Oversigt over indkomne høringssvar Inklusionsområdet

Transkript

1 17. december 2018 Sags id: 17/11175 Oversigt over indkomne høringssvar Inklusionsområdet 1. Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning 2. Børnehusene i Tommerup MED-udvalget 3. Tommerup Skole MED-udvalget 4. Tommerup Skole Bestyrelsen 5. Assens Ungdomsskole Bestyrelsen 6. Assensskolen MED-udvalget 7. Glamsbjergskolen MED-udvalget og bestyrelsen samlet 8. Brylle Landsbyordning MED-udvalget og fællesbestyrelsen samlet 9. Verninge Landsbyordning MED-udvalget 10. Verninge Landsbyordning Fællesbestyrelsen 11. Haarby Skole Bestyrelsen 12. Haarby Skole MED-udvalget 13. Aarupskolen MED-udvalget 14. Aarupskolen Bestyrelsen 15. Ebberup Landsbyordning MED-udvalget 16. Tallerupskolen MED-udvalget 17. Ebberup Landsbyordning Fællesbestyrelsen 18. Vissenbjerg Skole Bestyrelsen 19. Salbrovad Landsbyordning MED-udvalget 20. Salbrovad Landsbyordning Fællesbestyrelsen 21. Tallerupskolen Bestyrelsen 22. Handicaprådet 23. Gummerup Landsbyordning MED-udvalget 24. Vissenbjerg Skole MED-udvalget 25. Assensskolen Bestyrelsen 26. Børnehusene Aarup MED-Udvalg 27. Børnehusene Aarup Bestyrelsen 28. Gummerup Landsbyordning Fællesbestyrelsen 29. Pilehaveskolen MED-udvalget 30. Pilehaveskolen Bestyrelsen 31. Børnehusene i Vissenbjerg MED-udvalget Kontaktperson: Betina Brix - dir. tlf.:

2 Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning Til Uddannelse, Børn og Familie 30. august 2018 Sags id: 16/27404 Høringssvar til Oplæg til omlægning af inklusionsområdet Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning har drøftet oplægget til omlægning af inklusionsområdet og har følgende bemærkninger: Medarbejdersiden bemærker, at det er en uheldig timing i fht. omlægning af området. Det er betænkeligt i fht., om inklusionsmidlerne vil tilgå normalområdet. Ligeledes er spørgsmålet, hvor man finder de 9 mio kr. i overforbrug på kørsel. Herudover har medarbejdersiden følgende bemærkninger: Det foreslås, at afsnittet om Mindset udgår af materialet, da beskrivelserne kan støde. Generelt er der et meget åbent mindset på skolerne. Det er positivt, at man kun foretager en mindre justering af inklusionsmodellen og også positivt, at man får vedtaget en socio-økonomisk tildelingsmodel. Fleksibel visitation hilses velkommen. Særligt med mulighed for decentralt besluttede løsninger. Prisændring på specialklasser er så voldsom, at den kan føre til færre specialklasser eller lukning af tilbuddet. Garanti på Brahesholm på 10 elever ses som en udvidelse af serviceniveauet. Bakker op om, at der ses på lokale tilbud til elever, der undervises uden for kommunen. Medarbejderrepræsentant udtrykker endvidere bekymring for, hvorvidt det vil være skolernes økonomi, der medvirker til, hvordan de ekskluderer. Venlig hilsen Henrik Juul Kjær John Rasmussen Formand Næstformand Rådhus Allé Assens Kontaktperson: Marianne Larsen - dir. tlf.:

3 Tommerup d. 23. november Høringssvar på inklusionsområdet MED udvalget ved børnehusene i Tommerup udtaler følgende: Udvalget har drøftet hele inklusionstanken og incitamentsmodellen. Vi finder at der er gode intentioner i forhold til Dagtilbud og inklusion, og vi kan genkende vores pædagogiske praksis i disse. Vi vil dog gøre opmærksom på, at vedvarende økonomiske besparelse udfordre inklusionstanken og vil på sigt påvirke kvaliteten i dette vigtige arbejde. På MED udvalget vegne Charlotte N. Christensen, næstformand Hanne Enegaard, formand

4 Høringssvar fra Tommerup Skoles MED-udvalg vedr. inklusion Siden inklusionsloven i 2012 har vi i Folkeskolen arbejdet særligt ihærdigt for at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi arbejder med inkluderende miljøer hver eneste dag, fordi vi ønsker det bedste for eleverne i hverdagen alle skal blive så dygtige som muligt. I øjeblikket sidder der i stort set alle klasser 1-2 elever, der ville have haft plads i en specialklasse eller andet segregeret tilbud tidligere. Lærere og pædagoger arbejder professionelt for, at der skal være læring og trivsel for alle elever under de givne omstændigheder. Vi er enige i, at inklusionsgrundtanken er smuk og rigtig vi kan fuldt tilslutte os tanken om, at alle børn i et lokalområde som udgangspunkt skal mødes i Folkeskolen, og at alle elever skal mødes af tilpas udfordringer i fællesskabet. Vi er således med på et mindset, der vil se potentialet i hver enkelt elev. MEN: Økonomi: Vi står i en situation, hvor der skal spares mange penge i Assens Kommune og samtidig forventes der inkluderende læringsmiljøer, der skal rumme 96 % af en årgang. Det er ikke realistisk at forvente, at det kan lade sig gøre. Vi er i en meget dårlig udgangsposition med markante nedskæringer i de økonomiske tildelinger. Vores økonomi er ikke robust til og har ikke på den enkelte skoleenhed volumen til at skabe læringsmiljøer, der både rummer specialklasseelever, LKT-elever og andre typer af elever, der har brug for en særlig indsats. Vores økonomi er for lille til at kunne klare opgaven. 1-2 elever i segrerede tilbud med de prissætninger, som ligger i oplægget til revision af inklusionsopgaven, vil tage hele den økonomi, der er sat af til inkluderende læringsmiljøer på en skolestørrelse som Tommerup Skole. Vi vil ikke have råd til at have elever i specialklasse, LKT eller helhedsklasse med de nævnte takster. Incitamentet til at skabe inkluderende læringsmiljøer vil være stort, men der er en alt for lille økonomi til det. Økonomien giver os en meget udsat position, hvor det er svært at give det segregerede og kvalitative tilbud til de få elever, der har brug for det, samtidig med, at vi skal skabe et inkluderende læringsmiljø på skolen. Der er ikke penge til det. Frit skolevalg og betalingsansvar: Det frie skolevalg betyder, at elever/ familier kan flytte til enhver skole, som de ønsker. Det betyder også, at vi kan få elever, der pludselig koster dyrt at visitere til en mere holdbar løsning. Det frie skolevalg sætter krav om loyalitet og gensidighed i samarbejdet mellem Tommerup Skole Stadionvænget Tommerup Tlf. kontor: Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside:

5 skolerne. Det frie skolevalg kan betyde, at vi afleverer dyre elevsager til hinanden, hvis vi ikke har et fælles mindset for, hvordan vi tager os af betalingsansvar. Der skal være helt klare spilleregler for, hvem der betaler og visiterer i forhold til skoledistrikterne, så vi ikke skal arve hinandens dyre elever jf. incitament til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Arbejdsmiljø: Der er en stigning i antallet af sager, hvor lærere og pædagoger har været udsat for vold og trusler om vold. Undersøgelser viser, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af inkluderede elever i en klasse og vold mod lærere og pædagoger. Konkret drejer det sig om, at lærere og pædagoger i stigende grad møder et vulgært sprog fra elever som f.eks. luder, kælling, fuck-dig og hold kæft og også møder vold gennem slag, spark, spytten, biden og smiden med sakse og borde/ stole i lokalet. Dette er klart ikke acceptabelt. Ud over at det presser det daglige arbejdsmiljø og trivslen for personalet, sætter den psykiske og konkrete vold og trusler om vold spor i andre børn og forældre, der kan miste tilliden til skolen og til klassens trivsel og læringsmiljø. En enkelt elev, der opfører sig truende, kan betyde, at forældre flytter deres børn til andre skoler, idet vi har et forældrepres, der kræver, at mit barn ikke skal udsættes for voldelig adfærd, hverken fysisk eller psykisk. Samtidig har vi elever i klassen, der blot er kognitivt udfordrede og derfor har meget svært ved det faglige stof i skolen disse elever har brug for støtte, for at kunne lære noget. I vores klasser oplever vi markant stigende behov for differentieret undervisning dette sætter et ekstra pres på lærerjobbet i forhold til at gøre det godt og have det godt, som vi ved hænger tæt sammen. Lærerens rolle og ansvar er udfordret. Inkluderende læringsmiljøer kræver helt enkelt, at der ud over mindsettet, er økonomi til at ansætte lærere og pædagoger på skolerne. Central decentral: Når den centrale økonomi står i direkte forbindelse med de decentrale budgetter, herunder det udlagte inklusionsbeløb, og der samtidig altid først skal afregnes på den centrale kasse, så vil der kunne opstå akutte besparelseskrav på de decentrale områder, jf. loven om de forbundne kar. Dette forhold gør skolernes økonomi ekstra udsat. Koblingen mellem krav om karaktergennemsnit, testresultater og inklusion: En særlig vanskelig udfordring er, at der er øget fokus på mål, præstationer i form af karaktergennemsnit og tests samtidig med, at der skal etableres inkluderende læringsmiljøer. Hvis der ikke var så hårde krav til output, så kunne vi i princippet arbejde med en læringskultur, hvor eleverne som udgangspunkt skulle have det godt og lære så meget som muligt, men virkeligheden er et forventningspres, både fra samfundet generelt, forvaltning Tommerup Skole Stadionvænget Tommerup Tlf. kontor: Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside:

6 og forældre, til skolen om at præstere både på karakterer m. m og samtidig rumme alle elever. Det er en meget svær udfordring, der kræver en robust økonomi og en volumen, der ikke er lagt op til på den enkelte skole. Integration og inklusion: Vi mener, at integration og inklusion er lidt forskellige opgaver, som vi bør skille ad. I forhold til at imødekomme integration i områder med mange nytilkomne må der være et budget til denne integration. I forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer må der være et andet budget. Vi ser ikke, at man kan slutte så tydeligt, at anden etnicitet bliver til en inklusionsopgave sådan som det er lagt op. Fælles værdigrundlag: Der er brug for, at vi afstemmer vores værdigrundlag og vores gensidige forventninger i forbindelse med en omlægning af inklusionsområdet som fremlagt. Det fælles værdigrundlag skal afstemmes i forhold til den aktuelle og forventede økonomi, samt vores struktur i partnerskaberne/ kommunen. Konkluderende kan vi sige, at vellykket inklusion og økonomi hænger sammen. Venlig hilsen MED-udvalget ved Tommerup Skole Dorthe B Gaferth, TR og Kirsten Møller, skoleleder Tommerup Skole Stadionvænget Tommerup Tlf. kontor: Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside:

