Modul 9. Klinisk ræsonnering og - beslutningstagning

Transkript

1 Modul 9 Klinisk ræsonnering og - beslutningstagning i Næstved og Roskilde University College Sjælland

2 1 Modulets tema Modulet retter sig primært mod kliniske patientsituationer og -forløb i relation til udvalgte sygdomme og lidelser af både akut og kronisk art som, ortopædiske - og reumatologiske lidelser samt lidelser knyttet til den geriatriske patient. Modulet retter sig mod tilrettelæggelse og styring af rehabiliteringsforløb med anvendelse af fysioterapeutiske interventionsmetoder. Modulet har desuden fokus på klinisk beslutningstagning. Modulets kliniske del kan tilrettelægges i såvel primær som sekundær sundhedssektor. Fokus er på rollen som diagnostiker og behandler. Modulets formål Formålet er at den studerende via klinisk ræsonnering over patientsituationer, kan koble teori og praksis og herved opnår kompetencer til klinisk beslutningstagning, herunder tilrettelægge, igangsætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention samt vurdering af interventionens effekt. Endvidere er det formålet, da fokus i modulet bl.a. er på rollen som behandler, at den studerende opnår kompetencer i forhold til at kommunikere og indgå i samarbejde med patienten/borgeren, tage udgangspunkt i dennes mål og ressourcer samt understøtte patienten/borgeren i dennes mulighed for at handle i forhold til egen livssituation og helbred. Formålet er endvidere, at den studerende, med udgangspunkt i rehabiliteringsbegrebet som et overordnet begreb, bliver i stand til at sætte den fysioterapeutiske indsats i perspektiv i forhold til dette, samt koble dette til viden, færdigheder og praksiserfaring opnået i tidligere moduler. Forudsætninger for deltagelse på modulet Det er en forudsætning for deltagelse på modulet, at den studerende har bestået de prøver, den studerende efter studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår (modul 1, 2, 3, 4) jf. BEK nr af 16/12/2013 kap 3, 8. Den studerende skal på de tidligere moduler have erhvervet sig de fornødne fysioterapeutiske kompetencer inden for undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik, således at den studerende kan planlægge, udføre og justere en fysioterapeutisk undersøgelse, samt have erhvervet manuelle undersøgelses og behandlingsteknikker. Den studerende skal ligeledes have erhvervet sig de foregående kliniske ECTS point fra modul 1, 2, og 4.

3 2 ECTS for centrale fagområder Fordeling af ECTS-point på centrale fagområder for modul 9 Fysioterapiteori og metode 1 Klinisk undervisning 14 I alt 15 ECTS-point Læringsmål Efter modulet kan den studerende 1. Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention. 2. Identificere vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils-/civilisationssygdomme i patientens/borgerens arbejds- og familieliv. 3. Vejlede og rådgive patienten i forhold til rehabilitering, forebyggelse og palliation 4. Understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til egen livssituation og helbred med respekt og overvejelse for alder, køn, kulturel, etnisk, religiøs baggrund og forskellighed 5. Evaluere effekt af den fysioterapeutiske intervention bl.a. gennem anvendelse af anerkendte måleredskaber. 6. Redegøre for validitet/reliabilitet af udvalgte målemetoder. 7. Identificere og formulere faglige problemstillinger og opsøge relevant viden 8. Vejlede andre grupper i teknikker til personforflytning 9. Inddrage mono og tværfaglige samarbejdsparter i forbindelse med en sundhedsfaglig intervention 10. Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinjer

4 3 Studieaktivitet Modulet har en samlet work-load svarende til 400 timer, der fordeler sig på undervisning, øvelser, klinisk undervisning, gruppe- og projektarbejde, eksamensforberedelse og eksamen samt forskellige individuelle aktiviteter. Skematisk vil timerne fordele sig således Modulets faglige indhold Fysioterapi og metode (1 ECTS) Rehabilitering som et overordnet begreb i et samfundsperspektiv, og hvor fysioterapeutisk indsats sættes i perspektiv i forhold til dette. Definitioner og perspektiver Handicapkonvention menneskerettigheder Normalitet og stigmatisering Brugerindflydelse Handleplaner Genoptræningsplaner Tilrettelæggelse og styring af rehabiliteringsforløb Lovgivning

5 4 Der tages udgangspunkt i følgende definition af rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Rehabilitering i Danmark, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret 2004) Klinisk undervisning (14 ECTS) Ved starten af hver klinisk undervisningsperiode skal den studerende og klinisk underviser i fællesskab: Gennemgå modulets og den kliniske undervisningsperiodes tema og læringsmål, samt vurdere hvordan det pågældende kliniske undervisningsforløb skal sammensættes Gennemgå den studerendes portfolio i forhold til at afklare, hvilke erfaringer den studerende har med sig fra tidligere kliniske undervisningsperioder samt den studerendes øvrige erfaringer. Det er et fælles ansvar for studerende og klinisk underviser, at sikre at den studerende i størst muligt omfang drager nytte af disse erfaringer Ud fra ovenstående tilrettelægges det kliniske undervisningsforløb på en sådan måde, at den studerende bredt stifter bekendtskab med problemfelter indenfor modulernes temaer. Se endvidere bilag 2. Introduktion til institutionen Klinisk underviser giver en introduktion til stedet med særlig vægt på, hvad der forventes i forhold til målbeskrivelsen for den kliniske undervisning. En del af introduktionen til stedet kan også varetages af andre sundhedsprofessionelle. Den kliniske underviser afholder en udviklingssamtale med den studerende. Den studerende nedskriver og kopierer dokumentet til den kliniske underviser, og dokumentet lægges i den studerendes port folio. Det tilstræbes, at den studerende får en patient fra første dag. Undersøgelse, behandling og træning af patienter Den overvejende del af den kliniske undervisnings indhold drejer sig om at skabe en professionel relation til patienten, optage anamnese, udføre individuel patientundersøgelse, behandling og træning, med tilhørende udarbejdelse af skriftligt arbejde (KRIF, genoptræningsplaner mm). En del af ovenstående kan foregå som holdtræning. Desuden vægtes skriftlig og mundtlig kommunikation med samarbejdspartnere omkring patienten.

6 5 Der fokuseres gennem modulet i høj grad på den studerendes evne til klinisk ræsonnering og beslutningstagning. Hvilke patienter, den studerende undersøger og behandler afhænger dels modulets mål og tema, samt af den studerendes tidligere erfaringer og det kliniske undervisningssteds muligheder. Det tilstræbes, at den studerende har i gennemsnit 4 patientkontakter dagligt. Rollen som behandler Et væsentligt element i den kliniske undervisning er arbejdet med rollen som behandler. Rollen som behandler drejer sig dels om den professionelle adfærd, dels om den studerendes personlige kompetencer. Dette betyder at den studerende i den kliniske undervisningsperiode skal arbejde med: Professionel adfærd; dette indebærer blandt andet at kommunikere med brugere, pårørende og samarbejdspartnere kende stedets procedurer, tage ansvar og indgå i samarbejde være empatisk og lyttende skabe et møde patienten agere professionelt og overholde etiske retningslinjer Personlige kompetencer; dette indebærer blandt andet at blive bevidst om og reflektere over egne og andres reaktioner, og således øge en selvindsigt, der befordrer empati og situationsfornemmelse kende sig selv som behandler, begrænsninger og styrker udvikle selvstændighed Læringsaktiviteter Udover undervisning i forbindelse med patientbehandling kan den kliniske undervisning indeholde følgende læringsaktiviteter. Udviklingssamtalen mellem klinisk underviser og studerende. Udviklingssamtalen relaterer blandt andet sig til læringsmål 7 Identificere og formulere faglige problemstillinger og opsøge relevant viden Den studerende arbejder kontinuerligt med dette mål gennem udviklingssamtalerne i den kliniske undervisningsperiode. Udviklingssamtalearket ligger som bilag 1 i Port foliodokumentet. Den kliniske underviser går med den studerende til en intervention med en patient/borger og evaluerer og diskuterer interventionen og relevante problemstillinger. Den studerende har klinik, dvs. at vedkommende har en intervention med en patient/borger, hvor både klinisk underviser og medstuderende overværer interventionen og efterfølgende evaluerer og diskuterer interventionen og relevante problemstillinger.

7 6 Den studerende arbejder løbende med skriftlighed i form af KRIF, hvoraf der i forløbet afleveres 2-3 hele KRIF til den kliniske underviser og derefter minimum 1 samlet vurdering og diagnostisering. Desuden udarbejdes hjemmeøvelser, obligatoriske opgaver og refleksionsopgaver m.m. Dette relateres ligeledes til læringsmål 7. Derudover forventes at den studerende under vejledning af den kliniske underviser opfylder stedets krav til skriftlig dokumentation for eksempel i form af genoptræningsplan eller start- og slutnotater i journal. Den kliniske underviser giver feedback både i forhold til indhold, formål og fremstilling af det skriftlige produkt i forhold til målgruppen Den studerende kan undervises af kollegaer / andre faggrupper, og gå med disse for at se behandlingstiltag med patienter/borgere. Den kliniske underviser planlægger i samarbejde med de studerende workshops. Der arbejdes med modulets tema, mål eller specifikke emner i forhold til det kliniske undervisningssted. Undervisning med deltagelse af alle studerende og den kliniske underviser. Undervisningen kan indeholde kritisk refleksion over en patient/borgersituation, samarbejdsrelationer eller et fagligt tema. Ugentlige evalueringer af det kliniske undervisningsforløb, herunder planlægning og målsætning for den kommende uge. Supervision. Arbejde med port folio. Med udgangspunkt i den generelle studieplan, der er udarbejdet at det kliniske undervisningssted, tilrettelægges en individuel studieplan. Den individuelle studieplan udarbejdes i samarbejde mellem det kliniske undervisningssted, den studerende og uddannelsesinstitutionen. Den individuelle studieplan dokumenteres gennem port folien. (Se også dokumentet om port folio). Integreret undervisning i samarbejde med undervisere fra uddannelsesinstitutionen, se bilag 1. Deltagelsespligt Deltagelsespligt Der er deltagelsespligt i alle former for studieaktiviteter i modulet. Dette omfatter eksempelvis gruppearbejde, fællesprojekter, virtuel undervisning, øvelser, rapporter og port-folio og lignende læringsaktiviteter. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten vil medføre udarbejdelse af erstatningsopgave. Aflevering af erstatningsopgave finder sted jf. den dato der fastsættes af underviseren. Manglende aflevering/godkendelse af erstatningsopgave kan medføre, at den studerende ikke kan deltage i modulets prøve og hermed ikke kan få modulets ECTS godkendt. Dette jf. BEK nr af 16/12/2013 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008.

8 7 Mødepligt. Mødepligt henviser til at den studerende er fysisk tilstede i undervisningen. Der er mødepligt i følgende 3 fagområder på fysioterapeutuddannelsen; Fysioterapiteori og -metode Manuel vævsundersøgelse og behandling Træning og bevægelse. Ved manglende fremmøde på over 20 % i disse fagområder vil den studerende blive indkaldt til samtale ved studievejlederen. Såfremt den studerende ikke møder op til disse samtaler og/eller ikke opfylder kravet om mødepligt i modulet, kan den studerende påregne ikke at kunne deltage i modulets prøve og hermed ikke få modulets ECTS godkendt. Dette jf. BEK nr af 16/12/2013 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008. Den endelige afgørelse om konsekvenser af manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligt foretages af uddannelsesleder i samarbejde med modulets undervisere og studievejleder. I moduler med korte eller længerevarende kliniske undervisningsperioder skal den studerende deltage i og møde op til planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod eksempelvis patientforløb og fysioterapisituationer med henblik på at udvikle de beskrevne kompetencer i modulet. De studerendes mødepligt i de kliniske undervisningsperioder har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Den studerende har mødepligt i den kliniske undervisning, og fravær må maksimalt udgøre 10 %. Overskrides dette, kan uddannelsesstedet sammen med den kliniske underviser tage beslutning om, at den studerende ikke kan deltage i modulets prøve jf. BEK nr af 16/12/2013 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008. Modulets prøver Modulets prøve er baseret på Eksamensbekendtgørelsen, BEK. Nr af 16/12/2013. Den studerende er automatisk tilmeldt modulprøven ved påbegyndelsen af modulet, og 1. prøveforsøg bruges. For øvrige forhold vedrørende prøver i UCSJ henvises der til Prøveregler University College, september 2015 Særlige prøvevilkår I forbindelse med ansøgning om særlige prøvevilkår (jf. Prøveregler, University College Sjælland, 1.september 2015, pkt. 5.9) bedes den studerende henvende sig personligt til studieadministrationen. Forudsætninger for og/eller dele af nedenstående prøve For at den studerende kan indstilles til modulprøve skal nedenstående være opfyldt.

9 8 I løbet af modul 9 udarbejder den studerende minimum 3 KRIF opgaver. Model for Klinisk Ræsonnering i Fysioterapi (KRIF) findes som bilag 6 i Port foliodokumentet. I en af de afleverede KRIF opgaver skal der, udover de i KRIF opgaven indgående punkter, lægges særligt vægt på læringsmål 3+6, og dette skal være min tegn samlet for de 2 læringsmål, bilag er udover. Den studerende skal: o o Jf. læringsmål 3) Vejlede og rådgive patienten i forhold til rehabilitering, forebyggelse og palliation. Dette læringsmål vurderes ud fra den studerendes beskrivelse af pædagogiske overvejelser i forhold til rådgivning og vejledning af patienten, under punktet Plan/Intervention, pædagogiske overvejelser i forhold til den valgte patients problemstillinger i KRIF. Litteratur og kildehenvisninger i henhold til Vancouver. Læringsmål 6) Redegøre for validitet/reliabilitet af udvalgte målemetoder. Dette læringsmål vurderes ud fra 2 3 relevante og anvendte måleredskaber beskrevet af den studerende under punktet Dokumentation af behandlingsresultater i KRIF. Den studerende redegør for reliabiliteten og validiteten af målemetoderne, herunder sensitivitet og specificitet. Der redegøres desuden for, hvor testene er fundet, baggrunden for udvælgelsen og egnetheden til patienten. Relater valgene til de 3 ICF komponenter. Der redegøres for hvorfra den studerende har sin viden om målemetodernes kvalitet med litteratur henvisninger eller kilder. Denne KRIF opgave bedømmes af den kliniske underviser som godkendt/ikke godkendt. KRIF opgaven skal være afleveret senest 3 uger inden den interne kliniske prøve. I tilfælde af at opgaven ikke kan godkendes, reviderer den studerende sin opgave på baggrund af en vejledning fra den kliniske underviser. Aftale om fornyet aflevering træffes mellem klinisk underviser og den studerende. Efter godkendelse med dato lægges opgaven i port folio, som dokumentation for at der har været arbejdet med læringsmål 3 og 6, før intern klinisk prøve.

10 9 Modul 9 prøve Prøvens formalia Intern, praktisk, mundtlig klinisk prøve med den kliniske underviser som eksaminator, og en klinisk underviser fra et andet praktiksted er medeksaminator, der bedømmes bestået/ikke bestået. Prøven foregår på det sted, hvor den studerende er i praktik. Prøven afvikles indenfor den sidste uge af den kliniske undervisning. Den kliniske underviser på praktikstedet er ansvarlig for at kontakte og lave aftale med en anden klinisk underviser på et af de øvrige kliniske undervisningssteder, samt at fremsende en samlet oversigt til studieservice senest 1 uge før den interne prøve. Patienten afgiver informeret samtykke om deltagelse ved den interne prøve. Ved afbud etableres en ny intern prøve snarest muligt. Prøvens grundlag Den kliniske prøve er en praktisk situation/behandling/træning med en patient, efterfulgt af en mundtlig prøve. Den kliniske underviser udvælger på baggrund af såvel etiske som faglige overvejelser prøvepatienten. Det tilstræbes, at patienten er en for den studerende ny patient. I tilfælde af f. eks. sygdom eller afbud, kan prøvepatienten være én af de patienter, den studerende har haft i den pågældende periode. Det antal gange den studerende har haft patienten inden prøven er som udgangspunkt 1-2 patientkontakter. Den studerende skal have haft mulighed for at orientere sig i patientens papirer, tage tværfaglige kontakter samt at undersøge og indlede en behandling af den pågældende patient. Den studerende udarbejder og afleverer en samlet vurdering og diagnosticering samt mål for behandling/ interventionen. Det skriftlige produkt må maksimalt fylde 2400 tegn incl. mellemrum, hvilket skal skrives på det afleverede produkt. Desuden pitch 12, linjeafstand 1½, sidetal, samt navn. Herudover kommer hovedmål og delmål.

