Sygeplejefaglig udviklings- og forskningsstrategi. Ortopædkirurgisk afdeling

Transkript

1 Sygeplejefaglig udviklings- og forskningsstrategi Ortopædkirurgisk afdeling

2 Model udarbejdet af Pia Søe Jensen Udgiver: Den sygeplejefaglige forskningsenhed, Ortopædkirurgisk afdeling, Amager-Hvidovre Hospital ngen/nursing+research+%28in+danish%29/ Redaktion: Trine Schifter Larsen, Signe Lindgård Andersen, Dorte Evaristi, Helle Tvedeskov, Pia søe Jensen, Lone Assafi. 1

3 Indhold Udvikling af et udviklings- og forskningsmiljø... 3 Udviklings og forskningsprofil... 4 Derfor er vores målsætning således:... 5 Forslag til en tre-årig sygeplejefaglig forskningsprofil i Ortopædkirurgisk Afdeling:... 6 Fagligt formål med en tre-årig fælles profil:... 7 Organisatorisk formål med en tre-årig fælles profil:... 7 Vigtigt at have sig for øje når der skal udvikles et forskningsmiljø... 8 Forslag til hvordan vi fortsat kan udvikle forskningsmiljøet:... 8 Bilag 1. Beskrivelse af Den sygeplejefaglig forskningsenhed med formål, aktiviteter og organisering Bilag 2. Procedure for opstart og afvikling af projekter Bilag 3. Eksempel på en implementeringsplan

4 Sygeplejefaglig udviklings-og forskningsstrategi, Ortopædkirurgisk Afdeling Udvikling af et udviklings- og forskningsmiljø I den sygeplejefaglige forskningsenhed arbejder vi på at udvikle det sygeplejefaglige udviklings- og forskningsmiljø i afdelingen. Gennem de seneste år har vi i afdelingen arbejdet med forskellige projekter, som herigennem har styrket en sygeplejefaglig forsknings- og udviklingskultur. Vi har fulgt alle potentialer for at igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter. Disse projekter har været under en bred vifte af emner og problemstillinger og igangsat, hvor muligt. Kvantitet har været vigtigt i denne fase for at skabe et fundament for et udviklings- og forskningsmiljø. Fremadrettet vil vi gerne skærpe fokus for udvikling og forskning i afdelingen. Dette for at styrke kvaliteten i projekterne, og for at skabe større sammenhængskraft mellem de forskellige projekter, men også i afdelingen som helhed. Sidst men ikke mindst for, at vi på Ortopædkirurgisk afdeling på AHH bliver eksperter på et udvalgt fagligt område, hvor vi har særlige kompetencer. Figur 1. Udviklingen af et forskningsmiljø Vi er i fase 2 og vil gerne videre til fase 3 3

5 Overordnet på Amager og Hvidovre Hospital vil man fremadrettet i forskningen arbejde ud fra et samlet rammeprogram. Programmet Patient og pårørende forskning i fokus, udgør således rammen for de forskningsprojekter, der planlægges og udføres frem til Programmet indeholder tre strategiske forskningsområder: Optimering af patientpleje- og behandling, patientforløb i et familieperspektiv og informations- og kommunikationsteknologi. De strategiske forskningsområder kan kombineres, eller der kan udvælges en begrænset del af et område, som omdrejningspunkt for projekterne. Der er mange fordele ved at skabe et rammeprogram og tale sine projekter ind i denne ramme. Bl.a. mulighed for samarbejde på tværs af enheder og afsnit samt en øget mulighed for at søge midler. Udviklings og forskningsprofil Missionen for sygeplejefaglig udvikling- og forskning i Ortopædkirurgisk Afdeling er fortsat at styrke den evidensbaserede udvikling af klinisk praksis indenfor sygeplejen til den ortopædkirurgiske patient. Vi vil dog fremadrettet arbejde målrettet og i en tre-årsperiode arbejde ud fra en fælles udviklings- og forskningsprofil, som også kan referere til det overordnede forskningsprogram for sygeplejen på Amager og Hvidovre hospital. Profilen skal være patientnær og ramme tiden og både kunne sikre kvalitet indadtil (implementerbarhed/anvendelsesgrad), men også sikre ekstern bedømt kvalitet (at nogle af projekterne kan formidles videnskabeligt). Figur 2. Klink og forskning Anvendelsesorienteret kvalitet bedømt af brugere Høj Lav Okay her og - + nu, men i længden ikke bæredygtigt En lav svær men vigtig langsigtet investering Høj Det bedste af de to verdener, klinik og forskning Fagfaglig kvalitet bedømt af internationale peers Derfor vil der også være en større grad af prioritering af projekterne (porteføljeledelse), så begge ovenstående kvalitetskriterier kan opfyldes. 4

