Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Transkript

1 , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet

2 Praksis Sundhedscentre i kommuner - i sammenhæng med praksis og sygehuse Sundhedscenter evt uden mursten Det generelle Det specielle Det specielle Det specielle Sygdom 1 Sygdom 2 Sygdom 3 Sygehuse

3 Hvad bestemmer vor sundhed? -skal indsats være nutid eller til fremtid? -sundhedsvæsen? Socialvæsen? Helhed?

4 Det nære : en mulig definition De sundhedsydelser, der leveres i og omkring en borgers hjem af sundheds-og socialvæsen mv. af professionelle, som ikkeudgår fra sygehusvæsnet men gerne med støtte og service fra sygehuse - praktiserende læger - hjemmesygepleje hjemmepleje - fysioterapi, ergoterapi. mv. - socialvæsen incl. psykologer med fokus sygdom/sundhed -den kommunale pop. orient. forebyggelse incl. strukturel forebyggelse -etc Det nære : et virkemiddel i det samlede og sammenhængende væsen

5 Fremtiden: genfinde kærligheden til LEON - Laveste Effektive Omsorgs Niveau

6 LEON sygehusenes eneste chance 11 Sygehus 0, Almen praksis 9 Egenomsorg 90 91

7 Det klassiske tonsilektomieksempel England J Alison Glover 1938 Ca1930 Am. Child Health Ass. For mange underbehandles. Random1000 skolebørn i New York 60% var tonsilektomeret ved inklusion 1. undersøgelse af residual næsten 50% havde behov.. 2. undersøgelse af nye residual: 40% havde behov 3. runde: 44% af nye residual Resultat: kun 65 af de 1000 skulle ikke tonsilektomeres Vermont ca1965: Et skoledistrikt 20% tonilektomereti en alder af 15 En anden skole få hundrede meter derfra: over 60%

8 Ved alle det her? Danmark bemanding Læger: nr 4 i verden Færrest i alm. praksis Sygeplejersker nr 2 i verden Jama 2017

9

10 Antal ydelser: Dynamikken -Ydelser i væsnet 100% 83% 17% Ca 40% af alle CPR er fælles/år BEFOLKNING (total) (100%) ALMEN PRAKSIS (inkl. vagt) Kons: Besøg: TK+mail: Forebyggelse: Total: (83%) SYGEHUS (udskrivninger) (2%) AMBULATORIUM (besøg) (6%) SPECIALLÆGE (henvist) (6%) Kommuner soc. sundhed -børn arbejde (????) SPECIALLÆGE (uden henvisning) (4%) Kilde: P. Vedsted & Sundhedsstyrelsen, Danmarks statistik, Danske Regioner 2006/2007

11 Et stort sammenhængende sundhedsvæsen fx om cancer >15% af voksne har i løbet af et år et alarmsymptom Symptomhav 40 mio. kontakter til almen praksis! Ca. 3% af kontakter til almen praksis fører til henvisning til billeddiagnostik og 0,5% til endoskopi Lægeundersøges Henvises til udredning For 7-10% af konsultationerne overvejer lægen kræft -ca. 2-3 gange/dag tænker læge eller pt. på kræft kræftdiagnoser 8-10 gange om året stilles diagnosen/læge

12 Samspil mellem almen praksis og hospitaler Er denne udvikling planlagt? Er det økonomisk effektivt? Er det hensigtsmæssigt for patienterne? : 19 % stigning i antal besøg per CPR, stilstand i antal CPR på sygehus Prognose vedrørende KOL og Diabetes type 2 i 2030: Ambulante besøg kontakter almen praksis flere ambulante besøg flere kontakter til almen praksis Slide udlånt af Leif Vestergaard

13 Var den udvikling planlagt og balanceret?

14 Antal prakt. læger i PLO jan Det her har vi vidst siden ca 1995 Var den udvikling planlagt?

15 Kliniske basissygeplejersker i primærsektor Kommuner 2002: : : 9005 (11.8%) 2017: stigning Altså lille fald Derpå lille stigning Nu fortsat stigning. Almen praksis 2002: : : 2050 (+126%) 2018: ny optimisme og stigning Altså stor stigning til 2013 Derpå fald Og nu stigning igen kilde: DSR 2015

16 En øvelse En udfordring fx for lange ventetider. Tænk på et eksempel fra dagligdagen Forbudt at sige mere af mig selv og min slags ikke mere personale ikke flere penge Hvad gør du?

