Nogle steder er teksten placeret i kasser det indikerer, at her er nogle konkrete handlingsanvisninger til jeres teamsamarbejde.

Transkript

1 Det tværprofessionelle forløb Hånd-i-håndbog Velkommen til det tværprofessionelle forløb. Vi håber, I får et lærerigt og inspirerende forløb. I indgår i et team, som består af studerende fra mindst to professioner. I skal forblive i det samme team under hele forløbet. Forløbets fokus er, at I i jeres team træner samarbejde på tværs af professioner gennem arbejdet med en udfordring/case stillet af praksis det kan være en kommune, NGO eller et hospital. Tilrettelæggelsen af forløbet er baseret på læringsaktiviteter, som i høj grad initieres af jer som studerende, og hvor I indgår aktivt i et samarbejde med andre studerende. I er således indbyrdes afhængige af hinanden og har et fælles ansvar for hinandens læring, og det er vigtigt både at være skarp på egen profession og åben for at lære om de andres professioner. Hensigten med hånd-i-håndbogen er at hjælpe jer til at træne og udvikle samarbejdet i teamet herunder at facilitere jeres samarbejde, give og modtage feedback samt at reflektere sammen over jeres samarbejde om udfordringen/casen stillet af praksis. Mange af jer vil sikkert have arbejdet med disse elementer før i egen uddannelse, så I må hjælpe hinanden med at få en god proces. Nogle steder er teksten placeret i kasser det indikerer, at her er nogle konkrete handlingsanvisninger til jeres teamsamarbejde. Vi håber, at hånd-i-håndbogen kan understøtte jeres teamsamarbejde og give jer inspiration til samarbejdet. 1.0 Indhold 2.0 Forudsætningskrav De aktiviteter, der er beskrevet i hånd-i-håndbogen, er tæt knyttet til forløbets forudsætningskrav. 3.0 Teamets samarbejdskontrakt forudsætningskrav Teammedlemmerne skal i teamet udarbejde en samarbejdskontrakt, som de løbende følger op på og eventuelt reviderer. 4.0 Mødefacilitering I skal hver især prøve at facilitere mindst et teammøde; mødefacilitator er ansvarlig for både ledelse og facilitering af teamets møde. 5.0 Feedback I skal løbende træne at give og modtage feedback til og fra hinanden i teamet; peer feedback skal være konkret, anerkendende, fagligt begrundet og med blikket rettet fremad. 6.0 Refleksion 1

2 I skal løbende sætte ord på og reflektere over jeres samarbejde i teamet; hvad skal I gøre mere af i samarbejdet, og hvad skal I udvikle i samarbejdet? 7.0 Vejledning I tilbydes i teamet 3-4 vejledninger i forløbet. Hver vejledning har to omdrejningspunkter: Jeres samarbejde i teamet samt jeres arbejde med udfordringen/casen. 8.0 Teamets refleksionsopgave forudsætningskrav Hvert team skal udarbejde Teamets refleksionsopgave, hvori de skriftligt reflekterer over en eller to udvalgte situationer, som illustrerer teamets samarbejde om og med udfordringen/casen stillet af praksis 9.0 Referencer til hånd-i-håndbogen til inspiration Her kan I finde inspiration til litteratur, der vedrører samarbejde, facilitering, feedback og refleksion. 2.0 Forudsætningskrav De studerende forventes at være forberedte og deltage aktivt i samtlige læringsaktiviteter på forløbet samt i de møder og aktiviteter, som de studerende selv tilrettelægger. Der er to forudsætningskrav. Begge forudsætningskrav skal opfyldes for, at den studerende kan blive indstillet til prøven. 3.0 Teamets samarbejdskontrakt forudsætningskrav I skal i teamet udarbejde en skriftlig samarbejdskontrakt en af de første dage på forløbet. Samarbejdskontrakten kan hjælpe jer til at styrke samarbejdet og er et dynamisk redskab, der løbende skal udvikles, evalueres og revideres i samarbejde med teamets vejleder. Formalia vedrørende teamets samarbejdskontrakt Teamets samarbejdskontrakt skal fylde 1-2 normalsider ( anslag inkl. mellemrum ekskl. forside og litteraturliste). Forsiden til samarbejdskontrakten skal indeholde jeres navne, jeres klynges bogstav og jeres teams nummer. Samarbejdskontrakten skal afleveres på IntraPol senest d. 7. januar, Det er essentielt for jeres team at have klare aftaler om samarbejdet, så I ikke er tvivl om, hvad I forventer af hinanden. I kan bruge disse spørgsmål til at få talt sammen og derefter nedskrevet, hvilke rammer og aftaler der skal være for jeres samarbejde. Inspirationsspørgsmål til udarbejdelse af teamets samarbejdskontrakt Hvilke aftaler vil vi have med hinanden i forhold til arbejdsform? Hvilke aftaler vil vi have vedrørende arbejdstid, mødested, mødedisciplin, forberedelse, arbejdsindsats, afbud og arbejdstone? Hvilke aftaler vil vi have vedrørende forsinkelse til møder og fravær fra arbejdet i teamet? Hvordan indhentes det forsømte? Ansvar for at følge med og følge op? 2

