får mulighed for at gøre det til deres eget. Derudover kan de lærere, som observerer projektmedarbejderen, hjælpe med at oversætte og målrette undervisningen til eleverne. Sidemandsoplæringen Sidemandsoplæringen er blevet anvendt på enkelte skoler og er ligeledes en måde, hvorpå lærerne bliver klædt på til at varetage undervisningen med udgangspunkt i at observere andre nøglepersoner undervise. Her er det blot en nøgleperson fra den enkelte skole og ikke en ekstern mesterlære udefra. Tilgangen fungerer godt, da den giver flere undervisere indblik i, hvad modulerne handler om og en referenceramme, hvis eleverne henvender sig til dem efter undervisningen. På de skoler, som bruger sidemandsoplæringen, er underviserne dog usikre på, om de undervisere, der i første omgang observerer, overhovedet kommer til at overtage undervisningen. Underviserne, der observerer, føler sig nemlig ikke trygge nok ved at skulle tage over. Når underviserne giver udtryk for dette, har nøgleunderviserne heller ikke lyst til at give dem opgaven. I forlængelse af ovenstående afsnit vurderer evaluator, at det er afgørende for projektets succes, at de, som underviser, brænder for emnerne og som minimum føler sig godt tilpas i rollen over for eleverne. På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at der fra projektets side er skruet ned for ambitionen om, at alle lærere skal kunne undervise i emnerne. Såfremt det udelukkende er særligt udvalgte undervisere på skolerne, som primært indgår i projektet (bliver opkvalificeret og står for undervisningen i modulerne), vurderer evaluator imidlertid, at der ikke kan forventes de samme effekter, som det var hensigten med whole school tilgangen. 17

21 3.4 UNDERVISNINGSKONCEPTET Undervisningskonceptet er udviklet af psykiatrifonden og er særligt målrettet elever på produktionsog erhvervsskoler. Undervisningens fokus er fremme af mental sundhed, og indholdet bidrager med nogle handlemuligheder til både lærere og elever, når elever viser tegn på angst og depressionslidelse. Derudover har undervisningsmaterialets indhold også til hensigt at fremme unges robusthed og mestringsevner, når de selv oplever eller ser andre, som oplever symptomer på de pågældende lidelser. Undervisningskonceptet består af tre moduler: Modul 1: Unge, Mistrivsel og Mental Sundhed Modul 2: Depression Modul 3: Angst Til hvert af de tre moduler hører en PowerPoint-præsentation med slides, som indeholder information om det pågældende emne, spørgsmål til diskussioner i plenum, gruppeøvelser, filmklip samt handlingsanvisninger til eleverne. Mht. gennemførelsen af undervisningsmodulerne ude på skolerne, så har langt størstedelen af de i alt 23 skoler gennemført de tre moduler med forskellige klasser/hold. Der er fem skoler, som melder tilbage, at de ikke har anvendt undervisningen, og nogle få skoler, som ikke har angivet, hvorvidt der er blevet gennemført undervisningsmoduler og i hvilke klasser. Alle de besøgte skoler har tilpasset både undervisningens indhold og form for hermed at målrette det yderligere til deres elever samt for at gøre det til deres eget. De lokale tilpasninger af indhold og form vil blive berørt i de følgende afsnit Undervisningsindholdet Undervisningsindholdet er i særdeleshed blevet tilpasset til den lokale kontekst ude på skolerne. Mange undervisere har kortet ned i informationerne, fjernet slides eller tilføjet egne slides for at gøre det mere spiseligt. Både fordi de synes, at materialet er for tungt og alvorligt, men også fordi sproget er for teknisk, langt og teoretisk til elevgrupperne. Der kan samtidig være ret stor forskel på elever på produktionsskoler og elever på erhvervsskoler og på deres evner til at indfange og forstå undervisningsmateriale, som det Psykiatrifonden har udviklet. På en produktionsskole har underviserne helt undladt at bruge PowerPoint-præsentationen, da de ved, at de vil gøre, at eleverne står af. De har derimod udvalgt nogle emner, som de har taget op til diskussion med eleverne og udvalgt en figur fra slideshowet, som de i stedet har tegnet på tavlen. I den gennemførte undervisning har lærerne generelt inviteret til dialog blandt eleverne, og de øvelser, som ligger i undervisningsmaterialet, har været gode at bruge til at bløde undervisningen lidt op. Flere undervisere gav udtryk for, at de oplevede filmklippene som gode til at supplere undervisningen, fordi de giver et afbræk fra underviserens snak og nogle personlige historier fra andre unge, som eleverne 18

22 kan relatere til. Under observationerne var eleverne fokuserede og koncentrerede ved fremvisningen af filmene Problemfokus vs. ressourcefokus Både kommunale projektledere og tovholdere på skolerne giver udtryk for, at de anser det som problematisk, at undervisningsindhold fokuserer forholdsvis meget på problemer og sygdom frem for ressourcer og trivsel. Dette kan for produktionsskolernes vedkommende skyldes, at de ofte ønsker at fokusere på elevernes kompetencer og ressourcer, da undervisningen på en produktionsskole generelt har til formål at styrke de unges personlige udvikling og forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. På en af produktionsskolerne vil tovholderen kun fortsætte med at bruge undervisningsmodulet Unge, Mistrivsel og Mental Sundhed efter projektets udløb til trods for, at mange af hans elever både har angst og depression. Han synes, at modulerne om angst og depression er for negative. Evaluator vurderer ligeledes, at det kan være et meget stort spring at skulle skifte fra at tale om mental sundhed og trivsel til at tale om angst og depression. Det negative fokus giver også nogle udfordringer på erhvervsskolerne. På en af de større erhvervsskoler har tovholderen og underviserne ændret projektnavnet fra at hedde Mental Sundhed og Unge til Trivsel i Uddannelse for hermed at anlægge et trivselsfokus frem for det mere negativt ladede fokus, som hun synes, den oprindelige titel udtrykker. Dette har de gjort, fordi det kan være svært for underviserne at omsætte de tunge emner til noget positivt, hvilket de oplevede, at underviseren fra Psykiatrifonden formåede at gøre under opkvalificeringen pga. hans meget positive og sprudlende personlighed. Ifølge tovholderne på flere skoler er der med et fokus på problemer og sygdom i undervisningen risiko for, at eleverne kommer til at tage diagnoserne til sig og sygeliggøre dem selv. Særligt pigerne tager det meget personligt, som det fremgår at følgende citat: Det kan godt smitte rigtig meget, når man begynder at snakke om angst. Så føler alle eleverne lige pludselig, at de har angst. Vi har rigtig mange elever, der er gode til at sygeliggøre dem selv. De har læst sig frem til, at de er nok særligt sensitive, eller at de er depressive. Nogle har taget tests på nettet, og så tror de, at de er depressive. De har ikke forældre, der kan fortælle, at det er altså meget normalt at have to dage, hvor man er helt nede i kulkælderen. En anden vinkel vil være at undervise dem i, hvad er et normalt liv. Det er ikke, hvad I ser på Instagram og Facebook. Der er op- og nedture! (Tovholder). Den samme tovholder påpeger ligeledes, at hun mener, at angst og depression er noget, fagprofessionelle skal tale om - altså uddannede psykologer eller psykiatere. Hun kunne derimod godt tænke sig et øget fokus på, hvad er normalt kontra, hvad er mistrivsel, og hvornår er det, man som lærer skal reagere på hvad. 19

