Regionplantillæg nr. 121 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 121 med VVM-redegørelse I/S Fuglsang Aars kommune TEKNIK OG MILJØ Marts 2004

2 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 121 med VVM-redegørelse husdyrbruget I/S Fuglsang, Aars Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 9. marts Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og gårdejer Henrik Dalgaard Christensen, repræsenteret af Vesthimmerlands Landboforening. Tillægget til regionplanen samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af Vesthimmerlands Landboforening (del 2). Nordjyllands Amt blev i april 2001 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide den eksisterende kvægproduktion på I/S Fuglsang, Aars Kommune. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 365 dyreenheder. Ejendommen tilhører Henrik Dalgaard Christensen. Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE, skal det godkendes i såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet har august-september 2001 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der ingen forslag eller indsigelser. Amtsrådet vedtog den 14. oktober 2003 at offentliggøre forslag til regionplantillæg i en 8 uger lang debatperiode. Samtidig blev Aars Kommunes forslag til miljøgodkendelse offentliggjort. Debatperioden udløb den 29. december I debatperioden kom der bemærkninger og indsigelser fra Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Aars. Bemærkningerne er indgået i amtsrådets endelige vurdering af tillæg nr I forhold til forslaget er der foretaget enkelte ændringer i denne endelige udgave af regionplantillæg nr. 121 for I/S Fuglsang. Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Der er således indsat et ekstra kortbilag, der viser anlæggets placering i forhold til internationalt naturbeskyttelsesområde. Ligeledes er udpegningsgrundlaget for disse habitatområder beskrevet nærmere. Der er desuden indsat et bilag, der viser, for hvilke punkter ammoniakdepositionen fra anlægget er beregnet. Tillæg nr. 121 blev vedtaget af amtsrådet d. 9. marts Poul Erik Andreasen og liste F fandt, at den øgede udledning af kvælstof er i strid med habitatdirektivet. 4 Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 121 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Landskab og arealstatus...9 Økologiske forbindelser...9 Beskyttede naturtyper og skove...10 Drikkevand/grundvand, generelt...12 Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen...13 Overfladevand...13 Generelt, sammenfatning...15 Kommentarer til projektet...17 Klagevejledning...21 Bilag 1: Grundvandsforhold Bilag 2: Naturforhold Bilag 3: Husdyrtryk Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 4b: Udpegningsgrundlag for habitatområder Bilag 5: Ammoniakdepositionspunkter Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 121 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: På landbrugsejendommen Fuglsang, Ndr. Borremosevej 10, 9600 Aars i Aars Kommune, matr. nr. 9A Sjøstrup By, Aars, tilhørende Henrik Dalgaard Christensen, kan produktionen udvides, så den svarer til 365 dyreenheder. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Aars Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Det er en forudsætning for regionplantillægget, at disse vilkår for udvidelsen af produktionen overholdes: at der er fosforbalance for samtlige udbringningsarealer, Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug at kvælstofudvaskningen pr. ha for arealerne i Limfjordsoplandet højst udgør 62 kg N pr. ha. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Ansøger har redegjort for, at det er muligt at reducere fosforoverskuddet fra bedriften fra 7 kg P pr. ha til 0 kg P pr. ha. Ansøger har ligeledes redegjort for, at det er muligt at reducere kvælstofudvaskningen fra arealerne til 62 kg N pr. ha efter udvidelsen. I miljøgodkendelsen er de oven for anførte forudsætninger indbygget. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Landskab og arealstatus Der sker ikke ændringer i bygningsmassen som følge af udvidelsen. VVMredegørelsens beskrivelse af projektet i forhold til landskabsforholdene giver ikke anledning til at fastsætte særlige retningslinier i regionplantillægget. Kvægbrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som hhv. jordbrugsområde (90 %), regionalt naturområde (8 %) og naturområde (2 %), jf. regionplankort nr. 1, hovedstrukturen. Økologiske forbindelser Mindre dele af kvægbrugets marker ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser. Det er vådbundsforbindelser langs Halkær Å med tilløb, Trend Å samt bræmme omkring Borremose. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Hovedparten af kvægbrugets arealer i de økologiske forbindelser er græsmarker, vedvarende græsarealer eller anvendelse til brak. Græsarealer styrker de økologiske forbindelser, bl.a. fordi de omlægges mindre hyppigt end andre afgrøder. Forbruget af pesticider er ligeledes mindre. På græsmarker er behovet for dræning ligeledes mindre end på marker med andre afgrøder. Udvidelsen vurderes ikke at indebære indgreb eller driftsændringer, der forringer spredningsmuligheder for planter og dyr i områdets økologiske forbindelser. Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Beskyttede naturtyper og skove Ved sagens behandling er foretaget konkret vurdering af udstrækning, type, tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper på og i nærheden af kvægbrugets arealer. I projektet indgår arealer med beskyttede naturtyper. Det er kulturenge samt mindre arealer med natur-eng, overdrev og sø. Enge og overdrev anvendes til græsning eller høslet, eventuelt som brak. Naturenge og overdrev må ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning. Gødskning med handelsgødning må i øvrigt kun ske såfremt og i det omfang, det var praksis ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i Kulturenge må gødskes i den form og det omfang, det var praksis ved lovens ikrafttræden. Kvægbrugets bygninger og hovedparten af arealerne er placeret nær Borremose, der i amtets moseregistrering, Moserapport 1 (1993), er højt værdisat p.g.a. størrelsen (108 ha). De væsentligste biologiske værdier knyttet til mosen er ifølge moserapporten fugle, insekter og i mindre grad plantevækst. Mosen domineres af naturtyperne hedemose og overgangsfattigkær. Mosen er præget af udgrøftning, tørvegravning og efterfølgende stærk tilgroning. Områdets beskyttede naturtyper er i øvrigt væsentligst koncentreret langs Halkær Å, Trend Å og Lerkenfeldt Å. Kvægbrugets marker grænser op til en del 3-beskyttede vandløb. Det er Gundestrupgrøften ved Borremose og regulerede bække i Halkær Å- systemet. Grøfterne afleder vand fra Borremosen. Der tilføres derfor ikke næringsrigt drænvand fra kvægbrugets arealer med grøfter til mosen. Kvægbruget vurderes ikke at rumme skrånende markarealer med særskilt risiko for overfladeafløb af udbragt husdyrgødning til beskyttede vandløb eller lavtliggende arealer med beskyttede naturtyper. Udvidelsen vurderes generelt ikke at indebære ændring af markdrift, der forringer aktuel tilstand af tilgrænsende beskyttede arealer og vandløb. Området i flere kilometers omkreds rummer kun ganske lidt skov, alle mindre nåletræsplantager. Amtet er ikke bekendt med de biologiske kvaliteter knyttet til plantagerne. Ammoniakbelastning af natur Den aktuelle ammoniakfordampning fra stalde og gødningslager er beregnet til 2515 kg N/år (3054 kg NH 3 /år). Efter udvidelse er ammoniakfordampning fra stalde og gødningslager beregnet at udgøre 3596 kg N/år (4367 kg NH 3 /år). Ammoniakfordampningen fra kvægbrugets stalde og gødningslager bidrager til den luftbårne kvælstofbelastning af områdets natur. Belastningsbidraget er beregnet for 3 udvalgte naturarealer i kanten af Borremosen, i afstande 725 til 1075 m fra staldkomplekset. Tabel 1 og bilag Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tabel 1. Ammoniakdeposition på udvalgte naturarealer i området Naturtype og beliggenhed i Ammoniakbidrag fra punktkilde (kg N/ha/år) forhold til punktkilde Før udvidelse Efter udvidelse 1. Hede, 800 m Ø 0,56 0,80 2. Mose, 1075 m NØ 0,63 0,90 3. Mose, 725 m SØ 0,32 0,45 Stalde og gødningslager bidrager aktuelt til luftbåren N-belastning af de 3 udvalgte mose- og hedearealer med 0,3 til 0,6 kg N/ha/år. Ved udvidelsen stiger bidragene på de tre udvalgte naturtyper i størrelsesordenen 0,14 til 0,27 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i Aars kommune er ifølge DMU 22,5 kg N/ha/år. Til opgørelse af kumulativ effekt af udvidelsen indgår principielt modregning af andre kilder til ammoniakfordampning, som forsvinder fra området som følge af den strukturændring, som udvidelsen af kvægbruget medvirker til. Den kumulative effekt af udvidelsen, for så vidt angår luftbåren kvælstofbelastning af omgivelserne, kan på det foreliggende grundlag ikke nærmere opgøres. På baggrund af konstateret tilstand af de udvalgte naturarealer og de beregnede ammoniakbidrag fra kvægbruget, før og efter udvidelse vurderes, at udvidelsen ikke har væsentlige eller målbare konsekvenser for såvel de udvalgte naturarealer som områdets øvrige beskyttede naturtyper og skove, heller ikke den næringsfattige og kvælstoffølsomme Borremose. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen dele af kvægbrugets arealer ligger inden for internationalt naturbeskyttelsesområde. Nærmest ligger EF-habitatområde nr. 15, der bl.a. omfatter Halkær Ådal. Habitatområdet ligger 1,6 km fra kvægbrugets bygninger og 350 m fra nærmeste udbringningsareal. Bilag 4.a. Øvrige himmerlandske internationale naturbeskyttelsesområder ligger længere borte fra kvægbruget. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet i Halkær Ådal er forekomst af odder. Det samlede udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 15 fremgår af bilag 4.b. Da kvægbruget ikke omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, vurderes ammoniaktab til Halkær Ådal og udvaskning af næringsstoffer til Halkær Bredning umiddelbart at være de potentielle påvirkninger af internationale naturbeskyttelsesområder. Udvaskning af næringsstoffer til habitatområdet i Halkær Bredning er behandlet i afsnittet om overfladevand. Ammoniakdeposition aftager eksponentielt med afstanden fra kilden. På grund af den begrænsede stigning i emission og de relativt store afstande mellem kvægbrugets stalde, gylletanke og udbringningsarealer er det ikke fundet relevant at beregne kvægbrugets bidrag til ammoniakbelastning af naturtyper i habitatområdet i Halkær Ådal. Kvægbrugets bidrag, både før og efter udvidelse vurderes umiddelbart at være marginale og uden målbar betydning for bevaringstilstanden af naturtyperne i habitatområdet. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være damflagermus, vandflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, brunflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæk-lampret. Udvidelsen vurderes at have en overvejende gavnlig, eller som minimum neutral effekt for de nævnte arter. Afgræsning med ungkreaturer bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets engarealer. For de nævnte arter af flagermus gør det sig gældende både ved opretholdelse af åbne fourageringsarealer og en øget mængde insekter tilknyttet kvæget. Det samme gør sig gældende for padderne, som er knyttet til de åbne enge. Udvidelsen vurderes ikke at indebære driftsændringer på vandløbsnære marker til skade for odder og bæk-lampret. På og umiddelbart op til kvægbrugets marker er amtet ikke bekendt med forekomst af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på den nationale rødliste. I Borremose er der ifølge amtets Moserapport 1 registreret forekomst af Slank Blærerod, der er optaget på den regionale rødliste. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for ovennævnte arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Med afsæt i amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af supplerende retningslinjer for naturbeskyttelse. Udvidelsen vurderes herved samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. Drikkevand/grundvand, generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper inden for grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og over for fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen Ansøger har arealer i områder med drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i områder med drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen må følge af lovgivningen, dog kan der være særlige geologiske forhold, der indikere yderligere overvejelser. Forvaltningen har følgende bemærkninger/tilføjelser til redegørelsen: Sammenholdes oplysninger fra redegørelsen med administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinie vurderes det, at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med drikkevandsinteresser. Det vurderes, at der ikke er særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Halkær Å og tre tilløb til Halkær Å - Sjøstrup Bæk, Gundestrup Bæk samt Tilløb ved Dybvad Vandmølle. Halkær Å udmunder i Halkær Bredning i Limfjorden. Halkær Å har umiddelbart nedstrøms arealerne en lempet målsætning med krav om at være æstetisk tilfredsstillende i regionplanen. Ved tilsyn i 1995 var målsætningen opfyldt. Sjøstrup Bæk er umiddelbart nedstrøms arealerne målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad I-II i regionplanen. Ved tilsyn i 1995 var målsætningen ikke opfyldt. Gundestrup Bæk er umiddelbart nedstrøms arealerne målsat som Yngelog opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad I-II i regionplanen. Ved tilsyn i 1995 var målsætningen ikke opfyldt. Tilløb ved Dybvad Vandmølle er umiddelbart nedstrøms arealerne målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad I-II i regionplanen. Ved tilsyn i 1995 var målsætningen ikke opfyldt. De vandløbsnære udbringningsarealer ved Sjøstrup Bæk og Tilløb ved Dybvad Vandmølle skråner ikke stejlt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Næringsstofbelastning af Limfjorden Kvægbruget ligger i oplandet til Halkær Bredning i Limfjorden, der har skærpet målsætning. Tilstanden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Det vides endnu ikke, hvor meget belastningen af Limfjorden skal reduceres, før målsætningen kan opfyldes. Derfor stilles der kun krav om, at kvælstofudvaskningen ikke må øges og at der skal være fosforbalance på udbringningsarealerne. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til godt 4 ton N/år før og knap 5 ton N/år efter udvidelsen. Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 68 kg N/ha i før-situationen og 62 kg N/ha i efter-situationen. Belastningen fra virksomheden svarer til, at arealbidraget til vandløb falder fra godt 20 kg N/ha i før-situationen til knap 19 kg N/ha i efter-situationen. Der er et fosforoverskud på 7,1 kg P/ha på ejendommen i den nuværende drift. Efter udvidelsen er der balance på ejendommen, svarende til at den tilførte fosformængde med gødning (handel og husdyr) modsvares af den fosformængde, der fjernes med afgrøderne. Hermed er kravene for hhv. kvælstof og fosfor opfyldt for kvægbruget. Betydning for internationalt beskyttelsesområde i Limfjorden. Halkær, Nibe og Gjøl Bredninger er udpeget som internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fugle-beskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 6. Konsekvenser af projektet skal vurderes efter habitatdirektivets artikel 6(3). Staten skal udarbejde kriterier for gunstig bevaringsstatus (KGB) for naturtyper og arter i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. De marine naturtyper er endnu ikke offentliggjort, men for arterne og de øvrige naturtyper foreligger der KGB er. Kriterierne kan være specifikke målbare enheder, der vides at påvirke art eller naturtype. Fuglebeskyttelsesområde nr. 1, Halkær Bredning, Nibe og Gjøl Bredning er udpeget for en række fugle arter, bl.a. Knopsvane. KGB en for Knopsvane siger bl.a. at et fald i antal ikke må være forårsaget af negative påvirkninger af levestedet og at arealet med tæt bunddække af vandplanter inden for 2 m kurven skal understøtte det antal fugle, der er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag og i øvrigt være stabilt eller stigende. Det vil sige at der alene for Knopsvane skal være ca. 5 km² bundplanter, hvilket højst sandsynligt vil kræve større sigtdybde i en længere periode af året end nu. Der er næppe tvivl om at myndighederne i Danmark herunder amterne er forpligtiget til at genskabe gunstig bevaringstilstand for Limfjordens naturtyper og arter. Indsatsen for genskabelse af gunstig bevaringstilstand må vedrøre alle påvirkninger og omfatte alle til rådighed værende redskaber, både generelle og specifikke. Redskaberne er såvel frivillige aftaler som lovgivning og forvaltningsindsats. Eksempelvis vandmiljøplaner, region- 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug plantillæg for udvidelser af husdyrbrug, MVJ-aftaler, vådområde projekter og generel administration af landbrugsloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelseloven. Naturkontoret vurderer, at indsatsen for genskabelse af gunstig bevaringsstatus i det internationale naturbeskyttelsesområde i fjorden, i enkeltsagsbehandling og planlægning for enkelt virksomheder, på nuværende tidspunkt kun rækker til krav om ingen stigning i kvælstofudvaskning og krav om fosforbalance på udbringningsarealerne. Ved overholdelse af disse krav vurderes tilstanden i fjorden ikke at blive forværret. Da udvidelsen af kvægbruget opfylder ovennævnte krav vedrørende næringsstoftab til fjorden vurderes udvidelsen ikke at modvirke målet om gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i det internationale naturbeskyttelsesområde i Limfjorden. Generelt, sammenfatning Kortet på bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring I/S Fuglsang, Ndr. Borremosevej 10. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er visse usikkerheder vedrørende data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling/udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen vurderes udvidelsen ikke i kumulation (med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning) at øge den samlede luftbårne N-belastning i området. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier er fastsat i regionplanen vil det imidlertid med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til Limfjorden og grundvandet. Det må ventes, at der i regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. Administrationsgrundlaget kan f.eks. ses på amtets hjemmeside på internettet: Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet Der er ikke kommet kommentarer til projektet i idéfasen. I debatfasen har amtet modtaget bemærkninger fra Friluftsrådet, Skovog Naturstyrelsen og fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Aars. Friluftsrådet, Nordjyllands Amt har i brev af 6. november 2003 sendt kommentarer til debatforslaget. Friluftsrådet fremfører betænkelighed ved udvidelsen af dyrebestanden i Aars Kommune (øget ammoniakfordampning og dermed påvirkning af den naturlige flora i området) og man efterlyser vurderinger af den kumulative effekt og mere korrekte beregningsmetoder, ligesom amtsrådet opfordres til at afvente resultaterne af den politiske debat samt implementering af vandrammedirektivet. Herudover anfører Friluftsrådet den betragtning, at de anvendte beregningsmetoder er usikre og ikke i ønskeligt omfang tager tilstrækkeligt højde for den kumulative effekt af flere husdyrbrug i et område. Endelig gør Friluftsrådet gældende, at der bør stilles krav om tætsluttende låg på gylle-tanke, så ammoniakfordampningen reduceres og så gyllen ikke tilføres regnvand. Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen er klar over, at der er usikkerhed i beregningsmetoderne, men må holde sig til, at det er de for tiden mest anvendte og accepterede metoder, der benyttes. Gyllehåndtering m.v. er integreret i miljøgodkendelsen. Skov- og Naturstyrelsen gør ved brev af 18. december 2003 opmærksom på, at harmonikravet på 2,3 DE/ha har hjemmel i Kommissionens beslutning af 18. november 2002 (2002/915/EF). Kommissionens Beslutning er gældende frem til 1. august 2004, hvorefter Danmark har mulighed for at genforhandle beslutningen. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Skov- og Naturstyrelsen har bemærket, at Nordjyllands Amt vurderer, at kvælstofudvaskningen falder fra 68 kg N/ha til 62 kg N/ha ved udvidelsen, selvom mængden af kvælstof i husdyrgødning øges med kg N. Skov- og Naturstyrelsen anfører, at amtet begrunder faldet i, at sædskiftet undergår en lettere modificering i forbindelse med udvidelsen. Desuden har Skov- og Naturstyrelsen bemærket, at ammoniakfordampningen stiger med kg N, hvoraf en del må forventes at blive afsat på bedriftens egne arealer. Skov- og Naturstyrelsen har videre bemærket, at amtet vurderer, at overskuddet af fosfor fra de dyrkede arealer falder fra 7,1 kg P/ha til 0 kg P/ha (trods en øget tilledning af husdyrgødning på arealerne), fordi fosfortildelingen i kvægfoderet ændres. Skov- og Naturstyrelsen mener, at det af materialet ikke tydeligt fremgår, hvad virksomhedens husdyrtryk vil være efter udvidelsen, idet der også udbringes gylle fra bedriftens svineproduktion. Styrelsen finder, at det bør præciseres, hvor mange dyreenheder pr. ha udvidelsen medfører, så beregningsgrundlaget for udvaskningen på 62 kg N/ha tydeliggøres med hensyn til udbragt husdyrgødning. Styrelsen gør endvidere opmærksom på, at anvendelsen af modelberegninger (f.eks. Simmelsgård) er forbundet med en vis usikkerhed. Forvaltningens bemærkninger: Grundlaget for at have 2,3 DE pr. ha på kvægbedrifter er fastlagt indtil august Ændres forudsætningerne efter 1. august 2004 til 1,7 DE/ha, ændres harmonikravet på bedriften. En ændring i harmonikravet betyder, at ansøger må finde mere jord til bedriftens udbringningsareal. Ansøger har redegjort for, at det er muligt at reducere kvælstofudvaskningen fra 68 til 62 kg N/ha og fosforoverskuddet fra 7,1 til 0 kg P/ha. Kvægbrugets ammoniaktab er efter udvidelsen fortsat moderat og vurderes ikke at have målbare konsekvenser for områdets natur. Det skyldes dels relativt store afstande til beskyttede naturtyper, dels at de nærmestliggende beskyttede naturtyper ikke er særligt sårbare. Ammoniaktab fra kvægbrugets stalde og gødningslager belaster konkret ingen beskyttede naturtyper med mere end 1 kg N/ha/år. Nærmestliggende sårbare natur er Borremose, der belastes marginalt og næppe målbart af kvægbruget. Med det udbringningsareal, som bedriften har til rådighed, overholdes harmonikravet. De 365 dyreenheder i kvæg kræver 158,7 ha. På bedriften er der en svineproduktion på 94 DE. (Svineproduktionen ændres ikke.) Da mere end 2/3 af dyreholdet er kvæg, er harmonibehovet for hele bedriften 2,3 DE/ha svarende til ca. 200 ha. Usikkerhed omkring beregningsmetoder er kommenteret ovenfor. Forvaltningen har haft en generel drøftelse med Skov- og Naturstyrelsen om habitatproblemet. Dette har resulteret i, at omfanget af beskrivelsen af habitatområder og de konsekvenser, projektet må antages at få for disse, er udvidet i regionplantillægget. Den udvidede dokumentation med tilhørende kortbilag forbedrer det forslag, der har været lagt til offentlig debat, men ændrer hverken på retningslinier eller forudsætninger for til- 18 Teknik og Miljø 2004

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug lægget. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Aars skriver, at der under vej-transport er beskrevet, at der skal transporteres ca m 3 gylle gennem Aars by. Lokalkomiteen henstiller, at der findes en alternativ vej, da der ved et eventuelt uheld vil løbe gylle gennem kloaksystemet til Halkær Å. Lokalkomiteen ønsker indarbejdet en konkret plan for, hvilke tiltag ejeren selv skal gøre ved et miljø-/forureningsuheld, da en stor del af udbringningsarealet ligger op til Borremose, der er omfattet af amtets 3- registrering og udpeget som økologisk forbindelse. Desuden fremfører lokalkomiteen, at der bør stilles krav til ejeren om, at der til enhver tid anvendes den udbringningsform samt udluftningsform, der mindsker ammoniakfordampningen mest muligt. Forvaltningens bemærkninger: Det er forvaltningens vurdering, at der i det foreliggende projekt er taget højde for de hensyn, der efterlyses. Forholdene omkring transport af gylle er behandlet i miljøgodkendelsen. Det fremgår blandt andet af miljøgodkendelsen, hvordan gyllen skal transporteres og hvordan ansøger skal forholde sig ved et eventuelt miljø- / forureningsuheld (jf. i øvrigt Miljøbeskyttelseslovens 4). Forvaltningen har vurderet, at den mængde ammoniakfordampning, der vil komme fra projektets aktuelle staldanlæg ikke får væsentlige eller målbare konsekvenser for områdets beskyttede naturtyper og skove (se ovenfor). Forvaltningen er opmærksom på beregningsmetodernes usikkerheder, jf. ovenfor. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2004

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside på internettet ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af forslaget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Teknik og Miljø

22

23

24

25

26 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 1340 * Indlands saltenge 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: MKG/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

27

28 Del 2 VVM-redegørelse

29 Forslag til VVM-redegørelse for I/S Fuglsang Aars Kommune

30 2

31 Forord Denne redegørelse for miljøpåvirkningerne ved udvidelse af dyreholdet hos I/S Fuglsang på Ndr. Borremosevej 10 i Aars Kommune er udarbejdet af Landbocentret, Vesthimmerlands Lbf.. Indholdsfortegnelse VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Husdyrhold og -produktion Forbrug og afkast Arealkrav og Harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Bedriftens miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold alternativet og alternative løsninger Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Bilagsfortegnelse Bilag 1: Arealoversigt og interne transportveje Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Beregningspunkter for ammoniakdeposition For kort over regionale udpegninger henvises til amtets del. 3

32 VVM-redegørelse 1. Ikke-teknisk resumé Ejendommen I/S Fuglsang producer i dag mælk fra 246 malkekøer af racen jersey. Produktionen svarer til 246 dyreenheder (DE) som ønskes udvidet til 364,9 DE, hvilket svarer til 292 Jerseykøer og 292 stk. opdræt. Når et anlægs kapacitet overstiger 250 DE, skal der af amtet udarbejdes et tillæg til regionplanen for anlægget. Tillægget til regionplanen uddybes af en redegørelse, som udarbejdes af ansøger eller dennes konsulent, hvori anlæggets virkning på miljøet redegøres. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af den ønskede udvidelse. Til ejendommen er der tilknyttet et udspredningsareal på 251 ha inklusiv andre ejede ejendomme og forpagtede arealer. Bedriften omfatter yderligere en svineproduktion og svinegyllen fra denne produktion afsættes på ejendommens arealer. Harmonikravet for kvægejendommen er 158,7 ha ved 2,3 DE pr. ha og for bedriften samlet set er harmonikravet 207 ha. Der sker ingen ændringer på svineejendommen. I/S Fuglsang ligger øst for Aars by i Aars Kommune. Hovedparten af udspredningsarealerne ligger i et jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger ikke i områder, der er udpeget som havende særlige drikkevandsinteresser. Der findes ej heller udbringningsarealer i indvindingsoplande eller nitratfølsomme indvindingsområder. Bedriften har en række beskyttede naturtyper primært enge. Ejer er opmærksom på betydningen af disse, og visse kulturenge, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven anvendes til udbringning af husdyrgødning i det omfang det er tilladt og ikke er til skade for øvrige sårbare naturtyper. Naturenge afgræsses efter almindelig driftspraksis. Den nærmeste ejendom til I/S Fuglsang er beliggende 270 m væk. På baggrund af denne afstand og afstanden til de øvrige ejendomme, herunder Aars by forventes det, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af støj, lugt og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Ej heller vil en øget transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen blive betragtet som værende til gene, da denne altid foregår under hensyn tagen til naboer og trafikanter. Udvaskningsberegningerne viser, at der ikke vil ske en øget belastning efter udvidelsen. Kvælstofudvaskningen falder fra 68 kg N pr. ha til 62 kg N pr. ha og nitratudvaskningen falder fra 68 til 63 mg nitrat pr l, som følge af en større andel af græs og græsefterafgrøder. Fosforoverskuddet er ud fra den nuværende 4

33 driftspraksis beregnet til 7,1 kg P pr. ha og er fremkommet gennem en optimering af bortførslen af både kvælstof og fosfor ud fra hvad der er muligt inden for den driftspraksis som er nødvendig for at opretholde mælkeproduktionen. Henrik Dalgaard arbejder altid målrettet på at forene produktionsinteresser og hensynet til natur og miljø. Med den nye debat angående fosfor, nedsætter Henrik Dalgaard derfor fosforoverskuddet yderligere ved at nedsætte fosfortildelingen i mineralfodret til køerne. Det forventes at kunne nedbringe fosforoverskuddet til 0 kg P pr. ha. Det vil sige at der ikke tilføres mere fosfor end planterne bortfører, hvilket vil sige at der er balance på ejendommen. En udvidelse vil på beskæftigelsesområde få en positiv udvikling. Ud over at udvidelsen forventes at give arbejde til en ekstra medhjælp, vil den også betyde langt bedre socialt arbejdsmiljø for nuværende ansatte. Ejendommen kommende størrelse vil også kunne lette arbejdet ved medarbejderansættelser, da kvalificeret arbejdskraft vil være letter at tiltrække, som følge af gode arbejdsforhold, socialt miljø og ansvar. Yderligere vil ejendommen bidrage til en fortsat opretholdelse af lokale service og handelsvirksomheder, som er nøglen i et aktivt landdistrikt. Alternativer til udvidelsen på I/S Fuglsang vil være en fortsættelse af nuværende produktion, kombineret med opstart af en svineproduktion på en ny ejendom eller opkøb af anden ejendom med en produktion. 5

34 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen 2.1 Placering og udformning I/S Fuglsang ligger ca. 1 kilometer øst for Aars by og ca. 570 meter fra Sjøstrup by i Aars Kommune. Ejendommen ligger midt i et sletteagtigt åbent landskab med spredt bebyggelse. Borremose afgrænser ejendommen mod øst. Landskabet er præget af landbrugsdrift, ligesom Borremose er præget af tøvegravning, og tidligere tiders landbrugsdrift. Til bedriften hører ifølge markplanen i alt 277,2 hektar (ha) hvoraf 173,5 ha ha er tilforpagtet. I redegørelsen indgår også arealerne på ejendommen Ndr. Borremosevej 14, som drives sammen med Ndr. Borremosevej 10. Det samlede udbringningsareal udgør ca. 251 ha eksklusiv brak som udgør ca. 23 ha. Nærmeste beboelse ligger i en afstand af 270 meter vest for gården. Ejendommens byggemasse består i hovedtræk af en gård med et stuehus med beboelse, samt staldbygninger til dyrene, gyllebeholdere og en tilknyttet fodersilo. Der sker ikke ændringer i bygningsmassen som følge af udvidelsen. Eksisterende bygningsanlæg er vist på bilag Husdyrhold og produktion Den nuværende besætning på ejendommen er 246 malkekøer af racen jersey. Opdrættet flyttes i øjeblikket til ejendommen på Morumvej 82. Efter udvidelsen forventes besætningsstørrelsen at være 292 malkekøer af racen jersey med tilhørende 292 opdræt svarende til 364,9 DE. Alt husdyrhold bliver samlet på Ndr. Borremosevej Forbrug og afkast 6

35 Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I skemaet ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Medicin Såsæd Pesticider Skema 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Forbrug Vand Der er kommunal vandforsyning på ejendommen som forsyner både beboelse og besætning. Det anslået, at det årlige vandforbrug i besætningen ca. er m 3. Det forventes at besætningsudvidelsen vil medføre et udvidet vandforbrug på ca m 3 til i alt m 3. Energi På forbruget af dieselolie forventes en mindre stigning, som følge af transporten til ejendommens nytilkøbte arealer. Elforbruget er beregnet ud fra normtal. I øvrigt kan det oplyses at både stald og privat opvarmning foretages ved varmegenindvinding fra køletanken. Energiforbrug Før Efter Dieselolie til traktorer mv l l Dieselolie til andre formål. Bil l l Elforbrug til lys, opvarmning, maskiner ect kwh kwh Energieftersyn Der er ikke gennemført energieftersyn på ejendommen, men der arbejdes altid ud fra den holdning, at hvad der er sparet - er også tjent. Yderligere bliver energiforbruget diskuteret med relevante konsulenter i forbindelse med bedriftsbesøg. Foderstoffer Der benyttes både indkøbt foder og grovfoder. 7

36 Handelsgødning Der er indkøbt ca. 50 tons handelsgødning. Indkøbet forventes reduceret som følge af en større mængde husdyrgødning. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Der er lavet en aftale med dyrlægen om et månedligt besøg, hvor besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke bliver ændret væsentligt på sædskiftet. Men der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget. Bl.a. anvendes en lavdoseringsstrategi i sprøjteplanlægningen. Som hovedregel sørger man altid for på bedriften at bruge mindst mulig dosis af pesticider. Yderligere er det klart og har i øvrigt altid været praksis, at der arbejdes efter anbefalingerne i Godt Landmandskab, således at påvirkningerne, i form af afdrift etc. af omkringliggende arealer ikke forekommer. Dvs. at der i den enkelte konkrete situation foretages en afvejning af hensyn til natur og miljø, produktion og økonomi. Yderligere kan det nævnes, at der altid vælges de mest natur og miljøvenlige pesticider i de tilfælde, det er muligt at foretage sådanne valg. I vækstsæsonen besøges ejendommen af planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Afkast Gylleopbevaring og -udbringning Opbevaringsanlægget har en kapacitet på i alt m 3. Ud fra gældende normer forventes den samlede mængde at blive på m 3 pr. år. Der vil fortsat være opbevaringskapacitet til mere end 9 måneder. Kapacitetskravet til den udvidede produktion kan med den eksisterende opbevaringskapacitet overholde Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaringskapacitet. ( 8 stk. 1 og 2. - bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) Den årlige produktion af gylle fra den nuværende produktion på bedriften er på kg N. Efter udvidelsen til 364,9 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på kg N inkl. import af husdyrgødning. Gyllen udbringes med maskinstation, som sikre stor kapacitet, præcision og driftsikkerhed. Perioden for udbringning af gylle er normalt april måned til majs og maj/juni for de øvrige afgrøder. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gylletankene. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår med slæbeslanger om efteråret og nedfældes om foråret. Den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedbringes indenfor 6 timer. Den største kilde til 8

37 ammoniakfordampning er staldsystemet. Staldene er med naturlig ventilation. Der er ingen rensning af afkastningsluften. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. Der sørges naturligvis for et godt flydelag på gyllebeholderen, og en hurtig etablering af flydelaget efter hver udbringningsdag er at betragte som en selvfølge for, at minimere tabet af næringsstoffer til omgivelserne. På grund af udbringningsmetoden, vil næringsstofferne i husdyrgødningen udnyttes godt, ligesom fordampningen minimeres. Kvælstoftabet fra stalden er begrænset ved at vælge spalter i gødningsarealet kombineret med en Delta skraber. Derved fjernes gødningen hurtigt og hvis disse holdes tørre kan fordampningen holdes på et minimum. Kemikalier Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstofforretning eller kommunalt afleveringsordning. Farlige kemikalier opbevares forskriftmæssigt under lås. Tiltag til reduktion af pesticider Ejendommen anvender i forvejen den nyeste teknik og viden på sprøjtemiddelsområdet. Anbefalingerne for Godt Landmandskab efterleves, som beskrevet ovenfor. Bedriften er tilmeldt den lokale landboforenings udvidet planteavlsrådgivning, som betyder flere besøg af en planteavlskonsulent i vækstsæsonen. Derved kan behandling foretages optimalt. Affald Der er ugerenovation på ejendommen hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr opbevares i lukket beholder og afhentes af DAKA efter behov. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunalt affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Spildevand fra beboelsen føres kommunalt godkendt sandfilteranlæg. Vejtransport I skemaet nedenfor er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Interne transportveje kan ses i bilag 1. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Levende dyr Døde dyr Indkøbt foder Markafgrøder Olie m.v

38 Gylle (20t) Mælk Skema 2.2: Transporten for ejendommen ad offentlig vej. Levering af levende dyr vil kun betyde mindre udvidelse af transporterne, idet vognmanden fremover vil tage flere dyr med ad gangen. Døde dyr vil normalt leveres enkeltvis. På det indkøbte foder vil der ligeledes kun være en mindre stigning i antallet af transporter, idet mængden pr. leverance vil øges i de fleste tilfælde. Det vil fortsat være de samme foderbiler, der leverer. Transporterne er jævnt fordelt over året. Mængden af markafgrøder vil fordobles og transporterne sker i høstperioden. Transporten af grovfoder vil koncentrere sig om få dage hvert år i perioden maj til august og igen til oktober i forbindelse med majshøsten. Mængden pr. læs varierer meget afhængig af afgrøde og årstid. Transport af gylle til ejendommen i Morum vil foregå i perioder, hvor det er til mindst mulig gene for omgivelser og i lukket beholder af maskinstationen. På ejendommen i Morum er en gylletank på ca m 3, hvilket ca. svarer til den mængde, der skal bringes ud her på årsbasis. Transporterne gennem Aars er derfor ikke fuldstændig afhængig af udbringningssæsonen, men kan foregå på den tid af året, hvor generne er mindst mulige. Transporten af dyr, foder og gylle skal ses i bedriftsmæssig sammenhæng. Produktionen fra to ejendomme bliver slået sammen, samtidig med en mindre samlet udvidelse. Dette betyder at bedriftens samlede antal transporter bliver mere koncentreret omkring ejendommen på Ndr. Borremosevej 10. Støj Støjkilder på ejendommen er malkeanlæg, og den daglige brug af traktorerne samt transporten på ejendommen. Malkeanlægget er i brug dagligt og vil foregå i de tidlige dag- og aftentimer. Brugen af traktorer i det daglige vil primært foregå i dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra stalden, men da stalden er naturligt ventileret sikre dette et stor luftudskifte og mindre gene. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, og når der spredes gylle på markerne. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav, som stilles i Miljøgodkendelsen. 10

39 3. Harmoniregler og Arealkrav 3.1 Ejendommens harmonikrav I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 2,3 DE pr. ha svarende til et harmonikrav på 158,7 ha fra kvægejendommen. Bedriften råder over ca. 251 ha udspredningsareal eksklusiv brakarealer. Harmonikravet er derfor opfyldt. 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. (bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25 % af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60 % af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100 % af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for ejendommen er 64,93 ha inklusiv en reduktion på 31,98 ha som følge en overførsel til ejendommen på Morumvej. Til ejendommen hører 86,2 ha, og derfor er arealkravet opfyldt. 11

40 4. Bedriftens miljøforhold 4.1 Grundvand Beliggenhed Største delen af arealerne er samlet i kort afstand fra ejendommen. Udbringningsarealerne er indtegnet på bilag 1. Jordboniteten for alle arealer er JB 4. Drikkevand Ejendommen har ingen udbringningsarealer i områder med særlig drikkevandsinteresser, indvindingsoplande eller nitratfølsomme indvindingsområder. Det vides ikke hvor god den geologiske beskyttelse er i området og det kan dermed ikke afvises, at udvidelsen kan påvirke drikkevandskvaliteten. Ifølge regionplanen skal grundvandsressourcen i områder med drikkevandsinteresser, hvor alle udbringningsarealerne ligger, kun sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Beskyttelsen opnås gennem den altid gældende lovgivning om miljøbeskyttelse. Det vurderes derfor, at driften af ejendommen sikrer grundvandsressourcerne i området. Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr.32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning efter udvidelsen sat til 71 % incl. eftervirkning. Sædskiftet på ejendommen vil være lettere modificeret efter udvidelsen af husdyrproduktionen som følge af en større andel af græs og græsefterafgrøder. Sammensætningen af sædskiftet kan ses af tabellen nedenfor. Før Efter Sædskifte Udlæg 19,4 23,1 Fastliggende brak 71,4 81,2 Vårsæd/ærtehelsæd Græs, udlæg/efterslæt 17,7 24,9 Vedvarende græs, normalt afgr. eller slæt 0,0 16,1 Vårsæd, grønkorn Græs,udlæg/efterslæt 31,1 37,6 Vårbyg efter min. 2 års korn Græs, udlæg/efterslæt 0,0 6,6 Vintertriticale 19,9 19,0 Kl.græs m. under 50 pct. kløver (omdrift) 47,1 47,5 Silomajs efter korn og andre forfrugter 2,9 2,9 Græs, uden kløver (omdrift) 3,8 10,0 Markært 0,0 8,3 Vinterhvede e. bælgsæd,vårraps,oliehør 12

41 213,3 277,2 Areal i alt Tabel 4.1 Oversigt over sædskiftet før og efter udvidelsen Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen ligger på 68 mg nitrat / l i det vand, der forlader rodzonen, hvilket svarer til 68 kg N/ha. Efter udvidelsen ændres der på sædskiftet, men der vil blive en større produktion af husdyrgødning, som skal fordeles på markerne. Derfor vil gødningsforholdet i den fremtidige drift ændre sig til mere husdyrgødning og mindre handelsgødning. Udvaskningen arealerne i den fremtidige drift vil blive 63 mg nitrat / l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 62 kg N/ha. Det må derfor vurderes, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealer er faldende efter udvidelsen. Udvidelsen har på ovenstående baggrund ingen merbelastning af grundvandet. Udvaskning før udvidelsen 68 kg N/ha 68 mg nitrat/l Udvaskning efter udvidelsen 62 kg N/ha 63 mg nitrat/l Tabel 4.2 Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. 4.2 Overfladevand Til brug for vurderingen af bedriftens påvirkning af vandmiljøet er der udarbejdet en fosforberegning. Før udvidelsen har ejendommen et fosforoverskud på 7,1 kg P pr. ha. Efter udvidelsen ændrer Henrik Dalgaard fosfortildelingen i fodret. Forskning i Holland viser at det er muligt at reducere fosfortildelingen i fordret, hvilket også ændre fosforindholdet i husdyrgødningen. Fosforoverskuddet vil herefter udgøre 0 kg P pr. ha. Mængden af tilført fosfor er beregnet ud fra tildelingen i handelsgødning, samt baseret på beregninger fra bedriftens kvægkonsulent. Bortførelsen af fosfor er beregnet ud fra bedriftens sædskifte og er foretaget i regnearket SimIIIb. Dette betyder, at bedriften kan holde en fosforbalance. Det vil sige, at der kun tilføres den mængde fosfor, som planterne bortfører. Yderligere er jordens fosfortal mellem 3 og 4, hvilket er normalt og kun kan opretholdes gennem et mindre overskud. Fosfortallet indikerer også, at fosforen bindes hårdt til jorden og derfor vanskeligt lader sig udvaske. Alt dette sikre at udvidelsen rent faktisk betyder en forbedret beskyttelse af vandmiljøet. Da sædskiftet indeholder en stor mængde græs betyder dette, at der kun sker minimal jordbehandling i efteråret, hvilket er med til at begrænse jorderosionen. Henrik Dalgård er klar over den positive effekt som en begrænsning af jorderosionen fra markerne vil betyde på miljø, og er altid opmærksom på at identificere problemområder. Der er dog ikke problemer i øjeblikket, og der har heller ikke tidligere været problemer på bedriftens arealer. Jorderosion hindres bedst ved at sikre at der er et veletableret plantedække på problemarealer, samt ved at undgå jordbehandling om efteråret. Vandløb Udbringningsarealerne ligger i forbindelse med Sjøstrup bæk, Gundestrup grøft, som har udløb i Halkær å og videre ud i Limfjorden. Dele har målsætning B1 og B4 med forureningsgrad I og I-II. Dele af udbringningsarealerne på Morumvej løber ud i Trend Å systemet. er målsat B3 og B2, begge med forureningsgrad II. 13

42 Terrænforholdene i området er ikke stærkt skrående og forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringning. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en forbedret udvaskning efter udvidelsen. Marine områder Vandet fra arealerne ved I/S Fuglsang, hvor der udbringes gylle, transporteres med Halkær å og Trend å ud i Limfjorden, som i amtets regionplan er målsat til bl.a. at kunne fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv og skal derfor sikres den bedst mulige kvalitet. Desuden findes en række internationale naturbeskyttelsesområder som er listet under forholdet til habitatdirektivet. Tilstanden i Limfjorden på nuværende tidspunkt og produktionens fremtidige belastning forventes ikke at være af modstridende karakter. Der forventes derfor ikke at være behov for indgreb i den uændrede udledning af kvælstof som følge af udvidelsen på I/S Fuglsang. 4.3 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Bedriften omfatter arealer med beskyttede moser, natur- og kulturenge og småsøer. Kulturengene indgår i harmoniarealet og gødskes til dels med gylle. Moser og søer udnyttes ikke driftsmæssigt, mens naturengene afgræsses. I regionplan 2001 er udpeget en økologisk forbindelse langs Borremose og Gundestrup grøft op til Halkær å. Det er kun mindre arealer i de økologiske forbindelser som anvendes til udbringning af husdyrgødning. Kort med de beskyttede naturtyper kan ses i amtets del. Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Ejendommen på Ndr. Borremosevej 10 og tilhørende arealer er omkranset af ådale med forskellige beskyttede naturtyper. Disse naturtyper ligger overvejende inden for de økologiske forbindelser. Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper Bedriftens beskyttede naturarealer er besigtiget og vurderes alle at være næringsrige og påvirket af hidtidig drift af omgivende agerjord. Naturengene er relativt artsfattige. Ingen af bedriftens beskyttede naturtyper rummer plantesamfund, der er særligt sårbare for kvælstofbelastning. Borremose er en relativ stor mose, som er påvirket af tidligere tiders tørvegravning og vandstandssænkninger. Ejendommens stalde ligge i så stor en afstand fra mosen at ammoniakfordampning ikke belaster mosen væsentligt. Nordjyllands Amt har i deres del først i rapporten vurderet mosens følsomhed og udvidelsens ammoniakbelastning i forhold til sårbare naturtyper. Påvirkninger ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke kunne belaste naturligt næringsfattige naturtyper. Størrelsen af belastningen af områdets næringsfattige mose og øvrige naturtyper fra bedriften er beregnet ved hjælp af Jesper Baks manual Trin 3 -modellen udviklet 14

43 af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen fodres med en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen, væsentligst produktionstype og beliggenhed af stalde og gylletanke. Modellen har indbygget en lang række standardoplysninger om bl.a. klima, baggrundsværdier for atmosfærens indhold af ammoniak og kvælstofilter, staldindretninger og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Beregning af ammoniakfordampning viser, at fordampningen fra stalde, gylletanke og udbringningsarealer ved udvidelsen stiger fra til kg N/år. Disse tal indsættes i modellen. Resultatet kan ses i tabel 4.3. Blandt kortbilagene findes en oversigt over beliggenheden af de udvalgte beregningspunkter, som er udvalgt af Amtet. Endelig henledes opmærksomheden på at der er en vis usikkerheden på modelberegningen. Begrænsning i påvirkning af natur Det forventes, at ammoniakfordampning fra den udvidede bedrift isoleret set ikke giver anledning til nogen målbar forringelse af tilstanden for naturarealer i området. De i forvejen næringsrige naturarealer nærmest bedriftens stalde og gylletanke forringes ikke yderligere af stigning i luftbåren kvælstofbelastning, mens områdets næringsfattige moser ligger i så stor afstand, at bedriftens andel af den samlede belastning er forsvindende lille. Afstanden til øvrige beskyttede og sårbare naturtyper betyder at udvidelsen ikke forventes at påvirke disse. FØR EFTER FORØGELSE kg N/år kg N/år kg N/år Hede 0,56 0,80 0,24 Mose 0,63 0,90 0,27 Mose 0,32 0,45 0,14 Tabel 4.3: Ammoniakdeposition Forhold til habitatdirektivet EU-habitatområde nr. 15: Nibe Bredning/Halkær ådal/sønderup Ådal EU-habitatområde nr. 30: Lovns Bredning/Hjarbæk Fjord/Skals Ådal Udvidelsen forventes ikke at give anledning til bemærkninger på dette område. Ejendommens drift og udbringning af husdyrgødning forventes ikke at give ændringer i målsætningerne for disse områder. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er der registreret ca meter med sten- eller jorddiger. Udvidelsen forventes ikke at have betydning for tilstanden af disse. Alle er beliggende op til omdriftsareal. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er ingen sø- og å-beskyttelseslinje på bedriftens arealer. Beskyttelseslinjen har ikke betydning for udvidelsen. 4.4 Landskab og vejtransport 15

44 Udvidelsen af dyreholdet vil ikke ændre bygningsmassen på ejendommen. Ligeledes vil arealanvendelsen ikke blive ændret, og derfor vil der samlet set ikke være nogen betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Størstedelen af alle udbringningsarealer ligger inden for kort afstand til ejendommen, og den øget transport af husdyrgødning vil derfor foregå uden væsentlige gener. Den eksterne transport på offentlige veje vurderes til at kunne foregå uden afgørende trafikale gener. 4.5 Naboforhold Nærmeste naboejendom er beliggende 270 meter fra driftsbygningerne og ellers bor naboerne i en afstand af 270 m og mere fra ejendommen. Det vurderes, at støj, lugt og fluer ikke betragtes som værende til gene for naboerne. Ligeledes har der ikke hidtil været klager fra naboer. 16

45 5. 0-alternativet og alternative løsninger 0-alternativet I en hver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. En manglende udvidelsesmulighed vil også betyde at de planlagte miljøforbedringer ikke vil kunne realiseres, da der skal være økonomi til disse miljøtiltag. Alternative løsninger Et alternativt til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning. Men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Supplerende oplysninger Ejendommen drives både socialt, økonomisk og landbrugsmæssigt bæredygtigt. Men for at effektivisere og rationalisere ud fra disse driftsideologier er det nødvendigt at udvide produktionen. En udvidelse vil på beskæftigelsesområde få en positiv udvikling. Ud over at udvidelsen forventes at give arbejde til en ekstra medhjælp, vil den også betyde langt bedre arbejdsmiljø for nuværende ansatte. Ejendommen kommende størrelse vil også kunne lette arbejdet ved medarbejderansættelser, da kvalificeret arbejdskraft vil være letter et tiltrække, som følge af gode arbejdsforhold, socialt miljø og ansvar. Yderligere vil ejendommen bidrage til en fortsat opretholdelse af lokale service og handelsvirksomheder, som er nøglen i et aktivt landdistrikt. 17

46 6. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Der kan ikke peges på yderligere manglende oplysninger i det grundlag, som danner basis for vurderingerne. Skulle der mangle oplysninger, vurderes de til ikke at have så stor betydning, at vurderingsgrundlaget ændres så væsentligt, at konklusionerne på udvidelsen af I/S Fuglsang ændres. Forhold, som er reguleret i anden lovgivning, og som udvidelsen ikke påvirker, er ikke behandlet i redegørelsen. 18

47 19

48 Bilag 2: Situationsplan 20

49 Bilag 3. Beregningspunkter for depositionen 21