H V O R G I K D E H E N?

Transkript

1 Kandidater i Matematik-, Fysikog Kemifagene: H V O R G I K D E H E N? juli 2001 En kortlægning af produktion og beskæftigelse for perioden

2 1. udgave 1. oplag juli 2001 ISBN: Udgivet med økonomisk støtte fra Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Eksemplarer af rapporten kan rekvireres fra Niels Bohr Institutet Blegdamsvej København Ø tlf mail: eller Center for Naturfagenes Didaktik Universitetsparken København Ø så længe oplag haves. Produktion: Check Zone A/S,

3 FORORD Et tilbagevendende tema i de senere års danske uddannelsesdebat har været naturvidenskabens krise, hvor især de matematiske fag og den abstrakte ende af naturfagene de såkaldte hårde fag sammen med ingeniøruddannelserne har været i fokus. Nøgleord i debatten har været svigtende tilgang, lange studietider og ringe studiegennemførsel. Debatindlæggene har, i det mindste for universitetsuddannelsernes vedkommende, sjældent været ledsaget af gennemarbejdede oversigtsstatistikker til dokumentation af tingenes tilstand, men har oftest taget udgangspunkt i økonomiske vanskeligheder på de forskellige institutioner. Disse kan være alvorlige nok, men er et andet problem. Forfatterne til nærværende rapport har blandt andet på denne baggrund følt et behov for fremskaffelse af et talmateriale, der på landsbasis giver en oversigt over kandidatproduktionen indenfor matematik-, fysik- og kemifagene over en rimelig periode. Tidshorisonten valgtes til , altså 15 år, svarende til 5395 personer. Valget begrundedes dels i en fornemmelse af, at intervallet ville vise markante kursændringer i udviklingen for en del fags vedkommende, dels i at en del af nøglefagene var genstand for en lignende analyse dækkende 15-års perioden , altså tidsrummet efter etableringen af det såkaldte masseuniversitet. I lighed med den tidligere analyse er det endvidere tilstræbt at opspore beskæftigelsesområdet for de færdige kandidater, ligesom information om studietider og kandidatalder er indsamlet. Herved bliver det muligt at følge tidsudviklingen i beskæftigelsesmønstret opdelt i 5-års intervaller over en 30-års periode for en række af fagene, hvad der vist ikke er set tidligere i dansk uddannelsessammenhæng. Vi har valgt, primært af overkommelighedsgrunde, at begrænse denne opgørelse til cand. scient.- niveauet, selvom uddannelsessystemet efter angelsaksisk forbillede nu er opdelt i tre trin, nemlig bachelor-, kandidat- og ph.d.uddannelser af hhv. 3, 2 og 3 års varighed. Bacheloruddannelsen tjener, med enkelte undtagelser, fortsat hovedsagelig som indgang til en kandidatuddannelse, eventuelt ved en anden uddannelsesinstitution. På flere af fagene fortsætter en væsentlig del af cand. scient.erne i en forskeruddannelse, evt. også ved en anden uddannelsesinstitution i ind- eller udland. Disse forskeruddannedes antal og senere beskæftigelsesmønster er det naturligvis også af stor interesse at få belyst. Efter aftale med Forskeruddannelseskontoret udarbejder dette en parallel rapport omfattende ph.d.niveauet for MFK-fagene, dækkende tidsrummet Vi takker Mogens Klostergaard Jensen, Geert Laier Christensen og Vibeke Hein Olsen for samarbejde herom. Vi har primært haft tre målgrupper for øje ved udarbejdelsen af rapporten. For det første muliggør materialet, at nuværende og kommende studerende kan gives et detaljeret indblik i, hvilke beskæftigelsesmuligheder disse kandidatuddannelser giver, indenfor såvel den offentlige som den private sektor. Det vil også ses, at beskæftigelse, og herunder især videreuddannelse, i udlandet er blevet et meget markant element i mønstret. (En 4-siders informationsfolder om beskæftigelsesmønstret, rettet mod gymnasiets afgangsklasser, er fremstillet parallelt med nærværende publikation.) Den anden målgruppe vi har i tankerne, er de ansvarlige for universitetsuddannelserne selv, der herved kan sammenligne en række nøgleparametre for den uddannelse, de selv tilrettelægger, absolut og relativt til nabofagene på institutionen samt det samme fag på de andre uddannelsesinstitutioner. Det skal her erindres, at der ikke i talle- 3

4 ne ligger noget synderligt godt mål for kvaliteten af selve uddannelsens indhold, måske bortset fra det, som beskæftigelsesmønstret måtte afspejle. Den tredie målgruppe er de politiske beslutningstagere på forskellige niveauer, som herved gives mulighed for et detaljeret indblik i og overblik over situationen for disse fag, som også fremover må forventes at tilhøre gruppen af nøglefag for den kommende samfundsudvikling på en række centrale områder. Indsamling af materialet har kun kunnet lade sig gøre ved et stort forarbejde af en række kontaktpersoner på de berørte fakulteter og fag. Vi har især trukket på Orla Hoppe, Jette Larsen, Jens Erik Wang, Lisbeth Larsen, Bjarne Toft, Jørgen Granfeldt, Svend Erik Jeppesen, Hans Anton Salomonsen, Jørgen Larsen, E. Susanne Christensen, Vibeke Rønn Bertelsen, Inge Henningsen, Tage Gutmann Madsen, Jørgen Tind, Sven Skyum, Peter Axel Nielsen, Mads Rosendahl, Peter Johansen, Per Morgen, Allan Hvidkjær Sørensen, Niels Balling, Anders Borup, Tage Christensen, Erik Both, Jens Peter Jacobsen, Flemming Hegelund, Jens Josephsen og Erik Bahn. Endvidere har dialog og informationsudveksling med Kurt Johannesen, Undervisningsministeriet, vedrørende de statistiske analyser været udbytterig. Dr. Marcus Neitzert, Deutsche Physikalische Gesellschaft, takkes for adgang til talmateriale, der belyser de tilsvarende forhold for fysikfaget i Tyskland. Uddannelsesråd samt de naturvidenskabelige fakulteter i København, Århus og Odense. Vi takker Søren Damgaard, Tine Holm, Henrik Jeppesen, Karl Pedersen og Jens Oddershede for beredvillig assistance. Det meget store arbejde med at samle, bearbejde og præsentere det omfattende og brogede talmateriale er blevet varetaget på forbilledlig vis af stud. scient.erne Cathrine Fox Maule og Thomas Højgaard Allin. Vi er dem stor tak skyldig for en særdeles entusiastisk arbejdsindsats, som forhåbentlig ikke vil påføre dem væsentlig studietidsforlængelse. København, juli 2001 Nils O. Andersen Kjeld Bagger Laursen John Renner Hansen Svend Erik Nielsen Den trykte udgave af rapporten indeholder typisk materiale af overordnet karakter, dvs. summeret over institutioner, fagområder, kandidaternes køn, o.l. Der er imidlertid en del nyttig information om institutionsspecifikke forhold, der kan være af stor interesse for studienævn og andre lokale planlægningsenheder, som derved går tabt. Da trykning af det samlede materiale er praktisk uoverkommelig af en række grunde, har vi valgt at gøre det tilgængeligt via internettet, se Appendix 3. Økonomisk støtte til udarbejdelsen og udgivelsen af materialet har vi fået fra Naturvidenskabeligt 4

5 SAMMENFATNING Undersøgelsen kortlægger beskæftigelsesmønstret pr. 1. januar 2000 for de 5395 kandidater i - matematikfagene (dvs. matematik, statistik, datalogi, matematik-økonomi, aktuar), - fysikfagene (fysik, astronomi, geofysik, biofysik) og - kemifagene (kemi, biokemi, miljøkemi), kort betegnet MFK-fagene, som er uddannet ved universiteterne i Danmark i 15-års perioden 1. september 1985 til 1. oktober Sammen med data fra en tidligere undersøgelse for de 2283 kandidater, der uddannedes i 15-års perioden 1. april 1971 til 1. september 1985 i disse fag (dog undtaget aktuar, biokemi og matematik-økonomi) præsenteres således resultater for 7678 kandidater over en næsten 30 år lang periode. Det fremgår af analysen, at Mens kandidatproduktionen i perioden lå nogenlunde konstant på omkring 150 pr. år, er produktionen steget gradvist til over 500 kandidater pr. år i den sidste halvdel af 90erne, altså mere end en tredobling (Figur 1 (a)). Den gennemsnitlige studietid er i opgørelsesperioden faldet med omkring 20%, eller næsten to år: Mens studietiderne vokser støt gennem 70erne og begyndelsen af 80erne, fra 7,6 til 8,6 år i middel, falder de derefter betydeligt, for at ligge på 6,9 år i middel i den sidste halvdel af 90erne (Afsnit 3.2, Figur 18). Stigningen i kandidatproduktionen er sket indenfor næsten alle MFK-fagene, med matematik som den mest markante undtagelse (Figur 1 (b,c)). Produktionen af hovedfagsmatematikere har været næsten konstant, med ca. 48 kandidater pr. år gennem hele perioden (Figur 1 (b)). Det er blevet stadigt mere almindeligt blandt de studerende at holde et års pause mellem afslutningen af gymnasieuddannelsen og påbegyndelsen af studiet (Afsnit 3.1, Figur 17). Beskæftigelsesmønstret har udvist ganske dramatiske ændringer over de seneste 30 år for de fleste af uddannelserne, ofte med markante ændringer over 5-års perioder (Figur 5-16). Kandidaterne finder ansættelse over et meget bredt spektrum af offentlige og private virksomheder (Figur 4 samt Appendix 1 og 2). Der er ingen egentlig arbejdsløshed i nogen af fagene (Figur 4). Mens gymnasieskolen dominerede beskæftigelsesspektret i begyndelsen af 70erne med omkring 60%, er det tilsvarende tal nede omkring 10% i slutningen af 90erne (Figur 4). I den sidste del af 90erne er det private arbejdsmarked hovedaftageren med en andel på omkring 30% af kandidaterne, mens forskeruddannelse i ind- og udland aftager en omtrent lige så stor andel (Figur 4 (a)). En betydelig del af kandidaterne beskæftiges indenfor IT-området med datalogi som hovedleverandør, men med væsentlige bidrag også fra de klassiske MFK-fag (Afsnit 4.3). En stigende del af kandidaterne finder beskæftigelse i udlandet, dels i forskeruddannelser og dels 5

6 i virksomheder. Andelen udgør 10-15% i slutningen af 90erne, men med nogen fagvariation. Tallet er størst for fysikfagene (Figur 4-16). Der foreligger ikke pålidelige statistikker for bevægelsen af udenlandsk arbejdskraft til Danmark indenfor MFK-fagene (Afsnit 4.5). Beskæftigelse på det private arbejdsmarked er helt dominerende for uddannelserne datalogi, aktuar og matematik-økonomi (Figur 7-9). Mens produktionen i begyndelsen af 70erne var fuldstændigt domineret af KU og AU, tegner de tre nye universiteter SDU, RUC og AAU sig i 90erne for tilsammen godt 20% af kandidaterne (Figur 3). En væsentlig mangel på gymnasielærere i MFKfagene vil kunne opstå i perioden (Afsnit 4.2). De internationale statistikker på dette område er ganske mangelfulde, men i den udstrækning situationen kan oplyses, er udviklingen i Danmark noget gunstigere end i mange af vore nabolande (Afsnit 4.6). 6

7 INDHOLD Forord Sammenfatning Indhold Læsevejledning Helhedsbillede 1.1 Kandidatproduktion Tidsudvikling Hovedfagsfordeling Produktionssteder 1.2 Beskæftigelsesmønstre Beskæftigelsesområder Første ansættelse Nuværende ansættelse Tidsvariation Kønsvariation Beskæftigelsesmønstre for de enkelte fag Matematik Statistik Datalogi Matematik-økonomi Aktuar (forsikringsvidenskab) Fysik Astronomi Geofysik Biofysik Kemi Biokemi Miljøkemi 7

8 Anden statistik 3.1 Studiestart 3.2 Studietider Tidslig udvikling Fagvariation Geografiske effekter 3.3 Kønsvariation 3.4 Geografiske effekter Kommentarer 4.1 Rekruttering til studierne 4.2 Rekruttering af MFK-lærere til gymnasiet, Datalogi/IT-beskæftigelse 4.4 Bachelorer og ph.d. er i MFK-fagene 4.5 Internationalisering 4.6 Sammenligning med udlandet Afsluttende bemærkninger 39 Litteratur 40 Appendix 1: Nogle private virksomheder, der beskæftiger MFK cand.scient.er 46 Appendix 2: Nogle offentlige virksomheder, der beskæftiger MFK cand.scient.er Appendix 3: Detaljerede tidsserier, statistikker og grafer for de enkelte fag og studieretninger på de enkelte institutioner kan findes på internetadressen 48 Summary in English 8

9 LÆSEVEJLEDNING Som det er nævnt ovenfor, er rapporten udformet primært med tre målgrupper for øje, nemlig (i) nuværende og kommende studerende, (ii) de ansvarlige for universitetsuddannelserne og (iii) politiske beslutningstagere. Afhængigt af hvilken af disse grupper læseren tilhører, vil rapportens forskellige kapitler have varierende grader af interesse. Nuværende og kommende studerende kan få et detaljeret indblik i, hvilke beskæftigelsesmuligheder de enkelte kandidatuddannelser giver indenfor såvel den private (Appendix 1) som den offentlige sektor (Appendix 2). Denne gruppe vil primært have interesse i afsnit 1.2, samt de relevante uddannelsesspektre i kapitel 2. Denne gruppe vil ligeledes kunne finde det nyttigt via internettet at sætte sig ind i rækken af karakteristika for den enkelte uddannelsesinstitution, som præsenteret i Appendix 3. Lokale studievejledere på fakulteter og gymnasier vil ligeledes her kunne finde materiale, der belyser svarene på de spørgsmål om fagenes beskæftigelsesmuligheder, som nye eller potentielle studerende måtte stille. Situationen for en række nøglefag er endvidere præsenteret på overordnet niveau i en 4-siders informationsfolder om beskæftigelsesmønstret, rettet mod gymnasiets afgangsklasser og udgivet parallelt med denne rapport. Appendix 3. Også afsnit 1.1 belyser parametre af interesse for denne kreds. Hovedparten af dette materiale vil for de fleste fags og institutioners vedkommende være ganske opløftende læsning, omend der er aspekter som nok i flere kredse giver anledning til selvransagelse. Politiske beslutningstagere på institut-, fakultetsog universitetsniveau kan finde materialet anvendeligt i en planlægningssammenhæng. Men også udenfor de institutionsinterne kredse, på ministerielt niveau og måske især i de kredse af samfundslivet, offentligt og privat, hvis funktion er afhængig af en tilstrækkelig adgang til rekruttering af kandidater med uddannelse i disse fag, vil materialet kunne have relevans. Udover klassiske områder som gymnasiesektoren tænkes her især på sektorforskningen, hospitalsvæsnet samt rækken af gamle og nye videnstunge private virksomheder, der er afhængige af personer med IT-kompetance og/eller fortrolighed med anvendelse af højteknologisk udstyr samt træning i naturvidenskabelig tænkemåde. Her er afsnit 1.1 og figur 1 (b,c) særligt relevante, ligesom udvalgte eksempler fra figurerne 5-16 vil være det. Bredden i kandidaternes ansættelsesspektrum, som det er detaljeret belyst i Appendix 1 (private virksomheder) og 2 (offentlige virksomheder), kommer bag på de fleste. De ansvarlige for universitetsuddannelserne gives mulighed for at sammenligne en række nøgleparametre for den uddannelse, de tilrettelægger, absolut og relativt til nabofagene på institutionen samt det samme fag på de andre uddannelsesinstitutioner. Tidsudviklingen af disse er ofret særlig opmærksomhed i afsnit 3.2, ligesom de tilsvarende analyser specifikt for de enkelte uddannelsesinstitutioner er tilgængelige over internettet, se 9

10 Figur 1 (a): Kandidatproduktion i MFK-fagene. Grundet periodeafskæringer for de yderste år er en del af kandidaterne for 1971 og 1999 ikke med på grafen. Alle andre fag Aktuar, Biokemi og Mat-øk 10

11 1. HELHEDSBILLEDE 1.1 Kandidatproduktion Matematik Statistik Datalogi Matematik Økonomi* Aktuar Forsikringsvidenskab* Tidsudvikling: Figur 1 viser kandidatproduktionen for (a) den samlede cand.scient.gruppe og (b)-(c) for de enkelte hovedfag, for størstepartens vedkommende dækkende hele perioden 1. april oktober 1999, ialt personer. (Afskæringerne betyder, at de yderste år 1971 og 1999 ikke bliver fuldt sammenlignelige med de øvrige år, idet en del af kandidaterne fra kalenderåret ikke kommer med.) Enkelte fag angivet nedenfor med * er kun opgjort for tidsrummet 1. september oktober Disse fag er på oversigtsgraferne angivet med en lysere blå farve. Fagene biofysik og miljøkemi fandtes ikke i opgørelsesperioden Følgende hovedfag er omfattet af statistikken: (Matematikfagene)- Kandidatproduktionen fordeler sig på følgende institutioner, idet dog visse af uddannelserne kun findes ved et eller to af universiteterne. Vi anvender følgende akronymer : KU : Københavns Universitet AU : Aarhus Universitet SDU : Syddansk Universitet (tidl. OU: Odense Universitet) RUC : Roskilde Universitetscenter AAU : Aalborg Universitet Det ses af Figur 1 (a), at mens perioden viste en nogenlunde konstant årlig produktion på omkring 150 kandidater pr år, er produktionen jævnt stigende i (idet der ses bort fra 1999 pga afskæringseffekten), med en årsproduktion på over 500 pr. år i slutningen af perioden, altså mere end en tredobling. Specielt for RUC er en mindre gruppe tofagskandidater, f.eks. mat-kemi, fordelt ligeligt ud på de to ligestillede fag. Desværre er det ikke lykkedes at fremskaffe data for datalogi på RUC eller for matematik-økonomi på SDU til denne analyse. Fysik Astronomi Geofysik Biofysik Kemi Biokemi* Miljøkemi (Fysikfagene) (Kemifagene) 11

12 70 Matematik 80 Matematik-økonomi Statistik 25 Aktuar Datalogi Fysik Figur 1 (b): Kandidatproduktion i MFK-fagene. 12

13 16 Astronomi 40 Kemi Geofysik Biokemi Biofysik 14 Miljøkemi Figur 1 (c): Kandidatproduktion i MFK-fagene. 13

14 Figur 2: Kandidatproduktion i MFK-fagene, fordelt på hovedfag. Matematik Statistik Datalogi Mat-øk Aktuar Fysik Astronomi Geofysik Biofysik Kemi Biokemi Miljøkemi Figur 3: Kandidatproduktion i MFK-fagene, fordelt på produktionssted. KU AU SDU RUC AAU 14

15 Hovedfagsfordeling: Figur 2 viser hvorledes den relative fordeling er mellem de forskellige hovedfag i opgørelsesperioden. Den kraftige vækst i datalog-andelen indtil 1995 bemærkes, samt tilvæksten i matematik-økonomiuddannede efter Dette kunne være en medvirkende årsag til, at især matematikfaget taber markedsandele gennem perioden. Biokemiuddannelsen er kun inkluderet i perioden Produktionssteder: Figur 3 viser, hvorledes kandidatproduktionen er fordelt mellem de fem universiteter i opgørelsesperioden. Det ses, at de tre nye universiteter gør sig gældende især efter 1980, men at hovedparten af kandidatproduktionen fortsat ligger på de to gamle universiteter. 1.2 Beskæftigelsesmønstre Beskæftigelsesområder: For at kunne sammenligne med perioden , har vi benyttet de samme ti beskæftigelseskategorier, som i den foregående rapport, nemlig: Gymnasier, mv. (Gymnasium) Denne gruppe domineres af gymnasier og HF-kurser. Endvidere er medtaget seminarier, forberedelseskurser og lignende skoler. Den private sektor. (Privat) omfatter beskæftigelse ved en lang og broget række af virksomheder indenfor det private arbejdsmarked. (Se nærmere detaljer herom i Appendix 1.) Andre højere læreanstalter. (AHL) Dette felt omfatter øvrige ansættelser ved de højere læreanstalter udover UNI: Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Farmaceutiske Højskole, samt ansatte under medicinske eller samfundsfaglige fakulteter. Stipendiatgruppen. (Stipendium) Denne gruppe udgøres af ph.d.-studerende, der er tilknyttet en ph.d.-skole ved et dansk universitet, incl. DTU, samt korttids forskerstillinger. Udland. (Udland) Gruppen omfatter personer med ansættelse i udlandet. Dette omfatter såvel ph.d.-studier med immatrikulation ved et udenlandsk universitet som egentlige forskeransættelser ved universiteter eller internationale forskningsorganisationer som ESA og CERN, samt private firmaer. Andet. (Andet) Denne gruppe omfatter beskæftigelser, som ikke passer under de øvrige kategorier, såsom værnepligtige, barselsorlov, invalidepensionist, fodboldtræner, golfspiller, organist, døde, mv. Ledig. (Ledig) Denne gruppe rummer personer, der på opgørelsestidspunktet i større eller mindre grad er uden beskæftigelse. Ukendt. (Ukendt) For denne gruppe (primært dataloger) har vi ikke kunnet spore beskæftigelsen. Andre offentlige institutioner. (AOFF) Denne gruppe er også meget alsidig og varierer med hovedfaget. Det drejer sig om sektorforskningsinstitutioner som Risø og Meteorologisk Institut, hospitaler, ministerier, DSB, osv. (Se nærmere detaljer herom i Appendix 2.) Universiteter. (UNI) Denne gruppe rummer ansættelser i adjunkt-, lektor-, og professorkategorien ved universitetsinstitutter i de pågældende fag og er således et mål for stabenes fornyelse. 15

16 95-99 Figur 4 (a): Første ansættelse for de 5395 MFK-kandidater fra perioden Figur 4 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for de 5395 MFK-kandidater fra perioden Figur 4 (c): Ansættelse pr. 1. februar 1986 for de 2283 MFK-kandidater fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt 16

17 Første ansættelse: Figur 4 (a) viser første ansættelse (typisk beskæftigelsen 3 måneder efter eksamen) for de 5395 MFK-kandidater fra perioden Mønstret for den samlede gruppe er nogenlunde stabilt i de tre opgørelsesperioder, med en svag stigning i udlandsandelen, i tilgangen til det private arbejdsmarked, og med en reduktion i gymnasieandelen i slutningen af perioden. Generelt er der er ingen egentlig arbejdsløshed, idet tallet primært stammer fra nyuddannede, der ofte går 2-6 mdr. før de vælger beskæftigelse. Billedet varierer markant fra fag til fag og fra universitet til universitet, som det vil blive nærmere belyst i næste kapitel. Nuværende ansættelse: Figur 4 (b) viser ansættelse pr. 1. januar 2000 for de 5395 MFK-kandidater fra perioden Meget naturligt er stipendieandelen kun markant i det seneste femår, hvor den sammen med udlandsandelen (også primært ph.d.-studerende, men immatrikuleret ved udenlandske universiteter) udgør over en trediedel af den kortlagte beskæftigelse, kun overgået af afsætningen til det private arbejdsmarked. Man bemærker også en svindende gymnasieandel gennem opgørelsesperioden. Der afsættes også et betydeligt antal kandidater til den offentlige sektor udenfor uddannelsessektoren, nemlig op mod 10 %. Rekrutteringen til universiteterne ligger på omkring 3-5 % af kandidaterne, med en næsten ligeså stor andel til andre højere læreanstalter. Igen varierer dette billede markant fra fag til fag og fra universitet til universitet, se næste kapitel. Tidsvariation: Det er interessant at sammenholde billedet i Figur 4 (b) med de tilsvarende tal 15 år tidligere. Figur 4(c) viser ansættelse pr. 1. februar 1986 for de 2283 MFK-kandidater fra perioden Denne periode viser især en dramatisk nedgang med tiden af den andel, som vælger beskæftigelse i gymnasiet, fra 60% i perioden til under 10 % i dag. En næsten modsvarende kraftig stigning ses i andelen, der får ansættelse på det private arbejdsmarked. Rekrutteringen til offentlig ansættelse udgør en næsten uændret andel (dvs. antalmæssigt mere end en fordobling), mens procentdelen, der går til udlandet, udviser en stigning mod slutningen af 30-års perioden. Kønsvariation: Opdeles populationen fra Figur 4 (b) i mænd (3851) og kvinder (1544) disse grafer findes i Appendix 3 er de markanteste forskelle, at relativt flere kvinder end mænd vælger ansættelse i gymnasieskolen, lidt færre kvinder end mænd går til det private arbejdsmarked, og færre kvinder end mænd finder ansættelse på universiteterne, især af dem fra begyndelsen af perioden. Udlandsandelen er sammenlignelig. Disse gennemsnitsbetragtninger udviser imidlertid betydelig faglig og geografisk variation, jvf. materialet i Appendix BESKÆFTIGELSESMØNSTRE FOR DE ENKELTE FAG I dette kapitel fremlægges beskæftigelsen for de enkelte fag, dels første ansættelse og dels ansættelsen pr. 1. januar Forskelle fra perioden kan belyses ved sammenligning med de tilsvarende afsnit for faget i rapporten fra Forskelle mellem de forskellige uddannelsessteder og eventuelle kønsvariationer kan aflæses af de detaljerede statistikker i Appendix 3. 17

18 95-99 Figur 5 (a): Første ansættelse for matematikerne fra perioden Figur 5 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for matematikerne fra perioden Figur 5 (c): Ansættelse pr. 1. februar 1986 for matematikerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Matematik: (567 kandidater, mod 604 i 71-85) Figur 5 viser, at gymnasieområdet fortsat er et vigtigt beskæftigelsesområde for hovedfagsmatematikerne, omend i markant aftagen, især til fordel for det private arbejdsmarked. Denne tendens ses helt fra 1971 og er især udtalt på KU. En del går til udlandet, især fra KU og AU. En større brøkdel af kvinderne søger gymnasieområdet, en mindre del det private arbejdsmarked. 18

19 95-99 Figur 6 (a): Første ansættelse for statistikerne fra perioden Figur 6 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for statistikerne fra perioden Figur 6 (c): Ansættelse pr. 1. februar 1986 for statistikerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Statistik: (183 kandidater, mod 107 i 71-85) Det fremgår af figur 6, at såvel det private arbejdsmarked som offentlige institutioner er vigtige arbejdsområder for statistikere. Gymnasieandelen har aldrig været stor, og er nærmest forsvundet de seneste år. En del, især mænd, får ansættelse ved de højere læreanstalter, mens relativt få søger til udlandet. Stipendiedelen er som for de fleste andre fag, og med en større andel til mænd end kvinder. 19

20 95-99 Figur 7 (a): Første ansættelse for datalogerne fra perioden Figur 7 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for datalogerne fra perioden Figur 7 (c): Ansættelse pr. 1. februar 1986 for datalogerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Datalogi: (1440 kandidater, mod 388 i 71-85) Figur 7 viser, at datalogi, trods ihærdigt opklaringsarbejde, har langt den højeste andel af uopklarede mht. beskæftigelsesområdet, hvad der sikkert afspejler vilkårene for IT-beskæftigelse på det private arbejdsmarked. Det private arbejdsmarked dominerer for kandidaterne fra alle uddannelsessteder. Gymnasieandelen, som var relativt lille i 71-85, er næsten helt forsvundet herefter. Udlandsandelen er beskeden. Procentdelen af kvinder indenfor offentlige virksomheder er større end mændenes, og mindre på universiteterne. 20

21 95-99 Figur 8 (a): Første ansættelse for mat-øk erne fra perioden Figur 8 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for mat-øk erne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Matematik-økonomi: (401 kandidater) Figur 8: Denne undersøgelse omfatter kun uddannelserne ved AU og KU, og kandidatproduktionen tog først for alvor ved efter Beskæftigelsesspektret viser en stærk dominans af det private arbejdsmarked, en del ved offentlige institutioner og en diminutiv gymnasieandel. Den store andel med uopklaret nuværende beskæftigelse i figur 8 (b) skyldes manglende information herom fra KU. Udlandsandelen er beskeden. Procentdelen af kvinder indenfor offentlige virksomheder er større end mændenes, og mindre på universiteterne. 21

22 95-99 Figur 9 (a): Første ansættelse for aktuarerne fra perioden Figur 9 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for aktuarerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Aktuar (forsikringsvidenskab): (153 kandidater) Figur 9: Denne uddannelse findes kun ved KU og var ikke omfattet af statistikken fra Beskæftigelsesspektret viser en total dominans af det private arbejdsmarked og en diminutiv del ved offentlige institutioner, universiteter og stipendier. Der er ingen markante forskelle på kvinder og mænds valg af arbejdsmarked. 22

23 95-99 Figur 10 (a): Første ansættelse for fysikerne fra perioden Figur 10 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for fysikerne fra perioden Figur 10 (c): Ansættelse pr. 1. februar 1986 for fysikerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Fysik: (780 kandidater, mod 570 i 71-85) Figur 10 viser, at en meget stor del af fysikerne fortsætter i en forskeruddannelse herhjemme eller i udlandet, fra SDU, AU og (især) KU omkring halvdelen i de senere år. En stigende del søger udenlandsk beskæftigelse, især fra KU, og udlandsdelen er nu sammenlignelig med det private arbejdsmarked og større end gymnasieandelen. Gymnasiebeskæftigelse er skiftet fra at være dominerende i 70erne til nu at være nede omkring 15 % af kandidaterne (færre for KU). Andre offentlige virksomheder, som hospitalerne, aftager en stigende andel af kandidaterne. Relativt flere kvinder end mænd søger gymnasiet, mens fordelingen er den samme hvad angår stipendier, udlandet og universitetsansættelse. 23

24 95-99 Figur 11 (a): Første ansættelse for astronomerne fra perioden Figur 11 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for astronomerne fra perioden Figur 11 (c): Ansættelse pr. 1. februar 1986 for astronomerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Astronomi: (92 kandidater, mod 83 i 71-85) Figur 11 viser en markant tilbagegang for gymnasiebeskæftigelsen i forhold til perioden 71-85, omend de senere perioder viser store udsving. Det bliver interessant at se, om indførelsen af astronomi som gymnasiefag vil påvirke dette billede. Den private sektor står relativt svagt. Stipendieandelen og udlandsandelen er stor, den sidste især for KU, og især for kvinderne. 24

25 95-99 Figur 12 (a): Første ansættelse for geofysikerne fra perioden Figur 12 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for geofysikerne fra perioden Figur 12 (c): Ansættelse pr. 1. februar 1986 for geofysikerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Geofysik: (108 kandidater, mod 78 i 71-85) Figur 12: Der ses en meget stor andel i andre offentlige institutioner, hvor sektorforskningen dominerer. En stor andel fortsætter i forskeruddannelse, omend ikke helt så markant som i de andre fysikfag. Udlandsandelen er høj. Der er ikke markante forskelle på mænds og kvinders beskæftigelse. 25

26 95-99 Figur 13 (a): Første ansættelse for biofysikerne fra perioden Figur 13 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for biofysikerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Biofysik: (8 kandidater) Figur 13: Biofysikuddannelsen findes pt. kun ved KU og denne nye uddannelse producerede sin første kandidat i De første 8 kandidater fordelte sig ligeligt på ph.d. stipendier herhjemme og i udlandet. 26

27 95-99 Figur 14 (a): Første ansættelse for kemikerne fra perioden Figur 14 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for kemikerne fra perioden Figur 14 (c): Ansættelse pr. 1. februar 1986 for kemikerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Kemi: (1044 kandidater, mod 453 i 71-85) Figur 14: Kemi udmærker sig ved en relativt stor stipendieandel, omkring 40 % (for KUs vedkommende mere end 50 %), hvoraf en del i udlandet. Omkring 40 % ender på det private arbejdsmarked og en ikke ubetydelig del på andre offentlige institutioner. Rekruttering til universiteterne er relativt pæn, især for AUs kandidater. Gymnasieandelen, som var omkring 50 % i 70erne, er nu nede på omkring 10 %, lidt mere for kvindernes vedkommende, lidt mindre for mændene. Kvindernes relative stipendieandel er mindre end mændenes, og relativt færre kvinder ansættes ved universitetet. 27

28 95-99 Figur 15 (a): Første ansættelse for biokemikerne fra perioden Figur 15 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for biokemikerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Biokemi: (511 kandidater) Figur 15: Dette fag, der kun findes ved KU, var ikke omfattet af statistikken for Op mod halvdelen fortsætter i stipendier, og relativt flere mænd end kvinder. Udlandsandelen er %, relativt lidt større for kvinder end for mænd. Omkring halvdelen ender på det private arbejdsmarked, ligesom en betydelig del går til andre offentlige virksomheder. Gymnasieandelen er forsvindende (uddannelsen i sig selv giver ikke undervisningskompetence i gymnasiet), andelen der ansættes på universiteter og andre højere læreanstalter er relativt høj. 28

29 95-99 Figur 16 (a): Første ansættelse for miljøkemikerne fra perioden Figur 16 (b): Ansættelse pr. 1. januar 2000 for miljøkemikerne fra perioden Gymnasium Privat AOFF UNI AHL Stipendium Udland Andet Ledig Ukendt Miljøkemi: (30 kandidater) Figur 16: Miljøkemiuddannelsen findes kun ved KU. Denne nye uddannelse producerede sin første kandidat i Kandidattallene er endnu for små til at klare tendenser kan udledes, bortset fra en væsentlig ansættelsesandel indenfor andre offentlige virksomheder. Der kan konstateres noget besvær med at finde første ansættelse, idet relativt mange ikke har fundet stilling 3 måneder efter eksamen. 29

30 > <4 5 6,5 8 9, ,5 14 > >15 0 <4 5 6,5 8 9, ,5 14 > > <4 5 6,5 8 9, ,5 14 >15 Figur 17: Hyppighed af sabbatår inden studiestart for de tre 5-års perioder Figur 18: Studietidsspektre for de tre 5-års perioder

31 3. ANDEN STATISTIK En række andre oplysninger af værdi for vurdering af studieforløbene er blevet indsamlet. Det drejer sig om forholdene omkring studiestart, studietidernes variation med fagområde og uddannelsesinstitution og deres udvikling i tiden, såvel som forskelle mellem mænd og kvinder. Statistikken nedenfor baserer sig på summationer på forskellig vis. Også her kan tallene for de individuelle uddannelser på de enkelte universiteter findes i Appendix Studiestart Det er en almindelig erfaring på MFK-fagene, at en tidlig studiestart efter studentereksamen alt andet lige giver den største sandsynlighed for gennemførelse. Derfor er det interessant at følge over tid hyppigheden af sabbatår inden studiet påbegyndes. Figur 17 viser hvorledes disse har ændret sig med tiden. Som det fremgår, er der en stigende tendens til at udskyde studiestarten, hvad der - igen alt andet lige har en negativ effekt på gennemførelsesprocenterne. Hovedparten af de studerende påbegynder studiet indenfor de første to år efter studentereksamen. Ser man på de enkelte universiteter, starter de studerende lidt tidligere ved KU og AAU end gennemsnittet, mens starten er lidt senere ved AU og SDU. Der foreligger ikke et fuldt talmateriale for denne parameter fra RUC. 3.2 Studietider Ser man på studietiderne, fås et billede som vist på Figur 18. Det erindres, at den normerede studietid er 5 år fuld tid på alle de betragtede uddannelser. Hovedparten af de studerende fuldfører indenfor en periode på år, med et maksimum i dag omkring 6.0 år. Herudover er der en hale mod lange studietider, oftest bestående af studerende med varierende grad af erhvervsarbejde, som derfor ikke er fuldtidsstuderende. Omfanget af erhvervsarbejde er størst i hovedstadsområdet og mindre ude i landet, men omfanget har ikke kunnet oplyses præcist i nærværende sammenhæng. Det ses, at enkelte studerende har en studietid på under 4 år. Disse er typisk studerende, der indskriver sig fra et andet universitet, evt. med en bachelorgrad. Ved beregningerne nedenfor er disse derfor udeladt, ligesom enkelte studerende med en studietid over 15 år er det. Formen af studietidsspektrene er som det ses stærkt asymmetriske, hvorfor standardparametre som middelstudietid og spredning ikke er særligt meningsfulde, men de kan dog anvendes som et sammenligningsgrundlag for nogenlunde ligedannede spektre. Tidslig udvikling: Graferne i figur 18 muliggør en grov analyse af udviklingen i studietid. Middelværdi og spredning for de tre fordelinger er angivet i Tabel 1: M S ,9 1,8 7,2 1,9 7,6 2,0 Tabel 1: Middelværdi og spredning for MFK-studietiderne i tre 5-års intervaller,

32 Der ses således en signifikant forbedring af studietidens længde gennem perioden, ligesom spredningen i studietid er blevet reduceret. Det er interessant at sammenligne med udviklingen i disse parametre i den foregående 15-års periode, Tabel 2: M S ,6 2, ,1 2, ,6 2,0 Det ses af tabel 3, at en række fag har reduceret studietiden med omkring et år i middel, ligesom den relative andel af lange studietider er blevet reduceret markant. Detaljer i tidsudviklingen for studietidsspektrene, såvel for de enkelte fag som for de enkelte fag på de enkelte universiteter, er angivet i Appendix 3. Tabel 2: Middelværdi og spredning for MFK-studietiderne i tre 5-års intervaller, Det er således lykkedes institutionerne markant at vende den uheldige udvikling, der sås i den første 15-års periode, idet middelstudietiden ses at være formindsket med 1,7 år og spredningen med 0,9 år fra til Fagvariation: Der er betydelige variationer i studietiderne fra fag til fag, hvad der fremgår af følgende tabel, som angiver middelværdierne over de to femtenårsperioder M S M S Matematik 7,0 2,0 7,7 2,6 Statistik 6,8 1,7 7,1* 1,8* Datalogi 7,5 2,3 8,5 2,5 Matematik-økonomi 6,5 1,3 Aktuar 7,8 1,9 Fysik 7,0 1,8 8,3 2,5 Astronomi 7,2 2,0 9,1 2,2 Geofysik 8,1 2,0 9,2 2,6 Biofysik 6,1 0,9 Kemi 6,8 1,5 7,9 2,1 Biokemi 7,2 1,6 Miljøkemi 6,5 1,1 Tabel 3: Middelværdi og spredning for studietiderne i de to 15-års intervaller (*kun AU). 32

33 Geografiske effekter: Talmaterialet muliggør også analyse af tidsudviklingen for studietidsspektrene for de enkelte universiteter, se Tabel 4: M S M S M S KU 7,3 2,0 7,6 2,1 8,4 2,3 AU 6,6 1,5 6,9 1,6 7,0 1,6 SDU 6,6 1,3 6,8 1,7 7,3 1,9 RUC 7,9 1,6 8,4 2,3 7,6 1,6 AAU 5,5 1,3 5,6 1,0 6,4 1,2 Tabel 4: Middelværdi og spredning for studietiderne i tre 5-års intervaller, Det ses, at alle universiteter undtagen RUC, hvor forløbet er mere ujævnt har kunnet reducere såvel middelstudietiden som andelen af lange studier markant gennem perioden, mest markant ved KU, der imidlertid også havde det dårligste udgangspunkt. Tidsudviklingen for selve studietidsspektrene for de enkelte fag på de enkelte universiteter er angivet i Appendix 3. Det er ligeledes interessant at sammenligne parametrene for de to 15-års perioder: M S M S KU 7,6 2,1 8,9 2,8 AU 6,8 1,6 7,4 1,9 SDU 6,7 1,6 7,5 1,7 RUC 8,0 1,8 7,7 1,5 AAU 5,7 1,2 Tabel 5: Middelværdi og spredning for studietiderne i de to 15-års intervaller. Alle universiteter bortset fra RUC har reduceret studietiden og andelen af lange studietider markant fra den første til den sidste periode. KU har opnået den største studietidsreduktion. Universiteterne i hovedstadsområdet har fortsat relativt lange studietider, med RUC som de længste. AAU har klart de korteste studietider. 33

34 Figur 19: Fordeling mellem mænd og kvinder på MFK-fagene i 5-årsintervaller, Mænd Kvinder KU AU SDU RUC AAU Figur 20: Fordeling mellem mænd og kvinder på MFK-fagene på de fem universiteter, Mænd Kvinder Matematik Statistik Datalogi Mat.-øk. Aktuar Fysik Astronomi Geofysik Biofysik Kemi Biokemi Miljøkemi Figur 21: Fordeling mellem mænd og kvinder på de enkelte fag, Mænd Kvinder 34

35 3.3 Kønsvariation Den relativt skæve rekruttering, typisk med en relativt svag repræsentation af kvinder, i MFKfagene fremhæves ofte i studieanalyser af disse fag. Hvorledes kandidatbalancen mellem de to køn har udviklet sig gennem tiden for det samlede MFK-område er illustreret i Figur 19. Det ses, at kvindeandelen er vokset fra godt en tiendedel i 70erne til omkring en trediedel i sidste opgørelsesperiode. Ligeledes kan der konstateres en vis variation fra universitet til universitet, som vist i Figur 20. Andelen af kvinder er størst på RUC og mindst på AU og AAU. Den største variation findes, når man betragter fagene hver for sig, Figur 21. Kemilinierne tegner sig for de største kvindeandele. På miljøkemi er næsten to trediedele kvinder, på biokemi er fordelingen 50 %, mens andelen er omkring 40% på kemi. I bunden ligger nogle af fysikfagene og især datalogi. På de øvrige matematikfag er kvindeandelen omkring en trediedel. Det komplette billede, dvs. den tidslige variation for de enkelte fag på de enkelte universiteter, viser yderligere nuancer og kan findes i Appendix %, og den er de seneste år reduceret til samme niveau ved SDU og RUC. Udlandsandelen er typisk 5-10 %, ved KU over. Desværre er opklaringsprocenten ikke alle steder lige tilfredsstillende. 3.4 Geografiske effekter De individuelle grafer for de forskellige universiteter kan findes i Appendix 3. Der er ikke dramatiske variationer i beskæftigelsesmønstret som funktion af uddannelsessted. Andelen af studerende, der fortsætter i en forskeruddannelse er konsistent større ved KU end ved de andre universiteter. Ligeledes er det ved KU, hvor udlandsandelen er størst, ofte til en forskeruddannelse. KU og AU har den største brøkdel, der går direkte til det private arbejdsmarked, RUC den mindste. SDU og RUC har den største andel, der går direkte til gymnasieskolen, KU den mindste. Ser man i stedet på nuværende ansættelsessted, viser især de seneste 5-10 år en dominerende afsætning til det private arbejdsmarked, måske med undtagelse af RUC. Gymnasieandelen ved KU, hhv. AU og AAU, ligger under 10 % hhv. 35

36 4. KOMMENTARER Mens de forrige kapitler sammenfatter et større talmateriale, der i høj grad taler for sig selv, diskuterer dette kapitel forskellige aspekter af den generelle problemstilling af ofte mere subjektiv karakter, hvorfor påstandene ofte må stå for forfatternes egen regning. 4.1 Rekruttering til studierne En gennemgang af de forskellige optagelsestal gennem tiderne, som vi har kunnet fremskaffe, tillader desværre ikke tilforladelige opgørelser over rekrutteringsgrundlagets tidsvariation på landsplan. Dette skyldes så vidt vi kan vurdere blandt andet ændringer i definitionen af optagelsesområder, mv. Der er derfor ikke nogen gennemskuelig måde hvorpå vi på fornuftig vis kan sætte produktionskurverne vist i Figur 1 (ac) i relation til rekrutteringsgrundlaget. De fleste opgørelser har ikke den nødvendige detaljeringsgrad til, at konklusioner for MFK-fagene, enkeltvis eller som grupper, kan drages med sikkerhed (Se artiklen Tendenser for de videregående naturvidenskabelige uddannelser, Uddannelse nr. 5, 2001, s. 60. Eller afsnit 6.12 i Gennemførelse, studieskift og frafald, Undervisningsministeriet Denne sidste problematiserer frafaldsbegrebet på udmærket vis). Ligeledes er statistikker baseret på Magisterforeningens medlemsfortegnelser behæftet med usikkerhed grundet de nye generationers voksende tøven med at tilslutte sig faglige organisationer. Vi må derfor støtte os til mere løse, men ganske samstemmende indberetninger fra uddannelsesstederne om en stigende gennemførselsprocent gennem perioden, sammen med en konstatering af, at den observerede generelle studietidsforkortelse på næsten to år i overgangsperioden vil medføre en tilsvarende stigning i kandidatproduktionen, selv under antagelse af konstant rekrutteringstakt. 4.2 Rekruttering af MFK-lærere til gymnasiet, De første forsøg i retning af langtidsprognoser for produktion og behov for kandidater relateret især til gymnasieområdet gjordes med Lauge Dahlgaardudvalget i 1983, dækkende perioden frem til Undervisningsministeriet forudsiger i en rapport fra 1999, at der i perioden vil opstå en mangel på matematik- og fysiklærere. Antagelserne bag prognosen forekommer os ganske realistiske, omend vi ikke helt kan gennemskue beregningsgrundlaget, især for kemiuddannelsernes vedkommende. Vi har derfor en alternativ prognose under forberedelse, omfattende denne problemstilling, men endelige konklusioner foreligger ikke på trykningstidspunktet for nærværende rapport. 4.3 Datalogi/ IT-beskæftigelse Et emne af aktuel interesse er tilgangen til ITområdet. Blandt MFK-fagene spiller her datalogi naturligvis den centrale rolle, men de øvrige kandidatuddannelser bidrager også væsentligt til området, idet oplæring i brug af IT i høj grad er integreret i uddannelsen. En gennemgang af virksomhedslisten for kandidatansættelserne viser da også, at leverancen af folk til IT-området sker bredt fra alle MFK-fagene. Men selvom IT-beskæftigelse er ansvarlig for en stor del af beskæftigelsen på det private område, er det ikke dominerende. En nøjere diskussion af arbejdskraften indenfor IT-området er givet i en nylig rapport (Undervisningsministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Arbejdsministeriet og Erhvervsministeriet, udkommer august 2001). 36

37 4.4 Bachelorer og ph.d. er i MFK-fagene Efter reformeringen af uddannelserne efter angelsaksisk forbillede, er disse nu typisk delt i en bacheloruddannelse (3 år), en kandidatuddannelse (2 år) og en ph.d.uddannelse (3 år). Bacheloruddannelsen benyttes i altovervejende grad som springbræt for en kandidatuddannelse, og som oftest (men ikke altid) ved det samme universitet, hvor bachelorgraden erhvervedes. Egentlige professionsbachelorer er endnu en sjældenhed i det danske uddannelsessystem, med meteorologi som en af ganske få undtagelser indenfor det naturvidenskabelige område. Beskæftigelsesanalyser for bachelorniveauet har derfor indtil videre ikke haft stor interesse. ph.d.uddannelserne derimod er genstand for en næsten konstant analyse, især efter oprettelsen af Forskerakademiet, nu afløst af Forskeruddannelsesrådet. Dettes sekretariat har påtaget sig udarbejdelsen af en beskæftigelsesanalyse for MFK-fagenes ph.d.er. Denne rapport udgives parallelt med den nærværende og skal derfor ikke omtales nærmere her. Det skal blot påpeges, at forbindelsen mellem de to grupper ikke er enstrenget, idet en række af kandidaterne indenfor MFK-fagene fortsætter i ph.d.uddannelser indenfor andre fag, især ved ingeniørhøjskolerne og de medicinske fakulteter. Ligeledes gennemfører en del ph.d.uddannelsen i udlandet, ofte uden formel forbindelse til det danske miljø. Ligeledes tilgår der MFK-området ph.d.-studerende fra andre områder, omend i mindre grad. Nettostrømmen er således en leverance af kandidater til forskeruddannelser udenfor MFK-området. 4.5 Internationalisering Den stigende internationalisering, der især har taget fart i det seneste ti år, kommer klart til udtryk i graferne for de fleste fag, og måske mest udtalt indenfor fysikfagene. Omkring 500 kandidater fra perioden har fundet beskæftigelse i udlandet. Af disse arbejder over halvdelen i europæiske lande og omkring hver fjerde i USA. Forskeruddannelsesområdet er her prominent, men ikke enerådende. Os bekendt er der ikke materiale, der pålideligt belyser strømmen af personer i modsat retning, dvs. bevægelsen af udlændinge til Danmark indenfor MFK-fagområdet. 4.6 Sammenligning med udlandet Der foreligger ikke systematisk internationalt materiale, der belyser situationen i udlandet. Der er i de fleste vestlige lande en generel bekymring for, om rekrutteringen til visse af de naturvidenskabelige fag er tilstrækkelig til at tilfredsstille samfundets behov i de kommende år. For faget fysiks vedkommende er situationen belyst i en artikelserie i det tyske fysiske selskab DPG s blad Physikalisches Blätter. Efter en periode omkring 1990 med betydelig arbejdsløshed i den tyske industri faldt tilgangen kraftigt. Kandidatproduktionen, som i 94/95 lå omkring 3500 (Diplom), er nu faldet til godt 2000, med et forventet yderligere fald til under 1000 i år 2003/04, en tid, hvor samfundsbehovet er i markant stigning, også indenfor gymnasieområdet, som i Tyskland er et særligt spor (Lehramtsprüfung). I de nordiske lande har rekrutteringsspørgsmålet været bragt op indenfor rammen af Nordisk Ministerråd, som i 1998 arrangerede et nordisk undervisningsministermøde i Bergen. Forinden udgav NIFU (Norsk Institutt for studier av Forskning og Utdanning) materiale indsamlet fra de enkelte nordiske lande. På mødet kritiserede NIFUs chef, Hans Skoie, kvaliteten af datamaterialet fra visse nordiske lande. Generelt ser situationen i Norge ud til at ligne den danske. Norge har identificeret en markant mangel på forskeruddannede indenfor de nærmeste år, med et estimeret underskud på omkring 1000 ph.d.er. I Sverige og Finland ser rekrutteringssituationen bedre ud, i Sverige for en stor dels vedkommende pga. det såkaldte NOT-program i regi af Utdanningsdepartementet, som med bemærkelsesværdig succes har formået at øge rekrutteringen til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. 37

38 5. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Der uddannes i disse år markant flere kandidater i matematik-, fysik- og kemifagene på de danske universiteter end nogensinde før. Studietiderne er i gennemsnit faldet med næsten to år siden første halvdel af 80erne. Trods et hurtigt skiftende jobmarked er der fuld beskæftigelse. De seneste års hyppigt gentagne mantra om flugten fra naturvidenskab og lignende bedrøvelige påstande skal altså på dette område tages med et gran salt. Når der alligevel er grund til bekymring for fremtiden skyldes det flere ting. Dels, at produktionen ikke kan forventes fortsat at ville stige. Tværtimod kan der forudses en stagnation, og for visse fag en egentlig tilbagegang. Dernæst, at behovet for kandidater kan forventes at være i fortsat stigning. Der kan forudses en uheldig konkurrencesituation om kandidaterne mellem private og offentlige arbejdsgivere, især i perioden , hvor et stort antal gymnasielærere i flere af MFK nøglefagene pensioneres. Der bliver her brug for udfoldelse af betydelig fantasi, hvis fødekæden fra gymnasiet til disse uddannelser fortsat skal sikres. Situationen i Danmark er bedre end i en række af de store europæiske lande. F.eks. forudses fysikerproduktionen i Tyskland at være faldet med omkring 75% i 2003, sammenlignet med maximum i begyndelsen af 1990erne. Tilbudene om beskæftigelse uden for Danmark kan derfor forventes at ekspandere yderligere i fremtiden for en række af fagene. Medens situationen i Norge minder meget om den danske, er Sverige i en markant gunstigere situation på det teknisk-naturvidenskabelige område, hvilket i nogen udstrækning kan tilskrives det succesrige, såkaldte NOT-projekt, som netop er blevet forlænget og udvidet for en ny 5-års periode. 38