11 10 Prøvens forløb Samlet vurdering og diagnosticering samt mål for behandling/ intervention afleveres til klinisk underviser dagen før eksamensdagen kl. 15. Det er den studerendes ansvar at medeksaminator får det skriftlige produkt. Den studerende præsenterer et kort oplæg til nærværende patientdemonstration. Patienten er ikke til stede Patientdemonstration (aktuel undersøgelse, behandling, instruktion og opfølgning) Diskussion og prøveafholdelse i forhold til aktuelle patientdemonstration og teoretiske overvejelser samt redegørelse for øvrige tiltag, herunder tværfaglige forhold Patienten ikke til stede Votering Tilbagemelding I alt 5 min. 40 min. 20 min 10 min 10 min. 1 time og 25 min Besvarelsens form Besvarelsen har form af en intern, praktisk, mundtlig prøve med udgangspunkt i en kort skriftlig samlet vurdering og diagnosticering ud fra den studerendes undersøgelse af patienten. Se oversigt med bedømmelseskriterier.

12 11 Bedømmelseskriterier Fokus er på rollen som diagnostiker og behandler Lærings mål Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (Læringsmål 1) Identificere vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils-/ civilisationssygdomme i patientens/borgerens arbejds- og familieliv. (Læringsmål 2) Understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til egen livssituation og helbred med respekt og overvejelse for alder, køn, kulturel, etnisk, religiøs baggrund og forskellighed (Læringsmål 4) Evaluere effekt af den fysioterapeutiske intervention bl.a. gennem anvendelse af anerkendte måleredskaber. (Læringsmål 5) Inddrage mono og tværfaglige samarbejdsparter i forbindelse med en sundhedsfaglig intervention (Læringsmål 9) Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinjer (Læringsmål 10) Herved forstås at Den studerende skal med baggrund i en relevant undersøgelse tilrettelægge og gennemføre en behandling med udgangspunkt i patienten/borgerens problemstilling og ud fra en fælles målsætning Den studerende skal kunne reflektere over egen intervention og på den baggrund justere undersøgelse og behandling Den studerende er i relation til patienten/borgeren, så en meningsfuld intervention er mulig Den studerende har indsigt i fysioterapeutisk teori og støttefag og kan diskutere baggrund for udvikling af patientens problem Den studerende skal reflektere over hvorledes interventionen påvirker livsstils-/ civilisationssygdomme Den studerende skal ud fra den givne kontekst tage udgangspunkt det hele menneske Den studerende skal med udgangspunkt i patienten/borgerens ressourcer og problemer kunne formilde såvel fund som behandlingsplan til patienten/borgeren i et klart sprog Den studerende skal understøtte patienten/borgerens motivation for aktiv deltagelse så der kropsligt dannes basis for forandring Den studerende skal have en sådan grad af selvindsigt, at der reageres adækvat i samarbejdet med patienten/borgeren Den studerende skal kunne diskutere den opnåede effekt af interventionen holdt op i mod de opsatte mål for behandlingen herunder progression og regression af behandlingen Den studerende skal kunne diskutere relevansen af valgte måleredskaber og metoder Den studerende skal reflektere over samarbejdet med kollegaer og andre faggrupper samt stille forslag til relevante samarbejdspartnere Den studerende skal demonstrere viden i forhold til andre faggruppers arbejdsområder og kende egne faggrænser Den studerende skal kunne tilrettelægge interventionen på en etisk forsvarlig måde Den studerende skal overholde de institutionelle retningslinjer

13 12 Tilmelding til modulprøve Påbegyndelse af et modul medfører, at den studerende automatisk er indstillet til prøve/prøver på det pågældende modul. Det er ikke muligt for den studerende at framelde sig prøven. Undlader den studerende at møde op til mundtlig prøve eller undlader at aflevere et skriftligt produkt indenfor tidrammen i tilfælde af skriftlig prøve, betragtes dette som et prøveforsøg. Dette gælder dog ikke, hvor en studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom med efterfølgende lægedokumentation. Bedømmelse Bedømmelsen munder ud i karakteren bestået/ikke bestået. Prøven er bestået, når den studerende har opnået bedømmelsen bestået. Beståede prøver kan ikke tages om. Ved ikke bestået prøve har den studerende mulighed for at indstille sig til en ny prøve. Den studerende har i alt 3 prøveforsøg. Regler for omprøve Ikke bestået prøve kan tages om ved omprøve. Bestås modulprøven ikke, er den studerende automatisk tilmeldt omprøve jf. Eksamensbekendtgørelsens 6, stk. 2, hvor 2. prøveforsøg bruges. Regler ved omprøve er de samme som ved ordinær prøve. Indstilling til den interne omprøve i klinisk undervisning finder sted indenfor 10 dage efter 1. prøves afholdelse. Indstilling til 2. omprøve (3. prøveforsøg) sker som hovedregel på efterfølgende hold. Ved omprøven kan prøvepatienten ikke være den samme som ved første indstilling. Ved anden indstilling har den studerende minimum 1 kontakt til prøvepatienten inden selve prøven. Samlet vurdering og diagnosticering samt mål for behandling/ intervention afleveres dagen før prøven kl til den kliniske underviser. Regler for sygeprøve Sygeprøve afholdes under forudsætning af, at der foreligger en dokumentation fra den studerendes egen læge vedr. den studerendes fravær i prøveforløbet. Den studerende afholder udgifter hertil.

14 13 Sygeprøven tilrettelægges under hensyntagen til den studerende og de praktiske muligheder. Regler ved sygeprøve er de samme, som ved den ordinære prøve. Klagemulighed Eventuel klage over den interne prøve indgives i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr af 16/12/2013 og skal være fysioterapeutuddannelsen i hænde senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er meddelt. For øvrige forhold vedrørende prøver i UCSJ henvises der til Prøveregler University College Sjælland, september 2015 Referencer Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen), BEK nr af 16/12/2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, BEK nr. 831 af 13/08/2008.

15 14 Bilag 1 - Beskrivelse af integreret undervisning Overordnet beskrivelse og formål Den integrerede undervisning er en fælles undervisning med deltagelse af teoretisk og klinisk underviser samt den eller de studerende tilknyttet det pågældende kliniske undervisningssted. Den integrerede undervisning indgår som en væsentlig del af samarbejdet mellem undervisningen på de kliniske undervisningssteder og fysioterapeutuddannelsen, UCSJ. Formålet med den integrerede undervisning er at facilitere den studerendes læring i mødet mellem teori og praksis, med udgangspunkt i undersøgelse og behandling af en patient. Hensigten er, at den studerende skal kunne argumentere for faglige og etiske valg, samt handlinger og refleksioner i en virkelighedsnær kontekst, som en væsentlig del af professionsuddannelsen. På baggrund af den studerendes forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis har den integrerede undervisning til formål: At facilitere den studerendes evne til at ræsonnere klinisk med fokus på betydningsbærende delelementer i hver enkelt del i den fysioterapeutiske undersøgelse og behandling. At den studerende faciliteres til at formidle logiske slutninger i undersøgelse og behandling. At udvikle den studerendes evne til at argumentere for valg og fravalg. At bringe forskellige perspektiver og forståelser i spil - forskellige opfattelser kan være positivt set i relation til at udvikle egen praksis. At skabe et integreret læringsmiljø i samspillet mellem teori og praksis. At give mulighed for fælles fordybelse og refleksion med udgangspunkt i en patientcase. At teoretisk og klinisk underviser supplerer og perspektiverer hinandens viden med henblik på at forankre erfaringer og eksempler fra henholdsvis teori og praksis i egen undervisning. Indhold (idekatalog) De kliniske undervisningssteder kan have forskellige muligheder og vilkår, og det er op til det enkelte sted at afgøre hvad indholdet i den integrerede undervisning skal være, dog relateret til læringsmål for modulet. Den studerende kan være med til at definere indholdet for den integrerede undervisning med udgangspunkt i egne udviklingsmål for modulet. I det følgende beskrives forskellige muligheder for at gennemføre integreret undervisning:

16 15 Workshop: En workshop har fokus på afprøvning og udvikling af praktiske færdigheder i samspil med en eller flere patienter. I en workshop skabes et læringsrum, hvor det at øve sig og erfaringsudveksle er væsentligt. De studerende får med denne metode mulighed for at tilegne sig praktiske færdigheder med et teoretisk afsæt. Forslag til workshops kunne være: Forflytninger Balance- og stabilitetstræning Funktions- og aktivitetsanalyser Pædagogisk tilgang Motorisk læring Opgaveorienteret træning og feedback strategier Manuelle teknikker Dosering af træning Klinik: En klinik har fokus på den fysioterapeutiske proces, på baggrund af en praktisk demonstreret arbejdsform med efterfølgende feedback fra medstuderende og undervisere. En klinik tager udgangspunkt i beskrevne retningslinjer for afholdelse af klinik. Der kan på forhånd indgås aftaler om mulighed for timeout i behandlingen, hvor klinisk ræsonnering kan faciliteres. En timeout er en kort pause, hvor patienten/borgeren ikke er til stede med mulighed for at studerende og undervisere kan samle op på undersøgelsesfund og strukturere den videre intervention. Tematisk integreret undervisning: Tematisk integreret undervisning har fokus på uddybning af et relevant tema, klinisk og teoretisk, svarende til modulets niveau. Med denne metode får de studerende mulighed for at tilegne sig og have fokus på teoretisk viden med et klinisk/praktisk afsæt. Eksempler på temaer til afprøvning og diskussion: Balancetest Styrketræning Dosering af træning Motorisk læring Opgaveorienteret træning og feedback strategier

17 16 Funktions- og aktivitetsanalyser Manuelle teknikker Andet Individuel integreret undervisning: En individuel integreret undervisning har fokus på den fysioterapeutiske proces på baggrund af klinisk aktivitet, klinisk ræsonnering og diskussion af relevant teori svarende til niveauet i uddannelsen. Video: Brug af videooptagelse til fastholdelse af dele af den kliniske aktivitet, som udgangspunkt for faglig drøftelse, kan anvendes. Eksempelvis hvis patienten/borgeren ikke har mulighed for at deltage i et stort forum, eller hvis alle ikke har mulighed for at deltage i patientsituationen. Form - rammer, placering, afvikling og samarbejde: Tidsrammen er aftalt til 1,5 time pr. studerende og er ens for praktikstederne afhængigt af antal studerende. Dvs. ved 4 studerende har den teoretiske underviser 6 timer på praktikstedet excl. frokost. Inden besøget aftales på forhånd dagens indhold og form mellem underviserne. Ved klinik er den studerende ansvarlig for at udarbejde et skriftligt oplæg som sendes til undervisere og medstuderende. Der er mulighed for at mindre steder kan samarbejde om afvikling af integreret undervisning. Teoretisk underviser tager kontakt til praktikstedet med henblik på dato og tid. Der afsættes ca. 10 min på dagen til evaluering af de studerendes udbytte af den integrerede undervisning. Placering: Den integrerede undervisning afvikles i den kliniske undervisning. Det tilstræbes, at den integrerede undervisning placeres ca. midt i det kliniske undervisningsforløb.

18 17 Afvikling: Det forventes, at alle deltagerne forbereder sig relevant til den integrerede undervisning, med henblik på, at alle opnår størst muligt udbytte af såvel den praktiske del af undervisningen som den teoretiske diskussion og perspektivering. Der foretages ingen bedømmelse af de studerende.

19 18 Bilag 2: Vigtige opmærksomhedspunkter i fbm. klinisk undervisning Du forventes at udvise studieansvarlighed i forbindelse med praktikken ved at tage din del af ansvaret for et godt praktikforløb allerede i forberedelsesfasen ved at gøre følgende: Du skal som studerende tage kontakt til den kliniske underviser på praktikstedet, når pladserne er blevet fordelt på holdet og senest 3 uger før praktikstart Kontakt den kliniske underviser på praktikstedet mhp at afklare praktiske forhold (fx, hvorvidt der skal anskaffes børneattest eller straffeattest mm.) Sende oplysningsseddel fra bilaget i port folioen til den kliniske underviser, hvor især oplysning om cpr.nr er vigtigt til oprettelse i praktikstedets IT-system Du skal have opdateret din port folio herunder patientlister fra tidligere klinisk undervisning. Den studerendes port folio vil blive gennemgået i forbindelse med opstart af den kliniske undervisning i forhold til at afklare, hvilke erfaringer den studerende har med sig fra tidligere kliniske undervisningsperioder samt den studerendes øvrige erfaringer. Det er et fælles ansvar for studerende og klinisk underviser, at sikre at den studerende i størst muligt omfang drager nytte af disse erfaringer. Nærlæse modulbeskrivelsen