6 Derfor er vores målsætning således: Vi skal løbende have gang i ét forskningsprojekt, hvor vi i enheden er forskningsaktive, og så vidt muligt skal alle afsnit kontinuerligt have ét igangværende udviklingsprojekt. Dette afhænger af afsnittets ressourcer og enhedens vejledningsressourcer. Tilstræbe at publicere 1 videnskabelig artikel årligt samt 3 faglige artikler. Vi skal årligt deltage med abstracts på enten FSOS, FS32, Effort nurseday (hvor der er mulighed for, at ikke-akademiske sygeplejersker kan holde foredrag) og Amager - Hvidovre Hospitals sygeplejefaglige symposium og forskningsdagen på Amager Hvidovre Hospital. En fra enheden skal sidde i VIDOKS og vores postere og abstrakt er også præsenteret der. Det skal fremadrettet være et krav, at hvis man laver projekter, så skal man som minimum formidle dem på det sygeplejefaglige symposium på AHH. Det er ligeledes et krav at der som en del af projektet laves en implementeringsplan (PDAS) Når hjemmesiden igen er oppe og køre, skal vi under hvert projekt skrive, hvor de er formidlet. Figur 3. Organisering og samarbejde omkring udvikling og forskning 5

7 En tre-årig sygeplejefaglig forskningsprofil i Ortopædkirurgisk Afdeling: Forskningsprofilen indgår i en større national ramme med fokus på søvn, som VIDOKS har etableret. Forslaget udspringer ligeledes af Amager og Hvidovre Hospitals forskningsprogram og hedder: Søvn og hviles betydning for den ortopædkirurgiske patient - også i et familie og pårørendeperspektiv Hvorfor er søvn betydningsfuld for den ortopædkirurgiske patient og for sygeplejen Søvn er et af menneskets grundlæggende behov, og søvn har betydning for helbredelse, kroppens restituering, og en følelse af velvære. Manglende søvn er således kritisk for patienten. Støj, lys, ubehag, smerter, medicin, bekymring og stress er hovedårsagerne til, at patienterne enten mangler søvn, eller oplever en dårlig søvnkvalitet under en indlæggelse. Derudover viser forskning, at mangel på søvn kan bidrage til akut forvirring, øget risiko for hospitalserhvervede komplikationer, som lungebetændelse, tryksår og andre komplikationer associeret med nedsat mobilitet. Særligt patienter, som gennemgår en operation, er udsatte for søvnbesvær pga. øget stressrespons og hormonelle påvirkninger postoperativt. Narkose kan give forstyrrelser i den dybe søvn, som er en vigtig søvnfase, fordi stresshormonet kortison falder, nervevækstfaktorer stimuleres og nerveceller og signalstoffer fornyer sig. Smertestillende medicin som morfin forstyrrer REM søvnen (rapid eye movement), og flere undersøgelser har vist, at flere ortopædkirurgiske patienter manglede REM-søvn særligt de to første postoperative nætter. Andre undersøgelser viser, at akutte smerter forkorter, og fragmenterer nattesøvnen. Flere forstærkende faktorer for dårlig søvnkvalitet er angst, særlig kombineret med smerter og depression. I en undersøgelse af 75 ortopædkirurgiske patienters søvn og natlige smerter vurderede patienterne deres smerter på en VAS-scala til 6.59 og søvnkvaliteten til 9.24, hvor 10 er absolut dårligst. Smerte (45 %) og støj (23 %) var de hyppigste angivne årsager til dårlig søvnkvalitet (VIDOKS 2014). Det er sygeplejerskens ansvar i samarbejde med patienten at tilrettelægge en pleje, der prioriterer og skaber de bedste betingelser for den normale søvn. Hvis patienterne får den nødvendige, genopbyggende dybe søvn, vil de have mere energi til at mestre deres sygdomsproblemer. (IBID) Denne profil ligger også inden for det samlede forskningsprogram for sygeplejen på AHH. Indenfor de to af de tre strategiske områder, nemlig optimering af patientpleje- og behandling og patientforløb i et familieperspektiv. Det kan ikke udelukkes, at det 3. strategiske område, informations- og kommunikationsteknologi kan blive aktuelt her også. Eksempel på emner, som kan ligge under denne forskningsprofil fra efterår 2015: 6

8 o Patientforløb før og efter indlæggelse forberedelse på indlæggelse og opfølgning efter udskrivelse. o Smerter der forstyrrer nattesøvnen. o Uro (i benene) o Forebyggelse af angst, stress, bekymringer - det psyko-sociale aspekt inddragelse af patientens viden og erfaringer. o Kirurgisk stressrespons (søvn og hvile er vigtigt for at reducere dette) o Faste-tørste o Ernæring og- væsketerapi o Mobilisering o Miljø på afsnittet (muligheder for søvn og hvile) o Vanligt søvnmønster o Plejegruppens viden om søvn og forebyggelses og interventionsmuligheder o Pårørende kendskab til søvnmønstre, kan tilrettelægge et godt miljø for hvile og søvn derhjemme, samt hjælpe med at skabe det for patienten i afdelingen o Sammenhæng med udviklingen eller forværring af Delir o litteraturstudier Fagligt formål med en tre-årig fælles profil: At de projekter, der sættes i gang, bidrager til, at den ortopædkirurgiske sygepleje generelt udvikler og forbereder sig til at matche patienters og pårørendes behov for sygepleje i fremtidens sundhedsvæsen. At Ortopædkirurgisk Afdeling specifikt starter en målrettet proces med udvikling af ny viden, nye sygeplejeinterventioner og arbejdsgange, der kan gennemføres i et patientforløb. At udvikle sygeplejerskers kompetencer til at arbejde systematisk og i dybden med projekter mhp at understøtte afdelingens strategi for udvikling- og forskning i sygepleje, hvor der lægges vægt på at have tilbud, der stimulerer interessen for at bruge og deltage i udvikling af forskningsbaseret viden. At udvikle afdelingens faglige kompetencer og generere viden indenfor et konkret fagligt område At skabe forbindelse mellem praksis og forskning Organisatorisk formål med en tre-årig fælles profil: At de ressourcer, der afsættes til forskning og udviklingsarbejde i en stor afdeling som Ortopædkirurgisk Afdeling AHH, anvendes målrettet At bidrage til sammenhængskraft og organisatorisk læring på tværs af afsnit i afdelingen 7

9 At projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem kliniske sygeplejersker, ledere og Den sygeplejefaglige forskningsenhed og med udgangspunkt i et lokalt behov. Vigtigt at have sig for øje når der skal udvikles et forskningsmiljø At gøre sig overvejelser over hvem der skal lave forskning- og udvikling? Bruge kræfterne på nogle udvalgte. Den enkeltes målsætning og ambitionsniveau skal være klart fra starten gennem denne afklaring kan processen nemmere styres, og man skal ikke være helt så opfølgende og styrende på processen. Forslag til hvordan vi fortsat kan udvikle forskningsmiljøet: 2 årlige temadage for projektdeltagerne med faglige oplæg og/eller undervisning i metode, hvor projektdeltagerne får mulighed for åben vejledning på projekter. Forskningsprofilen indgår som en ramme for det mundtlige og skriftlige oplæg på postgraduatforløbet Se ligeledes bilag 1 for beskrivelse af aktiviteter der skal underbygge formålet og missionen for sygeplejefaglig udvikling og forskning i ortopædkirurgisk afdeling. Figur 4. Proces og tidsperspektiv for udviklings- og forskningsprojekter 8

10 Figur 5. Lokal organisering af udviklingsprojekt Centrale personer Afdelingssygeplejerske Opgaver/roller Sikre rammer og samarbejdsaftaler. Afsætte ressourcer og rum for planlægning, gennemførsel og formidling. Løbende opmærksomhed, efterspørgsel/opfølgning og italesættelse. Projektdeltagere og forandringsagenter Klinisk udviklingssygeplejerske En fra SFE Formand for lokal styregruppe Planlægger og udfører dataindsamling. Planlægger intervention. Ansvarlig for formidling og inddragelse af kolleger og samarbejdspartnere. Løbende tilbagemelding til leder om proces og behov undervejs. Får vejledning undervejs. Medlem af lokal styregruppe Daglig sparringspartner med projektdeltager. Hjælp til formidling og fortløbende italesættelse og inddragelse af kolleger. Hjælp til at organisere gennemførsel. Aktiv i lærings- og implementeringsforløbet. Medlem af lokal styregruppe Vejleder på proces og design, læringsforløb og implementering. Feedback på det skriftlige materiale. Medlem af lokal styregruppe Alt efter hvilket projekt, der skal igangsættes, vil rollen som projektleder findes i gruppen af projektdeltagere eller hos udviklingssygeplejersken. Projektlederen har det overordnede ansvar for projektets fremdrift. Dvs. ansvar for, at projekt overholder tidsplan og den aftalte proces. Projektlederen er projektets koordinerende bindeled mellem de involverede parter både internt og eksternt i projektet. Medlem af lokal styregruppe Referencer: VIDOKS 2014: Projektbeskrivelse Nationalt projekt om søvn hos ortopædkirurgiske patienter. 9

11 Bilag 1. Beskrivelse af Den Sygeplejefaglige Forskningsenhed med formål, aktiviteter og organisering Indledning og formål Ortopædkirurgisk afdeling oprettede i januar 2011 en sygeplejefaglig forskningsenhed med det overordnede formål, at styrke den evidensbaserede udvikling af klinisk praksis, indenfor sygeplejen til den ortopædkirurgiske patient. Målsætning for den sygeplejefaglige forskningsenhed At initiere og gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter, på tværs i afdelingen, i det enkelte afsnit og på hospitalsniveau. Projekterne tager afsæt i kliniske problemstillinger, med henblik på at afdække og implementere ny viden i praksis og derigennem bidrage til den evidensbaserede pleje og behandling. Sikre kvalitet i patientforløb gennem udvikling og forskningsprojekter forankret i den kliniske praksis. At sikre, at sygeplejerskerne på ortopædkirurgisk afdeling arbejder evidensbaseret og deltager i udvikling af evidensen indenfor eget felt. At sikre teoretiske og praktiske kompetencer relevante for den kliniske sygepleje til den ortopædkirurgiske patient gennem efteruddannelsesforløb At supervisere og vejlede sygeplejersker, der allerede er involveret i, eller ønsker at iværksætte et mono- eller tværfagligt udviklings- eller forskningsprojekt. At få Ph.d. forløb tilknyttet, samt at opbygge et samarbejde med universitetsmiljøet, samt at oprette forskerstillinger/adjunkt stillinger i samarbejde med universitet eller UCSF. Formidle resultater på afdelings- og hospitalsniveau, samt i nationale og internationale foraer. Formidle karriereveje i sygeplejen til den sygeplejefaglige ledelse. Tværfaglig samarbejde, internt med andre faggrupper og eksternt med universiteter og professionshøjskolen Metropol. 10

12 Årlig temadag med afdelingssygeplejerskerne og udviklingssygeplejerskerne. Synlighed af den sygeplejefaglige forskningsenhed samt formidling af udvikling og forskningsaktiviteter Nyhedsbreve 4 gange årligt udsender forskningsenheden nyhedsbreve til alle afsnittene i februar, maj, august, november. Her informeres om nyheder og aktiviteter, igangværende projekter, og så arbejder vi på, at der i hvert nyhedsbrev er en kort fortælling fra praksis, relateret til forskningsenheden. Oplæg Vi underviser og holder oplæg om forskningsmetodik mm. På de enkelte afsnit ved behov. Intern formidling om metode, proces og viden En fane på intra, er under udarbejdelse. Her kan der lægges forskellige dokumenter ud, for eksempel artikelskrivningsmodel, procesmodel, samarbejdsmodel, relevante artikler til inspiration og udvikling. Hjemmeside og PURE har det formål at formidle afdelingens sygeplejefaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter internt og eksternt. Netværk Vi ønsker at indgå i - og etablere netværk og samarbejder med andre forskningsgrupper på Hvidovre hospital og forskere på andre hospitaler samt med universiteter. Initiere forsknings- og udviklingsprojekter på de forskellige afsnit Forskningsenheden er opsøgende i forhold til at identificere en sygeplejefaglig klinisk problemstilling, og motiverer og inspirerer de pågældende afsnit til at igangsætte et udviklingsprojekt. Forskningsenheden superviserer projekterne, og medvirker til at etablere projektgrupper på tværs af afsnittene med fokus på patientforløb. Vi tilbyder hjælp til litteratursøgning, planlægning og organisering, projektbeskrivelse, design, analyse og formidling. 11

13 Formidling af forskningsenhedens selvstændige projekter og aktiviteter Enheden skriver artikler til fagblade og videnskabelige tidsskrifter om de større projekter vi igangsætter, samt posterpræsentationer og oplæg internt og eksternt Postgraduat udviklingsforløb ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING, HVIDOVRE HOSPITAL FORÅR/EFTERÅR VARIGHED: 13 UGER Efteruddannelsesforløb for plejepersonalet med det formål at højne det sygeplejefaglige niveau i klinisk praksis og herigennem udvikle kompetencer til en kritisk og refleksiv tilgang til klinisk praksis. Øge samarbejde på tværs af afsnit i forhold til planlægning og udvikling af patientforløb. TIL DIG DER HAR DU BRUG FOR AT FÅ OPDATERET DIN VIDEN OM SYGEPLEJEN OG FÅ RUM TIL AT REFLEKTERE OVER DIN KLINISKE PRAKSIS. LÆS MERE OM FORMÅL OG INDHOLD I DENNE BROCHURE DU KAN FÅ FLERE OPLYSNINGER VED AT KONTAKTE KURSUSKOORDINATOR SIGNE ANDERSEN PÅ TLF Forløbet på 14 uger indeholder en bred vifte af undervisning. Herudover udvikling af den mundtlige og skriftlige faglige argumentation, begrebsudvikling og videns-søgning, gennem supervisionsforløb og forløb med afsæt i en sygeplejefaglig klinisk problemstilling, som munder ud i et skriftlligt og mundtligt oplæg. Den sidste del, har også det formål, at stimulere til igangsættelse af- og deltagelse i evidensbaserede udviklingsprojekter. Forskningsenheden koordinerer forløbet, og forestår dele af undervisningen. 12

14 Postgraduat udviklingsforløb SMERTEPROBLEMATIK Skrevet af Sisse. S. O og Ninna. L. C Succeskriterier: Afholdes 2 gange årligt, med to deltagere fra hvert afsnit. At ny viden føres tilbage til afsnittene og integreres i praksis At afdelingssygeplejerskerne på skift deltager på dagen, og deltager på lige fod som de kliniske sygeplejersker i undervisningen. Kan bidrage med et ledelsesmæssigt/organisatorisk reflektorisk perspektiv. Oplæg præsenteres på et symposium, samt i eget afsnit. At der efter afsluttet kursusforløb faciliteres et opfølgende fagligt cafémøde med deltagerne. Dette for fortsat at stimulere faglig udvikling og samarbejde på tværs af afsnit og udvikling af patientforløb. Det kan eventuelt hedde fra teori til praksis, implementering af viden og nye kompetencer. 13

15 Symposium Forskningsenheden planlægger og formidler program og vejleder oplægsholderne. Afdelingssygeplejerskerne skal være med til at planlægge og prioritere at så mange som muligt kan deltage. Fremadrettet vil der blive afholdt sygeplejefagligt symposium en gang årligt i foråret. Der sigtes mod at symposiet forløber fra formiddag til eftermiddag, således at så mange som muligt har mulighed for at deltage, også i løbet af arbejdsdagen. Succeskriterier: At leder og medarbejdere er repræsenteret fra alle afsnit til symposiet, at alle igangværende og afsluttede projekter formidles. Vejlede sygeplejersker i formidling af resultater Der bliver afholdt internt sygeplejefagligt symposium 1 gang årligt med det formål at formidle projekter og resultater, og diskutere begreber og teorier/perspektiver relevant for sygeplejen samt fremme vidensdeling og samarbejde på tværs af afsnittene og inspirere andre kliniske sygeplejersker til at igangsætte evidensbaserede sygeplejefaglige udviklingsprojekter. Igangværende eller afsluttede projekter præsenteres af de ansvarlige kliniske sygeplejersker i Ortopædkirurgisk afdeling. Endvidere præsenteres resultater fra diplom opgaver samt kandidatspecialer. At sygeplejersker, der har gennemført et projekt, får mulighed for at formidle resultater, proces og implementering i nationale og internationale tidsskrifter, posterpræsentationer og oplæg ved konferencer og symposier. Enheden har udarbejdet en artikelskrivningsmodel og motiverer, vejleder og giver feedback i processen og læser korrektur. Fondsansøgninger Forskningsenheden søger løbende økonomisk støtte til projekter og konferencer via fonds og puljemidler. 14