7 Høringssvar fra Tommerup Skoles bestyrelse vedr. inklusion Siden inklusionsloven i 2012 har vi i Folkeskolen arbejdet særligt ihærdigt for at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi arbejder med inkluderende miljøer hver eneste dag, fordi vi ønsker det bedste for eleverne i hverdagen alle skal blive så dygtige som muligt. I øjeblikket sidder der i stort set alle klasser 1-2 elever, der ville have haft plads i en specialklasse eller andet segregeret tilbud tidligere. Lærere og pædagoger arbejder professionelt for, at der skal være læring og trivsel for alle elever under de givne omstændigheder. Vi er enige i, at inklusionsgrundtanken er smuk og rigtig vi kan fuldt tilslutte os tanken om, at alle børn i et lokalområde som udgangspunkt skal mødes i Folkeskolen, og at alle elever skal mødes af tilpas udfordringer i fællesskabet. Vi er således med på et mindset, der vil se potentialet i hver enkelt elev. MEN: Økonomi: Vi står i en situation, hvor der skal spares mange penge i Assens Kommune og samtidig forventes der inkluderende læringsmiljøer, der skal rumme 96 % af en årgang. Det er ikke realistisk at forvente, at det kan lade sig gøre. Vi er i en meget dårlig udgangsposition med markante nedskæringer i de økonomiske tildelinger. Vores økonomi er ikke robust til og har ikke på den enkelte skoleenhed volumen til at skabe læringsmiljøer, der både rummer specialklasseelever, LKT-elever og andre typer af elever, der har brug for en særlig indsats. Vores økonomi er for lille til at kunne klare opgaven. 1-2 elever i segrerede tilbud med de prissætninger, som ligger i oplægget til revision af inklusionsopgaven, vil tage hele den økonomi, der er sat af til inkluderende læringsmiljøer på en skolestørrelse som Tommerup Skole. Vi vil ikke have råd til at have elever i specialklasse, LKT eller helhedsklasse med de nævnte takster. Incitamentet til at skabe inkluderende læringsmiljøer vil være stort, men der er en alt for lille økonomi til det. Økonomien giver os en meget udsat position, hvor det er svært at give det segregerede og kvalitative tilbud til de få elever, der har brug for det, samtidig med, at vi skal skabe et inkluderende læringsmiljø på skolen. Der er ikke penge til det. Tommerup Skole Stadionvænget Tommerup Tlf. kontor: Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside:

8 Frit skolevalg og betalingsansvar: Det frie skolevalg betyder, at elever/ familier kan flytte til enhver skole, som de ønsker. Det betyder også, at vi kan få elever, der pludselig koster dyrt at visitere til en mere holdbar løsning. Det frie skolevalg sætter krav om loyalitet og gensidighed i samarbejdet mellem skolerne. Det frie skolevalg kan betyde, at vi afleverer dyre elevsager til hinanden, hvis vi ikke har et fælles mindset for, hvordan vi tager os af betalingsansvar. Der skal være helt klare spilleregler for, hvem der betaler og visiterer i forhold til skoledistrikterne, så vi ikke skal arve hinandens dyre elever jf. incitament til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Arbejdsmiljø: Der er en stigning i antallet af sager, hvor lærere og pædagoger har været udsat for vold og trusler om vold. Undersøgelser viser, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af inkluderede elever i en klasse og vold mod lærere og pædagoger. Bestyrelsen tilslutter sig den fulde ordlyd fra Tommerup Skoles MED-udvalg i forhold til beskrivelsen af udfordringer af arbejdsmiljøet for personalet. Inkluderende læringsmiljøer kræver helt enkelt, at der ud over mindsettet, er økonomi til at ansætte lærere og pædagoger på skolerne. Central decentral: Når den centrale økonomi står i direkte forbindelse med de decentrale budgetter, herunder det udlagte inklusionsbeløb, og der samtidig altid først skal afregnes på den centrale kasse, så vil der kunne opstå akutte besparelseskrav på de decentrale områder, jf. loven om de forbundne kar. Dette forhold gør skolernes økonomi ekstra udsat. Koblingen mellem krav om karaktergennemsnit, testresultater og inklusion: En særlig vanskelig udfordring er, at der er øget fokus på mål, præstationer i form af karaktergennemsnit og tests samtidig med, at der skal etableres inkluderende læringsmiljøer. Hvis der ikke var så hårde krav til output, så kunne vi i princippet arbejde med en læringskultur, hvor eleverne som udgangspunkt skulle have det godt og lære så meget som muligt, men virkeligheden er et forventningspres, både fra samfundet generelt, forvaltning og forældre, til skolen om at præstere både på karakterer m. m og samtidig rumme alle elever. Det er en meget svær udfordring, der kræver en robust økonomi og en volumen, der ikke er lagt op til på den enkelte skole. Tommerup Skole Stadionvænget Tommerup Tlf. kontor: Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside:

9 Etnicitet og inklusion: Vi ser ikke, at der nødvendigvis er lighedstegn mellem anden etnisk baggrund og inklusion. Vi ser derimod, at der må være et budget, der skal gå til god integration og så et andet budget, der går til inkluderende læringsmiljøer. Man behøver ikke være et inklusionsbarn, fordi man kommer med anden etnisk baggrund. Fælles værdigrundlag: Der er brug for, at vi afstemmer vores værdigrundlag og vores gensidige forventninger i forbindelse med en omlægning af inklusionsområdet som fremlagt. Det fælles værdigrundlag skal afstemmes i forhold til den aktuelle og forventede økonomi, samt vores struktur i partnerskaberne/ kommunen. Konklusion: Samlet set er vi enige i menneskesynet, politisk, etisk og ideologisk, bag inklusion, men vi nødt til at understrege, at vi har brug for en stabil og robust økonomi for at kunne leve op til inklusionens mål. Venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Tommerup Skole Lars Tastum Madsen, formand Tommerup Skole Stadionvænget Tommerup Tlf. kontor: Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside:

10 Assens Ungdomsskole Kai Nielsens Vej Glamsbjerg Tlf: Til Betina Brix, Uddannelse, Børn og Familie Emne: Høring Inklusion på dagtilbuds- og skoleområdet Assens Ungdomsskoles bestyrelse har på sit møde den 27. november 2018 drøftet det fremsendte høringsmateriale. Ungdomsskolebestyrelsen tager oplægget til ændring af inklusionsindsatsen til efterretning. Assens Ungdomsskoles bestyrelse, den 27. november 2018.

11

12 Glamsbjerg den 18. december 2018 Høringssvar vedrørende Inklusion på dagtilbuds- og skoleområdet Incitamentstyring kan være godt, hvis skolerne har en fornuftig økonomi, med et stort råderum, hvilket ikke er tilfældet lige nu. Vores bekymring er, at det bliver økonomien, der kommer til at styre, om et barn får det rigtige tilbud. Overordnet set mener vi, at det må være barnets behov, der skal være bestemmende for, om og hvordan barnet kan inkluderes. Vi synes, at det er positivt, at: Man ønsker at sikre, at alle elever får samme mulighed for at blive inkluderet, og vi håber, at det omvendt også betyder, at alle elever får mulighed for et andet skoletilbud, hvis det er bedst for dem. Betalingen skal være logisk og fair, og vi er enige i, at en sociaoøkonomisk fordeling af inklusionsmidlerne er rigtig. Man ønsker at bruge flere penge på fleksible læringsmiljøer, således at eleven får den rette undervisning på egen skole. Dette vil betyde, at skolen kan inkludere flere elever med forskellige udfordringer. Man generelt ønsker at se på, hvordan man kan skabe en læringskultur med fokus på lyst til at lære fremfor en præstationskultur. Der skal gives mulighed for, at den enkelte skole kan etablere fleksible læringsmiljøer som supplement til almenklasserne. På Glamsbjergskolen har vi de sidste par år haft et inklusionstilbud: Pusterummet, hvor dygtige pædagoger har guidet og støttet inklusionselever, således at de bedre kan indgå og trives i klassen. Fastholde, at hvis en elev tilflytter kommunen, og er i et visiteret tilbud, så betales der for eleven fra centralt hold. Der kommer et øget fokus på, at en elev i et andet skoletilbud årligt revisiteres altså, om muligt vender tilbage til almenområdet. Man skal ikke holde længere tid på børnene end højest nødvendigt. Glamsbjergskolen Kaj Nielsens vej 10, 5620 Glamsbjerg Tlf: Mail: Glamsbjergskolen@assens.dk

13 Glamsbjerg den 18. december 2018 Vi synes at det er negativt/bekymrende, at: Betalingen for tilbud er omfattet af incitamentstyring. Skolen skal naturligvis gøre deres yderste for, at kunne inkludere eleven, men hvis det er bedst for eleven, at komme i et an det skoletilbud, så skal det ikke være skolens økonomi, der bestemmer om eleven kommer afsted eller ej. Forslag: Der skal være tilstrækkelige centrale midler til, at når visitationsudvalget bestemmer, at en elev har brug for at komme i fx LKT klasse, så kommer eleven afsted. Det, der er anderledes i dag er, at ikke alle skoler har råd til, at barnet får det rigtige tilbud. Helt firkantet: Det skal være elevens tarv, der er i centrum og ikke skolens økonomi. PPR er beskåret med 2 stillinger, og de har således ikke ressourcer til at vurdere elevernes behov for et andet skoletilbud i tilstrækkeligt omfang. PPR vil heller ikke i tilstrækkeligt omfang kunne støtte op om de elever, der skal inkluderes i almenområdet. Hvis skolerne skal afgive midler sidst på året, da det uanset opfølgning, kan være svært at tilpasse økonomien. Det bedre, at de centrale midler er store. Hvis der er et overskud i slutningen af året, kan skolerne få en inklusionsbonus lige som det er i dag. Der ikke er et tilbud til LKT elever efter 6. klasse, og at man ikke ønsker at etablere det. Andre forslag: Lav et centraltstyret kommunalt busselskab, der stiller busser til rådighed. Vi ved, at Helhedsskolen i Flemløse sørgede for transporten, hvilket var både billigere driftmæssigt og bedre for børnene, der var trygge ved kendt personale. På vegne af Glamsbjergskolens MED-udvalg og skolebestyrelse Mette Runge Glamsbjergskolen Kaj Nielsens vej 10, 5620 Glamsbjerg Tlf: Mail: Glamsbjergskolen@assens.dk

14 Høringssvar på det samlede forslag til udmøntning i inklusionsområdet: Hos Brylle landsbyordning står en samlet fællesbestyrelse og MED udvalget sammen om følgende høringssvar: På Brylle Skole går vi langt for at inkludere elever med særlige behov, fordi vi kender vigtigheden af at blive i nærmiljøet, fordi vi tror på at alle elever skal mødes i den lokale skole. Vi arbejder hver dag for at alle elever skal lykkes og blive så dygtige som de kan og for, at alle kan være en del af et godt og forpligtende fællesskab i både skoleliv og fritidsliv. Vi arbejder med at inklusion skal være meningsfuld og tilgodese de tre aspekter i elevenes sociale, faglige og personlige udvikling. Det betyder, at der i stort set alle klasser er 1-2 elever, der, for år tilbage, ville have haft plads i en specialklasse eller andet segregeret tilbud tidligere. Lærere og pædagoger arbejder professionelt for, at der skal være læring og trivsel for alle elever under de givne omstændigheder og med at se potentialet i hver enkelt elev. Når vi kigger på høringsmaterialet i helikopterperspektivet er det indlysende at bemærke, at der ikke føjes flere penge til området, selvom vi oplever behovet er stigende, men at der udelukkende er tale om, at der sker en omfordeling af de penge, der allerede er. Takstmodellen: En øget eksklusionsudgift vil belaste skolens muligheder for at kunne arbejde proaktivt med inkluderende læringsmiljø: Vores økonomi er for lille til at kunne klare opgaven. 1-2 elever i segrerede tilbud med de prissætninger, som ligger i oplægget, vil tage hele den økonomi, der er sat af til inkluderende læringsmiljøer på en skolestørrelse som Brylle Skole. Fordeling af inklusionsmidlerne efter socico-økonomiske kriterier: Vi anerkender behovet for, at der skal ske en omfordeling af inklusionsmidlerne, men må på det kraftigste råbe vagt i gevær mod at sætte lighedstegn mellem socio-økonomiske udfordringer og behov for inklusionsindsatser. I vores område har vi flere børn som ikke falder ind under hverken 3 eller flere kriterier, men som alligevel har brug for særligt tilrettelagte indsatser ift. problematikker om angst, skilsmissefølgevirkninger, ADHD eller autismespektre diagnoser. Vi har pt i ressourcecenteret særlige indsatser for 29 elever med større eller mindre behov for særlig støtte. Disse børn vil vi meget gerne fortsat kunne lave indsatser for og bevare i normalområdet. En model, hvor hele inklusionsbeløbet ikke fordeles efter socioøkonomisk tildeling, vil derfor kunne tilgodese at der stadig er mulighed for skolerne til at arbejde proaktivt med inklusion for børn med inklusionsrettede udfordringer uanset deres socioøkonomiske reference. Forslaget vil betyde en kraftig reduktion i Brylle Skoles budget og vil ikke kun påvirke vores mulighed for at lave inkluderende tilbud for elever med særlige behov men vil i en yderlig konsekvens også mindske kvaliteten i skolen i det hele taget.

15 Modellen for omlægning af midler fra det centrale til det decentrale niveau. I en ny fordeling kunne vi ønske, at man medtænkte at der er forskel på store og små enheder og store og små økonomiers mulighed for at etablere særlige og inkluderende læringsmiljø. Også her må der medtænkes en stordrifts fordel. Vi har forstået, hvis forslaget om incitamentstyring vedtages, at der vil blive tilført de midler til decentralt område som tidligere udgjorde Brahesholm og helhedsskolens budget. Da vi ikke forventer en nedgang i elevtal for disse enheder, er der igen jo tale om en omfordeling af ressourcer - at kagen deles anderledes, ikke at den bliver større. Den omfordeling af ressourcer som foreslås, vil have en stor påvirkning af Brylle Skoles økonomi og mulighed for at levere kvalitet i læringen og for at alle børn lykkes. Incitamentstyring: Vi hæfter os især ved at BDO rapporten der understøtter høringsmaterialet lægger vægt på, at incitamentstyring, for at være en effektfuld styreform, bør være baseret på en stabil og god økonomi. Taget de seneste års besparelser og genopretningsplan i betragtning, mener vi ikke at økonomien hos os kan betegnes som sådan. Ligeledes påpeger BDO rapporten, at det kan være forbundet med store økonomiske konsekvenser for en lille enhed at skulle henvise elever til et segregeret tilbud. Ligeledes er følgerne for den elev som måske kommer senere af sted til det specialiserede tilbud, men også for resten af skolens elever og vores mulighed for at lave inkluderende læringsmiljø efterfølgende, for de elever der er tilbage. Kan man frygte, at tidlig indsats som nævnt i Assensmodellen kan få svære vækstvilkår i den nye økonomiske ramme? Vil en udslusning til bedst specialiserede tilbud hurtigst muligt, ikke give de bedste betingelser for re-inklusion? En henvisning til segregeret tilbud kan i værste fald koste k i eksklusionsudgift, kr. der er elevtildelingen og kr. i transport en samlet udgift på kr. eller omregnet ca. 3% af Brylle Skoles samlede budget. BDO rapporten fastslår, at for mindre enheder kan det få omfattende konsekvenser ift. muligheden for at oprette inkluderende læringsmiljø og inkluderede indsatser, når en sådan udgift påvirker budgettet - en bekymring vi fuldt ud deler. Under incitament styringen med brugerbetaling af specialiserede tilbud ser vi også en bekymring når en tilflytterfamilie med to børn i segregeret tilbud, vil kunne vælte skolens budget uden at skolen reelt har haft en jordisk mulighed for at gøre en indsats for at etablere et inklusionstilbud til eleverne. Incitamentet til at skabe inkluderende læringsmiljøer vil være stort og er stort, men der er for lille økonomi til det, og med en ny fordeling af inklusionspuljemidlerne mindskes denne mulighed yderligere. Økonomien giver os en meget udsat position, hvor det er svært at give det segregerede og kvalitative tilbud til de få elever, der har brug for det, samtidig med, at vi skal skabe et inkluderende læringsmiljø på skolen. Fleksvisitation: Vi har i Brylle gode erfaringer med Fleksvisitation. Det giver os mulighed for at arbejde i nærmiljøet og barnet mulighed for at bevare den lokale tilknytning. Vi kan ved denne løsning med støtte beholde nogle børn i lokalområdet. Muligheden for den særlige indsats betyder at vi får flere fagpersoner rundt omkring

16 barnet og at vi sammen udvikler på det inkluderende læringsmiljø og på kulturen omkring læring og hilser muligheden for den centralt finansierede konsulentbistand velkommen som et løft af vores område til at blive endnu bedre til at arbejde inkluderende. PPR: Vi har med stigende bekymring set hvordan besparelserne også rammer det centrale net som kan rådgive og kvalificere vores indsats i forhold til at opbygge inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber samt i arbejdet med børn i særlige udfordringer. Med bekymring kan vi konstatere at det organ som kan kvalificere vores indsats og hvor der burde være hjælp at hente for os nemlig PPR også er en kraftig reduceret enhed, PT falder betjeningen af vores landsbyordning ind under en vakant psykologstilling! Afslutningsvis vil vi sige : Vi vil som strategisk forpost i Assens Kommune gerne vedblive at være et attraktivt skoletilbud, som tiltrækker tilflyttere til kommunen. Som en lille enhed er en stor del af budgettet bundet op i fast bemanding for at løse kerneopgaven i skole og SFO. Vi frygter, at hvis man omfordeler de tildelte ressourcer til inklusion udelukkende efter de socioøkonomiske kriterier samt vedtager den incitamentstyring der er foreslået, så vil have store konsekvenser og det vil påvirke skolens mulighed for at vedblive at være et attraktivt skoletilbud samt vores mulighed for at få alle børn til at lykkes.

17 Høringssvar på det samlet forslag til udmøntning af inklusion Fra MED-udvalg MED-udvalget på Verninge Skole, Børnehave og vuggestue bakker op om, og er enig med vores fællesbestyrelses høringssvar. Det gengiver vi ikke i dette høringssvar. Vil vi gerne udtrykke vores bekymring fra medarbejdersiden. Siden inklusionsloven i 2012 har vi i Folkeskolen arbejdet særligt ihærdigt for at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi arbejder med inkluderende miljøer hver eneste dag, fordi vi ønsker det bedste for alle elever i hverdagen. Vi ved fra forskning, at trivsel skaber en bedre læring, så den enkelte elev kan blive så dygtig som, han/hun har mulighed for. I øjeblikket sidder der 1-2 elever i hver klasse, der ville have haft plads i en specialklasse eller andet segregeret tilbud tidligere. Lærere og pædagoger arbejder professionelt for, at der skal være læring og trivsel for alle elever under de givne omstændigheder. LKT-elever og helhedsklasseelever er der, hvor vi bliver udfordret mest. Den voldlige adfærd sætter sit spor i alle berørte - det være sig elever i klassen og personalet. Det er ikke sundt. Med det forslag, der bliver udlagt i høring, er vi yderst bekymret for elevers og personalets arbejdsmiljø. Vi har ikke, og får ikke økonomi til yderligere tiltag i vores arbejde med anderledes læringsmiljøer, efteruddannelse af personalet eller ansættelser af personale med de kvalifikationer, vi får/har behov for. Altså vil en øget eksklusionsudgift belaste skolens muligheder for at kunne arbejde proaktivt med inkluderende læringsmiljø. Vold og trusler om vold sætter spor i andre børn, forældre og personale. Forældre kan miste tilliden til skolen og benytte sig af det frie skolevalg. Der ud over presser vold og trusler det daglige arbejdsmiljø og trivslen for personalet. Det sætter sig psykisk og fysisk. Det frie skolevalg betyder, at elever/ familier kan flytte til hvilke skole, som de ønsker. Det betyder, at vi kan få elever, der pludselig koster mange penge for skolen. Men også at muligheden for re-inklusion ikke kan lade sig gøre. Når vi kigger på høringsmaterialet undre det os, at der ikke føjes flere penge til området, når man kan se, at behovet er stigende, men i stedet for taler om omfordeling af de penge, der allerede er. Det kan vi ikke få til at passe med Assensmodellen - tidlig indsat og vores vision indtil 2018 I Assens lykkes alle børn. De økonomiske konsekvenser er beskrevet i høringssvaret fra Fællesbestyrelsen, som vi er helt enige i. Med venlig hilsen Med-udvalget Verninge Skole, Børnehave og Vuggestue

18 Høringssvar på samlet forslag til udmøntning af inklusion På Verninge Skole arbejder vi dagligt med at inkludere elever med særlige behov, da vi kender vigtigheden af at blive i nærmiljøet. At være en del af et godt og forpligtende fællesskab både i skoleliv og fritidsliv. Vi arbejder dagligt med, at inklusion skal give alle børn på Verninge Skole en god trivsel og læring, hvor vi tilgodese de tre aspekter i alle eleveres sociale, faglige og personlige udvikling. Når vi kigger på høringsmaterialet undre det os, at der ikke føjes flere penge til området, når behovet er stigende, men at der er tale om, at der sker en omfordeling af de penge, der allerede er. Økonomi: Som der rigtig står i BDO rapporten, er vi, som en mindre skole, tilbageholdene med at ekskludere elever. Det er vi, fordi vi kan. Vi er et lille og trygt miljø. Det betyder også, at når vi ekskludere elever, er det, fordi de har et behov, som vores lille trygge miljø ikke kan tilbyde. At sætte taksterne op har vi ikke økonomi til. Det vil betyde, at vi enten skal se bort fra alle elevers trivsel og læring, fordi vi ikke har økonomisk mulighed for at tilgodese en enkelt elevs behov for ekstra støtte af andre professionelle via et segreret tilbud. Eller at vi ikke kan levere et budget inden for den tildelte økonomiske ramme. Assens Kommunes økonomi er ikke robust, det er den decentrale økonomi heller ikke. Det betyder, at vi ikke har mulighed for at skabe yderlige læringsmiljøer, der specielt kan rumme de meget udadreagerende børn LKT-elever. Vores økonomi er for lille til at kunne klare opgaven. 1-2 elever i segrerede tilbud med de prissætninger, som ligger i oplægget til revision af inklusionsopgaven. Vi vil ikke have råd til at have elever i specialklasse, LKT eller helhedsklasse med de nævnte takster. Incitamentet til at skabe inkluderende læringsmiljøer vil være stort, men der er en alt for lille økonomi til det. Økonomien giver os en meget udsat position, hvor det er svært at give det segregerede og kvalitative tilbud til de få elever, der har brug for det, samtidig med, at vi skal skabe et inkluderende læringsmiljø på skolen. For de ressourcer der er og kommer, vil vi ikke have mulighed for at opkvalificer lærere og pædagoger i forhold til inklusionsopgaven. Vi vil ligeledes heller ikke have mulighed for at ansætte uddannet personale til at varetage opgaven med et udvidet antal LKT-elever i klasserne. Derfor vil vi ikke kunne opretholde et trygt og læringsvenligt miljø for elever og personale.

19 BDO rapporten fastslår, at for mindre enheder kan det få omfattende konsekvenser ift. muligheden for at oprette inkluderende læringsmiljø og inkluderede indsatser, når en sådan udgift påvirker budgettet - en bekymring vi fuldt ud deler. Ligeledes påpeger BDO rapporten, at det kan være forbundet med store økonomiske konsekvenser for en lille enhed at skulle henvise elever til et segregeret tilbud. Der vil være følger for eleven, som kommer senere af sted til et specialiseret tilbud. Der vil ligeledes være følger for eleverne i den pågældende klasse og skole, da der ikke vil være økonomi til inkluderende læringsmiljø. Verninge Skole frygter, at tidlig indsats som nævnt i Assensmodellen kan få svære vækstvilkår i den nye økonomiske ramme. Frit skolevalg Under incitament styringen med brugerbetaling af specialiserede tilbud ser vi også en bekymring ift. det frie skolevalg. En tilflytterfamilie med to børn i segregeret tilbud, vil kunne vælte skolens budget uden, at skolen reelt har haft mulighed for at gøre en indsats for at etablere et inklusionstilbud til eleverne. Fleksibel Visitation På Verninge Skole betaler vi i øjeblikket til to LKT-tilbud og ikke et, som der fejlagtigt er oplyst i høringsmaterialet. Det ene af disse tilbud er en fleksibel visitation. Vil vi gøre opmærksom på, at ved en fleksibel visitation, kan der opstå et problem ved en evt. re-inklusion. Når forældre har frit skolevalg, har de også retten til at modsige sig en re-inklusion, og derved have rette til hvilke skole barnet skal gå på. Det frie skolevalg betyder, at elever/ familier kan flytte til enhver skole, som de ønsker. Dette kan forhindre en re-inklusion til den betalende skole. Integration og inklusion: Vi mener, at integration og inklusion er lidt forskellige opgaver, som vi bør skille ad. I forhold til at imødekomme integration i områder med mange nytilkomne må der være et budget til denne integration. I forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer må der være et andet budget. Vi ser ikke, at man kan slutte så tydeligt, at anden etnicitet bliver til en inklusionsopgave. I vores område har vi flere børn, som ikke falder ind under 4 eller flere kriterier, men som alligevel har brug for særligt tilrettelagte indsatser ift. problematikker som angst, skilsmissefølgevirkninger, ADHD eller autismespektre diagnoser. Disse børn vil vi meget gerne fortsat kunne lave indsatser for og bevare i normalområdet.

20 Høringssvar for dagtilbudsdelen i Verninge Landsbyordning. Vi vil udtrykke vores bekymring for, om vi fortsat har mulighed for at have ressourcer til at varetage inklusionsopgaverne, med samme kvalitet, som i 2018 niveau, efter de yderligere besparelser, der ligger i budget Vi mener, at vi i høj grad lever op til at kunne rumme og meningsfuldt inkludere langt de fleste børn fra 0-6 år. De forslag, om tiltag ift. børn i udsatte positioner, der er beskrevet på side 25 i materialet, er alt sammen noget, der arbejdes med eller allerede foregår på nuværende tidspunkt. Det tætte samarbejde mellem daginstitution og skole, og vores fælles Forposter, skaber en god sammenhæng og vidensdeling i forhold til overgangsarbejdet. I dette samarbejde, arbejders der på, at få forældrene mere med på banen. I landsbyordningen er det naturligt med en løbende kontakt mellem daginstitution og skole, både før og efter skolestart som giver mulighed for kollegial sparring og rådgivning mellem de to faggrupper ift. inklusionsarbejdet. Med venlig hilsen Fællesbestyrelsen Verninge Skole, Børnehave og Vuggestue

21 Til udvalget for Uddannelse, Børn og familie Assens Kommune Høringssvar vedrørende inklusionsområdet: Bestyrelsen på Haarby Skole har på møde d drøftet forslag til inklusionsområdet i Assens Kommune. Bestyrelsen er enig i de grundlæggende principper og værdier ved inklusion f.eks.: At alle har ret til at være en del af det almindelige fællesskab, man bør anvende mindsteindgrebsprincippet og pengene anvendes bedst med incitamentsstyring og så tæt på praksis som muligt. Det er dog et væsentligt problem, at underskuddet på området, som i 2018 var stort, er dækket ved store indgreb i skolernes decentrale økonomi, og at der dernæst er vedtaget store reduktioner af kommende års budget. Det betyder, at skolen først skal indhente dette års underskud, så reducere på en række områder, og dernæst gennemføre den påtænkte udmøntning på nye vilkår, som hos os ser ud til at medføre flere store udgifter til elever, som allerede er i andre tilbud. Derfor kan vi ikke anbefale forslaget. Med venlig hilsen P.b.v. Jesper Andersen, formand

22 Til udvalget for Uddannelse, Børn og Familie Assens Kommune Høringssvar vedrørende inklusionsområdet: MED udvalget på Haarby Skole har på møde d drøftet forslag til inklusionsområdet i Assens Kommune. MED kan ikke anbefale forslaget af følgende grunde: Underskuddet på området, som i 2018 var stort, er dækket ved store indgreb i skolernes decentrale økonomi og reduktioner af kommende års budget. Det betyder, at skolen først skal indhente dette års underskud, så reducere på en række områder, og dernæst gennemføre den påtænkte udmøntning på nye vilkår. Hos os ser det ud til at medføre nye store udgifter til elever, der allerede er i andre tilbud.. Der er rigtig mange gode tanker og ideer i forslaget bl.a. nyt fokus på reinklusion, fremme af inkluderende læringsmiljøer og fleksibel visitation. Det må dog tilføjes, at de nævnte ideer ikke er løsningen på alt, og eksempelvis må der stilles spørgsmål ved, om ikke der mangler tilbud til LKT elever især i overbygningen. Desuden må det igen pointeres, at skoleområdets nuværende økonomi er så anstrengt, at det vil bliver meget svært at realisere en hel del af de mange gode ideer. Generelt mangler der pladser på LKT-området. Gruppen af elever, som har det svært i almindelige og traditionelle skolerammer, er voksende og er en stor udfordring for såvel læringsmiljø som arbejdsmiljø. De skal ikke kun håndteres, men netop inkluderes, og området kræver nytænkning og sandsynligvis strukturelle ændringer i den traditionelt opbyggede skolehverdag. Også dette kræver investeringer, og vi mangler simpelthen pengene, eller med andre ord: Vi kan ikke skubbe en bil uden brændstof i gang. Med venlig hilsen p.u.v. Lars Hanghøj og Ole Mortensen TR leder

23

24

25

26 Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue Til Udvalget for Uddannelse, Børn og Familie 13. november 2018 Høring - Inklusion på dagtilbuds- og skoleområdet MED-udvalget på Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue udtaler: Vi hæfter os ved mange elementer i det fremsendte høringsmateriale. 1) Der står, at pengene følger barnet, men det er kun delvis korrekt, pengene følger et gennemsnitsbarn, altså der er ikke taget hensyn til, at enkelte børn har behov for foranstaltninger, som ikke kan dækkes af en gennemsnitsbetragtning. 2) Ligeledes fremgår det, at der skal laves en vurdering af, om inklusionsbudgettet har et tilstrækkeligt omfang til at skabe de nødvendige inkluderende læringsmiljøer. Er den vurdering blevet foretaget, og hvis det er tilfældet, er vurderingen så, at inklusionsbudgettet er tilstrækkeligt? Og tager vurderingen højde for, at der er store forskelle i inklusionsbehovet (eksklusionsbehovet) på de forskellige skoler? 3) Det skal sikres, at alle skoler og dermed elever har lige gode muligheder for at inkludere/blive inkluderet. Hvordan sikres dette, når der rundt på kommunens skoler er markante forskelle i udgiften til de ekskluderende tilbud. Altså nogen skoler, der har et pænt beløb i overskud, når der fra det udlagte budgets inklusionsbonus fratrækkes den konkrete udgift til børn i de tilbud, som skolerne skal betale, samtidig med, at der er skoler, hvor inklusionsbonussen overhovedet ikke slår til, og hvor udgiften til de nævnte tiltag betyder, at der skal trækkes på budgettet til alménundervisningen for at dække udgiften. Hermed er det svært at se, at alle skoler/elever har lige gode muligheder for at inkludere/blive inkluderet. 4) Hvis en skole er meget hårdt ramt af børn med store udfordringer, kan det være nødvendigt med dette system at etablere fleksible læringsmiljøer, der har karakter af special- eller LKT-klasser. 5) Budget-usikkerhed (som i år) hvor et centralt overforbrug skal hentes decentralt, hvilke styringsværktøjer efterlader det de decentrale institutioner med? Det er kun 1. budgetopfølgning, vi decentralt har mulighed for at høre om, før skoleåret planlægges, bevæger vi os så ikke på en grænse, hvor et farvel til decentraliseringen er nært forestående? 6) De socio-økonomiske faktorer angiver en tendens, men ikke hele sandheden. Det er ikke således, at der kan sættes et lighedstegn mellem disse faktorer og Skolevej Ebberup Kontaktperson: Peder Haahr - dir. tlf.: mobil nr.:

27 Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue inklusionsudfordringen på den konkrete institution. Det er samtidig vigtigt at understrege, at det ikke er den enkelte institution, der beslutter at et barn skal tilbydes et alternativ til den almene undervisning. Det gør et visitationsudvalg, hvor de skarpeste hjerner i denne sammenhæng er repræsenteret. Et lille lyspunkt i det fremsendte materiale er dog, at der lægges op til, at afgivende skole bliver repræsenteret i visitationen. Med udgangspunkt i ovenstående må vi kraftigt advare mod, at udvide incitamentstyringen i forhold til inklusion dette gælder på såvel de nye områder, men også i forhold til kørsel. Incitamentet er nok for alle til stede, men der er mange faktorer, som ikke gør det muligt at skabe og finansiere de fleksible læringsmiljøer, der er forudsætningen for, at vi kan tilbyde vore udfordrede elever en undervisning, der lever op til deres behov. Samtidig bør der stilles spørgsmål ved det grundlæggende i incitament-styringen, i en situation, hvor incitamentet drukner i centrale overforbrug og generelle nedskæringer og besparelser. Ville det ikke netop være at stille alle elever ens, hvis en central professionel visitering med central finansiering blev lagt til grund for de tilbud kommunens elever mødes med. Specifikt for Ebberup Skole betyder incitamentstyringen, at vi i budgettet tilføres ca kr. i inklusionsbonus, samtidig med, at vores betalingsforpligtigelse overskrider en million. Dette er status dd., men vi er samtidig vidende om, at der er 2 3 yderligere elever på vej, som vi bliver betalere for. Det vil sige, at vi nemt kommer op på, at vores almene budget skal dække for et beløb på ½ mill. blot til dækningen af vore betalingsforpligtigelser i nuværende situation. Når det så samtidig er således, at vi kun selv har indstillet 3 af de mulige 9 elever til de LKT- og specialtilbud, som vi betaler for/kommer til at betale for, er det lidt håbløst at håndtere. Vi skal derfor igen opfordre til, at visitation fortages centralt med central betaling, så det sikres, at alle skoler og dermed elever har lige gode muligheder for at inkludere/blive inkluderet Når vi læser materialet igennem, er der ikke meget der omtaler vilkårene på dagtilbudsområdet, men der skal ikke herske tvivl om, at vi har den samme bekymring omkring incitamentstyring og de meget trange økonomiske vilkår, som alle institutioner er underlagt, og hvor mindre institutioner måske stilles overfor særlige udfordringer. Formand for MED Peder Haahr Næstformand for MED Søren Grell Skolevej Ebberup Kontaktperson: Peder Haahr - dir. tlf.: mobil nr.: Side 2 af 2

28 Høringssvar vedr. forslag til udmøntning af inklusionskommissoriet Tallerupskolens MED-udvalg har drøftet forslaget på sit møde den 6/ Tallerupskolen har gennem flere år anvendt mere end de tildelte midler til inklusion, hvilket bl.a. har betydet, at skolen har visiteret forholdsvis få elever til specialtilbud. Tallerupskolen er et af de distrikter med forholdsvis lav belastning af de socioøkonomiske faktorer. På trods af det, oplever skolen alligevel en stigning i antal elever med diagnoser, som har behov for støtte fra lærere og pædagoger. Disse elever kan komme såvel fra ressourcestærke, som mindre ressourcestærke familier Lilleskovvej Tommerup MED-udvalget Tallerupskolens MED-udvalg finder det vigtigt, at en fremtidig struktur på området ikke får den betydning, at skolerne på grund af økonomi føler sig presset til at rumme/opbevare elever, der ikke kan inkluderes, og som ville opnå et mere hensigtsmæssigt skoletilbud, hvis eleven blev visiteret til et specialiseret tilbud. Jfr. BDO-rapportens anbefaling, anbefaler MED-udvalget, at man bevarer en central visitation til segregerede specialundervisningstilbud på mere end 9 ugentlige timer. Vi finder det ikke hensigtsmæssigt, at forældre til børn med særlige behov kan gøre frit brug af Frit skolevalg. Her bør det være kompetenceteamets faglige vurdering, som ligger til grund for valg af skoletilbud til eleven. MED-udvalget savner argumentation for, hvordan tilførslen til Assensskolen på de 1,5 mio. kr. er beregnet. Ud over, at tallet er lig med tilførslen, som skolen fik via børnepakken. Vi anerkender fuldt ud, at der er særlige behov på Assensskolen, der måske i virkeligheden rækker ud over de ordinære inklusionsmidler. Der burde måske overføres ekstra midler til dette område og ikke blot forsøges at løse udfordringerne ved hjælp af omplacering af de sparsomme midler. Venlig hilsen Tallerupskolens MED-udvalg

29 Ebberup d Høringssvar vedr. revidering af inklusionsområdet fra Fællesbestyrelsen i Ebberup. Det er vores oplevelse, at Ebberup Skole, børnehave og vuggestue er meget inkluderende i både tanke og handling. Vi vil som udgangspunkt gerne drive skole for hele distriktets børn. Alle aktører omkring skolen tager ansvar for en inkluderende tankegang. Alle børn skal opleve det som en berigelse at være en del af fællesskabet altså både det enkelte barn, men også hele den øvrige del af fælleskabet. Det er vigtigt, at det enkelte barn oplever faglig udvikling samt, at det oplever at være i trivsel. Ingen elever sendes unødigt eller uovervejet afsted fra Ebberup Skole. Derudover vil vi gerne understrege, at vi ikke indstiller børn, der efterfølgende bliver afvist af visitationsudvalget. Altså, vi sender ikke børn væk fra vores skole i tilfælde, hvor øvrige fagpersoner ikke også vurderer, at barnet har brug for et andet tilbud. Derudover skal det understreges, at det er en central pointe i vores princip for inklusion, at er et barn ikke er omfattet af ovenstående; det vil sige, er det så udfordret, at det ikke selv oplever faglig udvikling eller trivsel, samtidig med, at den øvrige del af fællesskabet påvirkes negativt, så skal barnet tilgodeses på anden vis. Det må aldrig blive et økonomisk hensyn, der afgør om et barn får det rette tilbud! Vi ser ikke dette som eksklusion, men som muligheden for netop at blive inkluderet i et andet fællesskab. Vi mener, at der bør være en central pulje, der financierer disse tilbud, således at der sikres en større ensartethed netop i forhold til, at det ikke bliver den enkeltes skoles økonomi, der afgør om børn i Assens kommune, får det rigtige tilbud. Som BDO-rapporten påpeger, så kræver det ressourcer i et tilstrækkeligt omfang for at skabe de nødvendige inkluderende læringsmiljøer. Set i lyset af den økonomiske situation i Assens Kommune og dermed tildelingen af midler til skolerne, så bør en øget incitamentstyring ikke indføres på et tidspunkt, hvor der bestemt ikke er midler til at skabe disse inkluderende læringsmiljøer lokalt på skolerne. For at børn behandles lige, skal de netop behandles forskelligt, og derfor stiller vi spørgsmålstegn ved, om incitamentstyringsmodellen er den rette. Vi ser dog fornuften i, at man har beregnet på mulighederne for at lave en socioøkonomisk tildelingsmodel, så man i højere grad fremadrettet kan lave de inkluderende indsatser, der hvor risikoen for udskillelse er størst. Vi ser det, som en mere fair tildeling af de inklusionsmidler der er, så der sættes ind, hvor der er mest brug for det. Slutteligt vil vi gerne pointere, at det i dag nok er folkeskolens største udfordring at skulle inkludere børn med særlige behov uden de nødvendige ressourcer til at løfte denne opgave. Der er derfor stærkt brug for, at midlerne til at skabe de inkluderende læringsmiljøer prioriteres, således at skolen rent faktisk bliver i stand til at gøre en forskel så alle børn trives med at blive så dygtige, som de kan. Fællesbestyrelsen Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue. Karin Christiansen. Formand.

30

31

32 Høringssvar ang. Inklusionskommissoriet: Med udvalget Salbrovad landsbyordning: Indledningsvis har vi set på spørgsmålene s. 4. Hvordan har man tænkt sig, at svare på spørgsmålene - og ikke mindst, hvem skal svare på dem? Vi ser en stor udfordring i at, der er stor mangel på andre tilbud i Assens Kommune, tilbud til elever der har særlige udfordringer, vi mener derfor, at det kan være svært, at trække elever hjem til kommunen. Vi tænker, at det bliver dyrere for kommunen på den lange bane. Det er meget vigtigt at der følger de nødvendige midler med. Hvis man overordnet sparer på at trække elever hjem, må der være nok midler at sende med ud i normalområdet. Det skal ikke kun være økonomi som er styrende for om elever trækkes hjem. Det skal vurderes om elever med særlige behov overhovedet kan få et udbytte af undervisningen. Der skal løbende evalueres og vurderes om der er et udbytte for eleven. Det skal også vurderes hvordan eleven påvirker de øvrige elever i klassen og lærernes arbejde. Der skal gives tid til lærere som varetager elever med særlige behov da det kræver mere end almindelig tilrettelæggelse af undervisningen. Desuden anser vi det som en væsentlig bekymring, at elever fra LKT tilbuddet, ikke kommer tilbage i normalområdet. Derfor er overvejelserne om ny stuktur for revisitation et rigtig godt tiltag. Lige nu er virkeligheden nemlig, at langt de fleste LKT elever ikke vender tilbage til normalområdet. Og derfor er det bekymrende, hvad der skal ske med dem efter LKT tilbuddet slutter efter 6. kl. Og hvad med pigerne i kommunen? Der er ikke tilbud til piger som går ud af LKT i 6. Klasse. Ligeledes har vi en stor bekymring for, at inklusion kan blive/er på bekostning af andre børn, elever der kommer til at fylde rigtig meget tager undervisningstiden fra elever der er klar til, at modtage undervisningen. Vi tænker, at der er behov for anerkendelse af, at der er stor forskel på, hvordan skolerne er belastet i forhold til udfordrende elever/familier. Disse elever/familier mener vi ikke i det nye forslag, kan få den støtte som de har behov for.

33 Vi har en stor bekymring for, at blande økonomi med barnets tav og lov krav om, at alle børn har krav på bedst mulige skoletilbud. Bekymring for decentral betaling for andre skoletilbud, vil komme til, at betyde, at skoler kan være nødt til, at beholde elever i et skoletilbud, der er dårligere end det de kunne få. På vegne af MED- Salbrovad Trine Traun

34 Salbrovad Landsbyordning Fællesbestyrelsen Høringssvar vedr. forslaget til udmøntning af inklusionskommissoriet. Fællesbestyrelsen har drøftet forslaget, som på en måde er en pakke af forslag, der omhandler evt. ændringer af incitament-styringsmodellen, ny tildelingsmodel (socioøkonomisk tildeling), Dagtilbuddenes rolle i inklusionen og inkluderende læringsmodeller m.m. Fællesbestyrelsen udtaler følgende: Ændret model for incitament-styringen! I forslaget står der beskrevet, at man foreslår, at de decentrale enheder/distriktsskolen fremover skal betale for de børn, som flyttes til en special- og LKT klasse, men nu også fremover for elever, der flyttes til Helhedsskolen (skoledelen) og Brahesholmprojektet. Desuden foreslås prisen også sat væsentlig op. Endvidere skal distriktsskolerne fremover også betale for elevernes transport (med taxa). Vi er enige i, at der ved en betaling til Helhedsskolen opnås en ligestilling rent takstmæssigt mellem de to tilbud, Helhedsskolen og LKT, som elevmæssigt ikke ligger så langt fra hinanden. Men vi forstår ikke den store stigning, der generelt foreslås indført, dog med en indfasningsperiode over tre år. For specialklassernes vedkommende stiger prisen fra kr. til standardprisen til kr. (+ 147 %). Det er en prisstigning, der ligger langt over kostprisen. For LKT stiger prisen fra til de kr. (+ 21 %). Oven i dette er det af højeste vigtighed, at der medtænkes den udgift, der lige nu finder sted til taxakørsel, som fordyrer tilbuddet på det kraftigste. Hvad med forskellen mellem taxa og egne busser? Det kunne måske løses med, at alle får egne busser, som sikkert er en billigere løsning, og så har skolerne råderet over dem i dagtimerne. Der kunne også stilles det spørgsmål, om de merindtægter pr. barn, bliver helt eller delvist ude hos det enkelte specialtilbud, eller pengene ryger ind i den centrale kasse, som så kan være en del af tildelingen fra det centrale? Konsekvensen af ovenstående takststigninger vil blive, at det er sikkert, at der vil komme langt færre elever i specialklasserne, ja vel nærmest ingen, fordi udgiften for skolerne bliver så høje. Man kan spørge sig selv, om børnene herved får det rigtige tilbud, der passer til deres behov eller det udelukkende bliver økonomien, der kommer til at styre, så skolerne må vælge en på kort sigt billigere løsning lokalt ved at iværksætte lokale tilbud. Det kan meget let blive økonomien, der kommer til at styre i stedet for, at barnet får det bedste tilbud, der opfylder barnets optimale behov?

35 Men vi vil selvfølgelig ikke afvise, at man ude på enkelte skoler udtænker nogle kreative løsninger, hvor barnet kan profitere af lokalt udviklede modeller. Vi tror bare ikke, at det bliver sædvanen. Ny tildelingsmodel Den nuværende tildelingsmodel er da meget enkel, idet der er den samme tildeling til alle børn med den forskel, der ligger i, at der tre forskellige beløb afhængig af børnenes alder. Her tæller alle elever lige meget uafhængig af den socioøkonomiske baggrund, som børnene har. Det betyder, at skoler med store socioøkonomiske udfordringer, som kræver ekstra store indsatser ikke får en ekstra tildeling, der kan dække en sådan skoles ekstraomkostninger. For at imødekomme disse udfordringer vedtog byrådet vedr. budget 2018 at tildele den såkaldte børnepakke til Assensskolen og til Børnehusene i Assens. Men denne ordning ophører her i Hvis man kigger nærmere i bilagene er det her tydeligt at se, at specielt Assensskolen er særlig udsat, og et eller andet skal der iværksættes for at imødegå skolens udfordringer. På grund af elevsammensætninger har skolen brug for ekstraordinære indsatser på f.eks. støtte-området og tolkebistand, når bl.a. så mange sprog og kulturer er repræsenteret. Vi synes kort sagt, at man er nødt til kigge på tildelingen, og vi vil foreslå, at man arbejder videre med en model for socioøkonomisk tildeling, som vi synes er mere retfærdig. Når man nu er i gang, skulle man måske også overveje at kigge på en ændring af den udelukkende elevtals-afhængige tildeling og overveje f.eks. en kombineret klasse-elev tildeling, som tilgodeser klasser med lavere klassekvotienter! Men når det er sagt, forstår vi godt, at det nok ikke er det rette tidspunkt at foreslå ovennævnte ændringer. Den økonomiske situation presser også skolernes og dagtilbuddenes økonomi ekstrem hårdt. Så vi har stor forståelse for, at en ændring af tildelingsnøglen i socioøkonomisk retning især vil ramme nogle skoler meget hårdt oven i de forskellige besparelser, som skolerne har og bliver udsat for. Men alle partier lovede jo i valgkampen, at nu skulle skolerne tilføres flere ressourcer, men der er jo siden kun sket det modsatte. Og det ser ikke ud til, at det bliver meget bedre i hvert fald i de første par år. Men et eller andet skal der gøres for at finde en afløser for børnepakken Visitation og re-inklusion I forslaget er der et afsnit omkring visitation og opfølgning. Det er vi meget enige i. Her ligger der forslag til kvalitetsløft på dette område med tydeliggørelse af en mere hensigtsmæssig og gennemskuelig proces. Denne vil medføre en mere forpligtende procedure, som der skal arbejdes efter. Godt forslag med de klare procedure- og forløbsbeskrivelser. Flexibel visitation.

36 Spændende nytænkning, der åbner op for anderledes og mere utraditionelle måder at gøre tingene på. I stedet for at bruge placeringer ved tilbud længere fra elevens skole og hjem f.eks. i Odense, kan man nu etablere lokale og måske bedre og billigere løsninger til glæde for både barn og forældre. Her i Salbrovad kender vi jo en del til denne måde at løse tingene på gennem vores succesrige autisme-projekt, hvor vi også opfyldte et stort forældreønske. Men som udgangspunkt er det er vigtig at fastslå, at man ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Vi skal kun etablere alternative (flex)tilbud, der som et minimum ikke er ringere end det traditionelle. Det er dog vigtigt, at det fra forvaltningen respekteres, at rammerne skal stemme overens med det enkelte barns behov og et vellykket projekt ikke er ensbetydende med, at der uden varsel kan justeres i fremmødetimer for barnet eller skæres i personaleressourcer. Ligeledes finder vi der problematisk, at man nu i specialtilbuddene (LKT, specialklasser og helhedsskolen) mister betalingen, fra den dag barnet ikke går i tilbuddet længere. Hvis der ex. er 3 børn i LKT, som overgår til normalklasserne i samme måned, stopper betaling, men skolen har fortsat en udgift til personalet løn i et evt. opsigelsesvarsel. Vi anbefaler, at skolen bibeholder betalingen i 3 måneder. Manglende tilbud! Vi synes, at vi i Assens kommune mangler et tilbud til de LKT-elever, der ikke er klar til at rykke over i en almenklasse fra 7.klasse, når LKT-tilbuddet stopper. Det er fint, at vi har Brahesholm-projektet, men kapaciteten på 10 elever er for lille og så er det kun for drenge. Hvad med pigerne? Og der er også piger, der kommer i LKT. Her i Salbrovad har vi da været oppe på 5 piger! Flex-ordningen kan måske, når den bliver mere udbredt, afhjælpe noget af behovet for et tilbud til 7.-9.kl., men ikke det hele. Inkluderende læringsmiljøer Interessant afsnit om læringsmiljøerne, som vi opfatter som starten på et område, som der skal være endnu mere fokus på. Her ligger der et indsatsområde, som der skal arbejdes på de kommende år. Det er vel også det, som teksten lægger op til? Det hænger også sammen med ønsket om at få vores elever til vælge mere bredt i deres uddannelsesvalg. Kort sagt få flere unge til at vælge men også kunne klare gennemførelsen af en faglig ungdomsuddannelse frem for de alt for mange, der vælger det almene gymnasium. Og det er godt, at der i teksten er lagt vægt på, at man ikke skal glemme pigerne og deres udfordringer. Dagtilbuds rolle i inklusion Vi undrer os over, at dette afsnit ligger langt omme i forslaget og ikke ligger i forlængelse eller nærmere før skoleafsnittet. Det er jo i barnets første år, som er de vigtigste i barnets udvikling. Indholdet er udmærket, men kunne nok fortjene noget mere om inklusionsmulighederne i dagtilbud. Det er ligeledes forholdsvis begrænset, hvor meget SFO ens betydning er beskrevet.

37 Evaluering Vi mener det er relevant med evaluering af de tiltag forvaltningen træffer beslutning om at iværksætte for at sikre at børnenes tarv og medarbejdernes arbejdsmiljø kan fungere med de nye tiltag. En sådan evaluering bør finde sted inden for de første 2 år efter iværksættelsen af tiltagene. På Fællesbestyrelsens vegne Maria Lenius, formand

38 Tallerupskolens Bestyrelse Høringssvar inklusionsområdet Vores høringssvar består af følgende tre dele - Overordnet betragtning omkring inddragelse og dialog - Vores bemærkninger til tilpasning af modellen for økonomisk incitamentsstyring - Vores bemærkninger til forslaget om socioøkonomiske tildelingskriterier Brug for dialog for at inklusionsindsatsen lykkedes Det er meget væsentligt at alle dele af skolevæsenet i Assens Kommune samarbejder aktivt om at så få børn som muligt ekskluderes fra normalområdet. Børn med særlige behov skal have den faglige støtte, de har behov for. Men denne skal helst kunne gives, uden at børnene ekskluderes fra det almindelige skole- og dagtilbud. Med udgangspunkt i ovenstående, så er det meget uheldigt, at man ikke fra kommunens side involverer skolerne i evalueringen af inklusionsområdet. Det er uden tvivl væsentligt, hvordan man vælger at organiserer inklusionsindsatsen, og hvordan man fordeler økonomien. Men det absolut væsentligste parameter for en vellykket inklusionsindsats er, at vi har engageret personale og forældre, som aktivt i deres dagligdag lægger sig i selen for at opgaven lykkedes. For at skabe dette engagement er det vigtigt, at alle parter har ejerskab til indsatsen. Et sådant ejerskab opnås gennem løbende dialog og medinddragelse af parterne. Det er ikke noget, der opnås gennem en hurtig høring på et færdigudarbejdet oplæg. Når man fra kommunens side iværksætter en evaluering af et så væsentligt område som inklusionsindsatsen, så er det enormt vigtigt men en grundig og god proces, hvor man fra starten indhenter, lytter til og bearbejder alle parters input. Når man føler sig godt inddraget i processen, så er det meget lettere, at få både parsonalet og forældrenes til at bakke op om indsatsen.

39 Det evalueringsarbejde, som indtil nu er gennemført, lever på ingen måde op til ovenstående. Vi vil derfor meget kraftigt anbefale, at der iværksættes en reel evalueringsproces for inklusionsområdet i Assens Kommune, der kan skabe den bedst mulige ramme for en vellykket inklusionsindsats. Økonomisk incitamentsstyring Som udgangspunkt så kan vi støtte den foreslåede tilpasning af incitamentsmodellen. Der er generelt tale om en tilpasning, som gør modellen mere simpel og logisk. Når det er sagt, så er vi generelt betænkelige ved en økonomisk incitamentsmodel, når økonomien på skolerne i Assens Kommune er så begrænset, som den er. Som det også påpeges i rapporten fra BDO, så er der en meget reel risiko for, at økonomien på den enkelte skole medfører, at elever, der reelt bør visiteres til et specialtilbud, ikke bliver det. Derfor bør man politisk forholde sig til, hvordan man sikre, at alle børn får den støtte, som de har behov for. Tildeling på baggrund af socioøkonomisk kriterier Vi kan på ingen måde støtte det stillede forslag til fordeling af inklusionsmidlerne på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Vi kunne opliste en lang række argumenter for, hvorfor det stillede forslag hverken er retfærdigt, hensigtsmæssigt eller gennemskueligt. Det vil dog være alt for omfattende. Vi vil derfor forholde os til det mere grundlæggende. Som det ganske klart fremgår af materialet, så drejer forsalget sig i bund og grund om, at finde en model for, hvordan der omfordeles 1,5 mio. kr. til Assensskolen fra den øvrige skoler i Assens Kommune. Vi anerkender fuldt ud, at der er særlige udfordring på Assensskolen. Assensskolen har gennem en længere årrække desværre været i en negativ spiral, hvor et stigende antal elever fra ressourcesvage familier medfører, at flere elever fra ressourcestærke familier fravælger skolen.

40 Fra Assens Kommunes side er man nødt til at tage ansvar for at få vendt denne udvikling, så Assensskolen igen bliver det foretrukne skoletilbud for børnefamilier i Assens By. Der er behov for en langsigtet strategisk indsats, der selvfølgelig drejer sig om udviklingen specifikt på Assensskolen, men i lige så høj grad, skal der arbejdes med den samlede udvikling i Assens By. Der skal både skabes bedre rammer for at tiltrække ressourcestærke familier til byen, og der skal arbejdes på, at få en mere spredt bosætning af ressourcesvage familier i hele kommunen, så det ikke bliver enkelte skoler og daginstitutioner, der skal løfte broderparten af opgaven med at inkluderer børn fra resurcesvage familier. Løsningen på udfordringerne for Assens Skolen er ikke, at reducerer de i forvejen knappe ressourcer på kommunens øvrige skoler. Venlig hilsen Toke Arndal Formand Tallerupskolen

41 Handicaprådet: Formand Ingrid Rasmussen Bryggermarken Glamsbjerg Tlf Glamsbjerg den 13. december 2018 Til Unge, Børn og Familie udvalg Assens Kommune Høringssvarsag 17/11175 Inklusion på dagtilbuds- og skoleområdet Handicaprådet har gennemgået Samlet forslag til udmøntning af inklusionskommissoriet, og anerkender arbejdet med den grundigt beskrevne rapport. Incitamentstyring og fordelingsmodel. Overordnet set, betragter Handicaprådet det som positivt, at der bliver set på den incitamentstyrede tildelingsmodel. I forhold til decentralisering af Helhedsafdelingen og Brahesholm, kan man være bekymret for, om distriktsskolerne har økonomi til at visitere til tilbuddene. Hvorledes det vil påvirke, om alle elever med behov for disse tilbud bliver visteret, kan være svært at gennemskue for nuværende. Handicaprådet ser positivt på, at der i den nye model tages højde for den socioøkonomiske fordeling. Hvorvidt om der anvendes de korrekte kriterier for dette, vil Handicaprådet lade være op til skolerne at vurdere på. Handicaprådet bemærker dog, om det er hensigtsmæssigt at have Helhedsskolen under decentral betaling, når målgruppen efter beskrivelsen ikke blot er eleven, men hele familien, og at der i teorien er tale om et socialpædagogisk behandlingstilbud. Handicaprådet ser positivt på den fleksibilitet, der synes at kunne komme af den nye model for central- og decentral fordeling på det visiterede område.

42 Specialtilbud og inklusion Generelt ses det som positivt, at målsætningen er at fremme inklusionen i Assens kommune. Dog er det bekymrende, at puljen til at inkludere eleverne, tilsyneladende ikke udvides tilsvarende ambitionen, og set i lyset af genopretningsplanen, tilføres der derudover fremover færre midler pr. elev pr. Inklusion synes desuden at afhænge af supplerende spørgsmål. Hvilke værktøjer/efteruddannelse har skolerne fået, til at kunne inkludere eleverne? Hvilke værktøjer får elever og forældre til at kunne indgå i inklusionsplanen? Og er der taget højde for årsagen til eksklusion? Er der råd til inklusion på alle skoler i Assens kommune? Handicaprådet mener ikke, at der i inklusionen kun er tale om én model, men at inklusion ser vidt forskellig ud, alt efter årsagen til hvorfor eleven ikke kan indgå i et alment tilbud. Handicaprådet ser med interesse på den nye visitationsmulighed; Fleksibel visitation, og synes grundtanken virker rigtig god- også som mulighed for LKT-elever i klasse. Dog vil det i Fleksibel Visitation være altafgørende, at der etableres tæt samarbejde mellem forældre, elev og skole, samt at det lyttes til de erfaringer der i som regel i forvejen forelægger. Handicaprådet kan desuden til disse visitationer opfordre til at man søger sparring hos VISO, der kan være særligt kompetente til at rammesætte fleksible, individuelle løsninger. VISO er en gratis hjælp, der også kan lette overgangen fra special- til normalregi. I øvrigt bemærkes til formuleringen i afsnittet, at der ikke i diagnosekriterierne forefindes en mild autisme. Der understreges igen, hvor vigtigt det er med en individuel betragtning af den enkelte elev, og at hver en løsning skal kunne se forskellig ud afhængigt af elevens individuelle udfordringer. Handicaprådet glæder sig over tanken bag inkluderende læringsmiljøer, og hilser velkomment, at man i højere grad tænker drengenes behov og pigernes behov som differentierende. Derudover er Handicaprådet enig i, at lærerens ambitioner og tilgang kan være altafgørende for motivationen og elevernes evne til at vurdere egen præstation. Side 2 af 2

43 Opsummerende Overordnet set, ser Handicaprådet positivt på de nye tiltag. Dog er det af største vigtighed, at man hele tiden tager i betragtning, at alle elever/børn er forskellige. Udfordringer og årsager til eksklusion er mangeartede, og i nogle tilfælde er elevens følelse af inklusion først til stede, når de i teorien ekskluderes fra normalområdet igen afhængigt af den individuelle situation. Ved hjemtagelse af elever fra tilbud udenfor kommunen til, skal Handicaprådet stærkt anbefale, at dette ikke uden en fælles forståelse og plan mellem forældre, elev og det pågældende nye tilbud. Man må forudse, at der i den periode skal afsættes ekstra ressourcer hos PPR samt modtagerskole, til etablering af eventuelle nye skræddersyede tilbud. Der er altafgørende, at planen godkendes af alle, for at der kan ske succesfuld inklusion. Handicaprådet har i inklusionen fokus på den enkelte elev, samt at inklusionen ikke bør ske for inklusionen skyld, og at nogle elever fungerer og udvikler sig bedst når de er ekskluderede. Det individuelle hensyn bør altid stå i første række, for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for den enkelte elev, hvad enten der er tale om dagtilbud- eller skoleregi. Handicaprådet tager den ændrede inklusionsindsats til efterretning, og bemærker slutteligt, at vejen til flere handicappede i job og uddannelse, allerede starter i folkeskolen. På unge- og voksenområdet sættes der stor fokus på de individuelle løsninger, hvilket også bør starte helt nede fra grundskolen. Det er her man er med til at skabe det fremtidige menneske, der med selvtillid og gå-på-mod skal være klar til et liv på arbejdsmarkedet, med de udfordringer den enkelte bærer med sig. På handicaprådets vegne Ingrid Rasmussen Formand Side 3 af 3

44 Høringssvar: Inklusion på dagtilbuds- og skoleområdet. HUSET Gummerup MED udvalget Gummerup den 14. december 2018 Inklusion er et fælles ansvar for hele dagtilbuds- og skolevæsenet i Assens Kommune, og vi anerkender, at vi selvfølgelig skal løfte vores del af opgaven. Indledningsvis vil vi gerne sige, at det undrer os, at der i materialet kun er brugt ½ side på at beskrive dagtilbudsområdet, specielt når vi arbejder med tidlig indsats. Det finder vi en smule for uambitiøst. I forhold til det fremsendte oplæg er der dog nogle ting, som vi er bekymrede over og finder problematiske. Overordnet kan vi frygte at den ensidige vægtlægning på økonomi og incitaments styring reducerer børn/elever til en vare. Vi kan frygte, at udgangspunktet, for om et barn/en elev bliver indstillet til et andet tilbud bliver, om den decentrale enhed har økonomi til det og ikke, hvad der er det bedste for barnet. I HUSET Gummerup er det at ekskludere et barn en absolut sidste og meget vidtgående mulighed. En sådan beslutning tages altid efter grundig overvejelse og i den forbindelse spiller en række faktorer ind: hvad er det bedste for barnet, hvad er det bedste for klassen generelt, personalets psykiske arbejdsmiljø, økonomi og andet. Derudover inddrager vi altid relevante fagpersoner fra ex. PPR. Vi kan alle mærke, at det er økonomisk trængte tider i Assens Kommune og dermed også på de decentrale enheder. Et lille sted som HUSET Gummerup, hvor vi økonomisk ikke har det store råderum, der kan vi frygte at oplægget vil ramme hårdt. Vi er økonomisk sårbare, og derfor har vi brug for, at kende vores budget fra starten af året. En ekstra regning til os sidst på året (ex. ved et centralt underskud) kan gøre, at vi kan komme i en situation, hvor vi må afskedige en medarbejder, da vi skal være med til at dække et centralt underskud. Det er lidt svært ved at forestille sig at det modsatte kan ske! Som nævnt indledningsvis så er vi klar til at løfte vores del i forhold til inklusionsområdet, men i materialet savner vi i høj grad at det er barnet, der er i fokus og ikke økonomien. På vegne af MED udvalget i HUSET Gummerup

45 Pia Samsing Bendixen Leder af landsbyordningen Gummerup

46 Vissenbjerg Skole, den 13. december 2018 Høringssvar vedr. forslag til ændring af inklusionsområdet I oplægget til ændring af inklusionsområdet er udgangspunktet med fokus på det økonomiske incitament i stedet for barnets tarv og den pædagogiske anskuelse. På side 11 i oplægget beskrives det, at incitamentsstyring har til formål at sikre, at de decentrale enheder har en stærk økonomisk påskønnelse til at gøre deres yderste for at inkludere et barn altså der er ikke fokus på barnets tarv. Incitamentsstyring i forhold til specialklasser, LKT, Helhedsskole og Brahesholm contra den centrale betaling for andre tilbud giver anledning til spekulation om henvisning til betalt eller selvbetalt tilbud. Mht økonomien er det vigtigt for planlægningen at budgetterne ikke reguleres løbende, men at der bliver varslet ændringer til kommende budgetår. Ændringer i de decentrale institutioners budgetter fordrer ikke incitamentsstyring. Som oplægget viser, så vil det centrale budget altid gå i nul, medens udfordringerne placeres hos de decentrale enheder, og det giver anledning til spørgsmålet om, hvorfor opdelingen i centrale og decentrale betalinger og hvad er kriterierne for opdelingen af disse. Kørsel er en meget stor udgift for kommunen, og vi stiller spørgsmål ved, hvorfor at alle specialelever skal have taxakørsel. Vi mener, at mange elever selv kan tage bus mm, hvilket også er en personlig udvikling for barnet. Der er i oplægget lagt op til en tildeling til inklusionsområdet, som tager udgangspunkt i en socioøkonomisk tildeling baseret på 6 kriterier. Vi er enige i at Assensskolen har større socioøkonomiske udfordringer end andre områder i kommunen, og derfor har børnepakken haft sin berettigelse, men vi stiller os meget undrende overfor, at der nu skal kompenseres for børnepakken med ny tildeling, baseret på en socioøkonomisk tildeling på inklusionsområdet med enten 3, 4 eller 5 parametre, som vi desværre ikke kan gennemskue i tabellerne. Hvordan er parametrene vægtet og er de vægtet lige højt? Generelt tager den socioøkonomiske tildelingsmodel, udgangspunkt i distriktsskole område og ikke det reelle elevgrundlag. Elever der bor i et skoledistrikt og går i skole i et andet distrikt, hvor tæller deres socioøkonomi? Det burde være distriktsskolen der betaler de decentrale tilbud og ikke skolen hvor eleverne er indskrevet. Dette vil give et incitament for at inkludere eleverne i distrikt skolernes almene skoletilbud.

47 Mht. re-inkludering af elever fra LKT- og specialklassetilbud afspejles de ikke i den socioøkonomiske model, da disse elever bliver inkluderet på de skoler, som har tilbuddet og ikke på den afgivne distriktsskole. Dette kan også udfordre skolens pædagogiske udfordringer. Det er en udfordring at LKT tilbuddet stopper efter 6. klasse og hvis udfordringen for elever, som er ældre skal klares med flexvisitation. Vi mangler et kvalificeret tilbud til elever i udfordringer efter 6. klasse og stiller spørgsmålstegn ved, om flexvisitation er den rette model for disse elever. Brahesholm projektet retter sig kun mod drenge med begrænset antal pladser. Med alle de ændringer som løbende kommer ind over skolerne, som også har store økonomiske udfordringer med sig, må vi præcisere, at vi er på vej ud over kanten/det forsvarlige hvad undervisningskvalitet angår. Den forestående ændring af inklusionstildelingen, vil give yderlige udfordringer for skoledriften på Vissenbjerg skole set i lyset af de øvrige besparelser vi er blevet præsenteret for bl.a. dobbelt ITreduktion, 1% besparelse på budget 2019, som samlet giver besparelser i millionklassen, og samtidig er der stadig samme antal klasser. Der bør fra politisk side tages en skoledebat, om hvilken kvalitet og tilbud, der kan gives til elever i Assens Kommune. Man kan så spørge om Assens kommunes motto ikke snart er: I Assens lykkes alle børn, hvis det ikke er for dyrt! Med-udvalget Vissenbjerg Skole

48

49

50 Børnehusene Aarup 26. nov Hørningssvar vedr. inklusion på dagtilbuds- og skoleområdet i Assens Kommune. Lokal-Med i BH-Aarup har følgende kommentarer: Vi ser en økonomisk model, der skal sikre, at så få børn som muligt bliver sendt til et alternativt skoletilbud. Det er korrekt at børn støttes bedst ved at blive i deres nær-område. Det er positivt, at man vil arbejde med individuelle, håndholdte løsninger. Man kunne f.eks. bruge ekspertise fra en special-enhed, som kan tilføres en almenskole i en kortere periode, eller på anden vis give barnet et pusterum. Sags id: Børnehusene Aarup Indre Ringvej Aarup Kontaktperson: hpsor hpsor@assens.dk Dir. tlf.: Mobil nr.: Man bør sikre, at børn, der er i en svær situation fagligt og/eller trivselsmæssigt kan få et pusterum, så problemer kan håndteres og udviklingen kan støttes. Specialviden kan være i fare for at forsvinde, ved incitamentsstyringen. Vi har erfaringen fra dengang Valmuen i BH-Aarup lukkede. Et sådan pusterum kunne måske være (delvist) centralt finansieret, ved at bruge specialiseret viden og erfaring fra eksisterende tilbud til at sende ud til skolerne, både til at løse opgaven og til at give sparring og supervision til lærere og pædagoger. En slags trivselsbus. Hvis tilbuddet skal vare mere end 3 måneder, skal skolen selv finansiere dette. På den måde kan man fastholde og udnytte kompetencer i kommunen, samtidig med at man styrker inklusionen på den enkelte skole. Det kunne være interessant at lave en evaluering af de ekskluderede tilbud for at få en viden om, hvad der kan løfte børn i forskellige situationer. Med incitamentsstyring, vil nogle tilbud helt klart udfases, måske til skade for det barn, der ikke får massiv hjælp og måske til skade for de børn, som er i dennes klasse. Det er positivt at forsøge at generere flere penge til inklusion i almen området, for det kræver ekstra ressourcer at støtte et barn, som er i en krise. Slutteligt vil vi endnu engang opfordre til, at man støtter op om den tidlige indsats, som foregår i vuggestuer, dagpleje og børnehaver. Vi oplever at lykkes med inklusion, at børnene oplever at være i et fællesskab, men med vedvarende besparelser, oplever vi det er vanskeligt

51 at give den fornødne udviklingshjælp, støtte, forældresamarbejde m.v. som er nødvendigt for at løfte barnet op på niveau med kammeraterne. Ligeledes bliver prioriteringerne ofte den, at de udadreagernede børn får den bedste hjælp / mest hjælp og de indadreagerende /stille /angste børn, ikke bliver løftet godt nok. Det er den fare der er, når man sparer på dagtilbuddene. Sags id: Befordring: Vi oplever at det er billigere med befordring, når denne opgave løses centralt. Det vil være nemmere at forhandle gode aftaler hjem, end vi har mulighed for i de små enheder. På vegne af det Lokale MED-udvalg Børnehusene Aarup, Jan Møller Pedersen, Tillidsrepræsentant Synnøve Traasdahl, Stedfortræder Side 2 af 2

52 Assens Kommune Bettina Brix Aarup Høringssvar vedr. inklusionskommissorium fra forældrebestyrelsen: Vi har modtaget det samlede forslag til udmøntning af inklusionskommissoriet, og vi er stærkt forundrede over, hvor lidt dagtilbuddene fylder. Vi mener, at dagtilbuddene i langt højere grad skal tænkes ind, når der snakkes om inklusion. Inklusion starter tidligt, og der skal tænkes på det hele børneliv i alle aspekter, også - og måske især - når det handler om inklusion. I BH-Aarup laves et stort arbejde med at inkludere alle børn i børnefællesskaberne. Det ser ud til at lykkes rigtig godt. Det som er udfordringen med færre og færre midler, er at kunne løfte alle børn og give ekstra udviklingshjælp og støtte til de børn, der har behov for dette. Det kommer til at betyde, at forskellene i kompetencer og modenhed børnene i mellem, når de starter i skole, ikke i høj nok grad udlignes. Det får negative følger i skolelivet. Nogle børn kan få brug for mere støtte op gennem skolegangen, end hvis de var på niveau med resten af børnegruppen allerede fra vuggestue- og børnehavealderen. Vi mener, at dagtilbuddene i langt højere grad skal tænkes ind i inklusionskommissoriet, for det handler om det hele børneliv, og det er for sent at begynde at tænke inklusion fra skolealderen. Vi vil som bestyrelse gerne opfordre til at man evaluerer på inklusions-indsatsen i daginstitutionerne også. Mvh. Forældrebestyrelsen i Børnehusene Aarup Formand Jan Hermann

53 Høringsvar Inklusion pa dagtilbuds- og skoleområdet Huset Gummerup Bestyrelsen i Huset Gummerup anerkender præmissen, at vi alle har et ansvar for at løfte inklusionsopgaven. Vi ønsker og mener også, at vi faktisk udøver høj grad af inklusion i vores skole og dagtilbud, dette understøttes i bilag 3 til høringsmaterialet hvor det fremgår at 96,34 % af børnene er i normaltilbuddene. Vi anerkender også at de penge og tid, der bruges på at transporterer børnene rundt i kommunen, ikke bidrager til målet om inklusion, men blot er udgifter der dækker over en logistisk opgave uden egentlig relevans for sagen. Vi mener, at vi lokalt skal gøre hvad vi kan, for at alle børn trives og udvikler sig det bedste de kan, uanset socioøkonomisk baggrund. Nogen børn kræver mere af personalet end andre. Vi synes, vi har nogle gode overskuelige rammer for de børn som har brug for det, og vi har et hus, hvor personalet kender alle børn og gør en stor indsats for at imødekomme alle børn uanset baggrund. Høringsmaterialet beskriver en økonomisk fordeling der går på princippet om forbundne kar, de forbundne kar er en central pulje på 80 % og 20 % fordelt på skolerne, dette tilsyneladende for at motivere de enkelte skoler til ikke at sende elever til de centrale tilbud. Hvilken motivation er der i de centrale tilbud om ikke at overskride deres budgetter, når en eventuel overskridelse blot skal dækkes af de decentrale enheder? Det vil betyde en økonomisk usikkerhed for alle decentrale enheder, da man ikke vil kunne budgettere med den andel af de 20 % der er beregnet til den enkelte enhed, før det er opgjort hvor meget de centrale har overskredet de 80 %. Vi opererer i forvejen med mange ubekendte i budgetterne dette er endnu en ubekendt, der vil besværliggøre det yderligere at lægge et realistisk budget. Langt de fleste børn i kommunen er i dag i normalklasser, høringsmaterialet lægger op at endnu flere børn skal inkluderes. Blandt de 96,34 % som er i de normale tilbud, er der allerede på nuværende tidspunkt enkelte der trækker rigtig mange ressourcer. Det eneste såkaldte incitament for yderligere inklusion, er økonomisk straf, hvis der skulle være enkelte individer der ikke inkluderes. Med så høj grad af inklusion som der er på nuværende tidspunkt, kunne en antagelse være at den lille restgruppe der er, faktisk har brug for et andet tilbud. Vil det så ikke gå ud over de i forvejen udfordrede børn og deres forældre at tvangsinkludere? Hvis der er en vurdering af, at barnet har brug for et andet tilbud, bør det være det afgørende, ikke om den distriktsskole barnet tilhører kan prioritere det økonomisk. Der er i Assens kommune sat mange ressourcer ind på tidlig opsporing, forposter m.v. alt sammen for at kunne sætte tidligt ind og undgå at små problemer bliver til store problemer. Hvad nytte er det til, at vide der er et barn - en familie, der har brug for særlig indsats nu, hvis det er skolens økonomi, der afgør om, der er et tilbud til barnet/familien. Der til kommer de 96,34 % elever og deres forældre, der bliver en del af den frustration og mistrivsel som barnet/familien lever i. Det er mistrivsel for alle.

54 Den fremlagte model ser vi primært som en økonomisk model, der primært har et økonomisk sigte, fremfor hvad der er i barnets tarv. I en i forvejen økonomisk trængt tid er det, som der også står i modellen, ikke en hensigtsmæssig løsning. Den fremlagte model forudsætter økonomisk råderum, hvilket der som bekendt ikke er noget af i Assens kommune. Derfor er vi kritiske i forhold til den incitamentsstyrede model og henstiller til, at dette ikke implementeres i så økonomisk trængte tider, som der pt. er i Assens Kommune. Vi er i Huset Gummerup bekymret for at denne model primært retter sig mod situationen i Assens by, og indstiller til at udfordringerne i Assens løses uden at dræne resten af skolerne og daginstitutionerne. På vegne af bestyrelsen i Huset Gummerup Søs Rosendahl Grytner Formand

55 Til Uddannelse, Børn og Familie Den 14.december 2018 Pilehaveskolen Stadionvej Assens Høringssvar vedr. Forslag til udmøntning af inklusionstiltaget. Kontaktperson: Mette Karlsson Dir. tlf.: Mobil: Med udvalget har på møde den 6.december 2018 drøftet forslag til udmøntning af inklusionstiltaget. MED udvalget tager forslaget til efterretning med følgende bemærkninger: Det er positivt, at man i forslaget fastholder, at Pilehaveskolen fortsat er omfattet af en central betaling. MED udvalget kan bakke op om, at man i videst muligt omfang forsøger, at fastholde eleverne i specialtilbud i Assens kommune frem for at sende eleverne uden for kommunen. I denne sammenhæng bidrager Pilehaveskolen gerne med de kompetencer, skolen har inden for specialområdet. Det er særdeles vigtigt, at der til stadighed er fokus på, at der ikke går købmandsskab i incitament styringen i visiteringen af børn med specielle behov, men at man fastholder en professionel vurdering med udgangspunkt i det enkelte barns behov for læring og trivsel. Der må aldring drages tvivl om, at det skal være hensynet til det enkelte barn, der er afgørende for, hvilket tilbud barnet skal visiteres til. I lyses af de besparelser, dagtilbud og skoler er omfattet af, er det endvidere vigtigt at have fokus på, at de inklusionsmidler, der tildeles skolerne, også bliver brugt til inklusionsfremmende tiltag og ikke bliver brugt til at få den øvrige drift til at hænge sammen. Venlig hilsen pmv Mette Karlsson Formand for MED udvalget Stefan Lindhardt Næstformand for MED udvalget 1

56 Side 2 af 2

57 Til Uddannelse, Børn og Familie Den 14.december 2018 Pilehaveskolen Stadionvej Assens Kontaktperson: Mette Karlsson Dir. tlf.: Mobil: Høringssvar vedr. Forslag til udmøntning af inklusionstiltaget. Bestyrelsen har på møde den 4. december 2018 drøftet forslag til udmøntning af inklusionstiltaget. Bestyrelse vil gerne tilkendegive, at det er positivt, at man fastholder central betaling i forhold til Pilehaveskolen. Bestyrelsen kan være bekymret for, at det er det økonomiske perspektiv, der i overvejende grad skal være styrende for, hvilket tilbud et barn visiteres til Det er bestyrelsens opfattelse, at det overordnede princip for en visitering altid skal være en professionel vurdering af, hvilket tilbud der bedst tilgodeser barnets behov for læring og trivsel. Det er derfor bestyrelsens håb, at politikerne vil have dette perspektiv for øje, når det fremsendte forslag skal omsættes til konkret handling. På vegne af skolebestyrelsen på Pilehaveskolen Ann Baunbæk Hansen Formand 1

58 Områdeinstitution Vissenbjerg Høringssvar Inklusionsområdet 13.december 2018 MED-udvalget har læst materialet, og vi har følgende kommentarer til det: Vi er bekymrede for om den øgede decentralisering vil have negativ effekt på udsatte elevers trivsel. Om der sættes hurtigt nok ind i forhold til ekstern understøttelse af elevens trivsel og læring. Eller om den øgede decentralisering vil give anledning til tilbageholdenhed på grund af økonomi og på bekostning af barnets trivsel og læring. Ligeledes er vi bekymrede omkring den store socioøkonomiske forskel der er i områderne om det bliver til en yderligere skævvridning af områderne ved en decentralisering af inklusionsmidlerne. Den beskrevne del af dagtilbuds rolle i inklusion er for os meget genkendeligt i forhold til det pædagogiske arbejde og tværfaglige samarbejde der allerede foregår. F.eks. ser vi store fordele i det fokus der er på det tværfaglige øgede samarbejde og at det nu er den samme psykolog der er tilknytning. Venlig hilsen MED-udvalget i Børnehusene i Vissenbjerg Lindevej Vissenbjerg Kontaktperson: Birgitte Lærke Buur - mobil nr.: