Arbejdsrelateret stress

Transkript

1 Arbejdsrelateret stress - Et kvalitativt studie om oplevelsen af at skrive Tidsgeografisk dagbog Bachelorprojekt Ergoterapeutuddannelsen 2014 Bachelor gruppe 2 Vejleder: Hans Jørgen Bendixen Mette Rye Filskov Antal tegn Sofie Staunstrup Lund Maj Munk Sørensen Hold ErgE11 Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette bachelorprojekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse Side 0 af 77

2 Abstract Title Work-related stress - a qualitative study on the experience of writing Time Geographic Diary Purpose Work-related stress is the second most frequent work-related health problem in EU. It is a large socio-economic strain. Stress emerges when demands and challenges are higher than the available resources and options for action. Adults with work-related stress can experience Time Geographic Diary (TGD) as yet another demand. The purpose of this project is therefore to study how adults with work-related stress experience writing TGD in order to contribute with knowledge about their subjective impressions, experiences and reflections on writing the diary. Problem statement How do adults with work-related stress experience writing Time Geographic Diary? - This includes their impressions, experiences and reflections during and after writing the diary. Method Qualitative study based on phenomenological and hermeneutic theory of science. The study consists of an introductory meeting and two semi-structured interviews of four informants 12 meetings in total. Results The results contain statements from the four informants. The statements are categorized in the following five topics: timing, phases in diary-writing, scope, awareness, and evaluation. Conclusion The conclusion drawn is that client-centered practice and timing are essential for adults with work-related stress and their experiences of writing TGD. When this is taken into account the informants experience an increased feeling of empowerment, awareness and Side 1 af 77

3 overview of their activity patterns along with initiated reflection. The results are based on statements from merely four informants why further studies to examine the generalizability are necessary. Keywords Time Geographic Diary, experience, work-related stress, occupational therapy Characters 1592 Side 2 af 77

4 Resume Titel Arbejdsrelateret stress - Et kvalitativt studie om oplevelsen af at skrive Tidsgeografisk Dagbog Formål Arbejdsrelateret stress er det næst hyppigste arbejdsbetingede helbredsproblem i EU og er en stor samfundsøkonomisk belastning. Stress opstår når krav og udfordringer er større end de ressourcer og handlemuligheder man har til rådighed. Voksne med arbejdsrelateret stress kan opleve Tidsgeografisk Dagbog (TGD) som endnu et krav. Formålet med projektet er derfor at undersøge hvordan voksne med arbejdsrelateret stress, oplever at skrive TGD, for hermed at kunne bidrage med viden om deres subjektive indtryk, erfaringer og refleksioner om dagbogsskrivningen. Problemformulering Hvordan oplever voksne med arbejdsrelateret stress at skrive Tidsgeografisk Dagbog? - Herunder hvilke indtryk, erfaringer og refleksioner de gør sig under- og efter dagbogsskrivningen Design og Metode Kvalitativt studie som bygger på fænomenologisk og hermeneutisk videnskabsteori. Studiet består af et indledende møde samt to semistrukturerede interviews af fire informanter 12 møder i alt. Resultater Resultaterne indeholder udsagn fra de fire informanter og kategoriseres i fem temaer: timing, faser i dagbogsskrivningen, omfang, bevidstgørelse og evaluering. Konklusion Det konkluderes, at timing og klientcentrering spiller en essentiel rolle for voksne med arbejdsrelateret stress i deres oplevelse af at skrive TGD. Når der tages højde for dette oplever de dog at få øget empowerment, bevidsthed om- og overblik over aktivitetsmønstre, samt igangsat refleksion over hverdagen. Undersøgelsens resultater er Side 3 af 77

5 baseret på udsagn fra fire informanter, hvorfor det er relevant videre at undersøge, om den fundne tendens er gældende for hele målgruppen. Nøgleord Tidsgeografisk Dagbog, oplevelse, arbejdsrelateret stress, ergoterapi Antal tegn 1596 Side 4 af 77

6 Indholdsfortegnelse Forord... 8 Læsevejledning... 9 Problembaggrund Formål Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Teori Sygdomslære Kortvarig og langvarig stress Symptomer Ætiologi Stresshåndtering Tidsgeografi Empowerment Klientcentrering Virksomhedsteori Den nærmeste udviklingszone Modellen for menneskelig aktivitet Krav-kontrolmodellen Metode Design Den kvalitative forskningsmetode Materiale Udvælgelse af informanter Inklusions- og eksklusionskriterier Møderne Stresstest Tidsgeografisk dagbog Interview Transskription Litteratursøgning Side 5 af 77

7 Etik Databearbejdning Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Resultater Præsentation af informanterne Analytisk tekst Timing Faser i dagbogsskrivningen Omfang Bevidstgørelse Evaluering Diskussion Kort sammenfatning af resultater Diskussion af resultater Timing Faser i dagbogsskrivningen Omfang Bevidstgørelse Evaluering Diskussion af metode Valg af forskningsmetode Materiale Møder Stresstest Tidsgeografisk dagbog Interview Reliabilitet og validitet Konklusion Formidlingsovervejelser Perspektivering Side 6 af 77

8 Referencer Bøger og publikationer Internetkilder Bilag Bilag 1: Afsnitsansvarlig Bilag 2: Rekrutteringsplakat Bilag 3: Flowdiagram Bilag 4: Stresstest Bilag 5: Interviewguide 1. udgave til andet møde Bilag 6: Interviewguide 2. udgave til andet møde Bilag 7: Transskriptioner Bilag 8: Transskriptions procedure Bilag 9: Litteratursøgning Bilag 10: Informationsbrev Bilag 11: Informeret samtykke Side 7 af 77

9 Forord Følgende bachelorprojekt er et kvalitativt studie om hvordan voksne med arbejdsrelateret stress oplever at skrive Tidsgeografisk Dagbog. Projektet er udformet af tre ergoterapeutstuderende fra, København. Alle tre studerende har bidraget til udformningen af hele projektet, og det vil fremgå af bilag 1 hvem der er ansvarlig for de enkelte afsnit. Projektet har relevans for ergoterapeuter, ergoterapeutstuderende og andre med interesse for arbejdsrelateret stress og Tidsgeografisk dagbog. Tak til Vores informanter for deltagelse og muliggørelse af projektet Hans Jørgen Bendixen for vejledning og støtte Uden deres deltagelse ville projektet ikke have været muligt. December, 2014 Side 8 af 77

10 Læsevejledning Nedenfor gennemgås en læsevejledning for at bedre læsevenligheden i det følgende bachelorprojekt. Citater vil konsekvent være angivet med kursiv og citationstegn. (...) i citater angiver, at elementer er fravalgt for at øge læsevenligheden. Citater som bruges i projektets resultatafsnit er fremhævet i transskriptionerne. Kun de dele af det transskriberede materiale hvor anvendte citater forekommer, er vedlagt som bilag. Bilag er nummererede og der henvises til dem i parenteser, for eksempel (bilag 1). For at bevare anonymiteten, er informanternes navne omskrevet til I1, I2, I3 og I4. Første gang en model nævnes skrives den fuldt ud. Herefter skrives dens forkortelse i parentes. God læselyst. Side 9 af 77

11 Problembaggrund Stress bliver af Sundhedsstyrelsen (2007, s. 4) beskrevet som den nye folkesygdom. I Danmark viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, at 21,3 % af de adspurgte danskere har højt stressniveau (Sundhedsstyrelsen [SST], 2013, s. 26). Derudover rapporterede den landsdækkende Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse i 2005 at der siden 1987 er sket en væsentlig stigning af stressramte (SST, 2007, s. 7). Denne stigning udgør en stor økonomisk belastning for samfundet, da stressramte benytter sundhedsvæsenets ydelser i højere grad end mennesker som ikke er stressede (ibid). Årligt koster stress det danske samfund 14 mia. kr. i sygedagpenge, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet (Stressforeningen, a, afsnit 2). Stressramte er derfor en relevant befolkningsgruppe at arbejde med. Mange tilfælde af stress kan relateres til arbejdet. Ifølge SST (2007, s. 7), føler en større andel i den erhvervsaktive del af befolkningen sig stresset sammenlignet med resten af befolkningen. I EU er arbejdsbetinget stress det næst hyppigste arbejdsbetingede helbredsproblem og er en stor samfundsøkonomisk belastning (Arbejdstilsynet, 2013, afsnit 1). Arbejdsrelateret stress og konsekvenserne heraf optager både medierne og de danske politikere. Den 1. april 2013 trådte en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. 1 blev ændret, så det tydeligt fremgår, at loven gælder både fysisk- og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig begyndte Arbejdstilsynet at føre tilsyn, der udelukkende fokuserer på arbejdspladsernes psykiske arbejdsmiljø. Der er afsat 15 mio. kr. årligt i tre år (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse [FTF], 2013, afsnit 8). Herudover havde Den Europæiske Arbejdsmiljøuge i uge 43, 2014, fokus på at skabe opmærksomhed omkring håndtering af stress og psykosociale risici på arbejdspladsen (Den Europæiske Arbejdsmiljøagentur, afsnit 1). WHO (2014) definerer arbejdsrelateret stress som: Work-related stress is the response people may have when presented with work demands and pressures that are not matched to their knowledge and abilities and which challenge their ability to cope (Stress at, 2014, afsnit 3) Side 10 af 77

12 Samtidig beskriver WHO (2014, afsnit 9-10), at arbejdsrelateret stress blandt andet forårsages af ringe arbejdsorganisering, mangel på kontrol over arbejdsprocessen, mangel på støtte fra kollegaer og ledelse samt utilfredsstillende arbejdsbetingelser. Symptomerne på stress varierer og omfatter blandt andet nedtrykthed, følelse af magtesløshed og uoverskuelighed. Disse symptomer viser sig blandt andet i nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål (Netterstrøm, 2014). Udgangspunktet for ergoterapi er at muliggøre deltagelse i meningsfulde hverdagsaktiviteter med henblik på bedre sundhed og livskvalitet (Borg, Brandt, Madsen, Runge & Tjørnov, 2010).... ergoterapeutisk arbejde drejer sig om at gribe forandrende ind i hverdagsliv sammen med de mennesker, der har behov for ergoterapeutisk støtte. Det drejer sig om ændringer i hvordan hverdagen sammensættes af aktivitet og deltagelse i det sociale og samfundsmæssige liv (Borg, 2010, s. 67) Det er derfor relevant for ergoterapeuter at arbejde med netop denne målgruppe, voksne med arbejdsrelateret stress. Interessen for dette bachelorprojekt udspringer af et større projekt, kaldet Rehabilitering til hverdagslivet for stressramte 1 som stadig er under udarbejdelse. Projektet blev præsenteret af en underviser på ergoterapeutuddannelsen,. Projektet har til formål at udforske stressramtes problemer i hverdagslivet, samt at udvikle og afprøve et ergoterapeutisk interventionskoncept, som vil sætte stressramte i stand til at opnå et meningsfuldt hverdagsliv, et bedre helbred og dermed en højere grad af livskvalitet. Interventionen indebærer brugen af Tidsgeografisk dagbog (TGD) og strækker sig over ca. fire måneder. TGD er et redskab, som bygger på en human-geografisk tilgang til, at menneskets aktiviteter foregår i et dynamisk samspil i tid og rum (Ellegård & Nordell, 1997). Redskabet har blandt andet været anvendt i rehabilitering af cancerpatienter og kroniske smertepatienter. Det har her vist sig at kunne give en detaljeret kortlægning af informanternes hverdagsliv, som har ført til forståelse for- og mulig løsning af aktuelle 1 Projekt i udarbejdelse af Anne-Le Morville og Hans Jørgen Bendixen Side 11 af 77

13 problemer i hverdagslivet (La Cour, 2008; Liedberg, 2004). Da stressramtes hverdagsliv er negativt påvirket (Netterstrøm, 2014), kunne de derfor sandsynligvis få glæde af TGD. Hele metoden (Ellegård & Nordell, 1997) strækker sig over seks-syv måneder, hvoraf to gange syv dage er omfattende dagbogsskrivning. Dagbogsskrivningen indebærer at der noteres hver gang man oplever et aktivitetsskift. Hertil skal man ved hvert aktivitetsskift notere klokkeslæt, sted, med hvem, sindstilstand og fysisk besvær. Det kan derfor tænkes at dagbogsskrivningen for nogle kan opleves som værende intens. Når man bliver stresset, er det fordi de krav og udfordringer man oplever, er større end de ressourcer og handlemuligheder man har til rådighed. Som stressramt er det derfor en god ide at fjerne nogle af de krav og udfordringer i en periode (Ladegaard, Rasmussen & Netterstrøm, 2014). Det kan derfor tænkes at dagbogsskrivningen for voksne med arbejdsrelateret stress kan opleves som endnu et belastende krav, og derfor er det interessant at undersøge, hvordan netop denne målgruppe oplever at skrive TGD. Formål Formålet med projektet er at undersøge hvordan voksne med arbejdsrelateret stress, oplever at skrive Tidsgeografisk dagbog, for hermed at kunne bidrage med viden om deres subjektive indtryk, erfaringer og refleksioner om dagbogsskrivningen. Problemformulering Hvordan oplever voksne med arbejdsrelateret stress at skrive Tidsgeografisk dagbog? - Herunder hvilke indtryk, erfaringer og refleksioner de gør sig under- og efter dagbogsskrivningen Begrebsafklaring Begreb Tidsgeografisk dagbog Forklaring Denne dagbogsmetode bygger på den tidsgeografiske teori af Torsten Hägerstrand. Teorien baseres på en human-geografisk tilgang, hvor Side 12 af 77

14 menneskets aktiviteter foregår i et dynamisk samspil i tid og rum (Ellegård & Nordell, 1997). Voksne Stress Arbejdsrelateret stress Oplevelse Personer mellem år. Da stress ikke har sin egen ICD-10 diagnose, diagnosticeres det i sundhedsvæsenet ud fra ICD-10 koden F43.2 Tilpasningsreaktion (WHO, 2007). Følgende definition anvendes i opgaven: Psychological stress is appraised by the person as taxing or exceeding his or her resources and endangering his or her wellbeing (Lazarus & Folkman, 1984). Work-related stress is the response people may have when presented with work demands and pressures that are not matched to their knowledge and abilities and which challenge their ability to cope (WHO, Stress at, 2014, afsnit 3). I projektet forstås begrebet oplevelse som en sammenkobling af indtryk, erfaring, erkendelse og viden. Ved indtryk forstås alle de sanselige påvirkninger. Første gang et indtryk begrebsliggøres siges det, at der dannes en erfaring. Erfaringer vil altid omsætte sig til viden i et eller andet omfang (Jacobsen, Schnack & Wahlgren, 1980). Det er ikke blot ud fra vores oplevelser og erfaringer vi skaber viden, men også ud fra vores erkendelser. Disse erkendelser opstår, når oplevelser, erfaringer og viden kædes sammen (Prætorius, 2007). Forforståelse Forforståelsen er det, man som forsker bringer med sig ind i et forskningsprojekt. Den består af ens egne erfaringer, hypoteser, faglige perspektiver og teoretiske referencerammer. Forforståelsen fungerer ofte som motivationsfaktor for et projekt. Dog kan forforståelsen samtidig bidrage til, at forskeren gennem projektet har en begrænset horisont, hvilket kan resultere i manglende evne til at lære af sit eget materiale. For at Side 13 af 77

15 forebygge dette, er der i starten af projektet skabt bevidsthed om forforståelsen, hvorfor denne er forsøgt tilsidesat i processen (Malterud, 2011). I det følgende redegøres for forforståelsen, som den så ud før projektets start. Voksne med arbejdsrelateret stress er en sårbar gruppe, som man skal træde varsomt omkring. Derfor var det forventet, at det ville blive svært at rekruttere informanter til projektet. Herudover var der en forventning om, at målgruppen ville opleve TGD som et udfordrende redskab, på grund af et manglende overskud til nye tiltag. Det forventedes, at redskabet ville kunne give dem et stort positivt udbytte - specielt dem med nylig sygdomsdebut. Herudover var forestillingen at dagbogen ville give dem mere struktur i deres hverdag, hvilket er godt for stressramte. Teori I det følgende præsenteres de anvendte teorier. Indledningsvis redegøres for sygdomslære omhandlende stress. Dette er inkluderet for at få en forståelse for informanterne, samt kunne forklare deres oplevelse af at skrive TGD. Hvis muligt er teoretiker(e) og nøglebegreber inkluderet for teorierne. Teoriernes relevans begrundes i de respektive afsnit. Sygdomslære Stress er ikke en selvstændig diagnose, men defineres i medicinske sammenhænge, som en belastningstilstand i organismen (Ladegaard et al, 2014). Er belastningen tilstrækkelig stor i længere tid kan det være sygdomsfremkaldende. Eksempler på såkaldte stressrelaterede sygdomme er depression, hjertesygdomme, fedme og mavesår (Netterstrøm, 2014). I psykologisk litteratur defineres stressbegrebet af Lazarus og Folkman som:... et særligt forhold mellem person og omgivelser, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende (Netterstrøm, 2014, s. 13) Stressbegrebet anvendes på forskellige måder, afhængig af hvordan det opleves af den enkelte. Nogle udsættes for stress, andre oplever stress og endnu andre har stress. Man kan Side 14 af 77

16 ikke måle stress direkte, og man må derfor forholde sig til faktorer der beskriver belastninger, som medfører stress og konsekvenserne heraf (Netterstrøm, 2002). Kortvarig og langvarig stress Stress kan både være kortvarig og langvarig. Ved kortvarig stress kommer organismen i alarmberedskab. Den stressedes arousal øges og kroppen geares fysisk og mentalt til at yde sit bedste. De typiske symptomer ved kortvarig stress er anspændthed og øget opmærksomhedsniveau, hvilket i nogle situationer for en kort periode kan være favorabelt. Varer tilstanden derimod i en længere periode, medfører det negativ påvirkning på organismen. Ved langvarig stress ses mange forskellige og uspecifikke symptomer (Netterstrøm, 2014). Symptomer Stresstilstanden fører symptomer med sig af forskellig art. Nogle symptomer viser sig kun for nogle stressramte og først efter længere tids belastning. Symptomerne er et resultat af de fysiologiske forandringer, der sker i organismen. Netterstrøm (2014) opdeler symptomerne i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Fysiske symptomer er typisk hovedpine, mavesmerter, hjertebanken og svimmelhed. Psykiske symptomer kan vise sig som blandt andet ulyst, træthed, hukommelsesbesvær og depression. Som stressramt oplever man typisk også adfærdsmæssige symptomer som søvnløshed, manglende overblik, ubeslutsomhed og nedsat præstationsevne (ibid). Ætiologi Alle kan udvikle stress, men følsomheden og måden vi reagerer på stressorer er delvist arveligt betinget (Netterstrøm, 2014). Dette ses også i diatese-stressmodellen (Møhl & Simonsen, 2010), som viser hvorledes nogle fødes med en større sårbarhed for udvikling af sygdom end andre. Hos nogle mennesker er sårbarheden så stor, at selv mindre stresspåvirkninger vil kunne udløse den psykopatologiske proces. Hos andre er tærsklen derimod højere, og de kan derfor tåle større stresspåvirkninger. Netterstrøm (2014, s. 78) nævner, at... visse karaktertræk øger risikoen for sygdom og adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner som følge af stress. Disse karaktertræk findes ofte hos ambitiøse mennesker som har svært ved at slappe af (ibid). Side 15 af 77

17 Der kan være mange årsager til at man udvikler stress. Arbejdsrelateret stress er typisk en konsekvens af, at der ikke er balance mellem ens ressourcer og de udfordringer og krav der er på arbejdspladsen. Man oplever derved at ens ressourcer og de handlemuligheder man har til gode ikke er tilstrækkelige. Der kan både være tale om ydre krav fra omgivelserne og indre krav, som man stiller sig selv (Ladegaard et al, 2014). Stresshåndtering Der findes flere forskellige måder, hvorpå man selv kan håndtere sin stress. Noget af det vigtigste er ifølge Ladegaard et al (2014) at finde årsagen, da det herved bliver nemmere at ændre på situationen. Da man som stressramt typisk mister overblikket og har svært ved at tage beslutninger, skal man blive bedre til at planlægge og prioritere. Dette kan føre til en oplevelse af kontrol, som stressramte ofte mangler. Ydermere skal man lære at lytte til sin krop og de faresignaler den sender. Dette kan blandt andet et behandlingstilbud som psykoedukation hjælpe med. Psykoedukation er med til at give stressramte en større bevidsthed om fornemmelser i kroppen, følelser og tanker. Det hjælper til at give den stressramte ro og giver en positiv forventning om bedring, allerede inden behandlingen er sat i gang. Når man ved, hvad stress er, nedsætter det stressniveauet (Netterstrøm, 2014). Tidsgeografi Tidsgeografi er en teori udviklet af professoren Torsten Hägerstrand i starten af 1970 erne. Teorien forsøger at udviske de skarpe grænser, der tidligere har eksisteret mellem de fysiske, sociale og kulturelle videnskaber. Ifølge det tidsgeografiske synspunkt udfører mennesker sine hverdagsaktiviteter i et dynamisk samspil med tid og rum (Ellegård & Nordell, 1997). Tidsgeografisk dagbog udspringer på baggrund af denne teori. Empowerment Begrebet empowerment blev udviklet gennem 1960 erne og 1970 erne i USA, og blev startet af den brasilianske pædagog Paulo Freire. Begrebet har vundet indpas i sundhedsvæsenet i forbindelse med sundhedsfremme. I sundhedsfremme er det et grundliggende udtryk for troen på, at alle mennesker har ressourcer og kompetencer til at skabe forandring ved hjælp af egne beslutninger og medbestemmelse. Empowerment kan derfor overordnet defineres, som det at opnå kontrol over eget liv (Eplov, Korsbek, Side 16 af 77

18 Olander & Petersen, 2010, s. 25). Det handler altså om at styrke menneskers egne handlemuligheder og at modvirke undertrykkende kræfter, der fører til afmagt. Empowerment anvendes således både som mål, men også om den strategi og proces, der fører frem mod målet. På det individuelle niveau handler empowerment om at frigive, udvikle og styrke den enkeltes egne ressourcer, således at han eller hun gradvis kan tage kontrol over sit eget liv. Dette omfatter også retten til selvbestemmelse og valg (ibid). Teorien er inkluderet, idet empowerment ligger til grund for egenmakt, som er et nøglebegreb i TGD. Klientcentrering Aktiv inddragelse af patienten som samarbejdspartner - det der kaldes klientcentrering - er en grundlæggende værdi i ergoterapeutisk praksis (Gammeltoft & Larsen, 2010). Da mennesker er forskellige har man også forskellige behov. Forskning viser, at det kan få en negativ påvirkning på menneskets livskvalitet, hvis disse ikke tages i betragtning (ibid). Der skal tages udgangspunkt i patientens egen opfattelse af sine behov og problemer (Fortmeier & Thanning, 2003). Klientcentrering spiller en central rolle igennem hele projektet. Virksomhedsteori Teorien er udviklet af psykologen Alexej Nikolaevitj Leontjev. Den beskæftiger sig med menneskets normale udvikling på baggrund af historiske og samfundsmæssige forhold. Teorien bygger på historisk-dialektisk materialismes menneskesyn og beskriver arbejde som værende den primære virksomhed hos voksne (Fortmeier & Thanning, 2003). Ergoterapeuter er særligt interesserede i virksomhedsteorien, der som grundsynspunkt betragter mennesket som subjekt for sin egen udvikling i samspil med omgivelserne (ibid). Begrebet virksomhed betyder at den pågældende aktivitet eller handling opleves som meningsfuld og at den rummer udviklingsmuligheder. Mennesket udvikler sig igennem sin virksomhed ved at erkende egenskaber og forhold i omgivelserne, og ved at få nye færdigheder ved at handle (ibid). Virksomhedsteori kan bruges til at forstå menneskets motivation og udvikling igennem begreberne motiv og behov. For at mennesket kan udvikle handlekompetence, skal han være motiveret og forstå hensigten med opgaven eller aktiviteten. Aktiviteten skal være meningsfuld og være virksomhed for personen (ibid). Denne teori kan bruges til at forklare informanternes motivation for at udfylde TGD. Side 17 af 77

19 Den nærmeste udviklingszone Den nærmeste udviklingszone, NUZO, er et begreb oprindeligt udviklet af Lev Vygotsky i Den forstås som det område hvor læring og udvikling er mulig. Det aktuelle udviklingsniveau er det niveau hvor man kan løse problemer selvstændigt. Stiller aktiviteten for høje eller for lave krav, ligger den derved udenfor NUZO. Er kravene for store kan man få en oplevelse af, at behandlingen er meningsløs. Ved lave krav får man en oplevelse af, at den er kedelig og man mister derved motivationen. I begge tilfælde vil aktiviteten ikke føre til udvikling af handlekompetence. Dette kan have en negativ indvirkning på motivationen (Fortmeier & Thanning, 2003). Teorien er inkluderet for at kunne diskutere informanternes motivation for at skrive TGD, samt hvorfor de oplever, at den kan være meningsfuld. Modellen for menneskelig aktivitet Modellen for menneskelig aktivitet, MoHO, er udviklet af den amerikanske ergoterapeut Gary Kielhofner i Modellen er den mest almindeligt anvendte aktivitetsfokuserede model i ergoterapeutisk praksis på internationalt plan. MoHO har et klientcentreret fokus, og forklarer hvordan menneskets aktivitetsudøvelse, i et dynamisk samspil mellem et menneskes personlige komponenter og dets omgivelser, påvirkes. Modellen er herved med til at give ergoterapeuten et holistisk syn på mennesket. De personlige komponenter består ifølge MoHO af vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vilje betegner motivation for aktivitet. Vanedannelse betegner den proces, hvorved aktivitet organiseres i mønstre og rutiner. Udøvelseskapacitet betegner de fysiske og mentale evner, der ligger bag en øvet persons aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2010, s. 26) Menneskets aktivitetsudøvelse foregår ifølge MoHO altid i komplekse og mangesidige omgivelser. Omgivelserne kan defineres som de særlige fysiske, sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk i de sammenhænge, man indgår i - træk, der påvirker motivationen for, organiseringen og udøvelsen af aktivitet (ibid, s. 101) Side 18 af 77

20 Denne forståelse af aktivitetsudøvelse og omgivelsernes betydning bruges i projektet til at forklare, hvordan informanternes oplevelse af at skrive TGD kan påvirkes af forskellige komponenter. Krav-kontrolmodellen Krav-kontrolmodellen er udviklet af den amerikanske arkitekt Robert Karasek og den svenske stressforsker Töres Theorell i På baggrund af psykologiske arbejdskrav, anvendelsen af færdigheder samt kontrol over opgaven, søger modellen at forudsige sundheds- og adfærdsmæssige konsekvenser af arbejdets struktur. Modellen opererer med to hoveddimensioner: krav og kontrol. I dimensionen kontrol ligger to aspekter: indflydelse og udviklingsmuligheder. Modellen søger at forklare, hvordan kombinationen af de to hoveddimensioner giver fire belastningstilstande, og heraf fire vidt forskellige psykosociale oplevelser i arbejde. De fire belastningstilstande kaldes belastet, afslappet, aktiv og passiv (Karasek & Theorell, 1990). Tilstanden belastet forekommer, når kravene fra arbejdet er høje og arbejderens indflydelse og udviklingsmuligheder er lave. Her bliver arousal-energien, som alle oplever, transformeret til en ødelæggende, ubrugt belastning grundet omgivelsesmæssige restriktioner på personens optimale reaktion (ibid). Teorien er inkluderet og anvendes til at forklare en af årsagerne til den sygdomsfremkaldende belastning. Metode I det følgende afsnit præsenteres studiets design samt videnskabsteoretiske grundlag. Herudover redegøres og begrundes for valg af metoder. Sidst i afsnittet præsenteres materiale samt etiske overvejelser. Design Problemformuleringen lægger op til et kvalitativt studie. Studiet består af et indledende møde samt to interviews af fire informanter, henholdsvis tre kvinder og en mand. I alt 12 møder. Side 19 af 77

21 Den kvalitative forskningsmetode De kvalitative metoder har en fortolkende tilgang til det der undersøges (Thisted, 2012). Undersøgelsen bygger både på den fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsteori, da de forener det beskrivende med det fortolkende og er dermed tæt relateret i et kvalitativt studie (Hall, 1995). Fænomenologi er en forstående forskningstype, hvor formålet er at finde ud af, hvad der rører sig i informanterne. Her ønsker man at opnå en dybdegående viden og helhedsforståelse af få enheder (Thornquist, 2006). Ud fra fænomenologien beskrives verden som den opleves af informanterne, og man forsøger at tilsidesætte sin forforståelse (Kvale, 2009). Hermeneutik betyder fortolkning eller forståelseslære og bruges til at nå frem til en dybere mening af problemstillingen. I processen benyttes den hermeneutiske tilgang eksplicit i forbindelse med diskussion af resultater (Birkler, 2005). Materiale Udvælgelse af informanter Informanter blev søgt ved at hænge plakater (bilag 2) op på nogle af de steder hvor der typisk er en høj rate af arbejdsrelateret stress (Christiansen & Hansen, 2008). Forforståelsen sagde, at det ville blive vanskeligt at finde frivillige informanter. Derfor blev der også søgt i gruppemedlemmernes eget netværk, for hermed at nå ud til så mange mennesker som muligt. På baggrund af dette, blev det besluttet at være så åbne som muligt i inklusionskriterierne. Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Begrundelse Alder Mellem år Da man typisk er erhvervsaktiv i denne alder Stress- At man har fået sin Mennesker med stress, For at sikre at Side 20 af 77

22 tilstand arbejdsrelaterede stress- som ikke er problemstillingens tilstand bekræftet af en arbejdsrelateret målgruppe blev sundhedsfaglig instans undersøgt Geografi Bosat på Sjælland For at kunne være fleksible i forhold til mødested Der blev gjort overvejelser om hvorvidt der i projektet kun skulle inkluderes informanter, der stadig var i arbejde. Disse overvejelser grundede i, at selvom målgruppens stress var arbejdsrelateret, så påvirker problemerne, som stressreaktionerne medfører, både arbejdsliv og privatliv. Da det derfor er vigtigt at forholde sig til belastninger og ressourcer både på arbejdet og i hjemmet, blev både arbejdende og sygemeldte inkluderet (Netterstrøm, 2014). Møderne Mødernes indhold ses i nedenstående skema. Disse fulgte anvisningerne fra Ellegård og Nordell (1997). Type Mødets formål 1. møde Samtale Udlevere TGD Præsentere projektet samt gennemgå retningslinjer for udfyldelse af TGD. Skabe relation mellem informant og interviewer så der udvikles et gensidigt forhold der bygger på tillid, tryghed og ligeværdig kontakt, som led i klientcentrering (Fortmeier & Thanning, 2003). 2. møde Semistruktureret interview Få informanternes umiddelbare tanker om oplevelsen af at skrive TGD. Derfor blev mødet afholdt så tæt på deres sidste dag for dagbogsskrivning som muligt. Disse tanker er, ifølge Ellegård og Nordell (1997), lige så betydningsfulde som selve dagbogen. Side 21 af 77

23 Indsamle stresstesten. 3. møde Semistruktureret interview Undersøge om informanternes oplevelse af at skrive TGD havde ændret sig siden andet møde. Afslutte projektet. For at få et indblik i informanterne var alle gruppemedlemmer til stede ved første møde; en interviewer, en suppleant og en observatør. Ved andet og tredje møde var kun interviewer og suppleant til stede, for at det ikke skulle blive for overvældende for informanterne. Alle gruppens medlemmer varetog skiftevis de tre roller. Hver af de fire informanter blev interviewet af det samme gruppemedlem - dette for, at informanten følte sig tryg og for at udnytte den skabte relation (Fortmeier & Thanning, 2003). Der er udarbejdet et flowdiagram over studiets forløb (bilag 3). Stresstest Informanterne deltog på frivillig basis og der krævedes ikke skriftlig dokumentation på, at de havde været i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med deres stresstilstand. Derfor udførte informanterne en stresstest (bilag 4) ved første møde (Ladegaard et al, 2014). Tidsgeografisk dagbog Informanterne skulle notere i dagbogen hver gang de oplevede et aktivitetsskift. Dagbogsskrivningen foregik i syv dage - henover en weekend - for at få et så generelt billede af informanternes hverdag som muligt (Ellegård & Nordell, 1997). Ved hver aktivitet noterede informanterne: klokkeslæt, sted, med hvem, sindstilstand og fysisk besvær. Udover disse standardspørgsmål noterede informanterne, sidst på dagen, hvordan de oplevede at skrive TGD den pågældende dag, for at facilitere deres refleksioner. Efter indsamlingen af dagbøgerne, blev de kodet i computerprogrammet Vardagen (ibid). Vardagen genererede grafer kaldet individbaner, som illustrerede hvorledes tilværelsen bestod af et mønster af aktiviteter, som foregik i tid og rum (ibid). Side 22 af 77

24 Interview Valg af interviewmetode Ved at anvende semistruktureret interview blev der opnået indsigt i informanternes oplevelse af at skrive TGD i stedet for videnskabelige forklaringer (Kvale, 2009). Det semistrukturerede interview nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål (ibid). Der blev på forhånd udarbejdet en interviewguide i stikordsform, for at påminde intervieweren om de temaer der ønskedes svar på (Malterud, 2011). Interviewguide Der blev udviklet en interviewguide til henholdsvis andet og tredje møde. På baggrund af Kvale (2009) interviewguiden til andet møde blev udformet i to udgaver. Første udgave blev udformet med inspiration fra teoretiske referencerammer udvalgt fra forforståelsen (bilag 5). Anden og endelige udgave var inddelt i temaer, hovedspørgsmål og underspørgsmål (bilag 6) og blev udarbejdet i dagligsprog (ibid). Ifølge Malterud (2011) bør man ikke standardisere interviewsituationen. Derimod bør man undervejs revidere interviewguiden på baggrund af de erfaringer man gør sig (ibid). Interviewspørgsmål Ifølge Kvale (2009) er der risiko for at både spørgeteknik, valg af spørgsmål og tolkning af informanternes svar farves af interviewerens forforståelse. For at mindske risikoen blev blandt andet afklarende spørgsmål brugt undervejs for at sikre korrekt forståelse af informanternes udsagn (Malterud, 2011). Indledende spørgsmål blev brugt for at give informanterne mulighed for at tale om hvad der var vigtigt for dem. Sonderende spørgsmål blev brugt for at få en mere omfangsrig forståelse for informanternes udsagn (Kvale, 2009). Transskription Transskription er en vigtig forudsætning for analysen (Malterud, 2011). Alle 12 møder blev transskriberet, for at sikre at alt relevant information blev inkluderet. Som led i triangulering har alle gruppens medlemmer gennemlæst samtlige transskriptioner (ibid). Ved transskription af lydoptagelser kan data nemt gå tabt, idet der er forskel på tale- og Side 23 af 77

25 skriftsprog (Kvale, 2009). Dog skriver Malterud (2011) at en ordret transskription paradoksalt nok kan give læseren en forkert forståelse af det sagte. På denne baggrund blev transskriptionerne derfor redigeret (bilag 7). For at kunne inddrage den nonverbale kommunikation samt undgå misforståelser, var det intervieweren selv, der transskriberede (Kvale, 2009) - dette for at øge resultaternes validitet (Malterud, 2011). Idet alle gruppens medlemmer transskriberede, var det nødvendigt at udarbejde en fælles transskriptions-procedure (bilag 8), for på bedst mulig måde, at kunne undgå fortolkningsproblemer (Kvale, 2009). Litteratursøgning Som del af projektet blev der søgt videnskabelige artikler. Dette blev gjort på følgende databaser; CINAHL, PsycInfo og PubMed samt via s Bibliotek. Nogle artikler blev herudover indhentet via undervisere på Professionshøjskolen Metropol. Søgningen blev foretaget i perioden oktober-december En søgematrix blev udarbejdet med udgangspunkt i PICO-strukturen; Patient, Intervention, Comparison intervention, Outcome. Comparison intervention udelades ofte, hvilket også var tilfældet i dette projekt (Brandt & Winding, 2010). PI(C)O Patient Intervention Outcome Søgeord Self-Awareness Time-geogra* Occupation Self-perception Method Effect Diary Nedenfor ses inklusionskriterierne for litteratursøgningen: Inklusionskriterier Artiklerne blev søgt på baggrund af PICO Artiklerne skulle være tilgængelige i en full text version Begrundelse For at sikre søgningens relevans for problemstillingen For at hele indholdet kunne læses Side 24 af 77

26 Artiklerne skulle foreligge på engelsk, norsk, svensk eller dansk Søgeordene behøvede ikke at figurere i artiklernes titler Så artiklernes indhold kunne forstås For at opnå en bredere søgning Seks videnskabelige artikler blev inddraget. Fire af artiklerne blev anvendt som baggrundsmateriale mens to blev anvendt i diskussionen. Søgestrengene på disse to ses i bilag (bilag 9). Etik For at sikre, at informanterne fik den relevante og nødvendige information om projektet, fik de tilsendt et informationsbrev (bilag 10) inden projektets start (Thisted, 2012). Informanterne gennemlæste og underskrev informeret samtykke (bilag 11) ved første møde, for at sikre, at de deltog på informeret grundlag, samt at de vidste, at de til hver en tid kunne trække sig fra projektet (Malterud, 2011). Der sås en etisk problematik i ikke at forholde sig til informanternes individbaner. Derfor blev de gennemgået ved tredje møde, for hermed at undgå eventuelle skadevirkninger (Kvale, 2009). Hermed blev forløbet afsluttet på en ordentlig måde. Grundet tavshedspligt og beskyttelse af informanternes privatliv blev de anonymiseret i opgaven (ibid). Databearbejdning Malterud (2011) anbefaler at man som uerfaren bruger en foreliggende analysemetode, da man herved, gennem systematisk gennemgang af materialet, kan fokusere på indholdet i stedet for fremgangsmåden. Analyseprocessen er beskrevet detaljeret for at tydeliggøre processen. Hermed øgedes gennemsigtigheden og projektets reliabilitet (Kvale, 2009). Analysemodellen systematisk tekstkondensering blev valgt, da denne ifølge Malterud (2011) lagde sig op ad den tværgående analyse, som blev benyttet. Processen bestod af fire trin; helhedsindtryk, meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning (ibid). Den systematiske tekstkondensering indebar dekontekstualisering og rekontekstualisering. I dekontekstualiseringen blev tekststykker taget ud af den oprindelige kontekst. Side 25 af 77

27 Rekontekstualisering sikrede at materialet stemte overens med den oprindelige sammenhæng (ibid). Der blev benyttet både langsgående og tværgående analyse. Den langsgående analyse bidrog til dybdegående forståelse af informanternes udsagn. Ved at kombinere denne analyse med den tværgående var det muligt at sammenholde udsagnene. Den fænomenologiske analyse har, ifølge Giorgi (ibid), til formål at udvikle videnskab om informanternes erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. Da det er et uopnåeligt mål at gøre forforståelse neutral, blev der konstant reflekteret over dennes indflydelse på materialet. Herved blev loyaliteten overfor informanternes udsagn bibeholdt. I analysen tages ikke udgangspunkt i teorier. I stedet bygger den på informanternes udsagn, hvorved analysen er datastyret (ibid). Helhedsindtryk I første trin af databearbejdningen blev der skabt et helhedsindtryk af den indsamlede data ved at gennemlæse alle transskriptionerne. Efter første gennemlæsning blev foreløbige og umiddelbart intuitive temaer fundet. For at sikre resultaternes validitet benyttedes triangulering, ved at tematiseringen foregik hver for sig, hvorefter gruppens medlemmer samlet gennemgik al materiale (Malterud, 2011). Meningsbærende enheder I andet trin blev den relevante tekst fra materialet udvalgt. Denne blev gennemgået systematisk og meningsbærende enheder blev identificeret. Kode-processen foregik ved at klippe i råmaterialet og klistre de meningsbærende enheder op på en væg, under de foreløbige otte temaer, som blev fundet i første trin. Kodningen indebar herved en systematisk dekontekstualisering efterfulgt af gentagen rekontekstualisering. Undervejs i analysen viste det sig, at to temaer var præget af forforståelsen, hvorfor de blev ændret. Herudover blev to andre temaer frasorteret da de ikke kunne belyse problemformuleringen (Malterud, 2011). Kondensering I tredje trin blev følgende fem temaer identificeret: timing, faser i dagbogsskrivningen, bevidstgørelse, omfang og evaluering. Midlertidige subgrupper blev samlet, og de meningsbærende enheder blev sorteret heri. Ved at benytte triangulering, blev de Side 26 af 77

28 meningsbærende enheder fra hver subgruppe sammenfattet i kondensater (Malterud, 2011). Herefter blev kondensaterne gennemgået og placeret under den korrekte - og endelige - subgruppe. Undervejs blev såkaldte guldcitater, som indeholdt essensen af den tilhørende subgruppe, noteret. De endelige temaer og subgrupper ses i nedenstående skema. Tema Subgrupper 1 Timing Før sygemelding I starten af sygemeldingsperioden Under sygemelding Arbejde 2 Faser i dagbogsskrivningen Skrivemåde Skriveforløb 3 Bevidstgørelse Udbytte Selvindsigt 4 Omfang Tid Belastning 6 Evaluering Introduktion Rubrikker & Form Sammenfatning I fjerde trin blev kondensaterne rekontekstualiseret (Malterud, 2011). På basis af kondensaterne og citater blev en analytisk tekst skrevet for hver subgruppe. Den analytiske tekst har til formål at formidle til læseren hvad materialet fortæller om projektets problemstilling. Den analytiske tekst blev skrevet i tredjeperson, hvorved rollerne som genfortællere blev tydeliggjort. De analytiske tekster blev herved projektets resultater. Side 27 af 77

29 Resultater Det følgende afsnit indeholder en præsentation af informanterne samt resultaterne af den systematiske tekstkondensering. Resultaterne er en sammenfatning af informanternes udsagn samt nedskrevne oplevelser af TGD. Afsnittet er opbygget ud fra de temaer, der blev fundet frem til i analysen. Nogle udsagn er relevante under flere forskellige temaer og subgrupper. For at undgå unødige gentagelser, fremgår disse udsagn dog kun et sted. Præsentation af informanterne Alle informanterne blev rekrutteret igennem gruppemedlemmernes personlige netværk. Informant Alder Arbejde/ sygemeldt Sygdomsdebut Resultat af stresstest (Netterstrøm, 2014) Resultatets betydning I1, Kvinde 59 år Sygemeldt Juni Højt niveau: Du er meget stresset og bør gøre noget ved det straks. Tal med din læge I2, Kvinde 55 år Arbejder 15 timer ugentligt I3, Kvinde 29 år Sygemeldt/ startede aktivering tre timer to gange ugentligt under projektets Juni Mellemniveau: du er så stresset, at du må se på, hvad der kan ændres i dit liv Februar For højt niveau: Gør noget ved det nu! Side 28 af 77

30 forløb I4, Mand 32 år Arbejder 37 timer 3,5 år siden 28 Mellemniveau, se ovenstående forklaring Analytisk tekst Timing Det følgende afsnit omhandler hvornår i stressforløbet informanterne oplevede at dagbogen var mest relevant at udfylde. Da I1 og I3 var sygemeldte forestillede de sig, hvordan det kunne være at skrive dagbogen i arbejde. Modsat, var I2 og I4 startet på arbejde og forestillede sig, om de ville kunne have skrevet den mens de var sygemeldte. Jeg tror dog timingen for hvornår folk skal have dagbogen er alpha-omega, i forhold til at den skal virke fremmende, frem for et pres og endnu et krav (I1: s. 14, linje 32) Før sygemelding Når adspurgt til hvorvidt informanterne kunne forestille sig at anvende dagbogen før sygemelding svarede både I2 og I4 nej. I4 begrundede dette med sin dårlige evne til at mærke efter hvordan han havde det. I2 forklarede, at idet hun ikke erkendte at hun var stresset, ville dagbogen blot have været en yderligere stressfaktor. I2 mente dog, at refleksion over sin sindstilstand ville kunne have hjulpet hende lige før sygemeldingen, til at se at hun skulle geare ned. I starten af sygemeldingsperioden Med samme begrundelse fortalte I1 og I2, at de ikke kunne forestille sig at skrive dagbogen i starten af sygemeldingsperioden. I1 uddybede dette med, at hun i starten af sin sygemeldingsperiode skulle have elimineret alle krav - dette blev understøttet af I2. I3 og I4 forestillede sig derimod, at de godt kunne have udfyldt dagbogen i starten af sygemeldingsperioden. I3 mente dog, at det kunne have været en byrde for hende at udfylde den, idet hendes hukommelse var påvirket af stress og depression. I4 forestillede sig, at det ville være hårdt men gavnligt. Han sagde ydermere, at den kunne have hjulpet Side 29 af 77

31 ham til at registrere sin sindstilstand og til at arbejde med stressen i stedet for at ignorere den. Under sygemelding I1 oplevede, at dagbogsskrivningen var lidt meningsløs, fordi hun i starten af skriveperioden ikke kunne se hvad den skulle bruges til. Derfor tror jeg, at man skal være på vej op... i genopbygningsfasen før dette her giver rigtig god mening (I1, s. 4, linje 17) Hun oplevede altså, at dagbogen først ville give mening på det tidspunkt, hun skrev den. I2 forestillede sig, at hun kunne have fået udbytte af dagbogen tidligere i sygdomsforløbet - dog først ca. halvanden måned efter sygemeldingen. Først her kunne hun begynde at forholde sig til sin sindstilstand samt en dagbog. Arbejde Både I1 og I3 var sygemeldt under dagbogsskrivningen. De oplevede at dagbogens tidsmæssige omfang gjorde, at de ville have haft svært ved at få tid til at skrive den, hvis de var tilbage på arbejde. I4 delte denne oplevelse. I3 nævnte hertil, at når man er stresset skal ting helst ikke tage for lang tid og man skal være så effektiv som muligt. I1 forestillede sig tilmed, at den ville være en stressfaktor på arbejdet. Både I1 og I4 oplevede, at dagbogen kunne være et godt redskab til at blive opmærksom på faresignaler, og hjælpe til at handle på dem. Både I2 og I4 oplevede TGD som en besværlig opgave på arbejdet. I4 fortalte på tredje møde, at han ikke havde oplevet, at den var relevant, på det tidspunkt han skrev den. Faser i dagbogsskrivningen Følgende afsnit omhandler, hvordan informanterne udfyldte og oplevede dagbogen i løbet af de syv dage. Side 30 af 77

32 Skrivemåde De indsamlede dagbøger afslører, at alle fire informanter noterede flest skift den første skrivedag. I1 havde en oplevelse af, at det at rekonstruere en dag, i tilfælde af forglemmelse, ikke var svært. I1 oplevede, at det fungerede bedst at notere tre-fire gange om dagen. Dette oplevede I2 derimod ikke var muligt for hende. Hun skrev enten hele tiden i dagbogen eller ventede til sidste på dagen. I3 endte med kun at notere få aktiviteter på én dag for at undgå at blive stresset. I4 forestillede sig, at en alarm på sin telefon, for eksempel hver tredje time, kunne hjælpe ham til at huske at udfylde dagbogen. Skriveforløb De fire informanter oplevede deres skriveforløb forskelligt. I1 fortalte at hendes oplevelse af dagbogen tydeligt skiftede i løbet af ugen. De første dage var rigtig sjove. Dag tre og fire tænkte jeg: Det her giver ikke nogen mening (...) Måske bliver det et lidt irriterende fremmedlegeme undervejs og så kan man begynde at se lidt mere mening hen mod afslutningen (I1: s. 2, linje 14) Også I3 og I4 fortalte at dagbogen fik mest opmærksomhed i starten. I3 begrundede dette med, at hun var helt oppe at køre efter første møde, og bare ville skrive alt ned og gøre det godt. Herimod mente I4 at det var fordi han i starten følte sig motiveret for at skrive. Efter de første par dage mistede I4 motivationen, fordi han ikke fandt den relevant for ham. Dette gjorde at han nogle gange glemte at skrive. I3 oplevede I starten at dagbogen stressede hende pga. hendes høje forventninger til sig selv. Modsat I4 nød hun dog at skrive den, idet hun tog det lidt mere stille og roligt efter de første par dage. Omfang Følgende afsnit omhandler i hvilket omfang, dagbogen var tidskrævende at udfylde, og hvorvidt den var en belastning for informanterne eller ej. Side 31 af 77

33 Tid Til spørgsmålet om hvorvidt informanterne oplevede dagbogen som tidskrævende svarede tre af dem, at det syntes de. I2 sagde tilmed, at det, at dagbogen krævede meget tid, resulterede i, at den ikke afspejlede hendes reelle antal aktivitetsskift men derimod gav et usandfærdigt billede af hendes hverdag. I3 oplevede det som en hæmsko, at dagbogen tog meget tid. Hun beskrev hvordan det for hende var tid som hun kunne have brugt på noget andet. Dog syntes hun, at det var en tid, der var vigtig at tage sig, og at den ville blive mindre tidskrævende, hvis den blev indøvet som en vane.... det er det med, at du tager tid, og at tingene helst ikke skal tage for lang tid, når du er stresset (...). Du skal være så effektiv som muligt (I3: s. 7, linje 27) I4 syntes at det tog for lang tid at skrive dagbogen i forhold til at han ikke syntes, han fik noget ud af det. Han oplevede endvidere at han ikke satte nok tid af til dagbogen i forhold til hvad den krævede. I4 syntes den var mest tidskrævende de dage, hvor han oplevede flest skift, og syntes ligesom I3, at den tog tid fra noget andet. Modsat de tre andre informanter oplevede I1 slet ikke dagbogen som tidskrævende. Dog sagde hun, at det at skrive den ikke var noget man lige kunne overskue på en halv time, idet den for hende krævede, at hun havde den med hele tiden. Belastning Informanterne havde forskellige oplevelser af, hvorvidt dagbogen var en belastning eller ej. I1 syntes ikke at dagbogen ikke var en belastning. Hun sagde ydermere, at det endte med at blive helt automatisk og ikke noget hun tænkte meget over. Det var nemt, hvilket motiverede hende til at skrive. I modsætning til I1 oplevede I2 og I4 dagbogen som en stressfaktor. I2 syntes den fyldte meget og modsat I1 syntes hun den krævede energi. Specielt den del af dagbogen der havde med sindstilstand at gøre, fandt hun besværlig og belastende. Da det ikke var noget hun normalt reflekterede over, syntes hun, det blev et irritationsmoment. Hun ytrede derfor, at hun var glad for at dagbogsskrivningen stoppede. Herudover følte hun aldrig at hun fik fred fra den, fordi den hele tiden lå og ventede på at blive skrevet. Side 32 af 77

34 Bevidstgørelse Følgende afsnit omhandler informanternes udbytte af dagbogen og om hvorvidt den påvirkede deres selvindsigt. Udbytte De fire informanter havde alle fået noget ud af at skrive dagbogen. I1 og I3 udtalte begge, at dagbogen havde givet nogle markeringer, som var med til at skabe struktur i deres hverdag. Det gjorde noget godt for dem begge, at se hvad de lavede sort på hvidt. Det gør mig glad - det booster mit selvværd ( ) fordi hver gang du laver noget positivt for dig selv, så skal du faktisk klappe dig selv på skulderen og sige det var godt, og når du skitserer dem op på denne måde bliver det jo meget sort på hvidt (I3: s. 9, linje 20) Det hjalp dem til at sætte tanker i gang, omkring hvilke aktiviteter der var gode for dem. I1 udtalte at hun i forvejen godt vidste hvilke aktiviteter, der var gode for hende, men at se det på skrift havde fået hende til at indse hvor gode de var. I3 udtalte, at det var rart at se, at hun var mere eller mindre aktiv hver anden dag og at hun slet ikke er doven, trods det at hun var syg. Dette øgede hendes selvværd og gjorde hende glad. For I3 hjalp dagbogen også til at se sammenhængen i, hvorfor hun bliver træt, og hvordan hun kunne strukturere sin tid bedre for at undgå det. Igennem dagbogen indså I2, hvor ofte hun skiftede i aktivitet, samt hvor ofte hun blev forstyrret i sine aktiviteter på arbejdet. Hun indså tilmed at hun var mindre effektiv på jobbet når hun ofte blev forstyrret. Dagbogen gav hende en forståelse for, hvorfor hun var træt når hun kom hjem fra arbejde. I4 oplevede ikke at have fået det store ud af at skrive dagbogen. Dagbogen hjalp ham dog til at huske, hvad han havde lavet i løbet af ugen. Han forestillede sig, at dagbogen på arbejdet, ville kunne hjælpe ham til at få øjnene op for, hvor mange aktivitetsskift der reelt er, og dermed hjælpe ham til at forhindre at blive kørt ned af disse. Denne oplevelse delte I1. Et udbytte alle fire informanter havde til fælles var, at dagbogen fik dem til at reflektere. I1 indså hvilke aktiviteter der virkede positivt for hende og som hun burde opsøge. Hun Side 33 af 77

35 udtalte at dagbogen ville kunne træne hendes tænkemåde. I2 lærte, at hun blev nødt til at arbejde med sin selvindsigt og øve sig i at reflektere over, hvordan hun har det, for ikke at falde i stressfælden igen. Dette her har nok lært mig, at jeg skal blive ved med at have fokus på at lade være med, at ramle ned igen. Så det bliver sådan lidt evigt arbejde (I2: s.12, linje 19) Herudover opdagede hun, at hendes allergiske reaktioner udløstes af hendes psykiske tilstand. Denne indsigt gjorde, at hun er blevet opmærksom på, at der ikke skal ret meget til før hun får et tilbagefald. I3 oplevede at dagbogen tvang hende til at reflektere over sine behov. I4 blev mere opmærksom på hvilke situationer der irriterede ham, og hvordan han havde det i løbet af dagen. Selvindsigt Et gennemgående udsagn fra alle fire informanter var, at det er vigtigt at mærke efter, hvordan man har det. I2, I3 og I4 havde det tilfælles, at de alle havde svært ved selvindsigt, men at dagbogen hjalp dem med det. I1 var enig i dette og nævnte herudover, at dagbogen ville være god til mennesker, som modsat hende, ikke er trænet i at mærke efter. I1 oplevede, at dagbogen skærpede hendes opmærksomhed omkring fysisk og psykisk tilstand, men var ikke sikker på, om det var godt eller skidt. Jeg kan ikke finde ud af om det er godt at fokusere så meget på, hvordan jeg har det fysisk og psykisk (I1: s.2, linje 31) Evaluering Følgende afsnit omhandler informanternes oplevelse af introduktionen til dagbogen, samt en evaluering af dens form og rubrikker; herunder informanternes forslag til mulige forbedringer så dagbogen tilpasses den specifikke målgruppe. Introduktion I1s oplevelse af dagbogen blev påvirket af hendes forventninger. Hun sagde, at det er vigtigt, i forbindelse med introduktionen til dagbogen, at der forventningsafstemmes om Side 34 af 77

36 muligt udbytte. Herudover ytrede I1, at mennesker som ikke har god selvindsigt, kan have behov for hjælp fra terapeuten til netop dette. I3 og I4 understøttede dette, da de begge oplevede, at dagbogen ikke kunne stå alene. De mente, at der burde følge samtaler, som ville kunne hjælpe til øget selvindsigt. Både I1 og I4 oplevede, at det var nødvendigt med en begrebsafklaring om hvert begreb i dagbogen for at undgå misforståelser. Form og Rubrikker I1 og I3 oplevede, at dagbogens fysiske form påvirkede oplevelsen. I1 mente, at det for nogle stressramte, kunne være uoverskueligt at hele dagbogen ikke på forhånd var inddelt i rubrikker. Herudover nævnte I1, at dagbogen fremstod uprofessionel, idet den ikke var fortrykt. I4 påpegede, at den håndskrevne form ikke passede til ham, hvorfor han havde overført den til sin mobiltelefon og computer. For mig at se er det mere interessant (...) at gøre det på min måde, IT mæssigt i stedet for håndskrift hvor i ikke ville kunne læse halvdelen af det alligevel. Så på den måde synes jeg det var bedre og mere relevant for mig også. Så fører den ligesom det liv jeg har, i stedet for jeg skal have en bog med ved siden af (I4: s. 7, linje 5) Nedenstående søger at illustrere samspillet mellem de faktorer personlige og omgivelsesmæssige - der påvirkede informantenes oplevelse af at skrive TGD, samt hvilke oplevelser der fremkom af resultater. Illustration 1: egen tilblivelse Side 35 af 77

37 Diskussion I det følgende afsnit vil resultaterne diskuteres på baggrund af de anvendte teorier og metoder. Afslutningsvis diskuteres undersøgelsens reliabilitet og validitet. Kort sammenfatning af resultater Den analytiske tekst tydeliggør hvorledes informanternes udsagn kan kategoriseres i fem - for problemformuleringen - relevante temaer. Timing indeholder udsagn omhandlende, hvornår i stressforløbet informanterne oplevede, og forestillede sig, det var hensigtsmæssigt at skrive TGD. Faser i dagbogsskrivningen indeholder informanternes udsagn om på hvilken måde - og hvor ofte - de skrev i dagbogen (skrivemåde). Herudover fortælles om ændringer i informanternes oplevelse af- samt deres motivation for- at skrive TGD i løbet af ugen (skriveforløb). Omfang omhandler hvorvidt det var tidskrævende (tid) og om dagbogen blev oplevet som en belastning, om den var besværlig samt om den krævede energi (belastning). Bevidstgørelse indeholder informanternes udsagn om deres oplevede udbytte af at skrive TGD (udbytte). Herudover hvorvidt TGD skærpede deres evne til at mærke efter deres fysiske og psykiske tilstand (selvindsigt). Evaluering indeholder informanternes oplevelse af introduktionen til dagbogen, samt evaluering af dagbogens udseende og indhold (form og rubrikker). Diskussion af resultater I det følgende diskuteres de væsentligste resultater med eksisterende teorier og fund fra andre studier. Dette gøres med henblik på at kunne anskueliggøre den eksterne validitet (Lindahl og Juhl, 2013). Resultaterne diskuteres tema for tema. Nogle af informanternes udsagn har dog relevans for flere forskellige temaer, hvorfor disse diskuteres i forskellige sammenhænge. Timing Ifølge Netterstrøm (2014) opdeles stressforløbet i tre faser; krise-, reaktions- og handlefasen. Han forklarer, at effekten af forskellige behandlingstiltag afhænger af, om de Side 36 af 77

38 passer til den stressramtes tilstand (ibid). Derfor er det naturligt at diskutere, hvornår i stressforløbet TGD er mest hensigtsmæssig at anvende. Ifølge Stressforeningen er det fælles for mange stressramte, at de ikke vil vedkende at stress er noget, der kan ramme dem (Stressforeningen, b, afsnit 3). I teorien af Ellegård og Nordell (1997) skriver de, at man kan bruge TGD til at blive opmærksom på hvad der kan forandres i ens hverdag. Det kræver dog netop, at man er bevidst om sin forståelse af egen livssituation. I2 erkendte ikke hun var stresset lige før sygemelding. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt I2 på dette tidspunkt ville være i stand til at se, hvad der kunne forandres. Et symptom de fleste stressramte oplever, er hukommelsessvigt (Netterstrøm, 2014). Da I3 var påvirket af dette i starten af sin sygemeldingsperiode, ville hun derfor have svært ved at udfylde dagbogen på det tidspunkt. Da mennesker er forskellige, er det også forskelligt hvilke krav man oplever som værende stressende (Ladegaard et al, 2014). For I1 og I2 skulle alle krav elimineres i starten af deres sygemeldingsperiode og på dette tidspunkt ville dagbogen blot opleves som en yderligere stressfaktor. Ifølge Ladegaard et al (ibid) kan en løsning på at man er stresset være, at fjerne krav og udfordringer i en periode. Hertil kan det diskuteres, om TGD først skal indføres i et stressforløb, når balancen mellem krav og ressourcer er mere ligevægtig for den stressramte. På baggrund af ovenstående diskussion kan det derfor overvejes om TGD er hensigtsmæssig for målgruppen i starten af sygemeldingsperioden. At der ingen henvendelser kom til projektet fra mennesker i krisefasen, kunne være endnu en indikator for, at man i denne fase ikke kan overskue TGD. Dette bør dog undersøges nærmere. Ladegaard et al (2014), påpeger at det kan være svært i starten af et stressforløb at finde løsninger og nye måder at gøre ting på. Dette bør derfor først drøftes når den stressramte har fået det bedre (ibid). Dette understøttes af I1 og I2s oplevelse af at kunne få størst udbytte af dagbogen senere i sygemeldingsperioden. I1 og I3 forestillede sig det vil være svært at finde tid til at skrive TGD, hvis de er i arbejde. Dette understøttes af I4, som er i arbejde. Hvis man vil undgå stress, er det vigtigt løbende at holde øje med, at krav og udfordringer ikke overstiger ressourcer på arbejdet, hvilket I4 dog forestiller sig at TGD netop kan hjælpe ham med (ibid). Side 37 af 77

39 Faser i dagbogsskrivningen Informanterne noterede flest aktivitetsskift den første skrivedag. Dette hænger muligvis sammen med, at motivationen og begejstringen for et nyt redskab var størst her. I4 oplevede at dagbogen ikke var relevant, hvilket understøttes af, at han glemte at udfylde den hele og halve dage. Det kan diskuteres hvorvidt dette skyldtes hans manglende motivation. Det samme ses hos I1 og I3, hvor der er et tydeligt mønster mellem motivation og mening. I1 var motiveret når hun oplevede TGD var sjov at skrive. Derimod kunne den manglende motivation på dag tre og fire skyldes, at I1 på disse dage ikke så en mening med dagbogen. Forskning viser, at det virker motivationsfremmende hvis personen finder aktiviteten sjov, selv er med til at vælge den eller får et produkt ud af den (Gammeltoft & Larsen, 2010). Med udgangspunkt i virksomhedsteorien er det informantens egen virksomhed, som er den helbredende og forandrende faktor i behandlingen. For at informanten kan udvikle reel handlekompetence, skal informanten derfor være motiveret. Motivationen opnås hvis informanten forstår hensigten med opgaven, og finder den meningsfuld (Fortmeier & Thanning, 2003). I3 havde et behov for at have en oplevelse af, at hun udfører opgaver i sin hverdag trods hendes sygdom. Dette behov tilfredsstiller dagbogsskrivningen, hvilket gjorde hende glad og påvirkede hendes selvtillid positivt. TGD giver derfor mening for I3 og hun bliver hermed mere motiveret for at skrive. Herved bliver dagbogsskrivningen, motivet, hendes drivkraft. Hun giver tilmed udtryk for at hun godt kunne skrive dagbogen igen (ibid). Dagbogen skal være så naturlig for dagbogsskriverne som muligt, hvorfor informanterne blev bedt om selv at afsætte naturlige pauser til at skrive i (Ellegård & Nordell, 1997). Mennesker med stress mister typisk overblikket, hvilket resulterer i at de har svært ved at træffe beslutninger, og prioritere hvad der er vigtigst (Ladegaard et al 2014). Dette viste sig ved, at informanterne generelt havde svært ved at finde en balance i at skrive dagbogen løbende. I1 og I2 oplevede, at TGD hele tiden lå og ventede på dem. Det kan diskuteres, hvorvidt oplevelsen af TGD kunne ændres til det mere positive, hvis der afsættes faste tidspunkter på dagen til at skrive. I4 udtrykker, at en alarm kunne være en løsning for ham. I2 udtrykte dog at en alarm for hende ville være en yderligere stressfaktor og foreslog selv, at en dagbog med faste skrive-tidspunkter kunne fungere for hende. Dette er yderligere to Side 38 af 77

40 eksempler på, at TGD skal tilpasses den enkelte, for at den giver bedst mening (Gammeltoft & Larsen, 2010). Omfang Resultaterne afslører en stor variation i informanternes oplevelse af TGDs omfang. Udsagnene fra I1 og I3 tyder på, at en automatisering af dagbogen har en positiv effekt på oplevelsen. Ifølge Kielhofner (2010) sker vanedannelse når en aktivitet automatiseres. For I3 nåede TGD ikke at blive en vane. Hun vurderede dog at hendes negative oplevelse af, at TGD var tidskrævende ville reduceres, hvis TGD blev en indøvet vane. Dette støtter Kielhofner (ibid) idet han mener at når en aktivitet bliver en vane, mindskes den indsats, der kræves til udførelsen. Dette ses hos I1, som hverken fandt TGD tidskrævende, energikrævende eller belastende. At dagbogen for I2 tog meget tid, gjorde at hun ikke havde mulighed for at notere alle aktivitetsskift. Hun oplevede derfor, at den ikke gav et sandfærdigt billede af hendes hverdag. Adaptive vaner gør det muligt for mennesker at gennemføre rutinemæssige aktiviteter på en ensartet og effektiv måde (Camic, 1986, citeret i Kielhofner, 2010). Det er typisk for mennesker med stress, at de vil være så effektive som muligt og gøre flere ting samtidig for at optimere og vinde tid (Ladegaard et al, 2014). De har svært ved at sige fra, og påtager sig herved typisk flere opgaver, end de kan nå indenfor en bestemt tidsramme (Netterstrøm, 2014). Voksne med arbejdsrelateret stress bliver typisk stressede når arbejdsmængden er for stor i forhold til den tid, der er afsat til at udføre arbejdet (ibid). Man kan derfor forestille sig, at de har et negativ forhold til tid. På baggrund af denne teori - samt I3 og I4s oplevelser af, at de med TGD brugte tid, som de kunne have brugt på noget andet - kan det diskuteres, hvorvidt redskabet er hensigtsmæssigt for netop denne målgruppe. Ifølge NUZO (Fortmeier & Thanning, 2003) mistes motivationen, hvis opgaven stiller for små eller store krav til informanten. Idet I1 og I3 begge var motiverede for at skrive, kan der argumenteres for, at TGD lå inden for deres NUZO. I1 gav dog udtryk for, at dagbogsskrivningen var nem, og at hun ikke oplevede at dagbogen gav hende ny viden om hendes hverdag. Derfor kan det diskuteres, om TGD lå inden for hendes NUZO. I2 havde generelt en dårlig oplevelse af dagbogen. Hun indså dog, at der var mulighed for forandring og udviklede dermed sine handlekompetencer. Hun udtrykte, at hun ikke var Side 39 af 77

41 vant til at reflektere over sin sindstilstand, hvilket var med til at hun oplevede dagbogen som en belastning (ibid). Det kan derfor tyde på at TGD lå uden for I2s NUZO. Bevidstgørelse Når man bliver stresset er den vigtigste forudsætning for forbedring, at årsagen findes. Hvis man ikke identificerer belastningen er der stor sandsynlighed for, at man ikke får det bedre (Ladegaard et al, 2014). Ved at anvende TGD får dagbogsskriveren mulighed for at sammenligne den observerbare dag med deres oplevelser af deres fysiske og psykiske tilstand. Denne sammenligning gør det muligt at identificere sammenhænge mellem positive og negative oplevelser i hverdagen, som måske ikke har været i fokus i situationen (Kroksmark, Nordell, Bendixen, Magnus, Jakobssen & Alsaker, 2006). Allerede blot ved en uges dagbogsskrivning fik I2 en forståelse for, hvor ofte hun blev forstyrret i sine aktiviteter på jobbet. I løbet af andet møde påpegede I2 selv løsningsforslag såsom at sige nej til arbejdsopgaver og tale med sine kollegaer om afbrydelser. Når man er stresset oplever man ifølge Ladegaard et al. (2014) at miste og mangle kontrol. Denne følelse af handleevne, kontrol og ejerskab over beslutninger empowerment (Bundgaard & von Bülow, 2013) fik I2 igennem dagbogen. Denne bevidstgørelse om hvad der kan forandres er ifølge Ellegård og Nordell (1997) en forudsætning for selve forandringen. Den indflydelse I2 oplevede at have på sin egen situation på arbejdspladsen, omtales som en del af Karasek s krav-kontrolmodel, og giver mulighed for forandring (Netterstrøm, 2014). Selvom den interne validitet af Karaseks krav-kontrolmodel diskuteres (Schreurs & Taris, 1998) kan der dog drages paralleller fra denne til Ellegård og Nordells (1997) teori om TGD. De antager, at forandring af hverdagstilværelsen som helhed kommer fra menneskets egne valg. Karasek giver imidlertid en forståelse for en anden dimension, der omhandler udviklingsmuligheder og menneskets indflydelse. Det er altså ikke nok, at det individuelle menneske selv ønsker forandring. Mennesket skal også have indflydelse, og der skal foreligge muligheder for udvikling. Denne ekstra dimension kan tænkes at være vigtig når TGD anvendes på voksne med arbejdsrelateret stress, idet lav indflydelse på egen arbejdsmæssig situation kan være en af hovedårsagerne til arbejdsrelateret stress (Netterstrøm, 2014). Ellegård og Nordell (1997) påpeger dog selv, at der er forskellige former for restriktioner, som har indflydelse på, hvad der er muligt for individet at forandre. Herunder blandt andet styrings- eller autoritetsrestriktioner, som forklarer, at love og regler kan begrænse hvad Side 40 af 77

42 der er tilladt og dermed muligt at gennemføre. På baggrund af dette kan det diskuteres, hvorvidt Ellegård og Nordell hermed søger at forklare, at ikke al forandring kan ske, på trods af individets bevidsthed og forståelse af livssituationen. Nordells (2002) studie havde samme fokus som TGD, at deltagerne - gennem øget bevidsthed om deres livssammenhæng - skulle opdage hvad de selv kunne forandre i deres liv. Her blev andre teorier dog inddraget for at tage højde for ovenstående problematik. Det kan hermed diskuteres, hvorvidt TGD skal komplementeres af andre teoretiske grundlag for at kunne fungere fyldestgørende for specifikke målgrupper, såsom voksne med arbejdsrelateret stress. Dette kan understøttes af MoHO (Kielhofner, 2010), som netop inddrager omgivelsesaspektet. Heri forklares omgivelsernes påvirkning på menneskets aktivitetsudførelse. Det forklares, at når omgivelsernes krav overstiger en persons kapacitet for meget, kan de få personen til at føle sig nervøs, overvældet eller modløs. I1 og I3 oplevede begge, at dagbogen gav dem struktur i deres hverdag. Ladegaard et al (2014) beskriver, at det under sygemeldingen kan være godt at have en synlig plan for dagen som kan skabe struktur og dermed forudsigelighed og overblik. Denne planlægning og forudsigelighed kan være med til at skabe den føromtalte kontrol (ibid). Der er i stressbehandlingen et implicit ønske om at forebygge tilbagefald og sikre en god balance i informantens liv fremover (Netterstrøm, 2014). At udøve kontrol over sin egen situation er en forudsætning for at undgå gentagen stress (Theorell, 2005). For at kunne skabe forandring, må man gennem bevidstgørelse og refleksion erkende og ville, at noget skal ændres (Ellegård & Nordell, 1997). Netop denne oplevelse har I4 fået af dagbogen, idet han forestiller sig, at den kan hjælpe ham til at se faresignaler og dermed undgå tilbagefald. Alle deltagerne har fået det udbytte, at de er begyndt at reflektere over deres situation. Ellegård og Nordell (1997) forklarer, at selve dagbogsskrivningen starter denne refleksion over hverdagen. Disse refleksioner er mindst lige så betydningsfulde som selve dagbogen og de billeder den giver. De skriver, at formålet er at nå enkeltpersoner og få dem til at reflektere selv. Dette blev indfriet hos alle fire informanter, som hver især igangsatte refleksioner over aspekter i deres hverdag som havde positiv effekt på dem, eller som kunne og burde ændres. Side 41 af 77

43 I2 erkender igennem denne refleksion, at hun bliver nødt til fortsat at arbejde med sin selvindsigt for ikke at opleve gentagen stress. I3 og I4 oplevede også at have svært ved selvindsigt, men at dagbogen delvist hjalp dem med det. Netterstrøm (2014) beskriver, at det kan kræve en smule træning og tilvænning at begynde at lytte til sin krop. Det beskrives dog som en værdifuld egenskab, hvilket understøttes af alle fire informanter. I1 udtalte dog i forbindelse med dagbogsskrivningen, at det ikke nødvendigvis er godt konstant at blive konfronteret med sine fysiske og psykiske besværligheder. Denne problematik findes også i en amerikansk undersøgelse (Gibbons, Smith, Ingram, Pearce, Brehm & Schroeder, 1985), hvor mennesker med forskellige psykiske sygdomme blev trænet i selvindsigt samt selvrapportering. Der ses her en sammenhæng mellem øget selvindsigt og en generelt værre oplevelse af eget helbred. Artiklen diskuterer dog også, hvordan denne indsigt er et meget vigtigt første skridt på vejen til forbedring (ibid). Evaluering Resultaterne viser, at flere ting ved TGD, kan forbedres for at optimere informanternes oplevelse. Påvirkningen fra omgivelserne er med til enten at gøre aktiviteten - i dette tilfælde at skrive TGD - mulig eller umulig for informanten (Kielhofner, 2010). Ifølge Netterstrøm (2014) skal man indrette sig, så omgivelserne passer til én i bedste udstrækning. I4 udfyldte TGD elektronisk, idet han oplevede at den håndskrevne dagbogsform ikke faldt ham naturligt. Dagbogen skal være et så naturligt redskab som muligt (Ellegård & Nordell, 1997), hvilket stemmer overens med principperne for klientcentreret praksis (Gammeltoft & Larsen, 2010). Dette støttes af I1 og I3, hvis oplevelse af dagbogen blev påvirket af dens fysiske form. Klientcentrering havde herved en central rolle i informanternes oplevelse at skrive TGD. I1 gav udtryk for at en forventningsafstemning om muligt udbytte af TGD er vigtig. Dette hænger sammen med Netterstrøms (2014) påstand om, at noget opleves mindre stressende, hvis det giver mening for én. Det kan derfor overvejes, om formål og forventet udbytte skal forklares grundigt i introduktionen, for at TGD giver mening. Endnu en central værdi for ergoterapeuter er tydelighed (Ergoterapeutforeningen [ETF], 2008). Ergoterapeuten skal give indledningsvis og løbende information om indholdet. Herudover udtrykker I1, at en tydelig begrebsafklaring af dagbogen havde betydning for oplevelsen. Side 42 af 77

44 I3 og I4 mener, at dagbogen ikke kan stå alene, men at samtaler med en terapeut ville hjælpe til en øget selvindsigt. Netterstrøm (2014) siger hertil, at dialog ofte medfører, at man kommer til at se anderledes på tingene, hvilket især har betydning i pressede situationer, hvor man føler sig stresset. Hertil kan det diskuteres, om løbende psykoedukation vil være gavnligt, da det danner grundlag for, at stressramte udvikler større bevidsthed om fornemmelser i kroppen, følelser og tanker (ibid). Diskussion af metode I det følgende anskueliggøres undersøgelsens interne validitet igennem diskussion af valgte design, metode og materiale. Valg af forskningsmetode Grundet anvendelsen af TGD og inddragelsen af stresstesten kan det diskuteres, med udgangspunkt i Frederiksen (2013), hvorvidt der i projektets design og metode blev anvendt Mixed Methods. Ifølge Corcoran (2006) kan kombinationen af kvantitativ og kvalitativ metode anvendes for at få mere dybdegående information om oplevelser og meninger fra en gruppe af mennesker, som har deltaget i et forsøgsmæssigt studie. Udover den stadigt gældende kvalitative problemstilling var formålet fra begyndelsen at undersøge, om oplevelsen af TGD blev påvirket af informanternes aktivitetsmønstre, stressniveau og det visuelle billede fra Vardagens grafer. I analyseprocessen blev det dog tydeligt, at det ikke fra start var klargjort hvor i projektet det kvantitative og kvalitative studie skulle bringes i kontakt med hinanden altså hvor integrationspunktet skulle findes (Frederiksen, 2013). På baggrund af denne mangel blev det vurderet, at de kvantitative data, som primært ville have været repræsenteret i form af deskriptiv statistik, ikke kunne anvendes som egentlige undersøgelsesdata; informanterne havde ved introduktionen fået besked på, at dagbogsskrivningen ikke måtte stresse dem yderligere. Dette resulterede i, at tre informanter valgte at udelade en del aktivitetsskift. Disse kvantitative data kan hermed anses at være behæftet med fejl, hvilket forringer analysens validitet. Dette understøtter væsentligheden af, at de enkelte delstudier i mixed methods forskning er internt konsistent og lever op til gældende faglige standarder (ibid). Herudover gør det lave antal af informanter det vanskeligt at opnå viden om statistiske sammenhænge, som den kvantitative metode søger (Thornquist, 2006). De fire informanter udgør således ikke en Side 43 af 77

45 repræsentativ stikprøve for målgruppen. De kvantitative forskningsmetoder er derfor ikke anvendt som egentlige databearbejdningsmetoder. De kvantitative data fra dagbøgerne og stresstesten er derimod anvendt som middel til at få viden om informanterne, samt på baggrund af føromtalte etiske overvejelser. I de resterende afsnit diskuteres de kvalitative forskningsmetoder. Materiale Det kan diskuteres om det påvirkede resultaterne, at informanterne meldte sig frivilligt. Dette gjorde muligvis at de til en vis grad havde mere overskud, end hvis de for eksempel var blevet henvist af en terapeut i et eksisterende rehabiliteringsforløb. Af samme grund indgår der ikke informanter i krisefasen i undersøgelsen (Netterstrøm, 2014). I undersøgelsen indgår derfor kun informanternes forestillinger om hvordan det ville være at skrive TGD i den fase. Kildetriangulering er benyttet idet vores informanter befandt sig i forskellige roller relateret til problemstillingen. Dette bidrager til flere dimensioner af- og dermed en bredere viden om- denne (Malterud, 2011). Det kan dog diskuteres hvorvidt en mere homogen gruppe kunne have styrket gyldigheden af resultaterne (ibid). Idet I3 ikke havde mulighed for at køre til København, ville hun have været udgået af projektet hvis ikke der havde været fleksibilitet omkring interviewsted. Møder Ifølge Malterud (2011) undgår man skævheder i forskningsprocessen, ved at benytte flere observatører og fortolkninger af det der studeres i projektet. Observatørtriangulering blev anvendt idet mindst to gruppemedlemmer var til stede, hvilket øger reliabiliteten af undersøgelsen (ibid). Stresstest Som nævnt under afsnittet valg af forskningsmetode er Netterstrøms (2014) stresstest (bilag 3) anvendt som middel til at få viden om informanterne; stresstesten er anvendt for at sikre, at informanterne rent faktisk var stressede i dagbogsfasen. Testen kræver at informanterne er opmærksomme på deres fysiske, psykiske og adfærdsmæssige Side 44 af 77

46 stresssymptomer de sidste fire uger op til testen. Testens validitet vurderes imidlertid tvivlsom på grund af informanternes dårlige selvindsigt. Idet der er uvished om hvornår testen blev udfyldt er det problematisk at bestemme om andre faktorer end informanternes stresstilstand har indflydelse på testresultatet. Tidsgeografisk dagbog I1 og I3 fandt det uoverskueligt at skrive dagbogen da den ikke var fortrykt. Det kan dermed diskuteres hvorvidt dette har påvirket resultaterne og om en fortrykt dagbog kan give informanterne et bedre helhedsindtryk og dermed en mere positiv oplevelse af TGD. Interview Valg af interviewmetode Det blev overvejet, om tredje møde skulle afholdes som fokusgruppeinterview. Hermed ville forforståelsen styre interviewet i mindre grad (Kvale, 2009). Fokusgruppeinterviewet blev fravalgt idet informanterne afsluttede dagbogsskrivningen forskudt af hinanden, samt at der var stor geografisk spredning. Herudover gav det semistrukturerede interview større mulighed for at sikre relevansen af det sagte (Malterud, 2011). Interviewguide Løbende erfaringer var med til at kvalificere de efterfølgende interviews, hvor spørgsmålene der genererede mest brugbare svar blev fremhævet (Malterud, 2011). Dette højner undersøgelsens validitet. Dog mindskes undersøgelsens reliabilitet, idet reproducerbarheden vanskeliggøres (ibid). Spørgsmålenes rækkefølge i interviewguiden blev ikke fulgt kronologisk. Interviewet kunne dermed tilpasses den enkelte informant (ibid) og sikre en klientcentreret tilgang (Fortmeier, Mathiasson, Schrøder, 2010). Trods intentionen om at tilsidesætte forforståelsen, blev interviewguiden til andet møde udarbejdet på baggrund af de teoretiske referencerammer. Efter afvikling af interviewene kunne det dog konstateres at risikoen for påvirkning af det videre forløb var stor. Side 45 af 77

47 Interviewspørgsmål For at facilitere brugbare svar fra I3 og I4 var det nødvendigt med direkte spørgsmål som udsprang fra interviewerens egen forforståelse. Direkte spørgsmål mindsker informantens egne spontane beskrivelser og mulighed for at udtale sig om aspekter der er centrale for dem (Kvale, 2009). Det klientcentrerede aspekt i interviewet, samt i hvor høj grad svarene er påvirkede af intervieweren, kan derfor diskuteres. Ved gennemlæsning af transskriptionerne, herskede der flere gange tvivl om betydningen af informanternes udsagn - blandt andet fordi de til tider modsagde sig selv (Malterud, 2011). Med fare for at lade forforståelsen styre, var det her nødvendigt at tolke deres udsagn. Nogle udsagn blev derfor udeladt. Flere afklarende spørgsmål undervejs kan øge validiteten af undersøgelsen (ibid). Der blev flere gange stillet ledende spørgsmål. Faren ved disse er at udsagnene repræsenterer interviewerens forforståelse frem for informanternes oplevelse, hvorved undersøgelsens validitet mindskes. Informanternes svar på ledende spørgsmål er dog inkluderet, idet der oftest fulgte et modsat svar end hvad der var lagt op til (ibid). Databearbejdningsmetode Det kan diskuteres om Kvales (2009) meningsanalyse kunne anvendes i stedet for Malteruds (2011) systematiske tekstkondensering. Malteruds detaljerede beskrivelse overskueliggør dog analyseprocessen samt sikrer grundig analyse af materialet. Derudover gavnede det analysen, at metoden gentagne gange kræver en rekontekstualisering af det dekontekstualiserede analysemateriale (ibid). Modsat Kvales meningsfortolkning, siger Malterud, at den teoretiske diskussion i nogle tilfælde kan udelades i analysen. Malteruds analysemetode passer derfor bedst til undersøgelsens fænomenologiske tilgang. Ved at lade intervieweren sammenskrive de meningsbærende enheder fra de interview hun selv foretog, bliver mulige misforståelser nedbragt. Det kan dog diskuteres hvorvidt de andre gruppemedlemmer skulle have dannet kondensaterne, for på denne måde at forebygge blind selvoptagethed, som ellers ubevidst kan farve det intervieweren læser ud af sine egne data. Den såkaldte blinde selvoptagethed reduceres ved brug af triangulering hvor alle gruppemedlemmer sammen gennemgår samtlige kondensater (ibid). Side 46 af 77

48 Temaerne fra interviewguiden er anderledes end resultaternes endelige hovedtemaer, hvilket tyder på kreativ analyse. Dette er tegn på, at det i nogen grad er lykkedes at tilsidesætte forforståelsen og dermed udvikle temaerne ud fra materialet (ibid). Idet forforståelsen ligger til grund for projektets problemstilling, hersker der dog tvivl om i hvor høj grad denne alligevel har påvirket analyseprocessen og hermed resultaterne. Reliabilitet og validitet Trods at kvalitative undersøgelser som udgangspunkt ikke er overførbare - og dermed har en svag reliabilitet - er der i undersøgelsen så vidt muligt søgt at kompensere for dette. Det er gjort blandt andet ved udformning af en transskriptionsprocedure og brug af triangulering. Undersøgelsens validitet er forsøgt højnet ved udarbejdelsen af en interviewguide. Interviewguiden har hjulpet til at modvirke, at samtalen gik i en retning, der ikke havde relevans for undersøgelsens problemformulering. I forsøget på at højne validiteten yderligere blev erfaringer overført fra møde til møde. Herved blev spørgsmålene løbende kvalificerede således, at de genererede de mest relevante svar for problemformuleringen. Dette gjorde imidlertid, at undersøgelsens reliabilitet blev forringet, da det vanskeliggjorde reproducerbarheden. Ydermere højnede løbende brug af afklarende spørgsmål under interviewene validiteten, da eventuelle misforståelser hermed blev mindsket. Herudover er analyseprocessen beskrevet detaljeret, for at øge gennemsigtigheden og højne reliabiliteten. Svar fra kun fire informanter påvirkede reliabiliteten og validiteten negativt. Der er stor sandsynlighed for, at svarene ville være vidt forskellige hvis fire andre mennesker i målgruppen blev stillet de samme spørgsmål (Fog, 2004). Side 47 af 77

49 Konklusion Dette bachelorprojekt ønsker, igennem et kvalitativt studie, at undersøge hvordan voksne med arbejdsrelateret stress oplever at skrive tidsgeografisk dagbog ud fra følgende problemformulering: Hvordan oplever voksne med arbejdsrelateret stress at skrive Tidsgeografisk dagbog? - Herunder hvilke indtryk, erfaringer og refleksioner de gør sig under- og efter dagbogsskrivningen Der gøres opmærksom på, at undersøgelsens resultater og følgende konklusioner er baseret på udsagn fra kun fire informanter, hvorfor det er relevant videre at undersøge, om den fundne tendens er gældende for hele målgruppen. På baggrund af diskussionen af resultaterne kan det konkluderes, at oplevelsen af dagbogen afhænger af hvornår i stressforløbet den skrives. Resultaterne viser, at det er mest hensigtsmæssigt at anvende TGD når den stressede er et stykke inde i sygemeldingsperioden. Det kan konkluderes, at der er stor forskel på hvordan TGD udfyldes og opleves i løbet af de syv dage. Voksne med arbejdsrelateret stress har svært ved at finde et naturligt tidspunkt at udfylde dagbogen, hvilket påvirker deres oplevelse af dagbogen negativt. Målgruppen oplever, at de kan få udbytte af TGD. Nogle oplever, at den kan øge deres empowerment og selvværd, da den giver bevidsthed om den enkeltes aktivitetsmønstre og mulighed for forandring. Resultaterne viser at TGD giver en større følelse af struktur, overblik og kontrol, samt igangsætter refleksion, hvilket er godt for stressramte. Det ses at voksne med arbejdsrelateret stress har en nedsat selvindsigt, og at TGD i nogen grad kan hjælpe til at øge denne. De oplever dog, at dagbogen i sig selv ikke er nok. Herudover påvirkes oplevelsen negativt hvis ikke der tages udgangspunkt i klientcentrering. Resultaterne viser at voksne med arbejdsrelateret stress finder TGD tidskrævende, hvilket påvirker deres oplevelse negativt. At den opleves tidskrævende, kan resultere i mangelfuld notering af aktivitetsskift, hvorfor det opleves at TGD ikke giver et sandfærdigt billede af Side 48 af 77

50 dagbogskriverens hverdag. Målgruppen er karakteriseret ved, at de føler de skal være så effektive som muligt. De oplever derfor at dagbogen tager tid, som kunne være brugt på noget andet. Det kan på baggrund af dette konkluderes, at timing og klientcentrering spiller en essentiel rolle for voksne med arbejdsrelateret stress i deres oplevelse af at skrive TGD. Når der er taget højde for dette oplever de dog at få øget empowerment, bevidsthed om- og overblik over aktivitetsmønstre, samt igangsat refleksion over hverdagen. Formidlingsovervejelser Formidlingen af dette bachelorprojekt vil foregå i januar I forbindelse med rekruttering af informanter til projektet, viste en stressklinik interesse for at høre om projektet når det blev færdigt. Det overvejes derfor at tage kontakt til denne stressklinik, hvor blandt andet ergoterapeuter er ansat. Samtidig vil det være relevant for dem at høre om, da det kan have betydning for rehabilitering af voksne med arbejdsrelateret stress i fremtiden. Undersøgelsen har genereret brugbar viden om oplevelsen af at skrive TGD for voksne med arbejdsrelateret stress og kan dermed bidrage til fremtidig forskning. Det vil derfor være relevant at formidle til forskerne bag projektet Rehabilitering til hverdagslivet for stressramte 2. Perspektivering I det følgende vurderes hvordan projektets resultater bidrager til ergoterapeutisk praksis inden for arbejdsrelateret stress samt hvordan den nye viden, som projektet har genereret, kan hjælpe stressramte. Herudover vil der præsenteres hvilke yderligere undersøgelser der kunne være relevante. 2 Projekt i udarbejdelse af Anne-Le Morville og Hans Jørgen Bendixen Side 49 af 77

51 På baggrund af bachelorprojektet er der skabt en dybere forståelse for hvordan voksne med arbejdsrelateret stress oplever at skrive TGD. TGD henvender sig i første omgang til personer som i sit arbejde kommer i kontakt med mennesker, som lader til at have forlagt magten over sin hverdag og som har et behov for at skabe egenmagt (Ellegård & Nordell, 1997). Den generede viden kan derfor gavne mange forskellige faggrupper, herunder blandt andet ergoterapeuter der arbejder med mennesker med arbejdsrelateret stress og evt. lignende målgrupper. Herudover kan projektets resultater anvendes i introduktionen til TGD, for bedre at kunne forberede stressramte på forløbet, og hermed sikre bedst muligt udbytte. Ergoterapeutens primære rolle er at støtte brugeren til at deltage i meningsfuld aktivitet og genskabe en balance i hverdagslivet. Den ergoterapeutiske intervention kan i kraft af klientcentrering bidrage til at øge brugerens indsigt i egne ressourcer og aktivitetsproblemer. Den ergoterapeutiske intervention kan skabe grundlag for den enkeltes aktive deltagelse i beslutninger om fremtidig livssituation og valg af livsindhold (Johansen, Petersen, Sørensen & Voss, 2010) Alle mennesker har i hverdagen, uanset alder, race, køn, kultur, tid og sted behov for at udføre aktiviteter, der er meningsfulde, vigtige eller nødvendige for at kunne deltage i hverdags- og samfundslivet (Borg et al, 2010). For voksne mennesker er arbejde en værdifuld aktivitet i forhold til at kunne forsørge sig selv og sin familie (Jacobsen, Kristensen, Legarth, Schrøder, 2010) Arbejde giver, udover håndgribelig værdi, identitet og selvværd, og skaber mening i tilværelsen. Det kan på baggrund af diskussionen tænkes at der bør inddrages andre redskaber for at få et holistisk syn på de aspekter i arbejdet der påvirker voksne med arbejdsrelateret stress. Et sådant redskab kunne for eksempel være The Work Environment Impact Scale (WEIS) (Kielhofner, 2010) idet det kan bruges til at påpege hvordan arbejdsmiljøets karakteristika påvirker den enkelte arbejdstager. WEIS er udformet til at samle informationer om hvordan mennesker med fysiske og psykosociale funktionsnedsættelser oplever deres arbejdsmiljø. WEIS-skalaen anbefales til brug hos mennesker der har arbejde i den aktuelle situation og til mennesker der ikke er i arbejde, men som regner med at vende tilbage. WEIS kunne derfor være et passende supplement til TGD. Side 50 af 77

52 På baggrund af projektets resultater kunne det være relevant at foretage yderligere undersøgelser, hvorfor der her følger eksempler. Da projektets resultater viser en tendens til, at TGD opleves forskelligt alt efter hvor i stressforløbet man er, kunne det herudover være relevant med en række kvalitative studier, hvis formål netop er at undersøge denne forskel. Studierne kunne laves på voksne med arbejdsrelateret stress i alle de følgende tidspunkter i stressforløbet; før sygemelding, i starten af sygemeldingsperioden, under sygemelding og i arbejde. Dette ville kunne bidrage med en mere dybdegående forståelse for oplevelsens forskelligheder, for at finde ud af hvornår TGD ville være mest hensigtsmæssig at anvende. Det kunne herudover være interessant at lave et kvantitativt studie omhandlende målgruppens oplevelse af TGD, for på denne måde at kunne få en bredere og mere generel viden om, hvordan den opleves af målgruppen. Det ville herudover være interessant at undersøge effekten af TGD, med henblik på at implementere den til voksne med arbejdsrelateret stress i ergoterapeutisk praksis. Det kunne også være relevant videre at undersøge, om ergoterapeuter oplever TGD som tidskrævende for dem, da der i projektets forløb netop var en oplevelse heraf. Side 51 af 77

53 Referencer Bøger og publikationer Birkler, J. (2005). Videnskabsteori - en grundbog. København: Munksgaard Danmark Borg, T. (2010). Begreber om hverdagsliv. I: Borg, T. Brandt, Å. Madsen, A. Runge, U. Tjørnov J. (Red.) Basisbog i ergoterapi. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark Borg, T. Brandt, Å. Madsen, A. Runge, U. Tjørnov J. (2010). Introduktion til ergoterapi. I: Borg, T. Brandt, Å. Madsen, A. Runge, U. Tjørnov J. (Red) Basisbog i ergoterapi. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark Brandt, Å., Winding, K. (2010). Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Brandt, Å., Madsen, A.J., Peoples, H. (Red.) Basisbog i ergoterapi. (3. udg.) København: Munksgaard Danmark Bundgaard, K.M., von Bülow, C. (2013). Aktivitetsanalyse i ergoterapi. I: Brandt, Å., Madsen, A.J., Peoples, H. (Red.) Basisbog i ergoterapi. (3. udg.). København: Munksgaard Danmark Corcoran, M. (2006). Using Mixed Methods Designs to Study Therapy and Its Outcomes. I: Kielhofner, G. (Red.). Research in Occupational Therapy - methods of inquiry for enhancing practice. Philadelphia: F.A. Davis Company Ellegård, K, Nordell K. (1997). Att bryta vanmakt mot egenmakt. Stockholm: Johannson & Skyttmo Förlag Eplov, L.F., Korsbek, L., Petersen, L., Olander, M. (2010). Rehabilitering ved psykisk sygdom - overordnede betragtninger. I: Eplov, L.F., Korsbek, L., Petersen, L., Olander, M. (Red.) Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering - en recoveryorienteret tilgang. København: Munksgaard Danmark Fog, J. (2004). Med samtalen som udgangspunkt. Akademisk Forlag. Fortmeier, S., Mathiasson, G., Schrøder, I. (2010). Etik, værdier og grundlæggende antagelser i ergoterapi I: Borg, T. Brandt, Å. Madsen, A. Runge, U. Tjørnov J. (Red.) Basisbog i ergoterapi. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark Fortmeier, S. Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne. (2. udg.). København: FADL s Forlag Side 52 af 77

54 Frederiksen, M. (2013). Integration i mixed methods forskning: Metode eller design? Metode og Forskningsdesign, 2013 (Nr. 1) Gammeltoft, B. C, Larsen, A. E. (2010). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne - somatisk behandling og rehabilitering. I: Borg, T. Brandt, Å. Madsen, A. Runge, U. Tjørnov J. (Red.) Basisbog i ergoterapi. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark Gibbons, F.X., Smith, T.W., Ingram, R., Pearce, K., Brehm, S.S., & Schroeder, D. (1985). Self-Awareness and Self-Confrontation: Effects of Self-Focused Attention on Members of a Clinical Population. Journal of Personality and Social Psychology, 1985, (Nr. 3) Hall, E. (1995). Relationen mellem interviewer og informant i det kvalitative forskningsinterview. I: Lunde, I., Ramhøj, P. (Red.) Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag Jacobsen, A., Kristensen, A., Legarth, K. H., Schrøder, I. (2010). Aktivitet og deltagelse i forskellige livsaldre. I:Borg, T. Brandt, Å. Madsen, A. Runge, U. Tjørnov J. (Red.) Basisbog i ergoterapi. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark Jacobsen, B., Schnack, K., Wahlgren, B. (1980). Erfaring og undervisning. Haslev: Nordisk Bogproduktion Johansen, K., Petersen, K., Sørensen, K., Voss, A-L (2010). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne hopitals- og socialpsykiatri. I: Borg, T. Brandt, Å. Madsen, A. Runge, U. Tjørnov J. (Red.) Basisbog i ergoterapi. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark Karasek, R., Theorell, T. (1990). Healthy work - Stress, productivity, and the reconstruction of working life. New York: BasicBooks Kielhofner, G. (2010). MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark Kroksmark, U., Nordell, K., Bendixen, H.J., Magnus, E., Jakobssen, K., Alsaker (2006). Time Geographic Method: Application to studying Patterns of Occupation in Different Contexts. Journal of Occupational Science, April (Nr. 1) Kvale, S. (2009). Interview - introduktion til et håndværk. (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag Lazarus, R.S., Folkman, S. (1984). Stress, Appraisal and Coping. New York: Springer Publishing Company, Inc. Side 53 af 77

55 La Cour, K. (2008). Activities as resources when living with advanced cancer. Stockholm: Karolinska Institutet Ladegaard, Y., Rasmussen, P., Netterstrøm, B. (2014). Kort og Godt om Stress.. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag A/S Liedberg, G.M., Hesselstrand, M.E., Henriksson, C.M. (2004). Time Use and Activity Patterns in Women with Long-term Pain. Scandinavian Journal of Occupational Therapy; 11:26-35 Lindahl, M., Juhl, C. (2013). Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring. (3. udg.). Oslo: Universitetsforlaget. Møhl, B., Simonsen, E. (2010). Med mennesket i centrum. I: Simonsen, E., Møhl, B. (Red.) Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag Netterstrøm, B. (2002). Stress på arbejdspladsen. København: Hans Reitzels Forlag Netterstrøm, B. (2014). Stress og arbejde - Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. København: Hans Reitzels Forlag Nordell, K. (2002). Kvinnors hälsa - en fråga om medvetenhet, möjligheter och makt. At öka förståelsen för människors livssammanhang genom tidsgeografisk analys. Göteborg: Handelshögskolan vid Göteborgs Universitet Prætorius, N.U. (2007). Stress - det moderne traume. Danmark: Dansk Psykologisk Forlag Schreurs, P. J. G., Taris, T. W. (1998). Construct validity of the demand-control model: a double cross-validation approach. Work & Stress, 1998, (vol. 12, No. 1.) Sundhedsstyrelsen (2007). Stress i Danmark - hvad ved vi? 1. version. København: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (2013). Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil København: Sundhedsstyrelsen Theorell, T. (2005). At kunne udøve kontrol over sin egen situation - en forudsætning for håndtering af gentagen og udtalt negativ stress. I: Ekman, R. & Arnetz, B. (Red.). Stress - Hvad er stress? Hvorfor får vi det? Hvordan påvirker det os? Hvordan forebygges og håndteres det? (2. udg.). Danmark: FADL s Forlag Side 54 af 77

56 Thisted, J (2012). Forskningsmetode i praksis - projekt orienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark Thornquist, E. (2006). Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. København: Gads Forlag WHO: World Health Organization (2007). ICD-10, København: Munksgaard Danmark Internetkilder Arbejdstilsynet (2013) D kl Christiansen, J.M., Hansen, H. (2008, september). Job og branchemæssige stressfaktorer - dokumentation. CASA. _dokumentation.pdf D kl Den Europæiske Arbejdsmiljøagentur D kl Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse (FTF) (2013) Lokaliseret på D kl Ergoterapeutforeningen (ETF). Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokumentsamling om Mission, vission og værdier, faglig etik og samarbejde (2008) Lokaliseret på D kl Stressforeningen a. Lokaliseret på D kl Stressforeningen b. Lokaliseret på D kl Side 55 af 77

57 World Health Organisation (WHO) (2014). Lokaliseret på D kl Side 56 af 77

58 Bilag Bilag 1: Afsnitsansvarlig Afsnit Fælles Sofie Mette Maj Abstract - dansk Abstract - engelsk Forord Læsevejledning Problembaggrund Formål Problemformulering Begrebsafklaring X X X X X X X X Forforståelse X X Teori Sygdomslære X X Tidsgeografi Klientcentrering X X Empowerment X Virksomhedsteori X Den Nærmeste Udviklingszone X X Model of Human Occupation X Krav-kontrolmodellen X Metode Resultater X X Diskussion af resultater Timing X Faser i dagbogsskrivningen X X Side 57 af 77

59 Omfang Bevidstgørelse X X Evaluering X X Diskussion af metode Valg af forskningsmetode X Materiale X X Møder X Stresstest X Tidsgeografisk dagbog X Valg af interviewmetode X Interviewguide Interviewspørgsmål X X Databearbejdningsmetode X Reliabilitet og validitet X X Konklusion Formidlingsovervejelser Perspektivering X X X Side 58 af 77

60 Bilag 2: Rekrutteringsplakat Side 59 af 77

61 Bilag 3: Flowdiagram Side 60 af 77

62 Bilag 4: Stresstest Side 61 af 77

63 Bilag 5: Interviewguide 1. udgave til andet møde Teori bag spørgsmål NUZO (Fortmeier & Thanning, 2003) NUZO (Fortmeier & Thanning, 2003) Stress - sygdomslære (Netterstrøm, 2010) MOHO (Kielhofner, 2010) NUZO (Fortmeier & Thanning, 2003) Hvornår i stressforløbet er den relevant? Spørgsmål Hvordan har du haft det siden sidste møde? Vi sagde, at det ikke skulle stresse dig mere, men hvordan har du reelt oplevet det? (belastning?) Har det været som du forventede at udfylde TGD? Havde du en oplevelse af, at instruktionerne var tilstrækkelige? Overordnet set, var det svært/let for dig at udfylde dagbogen og hvad har det haft af indflydelse på oplevelsen? Hvorfor har du haft denne følelse? let el. svært : har det påvirket din motivation? Tror du, at det har haft indvirkning på din oplevelse, at du har været i arbejde/sygemeldt? Hvordan oplevede du at denne metode passer til der hvor du er i dit stressforløb? Hvornår ville den være god at anvende? Hvis du ser tilbage til lige da du gik ned med stress; hvordan tror du så du ville have oplevet det at skrive dagbog dengang? (Er den for uoverskuelig tidligt i forløbet?) Evt. her i stedet? hvis du havde fået stukket dette redskab i hånden før knækket, tror du så det ville kunne have hjulpet dig med at få den nødvendige indsigt (og have forebygget patologisk stress?) Begrundelse/Tema Et overordnet billede ikke kun på fysisk skills niveau, men også på et mere mentalt niveau /var det ligegyldigt? Hvordan har stress symptomerne indflydelse på oplevelsen Følelse af handleevne påvirker motivation for at foretage sig noget (MOHO) Side 62 af 77

64 Tidsgeografisk Dagbog (Ellegård & Nordell, 1997) NUZO (Fortmeier & Thanning, 2003) Diatesepersonlighedstress-modellen (Møhl & Simonsen, 2010) Hvornår i stressforløbet er den relevant? Empowerment (Borg, 2010) TGD - evaluering? opsummerende Har dét at skrive TGD ændret dit syn på din hverdag? Indser om man har haft Flere/færre aktiviteter? Tidsforbrug - bruger mere/mindre tid på aktiviteter end man troede? Har det sat nogle tanker igang om hvad du bruger din tid på? Har du fået nogle aha oplevelser i løbet af ugen? (noget der har overrasket?) Har du, i forbindelse med dit stress, oplevet ikke at have kontrol over din hverdag, og har du en oplevelse af, at TGD har hjulpet /kunne hjælpe med at få overblik? (evt.forklare det fulde projekt/intervention 7 dage, strategier, et halvt år, 7 dage) Har du generelt svært ved at mærke din krops faresignaler? - eller havde du (før knækket ) svært ved det (kunne det være derfor du knækkede?) hvis du havde fået stukket dette redskab i hånden før knækket, tror du så det ville kunne have hjulpet dig med at få den nødvendige indsigt (og have forebygget patologisk stress?) Kunne du have lyst til, at skrive TGD igen? Hvorfor / Hvorfor ikke? Hvad har du oplevet som værende godt / skidt ved at benytte TGD? Har der været nogle af rubrikkerne, som har været svære at udfylde? Har været overflødige? Ikke har givet mening? Er der nogen af dem du ikke har forstået hvorfor du skulle skrive? Evt. forslag til ændringer i rubrikkerne Att byta vanmakt mot egenmakt : Gunilla beskriver v. 2. møde, at hun er blevet mere tidsfikseret og er begyndt at reflektere over hvad hun bruger sin tid på. s. 196: Når begrebet bruges i psykologisk betydning i forhold til udvikling af handlekompetence hos voksne det vil sige på de to øverste niveauer forstås NUZO som et område, en færdighed eller et problem, som man ikke har den ønskede kontrol over. Hvordan er (og var) din evne til introspektion? [evne til at undersøge hvordan man opfatter ting og hvordan man reagerer følelsesmæssigt på forskellige stimuli] Afhængig af svar (nutid) kan der måske ses et ens billede: Eksempel: Dårlig selvindsigt = dårlig/ligegyldig oplevelse af dagbogen? Hvis de svarer, at de tidligere (før i tiden) har haft dårlig evne, kan vi overveje at spørge ind til hvorvidt de tror, at metoden ville være anvendelig for dem lige inden de gik ned. Det siger også noget om oplevelsen af brugen, hvis man har lyst til at fortsætte den Side 63 af 77

65 Bilag 6: Interviewguide 2. udgave til andet møde Tema Hovedspørgsmål Underspørgsmål Intro Intro Præsentation af metoden Hvordan har du haft det siden sidste møde? Hvordan har det været at skrive dagbogen, i forhold til hvad du forventede? Hvordan oplevede du at vores instruktioner til dagbogen var? Vi sagde, at det ikke skulle stresse dig mere, men hvordan har du reelt oplevet det? (belastning?) Var det fyldestgørende? Var der noget vi skulle have uddybet mere? Oplevelsen af TGD Hvordan har du oplevet at udfylde dagbogen? Hvad har været svært? (ligegyldigt) (Hvordan er din evne til at mærke efter hvordan du har det psykisk/fysisk?) Hvordan har det påvirket din oplevelse, at du har været i arbejde/sygemeldt? Hvad har været let? Hvad har haft indflydelse på din oplevelse? Hvorfor har det været svært/let? Hvordan har let el. svært : påvirket din motivation til at skrive? Dagbogen i et stressforløb Nutid Fortid Fremtid Hvordan oplevede du at det at udfylde TGD passer til der hvor du er nu i dit stressforløb? Hvis du ser tilbage til lige da du gik ned med stress; hvordan tror du så du ville have oplevet det at skrive dagbog dengang? Kunne du have lyst til, at skrive Har du haft/manglet tid til det? Hvordan giver dagbogen mening at skrive når du er i arbejde/sygemeldt? Hvornår i stressforløbet er den relevant? Er den for uoverskuelig tidligt i forløbet? Ville den være for krævende? Hvordan ville det kunne have hjulpet dig med at få den nødvendige indsigt i psykisk/fysisk tilstand? (og have forebygget patologisk stress?) Hvorfor? (evt. ledes videre til næste tema) Side 64 af 77

66 TGD igen? Hverdagsoverblik Hvordan har dét at skrive TGD ændret dit syn på din hverdag? Har du fået nogle aha oplevelser i løbet af ugen? (noget der har overrasket/chokeret?) Har det sat nogle tanker igang om hvad du bruger din tid på? (refleksion) Indser om du har haft Flere/færre aktiviteter? Tidsforbrug - bruger du mere/mindre tid på aktiviteter end du troede? Oplever du at TGD har hjulpet/kunne hjælpe med at få overblik? På hvilken måde? Afslutning Hvad har du oplevet som værende godt / skidt ved at benytte TGD? Eksempelvis: Hvad har det haft af indflydelse på din oplevelse? Rubrikkerne: Har der været nogle, som har været svære at udfylde? Har været overflødige? Ikke har givet mening? Er der nogen af dem du ikke har forstået hvorfor du skulle skrive? Har du evt. forslag til ændringer i rubrikkerne Bilag 7: Transskriptioner I1, 2. MØDE SIDE 2 du allerede klar over det? I1: Nej, det var egentlig ikke overraskende. Jeg tror ikke nødvendigvis jeg lavede mindre, men jeg tror jeg lavede nogle ting i længere tid. Altså sådan nogle større blokke: "Gik i haven" fx. og der var jeg så ude i fire timer eller sådan et eller andet. og der står så bare "haven", hvor der måske, hvis det havde været en hverdag, så havde jeg jo både været ude at handle og ude at gå en tur, på de fire timer. Så jeg tror det var fordi at jeg måske lavede nogle færre større ting i weekenden. INT: Der er ikke så mange skift i weekenden. I1: Nej, jeg tror det er derfor. INT: Ja, okay. Nu kan jeg huske at du sagde ved første møde at du sådan regnede med at det ville blive sådan en hyggelig ting og det der med at have noget at tage sig til nu hvor du er sygmeldt. Er det også det du sådan har oplevet med den? Side 65 af 77

67 I1: Øhh... Jeg tror egentlig jeg tænkte at den i starten fik - (lang tænkepause)... De første dage var rigtig sjove. Dag tre og fire tænkte jeg: "Det her giver ikke nogen mening" og så blev det sådan lidt mere - så var der alligevel noget der sådan udkrystaliserede sig sådan lidt. SÅ jeg tror det er noget [at skrive dagbogen] med at man skal gøre det over tid. og jeg tror at man ville kunne se nogle faser i det... ligegyldigt om man gør det en uge eller om man gør det fem uger eller om man gør det alt den tid man er sygemeldt hjemme, så tror jeg, det ville have meget opmærksomhed i starten, måske blive sådan et lidt irriterende fremmedlegeme undervejs og så kan man måske begynde at se lidt mere mening sådan hen mod afslutningen. Det var i hvert fald sådan jeg tænkte, at det ville jeg gætte på at der var en eller anden fase eller udvikling i det uanset om man gjorde det en uge eller tre måneder. INT: Ja... Hvad tror du der gjorde at det virkede sådan lidt ligegyldigt, lidt træls - I1: Jamen jeg tror det var noget med [at jeg tænkte]: "Hvad er der i det for mig"og "Hvad skal jeg blive klogere på af det her?". Jeg tror det var det. Og da jeg så kom over det - det var to dage jeg havde det sådan - INT: Var det så dag tre og fire? I1: Ja... nu skal jeg lige se hvad jeg har skevet... (kigger i dagbogen). Jeg tror jeg kan se det hernede (I1 kigger i dagbogens nederste rubrik om "oplevelsen"). Første to dage havde jeg sådan - første dag har jeg skrevet sådan "Egentlig ok" og "Jeg kan ikke finde ud af om det er godt at fokusere så meget på, hvordan jeg har det fysisk og psykisk. Har haft den værste dag i hele [stress]forløbet, men det behøver ikke at have med dagbogen at gøre". Det tror jeg ikke at det havde, da det jo går op og ned og at jeg så havde et rædselsfuldt møde - eller det var måske ikke den dag (I1 bladrer lidt rundt i dagbogen for at finde ud af, hvilken dag hun havde det omtalte I1, 2. MØDE SIDE 4 du sådan har oplevet dagbogen som redskab nu. Har den fungeret for dig? I1: Ja... den har fungeret godt. Men jeg tænker også at nu er jeg - jeg har været nede i bunden og vende og jeg har fornemmelsen af at selvom det går sådan så fornemmer jeg at jeg er på vej op. Og det tror jeg er det rigtige tidspunkt at gøre det på. For jeg tror, at da jeg lå og rodede dernede under gulvbrædderne, hvor jeg sov det meste af tiden og jeg fik at vide at jeg ikke skulle noget - altså jeg skulle være derhjemme. I1: Jeg skulle læse nogle bøger. Jeg skulle ikke sige til mig selv at jeg skulle noget. Jeg skulle ikke engang sige til mig selv at jeg skulle ud at gå en tur. Jeg skulle ikke noget som helst. Altså der tror jeg heller ikke at jeg kunne have haft glæde af det at skrive den. Der tror jeg det ville have været stressende. INT: Hvorfor tror du det? Altså hvilke ting ved dagbogen ville have føltes stressende dengang. I1: Jeg tror bare det at skulle noget - som du faktisk skal have med dig i hele din dag. Det er ikke noget du bare lige kan overskue på en halv time eller sådan noget. Jeg tror at i den akutte fase i det at være stresset, så tror Side 66 af 77

68 I1, 2. MØDE SIDE 14 jeg det er meget vigtigt at man ligesom tager alle krav ud, for jeg tænker i hvert fald hvis man er stresset af sit arbejde, som jeg er, så er det fordi kravene har været for store i for lang tid... lidt store og lidt meningsløse og lige i starten kan man ikke se hvad den [dagbogen] skal bruges til, så derfor kan det måske virke lidt meningsløst... så derfor tror jeg at man skal være på vej op før det - jeg tænker at man skal være i genopbygningsfasen før det her det giver rigtig godt mening. INT: Tænker du at hvis man oplever bogen som lidt meningsløs har det så påvirkning på om oplevelsen af bogen - I1: Jamen så er det jo bare et andet krav. SÅ kan det være ligegyldigt om det er et krav fra arbejdet om at du skal arbejde hurtigere eller se så og så mange mennesker eller om du skal skrive dagbog. Altså jeg tror at hvis man har det rigtig rigtig dårligt, så tror jeg at et krav er et krav. Og så tror jeg man kan sige nok så meget til mennesker "Jamen på lang sigt vil det hjælpe dig", men det tror jeg bare ikke man er i stand til at se på det tidspunkt og jeg tror også at jeg havde sagt "nej" på det tidspunkt. Det er ikke sikkert jeg ville have sagt at jeg ville bruge kræfter på det [dagbogen]. Lige nu er det jo primært for jeres opgaves skyld, så ville jeg måske have sagt "nej", men jeg tror også at hvis det ikke havet givet fuldstændig klar mening for mig på det tidspunkt, så ville jeg have sagt "nej" I1: Altså hvis jeg ikke klart havde kunnet se at det ville være noget der ville bidrage positivt til min tilstand. INT: Det leder faktisk over til selve vores introduktion af redskabet, for det er jo også en måde at vurdere din oplevelse af redskabet. Var der noget i introduktionen, du synes var mangelfuldt eller var der noget ud tænkte "det måtte de gerne lige have sagt eller forberedt mig på". Var det fyldestgørende nok? I1: Jeg tror at hvis det skal bruges som redskab, så tror jeg man skal fortælle hvad formålet er med det. Altså hvad man har af teorier omkring. For hvis det her bliver i åndssvagt at skulle sidde og" - I1: Nej, det synes jeg ikke. Nej, vent nu lige lidt. Jeg sad sådan og tænkte... Jeg var lidt i tvivl nogle gange "hvor", altså når der står "indkøb" altså så har jeg bare skrevet "i butikker". Skal der stå at jeg har været i Irma eller FAKTA eller hvor jeg har været? Eller... og nogle gange så har jeg været lidt i tvivl, for *** har været i huset - min mand - har jeg så været alene eller har jeg været sammen med ham? Altså når jeg ligger og hviler på sofaen og han sidder og arbejder på computeren er jeg så alene eller er jeg sammen med ham? SÅ har jeg altså valgt at skrive at jeg var sammen med ham. Altså når han var i huset - så jeg har kun skrevet "alene" når jeg var helt alene INT: Hvad har det gjort ved din oplevelse af dagbogen, at der måske har hersket lidt tvivl om hvad du synes du skulle skrive? I1: Det har ikke gjort noget ved dagbogen. Jeg har tænkt at det kunne jeg fortælle jer, når jeg kommer [til andet møde], for jeg sidder og tænker - du sagde også - at alle dagbøger bliver ens egen og som du siger folk har forskellig opfattelse af hvad der er aktivitet. De har måske også forskellig oplevelse af hvad det vil sige at være sammen med andre. Jeg skriver "butikker" - jeg har været alene i butikker - men der er jo en million i butikkerne (I1 griner). Man er jo alene eller ikke alene. Men der var ikke Side 67 af 77

69 nogen sammen med mig. Sådan har jeg så valgt at tænke det. INT: Ja... og det var også det vi prøvede at lægge tryk på "Der er ikke noget der er rigtigt og forkert" for det er forskelligt hvordan man opfatter ting. I1: Så jeg tror at når man skal arbejde med mennesker med den, så er man nødt til at sætte sig ned og snakke med dem om "Hvad mener du med det". altså "når *** [hendes mand] er der, laver i det så sammen eller... er *** ovenpå og du er neden under". Jeg tror man er nødt til at vide lidt mere om hvordan hvert enkelt opfatter det. Så man er nødt til at tage en snak om "hvad er de her kategorier for dig", ikke? INT: Jo, at tage snakken med dem hvad de mener - for det er jo også sådan, at vi jo ikke skal pådutte dem at "sådan her er det rigtigt at gøre", fordi så - I1: Ja, du skal ikke pådutte dem, men du skal heller ikke kommer til at tolke, tænker jeg, noget som måske ikke er rigtigt, fordi du tænker på noget andet end det som vedkommende har skrevet. Så jeg tænker at man er altid nødt til at spørge ind til "hvad betyder Med ***? Hvor tæt er du med ***?" eller sådan et eller andet. Fordi de vil alle sammen være forskellige. INT: Ja okay. (INT orienterer sig i interviewguiden) Jeg tror faktisk jeg har fået spurgt om det jer - I1: Jeg synes det har været sjovt. Jeg synes det er en god ting og jeg kan sagtens se det give mening, men jeg tror timingen for hvornår at folk skal have dagbogen og opgaven det er alpha-omega - altså hvornår man tænker at det kommer til at virke fremadrette - opbyggende frem for sådan et pres og endnu et krav. INT: Det giver god mening. Det er godt. I1: Og så vil der sikkert også være nogle der slet ikke kan. Altså som simpelthen har det så dårligt eller ikke kommer planmæssigt opad igen, som det simpelthen er for meget for på en eller anden måde. INT: Ja, det kunne man godt forestille sig. Sofie har du nogle spørgsmål? (INT henvender sig til SUP) SUP: Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg havde tænkt mig at spørge dig om du kunne give os nogle korte - sådan tre gode ting ved dagbogen her til sidst, men det kom du I2, 2. MØDE SIDE 12 eller andet med at sige er der nogle faste tidspunkter på dagen hvor jeg lige siger "hvordan gik det de sidste par timer?". Det kunne være, at det kunne være en måde at få tænkt over tingene. Uden at det bliver i dagbogsform. SUP: Ja, for det tænkte jeg nemlig også - fordi du sagde nemlig, at du ikke har gjort det, for eksempel. sat dig ned 4 gange dagligt, for eksempel. i forbindelse med at du spiste eller sådan. Men at det havde været lidt svært for dig, netop at sætte disse her tidspunkt. Fordi det var enten eller, enten har jeg den hele tiden ellers har jeg det slet ikke. Det er jo også noget vi kan tage med videre - at det måske er nemmere sagt end gjort, at du skal sætte 4 gange af dagligt. Altså, det er måske ikke så nemt. I2: Altså, jeg synes det har været sådan lidt (sukker). Og så har jeg bare Side 68 af 77

70 skrevet den til sidst. Men jeg tænker, at det kunne være jeg skulle prøve, om jeg kan prøve at sige hvordan er min stemning sådan et par gange om dagen. Det kunne jeg da prøve at se om det skulle være. INT: Ja, spændende. Vi glæder os til at se dette her. I2: Kan du se [hvad jeg har skrevet i dagbogen]? INT: Ja sagtens. I2: der er nogle dage - der om søndagen. der er der nogle stjerne inde i. Der er sådan nogle stjerner som hører til herinde. Det var noget med, at det var faktisk nogle forholdsvis alvorlige samtaler som tog noget tid. Så det var en del af hvad fanden der skete og sådan noget, ikke? Men ellers skulle den være holdt sådan nogenlunde. [Del er taget ud: der tales om hvornår næste møde kan ligge]. I2: Jeg tror også at man skal arbejde på det [stress]. Altså det tænker jeg også på, i forhold til at jeg var der en gang og så er jeg der igen. At jeg fik tilbagefald. Det er sgu noget man - det har dette her nok lært mig, at det skal jeg blive ved med at have fokus på, at lade være med ramle ned i igen. Så det bliver sådan lidt evigt arbejde, i virkeligheden, ikke? INT: Ja, altså nogen gange så forestiller jeg mig det lidt som en enormt lang genoptræning, ift. at hvis du nu har brækket en arm og hvis du så begynder for hurtigt eller ikke får genoptrænet det, så vil det blive ved med at påvirke dig. Og det er jo i virkeligheden lidt det samme tænker jeg, at hvis man ikke tager fat i nogle af disse her ting hvor der er problemer, så bliver man ved med at ryge ind i de samme dumme rutiner som bringer en der ud. SUP: Det er også det der, det kan godt være man er blevet raskmeldt, men det ligger måske stadig og lurer, ja hvis man ikke får arbejdet med det lige som en arm der bliver stiv - hvis man så ikke bruger den selvom man er genoptrænet. Det var faktisk et meget godt billede på det. I2: Ja, at det skal arbejdes med hele tiden. SUP: ja, det der med at få nogle redskaber - jeg tænker, det må også være det - også at vide hvordan man skal arbejde med det. Det er også sådan lidt "hvordan bliver jeg overhovedet Side 69 af 77

71 I3, 2. At det netop er inddelt hvad man skal udfylde MØDE I3: ja det kan være en meget godt hjælp. det er ikke altid man ved hvad man skal skrive, S. 7 men hvis man får et spørgsmål eller så sætter det gang i nogen tanker og det sætter nogen ord på. SUP: hvad er det for nogen typer af tanker det sætter gang i? I3: jamen det sætter en i gang med at, du kan ikke altid sætte ord, det er det med at formulere, det går lidt langsommere. Hvis du bliver stillet et spørgsmål så kører der ligesom noget deroppe. Hvad har jeg egentlig lavet i dag? Ellers havde jeg jo kun skrevet at jeg var stået op og gået i seng nærmest. Hvis ikke der var skitset op og plads til flere ting. Hvis i havde sagt, jamen 4 gang i løbet af dagen eller hvor mange gange i nu har lyst til. Det skal ikke kun være jeg er stået op og gået i seng. Jeg har også set TV og gået tur osv. SUP: har du en oplevelse af at det at skrive dagbogen giver dig et billede af om du har flere eller færre aktiviteter? I3: jeg kunne godt have skrevet 2 sider hver dag... fordi jeg laver mange ting, så det er gået op for mig at jeg rent faktisk, men så er det at tiden ligesom bliver lidt... fordi den første dag var jeg jo fuldstændig høj på i havde været her og jeg skulle bare skrive, men så næste dag så var det sådan lidt, det tager ret lang tid og man sidder og det er det der med når man er stresset, min nabo er stresset fra sygeplejejob i ældreplejen, hun tog simpelthen tid på hvor lang tid det tog for hende. hun havde 18 min til at ordne en borger. Da hun gik herhjemme begyndte hun at tage tid på alt tid. Hvor hurtigt kunne hun gøre det. I starten inden og inden jeg blev sygemeldt, jeg kunne ikke lave pandekager fordi det tog for lang tid. Altså helt ærligt. Det er jo bare at stå og kigge på den. Og den anden dag, der gik jeg til og fra panden og gik og hørte musik og hyggede mig og Diva [Hunden] spiste hver 2. pandekage. Så jeg har lavet pandekager. Og det var kæmpe stort for mig. Jeg kan godt stå og kigge på den pande og Og det er ligegyldigt hvor lang tid det varer. Vi har et komfur der kan skrues op på 9 så det gik jo faktisk stærkt nok. Men det er det der med at stille sig og tage tiden og sige, jamen jeg skal ikke noget, andet end i dag. Jeg skal bare lave pandekager. Og det var jo en fed oplevelse hvor man kan komme og sige bagefter, årh jeg har taget mig tid til at lave pandekager. Det er det der med at du tager tid og tingene skal helst ikke tage for lang tid når du er lidt stresset og skør oven i hovedet, så må ting bare ikke tage tid for så når du ikke det du sku ha nået bagefter. Du skal være så effektiv som muligt. Det er den tankegang du skal have væk. Altså de 7 dage er i hvert fald for lidt i forhold til at man skal nå og slappe af med det. INT: men er det fordi du føler det har taget lang tid, altså hver gang du sku skrive en aktivitet ned så har det taget lang tid? I3: ja, fordi selvom det kun tager et sekund eller hvor meget det nu er og skrive sådan en sætning, altså hvad er det du Side 70 af 77

72 I3, 2. MØDE SIDE 9 lige tager mig, altså det kan jo også være i dine pauser. Så er spørgsmålet så om det går ud over dig selv. Men om det er okay at jeg lige tager mig og sidder et øjeblik og reflekterer over hvad er det egentlig jeg laver. Men det kan godt være svært at få tid til det. INT: tror du den ville hjælpe dig til og måske indse og få det her overblik i dit arbejdsliv og måske tænke, ej jeg har faktisk virkelig mange skift i aktivitet og måske jeg skulle holde en pause og få et overblik? I3: altså nu er jeg ryger så indimellem tvinger man sig selv til bare lige og gå ned og tage en smøg. Men for en ikke-ryger ville det være rigtig godt lige med det der pusterum indimellem, fordi du arbejder så effektivt eller det gør du ikke (latter) du forsøget. INT: man må håbe man har andre pusterum som ikke-ryger hvor man lige tager de der pauser SUP: du nævner det her tidligere med at det giver god mening for dig at skrive den her dagbog og jeg kunne egentlig godt bare lige tænke mig at høre dig igen hvorfor er det det giver god mening for dig, hvad er det du får ud af at skrive den? I3: jamen det er det her med at du får de AHA oplevelser INT: og hvad gør det? I3: det gør mig glad - det booster mit selvværd. Fordi man kan når nu jeg har været meget, jeg har været svært depressiv før, så hver gang du laver noget positivt for dig selv, så skal du faktisk klappe dig selv på skulderen og sige det var godt. og når du skitserer dem op på den måde bliver det jo meget sort på hvidt. Jamen jeg er slet ikke så doven og jo flere AHA oplevelser jo mere vokser jeg jo altså. og jo bedre får jeg det. det er ikke fordi du er doven, det er fordi du er syg. men du får jo lavet noget. INT: og det har dagbogen hjulpet dig med at se? I3: Ja det er sort på hvidt. INT: det er så rart at høre SUP: jeg kom til at tænke på du fortalte i starten det her med at i starten af dagbogsskrivningen skrev du rigtig meget og så fadede det lidt mere ud. Føler du at du har fået skrevet ned de gange hvor du havde nogen skift til sidst eller er det mere en "jeg har ikke skrevet ligeså meget ned, men det er okay for det var de skift der var store" forstår du...? I3: ja det var det med at det tog for meget tid.... (I3 mumler og ser i dagbogen) men det går lidt nemmere hernede (peger på hvor hun skal skrive oplevelsen hvor hun skriver lange sætninger) jeg kunne overskue at skrive der, men så pludselig ikke mere Side 71 af 77

73 I4, 2. MØDE SIDE 7 SUP: Nu kommer jeg måske lige med noget lidt ledende, men for eksempel. den form det kom i - du har nævnt, for eksempel om det kommer i sådan en bog her, eller som en APP, eller som håndskrevet/fortrykt, eller - kunne det have en betydning for oplevelsen? - meget ledende. I4: Ja, så er svaret jo meget oplagt. For mig at se er det mere interessant hvis det kommer i - at gøre det på min måde, netop IT-mæssigt. Også netop det med, at jeg kunne skynde mig at gøre det på telefonen - for jeg kunne både have den på telefonen og på computeren, så lige meget med hvor jeg var henne - så I kunne se, i stedet for håndskrift, hvor I ikke ville kunne læse halvdelen af det alligevel. Så på den måde synes jeg det var bedre og mere relevant for mig også. Så fører den ligesom det liv jeg har, i stedet for at jeg skal have en bog med ved siden af. SUP: Ja, det var nemlig også det Maj sagde til første møde, det skal være så naturligt for dig som muligt - så har du fundet en måde der er naturlig for dig INT: Nu nævner du selv dette her med relevansen - har det været relevant for dig at skrive denne her dagbog? I4: Ikke så meget de sidste par uger, synes jeg ikke - eller den sidste uges tid her. INT: Hvorfor ikke? I4: Fordi, godt nok har der været noget at lave - især her onsdag, torsdag, fredag, men der har ikke været nogle af de slemme perioder på arbejdet, synes jeg ikke. Så på den måde har det ikke været stressende på samme måde. Nu står jeg til gengæld også og er ved at købe lejlighed og det hele nu her. Så det er klart der er lidt ekstra at se til, med bank og advokat og det hele. Men det har ikke - jeg har ikke følt, at det har været stresset den sidste uges tid her, heldigvis. INT: Hvad er det du tænker, at dagbogen ville kunne give dig i de perioder hvor du har meget at se til på dit arbejde? I4: Jamen måske blandt andet at få øjnene op for hvor mange skift der reelt set er - og når jeg at blive kørt ned mellem alle skiftene inden dagen egentligt er omme. Og er der noget jeg skal passe på undervejs? og få øjnene op for, hvordan har jeg det i løbet af dagen. Så hellere tage hånd om det inden det går galt. Også fordi nogen gange har man en tendens til at "jamen det kan godt være, at jeg havde det lidt dårligt i går, men det kan jeg ikke rigtig huske dagen efter". I forhold til at kunne se - hvordan er ugen egentlig gået. Det kan måske være en hård uge alligevel, så måske prøve at geare lidt ned ugen efter. Heldigvis har jeg en meget forstående chef og kollegaer. så normalt er det ikke noget problem hvis jeg siger, at jeg har brug for at møde senere i morgen fordi jeg kan mærke det er lige træls nok nu her. Så det er kanonlækkert. At hvis jeg endelig selv kan mærke, at jeg har brug for det - og siger det - at jamen, så får jeg også den plads jeg skal have. SUP: Jeg havde lige et spørgsmål - du snakkede om hvornår dagbogen ville være bedst at bruge i et stressforløb. Og du sagde, at den måske havde været meget god for dig at bruge lige når du var gået ned. Men jeg tænker - det ville ikke have været for hårdt? I4: det er også min tanke, egentligt. Om jeg overhovedet ville kunne have overskuet at gøre det. det var der hvor jeg boede hos mine forældre i Jylland i to måneder og ikke kunne noget som helst. Jeg kunne sagtens forestille mig, at det også ville være hårdt at gøre der. Men jeg tror at det samtidig ville hjælpe mig til at fokusere på det og - i stedet for bare at sige "nu får jeg igen et Side 72 af 77

74 Bilag 8: Transskriptions procedure Alle transskriberinger er lavet ud fra følgende procedure: Interviewer, anført som: INT Informant, anført som: I og et tal (eks. I1) Suppleant, anført som SUP Observatør, anført som OBS Linjeskift: En ny person begynder at tale. STORE bogstaver: ved hævelse af stemmeleje : ved pauser (latter): ved latter i interviewet (): omkring nonverbale iagttagelser (()) Hvis transskribenten ikke kan høre hvad der bliver sagt på optagelsen ord: understregning angiver en form for betoning ord: sætninger - eller dele af sætninger - der siges med ironisk eller sarkastisk tone. [ ]: omkring ord, transskribenten har indsat for at sikre forståelsen Aktivt lyttende kommentarer samt øhm/øh/o.lign.: udelades. -: Tankestreger angiver at sætningen afbrydes Unødvendigt fyld eller ekstra ord er taget ud for at understøtte sammenhæng i svarene. ***: angives i stedet for personnavne grundet anonymisering XXX: angives i stedet for navne på arbejdspladser, instanser samt områdebeskrivelser : angiver citater Af hensyn til korrekt gengivelse af interviewsituationen redigerede vi transskriptionerne men beholdt meningen. Ifølge Malterud (2011) kan en ordret transskription paradoksalt nok give læseren en forkert forståelse af det sagte. Side 73 af 77

75 Bilag 9: Litteratursøgning Nedenstående søgestreng leder til følgende artikel: Time Geographic Method: Application to studying Patterns of Occupation in Different Contexts af Kroksmark, U., Nordell, K., Bendixen, H.J., Magnus, E., Jakobssen, K., Alsaker (2006). Journal of Occupational Science, April (Nr. 1) CINAHL P I O I alt Full text Titel Abstract AND Time-geogra* AND Method OR Diary AND Time-geogra* AND Method OR Diary Occup ation Nedenstående søgestreng leder til følgende artikel: Self-Awareness and Self-Confrontation: Effects of Self-Focused Attention on Members of a Clinical Population af Gibbons, F.X., Smith, T.W., Ingram, R., Pearce, K., Brehm, S.S., & Schroeder, D. (1985). Journal of Personality and Social Psychology, 1985, (Nr. 3) PsycInfo P I O I alt Full text Titel Abstract AND Self-Awareness (Titel) AND Self-perception Effect Side 74 af 77

76 Bilag 10: Informationsbrev Side 75 af 77

77 Bilag 11: Informeret samtykke Side 76 af 77