Regionplantillæg nr. 102 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 102 med VVM-redegørelse Sommerlyst Farsø kommune N A T U R O G M I L J Ø Juni 2003

2 Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 102 med VVM-redegørelse husdyrbruget Sommerlyst, Farsø Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: Juni Teknik og Miljø 2003

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse og miljøgodkendelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, gårdejer Hans Schmidt, repræsenteret af Vesthimmerlands Landboforening og Farsø Kommune, repræsenteret af Miljøcenter Nordjylland. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVMredegørelsen, som er udarbejdet af Vesthimmerlands Landboforening (del 2). Nordjyllands Amt blev i maj 2001 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægproduktion på Sommerlyst, Farsø Kommune. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 409 DE (dyreenheder). Ejendommen tilhører Hans Schmidt. Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE skal det godkendes i såvel Amtsrådet som Kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til Regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet har august-september 2001 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der ingen forslag eller indsigelser. Amtsrådet vedtog den 11. marts 2003 at offentliggøre forslag til regionplantillæg i en 8 uger lang debatperiode. Samtidig blev Farsø Kommunes forslag til miljøgodkendelse offentliggjort. Debatperioden løb til 14.maj Der er i debatperioden ikke indkommet indsigelser mod eller bemærkninger til forslaget, der herefter med mindre justeringer af redaktionel karakter er fremlagt for Amtsrådet til endelig stillingtagen i juni Teknik og Miljø

4 4 Teknik og Miljø 2003

5 Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 102 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...8 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...11 Landskab...11 Økologiske forbindelser...11 Beskyttede naturtyper og forhold til habitatdirektivet...11 Flora og fauna i øvrigt...12 Landzonetilladelse...13 Drikkevand/grundvand, generelt...13 Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen...13 Afværgeforanstaltninger...14 Overfladevand...15 Kumulativ effekt...16 Bedst anvendelig teknologi (BAT)...16 Konklusion, krav til miljøgodkendelsen...16 Kommentarer til projektet...19 Klagevejledning...21 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2003

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 102 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: På landbrugsejendommen Sommerlyst, Krogstrupvej 50, Vester Hornum, 9640 Farsø i Farsø Kommune, matr. nr. 1A m.fl. Krogstrup, tilhørende Hans Schmidt, kan produktionen udvides, så den svarer til 409 DE (dyreenheder). I overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag, tilføjes vedrørende bedriftens udledning af kvælstof og fosfor til omgivelserne: Der skal i miljøgodkendelsen stilles vilkår der sikrer, at udvaskningen af nitrat (beregnet som indholdet af nitrat i det vand der forlader rodzonen) fra arealer i indvindingsoplandet til Vester Hornum Vandværk og Krogstrup Vandværk, se bilag 1, som gennemsnit ikke overstiger 60 mg/l at fosforoverskuddet højst udgør 9 kg pr. ha i gennemsnit for samtlige udbringningsarealer at kvælstofudvaskningen pr. ha for arealerne i Limfjordsoplandet højst udgør 78 kg N pr. ha, for arealerne i indvindingsoplandet dog højst udgør 59 kg N pr. ha. Ansøger skal årligt gennemføre en modelberegning for det kommende sædskifte, der dokumenterer, at disse vilkår overholdes. Beregningen skal baseres på beregningsprogrammet SimIIIb 1. Beregningen skal sendes til tilsynsmyndigheden, Miljøcenter Nordjylland. Den angivne beregnings- 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september 2000 Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug model skal benyttes, indtil der eventuelt på tilsynsmyndighedens foranledning stilles krav om en anden beregningsmodel. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 828 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Farsø Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Da udvidelsen af produktionen udvides til mere end 250 DE, kræves en tilladelse efter planlovens 35 stk. 1, fordi ejendommen ændrer status fra "landbrug" til "landbrug med industriel karakter". Farsø Kommune er myndighed på området. Landzonetilladelsen vil kunne meddeles, når regionplantillægget er vedtaget af Amtsrådet. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. I forhold til amtets administrationsgrundlag gælder, at der generelt ikke må ske en forøgelse af kvælstofudvaskningen eller en forringelse af fosforbalancen for udbringningsarealer i oplandet til Limfjorden. For udbringningsarealer i indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser stilles der vejledende krav om, at udvaskningen fra rodzonen i gennemsnit højst må være 60 mg nitrat pr. liter. Dette kan dog fraviges ned til max. 50 mg nitrat pr. liter ud fra en konkret geologisk vurdering. Ansøger har redegjort for, at det er muligt at reducere fosforoverskuddet fra bedriften fra 10 kg P pr. ha til 9 kg P pr. ha. Ansøger har ligeledes redegjort for, at det er muligt at reducere kvælstofudvaskningen fra arealerne i indvindingsoplandet til Vester Hornum Vandværk og Krogstrup Vandværk fra 79 mg nitrat pr. l (svarende til 78 kg N/ha) til 59 mg nitrat pr. l (svarende til 59 kg N/ha). For de øvrige arealer er kvælstofudvaskningen uændret 78 kg N pr. ha både før og efter udvidelsen. Da der vurderes at være nogen geologisk beskyttelse overfor nitrat ved Vester Hornum og da der ikke er konstateret stigende nitratindhold i grundvandet vurderes det, at der ikke er grundlag for, at kravet til udvaskningen skal skærpes til 50 mg nitrat pr. liter. Af samme årsag vurderes det, at der ikke er særlige forhold for udbringningsarealerne i områder 8 Teknik og Miljø 2003

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug med drikkevandsinteresser, der indikerer yderligere overvejelser. Det er en generel forudsætning for godkendelsen, at projektet omfatter den bedst kendte teknologi. I miljøgodkendelsen skal de oven for anførte forudsætninger indbygges. Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 10 Teknik og Miljø 2003

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Landskab Der sker ikke ændringer i bygningsmassen som følge af udvidelsen. Beskrivelsen i VVM-redegørelsen af projektet i forhold til landskabsforholdene giver ikke anledning til at fastsætte særlige retningslinier i regionplantillægget. Økologiske forbindelser Kvægbruget har enkelte lavbundsarealer i områder, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser (regionplankort nr. 7). Det er væsentligst enge ved Ørndrup Kanal og Tværbæk. Udpegningen skal sikre planter og dyr mulighed for spredning på lavbundsarealerne og langs vandløbene. Det vurderes ikke, at udvidelsen indebærer indgreb eller driftsændringer til skade for de udpegede økologiske forbindelser. Beskyttede naturtyper og forhold til habitatdirektivet Både før og efter udvidelse indgår arealer med beskyttede naturtyper, i alt ca. 22 ha kultur- og naturenge i driften som høslæt- eller græsningsarealer. Desuden rummer kvægbruget mindre og spredtliggende moser og småsøer, der ikke indgår i driften. Et enkelt udbringningsareal grænser på en kort strækning direkte op til et beskyttet vandløb. Udvidelsen giver ikke anledning til ændret driftsmæssig udnyttelse af arealer med beskyttede naturtyper. Alene kulturenge anvendes til udbringning af husdyrgødning. Generelt er bedriftens arealer med beskyttede naturtyper præget af eller resultat af hidtidig landbrugsmæssig udnyttelse, i form af gødskning, dræning, omlægning eller beliggenhed op til jord i almindelig omdrift. Et lille hedeareal på naboejendom 475 m øst for kvægbrugets stalde og gylletanke kan principielt være sårbart for øget luftbåren N-belastning. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Området rummer kun mindre skove, væsentligst nåletræplantager. Nærmeste skov i forhold til kvægbrugets stalde er en mindre granplantage i afstand af 700 m. Terrænforhold og beliggenhed af udbringningsarealerne vurderes ikke at give risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning eller stærkt næringsbelastet vand til skade for vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Ved udvidelsen stiger den samlede ammoniakfordampning fra 4308 til 4747 kg/år. Stigningen dækker over en moderat stigning i fordampning fra stalde og gødningslager og et mindre fald i fordampningstab fra gylleudbringning. Modelberegning af ammoniakdepositionen viser, at den luftbårne N-belastning af det lille hedeareal øst for stalde og gødningslager stiger 1 kg/ha/år til i alt 24,5 kg/ha/år. Heden er besigtiget og vurderes at være i dårlig bevaringstilstand. Hedelyngen er fortrængt af græsser og arealet generelt under tilgroning med Eg. Bevaring eller genopretning af arealet som hede forudsætter ekstensiv afgræsning, rydning, afslåning eller afbrænding, der fjerner næringsstof fra arealet og sikrer opvækstmuligheder for Hedelyng og andre karakteristiske hedeplanter. Plejemulighederne har været drøftet og er fundet urealistiske. En forøget årlig luftbåren N-belastning på 1 kg/ha vurderes på denne baggrund ikke at have nogen betydning for arealets bevaringstilstand. Arealet udvikler sig til ege/løvkrat med andre naturkvaliteter. Ammoniakdepositionen er beregnet vha. NDEP2-modellen. Beregnet deposition på andre beskyttede naturtyper på og nær kvægbruget viser små og næppe målbare stigninger, der ikke vurderes at belaste disse over tålegrænse. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove på og ved kvægbruget. Flora og fauna i øvrigt Ingen dele af bedriften ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. EF- habitatområde nr. 17, Navn Sø, ligger i afstand af 2,1 km fra det nærmeste af kvægbrugets udbringningsarealer og 6,0 km fra stalde og gødningslagre. Udvidelsen vurderes ikke at påvirke tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for habitatområder. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring bedriften. Uden nærmere kendskab til udbredelse vurderer amtet umiddelbart, at det kunne være vandflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, brunflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, strandtudse og bæklampret. Amtet er ikke bekendt med forekomst på kvægbrugets arealer af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. 12 Teknik og Miljø 2003

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for de nævnte arter. Landzonetilladelse Da udvidelsen af produktionen udvides til mere end 250 DE, kræves en tilladelse efter planlovens 35 stk. 1, da ejendommen ændrer status fra landbrug til landbrug med industriel karakter. Farsø Kommune er myndighed på området. Landzonetilladelsen vil kunne meddeles, når regionplantillægget er vedtaget af Amtsrådet. Drikkevand/grundvand, generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at Amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsresourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordf nede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen Ansøgers udbringningsarealer ligger i indvindingsopland til Vester Hornum Vandværk og Krogstrup Vandværk samt i område med drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i indvindingsopland er der en vejledende grænseværdi på højest 60 mg/l nitrat i gennemsnit i det vand, der forlader rodzonen (kan dog fraviges i visse tilfælde). I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor boringerne viser et højt indhold af nitrat eller hvor drikkevandets indhold af nitrat har en stigende tendens, er grænseværdien højest 50 mg nitrat pr. liter i det vand, der forlader rodzonen. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning i forhold til den tidligere anvendelse. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug - at for arealer i område med drikkevandsinteresser, fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen må følge af lovgivningen, dog kan der være særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser. Ansøgers rådgiver har lavet en beskrivelse af den naturlige beskyttelse i området, vandindvinding, grundvandets strømningsforhold i området og udvaskningsberegninger. På baggrund af beskrivelse af den naturlige beskyttelse i området, vurderes det at være nogen geologisk beskyttelse overfor nitrat ved Vester Hornum. Grundvandets strømningsretning for udbringningsarealerne øst for indvindings-oplandene er mod vandværkernes indvindingsboringer. For udbringningsarealerne syd for Vester Hornum er strømningsretningen bort fra boringerne. Udvaskningsberegninger for arealerne i indvindingsoplandet viser, at nitratudvaskningen fra rodzonen fra eksisterende produktion er 79 mg/l og for den ansøgte udvidelse er 59 mg/l. For udbringningsarealerne i område med drikkevandsinteresse er nitratudvaskningen fra eksisterende produktion 79 mg/l og den ansøgte udvidelse har samme udvaskningsniveau. Sammenholdes disse oplysninger med administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinie vurderes det: - at det er nødvendigt at stille krav til driften af den ansøgte udvidelse, så udvaskningen af nitrat fra rodzonen for arealer i indvindingsoplandet til Vester Hornum Vandværk og Krogstrup Vandværk i gennemsnit ikke må overstige 60 mg/l. På baggrund af, at der vurderes at være nogen geologisk beskyttelse overfor nitrat ved Vester Hornum og der ikke er konstateret stigende nitratindhold i grundvandet vurderes det, at der ikke er grundlag for, at ovenstående krav skal skærpes til 50 mg nitrat pr. liter. Af samme årsag vurderes det, at der ikke er særlige forhold for udbringningsarealerne i områder med drikkevandsinteresser, der indikerer yderligere overvejelser. Afværgeforanstaltninger Der stilles krav til afværgeforanstaltninger til den ansøgte udvidelse så nitratudvaskningen fra ejede, forpagtede og lejede arealer i indvindingsopland i gennemsnit ikke overstiger 60 mg nitrat pr. liter. Det er således en forudsætning for regionplantillægget, at der i Farsø Kommunes miljøgodkendelse optages vilkår om: Den ansøgte udvidelse skal løbende kunne dokumentere, at nitratudvaskningen fra rodzonen for arealer i indvindingsopland i gennemsnit ikke overstiger 60 mg nitrat pr. liter. Dokumentationen for udvaskningen fra rodzonen skal første gang udarbejdes på baggrund af og samtidig med mark- og gødningsplan for førstkommende dyrkningsår efter endelig godkendelse. Herefter skal ny beregning foretages og indsendes til kommunen, hver gang der sker ændringer i mark- og gødningsplanen. Ved beregning af udvaskningen fra rodzonen skal beregningsprogrammet SimIIIb benyttes. Programmet er udarbejdet på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskningsrapport nr. 32: Emperisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Såfremt der frem- 14 Teknik og Miljø 2003

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug kommer en nyere og bedre beregningsmodel, skal denne, på kommunens foranledning, benyttes. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandet til hhv. Ajstrup Bæk / Vidkær Å (33 ha) og Ørndrup Kanal / Tværbæk / Trend Å (223 ha). Vidkær Å udmunder i Halkær Bredning og Trend Å udmunder i Bjørnsholm Bugt i Limfjorden. Ajstrup Bæk er i regionplanen målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad I-II. Ved tilsyn i 2000 var målsætningen ikke opfyldt. Tilstanden i store dele af Vidkær Å-systemet er dårligere end målsætningen. Ørndrup Kanal er i regionplanen målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) og Tværbæk er målsat som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) begge med forureningsgrad II. Ved tilsyn i 2000 var målsætningen opfyldt i Ørndrup Kanal. Generelt er tilstanden i Tværbæk og Trend Å dog dårligere end målsætningen. Halkær Bredning har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Ved udløbet fra Trend Å er Bjørnsholm Bugt målsat som badevand og basismålsætning. Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 78 kg N/ha i før-situationen og 76 kg N/ha i efter-situationen. I efter-situationen består udvaskningerne af en uændret kvælstofudvaskning på 78 kg N/ha på 90 % af arealerne og 59 kg N/ha på de resterende, som er indvindingsopland. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til ca. 4 ton N/år før og ca. 6 ton N/år efter udvidelsen. Selv om belastningen fra virksomheden stiger, svarer denne belastning til et stort set uændret arealbidrag til vandløb på ca. 23 kg N/ha både før og efter. Den samlede kvælstoftilførsel til Limfjorden via Trend å er gennemsnitlig på 256 ton N/år, heraf kan de 185 ton N/år henføres til landbrugsdriften i oplandet. Overgødskningen af udbringningsarealerne med fosfor, som den forekommer i den nuværende drift, reduceres med 1 kg P/ha fra 10 kg P/ha til 9 kg P/ha, og svarer fortsat ikke til en gødskning, der modsvarer planternes fraførsel. Det anbefales, at der fremover på bedriften arbejdes mod en mindre kvælstofudvaskning fra markerne, fx ved øget brug af udlæg i afgrøderne, samt at fosforoverskuddet reduceres og med tiden fjernes. Det vides endnu ikke, hvor meget belastningen af Limfjorden skal reduceres, før målsætningen kan opfyldes. Derfor stilles der ikke på nuværende Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug tidspunkt krav til den maksimale, acceptable udledning fra denne virksomhed. Kumulativ effekt Kortet på omstående side viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Sommerlyst. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er visse usikkerheder vedrørende data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling / udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen, vurderes udvidelsen ikke i kumulation, med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning, at øge den samlede luftbårne N-belastning i området. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier er fastsat i Regionplanen vil det imidlertid med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til Limfjorden og grundvandet. Det må ventes, at der i Regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af Amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. Administrationsgrundlaget kan f.eks. ses på amtets hjemmeside på internettet: Bedst anvendelig teknologi (BAT) Amtet forudsætter i sin godkendelse, at projektet etableres på en sådan måde, at Bedst Anvendelig Teknologi løbende implementeres når de økonomiske og tekniske muligheder er til stede. Det drejer sig f.eks. om: - gyllehåndtering og behandling - præcisionslandbrug - fodringsteknikker Fælles for disse teknikker er, at der er en omfattende forskning i gang. Konklusion, krav til miljøgodkendelsen Der skal i miljøgodkendelsen stilles vilkår der sikrer, at udvaskningen af nitrat (målt som indholdet af nitrat i det vand der forlader rodzonen) fra udbringningsarealer i indvindingsop- 16 Teknik og Miljø 2003

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug landet til Vester Hornum Vandværk og Krogstrup Vandværk, se bilag 1, som gennemsnit ikke overstiger 60 mg/l at fosforoverskuddet højst udgør 9 kg pr. ha i gennemsnit for samtlige udbringningsarealer at kvælstofudvaskningen pr. ha for arealerne i Limfjordsoplandet højst udgør 78 kg N pr. ha, for arealerne i indvindingsoplandet dog højst udgør 59 kg N pr. ha. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 18 Teknik og Miljø 2003

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet for Nordjyllands Amt har gjort indsigelse mod regionplantillægget i debatperioden. I indsigelsen gøres der rede for Samrådets synspunkter vedr. bl.a. EU s vandrammedirektiv og amtets administrationspraksis i VVM-sager. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer i regionplantillægget. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2003

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside på internettet (Regionplantillæg for landbruget). Der vil ske en offentliggørelse af regionplantillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Retlige forhold i regionplantillægget kan efter reglerne i Planlovens 58 påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Samtidig med regionplantillægget meddeler amtet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2.juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVMgodkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. En klage skal være modtaget i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Teknik og Miljø

22 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Hans Schmidt, Krogstrupvej 50, Vester Hornum, Farsø. Udbringningsarealer Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Nitratfølsomme områder Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 47 1 AH/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

23 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Hans Schmidt, Krogstrupvej 50, Vester Hornum, Farsø. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 56 2 LC/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

24 Hans Schmidt, Krogstrupvej 50, Vester Hornum, Farsø. Udbingningsarealer Husdyrtrykket Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 56 3 LC/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

25 Del 2 VVM-redegørelse

26 Forslag til VVM-redegørelse for Sommerlyst

27 2

28 Forord Denne redegørelse for miljøpåvirkningerne ved udvidelse af dyreholdet er udarbejdet af Landbocentret i Aars, Vesthimmerlands Lbf.. Enkelte afsnit under beskrivelsen af grundvand er dog udarbejdet af NIRAS, Aalborg. Indholdsfortegnelse VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Husdyrhold og -produktion Forbrug og afkast Arealkrav og Harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Bedriftens miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold alternativet og alternative løsninger Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Bilagsfortegnelse Bilag 1: Arealoversigt og interne transportveje Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Naboafstande For kort over regionale udpegninger henvises til amtets del. 3

29 VVM-redegørelse 1. Ikke-teknisk resumé Ejendommen Sommerlyst producer i dag mælk fra 210 malkekøer. Produktionen svarer til 247 dyreenheder (DE) som ønskes udvidet til 409 DE. Når et anlægs kapacitet overstiger 250 DE, skal der af amtet udarbejdes et tillæg til regionplanen for anlægget. Tillægget til regionplanen uddybes af en redegørelse, som udarbejdes af ansøger eller dennes konsulent, hvori anlæggets virkning på miljøet redegøres. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af den ønskede udvidelse. Til ejendommen er der tilknyttet 256,3 ha dyrket areal inklusiv andre ejede ejendomme og forpagtede arealer. Harmonikravet er 240,6 ha, herfra fratrækkes gødning som bliver afsat under afgræsning på arealer, som ikke er en del af harmoniarealet. Harmonikravet er herefter på 232,94 ha og opfyldes ved at harmoniarealet er beregnet til 234,8 ha. Sommerlyst ligger øst for Vester Hornum by i Farsø Kommune. Hovedparten af udspredningsarealerne ligger i et jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger ikke i områder, der er udpeget som havende særlige drikkevandsinteresser. Ca. 25,3 ha ligger i indvindingsoplandet til Vester Hornum og Krogstrup vandværk. Området er ikke udpeget som nitratfølsomt. Bedriften har en række beskyttede naturtyper primært enge. Disse er ved en tidligere screeningssag gennemgået, og ejer er opmærksom på betydningen af disse. Visse kulturenge, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven anvendes til udbringning af husdyrgødning i det omfang det er tilladt og ikke er til skade for øvrige sårbare naturtyper. Naturenge afgræsses. Den nærmeste ejendom til Sommerlyst er beliggende 270 m væk. På baggrund af denne afstand forventes det, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af støj, lugt og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Ej heller vil en øget transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen blive betragtet som værende til gene. Ejendommen drives både socialt, økonomisk og produktionsmæssigt bæredygtigt. Men for at effektivisere og rationalisere ud fra disse driftsideologier er det nødvendigt at udvide produktionen. Arbejdsgange for ejer, medarbejdere og eksterne brugere (dyrlæge mv.) bliver forbedret væsentligt. Dyrlægen har øvrigt godkendt byggeriet ud fra en vurdering om dyrevelfærd, samt arbejdsmiljøet ved behandling af dyr i stalden. 4

30 En udvidelse vil på beskæftigelsesområde få en positiv udvikling. Ud over at udvidelsen forventes at give arbejde til en ekstra medhjælp, vil den også betyde langt bedre arbejdsmiljø for nuværende ansatte. Ejendommen kommende størrelse vil også kunne lette arbejdet ved medarbejderansættelser, da kvalificeret arbejdskraft vil være letter et tiltrække, som følge af gode arbejdsforhold, socialt miljø og ansvar. Yderligere vil ejendommen bidrage til en fortsat opretholdelse af lokale service og handelsvirksomheder, som er nøglen i et aktivt landdistrikt. Ejendommens udvidelse vil også sikre produktionen for næste generation. Alternativer til udvidelsen på Sommerlyst vil være en fortsættelse af nuværende produktion, kombineret med opstart af produktion på anden ejendom eller opkøb af anden ejendom med en produktion. 5

31 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen 2.1 Placering og udformning Sommerlyst ligger ca. 1 kilometer øst for vester Hornum by i Farsø Kommune. Ejendommen ligger midt i et sletteagtigt åbent landskab med spredt bebyggelse, der især består af større landbrugsejendomme. Til bedriften hører ifølge markplanen i alt 256,3 hektar (ha) hvoraf 75,5 ha er tilforpagtet. I redegørelsen indgår også ejendommen Borupvej 3 på 39,7 ha, som drives sammen med Krogstrupvej 50. Der findes ingen husdyrhold på Borupvej efter udvidelsen. Nærmeste beboelse ligger i en afstand af 270 meter vest for gården og tætteste bebyggelse ligger 1000 meter mod vest. Ejendommens byggemasse består i hovedtræk af en gård med et stuehus med beboelse, samt staldbygninger til dyrene, gyllebeholdere og en tilknyttet fodersilo. Der sker ikke ændringer i bygningsmassen som følge af udvidelsen. Eksisterende bygningsanlæg er vist på bilag Husdyrhold og produktion Den nuværende besætning på ejendommen er ca. 210 malkekøer. Opdrættet flyttes i øjeblikket til ejendommen på Borupvej 3 og tyrekalvene på en tredje ejendom. Efter udvidelsen forventes besætningsstørrelsen at være 250 malkekøer med tilhørende 250 opdræt og produktion af 125 tyrekalve svarende til 409 DE. Alt sammen samlet på Krogstrupvej Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som 6

32 produktionsanlægget påfører omgivelserne. I skemaet ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Medicin Såsæd Pesticider Skema 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Forbrug Vand Der er egen vandboring på ejendommen som forsyner både beboelse og besætning. Det anslået, at det årlige vandforbrug i besætningen ca. er m 3. Det forventes at besætningsudvidelsen vil medføre et udvidet vandforbrug på ca m 3 til i alt m 3. Markvanding forbliver uændret på m 3, og der kan vandes på ca. 65 ha. Energi På forbruget af dieselolie forventes en mindre stigning, som følge af transporten til ejendommens nytilkøbte arealer. Der forventes kun mindre stigninger i ejendommens forbrug af øvrige fossile brændstoffer, som følge af rationaliseringer i forbindelse med ibrugtagen af nyeste teknologi i den planlagte nyetablering. Elforbruget forventes på samme måde at falde pr. dyreenhed, som følge af forbedrede arbejdsgange. Elforbruget er beregnet ud fra normtal. I øvrigt kan det oplyses at privat opvarmning foregår ved fyring af træpiller, korn, træ og flis og der etableres varmegenindvinding fra køletanken. Energiforbrug Før Efter Dieselolie til traktorer mv l l Dieselolie til andre formål. Bil l l Fyringsolie til opvarmning af bygninger l l Elforbrug til lys, opvarmning, maskiner ect kwh kwh Energieftersyn Der er gennemført energieftersyn på ejendommen, og der arbejdes altid ud fra den holdning, at hvad der er sparet - er også tjent. Yderligere bliver energiforbruget 7

33 diskuteret med relevante konsulenter i forbindelse med bedriftsbesøg. Efter udvidelsen bliver der sat yderligere fokus på rationalisering og dermed en besparelse på energiområdet som følge af udarbejdelsen af et grønt regnskab. Foderstoffer Hidtil er der benyttet både indkøbt foder ca. 580 tons og grovfoder ca tons. Efter udvidelsen vil forbruget af indkøbt foder blive ca. 700 tons. Handelsgødning Der er indkøbt ca. 95 tons handelsgødning på de to ejendomme tilsammen. Indkøbet forventes reduceret som følge af en større mængde husdyrgødning. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Der er lavet en aftale med dyrlægen om et månedligt besøg, hvor besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke bliver ændret væsentligt på sædskiftet. Men der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget. Bl.a. anvendes en lavdoseringsstrategi i sprøjteplanlægningen. Som hovedregel sørger man altid for på bedriften at bruge mindst mulig dosis af pesticider. Efter udvidelsen vil der ske en samling af forbruget på to ejendomme, således det samlede forbrug ikke ændres. Der vil fremover overvejes, om brugen af pc-planteværn kan yderligere reducere mængden af pesticider. Yderligere er det klart og har i øvrigt altid været praksis, at der arbejdes efter anbefalingerne i Godt Landmandskab, således at påvirkningerne, i form af afdrift etc. af omkringliggende arealer ikke forekommer. Dvs. at der i den enkelte konkrete situation foretages en afvejning af hensyn til natur og miljø, produktion og økonomi. Yderligere kan det nævnes, at der altid vælges de mest natur og miljøvenlige pesticider i de tilfælde det er muligt at foretage sådanne valg. I vækstsæsonen besøges ejendommen af planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Afkast Gylleopbevaring og -udbringning Opbevaringsanlægget har en kapacitet på i alt m 3. Ud fra gældende normer forventes den samlede mængde at blive på m 3 pr. år. Der vil fortsat være opbevaringskapacitet til mere end 12 måneder. Den årlige produktion af gylle fra den nuværende produktion er på kg N. Efter udvidelsen til 409 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på kg N. Kapacitetskravet til den udvidede produktion kan med den eksisterende opbevaringskapacitet overholde Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaringskapacitet. ( 8 stk. 1 og 2. - bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) Gyllen udbringes med eget udstyr, som pga. bedriftens størrelse har en stor kapacitet, præcision og driftsikkerhed. Perioden for udbringning af gylle er normalt april måned til majs og maj/juni for de øvrige afgrøder. Der har tidligere været 8

34 benyttet slæbeslanger, men en 12 tons gyllevogn bygges om til nedfældning i vårafgrøder. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gylletankene, men denne vil være begrænset, da der er etableret flydelag på beholderen. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår primært med slæbeslanger, og den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedpløjes indenfor 6 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er staldsystemet. Staldene er med naturlig ventilation. Der er ingen rensning af afkastningsluften. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. Der sørges naturligvis for flydelag på gyllebeholderen, og en hurtig etablering af flydelaget efter hver udbringningsdag er at betragte som en selvfølge for, at minimere tabet af næringsstoffer til omgivelserne. På grund af udbringningsmetoden, vil næringsstofferne i husdyrgødningen udnyttes godt, ligesom fordampningen minimeres. Kvælstoftabet fra stalden er begrænset ved at vælge spalter i gødningsarealet. Hvis disse holdes tørre kan fordampningen holdes på et minimum. Kemikalier Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstofforretning eller kommunalt afleveringsordning. Tiltag til reduktion af pesticider Ejendommen anvender i forvejen den nyeste teknik og viden på sprøjtemiddelsområdet. Ejendommen er tilmeldt den statslige tilskudsordning for grønne regnskaber. I forbindelse med det grønne regnskab, vil der fra år 2002 blive oprettet 12 meter sprøjte- og gødningsfri randzone til de på ejendommen værende målsatte vandløb. Anbefalingerne for Godt Landmandskab efterleves, som beskrevet ovenfor. Affald Døde dyr opbevares i lukket beholder og afhentes af DAKA en gang om ugen. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunalt affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning. ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 877 af 10.december 1998 med senere ændringer) Spildevand fra beboelsen føres til septiktank med nedsivning. Vejtransport I skemaet nedenfor er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Interne transportveje kan ses i bilag 1. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Levende dyr

35 Døde dyr Indkøbt foder Markafgrøder (10-15 t/læs) Olie m.v. 6 6 Gylle (12/15t) Skema 2.2: Transporten for ejendommen ad offentlig vej. Levering af levende dyr vil kun betyde mindre udvidelse af transporterne, idet vognmanden fremover vil tage flere dyr med ad gangen. Døde dyr vil normalt leveres enkeltvis. Transporterne er jævnt fordelt over året og med god kapacitet i staldanlægget er levering hver 14 dag det normale. På det indkøbte foder vil der ligeledes kun være en mindre stigning i antallet af transporter, idet mængden pr. leverance vil øges i de fleste tilfælde. Det vil fortsat være de samme foderbiler der leverer. Transporterne er jævnt fordelt over året. Mængden af eget korn vil fordobles. Transporterne sker i høstperioden. Mængden af grovfoder vil blive fordoblet og en del af den forøgede mængde skal transporteres over lidt længere afstand end hidtil. Opdrættet afgræsser efter udvidelsen hvad der svarer til ca. 900 tons grovfoder, hvilket er fraregnet i tallene. Transporten af grovfoder vil koncentrere sig om få dage hvert år i perioden maj til august og igen til oktober i forbindelse med majshøsten. Mængden pr. læs varierer meget afhængig af afgrøde og årstid. Transport af gylle til ejendommen i Blære vil foregå i perioder, hvor det er til mindst mulig gene for omgivelser. På ejendommen i Blære er en gylletank på 600 m 3, hvilket ca. svarer til den mængde, der skal bringes ud her på årsbasis. Transporterne gennem Hornum er derfor ikke afhængig af udbringningssæsonen, men kan foregå på den tid af året, hvor generne er mindst mulige. Transporten af dyr, foder og gylle skal ses i bedriftsmæssig sammenhæng. Produktionen fra to ejendomme bliver slået sammen, samtidig med en mindre samlet udvidelse. Dette betyder at bedriftens samlede antal transporter bliver mere koncentreret omkring ejendommen på Krogstrupvej. Støj Støjkilder på ejendommen er foderanlæg, og den daglige brug af traktorerne samt transporten på ejendommen. Foderanlægget er i brug dagligt og vil foregå i dagtimerne. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra stalden. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, og når der spredes gylle på markerne. 10

36 De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. Geneafstand er ligeledes beskrevet og kommenteret i Miljøgodkendelsen. 11

37 3. Harmoniregler og Arealkrav 3.1 Ejendommens harmonikrav I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 1,7 DE pr. ha svarende til et harmonikrav på 240,6 ha herfra kan fratrækkes husdyrgødning, som afsættes under afgræsning på naturenge. Dette skønnes at være 1 DE pr. ha pr. år på i alt 13 ha. Det beregnede harmonikrav er derfor 232,94 ha. Til ejendommen hører 152,1 ha hvoraf ca. 142 ha kan anvendes til udspredning. Yderligere indgår ejendommen på Borupvej 3 med et areal på 39,7 ha, hvoraf ca. 33,3 ha kan anvendes som udspredningsareal og forpagtninger med 75,5 ha. I alt råder ejendommen over et samlet udspredningsareal på 234,8 ha ex. brak som udgør 16 ha. Harmonikravet er derfor opfyldt. 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25 % af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60 % af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100 % af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for ejendommen er 123,76 ha inklusiv en reduktion på 33,3 ha som følge en overførsel til ejendommen Borupvej 3, da de to ejendomme ved udvidelsens start drives sammen i et i/s. Til ejendommen hører 140,8 ha, og derfor er arealkravet opfyldt. 12

38 4. Bedriftens miljøforhold Ejendommen er tilmeldt den statslige ordning omkring udarbejdelsen af et grønt regnskab for år 2002 og 5 år frem. Dette skal give muligheden for dels at få overblik over næringsstofbalancen for ejendommen og kunne minimere overskuddet af næringsstoffer, specielt kvælstof og fosfor, da kalium er neutralt i forhold til miljøet. Det grønne regnskab gør det også muligt at registrere vand og energiforbruget systematisk. I ordningen ligger en 12 meter sprøjte- og gødningsfri randzone til de på ejendommen målsatte vandløb. Bedriftens miljøpåvirkninger vil således blive vurderet hvert år og give Hans Schmidt muligheden for at optimere driften med skyldig hensyn til både natur, miljø og produktion. 4.1 Grundvand Beliggenhed Største delen af arealerne er samlet i kort afstand fra ejendommen. Udbringningsarealerne er indtegnet på bilag 1. Jordboniteten for alle arealer er JB 4. Drikkevand Det er ca. 25,3 ha af udspredningsarealerne som er beliggende i et indvindingsopland til Vester Hornum og Krogstrup Vandværk. Indvindingsoplandet er ikke nitratfølsomt og som det ses af figur 4.1 & 4.2, har vandværkerne ikke et stigende nitratindhold i drikkevandet. Nitrat mg/l 2 1,5 1 0,5 0 Vester Hornum Vandværk Årstal Serie1 Figur 4.1: Nitratindholdet i drikkevandet fra Vester Hornum vandværk. 13

39 Nitrat mg/l jul feb-79 Nitrat - Krogstrup Vandværk 09-okt jun apr maj-90 Dato Figur 4.2: Nitratindholdet i drikkevandet fra Krogstrup vandværk. Naturlig beskyttelse Følgende afsnit er udarbejdet af NIRAS 07-okt nov jun aug-01 Vandværkerne ved Vester Hornum, Krogstrup og Blære ligger i nærheden af H. Schmidts marker. Dog strømmer infiltrerende vand fra markerne ved Blære ikke mod de nærmeste vandværker ved Blære /ref. 6 og 8/. I det følgende er de derfor ikke medtaget. Markerne ved Vester Hornum ligger ifølge Per Smeds landskabskort i et morænelandskab fra sidste istid. De nordligste overvejende med sandbund og de sydlige overvejende med lerbund /ref. 1/. Af jordartskortet fremgår det, at arealerne ved Vester Hornum overvejende består af moræneler, men også smeltevandssand og ferskvandsdannelser er repræsenteret /ref. 2/. Ifølge jordklassificeringen består overjorden af fin- og grovsandet jord, samt små områder med lerblandet sandjord /ref. 3/. Ifølge boringsoplysningerne forekommer der forholdsvis gennemgående lerlag med mægtigheder på m omkring Vester Hornum samt syd og vest for herfor, der er dog mindre vinduer uden lerdæklag /ref. 4/. Den akkumulerede lerlagstykkelse er ifølge /ref. 11/ m lige omkring Vester Hornum. Magasinet ved Vester Hornum udgøres af kalk og formodes at være spændt eller delvist spændt. Samlet vurderes der på baggrund af ovenstående at være nogen geologisk beskyttelse overfor nitrat for markerne ved Vester Hornum /ref. 5/. Vandindvinding og grundvandets strømningsretning Følgende afsnit er udarbejdet af NIRAS Serie1 Markerne ved Vester Hornum ligger umiddelbart øst for byen og meget tæt på indvindingsboringerne for såvel Krogstrup som Vester Hornum Vandværk. Markerne udgør overslagsmæssigt 20 % af indvindingsoplandet til Vester Hornum og Krogstrup Vandværker. Infiltrerende vand fra markerne øst for indvindingsoplandene strømmer endvidere mod vandværkets indvindingsboringer /ref. 4 og 7/. Strømningsretningen fra markerne syd for Vester Hornum er sydlig og dermed bort fra indvindingsboringerne /ref. 7/. 14

40 Vester Hornum by ligger i indvindingsoplandet for Krogstrup og Vester Hornum Vandværk, ligesom nogle mindre naturområder. Det øvrige areal i indvindingsoplandet udgøres af landbrugsområder. Filtersætningen af indvindingsboringen tilhørende Krogstrup Vandværk er ukendt, mens grundvandsspejlet er truffet cirka 30 m.u.t. /ref. 4/. Ved Krogstrup Vandværk har koncentrationerne af nitrat været stabile siden 1980 erne med koncentrationer omkring 1-3 mg/l /ref. 4/. Der er udtaget prøve fra indvindingsboringen tilhørende Krogstrup Vandværk til pesticidanalyse i august 2000, uden at der er konstateret pesticider over detektionsgrænsen /ref. 4/. Den tilladte indvindingsmængde fra Krogstrup Vandværk er m3/år /ref. 4/. Filtersætningen af den ene indvindingsboring tilhørende Vester Hornum Vandværk er i et semifrit kalkmagasin cirka m.u.t., herudover indvindes der også fra et semifrit sand-/grusmagasin i ukendt dybde /ref. 4/. Ved Vester Hornum Vandværk har der siden starten af 1980 erne været stabile nitratkoncentrationer under 1,5 mg/l. Der er ikke analyseret for pesticider /ref. 4/. Den tilladte indvindingsmængde fra Vester Hornum Vandværk er m3/år /ref. 4/. Der er ikke planer om etablering af indvindingsboringer til almene vandforsyninger i nærheden af H. Schmidts marker /ref. 9 og 10/. Referencer til grundvandsafsnittet /ref. 1/ Per Smed, Landskabskort over Danmark. /ref. 2/ GEUS, Jordartskort over Danmark. 1: /ref. 3/ Nordjyllands Amt. Jordklassificering. Modtaget fra Nordjyllands Amt den 7. april /ref. 4/ Nordjyllands Amts geoserver, december /ref. 5/ Miljøstyrelsen, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr /ref. 6/ Nordjyllands Amt. Indvind2002.shp. Modtaget fra Nordjyllands Amt den 14. november /ref. 7/ Farsø Vandværk. Hydrologiske forhold omkring Urhøje Plantage. Prøvepumpningsforsøg. Dansk Geofysik, september /ref. 8/ Nordjyllands Amt. Pot1m_2002.shp. Modtaget fra Nordjyllands Amt den 14. november /ref. 9/ Sune Christiansen, Farsø Kommune. Telefonsamtale af 4. december /ref. 10/ Dorthe Berg, Aars Kommune. Telefonsamtale den 16. december /ref. 11/ Nordjyllands Amt. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 23, Aars. Dansk Geofysik, juli

41 Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr.32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning efter udvidelsen sat til 75 % incl. eftervirkning. De 60 mg/l kan opnås hvis der konsekvent anvendes efterafgrøder til 1-årige afgrøder på arealet og samtidig højst dyrkes 5,5 ha med kløvergræs. Sædskiftet på ejendommen vil være lettere modificeret efter udvidelsen af husdyrproduktionen som følge af vandindvindingsoplandet. Da kløvergræs udgør en væsentlig del af foderforsyningen på bedriften er det relative areal med kløvergræs udenfor indvindingsområdet større end indenfor. Når der ikke anvendes efterafgrøder konsekvent udenfor indvindingsoplandet er det for at give mulighed for kvikbekæmpelse i efteråret, hvilket er særligt relevant på majsarealerne. Sammensætningen af sædskiftet kan ses af tabellen nedenfor. Sædskifte fordelt på hektar Før Efter Brak (fastliggende) 12,2 16 Græsareal 51,8 74 Vårafgrøder 75,2 109,1 Vinterafgrøder 27,8 57,2 I alt 167,0 256,3 Tabel 4.1 Oversigt over sædskifte Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen ligger på 79 mg nitrat / l i det vand, der forlader rodzonen, hvilket svarer til 78 kg N/ha. Efter udvidelsen ændres der mindre på sædskiftet, men der vil blive en større produktion af husdyrgødning, som skal fordeles på markerne. Derfor vil gødningsforholdet i den fremtidige drift ændre sig til mere husdyrgødning og mindre handelsgødning. Udvaskningen for størstedelen af arealerne i den fremtidige drift vil blive 79 mg nitrat / l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 78 kg N/ha. Det må derfor vurderes, at udvaskningen af nitrat fra disse udbringningsarealer er uændret efter udvidelsen. Udvaskningen i indvindingsoplandet er beregnet til 78 kg N/ha før udvidelsen og efter udvidelsen falder udvaskningen til 59 kg N/ha, svarende til 59 mg nitrat/l som følge af at der konsekvent anvendes efterafgrøder i 1-årlige afgrøder og højst 5,5 ha med kløvergræs. Det forventes at der sker en reduktion af nitratmængden inden vandet når det øvre grundvand. Udvidelsen har på ovenstående baggrund ingen merbelastning af grundvandet. Udvaskning før udvidelsen 78 kg N/ha 79 mg nitrat/l Udvaskning efter udvidelsen 16

42 Øvrige arealer Indvindingsoplandet 78 kg N/ha 59 kg N/ha 79 mg nitrat/l 59 mg nitrat/l Tabel 4.2 Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. 4.2 Overfladevand Til brug for vurderingen af bedriftens påvirkning af vandmiljøet er der udarbejdet en fosforbalance. Før udvidelsen har ejendommen et fosforoverskud på 9,93 kg P pr. ha. Efter udvidelsen falder dette til 8,83 kg fosfor pr. ha. Faldet sker som følge af ændringerne i harmonireglerne, hvorved antallet af dyreenheder på hektar er mindre efter udvidelsen. Det er ikke muligt at nedsætte fosforoverskuddet yderligere, på trods af en tilførsel på 1000 kg fosfor i handelsgødning. Fosforen anvendes til gødning af majsmarkerne i det tidlige forår og er en nødvendighed for at sikre et højt udbytte og en stabil afgrøde gennem vækstsæsonen. Hvis balancen skal forbedres yderligere, skal der derfor enten fraføres mere fosfor eller tilføres mindre i husdyrgødning. En reduktion i fosforindholdet i husdyrgødning kræver en gennemgang af de indkøbte fodermidler og udarbejdelse af et egentligt fosforregnskab i foderet, samt opstilling af alternativer hertil. En øget fraførsel vil kunne opnås ved dyrkning af mere fosforkrævende afgrøder. I Hans Schmidts tilfælde vil det betyde en forøgelse af arealet med kløvergræs og majs på bekostning af kornafgrøderne. Herved skrider grundlaget for den beregnede nitratudvaskning. I øvrigt henvises til at Hans Schmidt de næste 5 år vil få udarbejdet et grønt regnskab, som viser niveauet for både fosfor- og kvælstofoverskuddet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger i forbindelse med Ørndrup kanal og Tværbæk, som har udløb i Trend å og videre ud i Limfjorden. Ørndrup kanal er målsat B1 og Tværbæk B2, begge med forureningsgrad II. Terrænforholdene i området er ikke stærkt skrående og forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringning. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en stort set uændret udvaskning før og efter udvidelsen, dog markant mindre i indvindingsoplandet Marine områder Vandet fra arealerne ved Sommerlyst, hvor der udbringes gylle, transporteres med Ørndrup kanal, Tværbæk og Trend å ud i Limfjorden, som er i amtets regionplan er målsat til bl.a. at kunne fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv og skal derfor sikres den bedst mulige kvalitet. Desuden findes en række internationale naturbeskyttelsesområder som er listet under forholdet til habitatdirektivet. 4.3 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Bedriften omfatter arealer med beskyttede moser, natur- og kulturenge og småsøer. Kulturengene indgår i harmoniarealet og gødskes til dels med gylle. Moser og søer udnyttes ikke driftsmæssigt, mens naturengene afgræsses. 17

43 I regionplan 2001 er udpeget en økologisk forbindelse langs Ørndrup kanal og Tværbæk. Det er kun mindre arealer i de økologiske forbindelser som anvendes til udbringning af husdyrgødning. Sårbare naturtyper i nærheden af udbringningsarealer er forholdsvis godt beskyttet af enten brak- eller vedvarende græsarealer. Kort med de beskyttede naturtyper kan ses i amtets del. Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Ejendommen på Krogstrupvej og tilhørende arealer er omkranset af ådale med forskellige beskyttede naturtyper. Disse naturtyper ligger overvejende inden for de økologiske forbindelser. Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper Bedriftens beskyttede naturarealer er besigtiget og vurderes alle at være næringsrige og påvirket af hidtidig drift af omgivende agerjord. Naturengene er relativt artsfattige. Ingen af bedriftens beskyttede naturtyper rummer plantesamfund, der er særligt sårbare for kvælstofbelastning. Påvirkninger ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke kunne belaste naturligt næringsfattige naturtyper. Størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften og belastningen af områdets næringsfattige moser er beregnet ved hjælp af NDEP2-modellen udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen fodres med en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen, væsentligst produktionstype og beliggenhed af stalde, gylletanke og udbringningsarealer. Modellen har indbygget en lang række standardoplysninger om bl.a. klima, baggrundsværdier for atmosfærens indhold af ammoniak og kvælstofilter, staldindretninger og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Beregning af ammoniakfordampning viser, at fordampningen fra stalde, gylletanke og udbringningsarealer ved udvidelsen stiger fra til kg N/år. Disse tal indsættes i NDEP2-modellen. Nordjyllands Amt vurderer herefter merbelastningen. Endelig henledes opmærksomheden på at usikkerheden på modelberegningen ifølge DMU er mindst 30 %. Begrænsning i påvirkning af natur Det forventes, at ammoniakfordampning fra den udvidede bedrift isoleret set ikke giver anledning til nogen målbar forringelse af tilstanden for naturarealer i området. De i forvejen næringsrige naturarealer nærmest bedriftens stalde og gylletanke forringes ikke yderligere af en lille, men målbar stigning i luftbåren kvælstofbelastning, mens områdets næringsfattige moser ligger i så stor afstand, at bedriftens andel af den samlede belastning er forsvindende lille. Der er fra Hans Schmidts side tilkendegivet et ønske om at pleje beskyttede naturtyper. Et nærliggende hedeareal som forventes at få tilført ca. 1 kg kvælstof i deposition fra ejendommens bygninger tilbydes således afgræsset med kvæg fra H. Schmidts besætning. Nordjyllands Amt er oplyst om forholdet og der arbejdes fra amtets og H. Schmidts side sammen om at inddrage dette og andre naturarealer under en 18

44 MVJ-aftale. Afgræsningen forventes at bortføre ca. 5 kg kvælstof pr. ha, hvilket betyder at tilstanden af arealet vil forbedres. Afstanden til øvrige beskyttede og sårbare naturtyper betyder at udvidelsen ikke forventes at påvirke disse. Forhold til habitatdirektivet EU-habitatområde nr. 17: Navnsø med hede EU-habitatområde nr. 21: De himmerlandske heder EU-habitatområde nr. 15: Nibe Bredning/Halkær ådal/sønderup Ådal EU-habitatområde nr. 30: Lovns Bredning/Hjarbæk Fjord/Skals Ådal EU-habitatområde nr. 16: Løgstør Bredning EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 12: Løgstør Bredning Udvidelsen forventes ikke at give anledning til bemærkninger på dette område. Ejendommens drift og udbringning af husdyrgødning forventes ikke at give ændringer i målsætningerne for disse områder. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er der registreret ca. 210 meter med sten- eller jorddiger. Udvidelsen forventes ikke at have betydning for tilstanden af disse. Ca. 40 meter jorddige er beliggende op af et areal som er udpeget som værende natureng. De resterende 170 meter er beliggende op til omdriftsareal. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er å-beskyttelseslinje omkring Tværbæk på sydlige og østlige del af bedriften. Å-beskyttelseslinjen har ikke betydning for udvidelsen. 4.4 Landskab og vejtransport Udvidelsen af dyreholdet vil ikke ændre bygningsmassen væsentligt på ejendommen. Ligeledes vil arealanvendelsen ikke blive ændret, og derfor vil der samlet set ikke være nogen betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Alle udbringningsarealer ligger inden for kort afstand til ejendommen, og den øget transport af husdyrgødning vil derfor foregå uden væsentlige gener. Den eksterne transport på offentlige veje vurderes til at kunne foregå uden afgørende trafikale gener. 4.5 Naboforhold Nærmeste naboejendom er beliggende 270 meter fra driftsbygningerne og ellers bor naboerne i en afstand af 270 m og mere fra ejendommen. Det vurderes derfor, at støj, lugt og fluer ikke betragtes som værende til gene for naboerne. Ligeledes har der ikke hidtil været klager fra naboer. 19

45 5. 0-alternativet og alternative løsninger 0-alternativet I en hver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. Alternative løsninger Et alternativt til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning. Men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Supplerende oplysninger Ejendommen drives både socialt, økonomisk og økologisk bæredygtigt. Men for at effektivisere og rationalisere ud fra disse driftsideologier er det nødvendigt at udvide produktionen. Arbejdsgange for ejer, medarbejdere og eksterne brugere (dyrlæge mv.) bliver forbedret væsentligt. Dyrlægen har øvrigt godkendt byggeriet ud fra en vurdering om dyrevelfærd, samt arbejdsmiljøet ved behandling af dyr i stalden. En udvidelse vil på beskæftigelsesområde få en positiv udvikling. Ud over at udvidelsen forventes at give arbejde til en ekstra medhjælp, vil den også betyde langt bedre arbejdsmiljø for nuværende ansatte. Ejendommen kommende størrelse vil også kunne lette arbejdet ved medarbejderansættelser, da kvalificeret arbejdskraft vil være letter et tiltrække, som følge af gode arbejdsforhold, socialt miljø og ansvar. Yderligere vil ejendommen bidrage til en fortsat opretholdelse af lokale service og handelsvirksomheder, som er nøglen i et aktivt landdistrikt. Ejendommens udvidelse vil også sikre produktionen for næste generation. 20

46 6. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Der kan ikke peges på yderligere manglende oplysninger i det grundlag, som danner basis for vurderingerne. Skulle der mangle oplysninger, vurderes de til ikke at have så stor betydning, at vurderingsgrundlaget ændres så væsentligt, at konklusionerne på udvidelsen af Sommerlyst ændres. Forhold som er reguleret i anden lovgivning, og som udvidelsen ikke påvirker, er ikke behandlet i redegørelsen. 21

47 22

48 23

49 Bilag 2: Situationsplan 24

50