23 3.4.2 Undervisningsformen Med de tre moduler skal underviseren gennemgå slides, hvor der indimellem er gruppeøvelser, som underviseren kan sætte i gang blandt eleverne. De fleste skoler har ligesom med indholdet også tilpasset undervisningsformen til deres lokale kontekst. De fleste undervisere har lagt to eller alle tre moduler sammen for at undgå at skulle samle eleverne til tre adskilte undervisningsgange, men derimod kun til en eller to. På en af produktionsskolerne har man valgt at slå modulerne sammen, efter ønske fra eleverne, men også fordi underviseren oplever det som en bedre og mere sammenhængende løsning. Det vil blive for løsrevet med ét modul hist og pist, midt i alt mulig andet. Undervisningen i tre adskilte moduler kræver ligeledes, at undervisningen planlægges i god tid, hvis det skal være muligt at integrere tre adskilte undervisningsgange i elevernes skemaer. De steder, hvor underviserne har valgt at lægge alle tre moduler sammen, har de samtidig kortet ned i slideshowet, for at det ikke blev for langt. Det har dog stadig været svært for underviserne at nå igennem alt det planlagte især hvis eleverne er meget aktive og byder ind til dialogen. Når modulerne gennemføres som ét samlet modul, medfører det samtidig, at de elever, der kan have brug for tid til at reflektere i fred og ro mellem modulerne, ikke får denne mulighed for at tage egne overvejelser op i en senere undervisningsgang. Derudover har flere undervisere forsøgt at gøre undervisningen mere aktiverende for eleverne. Det oprindelige materiale fra psykiatrifonden er blevet revideret meget. Det har været et stort arbejde at ændre materialet. Det er blevet tilpasset, så det bliver mere dialogbaseret. Det er vigtigt, at det ikke bliver en ekspertpræsentation (Underviser) På produktionsskolerne er der ikke tradition for, at eleverne samles i grupper til klassiske undervisningssessioner, som modulerne lægger op til. Undervisningen foregår generelt mere værkstedsbaseret, hvilket også skyldes, at der ofte er tale om elever, som er kørt sure i skolen og dermed de mere traditionelle undervisningsformer. En underviser på en produktionsskole vurderer, at eleverne kan deltage i en undervisningssession af denne form og med dette indhold i max. 2,5 time, hvor der inkorporeres en masse pauser. Et af vores ankepunkter i forhold til det oprindelig projekt er, at vores lærere er meget tætte med eleverne. Derfor passer projektet ikke så godt i vores hverdag, da vi ikke har skemalagt undervisning. Det er svært at få lavet skemalagt undervisning ud fra et bestemt materiale. Vi vil hellere bygge på den tilgang, vi har i huset. Lærerene taler om det på morgenmødet eller over høvlebænken. Jeg ved også, at nogle lærere vil gøre modstand, hvis vi skemalagde undervisningen (Forstander på produktionsskole) 20

24 På en anden produktionsskole gjorde de meget ud af, at eleverne hele tiden skulle aktiveres, da de ikke kunne koncentrere sig om bare at lytte til underviseren i særlig lang tid af gangen. Derfor havde underviserne indlagt en øvelse, som de selv havde strikket sammen og som kombinerede undervisningen med elevernes mediefag. Observation fra undervisning på en produktionsskole Eleverne skal gennemføre en øvelse, hvor de får et kort med en følelse på, som de så skal imitere, imens læreren tager et billede af det. Det er meningen, at de andre elever så skal gætte, hvad det er for en følelse, der udtrykkes på billedet. Følelserne er bl.a. ensomhed, utilfreds, overrasket, glad, stresset, crazy m.fl. Ved fremvisningen af billederne hænges de op på væggen i musiklokalet. Det ser ud til, at eleverne har taget opgaven med at imitere en følelse seriøst og har gjort sig umage for at imitere den. Nogle er nemmere for eleverne at gætte end andre, men det bliver også italesat fra lærerens side, at vi har forskellige opfattelser af, hvordan man ser ud, når man har en bestemt følelse. Når følelserne gennemgås, lægger læreren op til nogle gode diskussioner f.eks. omkring, hvad forskellen er på at være usikker og bange, og hvad det vil sige at lide af stress fremfor bare at være stresset, fordi man har lidt travlt en dag. Efter øvelsen spørger læreren eleverne, hvad de synes om den, og om de synes om den. Eleverne syntes, det var sjovt. I en kommune har de valgt ikke at anvende undervisningsmodulerne, som der er lagt op til i projektet. De har derimod afholdt et informationsarrangement i samarbejde med Psyk Info, som tager udgangspunkt i en mere ung-til-ung præget tilgang. Som en del af arrangementet fortalte lederen af Psyk Info lidt om organisationen, hvad trivsel er, samt de typiske psykiske sygdomme. Herefter kom der en pige på 22 år, der er bipolar og fortalte om sine oplevelser og udfordringer med sygdommen. I denne kommune tror de i særlig grad på mødet og relationen mellem de unge, da det giver mulighed for at møde ligesindede. Evaluator vurderer, at indholdet i undervisningsmaterialet samt formen generelt er for tungt og teoretisk for de særligt udsatte elever, som ofte vil være dem, der oplever mentale mistrivselsproblemer. Dette bekræftes ved, at alle skolerne selv har justeret og kortet meget ned i materialet. I tilfælde af at projektejer ønsker at rulle konceptet ud til flere skoler, anbefales det, at undervisningsmaterialet kortes ned, så både form og indhold er lettere tilgængeligt for målgruppen (f.eks. med færre slides, mindre tekst og flere dialogskabende elementer). 3.5 REDSKAB TIL TIDLIG OPSPORING (WHO-5 TRIVSELSINDEKS) Som et led i indsatsen indgår det validerede opsporingsredskab WHO-5. Formålet med brugen af WHO-5 er, at lærerne og underviserne tidligere opsporer elever, der mistrives. Redskabet anvendes i forbindelse med brugen af undervisningskonceptet, hvor eleverne via skoletrivsel.nu udfylder et survey om deres trivsel, der derefter udregnes til en WHO-5-score. De elever, der scorer lavt på trivselsindekset, tilbydes en trivselssamtale med en underviser, lærer eller anden nøgleperson på skolen. På enkelte skoler tilbydes samtlige elever, som udfylder surveyen, en samtale. WHO-5 er således ikke inddraget af hensyn til evalueringen, men giver mulighed for at evaluere, hvad eleverne synes om redskabet. 21

