Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 24. december 2018 Juleaften Lukas 2,1-14 Salmer: Man kan blive helt svedt i

Transkript

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 24. december 2018 Juleaften Lukas 2,1-14 Salmer: Man kan blive helt svedt i disse dage ved tanken om, hvem der nu vil blive krænket, når man skal til at vælge julesalmer. Ikke fordi det vrimler med blonde piger i salmebogen, men hvad nu f.eks. med Glade jul, hvis man selv går og er forfærdelig ked af det. Og hvordan reagerer de ufrivilligt barnløse, når vi i Dejlig er jorden synger, slægt skal følge slægters gang. For slet ikke at tænke på den engelske Come all ye faithful hvis man nu slet ikke føler sig fuld af tro på noget som helst og slet ikke Gud og så har jeg endda ikke nævnt ateisterne. Gud ske tak og lov, at Gud ikke er sådan en småkrænket Gud, der ikke vil synge med på andet end det, han selv føler og mærker og tænker. Ellers ku det godt nok let ende med et brexit eller Godxit, inden vi over hovedet når til jul.

2 Men barnet i stalden i Betlehem og englenes sang for hyrderne på marken om glæden, der skal være for hele folket og hele verden, er netop en helt anden historie end vores småfnidrede krænkelseskultur. Nå, faktisk begynder hele historien slet ikke i stalden, det begynder i skattevæsenet. Kejser Augustus vil have styr på tropperne, så han ved, hvor meget skat hans skatteopkrævere kan inddrive. Og da ingen endnu har hørt om nem-id, må de alle sammen identificere sig der, hvor de kommer fra en noget besværlig måde at lave forskudsopgørelse på 70 km. på æselryg, ikke mindst når man er i 9. måned, men der er ingen vej udenom, Josef og Maria må afsted, ellers falder kejserens hammer. Igen slår det mig, hvordan julens historie rammer lige ned i noget, vi mennesker til alle tider har gået op i, Hvor meget skal vi slippe i SKAT. Tag nu bare den seneste nyhed om, at af os danskere har fået eftergivet 5,8 mia. af vores gæld til skat for p-bøder, biblioteksbøder, SU, skat, og meget andet i snit ca kr. Hvis vi der lige nu er samlet i Slotskirken ellers er repræsentative for danskerne, så har ca. hver 10. os fået sådan et brev.

3 Og nej, bare rolig, vi behøver ikke gå til bekendelse. Men hold nu op for en ballade selv om vi vel lige så godt kunne glæde os, når nu det her faktisk er det samme som en bundskattelettelse, så det for en gangs skyld især er mennesker, der har hårdest brug for det, der slipper for gælden. At Stine Bosse og andre topskattebetalende sjæle så også har fået del i glæden, er nok kun en lille detalje. Men altså, det er virkelig noget, der kan få mange til at føle sig krænkede. Underforstået, sku vi så også bare selv have undladt at betale fartbøden, børnepengene til dem på gule plader osv. Og så er denne skatteeftergivelse måske et ekstremt smukt og pædagogisk lærestykke i, hvad det er barnet i krybben kommer til verden for at minde os om, nemlig at vi hører og hænger sammen, uanset vores betalingsevne eller gældsposter. Når nu årets ord er blevet hvidvask håber ikke nogen er krænket over, at det hedder hvidvask af sorte penge men altså når det nu er hvidvask, der er blevet årets ord, så kunne man sige, at hele Guds frelsesplan alt det, som Jesus betyder og siger og gør hele Guds tanke bag ved, at han selv kommer til verden i en stald i Betlehem og bliver menneske og deler livet og verden og virkeligheden med dig og mig. Kan det ikke beskrives som et guddommeligt hvidvaskningsprojekt, hvor der er total amnesti og

4 gældseftergivelse ikke bare sådan cirka til hver 10. af os men til hver eneste af os. Med barnet i krybben sætter Gud en helt ny standard for, hvad kærlighed og retfærdighed betyder. Når vi nogen gange advarer mod, at nu skal vi passe på med ikke at sætte barren for lavt, når det gælder adgangskrav, præstationskrav, eksamenskrav osv. Eller når vi voksne meget upædagogisk kommer til at true børnene med, at det vist bliver små julegaver i år, når de for Gud ved hvilken gang har glemt eller undladt at ja, det ved I børn vist udmærket selv. Så går Gud en helt anden vej, han fjerner simpelthen barren. Tro på det lyder budskabet til alle børn på jorden, som er dårlige til at spise op og rydde op. Tro på det, lyder budskabet til nogle ludfattige forhutlede hyrder på en mark, der sikkert hverken kan læse eller skrive. Tro på det, lyder budskabet til tre lærde astrofysikere, de vise mænd, der har økonomi til både at tage på lang ferie til eksotiske lande uden tanke på kamelernes CO2-udslip OG alligevel har penge nok til at medbringe kostbare gaver. Tro på det lyder budskabet til dig og mig, hvad enten vi er ordblinde eller 12-tals-studenter hvad enten vi står i Ribers eller har styr på økonomien. Hvad enten vi venter på at blive tvangsdeporteret til Lindholm, eller vi kan føre vores slægt 16 generationer tilbage som gode blåøjede lysblonde danskere.

5 For her i kirken, her i Guds hus, her bliver vi ikke lukket ind eller lukket ude, ud fra hvad vi har at komme med. Her er døren åbnet for alle og enhver, ja, selv dem der mener, at de bestemt ikke er alle og enhver. Og hvis vi bliver krænkede over den helt himmelråbende urimelige hvidvaskningsgenerøsitet fra Gud, hvis vi bliver krænkede over, at Gud tilsyneladende slet ikke gør forskel, uanset hvor forskellige vi er, og hvor forskellige vores evner og midler de er, ja, så skal jeg hilse og sige, at så er det fordi, vi ikke har fattet en bjælde af, hvad det er, julen betyder, og hvad det er, Gud vil os. For nylig læste jeg en bog der hedder Pas på parforholdet. En bog som hævder, at i stedet for at drømme og jage efter den eneste ene. Så skulle vi hellere selv prøve at være den eneste ene. Kennedys gamle spørg ikke om, hvad dit fædreland kan gøre for dig, men spørg om, hvad du kan gøre for dit fædreland. De vise ord burde vi prøve at bruge på os selv i parforholdet. Så i stedet for, at det hele tiden er den anden, der skal gøre og ændre noget, så kunne vi begynde at spørge, hvad kan jeg selv gøre og ændre. For græsset er som bekendt altid grønnere., nej, ikke inde hos naboen, men der, hvor vi selv vander det.

6 Det slog mig ved læsningen, at julen handler netop om, hvordan Gud har valgt at passe på parforholdet med os mennesker. For det ved vi alle, i et parforhold må vi hele tiden være parate til at tage det første skridt eller række hånden frem. Ellers ender vi i hvert vores krænkede hjørne. Ja, i sidste ende må vore veje skilles. Men Gud vil ikke skilles. Han er ikke på udkig efter en ny, og bedre og smukkere og yngre model af verden, som han kan kaste sin kærlighed på. Gud spørger ikke efter, hvad han føler for, han går ikke efter mavefornemmelser og andre mere eller mindre troværdige følelser. Nej, han holder fast i relationen, at du og jeg, vi er Guds elskede skabninger, også selv om vi ikke altid vil vide af det. Hvis der er en, der har tusind gode grunde til småfornærmet at vende denne jord og dig og mig ryggen, så er det Gud. Men i stedet rækker han ud, holder fast i relationen. Holder fast i den forpligtelse, der altid følger med, når vi går ind i et parforhold. Opgiv håbet - og få det bedre, sådan stod der på et skilt ved et kursus, for nogen med knas i parforholdet. Hvis hun nu alligevel aldrig bliver bedre til at huske aftaler eller komme til tiden, hvis han nu alligevel aldrig lærer at slukke mobiltelefonen eller tage

7 initiativ til at gøre rent. Hvis en urealistisk drøm gør, at vi evig og altid går og er sure og irriterede, kan et mere realistisk syn måske gøre, at vi får det bedre. Om det er fordi Gud har opgivet håbet om, at vi mennesker nogensinde bliver bedre, at han selv kommer til verden julenat, det ved jeg ikke. Men jeg er ret sikker på, at Gud ikke har nogen som helst illusioner om, at vi mennesker straks vil ændre os og blive en bedre og kønnere og mere elsk-værdig udgave af os selv. Alligevel opgiver Gud ikke forholdet til os. Han holder fast i, at vi er hans med hud og hår og fejl og mangler han vælger den strategi, der har fokus på, hvad Gud selv kan gøre for din og min skyld. Det er julens velsignede budskab, græsplænen er præcis så grøn som den er, fordi Gud selv er blevet ved med at vande den igen og igen - fordi Gud overvinder sin krænkethed og erstatter den med sin kærlighed. Glædelig Jul. Amen