17 De nye udfordringer

18 De nye udfordringer 1

19 Økonomi- og indenrigsministeriet Fordeling af incitamenter s.131

20 Er sundhedsvæsnet indstillet efter dette? Kora 2015

21 Er dette erkendt? Da behovet for lægeydelser stiger med alderen, betyder det, at der frem til 2025 bliver brug for ca. 350 flere praktiserende læger end i dag alene som følge af væksten i ældrebefolkningen. Sygesikringsregistret via PLO

22 Skotland: Det begynder at blive en undtagelse kun at have en sygdom Hvordan skal vi lave et sundhedsvæsen som magter dette? 65+ mere end 70%: mindst en kron. lidelse Barnett K, Mercer StW et al.

23 Skotland: Stor forskel i hyppigheden af multisygdom i forskellige aldre i højeste og laveste samfundsgrupper 65+ stor socioøkon. forskel i antal multisyge (min. 35% - maks.55%) Barnett K, Mercer S et al.

24 Skotland: Givet én kron lidelse stor variation i typen af andre lidelser Eksempel cancer: Bedst stillede Dårligst stillede Barnett K, Mercer S et al.

25 De nye udfordringer 2 Og stigende ulighed

26 Hvad bestemmer vor sundhed? -skal indsats være nutid eller til fremtid? -sundhedsvæsen? Socialvæsen? Helhed?

27 En af tidens største udfordringer: Fra lige adgang til fairness i lige adgang

28 Overså vi noget?

29 Signaler + hjernen = det oplevede symptom Signaler fra kroppen Oplevede symptomer Cerebral symptommodulering Hjernens eget apotek er dynamisk og styrer symptomer mm.

30 Hvad behandler den gode læge? Sygdomsparametre og symptomer- signs and symptoms Biologiske forløb Oplevede forløb Biologisk målbare sygdomsparametre,fx resultatet af endoskopier, røntgenundersøgelser laboratorieundersøgelser Biologisk objektive data om at være syg/rask Prognosedata (død/levende) Sygdomsfølelse Smerte Kvalme Træthed Livsmod/depression Svimmelhed Tilfredshed

31 Hvad er fundet ved en ny konsultation? 20 % uforklarede-funkt. lidelser (MUS) iflg. KOS-kontakt og sygdomsmønster i almen praksis 30% Chronic disease Acute illness 20% 16% 3% Mild MUS 50% 1% Moderate MUS Severe MUS

32 Somatisation disorders and the brain filter Somatisation disorders have always existed and during history we have had several epidemics of different somatisation disorders (whip lash, cronic pain syndromes, etc. etc,) Modernreseachin the brainsfilter functionnowallowsusto understand them they have an acquired disturbance in the brain filter wedo not yetunderstand the triggersand the pathogenesis it is NOT a pyschiatric disease It canbetreatedby information, problem-basedtherapyand in severecases by differenttypes of cognitivetherapyand mindfulness = active filter modification

33 Kontinuitet -sagsbehandlerskift Vi mangler forskning i betydningen af kontinuitet, relation og interaktion - men det vi har tyder på, at det er en faktor vi i disse år overser - er teamtilgang altid godt?

34 Ventelistesamfundet invaliderer -koster. -koster liv -koster funktionsevne -koster livskvalitet -og koster livsglæde og penge i systemet

35 Nye måder at organisere hjemmepleje Selvstyrende grupper med veluddannede hjemmesygeplejersker ansvar i defineret optageområde typisk klienter Ingen specialisering fokus på relation, kontinuitet og helhed Tæt samarbejde med almen praksis kendskab og relation Tæt samarbejde med kortlagt netværk Tovholder Socialmedicinsk Egenomsorg/empower Fokus på at forebygge events data/assets/pdf_file/0003/618231/02.15-the-buurtzorg- Nederland-home-care-provider-model.-Observations-for-the-UK.pdf

36 Overså vi noget? Hjernens eget apotek styrer symptomer og mange sygdomme Glemte vi betydningen af den nære relation, som influerer på mestringhos læge og samarbejde hos professionelle (anerkend, genkend, forbind) Den behandlingsansvarlige Mangler vi en strategi for funktionelle lidelser stress, smerte, bevægeapparat et kæmpestort oplysningsbehov et meget stort undervisningsbehov

37 Resume -udfordringer Sammenhæng og brobygning til socialvæsen til det specialiserede væsen Psyke og somaskal samtænkesmere Arbejdsmarked - socialvæsen sundhedsvæsen Kommuner almen praksis sygehuse Demografi Multisyge Ulighed i muligheder og i resultat

38 Fremtidig fokus nr. 1 Forebyggelse strukturel mere direkte og fokus på målgruppen (husk mange kan ikke læse ) skarpere prioritering Wennberg og sundhedsprofil Et skarpere fokus på funktionelle lidelser (og stress) mental health nurses med forståelse af funkt. lidelser et socialvæsen og arbejdsformidlingsvæsen, som forstår emnet Et skarpere fokus på det relationelle krydsinformation invaliderer er stort altid godt? Er team altid godt? Ventetid formentlig den største invaliderende faktor i mange forløb

39 Evidens og behandlingstilbud i sundhedsvæsnet Effektiv behandling (effective care): Fordele overstiger langt behandlingsrisiko Alle der opfylder guideline betingelser bør behandles Variation = underforbrug Preference følsom behandling (preference-sensitive care): Flere behandlinger er ligeværdige (eks: operation/medicin/ekspektans) Informeret patient samtykke er i centrum Variation pga forskelle hos behandlerne (og patienter) Udbudsfølsom behandling (supply-sensitive care) : Forbruget er kun begrænset af udbud kun af tilgængelighed Variation pga forskelle i behandlingstilbud (eks: en sygepl. med særlige interesser) Efter Wennberg Tracking Medicine Oxford 2010

40 Fokus 2 den multisyge gamle Et ressourceproblem eller et ledelses- og fordelingsproblem? pas på mere af mig selv Det omvendte T og sygehuses rolle

41 Fokus nr3 - lad os fortsat være stolte over og glade for vort superspecialiserede sygehusvæsen, men En ny klinisk ledelsesstruktur i det almene sundhedsvæsen Sundhedsklynger med klinisk dominans fra det nære ledelse fra kommune, praksis og sygehus Almen praksis klynger (og praksis entreprenøransættelse vil nok bestå)

42 Praksis Sundhedscentre i kommuner - i sammenhæng med praksis og sygehuse Sundhedscenter evt uden mursten Det generelle Det specielle Det specielle Det specielle Sygdom 1 Sygdom 2 Sygdom 3 Sygehuse

43 Kommuner får lektier for Klare krav om, hvilke opgaver der skal varetages en præcisere overordnet og lokal forventningsafstemning Klare krav om indsatsens forventede mål og outcome større krav til data, dokumentation og forskning Udrednings- og ventelistegarantier Økonomimodeller, budgetrammer, frihed, omfordeling =???

44 Sundhedsklyngeledelse sundhedsklynger Koordinerende koordinator Prakt. læger Klyngeledelse -Hospital -Kommunal -Prakt. læge Sundhedsfaglig kom. leder Kommunale sundhed Hospi talsle delse - Bindende og forpligtende aftaler - Flytning af opgaver - Gensidig aflastning Af del ing Af del ing Af del ing Af del ing Slide udlånt af Leif Vestergaard

45