25 Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt undervisere og lærere viser, at det kan være relevant med et opsporingsredskab såsom WHO-5. Jf. figur 3.6 er det kun 45 %, dvs. lidt under halvdelen af lærerne, der i høj grad eller meget høj grad oplever at være rustet til at spotte psykisk sårbare unge, mens 54 % kun oplever det i nogen grad eller mindre grad. Figur 3.6: I hvilken grad oplever du at være rustet til at spotte psykisk sårbare unge? 60% 50% 51% 40% 30% 20% 10% 0% 33% 12% 3% 1% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke (N= 147, Kilde: Oxford Research 2015) Ligeledes viser resultaterne, at på trods af at lærerne og underviserne er blevet opkvalificeret, og at flere heraf allerede gennemfører trivselssamtaler, er det kun 32 %, der oplever at være i stand til at håndtere og støtte de unge. 64 % oplever altså kun i nogen grad eller mindre grad at være i stand til dette. Der er således en uoverensstemmelse mellem deres oplevelse af at kunne opspore de psykisk sårbare unge og så at kunne håndtere og støtte dem. Resultatet indikerer dermed, at underviserne og lærerne ikke føler sig helt klædt på til at varetage trivselssamtalerne med de unge. Figur 3.7: I hvilken grad oplever du at være i stand til at håndtere og støtte psykisk sårbare unge? 50% 48% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 16% 8% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Ved ikke (N= 147, Kilde: Oxford Research 2015) Det er meget forskelligt fra skole til skole, i hvilken grad gennemførelsen af trivselsmålingen i løbet af undervisningsseancen er blevet rammesat og forklaret. Flere tovholderne har i de kvalitative interview 22

26 betvivlet, om underviserne har forstået formålet med trivselsmålingen. Denne tvivl deler evaluator, der gennem sine observationer på case-skolerne oplevede, at målingen ikke blev forklaret særlig grundigt til eleverne. Derimod virkede det i højere grad som en ting, der bare skulle overstås. Her kan drages en parallel til de nævnte kvantitative data, som viser, at 43 % kun i nogen grad har forstået formålet og indholdet i projektet, da det kan være med til at forklare den manglende rammesætning og forklaring af trivselsmålingen. I en af kommunerne har underviserne endnu ikke benyttet sig af WHO-5 målingen på skolerne, da tovholdergruppen og den kommunale projektleder i fællesskab har besluttet, at det kræver mere opkvalificering og erfaring med undervisningen, før de føler sig i stand til at arbejde med WHO-5. At alle undervisere og lærere ikke helt har fanget formålet med trivselsmålingen og trivselssamtalen kan ligeledes hænge sammen med den generelle skepsis, der er til WHO-5. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at den udbredte skepsis dels skyldes, at brugen af redskabet ligger meget fjernt fra skolernes normale praksis, dels at det er en engangsmåling, der kun giver et nu og her billede, hvilket projektdeltagerne finder modstridende med opfattelsen af mental sundhed som værende en dynamisk faktor. Derudover kritiserer flere projektdeltagere processen med, at resultaterne skal udregnes fra centralt hold. De ønsker i højere grad selv at kunne udregne resultaterne, så de kan bruges i forbindelse med undervisningen. Nogle projektdeltagere tvivler på, at redskabet kan give valide resultater. De undrer sig over flere af elevernes score, der enten er alt for høje eller lave i forhold til lærernes vurdering. At flere lærere og undervisere betvivler WHO-5 s funktionalitet, fordi resultaterne ligger anderledes end forventet, vurderer evaluator i nogle tilfælde kan skyldes, at de ikke er bevidste om, at en elev mistrives. Det overraskende resultat kan dermed være udtryk for, at redskabet rent faktisk virker efter hensigten. Omvendt mener evaluator, at de har ret i deres kritik af, at resultatet er baseret på én måling. For at give et mere solidt resultat kunne der gennemføres flere målinger fx hen over en uge (mandag, onsdag og fredag), hvorved fluktuationer over ugedage udlignes i en gennemsnitsscore af de tre målinger. I de kvalitative interview på case-skolerne var flere tovholderne bekymret for, at WHO5 og undervisningen i samspil skaber en sygeliggørelse blandt eleverne, da flere af eleverne, særligt pigerne, oplever at få pludselige symptomer på angst og depression, hvilket kommer til udtryk i deres WHO5score. Først der synes jeg det var lidt at sygeliggøre det, men så tænkte jeg okay, det er en del af projektet, vi tager det med lille Marie kan være så påvirket af de film hun har set i undervisningen, at hun kun svarer lavt i trivselsmålingen efterfølgende (Underviser) Det er særligt de etnisk danske piger, der påvirkes af undervisningen om mental sundhed, angst og depression, der efterfølgende scorer lavere i trivselsmålingen, end de ville have gjort, havde de ikke haft undervisningen forinden. Omvendt scorer nogle elever med anden etnisk herkomst maksimalt antal point til trods for, at underviserne eller lærerene ved, at de har mentale problemer og i forvejen afholder trivselssamtaler med dem. Der kan altså muligvis være kulturelle forhold i forbindelse med besvarelse af personlige spørgsmål. 23

27 3.5.1 Resultater af WHO5-måling blandt eleverne 13 skoler har i løbet af projektperioden gjort brug af WHO-5 minimum én gang, herunder otte produktionsskoler og fem erhvervsskoler. 669 elever har i alt besvaret WHO-5, hvoraf 333 er piger, og 336 er drenge. Der er således stort set lige mange piger og drenge, der har besvaret målingen. Tolkning af pointtal: Pointtal mellem Der kan være stor risiko for depression eller stressbelastning 0-35 Pointtal mellem Der kan være risiko for depression eller stressbelastning 36-50: Pointtal over 50: Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning Jf. nedenstående figur scorer 25 % af eleverne under 50. Gennemsnitsscore er 64.4, hvilket er lidt lavere sammenlignet med landsgennemsnittet, der er på 68 point. 7 Dog er erfaringen med WHO5- målingen, at personer fra årige typisk svarer lidt lavere end de årige. 68 % af besvarelser er fra elevere i denne aldersgruppe. Figur 3.8: Elevernes WHO-5 score 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% 38% 21% 4% (N= 669, Kilde: Oxford Research 2015) Der er en lille forskel på gennemsnitsscoren for drenge og piger. Hvor drengene i gennemsnit opnår en score på 68 point, scorer pigerne kun 61 point. Dette resultatet stemmer fint overens med de hidtidige erfaringer med WHO-5, der viser, at piger typisk scorer lidt lavere Trivselssamtalerne Som led i indsatsen tilbydes de elever, der opnår en score på 50 eller derunder, en trivselssamtale med en underviser, lærer eller anden nøgleperson på skolen. Ud fra de kvalitative interview, som evaluator har gennemført med tovholderne, tager de fleste elever, der tilbydes en trivselssamtale, imod tilbuddet. På flere af skolerne er lærerne og underviserne meget overraskede over antallet af elever, der får en score under 50. Omfanget har medført, at de har haft svært ved at nå at gennemføre trivselssamtalerne. Flere efterlyser desuden en struktur for samtalerne, så det ikke bliver psykologsamtaler. Generelt efterlyser de at blive klædt bedre på til opgaven ibid 24

