DET SPIRITUELLE MENNESKE
|
|
- Michael Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fotos: bam/scanpix DET SPIRITUELLE MENNESKE Bøn, meditation, ritualer og kirkegang har ikke monopol som adgangsveje for det spirituelle menneske. Den åndelige søgen kan rette sig mange steder hen også i de situationer, hvor psykologen inddrages. 10 Psykolog nyt
2 Åndelig Af Dorte Toudal Viftrup Spiritualitet kan være en del af løsningen og en del af problemet. Det er blevet et mantra, som professor Kenneth Pargament fra Bowling Green State University, Ohio, igen og igen indprenter sine studerende i deres jagt på en karriere inden for religionspsykologi. Dette mantra ophæver den skyttegravskrig, der ofte udspiller sig blandt psykologer med interesse for tro og spiritualitet. En krig i to poler, hvor skytset består af argumenter og empiri enten for eller imod tro, religion og spiritualitet. Krigen udløstes af Freuds religionsfjendelighed og udspiller sig stadig i den tvetydige forskning, der både fremlægger positive og negative psykologiske effekter af religion. Den religionspsykologiske forskning bør derfor flyttes væk fra modsætningen rigtigt/forkert og i stedet undersøge troens og spiritualitetens karakter hos det lidende menneske. Fokus skal være på, hvordan spiritualitet kan integreres i terapi. Men her opstår så spørgsmålene: Hvad er spiritualitetsintegreret psykoterapi? Hvordan virker det? Og hvordan kan vi evaluere det? To psykologiske ressourcer Mange undersøgelser har afdækket, at den religiøse meningskonstruktion har særlig betydning for mennesker i krise (Glock & Stark, 1965; Pargament et al., 2000; Park, 2005; Silberman, 2005). I Danmark viser der sig også øget interesse for religion og spiritualitet, blandt andet ved påpegningen af, at det spiller en øget rolle i mødet med sygdom og krise (Ausker et al., 2008). En mindre svensk undersøgelse viser, at spiritualitet udgør en ressource som coping-metode for mennesker i krise (Ahmadi, 2006). For at kunne integrere klienters tro og spiritualitet på en psykologfaglig måde i terapi bør vi trække på to psykologiske ressourcer. Den første ressource er teori. Det er nødvendigt med en systematisk tænkning i tilgangen til spiritualitet. Klare definitioner, forståelse for spiritualitetens dynamik og viden om, hvornår spiritualitet er kilde til problemet eller kilde til løsningen er essentielt, når spiritualitet skal integreres i psykoterapi. Den anden psykologiske ressource er forskning. Spiritualitetsintegreret psykoterapi er nyt land for psykologien og de fleste psykologer, og man kan ikke basere den på psykologens terapeutiske instinkter, værdier eller verdensbillede. I stedet er det god psykologisk disciplin at undersøge og evaluere nogle af de eksisterende ideer om spiritualitetsintegreret psykoterapi. Det er netop, hvad Pargament gør i sin spiritualitetsintegrerede psykoterapi. Søgen og sacred I Pargaments tilgang til spiritualitetsintegreret psykoterapi er spiritualiteten fundamentet for intervention. Han definerer spiritualitet som a search for the sacred. Der er to hovedbegreber: Search eller på dansk søgen, og sacred som det danske hellige desværre ikke er nogen helt god oversættelse af. Det hellige eller the sacred er det centrale i spiritualiteten. Mange menneskers sacred kan være en højere magt eller guddommelige væsner, men sacred forstås bredere end det. Pargament har defineret the sacred som: Begreber om Gud, det guddommelige eller en transcendent virkelighed såvel som andre aspekter af livet, der kan få guddommelig karakter og signifikant betydning i kraft af deres tilknytning til eller repræsentation af guddommelighed (Pargament & Mahoney, 2002). Ifølge Pargament har sacred en kerne, som kan bestå af Gud, guddommelige væsner eller en transcendent virkelighed. Men the sacred er bredere end disse spirituelle abstraktioner. Det består også af andre dele af livet, som er associeret med eller repræsenterer den sacred kerne. En sådan repræsentation eller association betegner Pargament som sanctification, eller med et næsten ukendt dansk ord: helliggørelse, som bedst beskrives som evnen til at se det mere. Sanctification forekommer, når vi tillægger et hvilket som helst aspekt af livet spirituel betydning og mening. Dette sker, når vi fx oplever vores barns fødsel, meningen med familielivet, naturens storhed, glæden og tilfredsheden ved en bestemt beskæftigelse eller en afgørende meningsfyldt relation til et andet menneske. Det andet hovedbegreb i definitionen af spiritualitet er søgen efter the sacred. Bag dette begreb ligger en grundantagelse om, at mennesket stræber og er orienteret mod noget (Emmons, 2005). Med denne antagelse er the sacred en motiverende kraft, hvor mennesket søger og stræber efter at have Psykolog nyt
3 noget der er signifikant betydningsfuldt i sit liv noget der er helligt. Søgen og sacred er de centrale begreber i det terapeutiske arbejde med spiritualitetsintegreret psykoterapi, samt i forståelsen af - og i analyse af troens og spiritualitetens rolle i menneskers liv. Det er vigtigt at forstå, hvordan menneskets søgen efter the sacred er dynamisk og i konstant udvikling. I dette perspektiv er spiritualitet ikke en tidsbegrænset og statisk størrelse. Mennesket søgen efter the sacred fortsætter derimod gennem hele livet og udfolder sig inden for et stort område af både sociale, kulturelle, psykologiske og situationsbestemte faktorer. Denne søgen påvirker og påvirkes af alle disse faktorer. Den spirituelle vandring Når et menneske har fundet noget sacred, da påbegyndes en spirituel vandring, hvor forholdet til the sacred fastholdes og plejes. Denne proces betegnes conservation. Både udefra- og indefrakommende forandringer kan krænke, true, ødelægge eller vise begrænsninger af the sacred. Så bliver mennesket nødt til på bedste vis at beskytte det, som er fundet sacred. Nogle gange lykkes dette for den enkelte, men andre gange kan det medføre spirituelle kampe. Hvis disse er korte, vil mennesket efterfølgende vende tilbage til conservation-processen. Andre gange kan disse kampe naturligvis føre til en spirituel afbrydelse. En midlertidig spirituel afbrydelse vil være efterfulgt af en genopdagelse af the sacred. Der kan også forekomme en fundamental forandring i the sacreds karakter. Det vil fx være en konvertering fra en religion til en anden, eller når karrieremanden går fra at anse arbejdet for helligt til i stedet at anse familielivet for helligt. Det sidste forekommer ofte ved livstruende sygdom i den nærmeste familie. Det kan være den trussel mod eller tab af det hellige arbejdsliv, som leder til en spirituel kamp, der igen fører til en forandring i, hvad mennesket anser for helligt. Når der er sket en spirituel forandring, da vender mennesket tilbage til conservations-processen igen, hvor det nu er det helliggjorte familieliv, som beskyttes og plejes. Denne tilgang til spiritualitetsintegreret psykoterapi ligner til forveksling den eksistentielle terapis menneskesyn og tilgang. Men Pargament benytter bevidst ikke meningsbegrebet, men mener derimod, at begrebet sacred er bredere end begrebet mening, og at søgen efter noget sacred er en motiverende kraft i sig selv. Denne søgen kan være meningsorienteret, men den kan også have mange andre slags udtryk. Det, der kendetegner the sacred, er, at det repræsenterer menneskets dybeste værdier, og at det er kilde til livets mening. Antagelserne bag modellen for søgen efter the sacred kan benyttes både terapeutisk og som et analyseredskab i forskningsøjemed. I det terapeutiske arbejde med en spirituali FAKTA Et projekt Forskning viser, at religiøs tro har en særlig meningsskabende og psykologisk funktion, når mennesker oplever personlig krise. Et ph.d.-projekt på Syddansk Universitet undersøger, hvordan kristne danskere benytter og udtrykker deres tro under krise og svære livsudfordringer. Projektet undersøger også, hvordan psykologisk terapi kan integrere kristen tro. Projektet udføres af artiklens forfatter og ventes afsluttet i Psykolog nyt
4 tetsintegreret psykoterapi er det væsentligt at forstå den dynamik, som spiritualiteten har at mennesket handler, føler og tænker på bestemte måder på grund af sit spirituelle orienteringssystem, og at dette både kan være en del af løsningen eller en del af problemet. De fleste mennesker benytter én primær vej eller en kombination af to veje til at bevare og styrke deres spiritualitet, og det skaber et spirituelt orienteringssystem, som overordnet styrer deres søgen efter the sacred. Dette orienteringssystem stabiliserer menneskets søgen og spiritualitet, men det kan også være kilden til problemet. Om et spirituelt orienteringssystem fungerer psykologisk positivt, afhænger af, om andre mål og behov, som det spirituelle menneske får dækket via sin spiritualitet, ikke er i modstrid med spiritualitetens overordnede mål. Det overordnede mål består af the sacred, som blev opdaget i discovery processen. Hvis der ikke opstår splid mellem spirituel motivation og spirituel praksis, så fungerer det optimalt. Så er spiritualiteten velintegreret i menneskets liv. Det formår at skabe meningsfyldt sammenhæng og levere positiv hjælp ved krise og livsudfordringer. Modsat ses et fragmenteret og modstridende orienteringssystem, som skaber en negativ hjælp (Pargament, 1997). De fire veje Pargament fremhæver fire primære veje for det spirituelle orienteringssystem, som tager udgangspunkt i nogle brede menneskelige forhold: Viden, adfærd, relationer og oplevelse. Det, der gør disse spirituelle veje interessante, er, at de for det spirituelle menneske er fyldt med kraft, væren og mening. Videns-vejen er, når mennesker studerer for at komme tættere på livets store sandheder og leve nærmere the sacred. Der er mange måder at studere på for at indhente spirituel viden, men det karakteristiske for de spirituelle skrifter er, at disse Psykolog nyt
5 historier er mere end eventyr. De taler til fundamentale livsspørgsmål og svarer på livets mysterium med sin egen mystik. At vedligeholde the sacred gennem viden er en farbar og meningsfyldt vej for mange spirituelle mennesker. Adfærdens vej kan ses som betydningsfulde ritualer for det spirituelle menneske, hvor det forbinder sig selv med the sacred. Disse ritualer ses oftest som forskrifter for en bestemt religion, men spirituelle mennesker skaber tit deres egne spirituelle praksisser og tillægger dem betydning. Adfærdens vej Hvad er spiritualitetsintegreret psykoterapi? Hvordan virker det? Og hvordan kan vi evaluere det? kan også være social ansvarlighed, hvor det spirituelle menneske vedligeholder the sacred ved at involvere sig i fx den tredje verden, politik eller frivilligt arbejde. I Danmark ser man også, hvordan børn er sacred, og forskellige praksisser omkring børn og familie er betydningsfulde og sacred. Man ser, det er pinligt ikke at overholde disse spirituelle praksisser, hvis ikke maden er økologisk eller aftenrutinen ikke bliver overholdt. Forældres forhold til deres børn børnene som projekt kan også ses som en form for relationernes vej, hvor altså relationen får sin egen sacred betydning. Relationernes vej kan både fungere som en kanal, hvor spiritualiteten udleves, støttes og deles som fx religiøse fællesskaber eller mødregrupper samt som en bærer af sacred mening i sig selv, hvor fx det at tage sig af sin familie bliver en hellig handling. Endelig er oplevelsesvejen for de fleste spirituelle mennesker af stor vigtighed for at kunne fastholde the sacred. Det handler om komme nær og opleve the sacred på en følelsesmæssig måde. Dette gøres ofte gennem bøn, meditation, ritualer, kirkegang eller tilbedelse, men der ses også mere utraditionelle metoder som musik, stoffer, sex eller ensomhed (Hood, 1995). Psykologen som medspiller Når mennesket gennemgår en form for krise, hvor noget udefra eller indefra truer spiritualiteten, da opstår der en yderli gere vej, som består af de fire andre veje: Spirituel coping-vejen. Denne vej handler om fleksibilitet til at kunne tilpasse de andre veje til det ændrede behov for spiritualiteten. Når spiritualiteten trues, da viser det sig, om den er integreret eller fragmenteret, da menneskets evne til at cope spirituelt afhænger af dette. Det vil ofte være i denne fase, at det spirituelle menneske vælger psykologhjælp, og der kan psykologer være en ressource i menneskets søgen efter the sacred. Psykologen kan kortlægge, hvor i sin spirituelle søgen klienten befinder sig, og om spiritualiteten er integreret eller fragmenteret. Psykologen kan intervenere via klientens spirituelle veje og arbejde hen mod en bedre coping. Psykologen kan også blive medvandrer sammen med klienten i genopdagelse eller en konvertering af the sacred. Med en sådan spiritualitetsintegreret psykoterapi, kan psykologen blive medspiller i klientens spiritualitet, ligegyldigt om spiritualiteten er en del af problemet eller en del af løsningen! Dorte Toudal Viftrup, cand.psych., ph.d.-studerende Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet litteratur Ahmadi, F.: (2006): Culture, Religion and Spirituality in Coping. Uppsala: Acta Universitatis Uppsaliensis. Ausker, N.; la Cour, P.; Busch, C.; Nabe-Nielsen, H.; Pedersen, L.M.: Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Videnskab og Praksis. Emmons, R.A.: (2005): Striving for the Sacred: Personal Goals, Life Meaning, and Religion. Journal of Social Issues. Vol. 61/4, p Hood, R.W. Jr. (1995). The facilitation of religious experience. In R.W. Hood Jr. (Ed.), Handbook of religious experience (pp ). Birmingham, AL: Religious Education Press. Pargament, K.: (1997): The Psychology of Religion and Coping. New York: The Guilford Press. Pargament, K.: (2007): Spiritually Integrated Psychotherapy. Understanding and addressing the sacred. New York: The Guilford Press. Park, C.L.: (2005): Religion as a Meaning-Making Framework in Coping with Life Stress. Journal of Social Issues. Vol. 61/4, p Psykolog nyt
29. oktober 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. De udsendte
19 29. oktober 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening De udsendte De udsendte i Afghanistan bliver en dag de hjemvendte. Hvordan det går dem på længere sigt, efterlyser Forsvarets psykologer forskning
Læs mereEksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge
Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereEksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv
Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv Lene Moestrup Maleri af Alireza Hamidavi Rasoulzadeh
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereDen eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014
Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs mere22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266
1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til
Læs mereSelvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos
Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs mereKampen for det gode liv
Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs merefænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk
Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som
Læs mereEr det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering
Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ
Læs mereReligionspsykologi og klientarbejde
Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan
Læs mereInvitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,
Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske
Læs mereVÆRD AT VIDE OM PSYKO LOG HJÆLP. Dansk Psykolog Forening I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING
VÆRD AT VIDE OM Dansk Psykolog Forening PSYKO LOG HJÆLP I MED- ARBEJDERNES SUNDHEDS- ORDNING HAR I STYR PÅ JERES MEDARBEJDERES SUNDHEDSORDNING? Mange arbejdsgivere tilbyder i dag deres medarbejdere en
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereSvendborg Mentaliteten
Svendborg Mentaliteten Sportspsykologien har i dette årti gået igennem et paradigmeskift i tilgangen til talentudvikling. Med Kristoffer Henriksen, Lektor ved Syddansk Universitet og sportspsykolog ved
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereSupervision af andre faggrupper
Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereNÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT
NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT Tekst: Anne Kamille Ahlefeldt Denne artikel handler om et radikalt skift i den terapeutiske tilgang fra at fokusere på personlighedens begrænsninger til at fokusere
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs merePsykologisk perspektiv på god undervisning
Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs merePeakStates k l i n i k k e n
PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse
Læs merePSYKOLOGI 1. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mere21/04/16. Seminar om terapeutudvikling. Psykolog Susanne Bargmann Terapeutudvikling
Seminar om terapeutudvikling Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 Goldberg (2016) anbefaler følgende, for at sikre terapeutudvikling: Sætte små process- og effekt-mål baseret på klient-specifikke
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereEt hæfte om computerspil- og onlineafhængighed. Dabeco
Et hæfte om computerspil- og onlineafhængighed Dabeco Forståelse af computerspil- og Onlineafhængighed Computerspil- og onlineafhængighed kan ses som en lidelse der kan sammenlignes med en mild form for
Læs mereWorldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009)
Worldviews Mennesker skaber rammer, som afgrænser, hvad de opfatter, og disse rammer bestemmer, hvad der er vigtigt, irrelevant, godt, ondt i disse opfattelser, altså at nogle ting dømmes inde, og andre
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereKunstterapeutisk udviklingsforløb
Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig
Læs merePsykodynamisk efteruddannelse
Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereVIPASSANA. Town retreater i København 1. halvår 2016. Påsken d. 24.-26, marts. Pinsen d. 14.-16. maj. Nørregade 41, København K.
VIPASSANA Town retreater i København 1. halvår 2016 Påsken d. 24.-26, marts Pinsen d. 14.-16. maj Nørregade 41, København K. Ved meditationslærer cand.psych. Uffe Damborg De mindfulness baserede psykoterapier,
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereDen dobbelte virkelighed
+ 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed
Læs merePP og AL PP to go ICDP VIA
Program. Onsdag d. 3.maj 2017 Relationer, styrker og flow PP og AL PP to go ICDP VIA Psykolog og Centerchef Kontakt Anne Linder Tlf 20133476 www.danskcenterfor-icdp.dk 1996, Opgave På jagt efter glæden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer HF enkeltfag Psykologi C HF niveau Alice Nutzhorn
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereMestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab
Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereguide viljestyrke Sådan træner du din Styrk dit liv med Chris MacDonald MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline
Foto: Byline guide MÅNEDXX ÅRXX - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan træner du din viljestyrke Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan træner du din vilj Viljestyrken er en mental muskel,
Læs mereSeksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereMindfulness-bølgen i et kritisk lys
Mindfulness-bølgen i et kritisk lys Mindfulness Set fra 3 perspektiver: 1. Sociologisk /kulturelt (mindfulness som universalmiddel) 2. Psykologisk (mindfulness brugt i behandling) 3. Åndeligt / religiøst
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2017
Formandsberetning for Foreningen Agape 2017 Jeg vil i år starte min beretning med at sætte fokus på Agapes værdier. Hvis man slå ordet værdi op i dansk psykologisk-pædagogisk ordbog, så kan man finde en
Læs mere