Kommunal tilsynsrapport 2016

Transkript

1 Kommunal tilsynsrapport 2016 Dato: 16. december 2016 Plejecenter: Fjordglimt Leder: Yvonne Tilsted Tilsynet er udført af: Bente Krogsgaard Hornstrup og Bente Øllgaard Fokusområde for det kommunale tilsynsbesøg 2016: Intet særskilt fokusområde. Beskrivelse af stedets faciliteter: Plejecenteret er opført i 1969 og ombygget af flere omgange. I blev der Bo-Leve miljø huse opført som skærmede enheder. I alt 4 huse, hus 1 og 2 indeholder hver 7 et - værelses lejligheder og hus 3 og 4 indeholder hver 10 2-rums lejligheder. Husene rummer borgere med demenssygdomme. Der findes ingen indflytningspjece på hjemmesiden. Der har på Fjordglimt været lederskifte pr. 1. november Tilsynets samlede vurdering Anbefalinger: Ingen anbefalinger Bemærkninger: At ledelsen sikrer, at plejecentrets hjemmeside bliver ajourført, og at tilsynsrapporterne fra de forrige år er tilgængelige på hjemmesiden. 1

2 2. Ledelse, organisation og udvikling Ledelsen Noter Bemærkninger/ Anbefalinger 1) Aktuel beboersammensætning? Er der sket væsentlige ændringer, beboere med særlige behov? Normering i forhold til beboer sammensætning? I løbet af det seneste år, er der i hus 1 og 2 sket udvikling i form af beboere med store plejebehov pga funktionsnedsættelse. Der har været både fysisk og psykisk dårlige borgere i aflastning. Derudover har der været en del beboerudskiftning. I hus 3 har man haft beboer, som er udad - reagerende og der har været meget fokus herpå. I hus 4 har man fået en ny forholdvis ung beboer, som der har været døgnbemanding på i en periode. Der har været sygdomsramte personaler, hvilket har påvirket personalegruppen. Der er ellers den normering, der skal være. I forhold til nattevagterne kan der være en personalemæssig problematik i, at nattevagten i hus 3 og 4 skal forlade det ene hus for at være i det andet. På den måde føler de sig til tider utilstrækkelige. 2) Hvordan har ledelsen fulgt op på tidligere tilsynsbesøg? 3) Hvordan foregår data - indsamlingen i forbindelse med helhedsbeskrivelse og livshistorie? I forbindelse med det uanmeldte kommunale tilsyn 2015 blev der givet 1 anbefaling: -At ledelsen sikrer, at Fjordglimts hjemmeside bliver ført ajour, og at tilsynsrapporter for de kommunale tilsyn bliver tilgængelige -Hjemmesiden er ikke ajourført og tilsynsrapporterne fra forrige tilsyn er ikke tilgængelige. Teamleder fortæller, at der har lige været et MED-møde og hjemmesiden var et punkt og skal ajourføres i første kvartal Hvis man kan nå det, så tager kontaktpersonerne ud og besøger borgeren inden indflytning. Derudover afholdes der et opsamlingsmøde efter indflytningen. Dataindsamlingen foregår i samarbejde med egen læge, pårørende, beboeren selv i den udstrækning de kan biddrage med samt egne observationer. Bemærkning: At ledelsen sikrer, at plejecentrets hjemmeside bliver ajourført og at tilsynsrapporterne fra de forrige år er tilgængelige på hjemmesiden. 2

3 Fokusområder - hvordan bruges disse i dagligdagen? 4) Hvordan arbejdes der med opfølgning af plejen/ praktisk bistand? Hvordan bruges Thisted Kommunes kvalitetsstandarder i hverdagen? Rengøring af beboernes boliger varetages af? Hvor ofte får beboerne gjort rent i egen bolig? Rengøring af servicearealerne varetages af? Hvor ofte varetages rengøring ag servicearealerne? Mad mulighed for ønsker? 5) Afgørelser og vurdering af Når der kommer en ny beboer, starter man med at afstemme FMK med egen læge, derefter indskrives diagnoser. Diagnoserne afføder fokusområderne. Notater er til informationer. Der bruges ikke disponering så meget mere, nogle huse benytter tjeklister, det fungerer rigtig godt. Via tavlemøder er der gennemgang af beboerne og der er beboerkonference til husmøder hver 5. uge Kvalitetsstandarder bruges i forbindelse med opfølgning sammen med de pårørende. Der udleveres afgørelser og klagevejledninger. Demente beboere kan have svært ved at rumme besøg af pårørende, så nogle gange laver de pårørende dagligdags ting som simpel rengøring samt vande blomster mm. Beboerne får gjort rent hver 14. dag og så er der nogle, der har et hyppigere behov. Alle har øjne for de dagsrelevante opgaver. Det er plejepersonalet der har rengøringsopgaverne, oftest beboerens kontaktperson (1 SOSU hjælper og 1 SOSU assistent) Man havde én person ansat i sommerperioden som udelukkende gjorde rent, det fungerede rigtig godt. Plejepersonalet gør fællesarealerne rene. Der skal måske indkøbes en gulvvaskemaskine, så pedellen kan varetage denne funktion. På Fjordglimt, laver de maden selv i hvert hus. Der er i hvert hus en køkkenansvarlig i hverdagene. Plejepersonale overtager denne funktion ved fri/sygdom mm. Der bliver altid taget hensyn til særlige behov. Køkkenpigerne bruger hinanden, men har ikke ellers haft behov for sparring. Ved dette behov, ved de hvem de kan kontakte. Der udleveres en afgørelse (daglig 3

4 beboernes funktions- og mestringsevne - Hvem udarbejder afgørelser? hjælp og handleplan) og en klagevejledning. Ud fra hvilke kriterier udarbejdes afgørelser? 6) Patientsikkerhed Hvordan sikres information og implementering af fagligt nyt/instrukser og retningslinjer? Hvordan sikrer I prioriteringer af vigtige opgaver ved f.eks. sygefravær Hvordan introduceres nyansatte? Er der beboere, der har værgemål? Hvordan håndterer I det? Er der beboere, hvor der er ansøgt om magtanvendelse? Hvordan håndterer I det? Det kan være en udfordring i perioder, da der kan komme mange informationer. Personalet bruger linket i journalen. Ved særlige informationer printer man det ud, og så skal personalet vinge af, når man har læst det. Nye ansatte og elever præsenteres ligeledes grundigt til linket i journalen, og hvordan de finder de rigtige ting. Der er en tjekliste for nyansatte. Pjecen og tjeklisten skal revideres i det kommende år. Der er beboere, som har økonomisk værgemål. Samarbejde om dette foregår gennem kontaktpersonerne. Hvis der skulle opstå behov vil det være teamleder, der ansøger om værgemål. Der er beboere med magtanvendelse, især i forhold til hygiejne. Der laves sekvenspleje hvor der holdes styr på hvornår det lykkes og hvad der eventuelt skete i situationen siden det lykkedes. Er der beboere, der er udad reagerende? Hvordan håndterer I det? 7) Personaleudvikling Hvilke initiativer er i gang siden sidste tilsynsbesøg? kurser/ efteruddannelse, andet. Får personalet supervision i forbindelse med komplekse plejeforløb? Der er beboere, som er udad - reagerende. Man har etableret overfaldalarmer på alle telefoner. Personalet er opmærksomme på situationen og tager forbehold. Der er supervision ved behov. Sparring med gerontopsykiatrien, hvis der er et særligt behov. Demensrejseholdet og Marte Meo metoder har været rigtig godt. Demensrejseholdet der er uddannet demensnøglepersoner. MarteMeo forløb. 4

5 Teamleder i gang med at uddanne sig til demenskoordinater Trivselsagenter og træningsagenter. 14) Andet Teammøder med leder og teamledere på Sct. Thøgersgaard er på videokonference, så man sparer 2 timers kørsel fungerer rigtig godt. 3. Beboerne og de leverede ydelser Inden interview af 2-3 beboere gennemsyn af helhedsbeskrivelse og livshistorie hos disse beboere m.h.p. om der er overensstemmelse. I forbindelse med besøget på Fjordglimt, talte vi med to beboere og så den enes lejlighed. Derudover prioriterede vi, at komme rundt i alle 4 huse og befandt os i fællesarealerne, hvor vi observerede plejepersonalets gang med beboerne. Beboerne Noter Bemærkninger/ Anbefalinger 1) Den personlige pleje: Er du tilfreds med den hjælp, du får til den personlige pleje? Medinddrages du i den personlige pleje/de daglige gøremål? Får du den hjælp, du har behov for? Beboerne mente ikke som sådan de havde brug for hjælp til den personlige hygiejne, så de mente ikke de manglede noget. Tilsynets indtryk: Er beboeren velsoigneret? Bad? Stemmer dokumentation i omsorgsjournal overens med indtrykket hos borgeren? Alle beboerne vi observerede, var velsoignerede og pæne, rene i tøjet. Dokumentationen svarede i høj grad til det indtryk, vi fik af beboerne. 2) Den praktiske bistand: Er du tilfreds med rengøring af boligen? Tilsynets indtryk: Hvordan er rengøringsstandarden? 3) Social trivsel og dialog: Er det ofte det samme personale, Lejligheden var opryddeligt, og der var gjort pænt rent. Ifølge beboerne, var alle personaler søde og venlige. Der var ikke noget at 5

6 der kommer? klage over. Er det et problem, hvis det er forskelligt personale, der kommer? Kender du din kontaktperson? Hvordan er omgangstonen? Banker personalet på, inden de kommer ind til dig? 4) Aktiviteter: Er der passende med aktiviteter? Er du tilfreds med den info du får i forbindelse med aktiviteter? Der blev observeret en meget omsorgsfuld og ligeværdig kommunikation med borgerne i det tidsrum, tilsynet var tilstede. Beboerne var ikke helt klar over, om der var aktiviteter i huset. Den ene beboer kunne selv gå ud, når det passede ham. Han blev dog inde, når vejret var dårligt. Hvor tit kommer du ud og får frisk luft? Får du/har du fået tilbud om træning? 5) Maden: Hvad synes du om maden? Er du tilfreds med den måde maden serveres på? Maden er rigtig god, der er ingen klager. Der er mulighed for at hjælpe lidt til med opgaverne omkring spisesituationen. Er der mulighed for selv at bestemme, hvad man vil have? 6) Boligen: Er du tilfreds med din bolig? Den beboer tilsynet talte med, gav udtryk for at være glad for sin bolig.. 4. Personale. Interview af medarbejdere ansat i plejen 2-3 personer 1 SOSU-hjælper og 1 SOSU-assistent. Personale Noter Bemærkninger/ Anbefalinger 1) Værdigrundlag: Hvilke værdier mener du dit arbejde i den daglige pleje er præget af? Værdigrundlag på plejecenteret? På Fjordglimt har man værdierne: Godt sted at bo og godt sted at arbejde. Stor værdi i, at der laves mad i hvert hus. Man inddrager beboerne på alle muligt tænkelige måder, og det er en 6

7 kæmpe værdi i sig selv. Beboerne kredser meget omkring i husene, så det giver dem mulighed for at bremse lidt op og fordybe sig i noget. 2) Kvalitetsstandarder: Kendskab til kvalitetsstandarder for Personlig pleje/omsorg, praktisk bistand samt træning? Kvalitetsstandarderne bruges så vidt som muligt, beboernes demenssygdomme gør, at man ikke altid kan følge kvalitetsstandarderne. 3) Maden/ernæring Tilberedes maden på plejecenteret? Hvordan sikres, at beboerne får drikke efter behov? Måles der BMI, vejes beboerne med jævne mellemrum Andet 4) Instruktioner for ansvar/kompetence og opgavefordeling: Hvor finder du proceduremapper og retningslinjer for magtanvendelse? Hvordan introduceres du til dem? 5) Kvalitet og patientsikkerhed: På hvilke områder har I fokus på Der er 1 overlapningsvagt, som møder og laver mad (køkkenansvarlig). Der er varm mad til aften. Der bliver taget hensyn til særlige behov- Der laves kostplaner. Der er 1 fast køkkenpersonale og plejepersonalet afløser ved behov. 1 gang i måneden vejes beboerne. Fordelene ved at have køkkenet i hvert hus er, at man har stort fokus på den enkelte og kan adskille dem, da der ikke er så mange beboere at skulle have overblikket over. Der er fagprofiler for hver faggruppe, hvori der er beskrevet, hvad den enkelte faggruppe har kompetence til. Instrukser og retningslinjer findes på intranettet. Der er ikke som sådan en rutine for, hvordan man finder ud af nye ændringer i instrukserne. Man plejer at få det af vide mundligt, hvis der er noget, man skal kigge igennem. Nyhedsbog ved omklædning, hvor leder skriver i ved behov. Der arbejdes med I Sikre Hænder, tryksårspakken. Der er stor fokus på at aktivere beboerne. Demensrejsehold, kan især bruges når der er problemstillinger ved beboerne (tages op i forbindelse med beboerkonferencer). Alle har været på demenskursus. Man 7

8 at udvikle og sikre kvaliteten i den daglige pleje? Er der mulighed for at komme på kursus, og er der særlige fokusområder eller kurser for personalet? Har du de kompetencer, der skal til for at udfører det daglige arbejde? Indflydelse på eget arbejde samt kompetenceudvikling, udfyldelse af delegationsskemaer? 6) Psykisk arbejdsmiljø: Hvordan er kontakten til din leder? Er der lydhørhed? Internt samarbejde faggrupperne imellem? Samarbejdet med de pårørende? Fysisk arbejdsmiljø: Forflytninger i det daglige arbejde og brug af forflytningsbeskrivelser? Brugen af hjælpemidler? 7) Hvordan er informationen og på hvilken måde formidles den? Personalemøder? Andre møder nyhedsbrev? Introduktion af nyt personale? kan ytre ønske om et emne hvis man vil der er lydhørhed over dette. TOBS, ikke alle har været af sted. De resterende ønsker også at komme af sted, da man hører meget godt om kursuset. Personalet føler, at de er godt rustet til at håndtere de opgaver, som er hos beboerne. Der anvendes delegeringsskema med individuel oplæring Der er mulighed for at sige fra. Det er som regel hjælperne selv, der beder om delegering hvis de ser specifikke behov. I forhold til teamleder, så er de synlige, når de er her. Der er lydhørhed overfor ønsker om forandringer. Det tværfaglige samarbejde fungerer godt. Køkkenpersonalet drages ind i beboernes dagligdag. Elever og afløsere søger ofte tilbage. Samarbejdet med de pårørende er godt, der arrangeres arrangementer, hvor pårørende er inviteret. Der er fokus på at have de hjælpemidler, der er behov for. Der er opfølgning 2 gange årligt, hvor det er forflytningsvejleder, der indkalder. Hvis der er et behov, kommer forflytningsvejlederne og laver forflytningsvejledninger. Der er 2 vejledere i alt på Fjordglimt og 1 træningsassistent i hvert hus. Hver 5. uge er der husmøder, hvor der dels er informationer, dels beboerkonference. Fælles personalemøde ikke så ofte måske 1 gang årligt. Man er som personale rimelig fast i hvert hus. 8

9 5. Besigtigelse af stedets lokaler og fælles faciliteter Ved tilsynsbesøget på Fjordglimt var stedet præget af en hyggelig og rolig atmosfære. Der var liv i fællesarealerne i alle huse. Tilsynets indtryk af rengøringsstandarden på servicearealerne var god. Der var pænt rent og opryddeligt over det hele. De fysiske rammer virkede rigtig gode. Det virker meget overskueligt, at husene ligger hver for sig. Beboerne virkede trygge og stedkendte på trods af deres demenssygdomme. Fælleskøkkenet i husene er meget godt indrettet, det er på en måde centrum i huset uden at tage for meget af synsopmærksomheden. Der er taget højde for mange detaljer. Udenoms arealerne er gode og hensigtsmæssige, med hyggelige gangsystemer og hyggekroge til at stimulere sanserne med. 9

10 Bilag Ingen Bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Bemærkninger Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på få områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Der er uhensigtsmæssige forhold som områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på pågældende mangler. Planen sendes til, fagkoordinator Bente Øllgaard. Betydende mangler Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på flere områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at rette op på de påpegede mangler. Planen sendes til, fagkoordinator Bente Øllgaard. 4 Kritisable forhold Dette betyder, at det observerede ud fra en helhedsvurdering på mange vigtige områder inden for pleje / omsorg og praktisk hjælp ikke lever op til forvaltningens regler, procedurer, instrukser, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. Ligeledes gældende for alvorlige pleje- omsorgsmæssige fejl og mangler. Områdeleder skal sammen med plejeenheden udarbejde indenfor (skriv antal) dage en tids - og handleplan for de tiltag, der skal iværksættes for at få rettet op på påpegede mangler. Planen sendes til, fagkoordinator Bente Øllgaard. 10

11 11