28 På baggrund af casebesøgene oplever evaluator desuden, at der er stor forskel på effekten af brugen af WHO-5 afhængig af, om skolerne i forvejen afholder trivselssamtaler. På flere af de traditionelle erhvervsskoler, hvor der går mange elever, er de glade for opsporingsredskabet. De oplever, at WHO5 opsporer ukendte elever, som skolerne ikke havde opfanget selv. De har en forhåbning om, at redskabet kan være med til at fastholde eleverne og reducere det store frafald. Omvendt forholder det sig på mange af produktionsskolerne, der i forvejen afholder trivselssamtaler med eleverne enkeltvis. Her rammer WHO-5-trivselssamtalerne lidt ved siden af, da de ofte kommer til at blive nogle ekstra samtaler, hvor eleven og underviseren taler om det samme som til de allerede eksisterende faste trivselssamtaler. Projektet kan desuden forvirre ansvarsfordelingen, hvis flere fagpersoner skal til at afholde trivselssamtaler med eleven. Derudover er produktionsskolerne selvsagt i forvejen ekstra opmærksomme på elevernes mentale helbred, da forudsætningen for at gå på en produktionsskole er, at man er særlig udsat. Denne forudsætning gælder ikke på erhvervsskolerne, hvorfor elevernes mentale helbred ikke nødvendigvis fylder lige så meget. I forbindelse med afholdelse af trivselssamtalerne efterspørges der en række steder nogle mere dialogbaserede værktøjer eller en model, hvor WHO-5 udfyldes i samtalen mellem elev og lærer. 3.6 KORTLÆGNING AF OFFENTLIGE OG PRIVATE TILBUD En kortlægning af de offentlige og private tilbud til psykisk sårbare unge, som findes i kommunen, samt procedurer for henvisning indgår som led i programmet. Formålet med kortlægningen er, at undervisere på uddannelsesinstitutionerne formidler deres viden om tilbud til eleverne, så både undervisere og elever ved, hvor de kan søge hjælp ved symptomer på psykisk mistrivsel. Samtidig skal denne kortlægning gavne kommuner og uddannelsesinstitutioners dialog. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere og undervisere viser, at de generelt har viden om tilbud i lokalområdet, som findes til de unge. Her nævnes særligt det anonyme rådgivningssted headspace og forskellige psykologordninger samt U-Turn som eksempler på tilbud, de har kendskab til. Der er dog samtidig en lille andel, som ikke har kendskab til nogen tilbud. Der er imidlertid forskel mellem at have kendskab til udvalgte tilbud og have et samlet overblik over alle tilbud i lokalområdet. Seks ud af de syv kommuner har på tidspunktet for midtvejsevalueringen kortlagt kommunens tilbud. Den sidste kommune er i gang med en proces, hvor de private tilbud besøges, således at kommunen kan stå inde for kvaliteten, inden de tages med i kortlægningen. Udarbejdelse af kortlægningen var tiltænkt som et af de første elementer i programmet for på den måde at give skolerne tryghed i forhold til at vide, hvor de kunne sende sårbare elever hen ved behov for yderligere hjælp. Flere steder blev kortlægningen dog forsinket, hvilket betød, at både opkvalificering og gennemførsel af undervisning fandt sted, inden kortlægningen var gennemført. Evaluator vurderer, at dette har været medvirkende til at fastholde en vis usikkerhed på skolerne i forhold til de muligheder, de har for at henvise de sårbare elever. 25

29 Kortlægningen fremhæves af adskillige informanter, både de kommunale projektledere og aktører på uddannelsesinstitutionerne, som en særlig gevinst ved deltagelse i projektet. Kortlægningen giver et godt overblik for alle involverede aktører i lokalområdets tilbud, både kommunale, regionale og frivillige. Som en kommunal projektleder udtrykker det: Det jo kortlægningen, som har banet vejen for, at man som kommune er mere opmærksom på tilbud til målgruppen. Det kom virkelig bag på os, hvor mange tiltag der eksisterer, men som ikke er synlige nok over for skolerne og de unge. Det er vigtigt at synliggøre den hjælp, de unge kan få. (Kommunal projektleder) Som det fremgår af nedenstående citat fra en uddannelsesinstitution, kan der dog opstå udfordringer i de tilfælde, hvor kortlægningen viser manglen på tilbud, hvilket er tilfældet i få af de deltagende kommuner. I den forbindelse er politisk bevågenhed på området lokalt nødvendigt, for at kortlægningens fund rent faktisk drøftes, og nye tiltag tages op til overvejelse. Det har været godt at få udarbejdet kortlægningen det har tydeliggjort, at der er huller i henvisningsmulighederne for skolerne. Bl.a. er der for nylig blevet lukket et godt rådgivningstilbud til unge med ondt i livet her i lokalområdet. (Afdelingsleder) 3.7 BEREDSKABSPLAN Som en del af programmet leverer Psykiatrifonden støtte og redskaber til at udforme en beredskabsplan. Planen har til formål at specificere, hvilke politikker og procedurer uddannelsesinstitutionen har og skal udvikle i arbejdet med at fremme elevernes mentale sundhed og forebygge forekomsten af angst og depression. Planen skal sætte rammen for en dialog blandt personale og ledelse, der leder frem til konkrete aftaler for den enkelte medarbejders rolle i forhold til undervisning af elever samt opmærksomhed på og støtte til de elever, der er psykisk sårbare eller mistrives. Evaluator kan bekræfte behovet for en sådan beredskabsplan blandt lærere og undervisere. Næsten 50 pct. udtrykker, at de kun i nogen grad oplever at være i stand til at håndtere og støtte psykisk sårbare unge, jf. figur 3.9. Det vil sige, at en stor del af lærere og undervisere har en oplevelse af ikke at vide, hvad de konkret skal gøre, når de står med en sårbar ung, som har brug for hjælp. 26

