Analyse med baggrund i Budget 2017/Budgetnote på Børneområdet: Daginstitutioner, personalesammensætning og kompetenceudvikling

Transkript

1 Analyse med baggrund i Budget 2017/Budgetnote på Børneområdet: Daginstitutioner, personalesammensætning og kompetenceudvikling Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2017 følgende budgetnote: Det skal undersøges, om andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud har betydning for børnenes udvikling. Bl.a. undersøges betydningen for: Børnenes generelle udvikling Børnenes skoleparathed Børn med specielle behov I Kolding har nogle institutioner en høj grad af uddannede medarbejdere (pædagoger) og færre uddannede (pædagogmedhjælpere) eksempler herpå er Børnehaven Regnbuen i Christiansfeld og Børnehaven i Taps. Undersøgelsen suppleres med en benchmarking i forhold til sammenlignelige kommuner med hensyn til %-fordelingen mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Samtidig pålægges forvaltningen at sikre en løbende dialog med de faglige organisationer om planerne for kompetenceudvikling. I dialogen inddrages de forløb, som allerede eksisterer, f.eks. Læringsledelse og de faste efteruddannelsesforløb for pædagogmedhjælpere. Herudover drøftes evt. nye kompetenceudviklingsforløb. Den undersøgelse, som forvaltningen blev pålagt qua budgetnoten, fremgår i de efterfølgende 3 afsnit. 1. Har andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud betydning for børnenes udvikling? I nærværende afsnit beskrives sammenhængen mellem de ansatte medarbejderes uddannelsesniveau og kvaliteten i dagtilbuddet. Et dagtilbud med høj kvalitet er et dagtilbud, som evner at understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling. Der er igennem de seneste år lavet en del forskning, der afdækker hvilke parametre, der skal være til stede for, at man kan tale om et højkvalitetsdagtilbud herunder betydningen af personalets grunduddannelse og mulighederne for efteruddannelse. Nærværende beskrivelse bygger på viden fra EPPSE Brenda Taggart et al. 1

2 SFI Daginstitutionernes betydning for børns udvikling Mogens Nygaard Christoffersen et al og Langtidsgevinster af adgang til dagpasningstilbud af høj kvalitet Mette Gørtz / Forskningen viser, at der ikke er et enkelt parameter, der alene sikrer høj kvalitet. En række parametre skal være til stede for, at skabe et højkvalitetsdagtilbud. Dette kan illustreres med denne figur: Personalets uddannelse er således en kvalifikationsfaktor. Forskningen viser, at uddannet personale er en vigtig faktor for sikre kvaliteten i daginstitutionen. Uddannet personale er bedre til at udføre pædagogisk arbejde af høj kvalitet og stimulere læringsmiljøer, hvori børn kan udvikle sig (Munton SFI 2014 side 94). Personale med uddannelse er bedre til at udvikle børnenes sprog og udvikle børnenes sociale kompetencer end ikke uddannede (Honig SFI 2014 side 94). Pædagoger, der har en relevant pædagogisk bacheloruddannelse, er mere tilbøjelige til at interagere med børnene på en varm, sensitiv og imødekommende måde. I institutioner med uddannede pædagoger bliver der i mindre grad anvendt negativ opdragelsesteknik (Howes 1997 SFI 2014 side 95). En anden undersøgelse ( Langtidsgevinster af adgang til dagtilbud af høj kvalitet 2011) blandt danske børn dokumenterer, at elever, som har gået i børnehave med veluddannet personale, opnår bedre karakterer, når de går til afgangseksamen i folkeskolens 9. klasse. Seniorforsker hos SFI Mette Gørtz, der står bag undersøgelsen, siger i en artikel i Ugebrevet A4 (17/8-2011), Det er overraskende og opsigtsvækkende, at vi kan spore resultater af 2

3 børnehavens kvalitet i børnenes faglige formåen hele ti år efter, at de er gået ud af børnehaven. Mette Gørtz siger endvidere, at vi finder, at drenge har mere gavn af høj kvalitets børnehaver end piger. Desuden kan vi se, at især børn med anden etnisk baggrund har stort udbytte af, at der er lav personale udskiftning i børnehaven. En række undersøgelser viser således, at personalets uddannelsesbaggrund har direkte betydning for børnenes udvikling på den måde, at uddannede pædagoger er med til at øge kvaliteten i dagtilbuddet. Kvaliteten i dagtilbuddet har således effekt på det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Dette fører endvidere til en effekt på den samlede samfundsøkonomi. Den amerikanske økonom og nobelpristager James J. Heckman har bevist, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til senere. Det er nærmest for sent at genoprette en socialt skæv livsbane, hvis der først tages fat på ændringen, når barnet som 6 årig når skolealderen. Dette fordi en socialt skæv livsbane genoprettes ved at arbejde med barnets grundlæggende sociale færdigheder, og disse er dannet i 0-4 års alderen. Herefter kan man alene reparere. Disse tanker har Heckman ført bevis for igennem praktiske forsøg og forskning. Og han er senere tildelt nobelprisen herfor. Se grafen næste side. 3

4 Som nævnt i budgetnoten, der ligger til grund for nærværende analyse, er der i Kolding Kommune to dagtilbud, hvor ledelsen qua decentraliseringsprincippet har valgt at prioritere, at alle medarbejdere er uddannede pædagoger. Det er ikke muligt at redegøre nærmere for de lokale resultater, da der ikke er lavet lokal forskning af disse to institutioner. Med baggrund i ovenstående gennemgang af sammenhængen mellem antallet af uddannede medarbejdere og børnenes udvikling kan det konkluderes at: Antallet af veluddannede medarbejdere har signifikant betydning for dagtilbuddets kvalitet og dermed for børnenes udvikling. Dette medfører tillige en økonomisk effekt på både individ- og samfundsøkonomisk niveau. Antallet af uddannede medarbejdere og niveauet af uddannelsen, er ikke det eneste parameter som skal være til stede, for at sikre høj kvalitet i dagtilbuddet. Der er flere 4

5 forhold fordelt på henholdsvis struktur- og proceskvalitet - som spiller ind. Alle parametre skal sikres i dagtilbuddet, hvis børnenes læring trivsel og udvikling skal tilgodeses bedst muligt. 2. Benchmarking i forhold til sammenlignelige kommuner med hensyn til %- fordelingen mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere I Kolding Kommune tildeles den enkelte institution budget efter en fordelingsnøgle med 55 % pædagoger og 45 % pædagogmedhjælpere. Der er også andre faktorer, som spiller ind ved budgettets fastlæggelse bl.a. antallet af børn, vuggestue- eller børnehavebørn samt særlige tildelinger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Når budgettet tilgår institutionen er det jf. Kommunens decentraliceringsprincip - op til den enkelte institutionsleder at udmønte budgettet i konkrete ansættelser. Herunder fastlægger dagtilbudslederen selv fordelingen mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Dette gøres ud fra den enkelte institutions situation, f.eks. mht. sammensætningen af børn, fremtidsprognoser mht. børnetal og kompetencerne hos den eksisterende medarbejderskare. Tendensen er, at lederne vælger en svag opprioritering af de veluddannede fremfor de ikkeog de kort-uddannede. Dette ses ved, at den udmøntede fordeling mellem medarbejderkategorierne er: Pædagoger 64 %, pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere 36 %. Såfremt man ønsker at ændre på fordelingsnøglen i op- eller nedadgående retning vil dette betyde: med +1 % (til 56 % pædagoger) stiger bruttoudgiften med kr. nettoudgiften (eksklusiv forældrebetaling) med kr. med -1 % (til 54 % pædagoger) falder bruttoudgiften med kr. nettoudgiften (eksklusiv forældrebetaling) med kr. Gennemsnitslønnen og uddannelsesbaggrunden for de tre forskellige medarbejdertyper er: Pædagog årligt, brutto kr. (4-årig mellemlang videregående uddannelse adgangskrav gymnasial uddannelse) Pædagogisk assistent årligt, brutto kr. (2-årig uddannelse heraf et års praktik - adgangskrav folkeskole) Pædagogmedhjælper årligt, brutto kr. (ikke uddannet) 5

6 Nedenfor fremgår fordelingen af de forskellige kategorier af medarbejdere i hhv. Kolding Kommune, omegnskommunerne, kommuner af samme størrelse i hele landet, alle kommuner i regionen samt i hele landet (data fra KRL/Kommunernes og Regionernes Løndatakontor nov. 2016): Kolding Kommune Omegnskommuner Kommuner samme størrelse i hele landet Alle kommuner i regionen Hele landet Stilling antal antal antal PE Pct. antal PE Pct. PE Pct. PE Pct. antal PE Pct. Pædagoger 383,2 64,0% 1.128,2 62,0% 3.438,6 62,7% 4.217,3 65,7% ,3 63,0% Pædagogiske assistenter 63,1 10,5% 80,1 4,4% 528,1 9,6% 421,7 6,6% 2.727,8 7,5% Pædagog medhjælpere 152,0 25,4% 611,4 33,6% 1.521,2 27,7% 1.780,6 27,7% ,7 29,5% I alt 598,3 99,9% 1.819,7 100,0% 5.487,9 100,0% 6.419,6 100,0% ,8 100,0% Afgrænsning Omegnskommuner: Kommuner samme størrelse: Fredericia Haderslev Middelfart Vejen Vejle Silkeborg Herning Viborg Randers Horsens Roskilde Frederiksberg Næstved Slagelse Sønderborg 6

7 3. Sikring af en løbende dialog med de faglige organisationer om planerne for kompetenceudvikling Der afvikles faste møder af 1,5 times varighed med FTR for hhv. BUPL s område og FOA s område 4 gange årligt. Fra forvaltningen deltager ledelsen på Børneområdet. På møderne er der mulighed for at dagsordenssætte de emner, man finder relevante. Der er gensidighed i forventningsafstemningen og i muligheden for at spørge ind til emner, som er relevante at få drøftet nærmere. På møderne drøftes typisk forestående større pædagogiske projekter, konkrete tiltag på enkelte arbejdspladser og konkrete tiltag, som berører medarbejderne. Herunder drøftes også medarbejdernes mulighed for at deltage i efteruddannelse og kurser. Eksempelvis har et tilbagevendende emne været drøftelse af pædagogmedhjælpernes efteruddannelse. Som redegjort for ovenfor i afsnit 1, er medarbejdernes uddannelsesniveau af klar betydning for dagtilbuddets kvalitet. Det er således afgørende, at der sikres et vist uddannelsesniveau hos de ikke-uddannede (pædagogmedhjælpere) via efteruddannelse. Ligeledes skal dette tilbydes medarbejdere med en kort uddannelse (pædagogiske assistenter). Også pædagogerne skal opdateres på den seneste viden. Status vedr. efteruddannelse til medarbejderne er: Alle pædagogmedhjælpere uden kompetencegivende uddannelse i Kolding Kommune efter 12 måneders ansættelse, (anciennitet gælder fra 1. januar 2015), som minimum skal sikres et AMU-kursus med fokus på arbejdet med børn i daginstitutioner, jf. beslutningen i BUU 13. april Kurset tilbydes snarest muligt og i forhold til, at AMU danner hold til kurset. Der har været afholdt 3 kurser i 2016 (2 i foråret og 1 i efteråret). I alt 59 pædagogmedhjælpere har deltaget. Det første år har været brugt til at få de pædagogmedhjælpere, der ikke har grundkurser, gennem et forløb. Fremadrettet vil der højst blive brug for et kursus pr. år. Der har været udfordringer af planlægningsmæssig og økonomisk art i daginstitutionerne, da flere af pædagogmedhjælperne er ansat på deltid, og uddannelsen er fuld tid. Dette medfører efterfølgende afspadsering eller udbetaling af overtid. Institutionerne får 80% af lønudgiften refunderet. 51 af de pædagogmedhjælpere, der er ansat i daginstitutionerne, er ansat mindre end 1 år. Det er typisk unge mennesker, der er på vej i uddannelse. 14 pædagogmedhjælpere, som er ansat i daginstitutionerne, har tidligere deltaget i forskellige AMU-kurser eller har anden uddannelse: o AMU-kursus: 7 personer o Anden uddannelse: 7 personer Alle medarbejdere pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere har mulighed for at indgå i uddannelse, som enten initieres af institutionen selv eller via de uddannelsesforløb som iværksættes for Børneområdet generelt. Generelt er der et høj 7

8 efteruddannelsesniveau blandt pædagogerne. Således viser den seneste kvalitetsrapport, at ca. halvdelen af pædagogerne har diplom-modul i relevant efteruddannelse. De senere år har der været større efteruddannelsesindsatser indenfor: inklusion, design og vejledning. Efteruddannelsen de kommende 3 år vil i vid udstrækning ske i forbindelse med læringsledelsesprojektet, samt de konkrete behov som afdækkes her. Projektet er i sig selv et opkvalificeringsprojekt af alle ansatte, hvor dette sker i tæt forbindelse med den lokale praksis og med de konkrete opgaver og udfordringer, som er i den enkelte institution. 8