3 Hvordan sikrer vi, at alle teammedlemmers professioner bliver inddraget i teamsamarbejdet? Hvordan når vi i teamet de fastsatte mål/opgaver? Hvilke aftaler vil vi have i forhold til arbejdsmiljøet i teamet? Hvilke forventninger har vi til hinanden i forhold til det faglige niveau? Hvordan organiserer og styrer vi vores møder? Skal vi skrive logbog/dagbog med overblik over teamets arbejdsproces, osv.? Se i øvrigt afsnit 4.0 om mødefacilitering. Hvilke sociale rammer vil vi have i teamet? (Tid til uformel snak, fredagsbar, kageordning osv.?) Hvilke aftaler vil vi have i forhold til løbende at evaluere vores samarbejde? Hvem er ansvarlig for, at vi får evalueret vores samarbejde i teamet (facilitator eller en anden)? Hvordan skal det foregå? Hvor tit skal det foregå? Se i øvrigt afsnit 5.0 om feedback. Hvad gør vi, hvis aftaler og samarbejdskontrakt ikke overholdes? Hvordan forholder vi os til uoverensstemmelser eller konflikter i teamet? Det kan være personkonflikter/kemi, rollekonflikter, faglige konflikter, holdningskonflikter, normkonflikter, arbejdskonflikter, ambitionskonflikter, videnskonflikter, proceskonflikter, mv. Redskaber til at løse uoverensstemmelser i teamet hentet fra IntraPol Tag uoverensstemmelser i opløbet inden de bliver til konflikter og kommer til at fylde og påvirke jeres arbejde alt for meget. Herunder følger et forslag til en proces, hvor I får talt om og fundet løsninger på uoverensstemmelser i teamet. Ofte er det en god idé at få hjælp til en sådan proces. Tal først med jeres vejleder, hvis der opstår uoverensstemmelser. Vedkommende kan hjælpe med at løse uoverensstemmelsen eller henvise jer videre til studievejleder. Inspirationsspørgsmål til håndtering af uoverensstemmelser i teamet Afdæk uoverensstemmelsen I tager en runde, hvor alle fortæller, hvordan I oplever samarbejdet og problemer i forhold til dette. I får alle taletid uden afbrydelser. Brug evt. en tidsgrænse, så alle fx har fem minutters egen taletid, hvor ingen andre afbryder. Vær opmærksom på, at I hver især oplever, at jeres indlæg bliver hørt og anerkendt. Vær også opmærksom på, hvilke forventninger I har til hinanden. Arbejdet i teamet er et professionelt arbejdsfællesskab, ikke en terapi- eller vennegruppe. Forstå uoverensstemmelsen Hør hinandens version af uoverensstemmelsen uden at afbryde eller bedømme. Snak nuanceret om det, der er blevet sagt. Der er ingen, der har opskriften eller sandheden. Prøv at gå bag om uoverensstemmelsen og forstå den. Alle er part i uoverensstemmelsen. 3

4 Find løsningsforslag Tag til sidst en ny runde, hvor I alle byder ind med, hvordan I kan være med til at løse uoverensstemmelsen i teamet. Tag udgangspunkt i, hvad I hver især kan gøre for samarbejdet i teamet. Evaluer løsningsforslag Aftal, hvornår I vil evaluere de(t) aftalte løsningsforslag. Hvordan bliver kritik og uoverensstemmelser positiv? Det er ikke anerkendende at skøjte hen over problemer eller at feje dem ind under gulvtæppet. Megen faglig udvikling sker kun, når I er i stand til at håndtere uenigheder, uoverensstemmelser eller endda konflikter på en konstruktiv måde. Hvis I er alt for enige, får I ikke nødvendigvis fat i de dybereliggende nuancer og perspektiver. Forskellige faglige udgangspunkter og uenigheder er ikke kun nødvendige for at løse komplekse opgaver; det er også en gave for den faglige udvikling. Ved at bringe jeres forskellige fagligheder i spil, kan I fx se mere nuanceret på den udfordring/case, praksis har stillet jer, og derved komme med mere konstruktive løsningsforslag. De uoverensstemmelser, der opstår i processen, kan også være gode at bringe frem til prøven, da der kan være megen samarbejdsteori og mange refleksioner at koble an til uoverensstemmelserne. 4.0 Mødefacilitering I skal alle prøve at være mødefacilitator for et teammøde, rækkefølgen aftaler I selv i teamet (fx hvem har først fødselsdag). Mødefacilitatoren er ansvarlig for både ledelse og facilitering af teamets møde bl.a. at skabe struktur, styre processen og holde den røde tråd ved fx at stille refleksive spørgsmål, lytte aktivt og spille alle deltagere gode. I facilitering af samarbejde er det vigtigt, at alle kommer til orde, og at ingen dominerer eller putter sig. Det er vigtigt at have fokus på roller og eventuelle magtforhold. Facilitering kan defineres på følgende måde: Begrebet facilitering dækker over det at hjælpe en gruppe mennesker med at nå et fælles mål og assistere dem i at nå de ønskede resultater ved at være knivskarp på rammerne og dialogen. Det handler altså om at styre på form og mål mere end på indhold (Ravn 2011; Van Loon & Larsen 2012). Redskaber til mødefacilitering Mødefacilitator kan gøre brug af forskellige redskaber, teknikker og inkluderende processer for at hjælpe teamet fremad i arbejdet og samarbejdet fx at tale parvis, aktiv lytning, tavs refleksion. I kan læse mere i bogen Studiegrupper. Samarbejde og facilitering. Kapitel 5 (se reference i afsnit 9). For at samarbejdet i teamet skal blive professionelt, skal I strukturere jeres møder. I kan anvende denne disposition for jeres teammøder: Disposition for teammøde Fordeling af roller: Hvem skal være facilitator? Hvem skal være referant? 4

5 Opfølgning og evt. revidering af samarbejdskontrakt: I skal løbende følge op på jeres samarbejdskontrakt og eventuelt reviderer den. Planlæg dagens arbejdsopgaver: Drøft, hvor langt I er nået i processen med teamets udfordring/case, så alle teammedlemmer ved, hvad der skal arbejdes med. Hvad mangler vi viden om for at kunne arbejde med udfordringen/casen, og hvor kan vi finde denne viden? Lav en litteraturliste over kendt og ny litteratur, som I skal anvende til arbejdet med jeres udfordring/case. Arbejde med udfordringen/casen: Når teamet har indhentet den relevante viden arbejdes med teamets udfordring/case. Feedback: I skal give hinanden feedback på dagens teammøde. Efter hvert møde med mødefacilitator, skal I vurdere jeres møde med henblik på at udvikle jeres teamsamarbejde. I skal bruge nedenstående værktøj til det. Det er utroligt vigtigt, at I giver hinanden feedback på en konkret, konstruktiv og kærlig måde. Jf. også afsnit 5 om peerto-peer feedback. Hvordan vurderer og udvikler vi vores teamsamarbejde? Med udgangspunkt i nedenstående fem handlingsdimensioner skal I vurdere jeres tværprofessionelle teamsamarbejde. Hvor gode er I på en skala fra 1-5 (hvor 5 er bedst) til at: Kommunikere med hinanden Samarbejde på en målrettet måde Samarbejde på en anerkendende måde Sætte jeres forskellige fagligheder i spil Skabe tværprofessionel læring via refleksion 1 ( ) (+) I skal gøre følgende: Foretag en individuel besvarelse og brug hver især cirka et minut på at fortælle om jeres oplevelse af mødet (uden afbrydelser) Drøft herefter besvarelserne i teamet. Svar i den forbindelse på følgende spørgsmål: - Bevæger vi os i den rigtige retning? - Hvad vil vi beholde i vores teamsamarbejde? - Hvad vil vi udvikle i vores teamsamarbejde? - Hvordan kommer vi videre her fra? Forhold jer også til jeres forskellige roller: - Hvordan var det at være mødefacilitator? - Hvordan var det at være mødedeltager? - Hvordan har I som henholdsvis mødefacilitator og mødedeltagere spillet ind og spillet hinanden gode? Gem besvarelsen så I kan se, hvordan jeres teamsamarbejde udvikler sig. 5

6 5.0 Peer-to-peer feedback I forventes at give og modtage feedback i jeres team som en central del af jeres læring på det tværprofessionelle forløb. Peer to peer-feedback kan forstås som the observation, commenting upon and at times assessment of students work by other learners (Nagori & Cooper, 2014, s. 216). Peer-feedback har både fokus på at give tilbagemeldinger på medstuderendes arbejde og på at modtage tilbagemeldinger på eget arbejde. Gennem peer-feedback øver I jeres evne til at samarbejde. I tilskyndes til fx at forklare og reflektere over jeres egen forståelse, opnå gensidig forståelse og rette misforståelse, samt at fortælle hvad I ser og hører. Forskellige professioners blik styrker opgaveløsningens holdbarhed. Det er besværligt og tager tid at give og modtage feedback. Det er imidlertid nødvendigt for at få din egen og de øvrige teammedlemmers viden i spil og finde en holdbar og velbegrundet løsning på den udfordring/case, I arbejder med. Peer-to-peer feedback hjælper jer således til at skabe fagligt forpligtende fællesskaber. Af og til spørger studerende, om underviseren ikke bare kan give de rigtige svar, men det er faktisk jer som team, der er eksperter i det tværprofessionelle samarbejde. I er nemlig eksperter på egen professionsfaglighed, eksperter på erfaringer fra egen uddannelse og praktikophold samt eksperter som borger/bruger/patient/klient i givne sammenhænge. Når I giver hinanden feedback, er det vigtigt at skelne mellem feedback rettet mod en person og feedback rettet mod en præstation. Feedback skal være rettet mod en præstation og grundlæggende være konkret, anerkendende, fagligt begrundet og med blikket rettet fremad: Hvordan gives feedback til mine medstuderende? Start med at give feedback på det, der virker. Giv feedback på baggrund af noget konkret, du observerer eller hører nu ikke ud fra egne gamle erfaringer fra en anden situation. Vær fremadrettet. Vær specifik på baggrund af handlinger, ikke på baggrund af generelle værdier eller motivfortolkninger. Udtryk dig gerne nysgerrigt og i jeg-form fx: Jeg tænker på Jeg undrer mig over, Jeg oplever, at, Jeg er nysgerrig på Kobl dig på de andre teammedlemmers udsagn og forhold dig til dem. Når I modtager feedback, er det vigtigt ikke at reagere spontant på det, der bliver sagt. Her er nogle råd til, hvordan I kan modtage feedback: Hvordan modtages feedback fra mine medstuderende? Lyt og undgå forsvar/modangreb. Lad giveren uddybe sin feedback. 6

7 Forstå feedbacken før du reagerer. Reformuler og spørg til eksempler, som kan hjælpe dig til at forstå og sætte feedbacken i perspektiv for dig. Bed om den feedback, du ønsker, men ikke får. Modtag den del af feedbacken, som du kan bruge efterfølgende. Beslut med dig selv, hvad du vil bruge feedbacken til og bedøm dens værdi og de konsekvenser, det vil have at ignorere eller bruge den. 6.0 Refleksion I forventes at anvende refleksion som en særlig form for tænkning og læringsmetode, som indebærer, at I grundigt overvejer jeres handlinger og forståelser, og gennem teori og refleksive spørgsmål fra jeres medstuderende danner nye forståelser og handlemuligheder. Refleksion kan forstås således: En bevidst, omhyggelig og tidskrævende form for tænkning, som er karakteriseret ved en kritisk-konstruktiv spørgende og svarsøgende holdning (Wackerhausen, 2008, s. 14). I kan i princippet hver især gennemgå en refleksionsproces, men det giver som regel et meget større udbytte at reflektere sammen med andre. Det er der netop stor mulighed for på dette forløb og særligt i jeres team. I skal sammen reflektere over dels udviklingen af jeres samarbejde i teamet og dels løsningen af jeres udfordring/case fra praksis. På de tværprofessionelle undervisningsforløb har vi lavet en refleksionscirkel, som er inspireret af bl.a. Kolb samt diverse refleksionsmodeller fra professionsbacheloruddannelser (Illeris 2006). Modellen illustreres nedenfor og udgøres af en 7-trins-proces: 1. Situationen: I starter med at beskrive en situation. 2. Tanker: Derefter reflekterer I over, hvilke tanker og følelser situationen skabte hos jer. 3. Fokus: I kan ikke nå at reflektere i dybden med alle aspekter af en situation i én refleksion, så derfor er I nødt til at vælge, hvad fokus skal være for den pågældende refleksion. 4. Analyse: Herefter skal I analysere det valgte fokusområde med inddragelse af teori og inddragelse af jeres forskellige kompetencer. 5. Konklusion: Når I har analyseret til bunds, skal I samle op på analysen ved at konkludere, hvad der var godt og mindre godt, samt hvilken betydning det har. 6. Ny handling: For at refleksionen kan udvikle jeres samarbejde, skal I herefter reflektere over, hvad I vil gøre næste gang, I kommer i en lignende situation. 7. Eftertanke: Til sidst skal I opsummere, hvad I har lært af refleksionen. Herefter kan I i princippet starte forfra med refleksion over den nye handling. Refleksionscirklen 7

8 7. Eftertanker. Hvad har du lært af refleksionen? 1. Situationen. Beskriv hvad der skete i situationen. 2. Tanker. Hvilke tanker og følelser havde du? 6. Ny handling. Hvad vil du gøre næste gang, du kummer i en lignende situation? 3. Fokus. Hvad vil du have fokus på i refleksionen? 5. Konklusion. Had var godt og mindre godt? Hvilken betydning havde dine handlinger? 4. Analyse. Analysér fokus vha. teori. Når I gennemgår en refleksionsproces i teamet, kan I fx gøre det på den måde, at én studerende bringer en samarbejdssituation på banen, der skal reflekteres over. Facilitator eller resten af teamet har så til opgave at stille refleksive spørgsmål. Det vil typisk være spørgsmål, som starter med hv-ord. Det er vigtigt, at teamet ikke er dømmende eller kommer med løsningsforslag med det samme, da det vil bremse teamets nytænkning og udvikling. Undervejs skal I inddrage teori og anvende det til at analysere og blive klogere på situationen. Det samme kan gøres med situationer fra arbejdet med jeres udfordring/case. 7.0 Vejledning Hvert team tilbydes 3-4 vejledninger i forløbet. Vejledningen har to omdrejningspunkter. Det ene omdrejningspunkt er jeres teamsamarbejde, og det andet omdrejningspunkt er arbejdet med jeres udfordring/case. Nedenfor er en beskrivelse af, hvad I skal forberede til vejledningen, selve vejledningens indhold og afvikling, samt hvad I skal arbejde med efter vejledningen. Det skal alt sammen bruges, når I skal udarbejde Teamets refleksionsopgave, som er et forudsætningskrav for at blive indstillet til prøven. 1. Forberedelse til vejledning Frem mod hver vejledning fremsender I på baggrund af arbejde i teamet følgende til vejleder: Beskrivelse: Beskrivelse af et eksempel fra jeres samarbejde, som teamet vurderer centralt, eller som har skabt underen. I beskriver nøgternt, hvad der fandt sted i den enkelte situation uden at indblande jeres individuelle oplevelser. Inddrag såvel positive som udfordrende perspektiver. 8

9 Analyse/refleksion: På baggrund af beskrivelsen af eksemplet og med afsæt i relevant teori om samarbejde udarbejder I en disposition for vejledningen med henblik på efterfølgende fælles refleksion og analyse i og efter vejledningen. Udfordringen/casen: I teamet udarbejder I spørgsmål til jeres arbejde med udfordringen/casen, som I vil drøfte med vejleder. I samler alle ovenstående delelementer i et samlet dokument, med klyngens bogstav og teamets nummer. Én fra teamet fremsender materialet til jeres vejleder kl dagen inden vejledning, med mindre I har aftalt andet med jeres vejleder. Dette gør I forud for hver vejledning for at sikre et fælles grundlag for vejledningen og og for at få en øget bevidsthed om jeres samarbejde og i sidste ende ruste jer til at skrive Teamets refleksionsopgave. 2. Vejledning Hver vejledning består af tre elementer: Det første er hvert teammedlems oplevelse af den udvalgte situation, som er tilsendt til vejleder. Hvert teammedlem har ca. to minutter til at beskrive sin oplevelse af situationen. Det andet element omhandler teamets refleksion. Her reflekterer teamet sammen med vejleder over situationen og kobler teoretiske begreber på. I kan bl.a. drøfte, hvad I gjorde godt, hvad I kunne have gjort anderledes, hvad I vil gøre næste gang, I kommer i en lignende situation. I skal underbygge det, I siger, med jeres teoretiske viden. Det tredje element af vejledningen omhandler jeres udfordring/case. Her kan I drøfte konkrete spørgsmål til arbejdet med udfordringen/casen med vejleder. Husk at følger op på og eventuelt revidere teamets samarbejdskontrakt i vejledningen. 3. Efter vejledning Efter hver vejledning udarbejder teamet i fællesskab et opsamlingsnotat, som beskriver, hvilke forhold i teamets samarbejde, der skal fastholdes, og hvilke der skal udvikles, samt hvordan I vil fastholde eller udvikle det. I opsamlingsnotat inddrager I teoretiske perspektiver på samarbejdet. På denne baggrund følger I op og eventuelt reviderer samarbejdskontrakten, som I gensender til vejleder sammen med disposition forud for næste vejledning. 8. Teamets refleksionsopgave forudsætningskrav Indhold i teamets refleksionsopgave 9

10 Hvert team skal udarbejde Teamets refleksionsopgave, hvori de skriftligt reflekterer over en eller to udvalgte situationer, som illustrerer teamets samarbejde om og med udfordringen/casen stillet af praksis. Det er selve samarbejdet om og med udfordringen/casen, der skal være i fokus og ikke løsningen på udfordringen/casen. Opgave skal som minimum indeholde: En beskrivelse af en eller to udvalgte situationer, som illustrerer teamets samarbejde om og med udfordringen/casen stillet af praksis. Det kan eksempelvis være en situation, hvor teamet har oplevet muligheder og/eller barrierer i det at samarbejde på tværs. En analyse og refleksion over, hvad der skete i den eller de udvalgte situationer med afsæt i relevant teori og evt. teamets arbejde med samarbejdskontrakt, facilitering og feedback. En analyse og refleksion over udvikling af teamets samarbejde med afsæt i relevant teori og evt. teamets arbejde med samarbejdskontrakt, facilitering og feedback. I opgaven skal der som minimum inddrages teamets arbejde med samarbejdskontrakt, facilitering og feedback i ét af ovenstående punkter. Formalia vedrørende teamets refleksionsopgave Teamets refleksionsopgave skal fylde 4-5 A4-sider normalsider ( anslag inkl. mellemrum ekskl. forside og litteraturliste). Forsiden til refleksionsopgaven skal indeholde jeres navne, jeres klynges bogstav og jeres teams nummer. Litteraturlisten skal følge en af de gældende standarder. I vælger selv hvilken. Refleksionsopgaven skal afleveres på IntraPol senest d. 7. januar, Prøven tager udgangspunkt i en video af maksimalt tre minutters varighed. Videoen skal illustrere elementer af teamets samarbejde om og med udfordringen/casen. Refleksionsopgaven kan (men skal ikke) danne udgangspunkt for jeres video til prøven. 9.0 Referencer til hånd-i-håndbogen til inspiration Samarbejde og facilitering: Rasmussen, L. R., Hansen, M. B., Ravn I., Rask A. K. (2018): Studiegrupper samarbejde og facilitering. København: Hans Reitzels Forlag. Ravn, I. (2011): Facilitering ledelse af møder der skaber værdi og mening. København: Hans Reitzels Forlag. Van Loon, C., Larsen, L. (2012). Facilitering. Hørsholm: Implement. _Implement.PDF West, M. (2014). Teamwork. Metoder til effektivt samarbejde. København: Psykologisk Forlag. 10

11 Feedback: Alrø, H., Dahl, P., Schumann, K. (2017). Læringsorienteret, dialogisk feedback. I Trillingsgarrd, A. (red). Feedback gentænkt. Professionel feedback der skiller sig ud. København: Dansk Psykologisk Forlag. Hattie & Timperley (2007). The Power of Feedback. I Review of Educational Research, 1, Nagordi, R., Cooper, M., (2014). Principles of Peer Assessments: A Feedback Strategy to Engage the Postgraduate International Learner. I The IAFOR Journal of Education. Vol II, issue II, s Socialpædagogen Uenighed gør stærk Refleksion: Illeris, K. (2006): David Kolbs teori om læringsstile. I, Andersen, P. (red.): Læringens og tænkningens stil en antologi om stilteorier. København: Billesøe og Baltzer. Kap. 5. Kirkegaard, P. O. (2016) Refleksion i professionsuddannelserne, Cepra-striben, nr. 20, juni Tilgået på: Schön, D. (2012). Refleksion-i-handling. I: K. Illeris (red.), 49 tekster om læring. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (S ). Wackerhausen, S. (2008). Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Refleksion i Praksis, 1, Tilgået på: 11