30 Figur 3.9: I hvilken grad oplever du at være i stand til at håndtere og støtte psykisk sårbare unge? 50% 48% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 16% 8% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Ved ikke (N=149, Kilde: Oxford Research 2015) 18 af skolerne har i juni 2015 udarbejdet en beredskabsplan, mens fem mangler, og to skoler har ikke besvaret spørgsmålet i registreringsskemaet. De fleste af de skoler, som stadig mangler en plan, udtrykker imidlertid, at den er under udarbejdelse. Som tilfældet med kortlægningen vurderer evaluator, at udarbejdelsen af beredskabsplanerne har været forsinket, og at en manglende beredskabsplan flere steder har medvirket til usikkerhed, da lærere og undervisere ikke har kendt deres rolle og ansvar i forhold til, hvad de skal stille op med sårbare unge, som spottes i forbindelse med projektet. Skolerne er generelt positive i forhold til beredskabsplanen og ser den som en hensigtsmæssig måde at strukturere procedurer omkring sårbare unge. Flere skoler nævner dog, at de havde en lignende plan i forvejen, men at deltagelsen i projektet har medført, at den eksisterende plan er blevet opdateret og mere strømlinet. Der er dog også skoler, hvor planen er blevet taget mindre godt imod, idet de mener, at en nedskrevet plan er overflødig, da de allerede har faste og levende procedurer indlagt i deres praksis. Dette er fx tilfældet på en del af produktionsskolerne: Lærerne og skolerne tager ikke ejerskab over beredskabsplanen. Det kan måske skyldes, at de gør nogle af tingene i forvejen. De har i forvejen en struktur for, hvem der gør hvad. Skolerne har en utrolig stærk tradition for, hvordan de hjælper eleverne, så beredskabsplanen bliver lidt en pseudo ting. (Mesterlære) Tankegangen bag beredskabsplanen var, at en samlet plan kunne anvendes for samtlige aktører, herunder ledelse, administration, undervisere/lærere samt elever. Her nævner flere informanter, at dette ikke fungerer optimalt i praksis, da eleverne ikke nødvendigvis har det samme videns- og procedurebehov som personalet. Dette har resulteret i, at de på enkelte skoler har udviklet beredskabsplaner på flere niveauer. Evaluator vurderer, at det er hensigtsmæssigt at udvikle en pixie-udgave af planen, som henvender sig direkte til eleverne. Evaluator vurderer desuden, at en af de helt store udfordringer omkring en beredskabsplan er, at den rent faktisk bliver levende og dermed bringes i anvendelse. På enkelte skoler har samtlige lærere/undervisere været involveret i udarbejdelsen, mens det på andre skoler primært har været tovholder eller ledelse, som har stået for dette arbejde. For netop også at tage højde for det individuelle behov hos 27

31 hhv. ledelse, lærere og undervisere og elever vurderer evaluator, at det er afgørende på skolerne, at de får talt om ansvar, roller og grænserne her for i forhold til sårbare elever/kammerater. Det er således processen frem for papiret, der er essentielt. Evaluator anbefaler derfor, at disse drøftelser finder sted i det videre arbejde med beredskabsplanerne. 3.8 ONLINE PLATFORM Onlineplatformen Skoletrivsel.nu er udviklet som en del af projektet. Platformen er en hjemmeside, hvis formål er dels at knytte udsatte unge sammen, dels understøtte en tidlig indsats for unge med angst og depressionslidelser samt tilbyde viden til kommunerne og uddannelsesinstitutionerne om tendenser og elevernes behov til brug i undervisningen. Ideen er, at platformen indgår i undervisningen og derved forlænger læringssituationer uden for klasseværelset. Anvendelsen af online platformen blandt aktørerne er yderst begrænset. Evaluator vurderer derfor, at den endnu ikke har levet op til sit formål. 79 % af lærere og undervisere udtrykker i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke har brugt platformen, hvoraf 16 % udtrykker, at dette heller ikke kommer til at ske. Baggrunden for ikke at have brugt platformen ligger primært i, at de ikke har set behovet. Dem, som har benyttet platformen, har primært brugt den til at downloade slides, udfylde WHO-5 samt finde links til andre initiativer. Af de lærere og undervisere, der har benyttet platformen, vurderer 37 %, at platformens indhold i høj grad hjælper dem som underviser, mens hhv. 23 % og 27 % kun vurderer, at det i nogen grad og i mindre grad hjælper dem. Flere informanter nævner, at der er potentiale i hjemmesiden i forhold til undervisere og lærere i form af sparring om undervisning og materiale på tværs samt links til andre tiltag og initiativer. Evaluator vurderer imidlertid, at der skal gennemføres en omfangsrig indsats, hvis dette potentiale skal indfries, og hvis platformen skal forankres efter endt projektperiode. Her handler det særligt om at få synliggjort relevansen for lærere og undervisere. I den sammenhæng er det ligeledes essentielt, at platformen rent teknisk fungerer optimalt, fx nævnes det, at det ikke er muligt at dele videoer af undervisning på platformen, hvilket skal gøres via YouTube. Chatforummet på skoletrivsel er fuldstændig faldet ud. Jeg henviser til skoletrivsel med links, men elevforummet benyttes slet ikke. Det er en fin hjemmeside til skolerne og underviserne, der er masser af information og underviserne kan dele viden og udfordringer samt lægge deres materiale ind. Elevperspektivet var teoretisk en god idé, men i praksis er det ikke lykkedes. (Underviser) I tråd med ovenstående citat udtrykker de fleste informanter, at elevchatten teoretisk set er en god idé, og at tanken bag chatten med ung-til-ung grebet er værdifuld, men at det i praksis ikke fungerer eller vil komme til at fungere. Det skyldes en række faktorer. Dels var hjemmesiden længe undervejs, og der har været tekniske udfordringer, hvilket har betydet, at lærere og undervisere har været tilbageholdende med at promovere hjemmesiden. Dels findes der allerede adskillige kendte chatfora for unge, hvor de kan chatte med andre unge, frivillige eller professionelle omkring forskellige problemstillinger. Det er desuden heller ikke alle unge med udfordringer, som har overskud til at sparre omkring deres egne og andres problemer via en chat. Evaluator anbefaler på den baggrund, at elevchatten udgår af 28

32 projektet, og at der således ikke bruges flere ressourcer på den del af platformen. Derimod kan platformen fremadrettet anvendes alene som bogreol, hvor undervisere og lærere henter og udveksler materiale. 3.9 PROCESSTØTTE TIL IMPLEMENTERING Projektet har tilknyttet en proceskonsulent, som hhv. kommune og skole kan gøre brug af løbende i projektperioden. Tre ud af de syv kommuner har i projektperioden benyttet sig af denne mulighed. Disse har modtaget processtøtte i hhv. to timer, fire timer og otte timer ifølge registreringsskemaet. Projektstøtten har været brugt i forhold til dialog om opgave- og rollefordeling i projektet samt i forbindelse med afdækning af ressourcer og udarbejdelse af beredskabsplan. Den begrænsede brug kan bunde i, at flere at de kommunale projektledere udtrykker, at formålet bag processtøtten, og hvad den kunne bruges til, var uklart i starten af projektet. Dette er dog blevet afklaret løbende i projektperioden. De projektledere, som har benyttet sig af muligheden, udtrykker samtidig, at processtøtten umiddelbart ikke har levet op til deres forventninger. Evaluator vurderer ligeledes, at den manglende brug ikke bunder i manglende behov for støtte hos de kommunale projektledere, da de på eget initiativ har etableret et netværk for de kommunale projektledere, hvor de mødes og udveksler erfaringer og støtter hinanden i forhold til implementeringen af projektet. De kommunale projektledere udtrykker selv, at baggrunden bag oprettelsen primært bunder i projektets lidt turbulente start, hvor det viste sig, at programmet stadig var under udvikling, mens kommuner og skoler stod klar til implementering. På skoleniveau har 11 skoler registreret, at de har modtaget processtøtte i løbet af projektperioden. Denne processtøtte er dog dels varetaget af den tilknyttede proceskonsulent, dels af andre lokale konsulenter, fx en udviklingskonsulent i kommunen eller ekstern underviser tilknyttet lokalt. I og med at kommuner og skoler kun i begrænset grad har benyttet processtøtten, må evaluator antage, at der er processtimer til overs fra første halvdel af projektperioden. Disse timer samt timer afsat til anden halvdel af projektet må udrulles på baggrund af en endnu en forventningsafstemning i forhold til, hvad processtøtten skal anvendes til i den resterende projektperiode IMPLEMENTERING SAMLET Tilpasning til den lokale kontekst er en naturlig del af enhver implementering af en given indsats i praksis. I den forbindelse er målet at ramme balancegangen imellem loyaliteten, i forhold til den måde indsatsen er tænkt (fidelity), og netop tilpasningen i forhold til den lokale kontekst (flexibility). Denne tilpasning og oversættelse sker på flere niveauer og af en række aktører. Fra den kommunale projektleder til frontmedarbejderen på den enkelte skole. Der er desuden en række faktorer i konteksten, der er hhv. fremmende og hæmmende for implementeringen af programmet. Overordnet vurderer evaluator, at der foregår en høj grad af tilpasning dels i de enkelte projektkommuner, dels på den enkelte skole. Dette ses bl.a. ved justering af undervisningsmateriale og form, 29

33 graden af opkvalificering til medarbejdere, herunder hvilke medarbejdere, som opkvalificeringen omhandler, brug af redskab til opsporing samt afholdelse af trivselssamtaler med elever. Der er således en lav grad af fidelitet i implementeringen af programmet. Samtidig er der ligeledes foretaget justeringer løbende i selve programmet, fx indhold i opkvalificeringen, hvilket betyder, at ikke alle projektdeltagere har modtaget den samme opkvalificering. Evaluator vurderer på denne baggrund, at den løbende udvikling og tilpasning i programmet på både centralt og lokalt niveau betyder, at der i mindre grad end forventet er tale om afprøvning af et fastlagt program, som bygger på evidensbaserede metoder, men i højere grad er tale om udvikling af et koncept til inspiration til kommuner og skoler på området for sårbare unge. Mental Sundhed og unge fremstår således som et program baseret på en række redskaber og principper og ikke stærkt detaljerede instrukser for, hvordan omsætning heraf skal ske i praksis. Det er med andre ord et koncept, som giver relativt vide rammer for, hvad der skal implementeres, og hvordan det skal implementeres Ejerskab og det at gøre projektet til sit eget Evaluator vurderer, at den lokale tilpasning i særdeleshed er et udtryk for, at kommuner og skoler generelt tager ejerskab til projektet. Flere steder udtrykker informanter, at det er afgørende for dem, at denne indsats ikke blot bliver endnu et projekt, men at det rent faktisk bliver forandret efter endt projektperiode. Hvis dette skal efterleves, er det imidlertid nødvendigt for både kommuner og skoler, at de tilpasser konceptet deres virkelighed og kontekst. Der er således valide grunde til ikke nødvendigvis at følge manualen slavisk. At flere kommuner og skoler har valgt selv at finansiere yderligere opkvalificering er ligeledes en indikator på ejerskab til projektet. Der er samtidig en række skoler, hvor evaluator vurderer, at ejerskabet er mindre, hvilket bunder i oplevelsen af ikke at have tidsmæssige ressourcer til at indgå i projektet. Evaluators vurdering afspejles også i de kommunale projektlederes vurdering af skolernes ejerskab og engagement, som løbende er blevet registreret. Her fremgår det, at over 80 pct. af skolerne er engageret i projektet og tager ejerskab i enten meget høj eller høj grad. Der er dog stadig 13 pct., hvor dette kun gør sig gældende i nogen grad, og 4 pct. hvor det gør sig gældende i lille grad Ledelsesopbakning samt opbakning fra kollegaer Fra tidligere erfaring samt implementeringsteori ved vi, at aktiv ledelsesopbakning er væsentlig i forbindelse med succesfuld implementering. Evaluator vurderer, at der generelt er ledelsesopbakning på de enkelte skoler, dog er ledernes rolle i projektets dagligdag varierende. Ledelsen sidder med i styregruppen af projektet i de respektive kommuner, mens det er en tovholder fx underviser, ungekoordinator, elev-coach, som spiller den aktive rolle i forhold til selve implementeringen på skolen. Evaluators vurdering understøttes af tovholdernes egen vurdering af ledelsesopbakningen på deres skole, hvor næsten 80 pct. finder, at der er opbakning til projektet fra ledelsen i enten meget høj eller høj grad. Der er imidlertid også 18 pct., som udtrykker, at graden af opbakning kun er nogenlunde. Der kan således på en række skole stadig være et behov for øget opbakning blandt ledelsen. På de 30

34 større skoler kan det være en udfordring for projektet, at det drukner i andre indsatser og projekter, som skolerne deltager i. Figur 3.10: I hvor høj grad er der opbakning til projektet fra din ledelse? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 43% 36% 18% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad (N=28, Kilde: Oxford Research 2015) Tovholderen er ligeledes blevet spurgt ind til graden af opbakning fra kollegaer. Her ses et mindre positivt billede, da over 50 pct. af tovholderne udtrykker, at der kun i nogen, mindre eller lille grad er opbakning til projektet jf. figur nedenfor. Ifølge interview med tovholdere skyldes dette primært oplevelsen af manglende tid til (endnu) et projekt snarere end manglende forståelse for emnets relevans. Samtidig vurderer evaluator, at denne manglende opbakning hos kollegaer vidner om, at ledelsens opbakning ikke har været tilstrækkelig aktiv. Det er således ledelsens opgave både at meningstilskrive og skabe de nødvendige rammer på skolen for herved at motivere og skabe opbakning blandt personalet til forskellige tiltag og initiativer på skolen. Figur 3.11: I hvor høj grad er der opbakning til projektet blandt dine kollegaer? 60% 40% 20% 0% 50% 29% 14% 4% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Ved ikke (N=28, Kilde: Oxford Research 2015) Stor forskel på skolearenaerne En anden kontekstfaktor, som spiller en væsentlig rolle i forbindelse med implementeringen, er skoleformen. Det faktum, at konceptet er udviklet til to relativt forskellige skoleformer, hhv. erhvervsskoler og produktionsskoler, har betydning for, hvordan konceptet er blevet modtaget, og hvordan tilpasningen foregår. Herunder er der også interne forskelle mellem de forskellige indgange på erhvervsskolerne. 31

35 Produktionsskolerne er muligheden for en overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, mens erhvervsskolerne er en ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne er udelukkende rettet mod sårbare unge, mens erhvervsskolerne har en bred målgruppe defineret på faglighed frem for elevens baggrund. Desuden er undervisningssituationen i høj grad forskellig, da produktionsskolerne alene har værkstedsbaseret praktisk undervisning, mens de på erhvervsskolerne også har mere klassisk undervisning i et klasseværelse. Samtidig arbejder produktionsskolerne på en helt anden tæt og relationel måde med den enkelte unge, som fast er tilknyttet en vejleder, som fx fokuserer på den unges trivsel. Der er imidlertid ofte et tæt samarbejde mellem erhvervsskoler og produktionskoler i den ånd, at produktionsskolen kan være springbrættet ind i erhvervsskolerne, og omvendt kan erhvervsskolerne lede sårbare unge i fare for at falde ud af uddannelsessystemet over i produktionsskolen. En samarbejdsrelation, som erhvervsuddannelsesreform yderligere understøtter. Der er samtidig også sket et skift i erhvervsuddannelsernes målgruppe, som indeholder en højere og højere andel af sårbare unge. Forskellene har betydet, at flere produktionsskoler har oplevet, at konceptet kun i mindre grad var udviklet til deres skoleform, fx formen på undervisning af elever, som foregår som decideret klasseundervisning med slides. Som tidligere nævnt, har flere produktionsskoler vurderet, at dette ikke ville fungere optimalt for deres målgruppe. Produktionsskolerne har således i særdeles en oplevelse af, at konceptet som udgangspunkt ikke er målrettet dem. Interne forskelle mellem indgangene på erhvervsskolerne har ligeledes en betydning. På flere af SOSUskolerne har deres udgangspunkt for undervisning i mental sundhed mv. generelt været bedre, da SOSU-uddannelserne indeholder elementer, som indebærer indsigt i andre mennesker både psykisk og fysisk. Emner som anerkendelse, sundhed, identitet og store livskriser indgår fx i deres almindelige undervisning. Hvorimod sådanne emner ikke findes på erhvervsuddannelser inden for fx håndværk. Dette har betydning for modtagelsen af projektet blandt undervisere på de respektive skoler, samt hvorvidt de føler, det er del af deres kerneopgave, og hvorvidt de føler sig klædt på til opgaven EUD-reformens påvirkning Evaluator vurderer, at erhvervsuddannelsesreformen på den ene side er en hæmmende faktor i forhold til implementering af indsatsen. Implementering af selve reformen binder fokus og ressourcer hos ledelse og fagpersonale på de deltagende skoler, hvilket betyder, at der er mindre overskud til andre tiltag, således at projekter som Mental Sundhed og Unge nedprioriteres. En af erhvervsskolerne nævner, at reformen også kan medføre, at erhvervsskolerne får færre sårbare elever med ondt i livet, da de vil blive sorteret fra ved parathedsvurderingen. Der vil således være en mindre andel af elever, som har brug for indsatsen. Evaluator vurderer imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil gøre sig gældende, eftersom fx uddannelsespålægget for unge i kontanthjælpsreformen betyder, at en række sårbare unge skal i uddannelse, hvor en erhvervsuddannelse er et oplagt valg for mange i den målgruppe. 32

36 På den anden side kan reformen være fremmende for implementeringen, da projektets fokus på mental sundhed hænger godt sammen med fokus i reformen, hvor der fx årligt skal afsættes timer til emmet Den sunde elev. Dette kan være en måde, hvorpå indsatsen kan forankres fremover. 33

37 4. Virkning Evaluator vil i følgende kapitel komme med en foreløbig vurdering af programmets virkning, som primært bygger på projektdeltagernes kvalitative vurderinger. Det vil sige: I hvilken retning peger pilen? Er der indikationer på, at der sker forandring blandt aktører på baggrund af deltagelsen i Mental Sundhed og Unge? Det er imidlertid tydeligt for evaluator, at det er et udviklingsprojekt, hvilket medfører, at vi ikke har mulighed for at vide det præcise indhold i indsatsen samt graden af indsatsen over for de forskellige målgrupper. Dette betyder samtidig, at vi allerede nu kan være bekymrede for, hvorvidt det ved slutevalueringen vil være muligt at komme med en egentlig vurdering af programmets virkning, da vi kan have en forventning om, at programmet først på det tidspunkt vil være færdigudviklet. I det oprindelige evalueringsdesign var opgørelsen af frafald på den enkelte skole tænkt ind som indikator på programmets virkning. Det er imidlertid blevet klart for evaluator, at dette ikke er metodisk forsvarligt, da programmets dosis direkte over for eleverne er for lille, og frafald påvirkes af langt flere faktorer, end det er muligt at arbejde med via projektet. 4.1 ØGET SAMARBEJDE OG DIALOG Et væsentligt skridt på vejen i forhold til at opnå en virkning for målgruppen er etablering af et velfungerende samarbejde mellem skolerne og kommunen i forhold til håndtering af mistrivsel og kommunikationen af nye tiltag eller skiftende lovgivning mm. på området. Derudover nævner flere skoler også, at netop muligheden for netværk internt i deres kommune på området var en central del af deres motivation for at indgå i projektet. I den forbindelse vurderer evaluator, at der er etableret et godt samarbejde dels mellem kommune og skoler, dels skolerne i mellem i den enkelte kommune. Projektet har givet kommuner og skoler samt skoler i mellem en større samarbejdsflade, hvor der er noget konkret at samarbejde om. Flere steder nævner skoler fx at samarbejdet om projektet har afledt faglige diskussioner omkring, hvordan de kan arbejde med unge, og at det konkrete samarbejde har en afsmittende effekt på relationen generelt. Som en leder udtrykker det: De store gevinster er helt klart et tættere samarbejde med x erhvervsskole og kommunen. Det breder sig til vores øvrige samarbejde. Det har en afsmittende effekt på de øvrige aktiviteter, vi gennemfører sammen (Leder, Erhvervsskole) De kommunale projektledere udtrykker desuden, at de som kommune har fået et større indblik i skolernes generelle arbejde, og mere føling med de unge i kommunen. Samtidig har aktørerne, som tidligere nævnt, fået tydeliggjort kommunens tilbud samt manglende tilbud til målgruppen i forbindelse med kortlægningen i projektet. 34

38 Evaluators vurdering underbygges desuden i de kommunale projektlederes vurdering af kvaliteten i samarbejdet mellem skole og kommune, hvor over 80 pct. vurderer kvaliteten til at være af hhv. meget høj eller høj kvalitet jf. nedenstående figur: Figur 4.1: Vurder kvaliteten af jeres samarbejde med uddannelsesstedet i forbindelse med projektet 50% 40% 30% 20% 10% 0% 42% 42% Meget høj kvalitet Høj kvalitet Hverken høj eller lav kvalitet 17% (N=7, Kilde: Oxford Research 2015) 4.2 LÆRERNES OPLEVELSE AF ØGET VIDEN/HANDLEKOMPETENCE Et andet væsentligt skridt på vejen i forhold til at opnå en virkning på målgruppen er, hvorvidt lærere og undervisere oplever øget viden og handlekompetence i forhold til sårbare elever. Evaluator vurderer, at undervisere og lærere har opnået en øget viden via opkvalificeringen, men kun i mindre grad har opnået øget handlekompetence jf. tidligere afsnit, hvor aktørerne generelt udtrykker, at de ikke føler sig klædt på til at håndtere sårbare elever med udgangspunkt i opkvalificeringen. Samtidig er der dog enkelte informanter, som påpeger, at projektet har haft en betydning for undervisernes stressniveau, da de jo godt ved, at de unge er udfordrede, men via projektet har fået værktøjer, så de i højere grad har mulighed for at håndtere disse elever. Derudover nævner enkelte, at projektet har medført øget indsigt i, hvornår undervisere/lærere selv kan håndtere elevens udfordringer, og hvornår det er relevant at henvise til fx psykolog eller anden rådgivning. En kommunal projektleder påpeger desuden, at projektet har betydet, at underviserne har fået konkretiseret og struktureret den måde, de griber de sårbare elever an på. Selve indholdet i det, de gør, er ikke nødvendigvis så anderledes, men det er blevet mere synligt og struktureret. 4.3 ØGET FOKUS PÅ MENTAL SUNDHED PÅ SKOLERNE Øget fokus på mental sundhed på skolen er ligeledes et vigtigt skridt på vejen. Her udtrykker skoler og kommuner, at der er et stort fokus på mental sundhed i samfundet generelt, hvilket også gør sig gældende i de deltagende kommuner og på skolerne. Dette afspejles i særdeleshed i det faktum, at seks ud af syv kommuner har andre igangværende projekter på området, samt at langt de fleste skoler allerede indgår i et eller flere projekter omkring mental sundhed udover Mental Sundhed og unge. Andre indsatser i kommunerne omhandler ungerådgivning, psykologhjælp, brobygningsforløb og mentorstøtte for unge med behov samt forskellige regionale projekter med fokus på mental sundhed. 35

39 Samtidig udtrykker de dog, at projektet er medvirkende til øget fokus og mere konkret indsigt i forskellige problematikker, herunder depression og angst. Flere nævner, at fokus øges ved blot at italesætte emmet på skolerne kontinuerligt som led i projektet. Evaluator vurderer, at det, at der i det hele taget sættes fokus på mental sundhed og unge med projektet, er med til at fremme forståelsen og dermed over tid forhåbentlig også handlekompetence hos fagpersonerne. 4.4 ELEVERNES UDBYTTE Spørger vi projektets aktører, vurderer de, at det øgede fokus og de konkrete undervisningsmoduler har haft en betydning for eleverne. Samtidig er enkelte informanter påholdende i forhold til at udtale sig om elevernes udbytte, da de ikke mener, at projektet endnu er kommet ud til elevmålgruppen. På de skoler, hvor der allerede er gennemført en del undervisning som led i projektet, vurderer informanterne, at eleverne har fået en erkendelse af, at de ikke er de eneste, der har et problem. Kammeraternes og institutionens italesættelse af mental sundhed og forståelse for mistrivsel er med til at bryde tabuer blandt eleverne. Samtidig ser enkelte informanter, at vidensniveau og interesse blandt eleverne er løftet. Dette vil være særdeles interessant at undersøge mere systematisk i forbindelse med slutevalueringen, hvor bl.a. interview med elever vil indgå. I forhold til at øge handlekompetence hos eleverne med udgangspunkt i undervisningen viser surveyen til eleverne, at næsten halvdelen synes, at de i nogen grad har lært noget om, hvordan de bedre kan hjælpe sig selv eller andre, som viser tegn på mistrivsel, jf. nedenstående figur. Figur 4.2: Har du lært noget/fået noget at vide, som gør, at du bedre kan hjælpe dig selv eller andre, hvis der er tegn på dårlig trivsel 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 45% 24% Ja i høj grad Ja i nogen grad Hverken i høj grad eller i lav grad 8% 8% I lav grad Slet ikke (n = 667, Missing = 2), Kilde: Oxford Research

40 37

41 5. Datagrundlag og metode I dette kapitel beskrives kort de metoder og datakilder, der er anvendt i udarbejdelsen af midtvejsevalueringen. Jf. notatet om evalueringsdesignet har evaluator anvendt en metode- og kildetriangulering bestående af kvalitative interview, casestudier, spørgeskemaer og registreringsskemaer, der er blevet gennemført og indsamlet ved baseline i 2014 og igen ved midtvejsevalueringen i Derudover er der løbende blevet afholdt statusmøder med Sundhedsstyrelsen dels med henblik på at yde rådgivning, dels med henblik på at kvalificere datagrundlaget i evalueringen. Midtvejsevalueringen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende datakilder: Interview med samtlige kommunale projektledere i 2014 og 2015 Baselineinterview med alle tovholdere på de deltagne skoler i 2014 Midtvejsinterview med skoleleder og tovholder på udvalgte caseskoler maj/juni 2015 Observation af undervisning på ti udvalgte caseskoler maj/juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere/lærere i maj 2015 Registreringsskemaer fra de deltagne kommuner og skoler, indsamlet i februar, april og juni 2015 Survey til elever inkl. WHO5-trivselsindex i 2015 Observation af opkvalificering af undervisere/lærere Statusnotater fra kommunerne Løbende statusmøder med Sundhedsstyrelsen, Psykiatrifonden og Cowi Datamaterialet ved baseline i 2014 består således af interview med samtlige kommunale projektledere og tovholdere på skolerne samt observation af opkvalificeringen af projektdeltagerne. Datamaterialet ved midtvejsevalueringen i 2015 består af opfølgende interview med de kommunale projektledere, casebesøg på ti udvalgte skoler i fem kommuner, der inkluderede observation af undervisningen i mental sundhed samt interview med skoleledelsen/tovholder. Derudover er der indsamlet registreringsskemaer fra de deltagende kommuner og skoler fra februar, april og juni 2015 samt surveybesvarelser fra projektdeltagerne og eleverne. Derudover består datamaterialet af statusnotater fra kommunerne samt referater fra statusmøder med Sundhedsstyrelsen, Psykiatrifonden og Cowi. Evaluator vurderer således, at nærværende midtvejsevaluering er udarbejdet på baggrund af et solidt og omfattende datagrundlag, hvor der er gjort brug af både kvantitative og kvalitative metoder samt forskellige kilder for at afdække implementeringen og de foreløbige erfaringer med satspuljeprojektet Mental Sundhed og Unge. 38

42 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES LATVIJA Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Baltijas Konsultācijas, SIA Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR Vīlandes iela Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde LV-1010, Rīga, Latvija Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel.: (+371) Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) info@balticconsulting.com office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu