Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre

Transkript

1 Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre Et kvalitativ studie af, hvordan fysioterapeuter, der er overvægtige, eller har gennemgået et tydeligt vægttab, oplever deres overvægt og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Bachelorprojekt Fysioterapeutuddannelsen University College Nordjylland, UCN Hold F11V, modul 14 Forfattere: Else Bak Isaksen Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Vejleder: Jannie Tygesen Schmidt Fysioterapeut Cand. Mag. Læring og forandringsprocesser, Adjunkt hos UCN Antal tegn i opgave: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af ophavsret nr. 202 af

2 Abstrakt Abstrakt Titel Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre Et kvalitativ studie af, hvordan fysioterapeuter, der er overvægtige, eller har gennemgået et tydeligt vægttab, oplever deres overvægt og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Problembaggrund Der er fokus på sundhed, især gennem de seneste årtier, hvilket også er gældende på arbejdspladser, hvor det anses for efterstræbeligt. Trods for dette øgede fokus har der været et kraftig stigende antal overvægtige de sidste år, målt på BMI og taljemål, som er den mest korrekte måde at få et billede af kropssammensætning på. Fysioterapeutens psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. påvirkes af oplevelsen af at være overvægtig. Her kan de overvægtige opleve, at de bliver kategoriseret som en negativ stereotypiseret gruppe, hvilket kan blive debatteret som Danske Fysioterapeuter gør det i Må en fys være fed?, i bladet Truncus. Formål I vores projekt ønsker vi at sætte fokus på stigmatisering blandt fysioterapeuter og hvorvidt medierne, samfundet og vores egen professions konstante fokus på sundhed er med til at stigmatisere, samt øge fokus på om ovenstående har en betydning for vores kollegiale forhold på arbejdspladsen. Problemformulering Hvordan oplever fysioterapeuten sin overvægt i relation til sit arbejdsmiljø? Metode, design og materiale I projektet anvendes en kvalitativ metode, hvor interviewguiden er inspireret af Steiner Kvales syv faser og analysen af Kirsti Malterud. Der bliver udført fire semistrukturerede interviews, hvor informanter er kvindelige fysioterapeuter, hvoraf to er overvægtige og to har tabt sig. Diskussion Her blev overvægt, som emne, samt metoden diskuteret. Overvægten, da det var følsomt for informanterne både personligt og professionelt. Validiteten og reliabiliteten, af den fundne empiri diskuteres ligeledes, for at synliggøre styrker og svagheder af den anvendte metode. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 1

3 Abstrakt Konklusion Nogen af informanterne oplevede stigmatisering, verbalt såvel som nonverbalt, men var samtidig medskaber af én bestemt norm for, hvordan en fysioterapeut skal se ud. Informanterne så forskelligt på overvægt, de overvægtige så den som en ressource, mens dem, der havde tabt sig, følte sig utroværdig som fysioterapeut og oplevede fysiske udfordringer. Alle oplevede et godt psykisk arbejdsmiljø, da de faglige kompetencer var vigtigst frem for udseende. Nøgleord Fysioterapeut, overvægt, stigmatisering, psykisk arbejdsmiljø. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 2

4 Abstract Abstract Title A person like me who is a Physiotherapist should know better A qualitative study on how physiotherapists who are overweight or have experienced visible weight loss, are experiencing their overweight and what this means for their psychological work environment. Background Public awareness on health issues, including health at work, has increased during the last decades. Despite the growing attention, there has been a significant increase in the number of overweight people, assessed by BMI and waist, the last years. Being overweight can affect the physiotherapist s psychological work environment. The overweight physiotherapist may be stereotyped and criticised as recently discussed in the magazine Truncus in the article Can a physio be fat?. Purpose This project will focus on the stigmatization among physiotherapists and investigate how the press, the society and our own professions focus on health are part of the stigmatization. We will also discuss the relevance of this issue towards collegial relations at the workplace. Problems How does a physiotherapist experience being overweight in relation to their work environment? Method We apply qualitative research, while using semi-structured interviews. The interview guide is inspired by Steiner Kvales seven phases. Our analysis is based on Kirsti Malterud. The interviews were conducted with four female physiotherapists. Two of them are overweight and two recently lost weight. Discussion The issue of obesity and our choice of methods will be discussed. We will particularly review the situation of our informants, for who the issue represents a sensitive topic personally as well as professionally. The validity and reliability of the empirical material will be investigated and strengths and weaknesses of our methodology will be identified. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 3

5 Abstract Conclusion While our informants experienced verbal and non-verbal stigmatization, they still subscribe to the norm of how a phsysiotherapist should look. The opinions differed: Those who were still overweigt saw this as a ressource, while those who had lost weight said that they had faced physical challenges and their professional authenticity was questioned. All of them experienced a positive psychological work environment, since their comepetencies were more important than their looks. Keywords Physiotherapist, overweight, stigmatization, psychological work environment. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 4

6 Læsevejledning Læsevejledning I projektet anvendes der forkortelser, der er i overensstemmelse med retskrivningsordbogen Ved længere navne, på fx organisationer, benævnes de første gang i fuld længde og efterfølgende som forkortelser. Når der benævnes arbejdsmiljø, refereres der til psykisk arbejdsmiljø, med mindre andet er anført. Ligeledes benævnes dette bachelorprojekt under flere synonymer herunder opgave, projekt og undersøgelse. Alle citater er rykket ind for at øge overskueligheden. Efter hvert citat henvises der til linjetal, fra transskriptionen, der er lagt ved som bilag i form af CD-Rom. I citaterne er (tre punktummer) ens betydende med, at der er fjernet noget fra citatet, uden at det vil miste betydning. ( ) betyder, at der er pause i selve transskriberingen ifølge transskriptionsreglerne. Forfatteransvar og fordeling af denne opgave ses i bilag 1. Alle projektdeltagere har dog et medansvar for hele projektets udformning og indhold. På næste side forefindes en figur, der illustrerer projektets opbygning. God læselyst! Else Bak Isaksen Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 5

7 Oversigt over opgave Oversigt over opgave Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 6

8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstrakt... 1 Abstract... 3 Læsevejledning... 5 Oversigt over opgave... 6 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Sundhed Overvægt Arbejdsmiljø Stigmatisering Må en fys være fed? Fysioterapeuten Problemformulering Afgrænsning Metode, materiale og design Litteratursøgning Opgavens design Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik Fænomenologien Forforståelse Egen forforståelse Materiale Kontakt til informanter Udvælgelse af informanter: Inklusionskriterier Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 7

9 Indholdsfortegnelse Generelle kriterier: Overvægtige informanter: Informanter som har tabt sig: Eksklusionskriterier Kvales syv faser Tematisering fase Design fase Interviewguiden Interview fase Pilotinterview Det reelle interview Transskribering Databearbejdning Etiske overvejelser Præsentation af informanter Teori Stigmatisering Arbejdsmiljø Analyse Stigmatisering Sammenfatning Guldcitat: Analyse ud fra teori Psykisk arbejdsmiljø Sammenfatning Guldcitat Analyse ud fra teori Kompetencer Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 8

10 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Guldcitat: Analyse ud fra teorien Opfattelse af egen situation Sammenfatning Guldcitater Analyse ud fra teori Analysesammenfatning Diskussion Overvægt et følsomt emne Metoder Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering References Bilag Oversigt over bilag: Bilag 1 Fordeling af forfatteransvar Bilag 2 - Brev til informanter Bilag 3 - Interview guide Bilag 4 - Samtykkeerklæring Bilag 5 - Billeder Bilag 6 - Regler for transskription Bilag 7 37 emner Bilag 8 Matrice Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 9

11 1. Problembaggrund 1. Problembaggrund 1.1 Sundhed I Danmark har der, de sidste årtier, været stor fokus på sundhed. Sundhed er et svært begreb at definere, der konstant diskuteres i medierne. Ifølge artiklen: Sundhed hvad snakker du om? (1) beskrives, hvordan samfundet og arbejdspladser lægger op til, at sundhed er efterstræbeligt. Sundhed bliver defineret af World Health Organization(WHO) på følgende måde: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity. (2) Den er oversat til dansk på følgende måde: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom. (3) p. 18). I definitionen er sundhed flere ting, bl.a. de fysiske aspekter, hvilket kan være overvægt, som vi i dette projekt vil undersøge nærmere. 1.2 Overvægt Overvægt har længe været et omdiskuteret emne, og antallet af overvægtige har været kraftig stigende de seneste år. (4) Den første rapport Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det?, der benytter Body Mass Index (BMI) til at undersøge danskernes vægt viser, at godt 47% af den voksne befolkning er overvægtige (BMI 25), og ud af de overvægtige, er der omkring 13%, som er svært overvægtige. (5) Den nyeste folkesundhedsrapport fra 2013 viser, at der overordnet ikke er sket nogen forandring, men at det stadig er på samme høje niveau. (6) Overvægtige underrapporterer ofte deres vægt og overrapporterer deres højde, og derfor må man gå ud fra at den sande forekomst af overvægt og fedme er højere. (7) p. 264). Derfor har vi i opgaven valgt selv at måle vægt, højde og talje. WHO klassificerer overvægt ved at benytte BMI (BMI = Kropsvægt ). Ifølge denne definition, kropshøjde² er en person overvægtig, når BMI 25, og svær overvægtig (fedme) når BMI 30.(8, 9) Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 10

12 1. Problembaggrund BMI er nem at bruge, men den siger ikke noget om den egentlige kropssammensætning, altså hvor meget af vægten, der er fedt og hvor meget, der er muskelmasse. Derfor bør BMI suppleres med taljemål, som er et udtryk for mængden af abdominalt fedt, der er det farlige fedt omkring organerne. (4) Her angiver WHO, at befolkningen fra Europa må have et taljemål på 80 cm som kvinde og 92 cm som mand. Hvis kvinder har et taljemål på 88 cm og mænd et taljemål på 102 cm, har de forøget risiko for følgesygdomme. (10) Derfor er der i denne opgave benyttet BMI og taljemål, for at få det mest korrekte billede af informanternes kropsammensætning. Overvægt er relevant at debattere, fordi flere bliver henvist til fysioterapi for at øge det fysiske aktivitetsniveau, og derved øge energiforbruget. (4) Samtidig udgør overvægt og svær overvægt et alvorligt folkesundhedsproblem, fordi overvægt kan være forbundet med risikoen for at udvikle følgesygdomme, og derved livsstilssygdomme. Risikoen øges med graden af overvægt. (6) Denne bachelor sætter fokus på, hvilken betydning det kan have for fysioterapeuten, hvis vedkommende selv er overvægtig. En af de faktorer, der kan have betydning for den enkelte fysioterapeuts oplevelse af overvægt, kan være tæt forbundet med arbejdsmiljø. 1.3 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø kan defineres på følgende måde: Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under. Det er også den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, som kan bidrage til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt samt til menneskets fysiske og psykiske sundhed på længere sigt. (11) Bjarne Bruun Jensen, professor i miljø- og sundhedspædagogik, beskriver, hvordan vores psykiske sundhed påvirkes af de kulturelle, økonomiske og sociale sammenhænge. For eksempel vores levevilkår, såsom arbejdsmiljø, som vi tager udgangspunkt i, i denne opgave. Ens kollektive og individuelle handlinger påvirker også den psykiske sundhed, ligesom livsstilen gør, herunder fx mad og motion. (3) p. 25) Ubalance af dette kan føre til overvægt. Arbejdsmiljø består både af det fysiske og psykiske vi sætter kun fokus på det psykisk arbejdsmiljø, da der her er flere aspekter, der påvirker den psykiske sundhed, herunder oplevelsen af at være overvægtig. Et af disse aspekter, der kan påvirke den psykiske sundhed, kan være oplevelsen af stigmatisering pga. personens overvægtig. Derfor ses der nærmere på, hvad stigmatisering er herunder. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 11

13 1. Problembaggrund 1.4 Stigmatisering Ifølge Sundhedsstyrelsens Stigmatisering et debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen (12) bliver stigmatisering beskrevet på følgende måde: Der er tale om stigmatisering, når mennesker pga. karakteristika som køn, hudfarve, fysiske træk, seksuel orientering eller livsstil bliver kategoriseret og stemplet på en måde, så der opstår diskrimination og tab af status, som fører til ringere muligheder for livsudfoldelser. Overvægt kan ikke alene være forbundet med risikoen for adskillige følgesygdomme, det kan også være tæt knyttet til stigmatisering. I det moderne samfund er dét at blive karakteriseret som overvægtig forbundet med noget negativt, idet der ligger en antagelse om, at personen selv er skyld i sin overvægt. (13) I artiklen: Vulnerability to fat-stigma in women s everyday relationships, redegøres for nogle af de fund et studie, fra Arizona State University, har gjort, nemlig at overvægtige og fede folk i højere grad bliver set som grimme, dovne og uden selvkontrol. (14) Denne artikel er ligeledes brugt som reference i en dansk artikel Fede bliver stigmatiseret over hele verden (15), der viser, at debatten om overvægtige også foregår i Danmark. Personer med overvægt bliver altså ikke vurderet som enkeltindivid, men som en negativ stereotypiseret gruppe, fordi alle overvægtige bliver set på som grimme, dovne og uden selvkontrol. (13) Dette giver os anledning til at undersøge, hvordan denne opfattelse påvirker en overvægtig fysioterapeut. I ovenstående debatoplæg debatteres det, om den sundhedsfremmende og forebyggende indsats er med til at stigmatisere den enkelte borger. Altså om de sundhedsprofessionelle, i forsøget på at afhjælpe problematikkerne omkring overvægt, fedme og andre sundhedsproblematikker, risikerer at stigmatisere borgeren. Debatindlægget kommer frem til et klart ja. Men er der også risiko for, at de sundhedsprofessionelle selv oplever at blive stigmatiseret, når de fx selv er overvægtige? Vi vil undersøge om dette gælder for overvægtige fysioterapeuter Må en fys være fed? Danske Fysioterapeuter (DF) har på bagsiden af Truncus, som er Fysioterapeutens udgave for studerende, ofte forskellige debatindlæg. I Truncus nr. 2, 2012 (16) blev debatten fokuseret på overvægt og fysioterapi i artiklen Må en fys være fed?, hvor to studerende giver deres mening til kende. Den ene studerende mener man godt man kan være overvægtig som fysioterapeut, mens den anden siger klart nej. Artiklen blev efterfølgende debatteret med både for og imod dét, at en fysioterapeut er overvægtig (17). Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 12

14 1. Problembaggrund Ligeledes har et debatemne været Må en fys ryge?, der ligesom overvægt sætter fysioterapeutens livsstil til debat. (16) Umiddelbart virker det harmløst, at stille så aktuelle spørgsmål til debat, netop fordi rygning, overvægt og fedme konstant debatteres, og fordi vi igennem vores profession lærer at vejlede borgere til en sundere tilværelse, ud fra KRAM faktorerne. (18) Men hvilken betydning har sådanne debatindlæg for den fysioterapeuten som fx er overvægtig, når vedkomne godt kender til de risici som følger med overvægten, men som ufrivillig bliver debatteret af ens fagforening? Dette vil vi ligeledes undersøge i denne opgave. 1.5 Fysioterapeuten Vi fysioterapeuter arbejder bl.a. inden for sundhedsfremme og forebyggelse og for at udvælge den optimale strategi for diagnosticering og intervention, er fysioterapeutens omfattende viden om kroppen og dennes behov, afgørende. Ifølge World Confederation for Physical Therapy (WCPT) vil det, at være sund, være ensbetydende med en funktionel bevægelighedsevne. (19) Et kig på forskellige fysioterapi klinikkers og offentlige hjemmesider beskriver sundhed med ord som; skabe nye vaner, sund livsstil, din krop er dit liv, en sund krop er vejen til et bedre liv, bryde gamle vaner og erstat med nye der er bedre for helbredet, hvilket er gennemgående fokuspunkter for klinikker rundt om i Danmark. Desuden er der adskillige billeder af fysioterapeuter, der er aktive sammen med borgeren med forskellige træningsredskaber. Klinikkerne linker desuden til forskellige arrangementer for fysisk aktivitet. (20, 21) Dette underbygger, at fysioterapeuter fokuserer på, hvad der er godt for kroppen, og de fysioterapeuter, der skiller sig ud fra mængden, fx overvægtige, bliver mere synliggjorte og kan risikere at opleve stigmatisering. I vores projekt ønsker vi derfor at sætte fokus på stigmatisering blandt overvægtige fysioterapeuter, og hvorvidt medierne, samfundet og vores egen professions konstante fokus på sundhed, er med til at stigmatisere. Ligeledes på, om ovenstående har en betydning for det kollegiale forhold på arbejdspladsen. Interessen til dette emne er dels udsprunget af personlige erfaringer, da en person i vores gruppe er overvægtig, dels fra debatspørgsmål Må en fys være fed?, som skabte en personlig røre, og nysgerrighed på, hvordan andre overvægtige fysioterapeuter har det med dette emne. Dette leder os frem til nedenstående problemformulering. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 13

15 1. Problembaggrund 1.6 Problemformulering Hvordan oplever fysioterapeuten sin overvægt i relation til sit arbejdsmiljø? 1.7 Afgrænsning Vi tager udgangspunkt i kvindelige fysioterapeuter, der er overvægtige eller har gennemgået et synligt vægttab. Vi har valgt at opgaven kun skal handle om kvinder, da de er mere følsomme overfor, hvordan andre ser på deres overvægt. (14) Dette gør formentlig at kvinder oftere kan føle en oplevelse af stigmatisering. Fysioterapeuten skal være aktiv på arbejdsmarkedet inden for faget, men det er ligegyldigt hvilket regi de arbejder inden for. Ved arbejdsmiljø tager vi udgangspunkt i det psykiske arbejdsmiljø. Vi ved godt at det psykiske arbejdsmiljø omfatter mange aspekter, men vi koncentrerer os kun om det fysisk synlige kropsudtryk. Hermed menes, hvilken betydning synligt overvægt har, eller har haft, for fysioterapeuten i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Fremover i opgaven omtales denne opfattelse, af det psykiske arbejdsmiljø, blot arbejdsmiljø. Den overvægtige fysioterapeut skal være synligt overvægtig, og have et BMI over 25 (9) samt taljemål over 80 cm. (10) Den tidligere overvægtige skal have gennemgået et synligt vægttab på minimum 10 kg, og nærme sig et BMI på 25 og taljemål på 80 cm. Fremover bliver et synligt vægttab omtalt vægttab. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 14

16 2. Metode, materiale og design 2. Metode, materiale og design I dette afsnit bliver der redegjort og begrundet for projektets anvendte metode. Herunder indsamling af empiri, projektets design, videnskabsteoretiske tilgang samt etiske overvejelser. Det var vigtigt, at problemformuleringen afgjorde, hvilken metode, der skulle benyttes for at besvare denne bedst muligt. Problemformuleringen retter fokus på at undersøge individets subjektive oplevelse, hvilket var grunden til, at den kvalitative metode blev valgt. Herunder et kvalitativ forskningsinterview, idet denne metode er velegnet til at få viden og opnå forståelse af informanternes oplevelse af en given situation set ud fra informanternes perspektiv (22) p ). 2.1 Litteratursøgning For at indsamle relevant empiri omkring stigmatisering af overvægtige og påvirkning heraf, blev der søgt i PubMed og PsycINFO. I PsycINFO blev ingen artikler fundet brugbare, på trods af søgeord såsom Stigmatized og Overweight. I PubMed blev kombinationerne i illustrerede figur brugt (se figur 1). Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 15

17 2. Metode, materiale og design Search ("Social Stigma"[Mesh]) AND ((("Obesity"[Mesh]) OR overweight) OR "Overweight"[Mesh]) gav 50 artikler. Den valgte artikel Vulnerabillity to fat-stigma in women s everyday relationships (14), var nr. 42 ud af disse 50. Denne artikel blev valgt, da den er kvalitativ, og da den beskriver, hvordan kvinder oftere reagerer på overvægt stigmatisering end mænd. 2.2 Opgavens design Projektets hensigt med undersøgelsen var, at opnå en dybere forståelse af informanternes livsverden. Derfor blev et kvalitativt design valgt, (22) hvor der blev foretaget 4 individuelle semistrukturerede forskningsinterviews af kvinder to som var overvægtige og to som havde gennemgået et vægttab. Det blev besluttet at foretage individuelle interviews, i stedet for et fokusgruppeinterview, for bedst muligt at afdække den enkelte informants personlige oplevelse af overvægt. Dette grundet, at overvægt er et meget personligt og følsomt emne, som kan være meget grænseoverskridende at tale åbent om. Informanten kunne formentligt have svært ved at tale med andre kolleger om emnet, især fordi problemstillingen omhandler kollegernes betydning for informanten. For at styre interviewet, men samtidig give informanten mulighed for at tale uddybende og frit om forskellige emner, relateret til problemformuleringen, blev det semistrukturerede interview anvendt (23) p. 38). 2.3 Videnskabsteoretisk tilgang I dette projekt blev der taget udgangspunkt i den humanvidenskabelige tilgang, hvor mennesket er i fokus. Det enkelte menneske betragtes, i denne videnskab, som et bevidst individ med tanker og følelser, der tager afsæt i den verden, som det er en del af. (24) p. 93). I humanvidenskaben findes flere virkeligheder, som hver i sær er sande, og som ikke kan generaliseres, hvor formålet er at beskrive og forstå den enkeltes livsverden og de fænomener, som knytter sig hertil. (25) p. 43). Problemformuleringen tager netop udgangspunkt i fysioterapeutens egen oplevelse af dét at være overvægtig, hvilket gør den humanvidenskabelige tilgang ideel. Vi har taget et bevidst fravalg af natur- og samfundsvidenskaberne, trods erkendelsen om, at disse metoders evne til at belyse visse aspekter, er blevet udelukket. Inden for humanvidenskaben findes fænomenologien og hermeneutikken, der herunder vil blive beskrevet Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Her er forforståelse og forståelse to centrale begreber, der er tæt forbundet. (24) p. 95) I denne videnskabsteori mener man, at forforståelse er en forudsætning for enhver forståelse, hvilket gør, at ingen Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 16

18 2. Metode, materiale og design forståelse er forudsætningsløse. (25) p. 42). Man vil til enhver tid fortolke den verden, man er en del af (24) p. 97), og fordi alle mennesker har forskellige livshistorier, er ens forforståelse individuel, som gør, at vi oplever og tolker den samme situation forskellige. Forskeren hverken kan eller bør glemme sin forforståelse altså dét man i forvejen mener at vide om det fænomen, man vil undersøge og forstå. (22) p. 157). Forforståelse og forståelse forudsætter hinanden i en forskningsproces, og ny forståelse skabes igennem den såkaldte hermeneutiske cirkel. Med dette begreb betyder det følgende: For at forstå dele af en tekst må man forstå helheden, og omvendt, for at forstå helheden må man forstå de enkelte dele. (25) p. 42) Fænomenologien Fænomenologi betyder læren om fænomenerne. Hensigten med fænomenologien er at møde fænomenet selv, og beskrive begivenheder og handlinger sådan som de tager sig ud (23) p. 186), (26) p. 54). I fænomenologien er reduktion et centralt begreb, der kan beskrives som en sættes i parentes, hvor forforståelse om fænomenerne forsøges lægges til side, så en fordomsfri og forudindtaget indstilling til fænomenet undgås (23) p. 188). En forudsætning for at kunne gøre dette er, at der tages udgangspunkt i menneskets livsverden og forskeren samtidig er sin forforståelse bevidst. (23) I en forskningsproces, især som novice, er det svært at arbejde ren fænomenologisk eller hermeneutisk, fordi de to metoder er tæt beslægtede. Derfor er der i dette projekt benyttet begge metoder. Der bliver løbende beskrevet, hvordan de to videnskabsteoretiske tilgange er benyttet i projektet, men i erkendelse af, at problemstillingen udspringer af personlige erfaring, er der hovedsageligt foretaget en hermeneutisk tilgang. For at imødekomme den fænomenologiske tilgang har vi gjort brug af Kirsti Malteruds Systematisk tekstkondensering, der bl.a. er inspireret af den fænomenologiske Giorgi, hvor man forsøger at sætte forskerens egen forforståelse i parentes. (27) Her er en kort oversigt over, hvordan er de to metoder er brugt i vores projekt: Hermeneutisk tilgang til: interviewguiden, indsamling af empiri, teori, diskussion, konklusion og perspektivering. Forsøgt fænomenologisk tilgang i analysen Forforståelse Forforståelsen er, populært sagt, den bagage og umiddelbare forståelse og antagelser man har om dét fænomen, der skal undersøges. (26) p. 169). Denne bagage er personlig og Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 17

19 2. Metode, materiale og design indeholder bl.a. professionel viden, erfaringer, fordomme og lign. Forforståelsen er, hvordan man ser og forstår selv sig og sit arbejde. (25) Egen forforståelse Før gennemførslen af projektet havde vi forskellige forforståelser, idet den ene har erfaring som overvægtig, mens de andre er normalvægtige. Tilsammen havde vi følgende forforståelse af overvægtige fysioterapeuter og fysioterapeuter som har tabt sig. Vi mente at de kunne opleve: At føle sig stigmatiseret. At overvægten påvirker deres arbejdsmiljø i negativ retning At det kollegiale forhold er påvirket i negativ retning At andre mener, at de ikke bør repræsentere faget fysioterapi Samt: At overvægtige fysioterapeuter arbejder primært i kommunalt regi At der kan være stigmatisering af de overvægtige fysioterapeuter, blandt kolleger, da de ikke udviser sundhed, som faget ellers giver os viden om, både for os selv, men også til at kunne formidle videre til borgeren. 2.4 Materiale Kontakt til informanter For at skaffe informanter blev egen omgangskreds først kontaktet, dels via Facebook igennem personlig besked, dels via og personlig kontakt. Her blev emnet præsenteret og informanterne informeret om, hvad deltagelse i projektet ville indebære. Dette fremskaffede tre ud af de fire informanter. I håb om at skaffe yderligere informanter, blev et brev (se bilag 2) sendt ud til ledere fra nogle nordjyske kommuner, sygehuse og privatklinikker. Brevet blev i første omgang sendt til lederen. Lederen, som mellemled, var formentlig grunden til, at kun én leder meldte tilbage, idet ansvaret nu blev lagt på, at lederen skulle sende brevet videre. Den leder, som meldte tilbage, havde ingen informanter som passede til vores krav om deltagelse i projektet. Vi forsøgte endnu engang at sende en denne gang direkte til alle fysioterapeuterne, ansat de førnævnte steder. Dette fremskaffede én informant. Der er primært korresponderet via . Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 18

20 2. Metode, materiale og design Udvælgelse af informanter: Inklusionskriterier Generelle kriterier: Fysioterapeut i arbejde. Der var ingen kriterier for, hvilket regi fysioterapeuten arbejdede i. Kvinder. Empirien fortæller, at der er forskel på mænd og kvinders opfattelse af krop og udseende, og at kvinder nemmere bliver påvirket negativt heraf. (14) Overvægtige informanter: BMI> 25 (9) og taljemål> 80 cm. (10) Disse er standarter for mål af overvægt, og vi mente ikke at BMI skulle stå alene, men derimod suppleres med taljemål, da dette giver et mere nuanceret billede af kropssammensætningen Informanter som har tabt sig: Har været overvægtig (ovenstående kriterier) som fysioterapeut. Dette, for at informanterne kunne sammenligne, om vægttabet har haft nogen betydning for jobbet som fysioterapeut. Synligt vægttab. Dette er på min. 10 kg. BMI 25 (9) og taljemål 80 cm (10) eller tæt på disse kriterier. Disse er standarter for at måle overvægt, men informanterne blev ikke ekskluderet, hvis de ikke fuldt ud opfyldte disse kriterier, da det synlige vægttab var vigtigere Eksklusionskriterier Overvægtig som barn. Hvis overvægten kun var som barn, og før personen blev fysioterapeut, ligger oplevelsen for langt tilbage i tiden, og personen har ingen erfaring som overvægtig fysioterapeut og hvad dette kan indebære. Mænd bliver ekskluderet, grundet tidligere beskrivelse af, at kvinder nemmere bliver påvirket negativt af opfattelsen af krop og udseende. (14) 2.5 Kvales syv faser For at kunne udføre et fyldestgørende kvalitativt forskningsinterview, krævede det en systematisk planlægning, for at højne kvaliteten af den viden, der blev frembragt i processen. Ligeledes ville den efterfølgende behandling af interviewene være lettere at udføre (28) p.119). For at gøre vores valg igennem processen, så gennemskueligt som muligt, lod vi os inspirere af Steiner Kvales syv faser. Dette skulle sikre velovervejede valg i udarbejdelsen af forskningsinterviewet for at undgå en for åben og rodet struktur (28) pp ). Dette er et idealiseret forløb, hvilket er en hjælp til uerfarne forskere, der kan relateres til os studerende, for at bevare fokus på den oprindelige vision af forskningsinterviewet og opretholde Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 19

21 2. Metode, materiale og design engagementet hele forløbet igennem (28) p. 123). Her skal det pointeres, at vi benyttede fase 1 til 3 af de syv faser, pga. vores hermeneutisk tilgang og vores forforståelse for emnet. Vi benyttede Malteruds tilgang til analyse af kvalitative data i stedet for Kvales fase 4-7, for at imødekomme den fænomenologiske tilgang (27) For at få et overordnet overblik over Kvales proces og de syv faser, se figur 2. I nedenstående afsnit vil de første 3 faser, der er benyttet i denne opgave, blive gennemgået og beskrevet ud fra vores proces Tematisering fase 1 Kvale beskriver, hvordan et godt forskningsinterview opbygges. Her hentydes til formuleringen af de forskningsspørgsmål, der senere blev benyttet, samt en afklaring af det teoretiske, der belyser den undersøgte problemstilling. Det afklares hvorfor undersøgelsen foretages, altså formålet med denne, samt hvad der skal undersøges, hvilket gøres ved at samle forhåndsviden om emnet. Til slut, hvordan dette skal udføres, altså hvilke analyse- og forskningsteknikker der forefindes, hvor der skal tages en beslutning om, hvilken en af disse, der skal benyttes (28) p.125). I fase 1 belyses hvorfor undersøgelsen laves. Dette forskningsinterview har til formål at belyse, hvordan overvægtige fysioterapeuter oplever deres overvægt ift. deres psykiske arbejdsmiljø. Dette emne er valgt med udgangspunkt i egen forforståelse jf. afsnit , og personlige erfaringer, da én af os, i dette bachelorprojekt, er overvægtig og snart færdiguddannet fysioterapeut, samt fra et debatindlæg fra DF med overskriften Må en fys være fed? (16) jf. afsnit Design fase 2 I denne fase skal det klargøres, hvordan undersøgelsen skal udføres. Altså hvilke procedurer og teknikker, der benyttes i undersøgelsen. I denne undersøgelse interviewede vi fire Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 20

22 2. Metode, materiale og design informanter, der tilhørte to grupper. Begge grupper skulle opfylde tidligere nævnte inklusionskriterier jf. afsnit Ud fra dette valgte vi, at udarbejde to interviewguides (se bilag 3). De havde samme interviewspørgsmål, men de overvægtige blev spurgt ud fra deres nuværende situation, mens dem som havde tabt sig blev spurgt om, hvordan de oplevede deres overvægt, og om de oplevede nogle ændringer ift. nu. Tidsdimensionen til interviewdesignet skulle være realistiske ift. de ressourcer vi havde (28) p.131). Disse ressourcer var for os ca. tre måneder til at udføre undersøgelsen samt bearbejde denne. Herind skulle påtænkes, at det kunne blive svært at finde informanter, der opfyldte ovenstående inklusionskriterier, og som ønskede at medvirke i vores projekt. Af samme årsag valgte vi kun at inddrage fire informanter i vores undersøgelse, for at vi efterfølgende havde tid nok til at behandle den indsamlede empiri. Empirien var interviews, der skulle transskriberes og analyseres. Det var, i udformningen af designet, vigtigt at holde sig målet for øje, hvem vores informanter var, hvordan vi skulle formulere os over for dem, hvem der skulle læse resultaterne i den sidste ende, og hvilken form for opgave vi skulle lave (28) p.132). Vi vidste, at vores spørgsmål skulle henvende sig til informanter, der var af samme profession som os selv og vi kunne derfor godt benytte os af fagtermer, hvis nødvendigt. Dog var vi opmærksomme på, at de emner, der skulle berøres, kunne være meget personlige og for meget fagsprog kunne skabe en distance til informanten, der derved ikke ville åbne sig så meget op, som det ellers ville have været muligt. Vi vidste ligeledes, at vores forskningsinterview ville ende ud i et bachelorprojekt, der ville blive tilgængeligt online, hvor det kunne formodes at blive læst af lærere og studerende fra sundhedsprofessionelle uddannelser. Ligeledes ville det være muligt, at fysioterapeuter ville vise interesse for dette projekt, da vi berører et emne, der kan være forbundet med tabu i branchen. Informanterne blev kontaktet og fik tilsendt et brev, hvor formål med interviewet blev beskrevet (se bilag 2). Informanterne valgte, hvor interviewet skulle finde sted, da vi mente, at hvis informanten fik medbestemmelse på dette, ville der være større chance for, at informanten følte sig trygge og åbne op ift. at snakke om deres overvægt. Informanterne blev informeret om, at interviewet ville forventes at tage minutter. Der blev udarbejdet en samtykkeerklæring (se bilag 4), hvor informanten skrev under på, at de var indforstået med, at interviewet blev optaget på diktafon, samt hvad interviewet indebar. Alt blev fuldt anonymt og alt, med personfølsomme oplysninger, vil blive slettet efter aflevering af opgave. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 21

23 2. Metode, materiale og design Interviewguiden Vores interviewguide blev hovedsagelig udarbejdet med en hermeneutisk tilgang, idet vi gjorde brug af vores forforståelse jf. afsnit Heri spørgsmål omkring artiklen Må en fys være fed?, vægtdebatten i Danmark og spørgsmål omkring arbejdsmiljø. Jf. afsnit udarbejdede vi to interviewguides, for at undgå evt. misforståelser undervejs, og for at holde fokus på overvægten som nutid, eller som datid for dem som havde tabt sig. Nedenfor ses de to figurer af de to interviewguides. De illustrerer, hvordan vores problemformulering dannede grundlag for vores forskningsspørgsmål, der yderligere dannede grundlag for de egentlig spørgsmål. Der er dog undladt uddybende spørgsmål i disse figurer. For at få indsigt i de uddybende spørgsmål se bilag 3. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 22

24 2. Metode, materiale og design Begge interviewguides (se figur 3 og 4, eller bilag 3) blev som udgangspunkt fulgt, men hvor intervieweren valgte at følge en tråd, hvis informanten begyndte at tale om et relevant emne, der ikke i forvejen blev berørt i interviewguiden. (23) p. 37). Vi vurderede, at der skulle være en primær interviewer, en co-interviewer samt en, der sad passivt og lyttede. Den primære interviewer førte ordet undervejs i interviewet. Co- Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 23

25 2. Metode, materiale og design intervieweren var den samme ved alle interviews, og klarede det praktiske, med at sikre underskrivelse og indsamling af samtykkeerklæring, at diktafonen blev tændt og efterfølgende slukket, samt at supplere den primære interviewer undervejs. Co-intervieweren stod for at måle og veje informanterne, for at validere vores førnævnte inklusionskriterier. Derudover mente vi, at have en ressource i, at én af os var overvægtig og de overvægtige informanter derfor kunne relatere sig til denne, og stod derfor for at interviewe disse. Omvendt var intervieweren, til dem der havde tabt sig, normalvægtig. Dette gjorde vi ud fra den vurdering, at informanterne nemmere ville åbne sig ift. hvis det havde været en overvægtig interviewer, da informanterne kunne stå med en frygt for at træde vedkommende over tæerne. Inden interviewet gik i gang, blev informanterne informeret om, hvilken rolle vi hver især havde i interviewsituationen Interview fase 3 I det følgende vil der blive gennemgået, hvordan interviewene blev udført Pilotinterview For at få erfaring som interviewer, og øve vores spørgeteknikker, udførte vi fire interviews på University College Nordjylland (UCN), med fire medstuderende som informanter. Vi valgte at interviewe fysioterapeutstuderende, for at få det mest virkelighedsnære billede af interviewene, da det var fysioterapeuter, vi henvendte os til, med det in mente, at ingen af dem var overvægtige. Vi erfarede, at rækkefølgen og formuleringen af enkelte spørgsmål skulle ændres for at bevare den røde tråd, og at indledende spørgsmål kunne hjælpe med at spore os ind på informanternes tanker og følelser. Derudover indførte vi anerkendende opfølgende spørgsmål, for at give informanten mulighed for at tænke sig om og evt. fortælle mere om det givende emne. Dette kunne bestå af et enkelt Mm eller en pause. Vi nåede ligeledes frem til, at nogle af de billeder, som vi benyttede i et af vores spørgsmål, for at skabe en fri debat, skulle frasorteres, da informanter i pilotinterviewet ikke kunne se, at disse havde relevans til spørgsmålet. Ved at udføre disse pilotinterviews, blev vi bedre til at formidle spørgsmålene og huske interviewguiden, hvilket gav bedre mulighed for, at afvige fra den, hvis nødvendigt. Ligeledes lærte vi vigtigheden i at være anerkendende og undgå distancering til informanten igennem spejling. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 24

26 2. Metode, materiale og design Det reelle interview Som tidligere nævnt, udvalgte alle informanter selv, hvor interviewet skulle finde sted. Dette resulterede i fire forskellige lokalisationer, hvilket var i private hjem, i to af tilfældene, hvoraf det ene var i informantens eget hjem og det andet i en af interviewernes hjem. Derudover på et lukket kontor på informantens arbejdsplads, og på en arbejdsplads i et åbent, offentligt tilgængeligt rum. Dette førte til, at vi stod i fire forskellige kontekster. Som udgangspunkt placerede vi os, så primære interviewer sad tættest på informanten, for at få den bedste kontakt. Co-interviewer sad overfor eller ved siden af informanten. Tredje person sad en smule væk fra, hvor interviewet forgik, helst uden at være i informantens direkte synsfelt, og dennes rolle var helt passiv. Dette blev informanten informeret om, inden interviewets start. Vi forsøgte at have samme udgangspunkt ved bordet, ved at lave en afslappet stemning med kaffe, the og andre drikkevarer på bordet, og anretning af frugt, som vi også selv spiste af, igen for at give udtryk for en afslappet stemning. Samtykkeerklæringen (se bilag 4) blev læst igennem og underskrevet inden interviewets start og inden diktafonen blev tændt. Interviewene havde en længde af 27 minutter, for to af interviewene, samt 49 og 53 minutter for de resterende. Dette svarede til de minutter, der blev optaget på diktafonen. Derudover tilkom, at der blev brugt tid på at introducere os selv, skabe rammerne ift. førnævnte opstilling, underskrivning af samtykkeerklæring, afrunde og tilslut måle og veje informanterne. 2.6 Transskribering Vi optog det sagte på diktafon, for bedre at kunne koncentrere os om interviewets emne og dynamik, og fordi vi alle hæfter os forskelligt ved det vi hører (28) p. 201). Før vi begyndte transskriptionen, lavede vi regler for dette, så alle interviewene blev skrevet efter samme principper. (28) p.203) (Se bilag 6) Transskriptionen blev skrevet i talesprog. (Se vedlagte disk) For at sikre os så mange deltaljer som muligt og for at øge reliabiliteten, valgte vi, at intervieweren selv transskriberede interviewet, og co-intervieweren tjekkede transskriptionen efter, forskertriangulering. (28, 29) Efter transskribering blev denne sendt retur til informanterne, deltagertjek, (29) så de havde mulighed for at komme med rettelse til det skrevne, hvis de ikke følte sig korrekt forstået. (28) p. 209). To ud af fire informanter havde rettelser og tilføjelser til transskriptionen de begrundende rettelserne med at emnet havde sat tankerne i gang. Der henvises til bilag 6 for at se reglerne for, hvordan ændringerne blev udført. Alle linjerne i transskriptionen er angivet med numre. I analysen henvises til disse linjenumre. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 25

27 2. Metode, materiale og design 2.7 Databearbejdning Vi har valgt at lade os inspirere af Kirsti Malterud, systematisk tekstkondensering, i et forsøg på at sætte vores forforståelse i parentes og tilgodese fænomenologien. Velvidende, at det var en svær opgave. Første trin i Kirsti Malteruds analyse af kvalitativ data, helhetsinntrykk fra villnis til temaer, læses interviewene igennem, og intervieweren får et helhedsindtryk af interviewene. (27) p ). Her skete den første intuitive opdeling. Det sker med et fænomenologisk perspektiv, og vores forforståelse blev forsøgt lagt til side. Alle tre, i denne gruppe, læste de fire interviews, og kom hver især med brainstorm på, hvad vi synes teksterne indeholdte af temaer. Dette resulterede i, at vi sad med 37 temaer (se bilag 7). Disse mulige temaer lavede vi i fællesskab om til 4 temaer, som vi mente dækkede. Disse temaer hed i første omgang følgende: stigmatisering, arbejdsmiljø, kompetencer, og fordele vs. ulemper ved overvægt. Meningsbærende enheter fra temaer til koder, er andet trin, hvor det relevante indhold adskilles fra det irrelevante, også kaldet kodning. Kodningen indebærer en systematisk dekontekstualisering, hvor dele af teksten tages ud af sammenhængen, for senere at kunne læses i sammenhæng med beslægtede tekstelementer. (27) pp ). De meningsbærende enheder inddeles i de forskellige temaer. Dette gjorde vi ved at overstrege den udvalgte tekst med blå, grøn, rød og gul. I denne proces ændrede vi temaet, fordele vs. ulemper, til opfattelse af egen situation, ligesom arbejdsmiljø ændres til psykisk arbejdsmiljø. Vi lavede her en Matrice, som kan give et overblik over de meningsbærende enheder, fra informanternes udtalelser, ud fra hvert tema (Se bilag 8). I trin tre, kondensering fra kode til mening, samles de meningsbærende enheder i kodegrupper (27) p ), det vil sige, at vi sorterede de meningsbærende enheder fra samme farve i en kodegruppe dette blev gjort for alle farverne, fx alle grønne i en gruppe. Herefter lavede vi nedenstående subgrupper, ud fra hver kodegruppe, ved at oplæse de meningsbærende enheder fra hver kodegruppe endnu en gang, og dobbelttjekkede at enhederne gav mening ud fra kodegruppen, hvilket resulterede i at nogle enheder blev frasorteret. Psykisk arbejdsmiljø bestod af tre følgende subgrupper: anderkendelse, arbejdsglæde og kollegiale forhold. Problematikker i forhold til arbejde var i første omgang også en subgruppe, men blev slettet da den ikke passede på problemformuleringen. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 26

28 2. Metode, materiale og design Kompetencer startede ud med tre subgrupper, og endte ud med de to følgende: fysioterapeutens viden og kan relatere til borgere med samme problem. Personlige kompetencer blev slettet af samme årsag som ovenstående. Stigmatisering bestod af tre følgende subgrupper: konfrontation, idealet som fysioterapeut og hvad andre tænker. Opfattelse af egen situation startede ud med tre subgrupper og endte ud med de fem følgende subgrupper: ulemper ved overvægt, selvopfattelse som overvægtig, selvopfattelse efter vægttab, ressourcer som overvægtig samt ressourcer efter vægttab. Øgningen af subgrupperne i dette tema skyldes, at de var så omfangsrige, og dermed fandt vi det mere optimalt at dele dem op. Ud fra hver subgruppe, skulle der i dette trin, laves et kunstigt citat, som var vores egen beskrivelse, og som skulle være genfortællende og sammenfattende. Citatet skulle indeholde det konkrete indhold fra de meningsbærende enheder, og er et arbejdsnotat, som bruges som udgangspunkt for det fjerde trin. Ud fra hvert kunstige citat, udvalgte vi et guldcitat, som bedst illustrerede det kunstige citat. Med guldcitat mener vi et udsagn, taget ud fra transskriberingerne, hvor en informant, så præcist som muligt, udtalte sig om emnet i ovenstående citat. Guldcitatet blev udvalgt i de meningsbærende enheder. (27) p.107) Det sidste, fjerde, trin, sammenfatning fra kondensering til beskrivelse og begreber, sammenfattede vi de kunstige citater, og genfortalte med vores egne ord. (27) p. 107) Det betragtes som en slags indholdsbeskrivelse for hver subgruppe, hvor vi satte de meningsbærende enheder sammen igen, også kaldet rekontekstualisering. Sammenfatningen er lavet ud af det, der træder mest frem i de meningsbærende enheder. Vi vurderede løbende om de meningsbærende enheder fortsat gav den oprindelige mening ud fra den sammenhæng, det blev taget ud fra. Sammenfatningen repræsenterer de resultater vi har fundet gennem brugen af Malterud. Figur 5 viser hele billedet af den ovenstående proces. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 27

29 2. Metode, materiale og design 2.8 Etiske overvejelser Figur 5: Vores analyse ved brug af Malteruds model Her gennemgås de etiske overvejelser, valg og fravalg, der er taget igennem projektet. Kontakten til informanterne, interviewsituationen, transskriptionerne og diktafonoptagelserne belyses. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 28

30 2. Metode, materiale og design Igennem hele projektet er der gjort overvejelser ift. de etiske aspekter. Dels fordi projektet involverer mennesker, der i sig selv giver anledning til at overveje, hvad vi bør gøre, dels fordi emnet i projektet kan være et tabu og et ømtåligt emne at berøre. For at imødekomme dette tager projektet udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn. Dette betyder, at uanset evt. afvigelse fra det, som anses som normal, er hver enkelt menneske værdifuldt og værdig, som har været vores tilgang til informanterne. (30) p. 124). Der blev gjort mange overvejelser om, hvordan kontakten til informanterne bedst muligt kunne foretages, da vi ikke ønskede at stigmatisere eller sætte en evt. informant i forlegenhed. I kontakten med informanterne, blev der lagt stor vægt på, at alt blev anonymiseret og at de til en hver tid kunne sige nej til at deltage. Desuden gjorde vi dem opmærksomme på, at de ikke skulle føle sig presset til at deltage, og at det var helt i orden at takke nej, fordi informanterne primært var kendte relationer, hvor presset til deltagelse kunne opleves som større. Det sendte brev (se bilag 2) blev i første omgang sendt til lederen af etiske overvejelser, idet vi ikke så det etisk korrekt at uddifferentiere, hvem vi anså for mulige informanter. Anden gang sendte vi en direkte til alle fysioterapeuterne. Vi fandt dette etisk forsvarligt, fordi alle ansatte på stedet fik en direkte fra os, og de kunne samtidig se, at alle andre også havde modtaget denne. For at imødekomme, at emnet kunne være svært at tale åbent om, gav vi informanterne mulighed for selv at vælge, hvor interviewet skulle foregå jf. afsnit Samtykkeerklæringen (se bilag 4) informerede informanterne om formålet med interviewet og projektet, og at de til en hver tid kunne trække sig ud af interviewet. Ligeledes blev de gjort opmærksom på, at alt blev anonymiseret, behandlet fortroligt og slettet efter brug jf. persondataloven (31) Informanterne fik samtidig mulighed for at komme med eventuelle tilføjelser og justeringer efter vores transskription, hvilket to ud af de fire informanter gjorde. Dette medførte rettelser af transskriptionerne og tilføjelser af nye overvejelser informanterne havde gjort sig efterfølgende (se vedlagte disk). I erkendelse af, at overvægt kan være et vanskeligt emne at berøre, blev der under hele interviewet udvist empati, respekt og brugt anerkendende Mm for at informanterne skulle opleve at føle sig trygge. Diktafonoptagelserne slettes efter endt brug og vedlægges ikke, idet der er indgået skriftlig samtykkeerklæring fra informanterne om, at alt anonymiseres, og da informanterne snakkede åbent omkring navn, arbejdsplads og kolleger, finder vi det ikke etisk forsvarligt at vedlægge diktafonoptagelserne. Der henvises i stedet til de vedlagte transskriptioner (se vedlagte disk). Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 29

31 3. Præsentation af informanter 3. Præsentation af informanter Nedenstående figur giver et overblik over informanterne. Her ses det, at informant A og D er de fysioterapeuter, som har tabt sig, mens informant B og C er de overvægtige fysioterapeuter. Ligeledes kan det ses, at tre ud af de fire informanter arbejder inden for kommunen. Det ses samtidig, at informant A og D stadig har et taljemål over 80, og informant A en BMI over 25, men som tidligere beskrevet, jf. afsnit , var et vægttab på 10 kg eller mere, det vigtigste. Figur 6: oversigt over informanter Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 30

32 4. Teori 4. Teori På trods af den forsøgte fænomenologiske tilgang jf. Malterud, er vores tilgang til teorien hermeneutisk, i erkendelse af, at det har været umuligt at se bort fra forforståelsen. Feltet lagde op til, at teori omkring stigmatisering og psykisk arbejdsmiljø blev valgt. Det vil herunder blive gennemgået. 4.1 Stigmatisering Med stigmatisering menes der, at en person anses for at være afvigende i forhold til normen. (32) Med dette tænker vi, at den overvægtige fysioterapeut, der er i arbejde, forventes normen at være en sund livsstil. Stigmatisering ses ofte som en beskrivelse for social afvigelse og ses i sociale sammenhænge, hvor de personer, der opleves som afvigende, betragtes som moralsk mindreværdige. Stigmatisering anskues ligeledes som en stemplingsteori, hvor den afvigende handling ikke anses som en kvalitet hos et menneske. Heraf som en konsekvens, at andre stempler personen, kan det medføre, at den afvigende person fastholdes i forventningen om, at denne fortsat bliver ved med at have afvigende adfærd. Derved vil personen kunne tage dette til sig som en selvopfyldende profeti og i værste tilfælde påvirke personens identitet. (32) Med dette tænker vi ift. at overvægten bliver en del af den overvægtige fysioterapeuts identitet. Ligeledes beskrives stigmatisering som værende en betegnelse for et synligt og påført tegn på mindre status og derved en mere ringeagtig kategori af mennesket. Ordet stigma har oprindelse fra det græske og betyder mærke eller brændemærke. Dette værende et levn fra Jesus korsfæstelse, hvor han fik pådraget sig mærker i hænder og fødder derfra og derved var mærket for livet om, at folket så ham som mindreværdig. (33) p. 213). I vores samfund har stigma begrebet vundet indpas i 1960 erne hvor bogen Stigma: Notes in The Management of Spoiled Identity udkom, skrevet af den canadisk-amerikanske sociolog Erik Goffman. Her beskriver Goffman, at stigma er et begreb, der er højest miskrediterende og at det gør et helt almindeligt menneske til en devalueret og nedvurderet person. Ligeledes beskriver Goffman, at stigmatisering sker i sociale sammenhænge, hvor omgivelserne kategoriserer og bedømmer personer, hvorved disse personers sociale identitet ødelægges. Dette ved, at en person skiller sig ud i forhold til den kategori af mennesker personen befinder sig blandt (33) p. 214). Her tænker vi, ift. vores opgave, at sociale sammenhænge relaterer til de kollegiale forhold. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 31

33 4. Teori Goffman beskriver, at det er vigtigt at skelne mellem tre forskellige former for stigma: Kropslige vederstyggeligheder Fysiske træk, der er synlige og ikke kan dækkes, til trods for, at personen forsøger det. Her kan nævnes fysiske handicaps, og lignende. (33) Her tænker vi på overvægt. Karaktermæssige fejl Normale folk, altså dem der ikke er bærer af stigma, ser mangel på vilje, uhæderlighed og lignende, der kan komme til udtryk ved fejl på personens karakter i form af dårlig opdragelse, provokerende adfærd, dårlig moral eller en ukontrollabel psykisk lidelse. (33) Tribale eller slægtsbetingede stigma En person kan være tilknyttet en gruppe, der skiller sig ud fra den norm der er blandt de mennesker de befinder sig mellem. Dette værende race, religion eller nationalt tilhørsforhold. (33) Ud over Goffman har flere andre forsøgt at definere stigmatisering, hvor de amerikanske forskere Bruce Link og Jo C. Phelan har forsøgt, at sammenfatte disse til en definition, der indeholder følgende fokus punkter; Stempling af forskelle Dette kan være hudfarve og seksuel orientering, der er forskelle, der er tydelige, hvorimod armlængde og farven på din bil ikke vil blive tillagt nogen betydning. (33) Stereotypificering Et menneske som en del af en kategori og ikke som et enkelt, unikt individ. Disse kategorier kan være skizofrene, rygere, overvægtige og homoseksuelle, hvor der ofte tillægges en nedvurderet værdi. (33) Blandt fysioterapeuter hersker der er en forforståelse, der danner kulturen for fysioterapeuter, som skaber en fælles kutyme. Den fysioterapeutiske kultur og dens kutyme legemliggøres og tager plads i fysioterapeuternes kroppe, og bliver derved en del af deres habitus. (25) p. 72) Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 32

34 4. Teori Adskillelse af os fra dem Her skelnes der mellem majoriteten/normaliteten og de andre/de afvigende/de anderledes, altså to primære grupper. Ifølge socialpsykologien kaldes disse grupper for ind-gruppen og ud-gruppen. Dette kan ses ved, at fx sundhedspersonale distancerer sig fra nogle patientgrupper som fx skizofrene og kalder dem for dem der er anderledes end os, ved at kalde dem for de skizofrene og derved sætter lighedstegn ved, at deres sygdom er lig deres personlighed. Dette er, hvad Goffman kaldte for non-person treatment, hvis det føres ud i det ekstreme, som Hitler gjorde ved Jøderne under 2. verdenskrig, hvor han mente, at de ikke var rigtige mennesker. (33) Dette forestiller vi os også gør sig gældende for overvægtige fysioterapeuter, at de bliver kategoriseret som en ud-gruppe. Statustab og diskrimination Dette er ofte forbundet med stigmatisering, da minoriteten stempler de personer, der er knyttet til en kategori med negative egenskaber, hvilket kan føre til stemplede personer degraderes i samfundets statushierarki. Her kan ikke-stemplede vurdere stemplede personer som ringere end andre, hvilket kan bidrage til ulighed. Der kan nævnes overvægtige, der automatisk sorteres fra ved en jobsamtale. Sammenhængen ses også mellem stigma og diskrimination, da den overvægtige afvises ved en jobsamtale, som konsekvens af, at der er sket en stigmatisering på individuelt niveau, da personen, der afholder jobsamtalen, har stemplet og stereotypificeret vedkommende, der har søgt. Ligeledes vil det kunne foregå på et strukturelt plan, ved fx at en hvis etnisk gruppe har svært ved at finde fodfæste i et andet samfund, end de lokale, da rekruttering ofte finder sted pga. personligt netværk og der er derved en strukturel racisme tilstede, da ikke alle kommer i betragtning til de samme jobs. (33) Magtrelationer Dette er centralt ift. stigmatisering, da det forudsætter magt, for at der kan ske stigmatisering af mennesker. Med dette menes der, at der skal ske en negativ følge af stemplingen af et menneske, hvilket ikke alene kan ske ved, at man kategoriserer eller stempler et andet menneske. Den der stigmatiserer skal stå inde med en magt, i form af nødvendig social, kulturel og økonomisk magt før, der sker en negativ konsekvens for dem, de stempler. (33) Ift. den overvægtige fysioterapeut, tænker vi, at det sociale sammenspil på arbejdspladsen kan have en konsekvens ift. deres relation til kollegerne. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 33

35 4. Teori Ifølge Link og Phelan er der ikke tale om stigmatisering, hvis der kun forekommer én af ovenstående, men disse skal stå sammen og understøtter processen om stigmatisering. Vigtigt er også at de forskellige ovenstående punkter kan fremkomme med forskellige styrker i forhold til den konkrete situation og proces. (33) 4.2 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø kan defineres på følgende måde: Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under. Det er også den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, som kan bidrage til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt samt til menneskets fysiske og psykiske sundhed på længere sigt. (11) Arbejdsmiljøloven i Danmark indeholder en lang række regler om arbejdet. (34) Loven har til hensigt at skabe: et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. (35) Man kan både tale om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det fysiske arbejdsmiljø indebærer blandt andet korrekte arbejdsstillinger og håndtering af arbejdsredskaber. (34) Det psykiske arbejdsmiljø betegnes også som den psykiske sundhed. Den psykiske sundhed menes at påvirkes af miljøfaktorer. Ligeledes har muligheden for kontrol samt muligheden for at bruge og udvikle færdigheder en indflydelse på den psykiske sundhed. Målsætning og planer, variation i arbejdsbevægelser og jobfunktioner menes ligeledes at have en indflydelse. Andre faktorer som; den økonomiske situation, fysisk tryghed, mulighed for social kontakt og social status påvirker også den psykiske sundhed. (36) pp ) BracheArbejdsmiljøRådene (BAR) beskriver, hvordan trivslen på arbejdspladsen kan styrkes gennem en anerkendende tilgang, hvilket er med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. (37) Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 34

36 4. Teori BrancheArbejdsmiljøRådet for privat kontor og administration (BARKontor) beskriver god trivsel i det daglige ud fra figur 7 (38). Vi mener godt at kunne overføre disse faktorer til dagligdagen for fysioterapeuter, da disse også har administrativt arbejde, og punkterne er dækkende for de fleste brancher. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 35

37 5. Analyse 5. Analyse I det følgende vil vi ud fra vores indsamlede empiri og teoretisk grundlag tilstræbe at belyse de fire hovedtemaer, som feltet gennem vores fire interviews og Malteruds kvalitative analysetilgang tilendebragte. De fire temaer er som følger: Stigmatisering Psykisk arbejdsmiljø Kompetencer Opfattelse af egen situation Under hvert tema indleder vi kort med en sammenfatning af empirien, hvorefter guldcitaterne inddrages. Hvert tema består af subgrupper, som hver har et guldcitat. Vi vælger det guldcitat, som vi, ud fra kendskab til den samlede empiri, finder mest dækkende på delanalysens pointer. Vi ser kritisk på vores egen empiri. Vi er bevidste om, at denne udvælgelsesproces er ud fra en hermeneutisk tilgang. Men via vores fænomenologiske tilgang til empirien, vil vi forsøge at åbne op for det brede perspektiv. 5.1 Stigmatisering Sammenfatning Nogen af de adspurgte fysioterapeuterne fortæller om, at blive konfronteret, verbalt såvel som nonverbalt, med deres overvægt, både fra kolleger og borgerne, hvilket de opfatter som sårende og voldsomt, fordi enkelte kolleger tager afstand fra dem. Ligeledes opleves en overvægtig fysioterapeut som værende utroværdig og burde vide bedre, da de ikke lever op til idealet som fysioterapeut det er hvad fysioterapeuterne selv tænker. Ligeledes fortæller informanterne, at der er fordomme i forhold til deres personlighed og deres faglige kvaliteter, som påvirkes negativt, pga. deres overvægt Guldcitat: B: der synes jeg det (konfrontation pga. overvægt, red) var lidt voldsomt fordi det var en lærer der kom og sagde det til mig altså. Øhm, det synes jeg ikke var særlig behageligt. Øhh, slet ikke fordi at jeg i forvejen ikke ret godt kunne lide den lærer. Øhh jeg havde faktisk ikke ret meget respekt for ham, så - jeg synes det var meget voldsomt at han kunne finde på at sige sådan noget til Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 36

38 5. Analyse mig. At øhh ( ) at han faktisk ikke rigtig kunne se at man kunne være fysioterapeut som øhh - han sagde jo selvfølgelig det var hans holdning, det sagde han også meget sådan diplomatisk, at det var hans holdning. Men han synes da måske at jeg skulle gøre noget ved det (overvægten, red.) for at jeg kunne repræsentere at være fysioterapeut. (Linje ) Analyse ud fra teori Ud fra Matricen (Se bilag 8) kan det ses, at alle informanterne udtaler sig om stigmatisering. Ud fra Malteruds validerings tilgang er det interessant at holde matricen op mod den oprindelige empiri. Informant C og D har i mindre grad udtalt sig om stigmatisering, ift. informant A og B. Her kan det ses, at der er citater, der kan være modsigende til ovenstående sammenfatning. Her udtaler informant C følgende, da der bliver spurgt ind til, om vedkommende bliver konfronteret med sin overvægt: C: Nej. Nej, det synes jeg ikke jeg gør. Hverken fra kollegaer eller fra, fra borgerne... (linje 37). Derudover udtaler informant D, da denne spørges om, om kolleger har sagt noget til informanten vedrørende dennes overvægt: D: Nej. Kun når jeg selv har bragt det på banen. Ja. (Linje 90) Ud fra disse citater kan det ses, at alle ikke oplever en konfrontation og føler sig stigmatiseret. Vi tænker at dette kan skyldes, at disse informanter hviler godt i sig selv, og ikke hæfter sig ved en eventuel konfrontationen. Dette underbygges med følgende citat fra informant C: det (overvægt, red) det hviler jeg sgu egentlig meget godt i. (Linje 554) A er ikke direkte blevet konfronteret med sin overvægt, men beskriver den non-verbale konfrontation når hun skal gå forbi venteværelset iført træningstøj: A: Det var da ikke altid lige sjovt at gå forbi venteværelset (Linje 620) Ovenstående citater kan vi koble sammen med, at Goffman siger, at der skelnes mellem primært to grupper: normaliteten og de afvigende, jf. afsnit 4.1. Han beskriver de afvigende, som ud-gruppen, hvilket vi, i dette tilfælde, kan sige er de overvægtige, da B direkte bliver fortalt, at hun ikke kan repræsentere at være fysioterapeut, og dermed ikke kan være en del af gruppen. På denne måde bliver de overvægtige set på som anderledes. Derimod siger både informant B og C, at de ikke føler sig anderledes end resten af deres kolleger. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 37

39 5. Analyse Stereotypificering, hvor et menneske ses som en del af en kategori, og ikke som et individ, er der flere eksempler på, når transskriptionerne gennemlæses. Denne kategori er i denne sammenhæng overvægtige fysioterapeuter. Herunder er der et eksempel på hvordan fysioterapeutens kultur er forankret i kroppen, jf. afsnit 4.1: A: Jamen jeg ved jo godt hvad folk de tænker om en der er overvægtig. Man kan bare tage sig sammen og sådan en som mig der er fysioterapeut burde vide bedre - hvordan man skal spise og hvordan man skal leve og være et sundt menneske. (Linje 46-48). I citatet omtaler informant A hvad andre tænker om en overvægtig, men måske også hvad informant A tænker om overvægtige, herunder også sig selv, da hun selv har været overvægtig. Ud fra stereotypificering er der ligeledes en del eksempler på hvordan fysioterapeuter skal være. Der er en klar enighed fra informanterne om, hvordan en fysioterapeut skal være og hvordan idealet ser ud, jf. afsnit 4.1. Nedenstående er eksempel på dette: B: Men som alle andre så tror jeg også at alle overvægtige egentlig har - vi bliver jo pumpet med at man skal se normale ud, så jeg tror ikke jeg er bedre end alle andre, og måske stadigvæk vil tænke at måske den som står i en trænings t-shirt og er normalvægtig og egentlig ser måske ud som er lidt i form, men måske heller ikke overtrænet. Det tror jeg måske det var det jeg ville gå efter sådan bare ud fra udseendet. (Linje ) Det, at se normal ud, relaterer sig til stigmatisering og det at skille sig ud fra normaliteten. Det kan ses ud fra citatet at informant B selv er med til at stereotypificere hvad en normal fysioterapeut er, idet hun tillægger det normale en højere status end det at afvige, hvilket gør at hun selv stigmatiserer. Ift. de kropslige vederstyggeligheder, som Goffman beskriver som fysiske træk, der ikke kan dækkes, til trods for at personen forsøger det, kommer informanterne med adskillige kommentarer omkring dét at være overvægtig. Informant B siger fx om at overvægt er synligt: B: Øhm, det der med ansvaret, der altså der synes jeg det er rigtig, rigtig træls, at som overvægtig, der kan alle folk se det. Som ryger kan alle ikke se det, hvis du overtræner, som jo heller ikke er særlig sundt for dig, det kan alle heller ikke se. Så det er lidt nemmere for folk at dømme dig ud fra bare lige at se dig to sekunder, frem fra mange andre, fordi de ikke ved at de ryger eller ved, at de har andre laster som alkohol problemer. (Linje 56-60) Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 38

40 5. Analyse 5.2 Psykisk arbejdsmiljø Som det fremgår i ovenstående analyseafsnit om stigmatisering, er fysioterapeuterne følelsesmæssigt berørte af deres egen og kollegernes forventninger til deres kropssammensætning, som en fysioterapeut. Grundet denne forventning leder det os frem til at analysere påvirkningen af dette ift. det psykiske arbejdsmiljø Sammenfatning Fysioterapeuterne fortæller at et godt psykisk arbejdsmiljø blandt andet indeholder anerkendelse, som betyder meget for dem, og at denne anerkendelse kan komme flere steder fra. Både fra lederen og fra kollegerne, når de kommer og sparrer, både fagligt og personligt, samt fra borgerne, når de giver udtryk for at de er tilfredse med deres behandling og gerne vil have dem som terapeut igen. Fysioterapeuterne giver udtryk for, at de har et rigtig godt arbejde, som de er glade for, da de føler sig kompetente til deres arbejde, og de gør noget, der giver mening for borgeren. Det er vigtigt at der udvises respekt for, og tillid til hinanden, kolleger imellem, og at fysioterapeuterne føler sig trygge på deres arbejdsplads Guldcitat B: Det (et godt arbejdsmiljø, red.) er jo hvor man er åben om tingene og man snakker sammen. Bruger hinanden hvis man har problemer med noget. Også hvis - i stedet for måske at gå og have at man har en borger der ikke lige fungere med det man laver, at man så får snakket om det. vi har et møde hver eneste tirsdag, hvor vi netop har, hvis man har problemer med enten nogen kolleger eller man har problemer med nogen borgere, så kan man tage den op der. Og der er folk meget åbne om at øh at så må vi jo prøve at få det bedst ud af det. Og hvis - der har også været et par stykker her, hvor der har været noget med kolleger imellem og så har vi taget det op der, og så har vi egentlig fået snakket tingene igennem og så plejer egentlig at køre rimelig godt. (Linje ) Analyse ud fra teori Alle informanterne har, ifølge matricen (se bilag 8), haft udtalelser, der berører dette emne. Dog fremgår det, i varierende grad, hvor meget informanterne vælger at dvæle ved dette emne, at informant B har haft synligt færre udtalelser end de resterende tre informanter. Ift. transskriptionerne kan det ses, at hun ikke har nogen citater, hvor hun ikke er tilfreds med sit arbejdsmiljø, men formulerer sig meget målrettet, hvilket udmunder i færre, men længere, meningsbærende enheder end informant A, C og D. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 39

41 5. Analyse Guldcitatet underbygger teorien om, at et godt arbejdsmiljø indebærer, at man hjælper hinanden, at man støtter og bakker op omkring hinanden, personligt og fagligt, samt at der er dialog og kontakt kolleger imellem, bl.a. gennem ugentlige møder. Generelt er informanterne tilfredse med deres arbejdsmiljø, hvor de føler sig trygge, hvilket står i modsætning til oplevelsen af at blive stigmatiseret, jf. afsnit 4.2. Dog fremgår det at der forekommer episoder kolleger imellem, og i og med de føler sig trygge på arbejdet, antager vi at disse episoder er personlige og ikke ift. faglige kompetencer. Alle informanterne er enige om, at anerkendelse både kommer fra borgere, kolleger og lederen, samt at anerkendelse er dejligt at få, især fra kolleger. Dog modsiger informant A sidstnævnte: A: Først og fremmest betyder det noget for mig, at jeg ved jeg gør det optimale. Om de andre de anerkender det jeg gør og det jeg står for, det er underordnet. Hvis jeg ved det er i orden det jeg gør, og det at det øh falder inden for mine regler, så er jeg sådan set ligeglad med hvad de andre siger. Det er jeg. (Linje ) Ud af dette kan vi analysere, at det er et svært emne at tage stilling til, da samme informant taler både for og imod vigtigheden af anerkendelse fra andre. Alle informanterne er enige om, at de er glade for deres arbejde, og at jobbet som fysioterapeut er det bedste i verden. Følgende citat siger noget om hvordan overvægten har indflydelse på arbejdsmiljøet, og hvordan det ændres efter et vægttab: I1: synes du vægten har haft nogen betydning i forhold til arbejdet som fysioterapeut? D: ( ) Ja, jeg synes at jeg bemærker mange gange i løbet af en dag, hvor altså, hvor meget nemmere det er at rende op og ned ad trappen, og bukke sig ned. Og øhh. ( ) i det hele taget bare en helt anden god følelse inde i min egen krop. (Linje ) Informant D beskriver; en helt anden god følelse inde i kroppen, hvilket vi tolker som mentale velbefindende, og derved har indvirkning på arbejdsmiljøet. I forhold til teorien ligestilles psykisk arbejdsmiljø med psykisk sundhed, jf. afsnit 4.2. Den psykiske sundhed kan påvirkes af social status, og da nogen af informanterne kan føle sig som en afvigende gruppe i forhold til normen, pga. overvægten, analyserer vi os frem til at dette kan påvirke den sociale status inden for det fysioterapeutiske felt, og dermed arbejdsmiljøet, i negativ retning. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 40

42 5. Analyse 5.3 Kompetencer At bruge og udvikle færdigheder er et af de vigtige begreber i arbejdsmiljøet. Disse færdigheder ligestiller vi med kompetencer Sammenfatning Fysioterapeuterne har den opfattelse, at i forhold til arbejdsopgaverne, er de faglige kompetencer vigtigst, og det betyder mindre, om man er overvægtig eller ej. Ligeledes oplever fysioterapeuterne, at det kan være en styrke at være, eller har været, overvægtig, idet man kan relatere til den overvægtige borger og tage udgangspunkt i egen situation og erfaringer Guldcitat: D: Vi fysioterapeuter er vidt forskellige mennesker med forskellige kroppe, diverse laster og meget forskellig tilgang til de mennesker, vi arbejder med. Ligeså forskellig er de borgere/patienter, vi arbejder med - så måske er det i virkeligheden en styrke, at fysioterapeuter også er forskellige - og kan byde ind med noget forskelligt i kraft af interesser og livserfaringer. (Linje ) Analyse ud fra teorien Sammenfatningen viser, at det ikke kun ses som negativet for informanterne at være overvægtigt, men at det kan være en hjælp i arbejdet som fysioterapeut og bruges som en kompetence. Ved kompetence menes Kvalifikationer på et bestemt område (39), hvor det bestemte område i dette tilfælde er overvægten. Fysioterapeuterne besidder en indsigt, forståelse og livserfaring omkring overvægt, som kan gøre det nemmere at sætte sig ind i borgerens problematikker og udfordringer med overvægten. Nedenstående udtaler C sig om hvordan hun bruger sine erfaringer som overvægtig: C: Øhh ( ) Jamen, hvis jeg har en borger som er inde øh til noget træning og har ( ) har smerter i knæene, for nu at tage det, og er overvægtig så øh vælger jeg jo at tage, tage det element ind og snakke om kost og vægt i forhold til de gener, der måtte være. Og så kan jeg godt finde på at inddrage min egen situation. At, at jeg, som vedkommende jo så kan se også er en der har for mange kilo, og at det også får en betydning for de gener jeg har. I1: Mm. Oplever du det som en hjælp i dit arbejde, eller hvordan? C: Ja på, på en eller anden måde Jeg kan ikke lige sådan sætte ord på det lige nu jeg synes på en eller anden måde det er nemmere at komme til og snakke om i forhold til, der hvor borgeren er. (Linje 48-56) Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 41

43 5. Analyse Ifølge Bruce Link og Jo C. Phelan begreb Adskillelse af os fra dem jf. afsnit 4.1, kan der inden for nogen patientgrupper, herunder overvægtige, ske en distancering fra sundhedspersonalets side af. Dog viser denne sammenfatning, at nogen af informanternes udtalelser modsiger dette, netop fordi de oplever overvægten som en hjælp i deres arbejde som fysioterapeut, og i stedet for at skabe en distancering til borgerne, skabes nærmere en relation og forståelse. Ovenstående citat fra informant C underbygger dette. Det ses ud fra de meningsbærende enheder i matricen (se bilag 8), at alle informanter udtaler sig om kompetencer, men den bærer præg af A og C ift. B og D. På trods af det, er der ingen af informanterne, der udtaler sig om, at overvægten gjorde, at de ikke kunne relatere til borgeren og bruge det som en kompetence. Men nogen af informanterne udtaler, at overvægten kan være fysiske udfordrende, fx udtaler informant D: D: Det er svært at komme tæt på folk rent fysisk (som overvægtig, red). Linje 224 Dette står i kontrast til informant C, der ser overvægten som en ressource ved at der kan være en kommunikativ og psykisk fordel i overvægten, men en fysisk udfordring som kommer til udtryk i samarbejde med borgeren. 5.4 Opfattelse af egen situation Grundet disse to forskellige synspunkter, som nævnt ovenfor, leder det os frem til at se på informanternes opfattelse af egen situation Sammenfatning De overvægtige fysioterapeuter oplever det ikke som et problem at være overvægtig, med mindre de er ved at få diabetes, andre livsstilssygdomme eller fysiske skavanker. De ser overvægten som en ressource, hvor de bedre kan forstå en overvægtig borgers problematikker. De fysioterapeuter, der har tabt sig, udtrykker at overvægten var en fysisk udfordring i arbejdet som fysioterapeut, og at kroppen føltes ubehagelig på grund af de ekstra kilo. Men mener dog alligevel det kan være en ressource at have erfaringen som overvægtig ift. at relatere sig til borgeren. Fysioterapeuterne tabte sig ved hjælp af vilje og øget fysisk aktivitet, og føler, efter vægttabet, et større selvværd, overskud og selvtillid, både som person og kollega. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 42

44 5. Analyse Guldcitater Under dette tema, var der to guldcitater, der understøttede det kunstige citat et for de overvægtige og et fra dem som havde tabt sig. Det følgende citat gælder de overvægtige: B: Men så længe at jeg ikke har et problem og jeg ikke øhh går og enten er ved at få diabetes eller få nogen af de her livsstilssygdomme pga. det. Så tror jeg ikke på at jeg gør noget ved det sådan kraftigt. Men hvis jeg lige pludselig kommer i at øhh, at det bliver et problem, så tror jeg også jeg ville gøre noget ved det. Men lige nu har jeg det jo fint. Så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle gøre noget ved det sådan i hvert fald bruge frygtelig meget energi på det. (Linje ) Følgende gælder for de informanter, der har tabt sig: A: Nej. Men det skal da heller ingen hemmelighed være, at man får da en større selvværd, når man ser ud som det billede, man egentlig har. Man har jo et indre billede af sig selv, og hvis det ikke svarer til det billede vi kigger i spejlet, så vil ens selvværd så falder den jo. Så længere er den jo heller ikke (Linje ) Analyse ud fra teori Sammenfatningen viser, at holdningerne omkring overvægt er forskelligt blandt informanterne. Informanterne ser overvægten som en ressource, mens de fysioterapeuter, der har tabt sig, så overvægten mest som en fysisk udfordring og fokuserede på den øgede selvtillid og selvværd vægttabet har givet dem. Under temaet kan det ses, ud fra matricen (se bilag 8), at alle informanterne havde stort set lige mange meningsbærende enheder. Informant A, C og D modsiger ikke sammenfatningen. Det gør informant B derimod, idet hun udtaler, at hun kan få problemer med sin overvægt: B: Men jeg kan da godt rende ind i nogen der selvfølgelig vil - måske vil tænke de er vant til at se en fys der måske kommer og er veltrænet og har ikke et gram fedt på kroppen. Så det kan godt være at jeg vil få nogen problemer. (Linje ) Jf. Goffman kan en afvigende person fastholdes i den afvigende adfærd, overvægtig, grundet andre folks forventning til at personen forbliver overvægtig, jf. afsnit 4.. Dette kan medvirke, at adfærden bliver en selvopfyldende profeti, og derved bliver en del af egen identitet. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 43

45 5. Analyse Understående citat fra Informant B, viser, at hun, i stedet for at blive inspireret til et vægttab, spiser et stykke kage mere, hvilket skaber denne selvopfyldende profeti: B: Men ( ) ellers - altså jeg bliver ikke inspireret af andre der siger at øhh - jeg bliver nærmere - går nærmere imod ved at sige jeg spiser et stykke kage mere, hvis der er en der sidder og siger åh hun lever så sundt og han lever så sundt. Det bliver jeg næsten mere provokeret af og går i den anden grøft og siger; jamen jeg har det også fint. (Linje ) Dette citat viser, at det er svært at bryde med gamle vaner, hvilket kræver at man gør op med de nuværende og er åben for nye. Dette kobler vi sammen med Stages of Change, som illustrerer processen i at ændre vaner, hvilke ikke ændres på en gang, men er afhængig af forskellige motivationer fra at have ingen interesse til at være højmotiveret. (40) pp ). Informant B er på før-overvejelsesfasen, hvor man ikke seriøst overvejer at ændre vaner og adfærd. Følgende citat fra informant D modsiger den selvopfyldende profeti, idet informant D netop har tabt sig og ikke taget overvægten til sig som identitet: D: Jamen på en måde, så følte jeg at jeg sådan var utroværdig. Altså ved at være fysioterapeut, så har jeg en forventning til mig selv om at en fysioterapeut er altså en der også har styr på sin egen krop, og er i rimelig form, og ( ) Ja. Kan få taget sig sammen til at få gjort de der ting. (Linje 54-56) Dette citat underbygger derimod Bruce Link og Jo C. Phelans Adskillelse af os fra dem omkring dét at adskille sig fra normaliteten, og være en del af en ud-gruppe, fordi informant D beskriver sin overvægt som værende utroværdig fysioterapeut, jf. afsnit 4.1. Idet hun omtaler at en fysioterapeut skal have styr på sin egen krop, er hun selv med til at danne en bestemt opfattelse af det at være fysioterapeut og dermed skabe en stigmatisering over for det afvigende, overvægten. 5.5 Analysesammenfatning Ud fra analysen kan vi se, at der er klart forskel på opfattelsen af overvægt, alt efter om man er overvægtig eller har tabt sig. Vi tænker, at de overvægtige udtaler sig ud fra deres nuværende situation, hvorimod, dem der har tabt sig, står i en ny situation og ser tilbage på oplevelsen som overvægtig. Her præges vi af vores hermeneutiske tilgang, hvor vi har en forforståelse om at deres opfattelse af at være overvægtig, kan have ændret sig til at de nu bedre kan se ulemperne ved at være overvægtig fysioterapeut. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 44

46 5. Analyse Det kommer frem, at der sker en stigmatisering af de overvægtige, hvilket kommer til udtryk ved konfrontation, både verbalt og nonverbalt. Dog gælder det ikke for alle informanterne. Ligeledes kommer det frem, at alle har en forforståelse af hvordan idealet som fysioterapeut burde være, nemlig professionel, velproportioneret, imødekommende, smilende, med åben kropsudtryk og sporty, her mener de ikke veltrænet og ikke overvægtig. Dette kan vi se ud fra at informanterne vælger billede nr. 6 (se bilag 5), som deres begrundelse er herfor. Fysioterapeuterne, der er overvægtige, ser overvægten som en ressource, og føler først behov for vægttab, hvis der er tegn på livsstilssygdomme. De fysioterapeuter, der har tabt sig, oplevede derimod deres daværende overvægt problematisk i forhold til deres nuværende vægt, idet de havde fysiske udfordringer i arbejdet, og opfattede sig selv som utroværdig fysioterapeut og med lavt selvværd. Dog kunne de se at erfaringen som overvægtig, giver dem en ressource i forhold til at relatere sig til borgeren. De er alle enige om, at anerkendelse er vigtig at få fra kolleger og borgere, hvilket de alle også oplever. Samtidig er sparring og god kommunikation ligeledes vigtigt for et godt arbejdsmiljø. De er alle positive stemt over for jobbet, men en oplever også at arbejdet til tider er tungt. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 45

47 6. Diskussion 6. Diskussion I dette afsnit forholder vi os kritisk til de fundne resultater samt den benyttede metode. Først vil vi vurdere og reflektere over de resultater vi har fundet igennem analysen, hvorefter den benyttede metode diskuteres med henblik på at vurdere den interne validitet (29) p. 46). 6.1 Overvægt et følsomt emne Der hersker ingen tvivl om, at emnet var meget følsomt, for informanterne, at berøre og svært at tale åbent om. Dette ses ud fra at informanterne undervejs i interviewene udtalte at spørgsmålene var svære at svare på og satte mange tanker i gang, og de havde mange tænkepauser. Derudover benyttede to af informanterne, efter interviewet, sig af muligheden for at uddybe deres udtalelser efterfølgende via . Dette understøtter vores indgangsvinkel til dette bachelorprojekt at overvægt er et ømtåleligt emne, selv for sundhedsprofessionelle. Det kan ikke udelukkes hvorvidt informanternes udtalelser havde været anderledes, hvis de havde kendt spørgsmålene på forhånd, og derved haft mere tid til at tænke over svarene forud for interviewsituationen. Dette bliver understøttet af informant D, som efter interviewet sender en , hvor hun skriver følgende: Det er nogle rigtig gode og relevante spørgsmål, i har udvalgt til projektet. Og jeg kan mærke, at det slet ikke er behageligt, at skulle forsøge at svare på dem. - Især jeres billedserie sætter rigtig mange tanker i gang. (Linje ) Idet hun direkte skriver, at det ikke var behageligt at svare på vores spørgsmål, understreges det, hvor svært et emne overvægt er at berøre. Ligeledes ønskede to ud af de fire informanter efterfølgende at få redigeret og slettet i den første transskription, hvilket vi naturligvis imødekom, men som samtidig igen understreger problemstillingens relevans, da informanterne ikke ville misforstås. Deres udtalelser havde betydning for dem, og informanterne gjorde meget ud af, at anonymiseringen var forsvarligt udført, og at de ikke ønskede at fremstå stødende over for deres kolleger. Den ene informant skiftede desuden holdning omkring debatten Må en fys være fed?, hvilket hun beskriver således: I spurgte også til, om jeg synes det var ok, at DF åbner for den her debat. I går svarede jeg uforbeholdent ja til det, men jeg er kommet lidt i tvivl når foreningen åbner for debatten, så vælger man at sætte spot på noget vældig sårbart for de fysioterapeuter, der slider med for mange kilo på sidebenene, Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 46

48 6. Diskussion men som sandsynligvis udfører sit arbejde lige så godt som deres kollegaer. Linje ( ) Dette citat understreger relevansen i problemstillingen, idet DF starter debatten Må en fys være fed?, og derved risikerer at fastholde stigmatisering overfor overvægtige fysioterapeuter. Implicit skabes en norm for, hvordan en fysioterapeut skal se ud, og DF er derved med til at stereotypificere, når de vælger at debattere fysioterapeuters overvægt, og derved også udseendet. Nogen af informanterne beskriver sig selv som værende utroværdig fysioterapeut pga. overvægten, hvilket går stik imod den grundlæggende værdi i fysioterapi, som DF beskriver som følgende: Fysioterapeuten har som grundlæggende værdi at handle med udgangspunkt i professionel troværdighed, således at tilliden til fysioterapi som anerkendt, velbegrundet og effektiv sundhedsaktivitet forbliver intakt. (41) En forsigtig antagelse kunne være at troværdigheden, som sundhedsaktivitet bliver brudt når fysioterapeuterne føler sig utroværdige. Igennem debatindlægget deltager DF til en konstruktion af normen om, hvordan fysioterapeuter skal se ud og agere. Fysioterapeuten Gunn Engelsrud siger følgende: Vi både har en krop og er en krop og disse to sider af vores eksistens indgår i en uadskillelig interaktion. (29) Det er altså ikke kun kroppen og overvægten, der bliver sat fokus på i debatten Må en fys være fed? (16), det er også det enkelte individ, netop, fordi man ikke kan adskille dét at have en krop og det at være en krop. Vi tænker derfor, at dette kan betyde, at nogen overvægtige tillægger debatten en større værdi end det er tiltænkt fra DFs side, fordi kroppen ikke kan adskilles fra individet og derved tages personligt. Dette kan sidestilles med en konfrontation, som informant B har oplevet: Øhm, det (konfrontation, red) synes jeg ikke var særlig behageligt. Øhh, slet ikke fordi at jeg i forvejen ikke ret godt kunne lide den lærer. (Linje ) Det kan diskuteres om problematikken, i at overvægtige oplever stigmatisering, kan defineres som en egentlig stigmatisering eller om det er en subjektiv følelse informanten har, som kun informanten selv kontrollerer. 6.2 Metoder I dette afsnit vil den anvendte metode blive diskuteres med henblik på at vurdere reliabiliteten, samt den interne validitet. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 47

49 6. Diskussion Validitet Igennem projektet har vi været meget præget af vores forforståelse. Her kan bl.a. nævnes udarbejdelse af interviewguiden, hvilket formentlig har gjort, at visse aspekter blev overset, og ikke anset som værende relevante. På trods af dette, finder vi de fundne resultater valide, netop i erkendelsen af, at vores forforståelse har været svær at sætte i parentes. Informanterne viser formentlig ikke det brede billede af problemstillingen, idet der var repræsenteret flest fra det kommunale regi og én fra det private regi, men ingen fra det offentlige regi, hvilket måske kunne give et mere nuanceret perspektiv på problemstillingen. Men manglende tid, ressourcer og problemstillingens svære emne, gjorde det ikke muligt at tilgodese dette. I stedet har vi været bevidste om betydningen af dette, og har fået et dybdegående øjebliksbillede ad de adspurgt informanters livsverden. I dette projektet blev der udført fire interviews, to fra hver kategori. Eftersom, vi som forskere, er uerfarne, er det meget sandsynligt, at datamætning ikke blev opnået. Dette grundet, at det ikke kan udelukkes, at ny viden kunne udledes, hvis endnu et interview blev udført, da vi fortsat fik ny viden ved det sidste interview. Ved transskriptionerne blev der brugt forskertriangulering efter intervieweren selv har nedskrevet dette, for at sikre korrekt nedskrivelse af interviewet (28) p.202), hvorefter transskriptionen blev sendt retur til informanten for godkendelse, det såkaldte deltagertjek. For at højne validiteten blev transskriptionerne nedskrevet i talesprog, men hvorvidt udtalelserne i stedet skulle være skrevet i skriftsprog, for at gøre transskriptionerne mere læse- og analysevenlige. Ligeledes følte en af informanterne ved gennemlæsning af transskriptionerne at vedkommende vrøvlede, hvormed denne ændring i transskriptionsteknikken, måske kunne have mindsket denne følelse. (28) p.210) Brugen af Malterud, kan være med til, at dybden, af informanternes udtalelser, går tabt. Dette grundet Malteruds inddeling af temaer og udvælgelse af meningsbærende enheder, der tilsidesætter andre udtalelser, som måske kunne vises sig at være interessante for problemstillingen. Der er ligeledes risiko for en kvantificering af data, igennem Malteruds trin validering, hvor antallet af udsagn, fra hver informant under hvert tema, sammenlignes og holdes op i mod hinanden. (27) Dette aspekt har dog været klar for os, der ikke ønskede en kvantificering af data, med denne validering, men i stedet åbne op for modsigende udtalelser. Den interne validitet, ville uden tvivl højnes, hvis vi var mere erfarne, som forskere. Som novice er det umuligt at gøre alt korrekt, hvilket naturligvis også har haft indflydelse på dette Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 48

50 6. Diskussion projekts validitet. Fx at skrive vores tanker ned undervejs og have større kendskab til brugen af metoden Reliabilitet Igennem projektet blev der hele tiden foretaget valg for at højne reliabiliteten. Med hensyn til det tekniske udstyr, blev der benyttet to diktafoner hver gang, for at sikre en optagelse af interviewet, i tilfælde af, at den ene diktafon stoppede med at optage under interviewet. Begge diktafoner optog med høj kvalitet, så det sagte under interviewet, nemt kunne aflyttes efterfølgende. Ligeledes blev diktafonerne lagt på en bog midt imellem informanten og interviewer, for at undgå støj der kunne forekomme ved berøring af bordet. Materialet blev transskriberet efter en transskriptionsguide for at opnå sammenlignelighed imellem nedskrivningerne af interviewene. (27) p.77) Der er desuden søgt at tilstræbe stor intersubjektivitet i projektet, ved at gøre projektet så gennemsigtig som muligt, så læseren har mulighed for at gennemskue baggrunden og konsekvenserne af de valg, der er taget og de benyttede metoder. (29) p.56). Fx hvornår der igennem opgaven skiftes mellem hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Reliabiliteten kunne højnes ved at benytte metodetriangulering, for på den måde at få en bredere viden omkring problemstillingen. (29) p.56) Med dette menes, at der kobles flere metoder på, fx at man kan kombinere kvalitativ studie med et kvantitativt studie om emnet eller at observationer blev inddraget. Dette er dog ikke gjort bl.a. pga. de tidsmæssige ressourcer. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 49

51 7. Konklusion 7. Konklusion I denne opgave ønskede vi at belyse, hvordan fysioterapeuten oplever sin overvægt i relation til deres arbejdsmiljø. Vi har belyst dette fra to perspektiver; den overvægtige fysioterapeut, samt den fysioterapeut, der har gennemgået et synligt vægttab på min. 10 kg. Dette blev undersøgt gennem semistrukturerede enkeltinterviews. På baggrund af vores undersøgelse, kan vi konkludere at nogen af informanterne oplever en stigmatisering pga. deres vægt, i form af konfrontation verbalt såvel som nonverbalt både fra borgere og kolleger. Dog forekommer det også ud fra informanternes egne tanker, da de generelt føler, at de bliver set ned på. Derudover fremgår det af vores empiri, at informanterne selv er med til at skabe og opretholde normen om, hvordan en fysioterapeut skal se ud, samtidig med, at nogen af informanterne selv er med til at stigmatisere over for fx rygere og overvægtige, ved at udtale sig negativt herom. De overvægtige fysioterapeuter ser deres overvægt som en ressource, ift. at kunne relatere sig til borgeren, og føler først behov for vægttab, hvis der er tegn på livsstilssygdomme. De fysioterapeuter, der har tabt sig, oplevede derimod deres daværende overvægt problematisk ift. deres nuværende vægt, idet de havde fysiske udfordringer i arbejdet og opfattede sig selv som utroværdig fysioterapeut med lavt selvværd. Der er klar enighed om, at de faglige kompetencer er det vigtigste ift. arbejdet som fysioterapeut. De ser anerkendelse, samt kollegial sparring som en vigtig faktor ift. et godt arbejdsmiljø. Dette værende ud fra de kompetencer de står inde med og ikke deres kropssammensætning, hvilket gør, at fysioterapeuterne generelt oplever et godt arbejdsmiljø. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 50

52 8. Perspektivering 8. Perspektivering Ud fra opgaven kan det ses, at der kan forekomme stigmatisering blandt overvægtige fysioterapeuter, som for nogen opleves problematisk, i arbejdet som fysioterapeut, da de føler sig set på som værende utroværdige. Dette grundet at der skabes en norm for fysioterapeuters udseende, som de dog selv er med til at opretholde. Dette projekt kunne viderebygges ved at undersøge, om borgerne ser et problem i, at en fysioterapeut er overvægtig eller på anden måde afviger fra vores selvskabte norm, da det i bund og grund er borgerne vi i sidste ende skal hjælpe og være troværdige overfor. Denne opgave ønsker at åbne for en debat, ligesom DF har gjort det med Må en fys være fed? (16), ved at sætte fokus på overvægtige fysioterapeuter, men med en ny indgangsvinkel. Her tænker vi, at i stedet for at sætte negativ fokus på afvigere, såsom overvægtige, skal en debat i stedet imødese, at mennesker er forskellige, både som borgere, men også som fysioterapeuter, og imødekomme, at vi alle kan bidrage med forskellige erfaringer og personlige udfordringer, som kan være en styrke i arbejdet som fysioterapeut. Måske kunne dette hjælpe med at fjerne fysioterapeutens egen stigmatisering ift. Overvægten og andre afvigere. Dette perspektiv, kunne måske give grobund for andre sundhedsprofessioner, fx læger, at undersøge, om stigmatisering finder sted i deres brancher over for afvigere, eller om det mest er udbredt inden for fysioterapi, da vores primære fokus er på sundhed og fordi fysioterapi kulturen er forankret i deres krop. Vores projekt tager udgangspunkt i kvinder, men det kunne være interessant at undersøge hvordan mandlige, overvægtige fysioterapeuter ser på emnet, og om der her sker stigmatisering eller om mænd oplever dette emne anderledes end kvinder. Som beskrevet i problembaggrunden, har mængden af overvægtige været stigende. Dette alene kan have en betydning for os som fysioterapeuter, i og med at dette medfører et øget folkesundhedsproblem, da overvægtige har øget risiko for at udvikle folkesygdomme, hvilket vil gøre, at fysioterapeuter får flere af denne type borgere. Men man kan dertil overveje, om dette kan medføre, at forekomsten af overvægtige fysioterapeuter vil være faldende, netop fordi de oplever stigmatiseringen på arbejdspladsen og fra borgerne. Omvendt kunne være interessant at undersøge, om en indsats på dette område, kunne afhjælpe stigmatiseringen. Fx ved at de enkelte arbejdspladser har en nøgleperson tilknyttet, evt. en fysioterapeut som konsulent, der kunne hjælpe med et vægttab, hvis dette ønskes. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 51

53 9. References 9. References References 1. Aamann IC. Sundhed - hvad snakker du om?[internet]. Information.dk. c2009 [cited ]. Available from: 2. WHO definition og health [Internet]. World Health Organization. c2003 [cited ]. Available from: 3. Engers AC. Sundhedspædagogik og kommunikation. Kbh.: Munksgaard; Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; Størup M, Hjalsted B and Raahauge L. Den nationale sundhedsprofil hvordan har du det?[internet]. Sundhedsstyrelsen. c2011 [updated ]; [cited ]. Available from: 6. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV and Juel K. Danskernes sundhed - den nationale sundhedprofil 2013 [Internet]. Sundhedsstyrelsen. c2014 [cited ]. Available from: 7. Juel K, Kjøller M and Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten danmark 2007 [Internet]. Statens Institut for Folkesundhed. c2007 [cited ]. Available from: Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 52

54 9. References 8. BMI classification [Internet]. World Health Organization. c2006 [updated ]; [cited ]. Available from: 9. BMI hos voksne [Internet]. Sundhedsstyrelsen. c2009 [updated ]; [cited ]. Available from: Waist circumference and waist-hip ratio - report of a WHO expert consultation [Internet]. World Health Organization. c2008 [cited ]. Available from: Hvad er arbejdsmiljø?[internet]. Videncenter for arbejdsmiljø [cited ]. Available from: Breinholdt M. Stigmatisering - debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen [Internet]. Sundhedsstyrelsen. c2008 [cited ]. Available from: Holtug N, Kongsholm N, Lægaard S and Nielsen MEJ. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme 2009 [Internet]. Sundhedsstyrelsen. c2009 [cited ]. Available from: Brewis AA, Hruschka DJ, Wutich A. Vulnerability to fat-stigma in women s everyday relationships ;73(Social Science & Medicine): Kjensli B. Fede bliver stigmatiseret over hele verden [Internet]. About 2 p.: Videnskab.dk[updated ]; [cited ]. Available from: Jørgensen I. Må en fys være fed?[internet]. Danske Fysioterapeuter[updated ]; [cited ]. Available from: Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 53

55 9. References 17. Jørgensen I. Må en fys være fed?[internet]. Danske Fysioterapeuter[updated ]; [cited ]. Available from: Christensen AI, Severin M, Holmberg T, et al. KRAM -undersøgelsen i tal og billeder [Internet]. Sundhedsstyrelsen. c2009 [cited ]. Available from: 5.ashx. 19. Engemann AK. Hvad er fysioterapi?[internet]. Fraktionen af Kliniske Undervisere i Fysioterapi. c2010 [updated ]; [cited ]. Available from: Medical fitness [Internet]. Fit & sund Vejle [cited ]. Available from: Vision, mission og værdier [Internet]. Fysiocenter Vejle [cited ]. Available from: Vallgårda S, Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4th ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; Brinkmann S, Tanggaard L. Kvalitative metoder : En grundbog. Kbh.: Hans Reitzel; Birkler J. Videnskabsteori : En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; Lund H, Bjørnlund IB, Sjöberg NE. Basisbog i fysioterapi. Kbh.: Munksgaard Danmark; Thisted J. Forskningsmetode i praksis : Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 54

56 9. References 27. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : En innføring. 3. utgave ed. Oslo: Universitetsforlaget; Kvale S, Brinkmann S. Interview : Introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; Hovmand B, Præstegaard J. Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion ;2: Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. Kbh.: Munksgaard Danmark; Jensen F. Lov om behandling af personoplysninger [Internet]. Justitsministeriet. c2000 [updated ]; [cited ]. Available from: Olsen JB. Stigmatisering [Internet]. Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi. c2011 [cited ]. Available from: Niklasson G. Sundhed, menneske og samfund. Frederiksberg: Samfundslitteratur; Hansen LK, Jepsen RL, Hald S. Lærebog i arbejdsmiljø. Kbh.: Munksgaard Danmark; Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø [Internet]. Beskæftigelsesministeriet, arbejdsmiljøloven. c2010 [cited ]. Available from: Graversgård J. Psykisk arbejdsmiljø : En brugervejledning. 4th ed. Frederiksberg: Frydenlund; Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 55

57 9. References 37. Anerkendelse [Internet]. BrancheArbejdsmiljøRådet, Social og Sundhed [cited ]. Available from: Tolstrup M. Fakta om arbejdsmiljø th ed. København: Arbejdsmiljøforlaget; Kompetence [Internet]. Den Danske Ordbog [cited ]. Available from: Kamper-Jørgensen F, Almind G, Bruun Jensen B. Forebyggende sundhedsarbejde : Baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder. 5th ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; Langvad K. Grundlæggende værdier i fysioterapi [Internet]. Danske Fysioterapeuter[updated ]; [cited ]. Available from: Forsidebillede er fundet [Internet] og downloadet gennem google [cited ]. Available from: Anvendt referencesystem: Vancouver. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 56

58 10. Bilag 10. Bilag 10.1 Oversigt over bilag: Bilag 1 Fordeling af forfatteransvar Bilag 2 Brev til informanter Bilag 3 Interviewguide Bilag 4 Samtykkeerklæring Bilag 5 Billeder Bilag 6 Regler for transskription Bilag 7 37 emner Bilag 8 Matrice Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 57

59 10. Bilag Bilag 1 Fordeling af forfatteransvar Afsnit Forfatternavn Abstrakt og abstract Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Else Bak Isaksen Læsevejledning Problembaggrund Henriette Rosendal Lorentzen Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Else Bak Isaksen Metode, materiale og design Opgavens design, Videnskabsteoretisk tilgang, Materiale, Etiske overvejelser. Susanne Nymand Materiale, Kvales syv stadier. Henriette Rosendal Lorentzen Transskribering, Databearbejdning Else Bak Isaksen Præsentation af informanter Susanne Nymand Teori Stigmatisering Arbejdsmiljø Henriette Rosendal Lorentzen Else Bak Isaksen Analyse Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Else Bak Isaksen Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 58

60 10. Bilag Diskussion Konklusion Susanne Nymand Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Else Bak Isaksen Perspektivering Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Else Bak Isaksen Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 59

61 10. Bilag Bilag 2 - Brev til informanter Hej kommende kollega vi har brug for din hjælp! Vi er tre fysioterapeutstuderende, der i gang med at skrive bachelorprojekt, hvor vi vil tage fat i et emne, der kan være svært at berøre, nemlig overvægt. Vi tager fat i dette emne, da evidensen viser, at forekomsten af overvægtige har været stigende, gennem de sidste årtier, og vi ved, at emnet overvægt, for mange, kan være et tabu, da der er meget fokus på sundhed og sund livsstil i samfundet. Derudover har emnet en personlig interesse i vores gruppe, da den ene af os selv er overvægtig. Netop i vores branche som fysioterapeuter er fokus på sundhed og sund livsstil ekstra udbredt og risikoen for tabu kan derfor være endnu større. Derfor vil vi i dette projekt fokusere på overvægt blandt fysioterapeuter, hvor vi vil lave et kvalitativt studie, hvor holdninger og meninger, om dette undersøges, blandt fysioterapeuter som kolleger. Derfor kontakter vi dig med dette brev i håb om, at du vil hjælpe os. Vi søger personer, som er overvægtige, eller som tidligere har været overvægtig og har gennemgået et vægttab. Er det dig eller kender du én, vil vi meget gerne høre fra dig. Hjælpen består af et interview, af dig, udført af to af os. Alt vil blive behandlet fortroligt og dit navn og arbejdsplads vil være fuldt anonymt. Med skriftligt samtykke fra dig, vil vi optage interviewet og efterfølgende vil dette blive slettet, så snart opgaven er færdigskrevet. Vi vil selvfølgelig sørge for en lille forfriskning Med hensyn til tid og sted, vil dette blive aftalt, så snart vi har fået din respons på dette brev. Vi ønsker, at få besked senest FREDAG d. 2 maj på mail: @ucn.dk. På forhånd tak. Med venlig hilsen BA. Fys. Stud. Else Bak Isaksen Susanne Nymand Henriette R. Lorentzen Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 60

62 10. Bilag Bilag 3 - Interview guide Briefing Inden vi starter gennemgår vi lige hvad der skal foregå, herefter vil diktafonen blive tændt. Jeg har en række spørgsmål der vedrører vores Bachelor projekt. Projektet har til formål at belyse, om overvægt/stigmatisering kan have betydning for dit arbejdsmiljø, hvis man som udøvende fysioterapeut er overvægtig eller har været overvægtig. Interviewet vil tage ca min. Der findes ingen rigtige eller forkerte svar! Vi søger at få et indblik i dine holdninger og meninger. Interviewet tager udgangspunkt din overvægt i forhold til dit arbejde som fysioterapeut. Hvis du ikke forstår spørgsmålet, skal du bare sige til, så skal jeg prøve at omformulere. Du har ret til at sige fra undervejs. Nogle spørgsmål kan blive personlige og det er okay at bruge lidt tid på at tænke over svaret. Sammen med mig er Henriette, der er her for at supplere undervejs, hvis det skulle blive nødvendigt, samt stå for nogle af de praktiske ting. Interviewet vil blive optaget på diktafon med dit skriftlige samtykke, men blive slettet så snart opgaven er færdigskrevet og alt vil være anonymt. Hverken dit navn eller arbejdsplads vil blive nævnt nogle steder. Har du nogle spørgsmål hertil? Vi starter hermed interviewet og diktafonen bliver nu tændt. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 61

63 10. Bilag Forsknings spørgsmål - Hvem er du? overvægtig Interview spørgsmål Vi starter med lidt spørgsmål omkring dig: Hvor gammel er du? Hvor arbejder du kommune/sygehus/privat? Oplever den overvægtige stigmatisering på sin arbejdsplads og i samfundet? Hvor længe har du arbejdet her? Føler du, at det har været sværere for dig at få arbejde(på grund af din vægt/størrelse?) - Fortæl om din oplevelse af, at finde arbejde. Hvordan oplever du det, at være overvægtig? - I forhold til at være overvægtig fysioterapeut? Bliver du konfronteret med din overvægt? - Fx verbalt, nonverbalt. - Hvordan får det dig til at føle? Oplever du, at din vægt har nogen betydning for dit arbejde som fysioterapeut? - Hvorfor? - Giver det nogle udfordringer? Hvordan synes du vægtdebatten i Danmark er? - Fx når du hører ord som du har ansvar for din egen sundhed - Overvægtige bliver set som dovne, grimme og uden selvkontrol, ifølge evidens. - Har denne betydning for dit arbejde? Hvad tænker du om at Danske fysioterapeuter stiller debatspørgsmålet: Må en fys. være fed? Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 62

64 10. Bilag - Hvordan påvirker det dig, at Danske Fysioterapeuter starter sådan en debat? - Hvordan påvirker det dig, at andre fysioterapeuter mener dette? - Debat med to synspunkter: - Én der mener at det er fyssens kompetencer der er vigtige og ikke udseende. - Én der mener, at man ikke kan være overvægtig som fysioterapeut. Debatbilleder hvem vil du helst være kollega med? Fortæl hvad du ser - Hvorfor den person? Hvad tænker du om at en fysioterapeut er ryger og underviser et KOL hold? For at komme tilbage til at snakke om din arbejdsplads, prøv da at beskrive hvordan arbejdsopgaverne bliver delt mellem dig og dine kolleger. Hvordan oplever den overvægtige det psykiske arbejdsmiljø? (def. Psykisk sundhed kilde: Psykisk arbejdsmiljø, s. 20) Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø for dig? Er du glad for dit arbejde? Hvorfor? Betyder det noget for dig, hvad dine kolleger tænker? - Hvorfor og hvordan? Hvis jeg nævner anerkendelse på din arbejdsplads, hvad indebærer dette så for dig? Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 63

65 10. Bilag Føler du, at du opnår anerkendelse fra dine kolleger? - Prøv at give et eksempel på hvornår og hvordan du føler anerkendelse. Føler du, at du får samme anerkendelse som dine kolleger? Hvordan ville du have det, hvis du fik at vide, at der i den nærmeste fremtid ville være fyringsrunde? - Ville du føle dig udsat? Kan I tale åbent om personlige emner på jeres arbejdsplads kolleger imellem? - Fx om overvægt Oplever du at dine kollegaer sparrer med dig på lige fod med andre kollegaer? Afrundende spørgsmål i forhold til informantens data Hvor lang tid har du været overvægtig? Er der noget der ville inspirere dig til et vægttab? Da vores opgave handler om overvægt og så vi gerne vil gøre den så valid som mulig, har jeg brug for at lave nogle forskellige målinger af dig; højde, vægt og taljemål. - Din højde - Din nuværende vægt - Dit taljemål Har du afslutningsvist noget du gerne vil tilføje? Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 64

66 10. Bilag Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 65

67 10. Bilag Forsknings spørgsmål Efter Hvem er du? vægttab Interview spørgsmål Vi starter med lidt spørgsmål omkring dig: Hvor gammel er du? Hvor lang tid var du overvægtig? Hvad fik dig til at starte dit vægttab? Hvor meget har du tabt dig? Hvor arbejder du kommune/sygehus/privat? Hvor længe har du arbejdet her? Oplevede den tidligere overvægtige fysioterapeut stigmatisering på arbejdspladsen og i samfundet? Følte du, at det har været sværere for dig at få arbejde(på grund af din vægt/størrelse?) - Fortæl om dine oplevelser af at finde arbejde Hvordan oplevede du det, at være overvægtig - I forhold til at være overvægtig fysioterapeut Blev du konfronteret med din overvægt? - Fx verbalt, nonverbalt. - Hvordan fik det dig til at føle? Oplevede du, at din vægt havde nogen betydning for dit arbejde som fysioterapeut? - Hvorfor? - Gav det nogle udfordringer? Hvordan synes du vægtdebatten i Danmark er? Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 66

68 10. Bilag - Fx når du hører ord som du har ansvar for din egen sundhed - Overvægtige bliver set som dovne, grimme og uden selvkontrol, ifølge evidens. - Og havde det betydning for dit arbejde? Hvad tænker du om at Danske fysioterapeuter stiller debatspørgsmålet: må en fys være fed? - Hvordan påvirker det dig, at Danske Fysioterapeuter starter sådan en debat? - Hvordan påvirker det dig, at andre fysioterapeuter mener dette? - Debat med to synspunkter: - Én der mener at det er fyssens kompetencer der er vigtige og ikke udseende. - Én der mener, at man ikke kan være overvægtig som fysioterapeut. Debatbilleder hvem vil du helst være kollega med? - Fortæl hvad du ser - Hvorfor? Hvad tænker du om, at en fysioterapeut er ryger og underviser et KOL hold? For at komme tilbage til at snakke om din arbejdsplads, prøv da at beskrive, hvordan arbejdsopgaverne bliver fordelt mellem dig og dine kolleger. Hvordan påvirkede det psykiske arbejdsmiljø, den tidligere overvægtige? Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø for dig? Er du glad for dit arbejde? - Hvorfor? Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 67

69 10. Bilag Betyder det noget for dig, hvad dine kolleger tænker? - Hvorfor og hvordan? - Var det anderledes som overvægtig? Hvis jeg nævner anerkendelse på din arbejdsplads, hvad indebærer dette så for dig? Følte du, at du opnåede anerkendelse fra dine kolleger? - Prøv at give et eksempel på hvornår du følte anerkendelse. Hvordan ville du have haft det, hvis du fik at vide, at der i den nærmeste fremtid ville være fyringsrunde? - Ville du have følt dig udsat? - Tror du der ville være forskel nu efter vægttabet? Kan I tale åbent om personlige emner på jeres arbejdsplads kolleger imellem? - Fx om overvægt Oplevede du, at dine kollegaer sparrer med dig på lige fod med andre kollegaer? Afrundende spørgsmål i forhold til informantens data Da vores opgave handler om overvægt og vi gerne vil gøre den så valid som mulig, har jeg brug for at lave nogle forskellige målinger af dig; højde, vægt og talje. - Din højde Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 68

70 10. Bilag - Din nuværende vægt hvad vejede du før? - Dit nuværende taljemål Ved du hvad det var tidligere? Har du afslutningsvist noget du gerne vil tilføje? Debriefing Diktafonen er nu slukket. Hvordan syntes du interviewet gik? Har du nogle spørgsmål vedrørende det vi har snakket om? Jeg sætter stor pris på din ærlighed og det har givet et godt perspektiv på, hvordan du har det. Der vil blive sendt en kopi af interviewet til dig, så snart vi har det klar Må jeg bede om din mailadresse? Hvis du har nogle indvendinger, så kontakt os endelig. Tak for din deltagelse. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 69

71 10. Bilag Bilag 4 - Samtykkeerklæring Vi er tre fysioterapeut studerende fra University College Nordjylland, der er i gang med at udarbejde vores bachelor projekt, der har til formål at undersøge oplevelsen af at være, eller har været, overvægtig fysioterapeut. Jeg giver hermed samtykke til, at deltage i ovenstående projekt, ved at være informant i et individuelt, mundtligt interview af ca minutters varighed. I den forbindelse kan mine oplysninger mv. bruges af de studerende, der udarbejder projektet. Jeg er blevet informeret om: At deltagelsen er frivillig At jeg, på et hvilket som helst tidspunkt, kan trække mig fra deltagelse At hele interviewet optages med diktafon. At alt behandles anonymt, så hverken min identitet eller arbejdsplads bliver nævnt. At alt data, der fremkommer under dette interview, bliver behandlet fortroligt af gruppens tre medlemmer. At fortrolige oplysninger bliver slettet/makuleret efter endt eksamen Dato Underskrift Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 70

72 10. Bilag Bilag 5 - Billeder Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 6 Nr. 7 Nr. 8 Nr. 9 Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 71

73 10. Bilag Bilag 6 - Regler for transskription A, B, C eller D informant 1, 2, 3 eller 4 I1 I2 ( ) XX [ ] Fed skrift Interviewer Co-interviewer Længere pause Personer eller steder, der kan afsløre informantens identitet, er sløret. Hvis ikke vi kan høre hvad der bliver sagt = ord med kraftig tryk på ( ) Stemningsudtryk, fx (griner) Fyldeord Tal Mm (XX, red) (Red. fra XX) Undlades ikke, fx øh og hm Skrives med bogstaver indtil ni, 10 og derover skrives med tal Anderkendende Redigeret foretaget af I1 og I2 Tilføjet redigering efter ønske fra informant via . (Red. Tekst slettes efter ønske fra XX) Teksten slettes efter ønske fra informanten. Tiden Hver linje er nummereret. i lydfilen er angivet. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 72

74 10. Bilag Bilag 7 37 emner Helhetsinntrykk fra villnis til temaer Konfrontation Selvværdsfølelse Sundhed Problematikker ved overvægt Livskvalitet Fysiske udfordringer Idealet som fysioterapeut Helbred Det at være overvægtig Helbredstjek Stigmatisering Ressourcer i forhold til vægttab Hvad andre tænker Troværdighed Syn på overvægtige Rummelighed Arbejdsmiljø Snævert synet Arbejdsglæde Politisk korrekt/ukorrekt Psykisk arbejdsmiljø Ulemper vs. Fordele Anerkendelse kollega vs. Borger Overvægt som ressource Psykisk påvirkning Kan relatere til borgere med Ugentlige møder samme problem Verdens bedste job Kommunal vs. Privat Kompetencer Overvægt som misbrug Fysioterapeutens viden Synlig vs. usynlig last Selvopfattelse Sparring er kompetenceopdelt. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 73

75 10. Bilag Bilag 8 Matrice Matricen er en oversigt over antallet af udsagn fra hver af de fire informanter under de fire temaer: Stigmatisering, psykisk arbejdsmiljø, kompetence og opfattelse af egen situation. Tema/Informanter A B C D Stigmatisering 46, 50, 57, 67, 70, 16, 23, 25, 28, , 170, 175, 191, 80, 172, 215, 224, 115, 147, 187, 189, 42, 47, 56, 60, 70, , 375, 474, , 250,258, 87, 88, 98, 117, 124, 269,279, 305, 327, 141, 152, 276, 301, 338, 350, 384, 549, 311, 341, 357, , 657, 662, 667, 680, 707, 714, 723, Psykisk 187, 363, 465, 475, 15, 189, 193, 203, 330, 344, 363, 368, 96, 108, 166, 275, arbejdsmiljø 483, 493, 516, 520, 529, 538, 558, 571, 205, 211, 214, 218,223, 225, 231, 373, 382, 388, 399, 413, 424, 434, 442, 287, 296, 305, 314, 328, 369, 378, 384, 589, 594, 613, , 262, , 460, 470, 475, 395, 401, 429, , 540, 557, 718 Kompetence 284, 336, 356, 359, 73, 114, 166, 173, 38, 61, 173, 249, 298, 464, , 395, 399, 428, , 289, 294, 301, 670, , 484, 516 Opfattelse af 84, 113, 115, 131, 20, 31, 34, 38, 47, 22, 38, 61, 71, 80, 7, 13, 52, 54, 59, 67, egen situation 132, 138, 141, 191, 194, 199, 279, 371, 56, 61, 73, 78, 90, 150, 286, 291, 301, 89, 131, 154, 182, 294, 460, 550, 554, 80, 114, 184, 189, 191, 228, 298, 301, 374, 377, 418, 607, 309, 317, 319, 322, 571, 578, 586, 592, 323, 330, 344, 347, 610, 623, 628, 632, 334, 349, 346, 360, 603, 623, 629, 654, 358, 361, 365, 379, 646, 667, 712, 366, 372, 375, 384, 674, 693, 699, 707, 401, 407, 421, 425, 726,730, 735, 397, , Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 74