Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Faglig udviklingsplan

Transkript

1 Forskningsplan Jan Hartvigsen 1 Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Faglig udviklingsplan Vision 1.1 Forskning og formidling Forskningsenheden skal være en national og international anerkendt enhed for forskning og formidling af evidensbaseret viden indenfor smertetilstande i bevægeapparatet i almindelighed og rygsøjlen i særdeleshed. 1.2 Uddannelser Forskningsenheden skal bidrage væsentligt til undervisning og udvikling af studiet i Klinisk Biomekanik og til fakultets uddannelser i øvrigt. 1.3 Personale og arbejdsplads Forskningsenheden skal være kendt som et attraktivt, udfordrende og udviklende forskningsmiljø for alle medarbejdere. Universitetets og Instituttets personalepolitik skal implementeres i forskningsenheden. Personalepolitikken skal bidrage til udviklingen af et godt forskningsmiljø og gode faglige og sociale fællesskaber.

2 Forskningsplan Jan Hartvigsen 2 2. Status Forskning Enheden indgår aktivt i Instituttets forskningsstrategi og samarbejder med de øvrige forskningsenheder og centre omkring tværfaglige problemstillinger. De overordnede forskningstemaer for Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik er - Epidemiologi Lidelser i bevægeapparatet hvor almindelige er de? Hvad er årsagerne? Hvordan udvikler de sig over tid og hvorfor? Her fokuseres på børn/unge og ældre. - Patologi og patofysiologi Hvilke anatomiske og fysiologiske forandringer ligger til grund for lidelser i bevægeapparatet? Her fokuseres på muskelfysiologi i relation til smerter i ryg og nakke, biomekaniske effekter af manipulation samt betydningen af MR fund i relation til rygbesvær. - Klinik Hvordan undersøger man bedst patienter med lidelser i bevægeapparatet? Her fokuseres på reproducerbarhed og validitet af manuelle undersøgelsesmetoder samt MR. Hvordan behandler man bedst patienter med lidelser i bevægeapparatet? Her fokuseres på effekter af konservative behandlingstiltag med hovedvægten på manuel behandling og træning. Forskningsenheden indgår i Clinical Locomotion Science, et tværfagligt forskningscenter omfattende Syddansk Universitet, Sygehus Fyn og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Centret har til formål at synliggøre faglige problemstillinger omkring bevægeapparatsforskning i fagkredse og i samfundet generelt, producere original forskning, at sammenfatte eksisterende viden samt at arbejde for en nyttiggørelse af forskning i undervisningsmæssige og patientrelaterede sammenhænge Personale tilknyttet Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik Forskningsleder, lektor Jan Hartvigsen Professor Tom Bendix Professor Claus Manniche Professor Niels Grunnet-Nilsson Professor Charlotte Yde Studielektor, ph.d. René Fejer Studieadjunkt. Henrik Lauridsen Studieadjunkt Lotte Dyhrberg O Neill Ph.d. stud. Tue Sceher Jensen Ph.d. stud. Rikke Krüger Jensen Ph.d. stud. Mette Jensen Stochkendahl Studieadjunkt Anette Ravn Nørregaard Studieadjunkt Ester Rosendahl Corrie Myburgh (post.doc) Mads Viberg Brunse (prægraduat forskerstuderende)

3 Forskningsplan Jan Hartvigsen 3 Anders Holsgaard Larsen (forskningsadjunkt) Roni Evans (ph.d. stud) Lene Hare Mortensen (ph.d. stud)

4 Forskningsplan Jan Hartvigsen Epidemiologi; igangværende projekter Hvor udbredt er rygproblemer hos børn og unge, og hvordan går det børn og unge med rygproblemer senere i livet? Børn- og ungegruppen arbejder på at identificere årsagerne til ryg problemernes opståen med henblik på at kunne forebygge på et tidspunkt, når dette er mest relevant, nemlig inden de er begyndt. Projekterne omfatter kortlægning af problemernes omfang, årsager til opståen deriblandt de arvelige og miljømæssige årsager. Der er speciel fokus på at følge rygproblemers udvikling over tid med henblik på at studere betydningen af andre samtidige sygdomme, fysisk aktivitet/form, pubertetsudvikling, kropsbygning, livsstil og sociale faktorer. Til hjælp har man flere databaser, der består af fynske børn, EYHS (European Youth Heart Study) og Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed. Ondt i ryggen hos unge mænd Oplysninger fra danske og svenske værnepligtige indsamlet på session giver viden om rygproblemer hos unge mænd. Forskerne interesserer sig for samspillet mellem psykosociale faktorer, tidligere og nuværende lændeproblemer. Kan børn få slidgigt i ryggen? Ny forskning viser, at man kan finde degenerative forandringer i ryggen hos nogle børn. Derfor følger forskerne i projektet Fynske Rygge en gruppe børn med regelmæssige kliniske undersøgelser, spørgeskemaer og MR skanning. Det overordnede formål er at identificere risikofaktorer for lænderygbesvær, specielt for tidlig degeneration. Andre formål er at beskrive udvikling og degeneration i lænderygsøjlen. Ondt i ryggen er flere forskellige sygdomme hvordan finder vi dem? I enheden arbejder vi på at identificere de hidtil skjulte undergrupper, der findes i den store gruppe af mennesker med ondt i ryggen. Ved hjælp af den nyeste teknologi indenfor billeddiagnostik (MR-scanning og PET) og laboratorietests finder forskerne forskelle mellem patienter med tilsyneladende ens symptomer. Et særligt prioriteret er den nye sygdom Modic forandringer, der blandt andet kan ses på MRI men ikke på almindelig røntgen. Forandringerne undersøges fra forskellige vinkler for at fastlægge, om de virkelig kan forklare, hvorfor en del mennesker får kroniske rygsmerter, hvilke mekanismer der ligger bag, og hvordan de bedst behandles. Blandt andet MR-scannes en kohorte af fynboer hvert fjerde år, med henblik på at studere sammenkobling af undersøgelsesfund og symptomer, samt problemernes udvikling over tid. Endelig indgår patienterne i Rygcenter Fyns ambulatorier som en naturlig del af forskningen vedrørende Modic forandringer og andre undergrupper. Befolkningsundersøgelser Forskere fra enheden har adgang til to befolkningsbaserede danske databaser nemlig Sundhedsprojekt Ebeltoft og Det Danske Tvillingregister. Databaserne bruges både til mere traditionel epidemiologisk forskning relateret til rygsmerter og til skoliose (unormal skæv ryg) Hvor almindeligt er det at have ondt i nakken og hvorfor får man smerter? Nakkesmerter er et folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden og samtidigt forskningsmæssigt underbelyst. Vi undersøger omfanget af og årsagerne til nakkesmerter i forskellige befolkningsgrupper. Forskerne har specielt fokus på erhvervsmæssige risikofaktorer.

5 Forskningsplan Jan Hartvigsen 5 Undersøgelserne er baseret på data fra Det Danske Tvillingregister og Den Fynske Nakke og Brystsmerte Undersøgelse. Whiplash Whiplash er et relativt nyt begreb, og der er behov for mere viden, før vi med sikkerhed kan sige, hvorfor så mange i dag rammes af nakkesmerter efter trafikuheld. Forskere fra RygForskningsCentret i Ringe har i samarbejde med Danske Smerteforskningscenter, Aarhus Sygehus, undersøgt effekten af tidlig behandling, og arbejder med at identificere risikofaktorer for at udvikle kroniske følger efter whiplash traume. Brystsmerter kommer også fra muskler og led Smerter i brystet behøver ikke at stamme fra hjertet næsten ligeså ofte stammer smerterne sandsynligvis fra muskler og led i brystkassen og i rygsøjlen. Den Fynske Nakke og Brystsmerte Undersøgelse er en befolkningsundersøgelse omhandlende omfang og typer af brystsmerter, herunder hvor stor en del af brystsmerterne, der skyldes problemer i muskler og led, og hvor stor en del der skyldes mere klassiske hjertesygdomme som for eksempel angina pectoris. Arvelighed af smerter fra rygsøjlen Ved Syddansk Universitet findes unikke muligheder for at forske i arvelighed og i samspillet mellem gener og miljø. Enheden samarbejder med forskere fra Det Danske Tvillingregister involveret i undersøgelser der bestemmer størrelsen af den genetiske komponent i forskellige typer af ryg og nakkesmerter samt, hvordan gener påvirkning samspillet mellem smerter i flere områder af rygsøjlen. Et af de helt store forskningsspørgsmål er nemlig, hvorvidt problemer lokaliseret forskellige steder i ryggen følger samme mønster med hensyn til varighed og konsekvens, og om smerte et sted i rygsøjlen disponerer for smerte et andet sted. Det ser ud til at arvelighed betyder meget for udviklingen af både ryg og nakkesmerter i de unge år og mindre med alderen. Derfor er forholdet mellem genetiske og miljømæssige påvirkninger ikke det samme gennem hele livet. Ældre og gamle har også ondt i ryggen Den ældre del af befolkningen er i kraftig vækst over hele den vestlige verden, og ondt i ryggen er et af de hyppigst forekommende betydende helbredsproblemer blandt ældre. Der er imidlertid mangelfuld viden om omfang, forløb og konsekvenser af ryg- og nakkesmerter i den ældre befolkning. Flere undersøgelser på dette område er i gang i samarbejde med Longitudinal Study of Aging Danish Twins (LSADT) og The Danish 1905 Cohort.Derudover undersøges de forskellige risikofaktorer for ryg- og nakkesmerter hos ældre og gamle, herunder genetiske og miljømæssige faktorer, depression, fysisk funktionsniveau og fysisk aktivitet. 2.3 Patologi og patofysiologi; igangværende projekter Betyder rygsøjlens kurver noget for helbredet? Mange mistænker, at unormale krumninger i ryggen forårsager smerter og andre helbredsfænomener, men er der noget videnskabeligt belæg for denne påstand? Den epidemiologiske litteratur omhandlende sammenhængen mellem rygsøjlens kurver og helbredsfænomener gennemgås systematisk med henblik på at besvare dette spørgsmål. Patoanatomiske forandringer i lænderyggen, herunder discusdegeneration. Ved hjælp af MR-skanning er det muligt at definere forandringer i lænderyggens knogler, led og muskler som afviger fra det normale og som mistænkes for enten at resultere i sygdom eller være

6 Forskningsplan Jan Hartvigsen 6 resultatet af sygdom. I Fynske Rygge analyseres sådanne forandringers sammenhæng med rygbesvær, ligesom de følges over tid for at belyse betydningen i forskellige aldersgrupper. Muskler. Degenerative forandringer og ændret funktion i lænderyggens muskler er observeret i sammenhæng med smerter, men hvad der kommer først er usikkert. Vi har påvist en stærk sammenhæng mellem fedtinfiltrationer i de dybe rygmuskler og rygbesvær. Derfor arbejder vi videre med metoder til kvantitativ bestemmelse af fedt i musklerne og præcise målinger af musklernes størrelse. Modic forandringers forekomst, hyppighed og relation til smerter. Modic forandringer, som er destruktive forandringer i ryghvirverlernes endeplader observeret på MR-skanninger, er stærk korreleret med lænderygbesvær. Blandt 40-årige fra den generelle befolkning ses Modic forandringer hos 22%, hos kroniske lænderygpatienter har de en hyppighed på 40%, og hos patienter med smerter et år efter discusprolaps er hyppigheden på 60%. Derfor følger vi nøje udviklingen, for på sigt at kunne identificere hyppigheden af Modic forandringer gennem livet og de perioder, hvor forandringerne forårsager smerter. Med henblik på at kunne identificere de patofysiologiske mekanismer, der ligger bag Modic forandringers foretager vi flere serier af biopsier fra knogler og bruskskiver hos patienter med disse forandringer. Det udhentede materiale undersøges histologisk og mikrobiologisk. Hvis pilotstudiet falder positivt ud, planlægges en større prospektiv randomiseret undersøgelse. Der er planlagt et studie, hvor patienter - med planlagt operation for discusprolaps - får udtaget nucleusmateriale, som herefter bliver dyrket i laboratorie med henblik på at undersøge, om der findes bakterier i materialet. 3.3 Klinik; igangværende projekter Hvordan undersøger man bedst patienter med lidelser i bevægeapparatet? Kliniske og parakliniske undersøgelser til brug ved bevægeapparatspatienter evalueres i relation til reprodcerbarhed og validitet. Igen vil der blive fokuseret på udvikling og evaluering af beslutningsalgoritmer, der skal hjælpe med at identificere klinisk relevante undergrupper af patienter med smerter fra bevægeapparatet. Afprøvning af manuelle undersøgelsesmetoder reproducerbarhed og validitet Afprøvning af manuelle undersøgningsmetoder sker i lukkede videnskabelige forsøg og i samarbejde med kiropraktorer i praksis. Diverse manuelle undersøgelsesmetoder danner ofte grundlag for, at kiropraktorer og andre iværksætter manipulationsbehandlingen og anden manuel behandling af patienter med rygproblemer. Det er derfor vigtigt, at disse undersøgelsesmetoder er relevante og reproducerbare, og at de giver et sandt billede af problemets omfang og lokalisation. Det er nu lykkedes at identificere flere brugbare undersøgelsesmetoder, men mere arbejde kræves for at kvalitetssikre brugen af disse metoder i klinisk praksis. Er vi gode nok til at måle effekten af behandling? Relevante kliniske effektmål, for eksempel smerteskalaer og funktionsmål, indgår i den daglige kliniske evaluering af patienter og i beregning af effekten af interventioner i videnskabelige undersøgelser. I enheden oversættes og valideres relevante effektmål fra fremmedsprog til dansk.

7 Forskningsplan Jan Hartvigsen 7 Endvidere beregnes følsomhed af effektmålene i forskellige patientgrupper, herunder i hvor høj grad de kan opfange de ændringer, som patienterne finder vigtige. Hvordan diagnosticerer vi brystsmerter, der stammer fra muskler og led. Forskere fra enheden arbejder med at udvikle og validere et såkaldt beslutningstræ til diagnostik af patienter med brystsmerter, der stammer fra muskler og led. Hos cirka 20 % af patienter, som indlægges på hospitalet med akutte og kroniske brystsmerter formodes smerterne nemlig at stamme fra bevægeapparatet. Imidlertid findes der i dag ikke en enkelt test, der kan identificere disse patienter, men gennem systematisk udviklede og validerede beslutningstræer er det vores håb, at vi kan designe valide diagnosemetoder. Hvordan kan man identificere patienter med specifik lænderygbesvær? En større undersøgelse, hvor 1/3 af alle nyhenviste patienter til Rygambulatoriet ved Rygcenter Fyn får foretaget en MR-scanning allerede ved første besøg i ambulatoriet. Forskerne vil skabe en stor kohorte af tidligt MR-scannede patienter. Herefter vil generelle sammenhænge mellem smerter og scanningsresultat kunne efterforskes systematisk, og det undersøges om det samlede patientforløb kan optimeres og afkortes i forhold til ambulatoriets hidtidige patientresultater. Kan man via anamnestiske spørgsmål forudsige, om patienter med rygsmerter har nedsat neuromuskulær kontrol? Der er udviklet et spørgeskema med 20 spørgsmål. Spørgeskemaet bliver sammenlignet med fysioterapeuternes kliniske evaluering af, om patienten har nedsat neuromuskulær kontrol mhp. efterprøvning af skemaets validitet. Kan spørgeskemaet Screening for Psykosociale Risikofaktorer forudsige hvilke patienter der får kroniske smerter efter en discusprolaps? Vi ved i dag, at psykosociale faktorer spiller en rolle, når patienter skal komme sig efter episoder med rygsmerter. Patienter, der skal opereres for en discusprolaps, udfylder inden operationen et valideret spørgeskema med henblik på senere at kunne vurdere, om skemaet er i stand til at forudsige, hvilke patienter, der udvikler kroniske smerter. Hvilke patienter er bedst egnet til kiropraktisk behandling? Tre nordiske forskergrupper (i Norge, Sverige og Finland) har eller er i gang med at undersøge indikationerne for kiropraktisk behandling blandt patienter undersøgt for lænderygbesvær. Dette arbejde involverer stort set alle kiropraktorer i de tre lande. Disse indsamler data om deres patienter, organiseret og superviseret af de tre forskergrupper under ledelse af en erfaren forsker, der fungerer som drivkraft og er overordnet ansvarlig for de tre grupper Hvordan behandler man bedst patienter med lidelser i bevægeapparatet? Der findes mange forskellige behandlinger for smerter og problemer i bevægeapparatet. Desværre er effekten af de mange behandlinger ikke altid godt belyst videnskabeligt. Det betyder, at det er vanskeligt at vælge den rigtige behandling til den enkelte patient. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik er engageret i en række forsøg, hvor man sammenligner effekten af forskellige behandlinger ved ryg og nakkesmerter, arbejds- og idrætsskader og bækkenløsning. Et særligt fokus er på indikationer for konservative behandlingstiltag i både primær og sekundær sektoren. Farmakologisk behandling Har patienter med Modic forandringer efter discusprolaps effekt af antibiotikabehandling? En pilotundersøgelse, hvor patienter med fortsatte smerter i ryggen efter overstået discusprolaps og nyopståede Modic forandringer, behandledes med 3 mdr.s antibiotikakur, førte hos mere end 60%

8 Forskningsplan Jan Hartvigsen 8 til smertefrihed. På basis af disse lovende resultater er en stor randomiseret undersøgelse iværksat, hvor antibiotika undersøges i forhold til placebo hos en lignende patientgruppe. Manuel behandling Lændesmerter Ældre har ligeså ofte ondt i ryggen som yngre. Derfor er der iværksat en stor randomiseret klinisk undersøgelse omhandlende effekten af manuel behandling versus træning versus information hos ældre og gamle med smerter i lænderyggen. Brystsmerter Patienter med akutte brystsmerter af muskuloskeletal oprindelse henvises fra en kardiologisk afdeling til en af fire deltagende kiropraktorklinikker. I projektet sammenlignes effekten af manuel behandling med en lev som du plejer samtale. Nakkesmerter Ældre har ligeså ofte ondt i nakken som yngre. Derfor er der iværksat en stor randomiseret klinisk undersøgelse omhandlende effekten af manuel behandling versus træning versus information hos ældre og gamle med smerter i nakken. Hvilke bivirkninger forekommer efter manipulationsbehandling? I et samarbejdsprojekt mellem svenske og norske kiropraktorer har man identificeret de mest almindelige ubehagelige bivirkninger ved manipulationsbehandling. Derefter har man identificeret de positive bivirkninger både i et svensk og et internationalt projekt med deltagende kiropraktorer fra Australien, Hongkong, Japan, Mexico, Sydafrika, Canada og Nordamerika. For tiden kører et projekt i Holland baseret på denne model, i hvilket man undersøger den relative fordeling af patienternes rapportering af positive og negative reaktioner efter kiropraktisk behandling af nakkeproblemer. Dette er et vigtigt område, da nakkebehandlingen betragtes af nogle som risikabelt, medens andre peger på den meget lille forekomst af alvorlige skader. For første gang vil man nu få tal på fordele og eventuelle ulemper af denne behandling. Træning Nyere forskning tyder på, at almindelig fysisk aktivitet kan være ligeså gavnligt for ryggen som specifikke øvelser. Kan man stave til god ryg? er en randomiseret klinisk undersøgelse, hvor patienter med kroniske rygsmerter bliver tilbudt superviseret stavgang, stavgang på egen hånd eller ingen behandling. Tværfaglige behandlingsmodeller Kan patienter med discusprolaps blive raske med øvelser og information? Patienter med discusprolaps og svære symptomer bliver randomiseret til rygaktive øvelser og information, eller information og ryginaktive øvelser med det formål at finde det mest effektive behandlingsprogram. Undersøgelsen er ved at blive afrapporteret. Individuel screeningsbaseret biopsykosocial indsats for patienter med uspecifikke lændesmerter. Formålet med projektet er at undersøge om man ved at indføre en individuel screeningsbaseret indsats for uspecifikke lændesmerter forbedrer på den hidtidige effekt af en indsats, der tidligere sjældent har været målrettet mod de psykologiske og sociale komponenter.

9 Forskningsplan Jan Hartvigsen 9 Behandling af patienter med Modic forandringer og vedvarende rygsmerter. En gruppe patienter randomiseres mellem stabilitetstræning, hvile/støttekorset og stavgang med henblik på at kunne vurdere hvilken af disse tre behandlingsformer, der bedst reducerer patienternes rygproblemer. Vær tryg ved din ryg! Behandlingsstrategi ved længerevarende uspecifik lændesmerte. Patienter med længerevarende lændesmerte indgår i denne randomiserede kliniske undersøgelse, hvor effekten af trygheds- /tillidsskabende information sammenlignes med effekten af et individuelt tilpasset træningsforløb. Behandling af kvinder med bækkensmerter efter fødslen. Klinisk kontrolleret undersøgelse, der vurderer behandling af kvinder med bækkenløsning. Der foretages randomisering til enten stabilitetstræning eller zoneterapi. Andre former for behandling Laserbehandling til patienter med Modic forandringer Hjælper laserbehandling eller immobilisering til patienter med Modic forandringer? En klinisk kontrolleret undersøgelse vil vise, om patienter med Modic forandringer og lændesmerter har effekt af laserbehandling eller immobiliseringsbehandling. Der randomiseres mellem aktiv laserbehandling, immobilisering og placebo-laser. Hvad gør man, når rygproblemerne bliver ved? Rygproblemer er for mange mennesker et vedvarende eller tilbagevendende problem. En gruppe af kiropraktorer skal sammen med to forskere på RFC undersøge, hvilke forskellige strategier man bruger i den kliniske hverdag for at hjælpe disse patienter. Målsætningen er derefter at teste, hvilken behandlingsstrategi der passer bedst til hvilken type patient. En dansk forskergruppe vil træde i aktion med henblik på at undersøge, hvordan man som kiropraktor bedst behandler tilbagevendende og vedvarende rygproblemer. Dette forskningsområde bliver koordineret med samtidige projekter i Sverige og Finland. Hvordan behandler man bedst hovedpiner fra bevægeapparatet En forsker fra enheden er medlem af en international forskergruppe med medlemmer fra 4 lande. Gruppen arbejder under Cochrane samarbejdet med en kritisk litteratur gennemgang af alt hvad der er lavet af videnskabelige undersøgelser på området. Gruppen har allerede udgivet en rapport i 2004 og arbejder for øjeblikket på en opdatering som forventes færdig i 2007 eller 2008.

10 Forskningsplan Jan Hartvigsen Strategiplan og indsatsområder for Forskningsenheden Nedenstående strategi repræsenterer en fokusering af forskningsindsatsen i enheden samtidig med, at forskningsvolumen vil stige. Det vil sige, at indsatsen vil blive koncentreret under færre emner for til gengæld at blive dybere og mere omfattende under disse overskrifter. Samtidig vil den mere mekanistiske forskning indenfor patologi/patofysiologi og virkningsmekanismer blive prioriteret. 3.1 Forskningsområderne De overordnede forskningstemaer for Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik er - Epidemiologi Lidelser i bevægeapparatet hvor almindelige er de? Hvad er årsagerne? Hvordan udvikler de sig over tid og hvorfor? - Patologi/patofysiologi Hvilke anatomiske og fysiologiske forandringer ligger til grund for lidelser i bevægeapparatet? - Klinik Hvordan undersøger man bedst patienter med lidelser i bevægeapparatet? Hvordan behandler man bedst patienter med lidelser i bevægeapparatet? 3.2 Epidemiologi Målsætning Det primære mål er at bidrage til en bedre forståelse af udbredelsen og typerne af ryg- og nakkebesvær hos børn/unge og ældre. Dernæst vil vi identificere relevante risikofaktorer for initiering og prognose i forskellige undergrupper i befolkningen med speciel fokus på førnævnte grupper. Baggrund Inden for de seneste 10 år har epidemiologisk rygforskning bidraget med væsentlig ny viden om ryg- og nakkesmerter. Viden der har betydet, at gængse opfattelser og praksis har måttet revideres. Således er vi i dag i modsætning til tidligere begyndt at få mere sikker viden om udbredelsen og forløbet af ryg- og nakkesmerter i forskellige grupper af befolkningen hvordan vi opdeler ryg- og nakkesmerter i klinisk relevante undergrupper hvordan disse undergrupper identificeres risikofaktorer og årsager til ryg- og nakkesmerter ryg- og nakkesmerters sammenhæng med andre fysiske og psykiske helbredsproblemer prognosen for forskellige typer af ryg- og nakkesmerter Danske forskere har sammen med andre danske forskere spillet en betydelig rolle inden for dette forskningsfelt og har opnået synlighed internationalt, senest med en række artikler omhandlende ryg- og nakkesmerter hos børn/unge og ældre. Den væsentligste årsag til denne succes er adgang til en række unikke befolkningsbaserede databaser og et netværk af stabile samarbejdspartnere. Her skal specielt fremhæves Det Danske Tvillingregister hjemmehørende på Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU. Indsatsområder

11 Forskningsplan Jan Hartvigsen 11 Deskriptive undersøgelser Deltagelse i befolkningsbaserede undersøgelser omhandlende omfang, forløb og konsekvenser af forskellige typer af smertetilstande relateret til rygsøjlen, herunder typiske mønstre af samtidigt optrædende sygdomme, arbejds- og livsstilsfaktorer, uddannelse og andre relevante faktorer i de forskellige undergrupper. Risikofaktorer Risikofaktorer for initiering og prognose af forskellige typer af smerter relateret til rygsøjlen belyst via deltagelse i longitudinelle epidemiologiske undersøgelser. Deltagelse i genetisk epidemiologiske undersøgelser omhandlende genetiske og miljømæssige risikofaktorer for ryg- og nakkesmerter, herunder hvordan genetiske faktorer påvirker tilstedeværelsen af forskellige undergrupper af ryg- og nakkesmerter samt konsekvenserne af disse, og hvordan gener påvirker samspillet mellem smerter i forskellige dele af rygsøjlen. 3.3 Patologi og patofysiologi Målsætning Det primære mål er at bidrage til en bedre forståelse af bevægeapparatets anatomi og funktion under normale og unormale forhold med særlig fokus på rygsøjlen. Specifikt vil enheden arbejde med samspillet mellem muskelfunktion og smerter i ryg og nakke, biomekaniske effekter af manuel behandling og patoanatomi visualiseret via MR. Baggrund Kiropraktorer og andre faggrupper med interesse for funktionelle lidelser i bevægeapparatet har i mere end 100 år beskæftiget sig med rygsøjlens funktion i relation til sundhed og sygdom; primært gennem identificering af unormale mekaniske forhold (dysfunktioner) og manuel behandling af disse. Formålet med behandlingen har været at normalisere statiske og dynamiske forhold omkring rygsøjlens funktion med lindring af patientens symptomer til følge. Rapporter i den videnskabelige litteratur tyder på, at der er en sammenhæng mellem formindsket eller ændret kontraktil evne i muskulaturen omkring columna og smerter. Imidlertid ved vi meget lidt om nøjagtigt hvilke muskelfysiologiske karakteristika, der er associerede med smerter, hvorledes disse identificeres pålideligt i klinikken, og hvilke behandlinger der bedst påvirker både muskelfysiologi og smerte positivt. Der er derfor behov for et målrettet og systematisk arbejde med henblik på at klarlægge samspillet mellem muskelfysiologi og smerter i columna. Effekten af kiropraktisk behandling på en række lidelser er efterhånden veldokumenteret, men de biomekaniske forklaringsmodeller for denne effekt er endnu mangelfuld. Forskningen er i dag opdelt i to retninger: 1. Biomekanisk analyse af den kiropraktiske behandling (manipulation) og 2. den biomekaniske effekt af manipulation. Selv om forskningsaktiviteten indenfor disse felter er stigende, er de fleste faktorer formodentlig ukendte. Modic forandringer en slags destruktive forandringer i ryghvirvlernes endeplader har vist sig at være stærkt korrelerede til smerter i lænderyggen. Dette er det første klinisk betydende patoanatomiske fund hos rygpatienter i mange år. Fordi forskere fra RygForskningsCentret har markeret sig internationalt indenfor netop dette område, er der planlagt yderligere projekter inde for området, herunder histologiske og mikrobiologiske studier af forskellige typer af Modic. Indsatsområder

12 Forskningsplan Jan Hartvigsen 12 Systematisk, kritisk litteraturoversigtsarbejde Den videnskabelige litteratur omhandlende forholdet mellem muskelfysiologi og biomekanik og smerter i columna gennemgås systematisk med henblik på dels at fastlægge vidensniveauet, dels for at afdække metodemæssige svagheder i den hidtidige forskning og udstikke retningslinier for den fremtidige indsats indenfor området. Muskelfysiologisk forskning Indsatsen vil først og fremmest blive tilrettelagt i henhold til resultaterne og anbefalingerne fra ovennævnte litteraturgennemgang. Der er dog på nuværende tidspunkt planlagt følgende tiltag Udvikling af dynamometer for reproducerbar og valid observation af neuromuskulære og mekaniske karakteristika i den øvre trapezius muskulatur. At undersøge hyppigheden af myofascielle trigger punkter i trapezius muskulaturen samt sammenhængen mellem tilstedeværelse af disse og muskelfysiologiske parametre som force steadiness og maximal voluntary contraction. Videreudvikling af overflade EMG på lumbal paraspinal muskulatur som et objektiv mål for kvantificering af sygdomsgrad og som mål for en eventuel behandlingseffekt. På sigt er det målet at udvikle en lignende metode for de suboccipitale muskler. Biomekaniske effekter under- og som følge af manuel behandling At analysere nakkens totale og segmentale bevægemønster hos personer med og uden smerte samt effekten af kiropraktisk behandling på disse. Denne måles via røntgenoptagelser og ved hjælp af elektroniske goniometre. Kvantificering af biomekaniske aspekter i manipulationsbehandling målt ved digitale videooptagelser. Disse data bruges til at vurdere, hvordan studerende performer sammenlignet med erfarne klinikere, og hvordan studerendes evne til at udføre manipulationsbehandling optimeres. Kvantificering af kræfter under manuel undersøgelse og behandling. Ændringer i total og segmentært bevægeudslag som følge af manuel behandling. MR og Modic Den stærke position som enheden har indenfor forskning i Modic forandringer udbygges gennem opbygning af databaser med sekundærsektorpatienter, herunder patienter med Modic forandringer. Der udtages biopsier af forskellige typer Modic med henblik på at bestemme den histologiske og immunulogiske sammensætning af vævet. 3.4 Klinik Målsætning Det overordnede formål med den kliniske forskning er at bidrage til en bedre forståelse af kliniske undersøgelsesmetoders reproducerbarhed og validitet i relation til kliniske tilstande i columna samt at vurdere effekten af konservative behandlingsmetoder på disse tilstande.

13 Forskningsplan Jan Hartvigsen 13 Baggrund Det forskningsmæssige grundlag for den kliniske håndtering af patienter med smerter i ryg og nakke er mangelfuldt. For det første mangler vi reproducerbare og valide undersøgelsesmetoder. Det vil sige undersøgelsesmetoder hvis resultat kan reproduceres af den enkelte og andre klinikere, og som siger noget om hvilke behandlinger, der er indikeret og patientens efterfølgende prognose under forskellige forudsætninger. Udvikling og validering af kliniske undersøgelser er derfor et oplagt indsatsområde for en forskningsenhed tilknyttet en uddannelse i et klinisk fag rettet mod bevægeapparatsbehandling. For det andet ved vi for lidt om hvilke behandlinger, der egner sig bedst til forskellige grupper af patienter med smerter i ryg og nakke. Tidligere troede man, at det var muligt at finde en behandling, som ville gavne alle patienter the magic bullit. Op gennem 90erne indså man imidlertid, at populationen af ryg og nakkepatienter var meget forskellig, og at det derfor er en illusion at tro, at én type behandling vil gavne alle patienter. Endvidere tyder meget på, at kombinationer af konservative behandlinger kan være mere effektive end hvis de samme behandlinger gives hver for sig. Indsatsområder Undersøgelser af hvorvidt positive rygsøjle-undersøgelsesfund korrelerer med symptomer hos patienter på enten kort eller langt sigt. Dette vil ske på baggrund af resultater fra reproducerbarheds- og validitetsundersøgelser, via patientdata fra sideløbende randomiserede kliniske undersøgelser og ved hjælp af case-kontrol undersøgelser, hvor kliniske fund hos symptomatiske og asymptomatiske personer sammenlignes systematisk. Reproducerbarheden af statisk og dynamisk manuel palpation undersøges systematisk med henblik på dels at fastslå niveauet af reproducerbarhed ved forskellige metoder og i forskellige sammenhænge, dels at evaluere effekten af forskellige undervisnings/træningsmetoder på reproducerbarhed. Detaljerede planer for klinisk forskning i sekundærsektorpatienter tilrettelægges i samarbejde med ledelsen af de til uddannelsen knyttede kliniske afdelinger. Detaljerede planer for klinisk forskning i primærsektorpatienter tilrettelægges i samarbejde med forskere på NIKKB og forskningsprofessor Charlotte Yde. Jan Hartvigsen februar 2007.