PLEJEBOLIGANALYSE. Analyse 2 og 3 iht. kommissorium. Syddjurs Kommune. Marts Kuben Management A/S KMS 407 Ver. 6.

Transkript

1 PLEJEBOLIGANALYSE Analyse 2 og 3 iht. kommissorium Syddjurs Kommune Marts 2015 Kuben Management A/S KMS 407 Ver. 6.0

2 Indhold 1 Indledning Baggrund og formål Opgaveafgrænsning 3 2 Nuværende kapacitet på plejeboligområdet Metode og forudsætninger Plejecentre i Syddjurs Kommune Bygningsoplysninger og kapacitet 4 3 Fremtidigt behov for plejeboliger Metode og forudsætninger Demografisk udvikling på landsplan og i sammenligningskommuner Demografisk udvikling i Syddjurs Kommune Udvikling i alder og geografi Dækningsprocent og det fremtidige behov Demensområdet Udfordringer for Syddjurs Kommune 12 4 Tilpasning til fremtidige forhold Syddjurs Kommunes plejebolighandlingsplan Udbygning af Plejecentret Rønde Fordele ved placering af nye plejeboliger til demente i Kolind Potentialet i etablering af seniorboliger 15 5 Bygherremodeller Tilgang De fire modeller Beskrivelse og sammenstilling Bygherremodeller vedrørende p-pladser 21 Bilag Plejecentre i Syddjurs Kommune 23 Side 2 af 26

3 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Syddjurs Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en analyse af plejeboligområdet i kommunen med særligt fokus på udviklingen af plejeboligtilbuddet i Rønde. På den baggrund har kommunen anmodet Kuben Management A/S om at udarbejde nærværende plejeboliganalyse. Formålet med analysen er at skabe et oplyst grundlag for beslutningen om den fysiske udvikling af plejeboligområdet i Syddjurs Kommune. Analysen behandler dels den nuværende kapacitet på plejeboligområdet, dels de fremtidige behov samt en vurdering af, hvorledes de nuværende tilbud tilpasses til de fremtidige forhold. Udover dette gennemgås fire bygherremodeller for opførelsen af et nyt plejecenter i Rønde. I det følgende afrapporteres de relevante resultater af analysen. Vedlagt findes faktablade om kommunens syv eksisterende plejecentre. Indledningsvis skal det kort nævnes, at særligt analysen af fremtidens behov, der rækker 12 år ud i fremtiden, er forbundet med en vis usikkerhed. Analysen bygger på det bedste tilgængelige data om demografi og befolkningsudvikling. Kapitlerne indledes med en kort redegørelse for de forudsætninger, der er gjort forud for delanalyserne. 1.2 Opgaveafgrænsning Syddjurs Kommune råder over en række pleje- og ældreboliger forbeholdt kommunens ældre borgere og borgere med handicap, der ikke er i stand til at klare sig i eget hjem. Pleje- og ældreboliger er opført i henhold til lov om almene boliger. I loven defineres plejeboliger således: Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Forskellen mellem plejeboliger og ældreboliger er dermed alene det tilknyttede serviceareal og anvendelsen af dette. I denne analyse fokuseres der udelukkende på plejeboliger, der er lokaliseret ved plejecentrene. 2 Nuværende kapacitet på plejeboligområdet 2.1 Metode og forudsætninger Oversigten over Syddjurs Kommunes kapacitet på plejeboligområdet er baseret på en indsamling og systematisering af eksisterende datamateriale via en skrivebordsundersøgelse. Det eksisterende datamateriale omfatter basis- og bygningsoplysninger (opførelsesår, om-/tilbygninger, ejerform, administratorforhold mv.) om plejecentrene samt oplysninger om de enkelte boliger (fordeling af boligtyper, størrelse, pris og belægningsprocent). Syddjurs Kommunes administration har leveret basisoplysninger om plejecentrene. Kuben Management har indhentet oplysninger om opførelsesår og væsentlige om-/tilbygning via BBR. Side 3 af 26

4 2.2 Plejecentre i Syddjurs Kommune Lindebo, Mørke Ringparken, Ryomgaard Rosengården, Hornslet Frejasvænge, Kolind Rønde Plejehjem, Rønde Søhusparken, Ebeltoft Lyngparken, Knebel *Faktablade for hvert plejecenter er vedlagt som bilag. 2.3 Bygningsoplysninger og kapacitet Tabel 2.1 nedenfor viser de basale bygningsoplysninger for plejecentrene i Syddjurs Kommune. Oplysningerne omfatter opførelsesår, væsentlige om-/tilbygninger samt ejerform og administratorforhold for kommunens plejecentre. Som det ses, varierer bygningsalderen meget mellem plejecentrene, også selv hvis væsentlige om-/tilbygninger tages med i betragtning. Bygningsmassen kan groft inddeles i to grupper: Én gruppe af ældre bygninger, der omfatter plejecentrene Rønde, Ringparken og Lindebo og én gruppe af nyere bygninger ved plejecentrene Søhusparken, Rosengården, Lyngparken og Frejasvænge. Bygningerne ved de tre ældste plejecentre er opført i hhv. 1937, 1976 og Alle tre plejecentre har efterfølgende undergået om-/tilbygninger, men disse ligger tilbage i perioden Omvendt er gruppen af nyere plejecentre opført i årene Side 4 af 26

5 Af tabellen fremgår det derudover, at der findes to former for ejer- og administratorforhold. Bygningerne ved Søhusparken og Frejasvænge ejes og administreres af boligorganisationen Djurs- Bo, mens de øvrige bygninger ejes og administreres af Syddjurs Kommune. Tabel 2.1: Bygningsoplysninger Plejecenter Opført Om-/tilbygninger Ejerform Administratorforhold Søhusparken 2006 DjursBo DjursBo Rosengården 1999 Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Rønde (Lillerup) Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Lyngparken 2002 Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Ringparken Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Frejasvænge 1998 DjursBo DjursBo Lindebo Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune I tabel 2.2 ses oplysningerne om boligerne i de forskellige plejecentre. Her ses det, at plejeboligkapaciteten i kommunen aktuelt er på 279 boliger, fordelt mellem 254 almindelige plejeboliger og 25 plejeboliger målrettet borgere med demens. Derudover fremgår det, at der er forholdsvis stor forskel imellem kapaciteten på de enkelte plejecentre. Således er der på Søhusparken 110 boliger, mens der på plejecentret Lindebo blot er 10 boliger. Boligstørrelsen varierer både indenfor og mellem plejehjemmene. De mindste boliger findes i Ringparken, hvor nogle boliger er på 42 m 2, mens de største boliger på 86 m 2 - findes på Rosengården. Huslejepriserne ligger mellem 750 og kr. m 2. Belægningsprocenten ligger på 95 ved alle plejecentrene, på nær ved Søhusparken (93%) og plejeboligerne i Lindebo (80%). Tabel 2.2: Boligoplysninger for plejecentrene Plejecenter Almindelige plejeboliger Boligstørrelse Kr./m² Demensplejeboliger Belægningsprocent Søhusparken Rosengården Rønde (Lillerup) Lyngparken Ringparken Frejasvænge Lindebo Total Side 5 af 26

6 3 Fremtidigt behov for plejeboliger 3.1 Metode og forudsætninger Den væsentligste datakilde til beregningen af befolkningsudviklingen og det fremtidige plejeboligbehov i Syddjurs Kommune er Boelplans rapport Befolkningsprognose, Syddjurs Kommune fra april Rapporten er udarbejdet for Syddjurs Kommune. Der er derudover gjort brug af Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og seneste befolkningsprognoser. Disse er brugt til at sidestille den forventede befolkningsudvikling med den faktiske udvikling over de senere år. Ligeledes er de brugt til at sammenligne udviklingen i Syddjurs Kommune med en række sammenligningskommuner og landsgennemsnittet. Sammenligningskommunerne dækker Norddjurs, Favrskov og Stevns Kommune. De to førstnævnte er valgt på grund af den geografiske nærhed til Syddjurs Kommune samt det forhold, at kommunerne minder om hinanden på en række parametre som indbyggertal, økonomi mv. Stevns Kommune er valgt som sammenligningskommune på opfordring fra Syddjurs Kommunes administration, især på grund af ligheden i aldersfordelingen kommunerne imellem. Til udarbejdelse af afsnittet om demensområdet er der indhentet data fra Nationalt Videnscenter for Demens om dels den generelle udvikling i antallet af demente og dels udviklingen i Syddjurs Kommune og sammenligningskommunerne. For at give et mere detaljeret billede af befolkningsudviklingen undersøges udviklingen også på plejedistriktsniveau. De fire plejedistrikter (Øst, Vest, Syd og Nord) er identiske med dem, som Syddjurs Kommunes administration selv anvender. Tidshorisonten for det meste af analysen er år 2026, da det giver en relevant og brugbar indsigt i det fremtidige behov samtidig med, at aktualiteten bevares. Horisonten er sammenfaldende med Boelplans befolkningsprognose. Analysens resultater og konklusioner om det fremtidige behov bygger på en forudsætning om, at prognoserne for den generelle befolkningsudvikling og udviklingen af antallet af demente er retvisende. 3.2 Demografisk udvikling på landsplan og i sammenligningskommuner I Danmark forventes antallet af borgere over 65 år at stige i løbet af de kommende år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af befolkningen, der er over 65 år, vil vokse fra 18,2% i 2014 til ca. 21,7% i I 2040 vil gruppen udgøre 25% af befolkningen. Antallet af borgere over 80 år forventes ligeledes at stige betydeligt over de kommende år. Her forventes andelen at stige fra 4,2% i 2014 til ca. 6,1% i I 2040 forventes gruppen at udgøre 8,2% af den samlede befolkning. I sammenligningskommunerne Favrskov, Norddjurs og Stevns følger udviklingen det samme mønster som på landsplan. I Norddjurs og Stevns Kommune er andelen af borgere over 65 større end på landsplan med hhv. 21,6 og 22,6% i Andelen forventes at stige til hhv. 27,1 og 28,7% i I Favrskov Kommune er andelen af borgere over 65 år mindre end på landsplan, nemlig 16,8% i Andelen forventes at stige til 21% i 2026 og dermed fortsat ligge under landsniveauet. Side 6 af 26

7 Andel af 80+ årige af den samlede befolkning (%) Andel af 65+ årige af den samlede befolkning (%) Plejeboliganalyse Syddjurs Kommune Figur 3.1 viser den faktiske og forventede udvikling i andelen af borgere over 65 og 80 år i årene 2010 til Figuren dækker udviklingen i Syddjurs Kommune, i sammenligningskommunerne og på landsplan. Her ses det, at andelen af borgere over 65 år vokser i kommunerne og på landsplan generelt. Væksten på landsplan ser ud til at være en smule mindre end i de udvalgte kommuner. I forhold til andelen af borgere over 80 år er væksten i Syddjurs, Stevns og Favrskov større end på landsplan og i Norddjurs Kommune. De tre kommuner må på den baggrund forventes at opleve et større behov for nye plejeboliger end tilfældet er på landsplan og i Norddjurs. Figur 3.1: Den faktiske ( ) og den forventede ( ) udvikling i andelen af borgere over 65 og 80 år i Syddjurs, Stevns, Norddjurs og Favrskov Kommune samt på landsplan Syddjurs Stevns Norddjurs Favrskov Danmark Syddjurs Stevns Norddjurs Favrskov Danmark Kilde: Befolkningsprognose Syddjurs Kommune & Danmarks Statistik Side 7 af 26

8 3.3 Demografisk udvikling i Syddjurs Kommune Ligesom på landsplan vil Syddjurs Kommune opleve en stigning i antallet af borgere i aldersgrupperne 65+ og 80+ over de kommende år. Det viser tal fra kommunens egen befolkningsprognose. Her fremgår det, at antallet af borgere over 65 år forventes at vokse fra i 2014 til i Antallet af borgere over 80 år forventes at stige fra i 2014 til i I perioden forventes den samlede befolkning at falde fra til Tilvæksten i befolkningsgrupperne 65+ og 80+ sammenholdt med faldet i den samlede befolkning betyder, at andelen af ældre i kommunen vil vokse. Således vil andelen af borgere på 65+ og 80+ stige fra hhv. 22,1 og 4,5 % i 2014 til 28,3 og 8,1 % i Af figur 3.2 fremgår det, at gruppen af ældre borgere i fremtiden vil udgøre en stadig stigende del af befolkningen i Syddjurs Kommune. Figur 3.2: Aldersfordelingen i Syddjurs Kommune i 2014, 2020 og Kilde: Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Udvikling i alder og geografi Den generelle befolkningsudvikling i Syddjurs Kommune er karakteriseret ved en stigning i andelen af ældre. Internt i kommunen kan der imidlertid identificeres geografiske forskelle i udviklingen. Tabel 3.1 viser fremskrivningen for de fire plejehjemsdistrikter Øst, Vest, Nord og Syd. I aldersgruppen 65+ fordeler væksten sig forholdsvist jævnt mellem distrikterne med undtagelse af distrikt Nord, hvor den relative vækst er en smule større end i de andre distrikter. Anderledes forholder det sig omkring aldersgruppen 80+. Her er både den absolutte og relative vækst markant størst i distrikt Øst, hvor aldersgruppen mere end fordobles. I modsatte ende ligger distrikt Nord, hvor væksten er mere beskeden. Side 8 af 26

9 Lindebo, Mørke Ringparken, Ryomgaard NORD Frejasvænge, Kolind VEST Rosengården, Hornslet Rønde Plejecenter, Rønde SYD ØST Lyngparken, Knebel Søhusparken, Ebeltoft Tabel 3.1: Befolkningsfremskrivning fordelt på plejehjemsdistrikter for 60+ og 85 +, Plejehjemsdistrikt (vækst i %) (vækst i %) Øst (24,8%) (111,2%) Vest (28,6%) (72,5%) Syd (21,2%) (66,0%) Nord (40,2%) (31,0%) Total (26,7%) (76,4%) Kilde: Befolkningsprognose Syddjurs Kommune De interne forskelle i befolkningsudviklingen betyder, at behovet for nye plejeboliger varierer mellem de geografiske områder. Således må den store vækst i aldersgruppen 80+ distrikt Øst forventes at medføre et større behov for nye plejeboliger her end i de andre distrikter. Det samme gør sig til en mindre grad gældende for distrikt Vest og Syd, der også oplever en relativt stor vækst. 3.5 Dækningsprocent og det fremtidige behov For at give et billede af det fremtidige behov for plejeboliger sammenholdes befolkningsprognosen med den nuværende dækningsprocent i kommunen. Dækningsprocenten udtrykker forholdet mellem antallet af plejeboliger og antallet af borgere i aldersgruppen 65+/80+. I Syddjurs Kommune er der i øjeblikket 279 plejeboliger og borgere over 65 år og borgere over 80 år. Det giver en dækningsprocent på 3,02 for gruppen 65 + og 14,74 for gruppen 80+. Med afsæt i kommunens nuværende dækningsprocent er det muligt at beregne behovet for plejeboliger fremadrettet. Side 9 af 26

10 Tabel 3.2 viser befolkningsudviklingen, den nuværende plejeboligkapacitet, det fremtidige behov for plejeboliger samt differencen mellem den nuværende kapacitet og det fremtidige behov. Forudsættes det, at den nuværende dækningsprocent skal fastholdes, og at befolkningsprognosen er retvisende, skal der i 2026 bruges 75 eller 213 plejeboliger mere end i dag, alt efter hvilken aldersgruppe der tages afsæt i. Tabel 3.2: Behovsfremskrivning ved nuværende dækning, Befolkning Nuværende dækningsprocent Kapacitet Behov for plejeboliger (difference til 2014) ,9 % 279 3,02 % 328 (49) 354 (75) ,4 % ,74 % 361 (82) 492 (213) Kilde: Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune sigter i Sektorplanen mod at øge dækningen til 18% for aldersgruppen 80+. Omregnes det til aldersgruppen 65+, vil det svare til en ønsket dækning på 3,7% for denne gruppe. I tabel 3.3 ses behovsfremskrivningen, hvis der regnes med de ønskede dækningsprocenter. Tabel 3.3: Behovsfremskrivning ved ønsket dækning, Befolkning Ønsket dækningsprocent Behov for plejeboliger (difference til 2014) ,9% 3,7 % 401 (122) 433 (154) ,4% 18 % 441 (162) 601 (322) Kilde: Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Udover forudsætningerne om dækningsprocenter (enten en fastholdelse af nuværende eller en ønsket ny) og en retvisende befolkningsprognose, hviler fremskrivningen på en række andre antagelser, heriblandt at: Plejebehovet forbliver uændret. Fremtidens behov for pleje influeres af en række faktorer og det komplekse samspil mellem disse. Af betydningsfulde faktorer kan nævnes den generelle sundhedstilstand, ændringer i livsstil og udviklingen af nye behandlingsmetoder. Dette medregnes ikke i denne rapport. Tilslutningen til at bo i plejeboliger forbliver konstant. Tendens på landsplan er en faldende tilslutning blandt ældre til at bo i plejeboliger. Det vides ikke, hvorvidt og i hvilken grad denne tendens gør sig gældende i Syddjurs Kommune. Uændret struktur på plejeboligområdet. Det antages, at der ikke forekommer betydningsfulde lovgivningsmæssige og lignende ændringer på området. Side 10 af 26

11 3.6 Demensområdet I 2013 var antallet af demente i Danmark ca Prognoser viser, at tallet vil vokse over de kommende år. Antallet af demente forventes således at være mere end i 2040 en vækst på ca. 80%. Da tallene kun omfatter gruppen af borgere over 60 år, må den samlede forekomst af demens forventes at være større. Desuden skal det bemærkes, at tallene er et udtryk for beregninger af prævalenstal og befolkningsfremskrivninger og altså ikke viser antallet af demensdiagnosticerede borgere. Ud fra prævalenstallene og befolkningsprognoser for de danske kommuner er det muligt at fremskrive antallet af demente borgere i Syddjurs Kommune og i sammenligningskommunerne (se tabel 3.4). Fremskrivningen af antallet af demente er behæftet med en vis usikkerhed, dels pga. usikkerheden i forhold til prævalenstallene og dels usikkerheden fra den generelle befolkningsprognose. Tabel 3.4 Fremskrivning af antallet af demente, (andel demente i aldersgruppen 60+) Syddjurs Favrskov Norddjurs Stevns Danmark (6,2%) (6,2%) (6,6%) (7,1%) (7,7%) (8,4%) (9,0%) (6,1%) (6,2%) (6,5%) (7,0%) (7,6%) (8,2%) (8,7%) (6,6%) (6,8%) (7,0%) (7,3%) (7,8%) (8,6%) (9,4%) (6,1%) (6,2%) (6,6%) (7,1%) (7,7%) (8,5%) (9,1%) (6,6%) (6,7%) (6,9%) (7,2%) (7,7% (8,3%) (8,8%) Som det fremgår af tabellen, stiger antallet af demente i både Syddjurs Kommune og i sammenligningskommunerne. Tabellen viser også, at andelen af demente i ældregruppen stiger. I Syddjurs Kommune anslås det, at 6,2% af gruppen over 60 år aktuelt lider af demens. Andelen forventes at være steget til 9,0% i At andelen af demente stiger skyldes formentligt, at befolkningsvæksten, som tidligere beskrevet, i høj grad sker i aldersgruppen 80+. Da forekomsten af demens stiger i takt med alderen, er det naturligt, at en større andel af borgere over 80 år også vil give en større andel demente. Ligesom der kan udregnes en dækningsprocent for de almindelig plejeboliger, er det muligt at udregne dækningsprocenten for demensplejeboliger. Dette er gjort i tabel 3.5. I 2014 var der i Syddjurs Kommune i alt 25 boliger beregnet til beboere med demens. Demensplejeboligerne er tilknyttet plejecentrene ved Frejasvænge (12) og Rosengården (13). Med 740 demente borgere giver det en dækningsprocent på 3,37%. Hvis den aktuelle dækningsprocent skal bevares, skal der etableres 11 nye plejeboliger til demente frem mod 2025 og 29 frem mod Side 11 af 26

12 Tabel 3.5: Aktuel kapacitet og fremtidigt behov for demensplejeboliger i Syddjurs Kommune Kapacitet (dækningsprocent) Behov for demensplejeboliger (difference til 2014) (3,37%) 36 (11) 54 (29) En forudsætning for de ovenstående behovsfremskrivninger for demensplejeboliger er, at den aktuelle dækningsprocent også skal gælde i fremtiden. Hvis det derimod vurderes at være nødvendigt at øge dækningsprocenten fremadrettet, vil behovet for at øge kapaciteten stige tilsvarende. Af Syddjurs Kommunes eget materiale fremgår det, at ca. 70% af borgerne i plejeboliger har en demenssygdom eller demenslignende symptomer. Derudover skønnes det, at 8% af de demensramte beboere i almindelige plejeboliger vil kunne have gavn af at bo i særlige demensenheder. Skønnet indikerer, at behovet for demensplejeboliger er større, end den aktuelle kapacitet afspejler. Hvis 8% af de eksisterende 254 almindelige plejeboliger omdannes til demensplejeboliger, hvilket vil sige 20 af boligerne, vil fordelingen af almindelige plejeboliger og demensplejeboliger i stedet være 234 og 45. I så fald vil demensplejeboligernes andel af det samlede antal plejeboliger stige fra ca. 9% til ca. 16%. Hvis kommunen ønsker, at dækningsprocenten for demensplejeboliger fremadrettet bedre skal afspejle det skønnede behov, vil det være nødvendigt at etablere flere demensplejeboliger end den oprindelige fremskrivning. Til gengæld vil behovet for nye almindelige plejeboliger være tilsvarende mindre. Figur 3.3 illustrerer, hvordan fordelingen mellem almindelige plejeboliger og demensplejeboliger kan ændres, så den bedre afspejler det skønnede behov. Figur 3.3: Fordelingen mellem alm. plejeboliger og plejeboliger målrettet borgere med demens 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alm. plejeboliger Alm. plejeboliger, der skønnes at kunne omdannes til demensplejeboliger til gavn for beboere Demensplejeboliger 3.7 Udfordringer for Syddjurs Kommune Som den ovenstående analyse viser, er der - hvis der udelukkende ses på de demografiske udviklinger - et behov for at øge plejeboligkapaciteten i Syddjurs Kommune over de kommende år. Dette gælder for såvel almindelige plejeboliger som plejeboliger indrettet specifikt til demente beboere. Udfordringerne som Syddjurs Kommune står overfor ift. plejeboligområdet er oplistet nedenfor: På landsplan forventes der over de kommende år en markant vækst i aldersgrupperne 65+ og 80+. I Syddjurs Kommune forventes væksten i de to grupper at være på hhv. 26,7% og Side 12 af 26

13 76,4% frem mod Det lille fald i antal borgere under 65 år betyder, at de ældre vil udgøre en stigende andel af den samlede befolkning. I en alt andet lige -situation, hvor dækningsprocenten for aldersgruppen 65+ fastholdes, betyder befolkningstilvæksten, at der er behov for at opføre 75 nye plejeboliger frem mod Det tilsvarende tal er 213 nye plejeboliger, hvis dækningsprocenten for aldersgruppen 80 + fastholdes. Hvis dækningsprocenten ønskes ændret til 3,7% for aldersgruppen 65+ og 18% for aldersgruppen 80+, vil behovet for nye plejeboliger frem mod 2026 i stedet være på hhv. 154 og 322. Der er relativt stor geografisk forskel på stigningen i antallet af ældre. Størst er stigningen i distrikt Øst. Derefter følger distrikterne Vest og Syd, hvor væksten er stort set ens. I distrikt Nord forventes den mindste vækst. De geografiske forskelle er værd at indtænke i placeringen af fremtidens plejeboliger. Såfremt det besluttes at afhænde et eller flere af kommunens ældre plejecentre, vil behovet for at opføre nye plejeboliger stige ud over det ovenfor skitserede. På landsplan forventes antallet af borgere med demens at stige med ca. 80% frem mod I Syddjurs Kommune forventes væksten i demente at ligge nærmere 110% frem mod Forskellen skyldes, at aldersgruppen 80+, hvor forekomsten af demens er størst, relativt set vokser mere i Syddjurs end på landsplan. Forudsat at den aktuelle dækningsprocent for demensplejeboliger skal gælde fremover, betyder demensudviklingen, at der skal etableres hhv. 11 og 29 nye demensplejeboliger frem mod 2025 og Det skønnes, at flere af beboerne i de almindelige plejeboliger vil have gavn af at bo i en demensplejebolig. Derfor kan det være nødvendigt at ændre på forholdet mellem almindelige plejeboliger og demensplejeboliger. Det vil medføre et større behov for etablering af nye demensplejeboliger end først antaget. En ændring i forholdet mellem almindelige plejeboliger og demensplejeboliger vil betyde, at behovet for almindelige plejeboliger vil være tilsvarende mindre. Det skal bemærkes, at ventelisten til en plejebolig i Syddjurs Kommune i sidste halvår 2014 har været meget vigende. Dette kan indikere, at man bør genoverveje Sektorplanens sigtemål på 18 % for dækningsprocenten. 4 Tilpasning til fremtidige forhold 4.1 Syddjurs Kommunes plejebolighandlingsplan For at imødegå de fremtidige forhold har Syddjurs Kommune udarbejdet en handlingsplan for plejeboligområdet i kommunen frem til Heri beskrives den planlagte etablering af nye plejeboliger samt udfasningen af en række eksisterende plejeboliger. I handlingsplanen påregnes der fra 2014 en etablering af 193 nye plejeboliger (inklusiv plejeboliger til demente) frem mod Ifølge planen sker dette via udbygning af plejecentrene i Rønde, Ringparken og Lyngparken med henholdsvis 110, 35 og 48 nye boliger. Derudover påregnes en udfasning af 64 af de nuværende plejeboliger i samme periode. Dette betyder, at den samlede plejeboligkapacitet forøges med 113 boliger til i alt 392. Ifølge kommunens egne beregninger vil det resultere i en dækningsgrad på 14,6 % hvilket stort set er på niveau med den nuværende dækningsprocent. 1 Plejebolighandlingsplan del 4. SÆ-udvalget d. 4. juni Side 13 af 26

14 Syddjurs Kommunes plejebolighandlingsplan omfatter ændringer på en række af kommunens plejecentre, herunder både etablering af nye plejeboliger og udfasninger. Denne analyse behandler imidlertid kun udbygningen af Plejecentret i Rønde samt placeringen af nye plejeboliger til demente ved Plejecentret Frejasvænge i Kolind. Det skal bemærkes, at Lindebo med 10 boliger netop med udgangen af marts 2015 nedlægges. 4.2 Udbygning af Plejecentret Rønde Som beskrevet i ovenstående var kommunens oprindelige plan at udbygge plejecentret i Rønde, så det i alt indeholder 110 boliger og 10 ældreboliger. Af planen fremgår det, at 40 boliger skulle indrettes som særlige plejeboliger til demente. Dette fremgår også af det kommissorium for udviklingen og planlægningen af pleje- og ældreboliger i Rønde, som byrådet udfærdigede i maj Siden kommissoriets godkendelse er der blevet rejst spørgsmål om muligheden for i stedet at udbygge Plejecentret Rønde med 40 plejeboliger samt bevaringen af de nuværende 42 boliger ved Vestre Fasanvej, så der samlet set er 82 boliger, og derudover at samle kommunens demensplejeboliger ved Plejecentret Frejasvænge i Kolind, hvor det eksisterende center udbygges med 30 nye boliger, så det samlede antal kommer op på 42 demensplejeboliger. Med udbygningen af Plejecentret Rønde med 40 boliger til i alt 82, vil kommunens samlede antal almindelige plejeboliger øges til 294 (254 eksisterende + 40 nye). En udbygning af plejecentret Frejasvænge med 30 demensplejeboliger vil øge antallet af demensplejeboliger i kommunen til 42 (13 eksisterende i Rosengården nedlægges). Konsekvenserne ses i tabel 4.1. Tabel 4.1: Konsekvenser ved udbygning af Plejecentret i Rønde og Plejecentret Frejasvænge Type Nuværende kapacitet Kapacitet efter udbygning Plejecentret Rønde Almindelige plejeboliger Plejecentret Frejasvænge i Kolind Demensplejeboliger I alt i kommunen Udbygningen af Plejecentret Rønde og placeringen af plejeboliger til dementene i Kolind påvirker den eksisterende bygningsmasse i Rønde, hvor en række øvrige institutioner er til stede. Dette behandles i dokumentet: Analyse af tilstedeværende institutioners behov - Etablering af nye pleje- og ældreboliger samt plejeboliger til demente i Syddjurs Kommune (analyse 1 iht. kommissorium). 4.3 Fordele ved placering af nye plejeboliger til demente i Kolind Idéen med at samle kommunens plejeboliger til demente et sted er, at det giver bedre mulighed for at udvikle et professionelt miljø med fokus på de demente og deres behov gennem videns- og erfaringsdeling mellem personalet. Dette vil sikre den bedst kvalificerede omsorg og pleje for beboerne. Placeringen og udbygningen af demenscentret i Kolind er forbundet med en række fordele i forhold til en placering i Rønde. Disse skitseres kort nedenfor. Side 14 af 26

15 Forskning har vist, at boliger til demente kræver en klar og enkel planløsning, så plejecentret og de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i 2. Dette betyder blandt andet, at byggeri i ét plan er at foretrække. Den primære fordel ved placeringen af plejeboliger til dementene i Kolind er, at der kan bygges i ét plan med egen terrasse til hver bolig. I Rønde er det, blandt pga. det eksisterende byggeri, ikke muligt at bygge i ét plan. Derudover vil en placering af plejeboliger til dementene i Kolind give en række fordele i forhold til omgivelserne. Eksempelvis er der her bedre mulighed for at lave et godt afskærmet udeareal, hvor beboerne kan udfolde sig, samtidig med at sikkerheden er stor. Desuden er placeringen i Kolind kendetegnet ved roligere omgivelser, blandt andet pga. mindre trafik og øvrig støj. 4.4 Potentialet i etablering af seniorboliger I en analyse af fremtidens plejeboligbehov er det relevant kort at berøre kommunens øvrige boligtilbud til ældre borgere. Ændringerne ved Plejecentret Rønde medfører i den forlængelse en mulighed for etableringen af såkaldte seniorboliger på et af de omkringliggende områder. Seniorboliger er et ikke klart afgrænset fænomen, men dækker over en type boliger, der er bygget eller indrettet med tanke på kravene til boligen, når man bliver ældre. Dette gælder både i forhold til indretningen og placeringen af boligerne. Seniorboligerne skal udgøre et attraktivt alternativ for borgere i gruppen 60+, der ønsker at fraflytte deres villa eller parcelhus. I indretningen lægges der vægt på fleksibilitet og bekvemmelighed. Tanken bag boligtypen er, at den skal kunne udgøre et hjem for resten af livet. Derfor er det nødvendigt, at indretningen er fleksibel og løbende kan tilpasses den ældres behov, ligesom der skal være mulighed for installering af velfærdsteknologi som eksempelvis loftslifte. I indretningen bør man desuden undgå unødige trin og trapper samt generelt have øje for bevægelighed og åbenhed. I forhold til de ydre rammer vil det være fordelagtigt at samle flere boliger i grupper, da det giver mulighed for udviklingen af et fællesskab mellem de ældre. Med stadigt flere ældre boende i lang tid i eget hjem stiger risikoen for social isolation. En måde at imødegå dette er ved at udvikle mindre fællesskaber, som de ældre kan tage del i. Af samme grund bør seniorboligerne ligeledes placeres tættere ved byens liv og aktiviteter. De ældre, der i fremtiden vil være mere selvhjulpne, ønsker i stigende grad at deltage i arrangementer, gøre brug af kulturelle tilbud og foretage daglige indkøb. Dette sikres kun ved en placering i nærheden af byens centrum. En beliggenhed tæt ved offentlig transport vil derudover forøge mobiliteten for de ældre beboere. Området ved Plejecentret Rønde, tæt ved Rønde centrum, scorer højt på de nævnte kriterier og udgør derfor en oplagt mulighed for etableringen af seniorboliger. Udover at tilbyde et boligmæssigt alternativ til borgere i gruppen 60+, er etableringen af seniorboliger forbundet med et stort potentiale for Syddjurs Kommune og Rønde by. For det første henvender boligtypen sig til en gruppe af ressourcestærke borgere. I en kommune som Syddjurs Kommune er der behov for at fastholde og tiltrække økonomisk såvel som socialt stærke borgere. De ressourcestærke ældre giver mere liv til lokalområdet og kan være med til at holde et forretnings- og kulturliv oppe. Derudover tager mange ældre aktivt del i frivilligt arbejde, hvilket ligeledes har positive effekter for den lokale sammenhængskraft. 2 Se eksempelvis Ældre Sagens publikation: Byg demensboliger (2013) Side 15 af 26

16 5 Bygherremodeller 5.1 Tilgang Nedenfor beskrives og sammenstilles fire modeller for Syddjurs Kommunes bygherrerolle i opførelsen af nye plejeboliger i Rønde. Sammenstillingen sker ud fra en række relevante forhold, herunder blandt andet ejerforhold, låneramme og finansiering. Af de fire modeller anbefales eget byggeri, hvor kommunen selv er bygherre og ejer af plejeboligerne og boligorganisation med en boligorganisation som bygherre og efterfølgende ejer. Det anbefales ikke at vælge modellerne OPP eller fuldmagt, da de, pga. af omstændigheder, er urealistiske i forbindelse med etableringen af plejeboliger i Rønde. Efter Kuben Managements fremlæggelse af modellerne for S/Æ-udvalget, er det blevet besluttet at vælge bygherremodellen eget byggeri til etableringen af nye plejeboliger i Rønde. 5.2 De fire modeller Model 1: OPP Udbud i OPP forudsat ustøttet finansiering af nyt plejecenter indeholdende boliger, servicearealer og offentlige arealer Model 2: Eget byggeri Syddjurs Kommune som bygherre på støttet plejeboligbyggeri og egenfinansieret servicearealer og offentlige arealer Model 3: Boligorganisation Valgt boligorganisation som bygherre på både støttet plejeboligbyggeri og ustøttede servicearealer og offentlige arealer Model 4: Fuldmagt Udbud af den eksisterende bygningsmasse med henblik på, at det økonomisk mest fordelagtige køberkonsortium via fuldmagtsmodellen opfører et delvist støttet nyt plejecenter med tilhørende service- og offentlige arealer. Side 16 af 26

17 5.3 Beskrivelse og sammenstilling INDHOLD MODEL 1 OPP MODEL 2 EGET BYGGERI MODEL 3 BOLIGORGANISATION MODEL 4 FULDMAGT Bygherre Privat aktør Syddjurs Kommune Almen Boligorganisation Syddjurs Kommune/Privat aktør Ejerskab til plejeboliger Privat aktør Syddjurs Kommune Almen Boligorganisation Syddjurs Kommune Ejerskab til servicearealer Privat aktør Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune eller Almen Boligorganisation Syddjurs Kommune Rammebeløb plejeboliger Opføres med ustøttet finansiering Opføres som støttet boligbyggeri 2014: kr. pr. m² (inkl. energitillæg) Estimeret 2016: kr. pr. m² (inkl. energitillæg) Opføres som støttet boligbyggeri 2014: kr. pr. m² (inkl. energitillæg) Estimeret 2016: kr. pr. m² (inkl. energitillæg) Opføres med delvis ustøttet/delvis støttet finansiering. Den ustøttede del af byggeriet udføres af den private aktør i eget regi og skal mindst udgøre 50% af byggeriet. Den støttede del er via almenloven som model 2 og 3. Rammebeløb serviceareal Opføres med ustøttet finansiering Estimeret 2016: kr. pr. m² (ekskl. grundkøb og ekskl. moms). Estimeret 2016: kr. pr. m² Forudsat at Syddjurs Kommune ejer serviceareal. Estimeret 2016: kr. pr. m² (ekskl. grundkøb og ekskl. moms).

18 INDHOLD MODEL 1 OPP MODEL 2 EGET BYGGERI MODEL 3 BOLIGORGANISATION MODEL 4 FULDMAGT Finansiering af plejeboliger Ustøttet privat finansiering* Privat aktør optager et almindeligt realkreditlån. Privat aktør vil ikke kunne modtage den statslige ydelsesstøtte, hvis et plejecenter opføres med privat finansiering og uden den statslige ydelsesstøtte vil huslejen blive væsentlige dyrere for beboere, fordi der skal betales en højere ydelse. Boligydelsen bliver tilmed lavere end ved alment plejeboligbyggeri, fordi boligydelse udover boligydelsesloftet alene ydes til plejeboligbyggeri opført efter almenloven og visitationen fra kommunen. Kommunal grundkapital (10%) Frem til Den kommunale grundkapital finansieres via grundsalg ekskl. moms (Syddjurs Kommune sælger grunden til egen almen afdeling). Lån gennem KommuneKredit, hvortil staten yder ydelsesstøtte (88%). Låneoptagelse i KommuneKredit betyder en lavere ydelse pga. lovens adm. bidrag end hos de private kreditforeninger. Beboerindskud (2%) Boligydelsesloft fjernes til visiterede borgere med lavere indkomst. Kommunal grundkapital (10%) Frem til Den kommunale grundkapital finansieres via grundsalg plus moms (Syddjurs Kommune sælger grunden til en almen afdeling administreret af en boligorganisation). Realkreditlån, hvortil staten yder ydelsesstøtte (88%). Lånet optages af boligorganisationen i privat kreditforening. Idet der ikke er mulighed for låneoptagelse i KommuneKredit, betyder det en forøgelse i private Realkreditinstitutioner, da der kræves større adm. bidrag end KommuneKredit i hele lånets løbetid. Beboerindskud (2%) Boligydelsesloft fjernes til visiterede borgere med lavere indkomst. Privat opført byggeri: Ustøttet finansiering, hvor der optages et almindeligt realkreditlån eller egen finansiering. Den almene del af byggeriet finansieres som i model 2 og 3. Finansiering af servicearealer Ustøttet privat finansiering. Privat aktør vil ikke kunne modtage servicearealtilskud på kr. pr. bolig. Servicearealtilskud på kr. pr. bolig samt overskydende provenu fra grundsalg. Momsrefusion af anlægssum. Servicearealtilskud på kr. pr. bolig samt overskydende provenu fra grundsalg. Momsrefusion af anlægssum. Servicearealtilskud på kr. pr. bolig samt overskydende provenu fra grundsalg. Momsrefusion af anlægssum.

19 INDHOLD MODEL 1 OPP MODEL 2 EGET BYGGERI MODEL 3 BOLIGORGANISATION MODEL 4 FULDMAGT Låneramme Påvirker ikke Syddjurs Kommunes låneramme. Syddjurs Kommune har automatisk låneadgang svarende til 88% af rammebeløbet for plejeboligerne. Ingen automatisk låneadgang til servicearealer (disse finansieres kontant via budget). Lånet optages af boligorganisationen. Syddjurs Kommune har automatisk låneadgang svarende til 88% af rammebeløbet for plejeboligerne. Syddjurs Kommune stiller sikkerhed for boligorganisationens lån - ca. 65% Ingen automatisk låneadgang til servicearealer (disse finansieres kontant via budget). Det ustøttede lån til privat byggeri: Påvirker ikke Syddjurs Kommune Låneramme. Det støttede lån: Syddjurs Kommune har automatisk lånenedgang svarende til 88% af rammebeløbet for plejeboligerne. Ingen automatisk låneadgang til servicearealer (disse finansieres kontant via budget). Økonomiske bindinger på allerede eksisterende byggeri på arealet Eksisterende alment boligbyggeri (ældre- og plejeboliger) kan kun forbedres via ustøttet belåning. Eksisterende alment boligbyggeri (ældre- og plejeboliger) kan kun forbedres via ustøttet belåning. Eksisterende alment boligbyggeri (ældre- og plejeboliger) kan kun forbedres via ustøttet belåning. Eksisterende alment boligbyggeri (ældre- og plejeboliger) kan kun forbedres via ustøttet belåning. Matrikelopdeling/ ejer opdeling Matrikelopdeling i forhold til eksisterende almen boligbebyggelse. Idet Syddjurs Kommune er ejer af såvel bolig- og serviceareal, er der ikke krav om matrikelopdeling/ejerlejlighedsopdeling (besparelse til landinspektør, tinglysning). Matrikelopdeling i forhold til eksisterende almen boligbebyggelse. Matrikelopdeling i forhold til eksisterende almen boligbebyggelse.

20 INDHOLD MODEL 1 OPP MODEL 2 EGET BYGGERI MODEL 3 BOLIGORGANISATION MODEL 4 FULDMAGT Påvirkning af den kommunale likviditet Ukendt Budgetkendskab til hhv. udgifter, grundsalgs indtægter og servicearealtilskud. Budget kendskab til hhv. udgifter, grundsalgsindtægter og servicearealtilskud. Budget kendskab til hhv. udgifter, grundsalgs indtægter og servicearealtilskud. Påvirkning af tidshorisont Mindre indflydelse på rammetidsplan. Mere indflydelse på rammetidsplan. Mere indflydelse på rammetidsplan. Mindre indflydelse på rammetidsplan. Fordele * Let låneadgang. Lavere kreditforenings bidrag. Ingen moms på byggegrund. Ekstern bygherre tager risiko for budgetoverskridelser. Pakkeløsning : Ekstern aktør/developer bruger tiden på udvikling og gennemførelse af byggeriet. Kommunen får et nøglefærdigt byggeri og bruger relativt lidt tid på sagen. Ulemper Urealistisk ved plejeboligbyggeri pga. slutlejens størrelse. Budgetoverskridelser må ikke lægges lejerne til byrde og bliver derfor ren kommunal udgift. Plus moms på grundkøb. Højere kreditforenings bidrag. Areal for lille til at der også er plads til væsentlig andel privat opført byggeri. Konklusion Uegnet Velegnet Velegnet Uegnet *Med henvisning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters vurdering af, at OPP- finansieringsmodellen ikke kan realiseres inden for almenboligloven, er denne finansieringsmodel ikke beskrevet nedenfor. En OPP-leverandør kan ikke stå for finansieringen, idet leverandøren i så fald vil stå som ejer af plejeboligerne. Hvis OPP-leverandøren står som ejer af plejeboligerne, vil Syddjurs Kommune være forhindret i at udbyde på vegne af denne leverandør: Hverken almenboligloven eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf indeholder hjemmel til, at en kommune kan påtage sig de opgaver vedr. udbud af byggearbejder og bygningsdrift, som er omhandlet i kommunens skrivelse, når der ikke er tale om boliger, der skal ejes af kommunen selv," svarer ministeriet. (Holbæk Kommunes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter).

21 5.4 Bygherremodeller vedrørende p-pladser Der er ovenfor redegjort for anvendeligheden af fire forskellige bygherremodeller for realiseringen af plejeboligerne. Anbefalingen er eget byggeri eller at lade en boligorganisation stå for det. Der er under udviklingsforløbet rejst spørgsmålet om, hvorvidt et p-hus eller en p-kælder kan realiseres som et selvstændigt OPP-projekt i forbindelse med boligerne i Rønde. Dette belyses i det følgende afsnit. Parkeringspladser i konstruktion i modsætning til terræn kan foregå på tre måder: Et selvstændigt p-hus En p-kælder under bygningerne, således at p-kælderens konstruktion er en del af boligernes konstruktion. En selvstændig p-kælder, der er nedgravet og med et haveanlæg ovenpå i terræn. Der kan evt. være p-pladser i terræn ovenpå p-kælderen i stedet for. De tre typer har hver sin økonomi, afhængighed af boligbyggeriet og mulighed for realisering i etaper. Følgende tre forhold skal være opfyldte, for at et OPP-udbud af parkeringsløsningen kan realiseres: Der skal være tale om en fysisk selvstændig bygningsenhed. Der skal være realistiske muligheder for en indtjening, der kan stå mål med de nødvendige investeringer. Der skal være en privat leverandør, der ønsker at indgå i en OPP-kontrakt om projektet. Selvstændig enhed Der skal være tale om et selvstændigt og afgrænset fysisk byggeprojekt, da det økonomisk, organisatorisk og udbudsteknisk vil være meget kompliceret at sammenblande en projektkonkurrence i forbindelse med dels plejeboligerne og dels en helhedsplan for området med et OPP-udbud af parkeringsløsningen. OPP-modellen er derfor reelt kun en mulighed ved et selvstændigt parkeringshus eller selvstændig parkeringskælder. Indtjeningsmuligheder Der er i dag en beslutning om, at det ikke skal koste penge at parkere i Syddjurs Kommune. Dette princip skal der ændres på, hvis OPP skal kunne anvendes. OPP-løsningens indtjeningsmuligheder ligger i en aftale med Syddjurs Kommune om betaling af en fast mængde p-pladser, mens resten så skal betales af medarbejdere, besøgende eller andre med ærinde i Rønde by. Dernæst skal det vurderes, hvordan en betalingsløsning i plejeboligprojektet vil blive påvirket af de mange gratis p-pladser rundt i Rønde og omvendt. Der er behov for en særskilt analyse af disse forhold. Analysen vil sandsynligvis vise, at det er en forudsætning, at der indføres betalingsparkering i et større område af Rønde by for den eksisterende terrænparkering, før der vil være en tilfredsstillende belægningsprocent i p-huset eller p-kælderen. Hvis der alene indføres betalingsparkering ved plejeboligerne, er faren, at medarbejdere og besøgende parkerer andre steder i byen og dermed optager pladser andre steder. Side 21 af 26

22 OPP-leverandør Der er etableret en række betalings p-huse rundt i Danmark på privat initiativ. Mange har en god økonomi, mens andre er belastet af en for lille belægningsprocent. Der findes også en række p-huse, der er etableret i OPP eksempelvis har Region Midtjylland etableret p-huse ved sygehusene i Aarhus og Randers. Det er først ved udløbet af OPPkontrakterne, der kan laves en opgørelse over den samlede økonomi bag disse løsninger. De foreløbige resultater med modellen er blandede. I Randers har belægningen eksempelvis været lavere end antaget, hvilket har belastet økonomien. Derudover har en unuanceret kontrakt med den private leverandør ført til uforholdsmæssigt høje vedligeholdelsesomkostninger. I Aarhus ser det ud til at gå meget bedre her dækker kontrakten selve p-huset og terrænparkering ved Kommunehospitalet samt terrænparkeringen ved Amtssygehuset. Spørgsmålet er så, om en privat OPP-leverandør tror på, at der er et marked for betalingsparkering i Rønde. Dette kan afdækkes ved en indledende markedsundersøgelse via kendte aktører i markedet. Der er sparsomme erfaringer i Danmark med betalingsparkering i byer af Røndes størrelse. Eksempelvis har en by som Vejle, der er en betydelig handelsby med et meget stort opland, problemer med to kommunalt ejet p-huse placeret meget centralt i midtbyen her har man kørt med gratis parkering i en lang periode for overhovedet at skabe kendskab til eller interesse for p-husene. Side 22 af 26

23 Bilag 5.5 Plejecentre i Syddjurs Kommune FREJASVÆNGE Basisoplysninger Adresse: Bugstrupvej 35, 8560 Kolind Opførelsesår: 1998 Om-/tilbygninger: - Ejerform: Djursbo Administratorforhold: Djursbo Boliger Antal plejeboliger: 12 Typer af plejeboliger: Plejeboliger til demente LINDEBO Basisoplysninger Adresse: Skolevej 19, 8544 Mørke Opførelsesår: 1943 Om-/tilbygninger: 1978 Ejerform: Syddjurs Kommune Administratorforhold: Syddjurs Kommune Boliger Antal plejeboliger: 10 Typer af plejeboliger: Almindelige plejeboliger Side 23 af 26

24 LYNGPARKEN Basisoplysninger Adresse: Lyngevej 7, 8420 Knebel Opførelsesår: 2002 Om-/tilbygninger: - Ejerform: Syddjurs Kommune Administratorforhold: Syddjurs Kommune Boliger Antal plejeboliger: 21 Typer af plejeboliger: Almindelige plejeboliger RINGPARKEN Basisoplysninger Adresse: Nordre Ringvej 9k, 8550 Ryomgaard Opførelsesår: 1976 Om-/tilbygninger: 1988 Ejerform: Syddjurs Kommune Administratorforhold: Syddjurs Kommune Boliger Antal plejeboliger: 20 Typer af plejeboliger: Almindelige plejeboliger Side 24 af 26

25 ROSENGÅRDEN Basisoplysninger Adresse: Tingvej 22, 8543 Hornslet Opførelsesår: 1999 Om-/tilbygninger: - Ejerform: Syddjurs Kommune Administratorforhold: Syddjurs Kommune Boliger Antal plejeboliger: 64 Typer af plejeboliger: 51 almindelige plejeboliger og 13 plejeboliger til demente RØNDE PLEJECENTER Basisoplysninger Adresse: Hovedgaden 79, 8410 Rønde Opførelsesår: 1937 Om-/tilbygninger: 1986 Ejerform: Syddjurs Kommune Administratorforhold: Syddjurs Kommune Boliger Antal plejeboliger: 42 Typer af plejeboliger: Almindelige plejeboliger Side 25 af 26

26 SØHUSPARKEN Basisoplysninger Adresse: Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft Opførelsesår: 2006 Om-/tilbygninger: - Ejerform: Djursbo Administratorforhold: Djursbo Boliger Antal plejeboliger: 110 Typer af plejeboliger: Almindelige plejeboliger Side 26 af 26