Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Transkript

1 BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro

2 Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade Bachelorprojektet er udarbejdet af: Camilla Kristensen Katrine Christensen Ina Lilbæk Vestergaard Vejleder: Vita Hagelskjær Adjunkt, ergoterapeut og kandidat i socialt arbejde Metodevejleder: Conny Geisler Rosenkilde Lektor, cand. mag i filosofi og kommunikation Afleveringsdato: 7. januar 2015 Antal tegn eksklusiv mellemrum: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, i 7. semester, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

3 Læsevejledning Alle tre medlemmer af bachelorgruppen er medansvarlige for udformningen og indholdet af bachelorprojektet, og fordelingen af forfatteransvaret ses på bilag 1. Indholdsfortegnelsen giver et overblik over projektets indhold og de tilhørende bilag findes bagerst i projektet. De ergoterapeuter, der varetager gruppetræning, som indgår i bachelorprojektet, vil udover ergoterapeuter også benævnes som informanter, og når de anvendes som kilder, betegnes de A, B, C og D, for at anonymisere dem. I projektet omtales de steder, hvor vores informanter er ansat, som praksisstederne. De voksne borgere med erhvervet hjerneskade, der deltager i ergoterapeuternes gruppetræning, vil benævnes som borgergruppen, borgerne eller deltagerne. Gruppetræningen omtales også som træningen. Når vi nævner gruppen, er det et udtryk for deltagerne samlet som en gruppe, og ikke nødvendigvis selve gruppetræningen. De faktorer og handlinger vi beskriver, vil i vores projekt omtales som faktorerne. I afsnittet med begrebsafklaring gives en beskrivelse af de begreber, som vi benytter i vores problemformulering. De begreber, hvor det er relevant, uddyber vi i afsnittet den teoretiske referenceramme.

4 Forord Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker er vores afsluttende projekt på ergoterapeutuddannelsen, VIA University College i Holstebro. Vi har valgt titlen på projektet, da vi finder det interessant, hvordan borgergruppen kan drage fordel af de interaktioner, der opstår imellem dem, og derved styrke hinanden i en gruppetræning. I projektet undersøges, hvordan ergoterapeuter oplever gruppedynamikken i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning gruppedynamikken tillægges i forhold til at fremme læring og dermed forandring. Vi håber herved, at projektet kan bidrage med ny viden og inspirere ergoterapeuter og andre faggrupper, som varetager gruppetræning. Vi vil gerne takke vores informanter, for at deltage i vores interviews, og derved deres bidrag til vores projekt. Derudover vil vi gerne takke Anette Enemark og Birgitte Møller Stamp, som på modul 13 gav os inspiration til vores bachelorprojekt. Samt en tak til vores projektvejleder Vita Hagelskjær, som har bidraget med konstruktiv vejledning til projektet.

5 Resumé Titel Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker Problembaggrund Gruppetræning kan være velegnet som en del af et hjerneskaderehabiliteringsforløb, da der er mulighed for at arbejde med borgernes sociale funktionsevne. Vi har erfaret, at der er mangel på viden om det sociale, der opstår mellem deltagerne under en gruppetræning, for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Gruppedynamik påvirker det sociale, der opstår mellem deltagerne i gruppen, og er med til at skabe et miljø, som kan have positiv indvirkning på deltagerne i gruppen. Problemformulering Hvordan oplever ergoterapeuter gruppedynamikken, i en ergoterapeutisk gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning tillægges gruppedynamikken i forhold til at fremme læring, og dermed forandring? Formål Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge, hvordan ergoterapeuterne oplever gruppedynamikken i deres gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, samt undersøge hvilken betydning gruppedynamikken har i forhold til at fremme læring og dermed forandring hos borgergruppen. Teoretisk referenceramme Vi har valgt at benytte Coles (2012) kapitel Understanding Group Dynamics fra bogen Group Dynamics in Occupational Therapy. Derudover har vi også valgt at benytte Schwartzbergs (2008) model for den funktionelle gruppe, herunder de adaptationsfremmende handlinger. Ud fra teorierne har vi fået kendskab til de faktorer vi undersøger. Metode Vores bachelorprojekt bygger på fire stramt strukturerede interviews af ergoterapeuter, der varetager gruppetræning som en del af et kommunalt rehabiliterings-

6 tilbud. I de fire interviews bliver der spurgt ind til ergoterapeuternes oplevelser og erfaringer med gruppetræning. Spørgsmålene tager afsæt i fem teoretiske temaer med fokus på gruppedynamik. Konklusion Ud fra vores undersøgelse konkluderer vi, at faktorerne og dermed gruppedynamikken, opleves i interaktionen mellem de deltagere, som deltager i en gruppetræning for voksne med erhvervet hjerneskade. Gruppedynamikken påvirkes af de individuelle deltageres adfærd og af gruppetræningens struktur og indhold. Det tyder på, at interaktionen og derved gruppedynamikken, er med til at skabe gode muligheder for læring og dermed også forandring hos deltagerne. Søgeord Gruppetræning, gruppedynamik, interaktion, ergoterapi, erhvervet hjerneskade, læring, forandring. Antal anslag: 2.388

7 Abstract Title Group dynamics - human interaction Background Group intervention can be suitable as part of rehabilitation of brain injury as it is possible to work with the social capacity of the clients. We have learned that there is a lack of knowledge concerning the social aspect of group intervention when it comes to adults with acquired brain injury. Group dynamics influence social interaction within the group and helps creating an environment with a positive effect on the members of the group. Problem How do occupational therapists view the group dynamics displayed in group intervention for adults with acquired brain injury and to what extent are group dynamics considered to promote learning and thus change? Purpose The purpose of this thesis is to examine how occupational therapists view group dynamics in their group intervention for adults with acquired brain injury, and examine the influence of group dynamics on learning and thereby change within the members of the group. Theoretical framework We have chosen to use Cole s chapter Understanding Group Dynamics from her book Group Dynamics in Occupational Therapy (2012). In addition to that we use Schwartzberg s The Functional Group Model (2008) including action in four different forms. From the theories we have gained knowledge about the factors we examine. Method This dissertation is founded on four strictly organised interviews with occupational therapists who use group intervention as part of rehabilitation. The four inter-

8 views explore the experiences of each therapist concerning group dynamics. The questions are based in five theoretical subjects focusing on group dynamics. Conclusion On our study we conclude that the factors and thus the group dynamics occur in the interaction in groups of adults with acquired brain injury doing group intervention. Group dynamics are influenced by the behaviour of individual members and of the structure of the group intervention. This indicates that interaction and thereby group dynamics, helps create good opportunities for learning and thus change among the members. Keywords Group intervention, group dynamics, interaction, occupational therapy, acquired brain injury, learning, change. Number of characters: 2.205

9 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Problemformulering Begrebsafklaring Gruppedynamik Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Ergoterapeutisk gruppetræning Formål Teoretisk referenceramme Den funktionelle gruppe Gruppedynamik Gruppekultur og normer Grupperoller Gruppeprocesser Yaloms 12 terapeutiske faktorer i gruppeprocessen Metode Vidensøgning Videnskabsteoretisk baggrund Design Dataindsamling Valg af informanter Kontakt til informanter Præsentation af informanter Udarbejdelse af interviewguide Interviewform Interviewsituationen Databearbejdning Transskribering Bearbejdning af empiri Kvalitet, validitet og reliabilitet Analyse Adaptationsfremmende handlinger... 31

10 5.1.1 Teoretisk diskussion af adaptationsfremmende handlinger Gruppekultur, normer og grupperoller Teoretisk diskussion af gruppekultur, normer og grupperoller Gruppeprocesser Teoretisk diskussion af gruppeprocesser Terapeutiske faktorer i gruppeprocessen Teoretisk diskussion af terapeutiske faktorer i gruppeprocessen Konklusion Metodekritik Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1: Forfatteransvar Bilag 2: Vidensøgning a: Patient, Intervention and Outcome (PIO) b: Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Lydfiler og transskribering på USB Bilag 5: Kategorisering af ergoterapeuternes citater fra temaet de terapeutiske faktorer i gruppeprocessen... 77

11 1. Problembaggrund I Danmark er der en stigende interesse for rehabiliteringsbegrebet, og hvordan det anvendes i praksis, fra både borgere, fagfolk og politikere. Interessen er opstået, fordi der igennem forskning og udviklingsprojekter er fundet resultater, som viser både menneskelige og samfundsmæssige fordele, når der arbejdes ud fra rehabiliteringsprincipper (Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark, 2004). I hvidbogen om rehabilitering (2004 s. 16) defineres rehabilitering på følgende måde: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske/psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Definitionen ser på rehabilitering som en proces, der har en række vigtige fokuspunkter, som skaber en sammenhængende rehabiliteringsproces. I rehabiliteringsprocessen arbejdes der klientcenteret med fokus på, at inddrage borgerens aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og borgerens samlede livssituation. Processen kræver en koordinering af både de involverede offentlige sektorer og specialistydelser. Derudover kræver rehabiliteringsprocessen en tværfaglig og en tværsektoriel indsats, som foregår i teams, der samarbejder tæt med borgeren og pårørende. I dette samarbejde er der nogle fastlagte mål og tidsrammer, som er med til at sikre en sammenhæng, i rehabiliteringsprocessen. Det vægtes højt, at man arbejder med indsatser, som er vidensbaseret og er af høj kvalitet (Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark, 2004, s. 15). Hjerneskaderehabilitering er én type rehabilitering. Sundhedsstyrelsen har udgivet en medicinsk teknologivurdering for hjerneskaderehabilitering (MTV), som skaber rammerne for hjerneskaderehabilitering. Formålet med den medicinske Side 11 af 84

12 teknologivurdering er at samle og vurdere den viden, som foreligger omkring hjerneskaderehabilitering. Denne viden bidrager til de beslutninger, som tages på sundhedsområdet og derudover bidrager den til planlægningen af hjerneskaderehabilitering (Sundhedsstyrelsen, 2011b s. 8). I den medicinske teknologivurdering er der i begrænset omfang dokumenteret erfaringer, som beskriver, hvordan personer med hjerneskade indgår i rehabilitering i gruppesammenhænge. Det er begrænset, hvad der er identificeret af litteratur på området, der er derfor behov for mere forskning (Sundhedsstyrelsen, 2011b s. 26). Forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade beskriver vigtigheden, af at tage hensyn til de individuelle og ofte komplekse symptomkombinationer hos borgeren i tilrettelæggelsen af deres rehabiliteringsforløb (Sundhedsstyrelsen, 2011a s. 42). Hjerneskaderehabilitering involverer mange aktører og faggrupper i både sygehusvæsenet, almen praksis og kommunen. Med forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade ønsker Sundhedsstyrelsen, at beskrive en samlet tværfaglig, tværsektoriel og koordineret rehabiliteringsindsats for personer med erhvervet hjerneskade fra hjerneskaden opstår, til rehabiliteringsforløbet afsluttes (Sundhedsstyrelsen, 2011a s. 3). I 2007 trådte en ny kommunalreform i kraft i Danmark. Målet med den nye reform var at skabe et nyt Danmark, med mere klarhed omkring ansvarsfordelingen, hvor kommunerne skulle løse opgaverne med høj kvalitet så tæt på borgeren som muligt (Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2005). I hver region i Danmark er der udformet sundhedsaftaler (Sundhedsstyrelsen, 2014a). Hver region og de tilhørende kommuner, har i , udarbejdet sundhedsaftaler på seks obligatoriske indsatsområder: Indlæggelses- og udskrivningsforløb; træningsområdet; behandlingsredskaber og hjælpemidler; forebyggelse og sundhedsfremme; indsatsen for mennesker med sindslidelser og opfølgning på utilsigtede hændelser. Formålet med sundhedsaftalerne er, at bidrage til at sikre koordinerede og sammenhængende indsatser i et patientforløb, der går på tværs af almen praksis, kommuner og sygehuse. Der sigtes efter, at den en- Side 12 af 84

13 kelte patient og borger modtager en indsats af høj kvalitet (Sundhedsstyrelsen, 2014b). Hver region har udarbejdet lokalaftaler med hver af deres kommuner. I Region Midtjylland, har de blandt andet udover de obligatoriske indsatsområder, valgt også at have fokus på en række andre felter. Region Midtjylland har dermed en generel sundhedsaftale, lokale sundhedsaftaler i hver enkelt kommune, samt nogle frivillige sundhedsaftaler for udvalgte patientgrupper (Region Midtjylland, 2013b). Blandt de frivillige sundhedsaftaler er der i Region Midtjylland udarbejdet en politisk sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade (Region Midtjylland, 2012; Region Midtjylland, 2013a). Formålet med sundhedsaftalen er, at sikre sammenhængende forløb på tværs af sektorgrænserne, for patienter med erhvervet hjerneskade (Hjerneskadesamrådet, 2012). Ifølge Sundhedsstyrelsen indlægges der hvert år omkring voksne, med et akut hjernetraume eller apopleksi. Over mennesker i Danmark lever med en hjerneskade, heraf efter apopleksi og på grund af anden erhvervet hjerneskade (Hjerneskadeforeningen, u.å.b). Der kan være mange årsager til en erhvervet hjerneskade, her i blandt apopleksi, hjernesvulster og kranietraumer (Hjerneskadeforeningen, u.å.a). Alt afhængig af hjerneskadens placering og omfang, kan man opleve både motoriske og kognitive udfald. Disse udfald kan komme til udtryk ved psykosociale, psykiske og personlighedsmæssige forandringer. Over tid oplever mange borgere, at udfordringer inden for det psykosociale område, er en langt større udfordring end de motoriske problematikker. Problematikker inden for det psykosociale område kan medføre, at det er svært at indgå i og opretholde sociale relationer (Kristensen & Nielsen, 2011 s. 236; Socialstyrelsen, u.å.). Livet igennem har vi brug for social støtte. Det sociale i livet har stor betydning for livskvaliteten og de aktiviteter man udfører. Sociale relationer bliver især vigtige, hvis man får problemer med helbredet, eller hvis der opstår andre større udfordringer i livet (Renolen, 2011 s. 154). Den sociale støtte kan opnås på forskellige måder, både i og udenfor det Side 13 af 84

14 private. Man kan også få støtte af andre, der sidder i samme situation og har relevant viden og erfaring de kan dele ud af (Renolen, 2011). En gruppetræning er velegnet for borgere, der har behov for at erhverve sociale færdigheder, eller forbedre helbred, velvære og livskvalitet og for borgere, som har behov for at udvikle interaktionsevner (Kielhofner, 2010a s. 123). Grupper er en naturlig kontekst, hvor det er oplagt at arbejde med borgeres interpersonelle funktionsevne i, og grupper kan være en kilde til social støtte og feedback (Kielhofner, 2010a s. 122; Schwartzberg, 2008 s. 39). Vi har igennem vidensøgning erfaret, at der findes mange videnskabelige artikler, som omhandler undersøgelser foretaget i grupper. I disse har der været fokus på den træning de modtager, og ikke på selve gruppetræningen som intervention, og hvilken effekt det har på borgerne, der deltager i gruppen. Igennem vores vidensøgning har vi fundet en artikel, som undersøger forskellen på effekten af individuel træning, gruppetræning og en kombination af de to. Artiklen konkluderer, at gruppetræning har en positiv påvirkning på borgernes egen tilfredshed med deres udførelse af aktiviteter. Desuden konkluderer artiklen også, at effekten af de forskellige træningsformer, skal undersøges yderligere hvis der skal skabes evidens på området (Ownsworth, Fleming, Shum, Kuipers, & Strong, 2008). Birgitte Møller Stamp, autoriseret ergoterapeut, varetager gruppetræning i hendes daglige arbejde. Hun fortæller, at terapeuterne i deres praksis oplever, at der i gruppetræning opstår en god kemi og socialt samvær mellem gruppens deltagere. Birgitte påpeger, at de hverken arbejder systematisk med den gode kemi, det sociale samvær mellem gruppens deltagere eller med årsagerne til at kemien og det sociale opstår, fordi hun erfarer, at de på hendes arbejdsplads mangler viden indenfor området. Grupper skaber en dynamik, som påvirker adfærden i gruppen som helhed (Kielhofner, 2010a s. 126). Deltagelse i en gruppe kan skabe positive forandringer hos borgeren, dette sker igennem interaktion og relationer mellem deltagerne (Cole, 2012 s. 52). Derudover kan en gruppetræning fremme den enkelte borgers Side 14 af 84

15 self-efficacy, som har en positiv indvirkning på de andre deltagere og det bidrager til at forme det sociale miljø i gruppen (Bandura, 2001). Blandt andet derfor mener, Marilyn B. Cole, professor i ergoterapi, at det er vigtigt, at undersøge og forstå gruppedynamikken (Cole, 2012). Gruppedynamikken kan ifølge Cole blandt andet være faktorerne gruppeprocesser, gruppeudvikling, gruppekultur, normer, roller og deltagernes adfærd. Disse faktorer kan være vigtige at forstå i en praksis, hvor der arbejdes med ergoterapeutisk gruppetræning, da en forståelse vil være med til at skabe den mest hensigtsmæssige træning for gruppens deltagere (Cole, 2012 s. 29). 2. Problemformulering Hvordan oplever ergoterapeuter gruppedynamikken, i en ergoterapeutisk gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning tillægges gruppedynamikken i forhold til at fremme læring, og dermed forandring? På hvilken måde opleves de adaptationsfremmende handlinger? Og tillader gruppens indhold og struktur disse handlinger? Hvordan opleves kulturen og normerne i gruppen, og hvordan observeres deltagernes roller? Hvordan opleves relationerne mellem gruppens deltagere, og bliver deltagerne opfordret til at reflektere over det, der sker i gruppetræningen? Hvordan opleves Yaloms terapeutiske faktorer? 2.1 Begrebsafklaring Gruppedynamik: Gruppedynamik kan defineres, som de omstændigheder, der har indflydelse på relationerne imellem deltagerne i gruppen og i sidste ende påvirker gruppens udfald. Gruppedynamik kan i en ergoterapeutisk gruppetræning ifølge Cole blandt andet være faktorerne, gruppekultur, normer, roller og Side 15 af 84

16 gruppeprocesser, og herunder de terapeutiske faktorer, som er tilstede i gruppeprocessen (Cole, 2012 s ). I følge Schwartzberg er en interaktion mellem deltagerne en del af gruppedynamikken (Schwartzberg, 2008 s. 85), og igennem handling i interaktionen kan der skabes positive forandringer hos deltagerne. Handlingerne kan være formålsrettet, selvinitieret, spontan eller gruppecentreret (Kielhofner, 2010a s. 126). De omtalte faktorer og handlinger bliver uddybet nærmere i den teoretiske referenceramme og bliver i projektet omtalt som faktorerne Voksne borgere med erhvervet hjerneskade: Borgere på 18 år eller derover, som på et tidspunkt i deres liv har fået en erhvervet hjerneskade, herunder voksne, som har været ramt af apopleksi, hjernesvulst eller kranietraume. De vil igennem projektet blive benævnt borgergruppen eller deltagerne Ergoterapeutisk gruppetræning: En samling af mennesker som deler et fælles formål, som kan blive opfyldt ved at gruppens deltagere interagerer med hinanden (Schwartzberg, 2008 s. 6). I projektet er vores krav, at det er en gruppetræning, som er ledet af mindst én ergoterapeut og gruppetræningen indgår i et kommunalt rehabiliteringsforløb. Det er en åben gruppetræning, hvor gruppen har løbende indtag af deltagere, det vil sige, at de kan modtage nye deltagere over tid. Gruppetræningens indhold er overvejende aktivitetsbaseret træning og/eller funktionsevnetræning, herunder også kognitiv træning. 2.2 Formål Vi finder det interessant at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever gruppedynamikken i en gruppetræning for borgergruppen. Vi har igennem vidensøgning erfaret, at der er manglende viden omkring emnet, dette har vi også oplevet i praksis. Blandt andet udtaler ergoterapeut Birgitte Møller Stamp, at der opstår interaktioner imellem deltagerne, men at der er manglende viden om, hvordan det kan benyttes konstruktivt i gruppetræningen. Vi kender derudover til bachelorprojektet Er du i fokus, som har fokuseret på hvordan ergoterapeuter kan sikre klientcentrering i en gruppetræning for borgere med en neurologisk lidelse (Bräu- Side 16 af 84

17 ner, Kristensen, Madsen, Rahbek, & Troelsen, 2014). På baggrund af det, finder vi det spændende at undersøge, hvordan deltagerne kan drage fordel af de interaktioner, der opstår imellem dem, og derved styrke hinanden i en gruppetræning. Vi arbejder ud fra en antagelse om, at faktorerne adaptationsfremmende handlinger, gruppekultur og normer, grupperoller, gruppeprocesser og terapeutiske faktorer i gruppeprocessen påvirker gruppedynamikken i en ergoterapeutisk gruppetræning. Derudover har vi også en antagelse om, at gruppedynamikken er med til at skabe et miljø, som fremmer positive forandringer hos deltagerne (Kielhofner, 2010a s. 126). Vi ser derfor gruppetræning som et betydningsfuldt bidrag til rehabiliteringen. Formålet med vores projekt, er at få et nuanceret billede af, hvordan ergoterapeuterne oplever gruppedynamikken i deres gruppetræning. Ved at afdække ergoterapeuternes subjektive oplevelser og erfaringer indenfor faktorerne opnår vi viden omkring, hvilken betydning gruppedynamikken har i forhold til at fremme læring og dermed forandring hos borgergruppen. Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, som varetager gruppetræning af borgergruppen. Vores hensigt er, at projektet kan medvirke til, at ergoterapeuterne kan opnå større viden om gruppedynamikkens virkning i gruppetræningen og dermed skabe fokus på det, i deres arbejde. 3. Teoretisk referenceramme Den teoretiske referenceramme har den funktion, at den er grundlag for vores metode (Rienecker & Jørgensen, 2012 s. 269). Derfor redegør og begrunder vi i det følgende afsnit for vores valg af de teorier, som vi har fundet relevante at tage afsæt i til udformning af vores interviewguide. 3.1 Den funktionelle gruppe Vi har taget udgangspunkt i Schwartzbergs bog Groups Applying the Functional Group Model (2008) og i Kielhofners kapitel Modellen for den funktionelle gruppe i Ergoterapi i praksis (2010). Side 17 af 84

18 Vi har valgt at anvende modellen for den funktionelle gruppe, da den er udviklet med henblik på meningsfuld aktivitet og gruppedynamikken (Schwartzberg, 2008 s. 84). Den funktionelle gruppe er handlingsorienteret og ifølge Schwartzberg er der defineret fire typer handling, som fremmer tilpasning (Schwartzberg, 2008 s ). Kielhofner mener, at der igennem handling i interaktionen mellem deltagerne kan skabes forandringer hos deltagerne, og det kan påvirke den enkelte til at deltage positivt i gruppetræningen (Kielhofner, 2010a s. 126), derfor finder vi det relevant at benytte teorien om de adaptationsfremmende handlinger. Der kan forekomme fire adaptationsfremmende handlinger: - Formålsrettet handling er, når deltageren oplever gruppeaktiviteten som værende i overensstemmelse med deltagerens behov og mål. Når denne overensstemmelse opstår, kan deltagerne opnå læring. - Selvinitieret handling er når deltageren på eget initiativ bestræber sig på at blive en del af gruppen. Det kan ske når gruppens mål stemmer overens med deltagerens egne mål. - Spontan handling er adfærd, der spontant udspringer af gruppeprocessen, og bidrager til deltagernes erfaringslæring. Denne adfærd giver mulighed for at træne og forbedre perception, dømmekraft og beslutningstagning. Det bør den funktionelle gruppe støtte op om, ved at skabe en tryg og støttende kontekst. - Gruppecentreret handling tager hensyn til deltagernes behov og bidrager til en fælles opgave og et fælles mål. Det kræver, at deltagerne fungerer som deltager af en gruppe, og ikke som individuelle agerende. Det er lederens rolle at fremme handlingerne (Kielhofner, 2010a s ; Schwartzberg, 2008 s ). 3.2 Gruppedynamik Modellen for den funktionelle gruppe er blandt andet baseret på begrebet gruppedynamik (Kielhofner, 2010a s. 124; Schwartzberg, 2008 s. 84). Vi har valgt at benytte os af Coles (2012) kapitel Understanding Group Dynamics fra bogen Side 18 af 84

19 Group Dynamics in Occupational Therapy, for at få en større forståelse af begrebet gruppedynamik. De faktorer Cole blandt andet sætter i sammenhæng med gruppedynamik er gruppeudvikling, gruppekultur, normer, roller, deltagernes adfærd og gruppeprocesser, og herunder de terapeutiske faktorer, som er tilstede i gruppeprocessen (Cole, 2012 s ). Teorierne (Cole, 2012 s. 29; Kielhofner, 2010a s. 124) beskriver, at gruppeudviklingen har stor indflydelse på gruppedynamikken. Vi vælger ikke at fokusere på gruppeudviklingen (Cole, 2012 s. 34), da vi tager udgangspunkt i en åben gruppetræning, hvor gruppeudviklingen ofte bliver usammenhængende af nye deltageres indtræden i gruppen. Derudover vælger vi at se bort fra Coles afsnit om deltagernes adfærd, da dette primært henvender sig til grupper med specifikt fokus på deltagernes adfærdsproblemer (Cole, 2012 s. 45) Gruppekultur og normer Kultur definerer den måde gruppen interagerer på, og hvordan de får opfyldt gruppens formål. I en gruppe bliver kulturen tydelig i de normer og roller, der opstår i gruppen. Både lederen og deltagerne påvirker gruppekulturen. Normer er til stede i enhver gruppe, og de indeholder bestemte holdninger og standarter for adfærd, der er acceptable i gruppen (Cole, 2012 s. 40). Normer udvikler og ændrer sig afhængigt af gruppens udvikling eller som deltagere kommer og går. De udvikles i alle slags grupper, og de er en del af kulturen i enhver social eller terapeutisk gruppe (Cole, 2012 s. 40) Grupperoller Ifølge Cole (2012) er en grupperolle et adfærdsmønster eller en struktureret måde at opføre sig på i gruppen, som kan være både bevidst eller ubevidst. I en gruppe er der en række forskellige roller. Rollerne og deres funktioner vil altid være den samme, men deltagerne kan indtage og skifte roller som de vil. Der findes tre overordnede rolletyper. Den ene overordnede type er gruppeopbyggende og vedligeholdelsesroller, som er støttende roller, der er med til at få gruppen til at fungere sammen. Der er syv gruppeopbyggende og vedligeholdel- Side 19 af 84

20 sesroller: Den opmuntrende; den harmoniske; den der går på kompromis; den kommunikerende; observatør og kommentator; standardsætteren og medfølgeren (Cole, 2012 s. 44) Gruppeprocesser Gruppeprocessen omhandler relationerne imellem deltagerne i gruppen. Det er det der sker i gruppen, men det skal ikke forveksles med gruppens indhold. Gruppeprocessen ligger i det, der sker imellem og iblandt deltagerne (Cole, 2012 s. 30). Vi har valgt at tage udgangspunkt i to centrale begreber indenfor gruppeprocessen, relationer og refleksion. Vi finder begreberne relevante for den ergoterapeutiske gruppetræning, da det er to begreber, der er vigtige at få i spil, for at få et billede af, hvordan borgergruppen, drager fordel af at være i en gruppe. Ifølge Cole er der to dele i gruppeprocessen, den første del er en oplevelse af, at man modtager respons på noget man har gjort. Den anden del er en refleksion over, hvad der skete og hvorfor det skete. Det er en fordel, hvis miljøet i gruppen tillader refleksion, og det kan ofte være nødvendigt, at lederen af gruppen opfordrer til at reflektere (Cole, 2012 s. 30) Yaloms 12 terapeutiske faktorer i gruppeprocessen Irvin D. Yaloms 12 terapeutiske faktorer er tilstede i gruppeprocessen, og de kan forklare, hvordan interaktion i gruppeprocessen bliver fremmende for forandring (Cole, 2012 s. 31). - Interpersonel læring (input) opnås igennem deltagelse i gruppen, og ved at modtage feedback fra gruppen. Det opstår igennem interaktion med de andre deltagere i aktivitetsudførelsen. - Interpersonel læring (output) er, når deltagere lærer at udtrykke deres tanker og følelser, lærer at løse eventuelle uoverensstemmelser med andre og lærer at opbygge sociale færdigheder. - Gruppens sammenhængskraft er summen af den interaktion og de relationer, som er med til at forbinde deltagerne og terapeuten. Sammenhængskraft er en vigtig faktor, som har stor indflydelse på de øvrige faktorer. Side 20 af 84