16 Igangsætte større projekt på tværs i afdelingen At forskningsenheden igangsætter udviklings- og forskningsprojekter på tværs af afsnit i afdelingen. Indikator til måling af effekt af implementering af en sygeplejefaglig forskningsenhed Følgende indikatorer skal måle forskningsenhedens aktivitetsniveau og implementeringsgrad Antal afsluttede projekter Antal præsentationer internt, nationalt og internationalt Antal publikationer Antal ansøgte og bevilligede fondsmidler Antal sygeplejersker, der har gennemført projekt på baggrund af diplom/masteruddannelse Kvalitativ analyse som beskriver kultur i klinisk praksis for forskning og udvikling 15

17 Model udarbejdet af Pia Søe Jensen Nøglepersoner Den sygeplejefaglige forskningsenhed: Trine Schifter Larsen forskningssygeplejerske, cand.pæd. anth: Leder af enheden og ansvarlig for den forskningsmæssige indsats. Ansat fuldtid i enheden og medlem af styregruppen. Trine.schifter.larsen.01@regionh.dk, tlf.: Dorte Evaristi, Klinisk oversygeplejerske, MHH: Medlem af styregruppen for enheden, og medansvarlig for specifikke projekter samt implementeringen af enheden. Ansvarlig for at forskningsindsatsen understøtter de overordnede strategier fra hospitalet og regionen i forhold til kvalitet og forskning. Dorte.Evaristi.Sarovic@regionh.dk, tlf.: Pia Søe Jensen, forskningssygeplejerske, cand.scient.san Medlem af styregruppen for enheden, og ph.d. studerende i Ort.kirg i samarbejde med Klinisk forskningscenter og Københavns Universitet. ph.d forløbet omhandler ernæringsindsatsen til den amputerede patient. Ann.Pia.Soee.Lytken.Jensen@regionh.dk, tlf.: Gitte Holm, sygeplejerske Medlem af styregruppen for enheden. Underviser på postgraduat, vejleder på udviklingsprojekter og deltager i design og dataindsamling på forskningsprojekter. Gitte.Holm@regionh.dk 16

18 Lone Assafi, Akademisk medarbejder, cand. Negot Medlem af styregruppen og kursuskoordinator på det postgraduate udviklingsforløb. Varetager andet akademisk arbejde som bl.a. kommunikationsopgaver og fondsansøgninger. Overordnet ansvarlig Helle Tvedeskov, Ledende oversygeplejerske medlem af styregruppen. Ressourcer Afdelingen afholder selv lønudgifter i forbindelse med kliniske sygeplejerskers deltagelse i udviklings og forskningsprojekter. Ved afholdelse af ekstern undervisning, indgår eventuelle lønindtægter til den sygeplejefaglige enhed. Organisering Den sygeplejefaglige forskningsenheds øverste organ er styregruppen; bestående af projektejer som overordnet ansvarlig og nøglepersoner. Styregruppen afholder 6 faste møder årligt, hvor status, evaluering og fremtidig strategi fastlægges. 17

19 Bilag 2. Generelt om procedure for opstart og afvikling af projekter Når du/i får en idé til et udviklings eller forskningsprojekt, så kontakt i første omgang din afdelingssygeplejerske og din udviklingssygeplejerske. Det er afgørende at de er med på ideen, så projektet kan blive forankret i afdelingen og dit og dine kollegers arbejde med projektet, kan blive prioriteret i planlægningen. Herefter vil det være en rigtig god idé at kontakte den sygeplejefaglige forskningsenhed, som kan hjælpe dig med at planlægge processen og dit undersøgelsesdesign og sparre med dig under hele forløbet og hjælpe/assistere dig med helt konkrete opgaver. Ved det første møde aftaler vi, hvordan og hvad du skal begynde med, som oftest vil være at opstarte en litteratursøgning, hvilket vi også kan hjælpe dig med. Ved opstart af disse afsnitsforankrede udviklings- eller forskningsprojekter vil forskningsenheden nedsætte en lokal projektgruppe, bestående af klinisk(e) sygeplejerske(r), afdelingssygeplejersken og evt. udviklingssygeplejersken, samt en projektleder fra enten den sygeplejefaglige forskningsenhed eller afdelingen. Projektlederen er tovholder på projektet og sørger for at de enkelte elementer i projektet bliver gennemført, herunder formidling/inddragelse, planlægning og projektbeskrivelse. Projektlederen er ikke nødvendigvis den udførende, men kan være igangsætter og vejleder. Projektbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af baggrund, metode, interessenter og forventet ressourceforbrug. Ressourceforbruget og ansvarsfordelingen skal være beskrevet ud fra en konkret vurdering i forhold til dataindsamling, analyse, implementering og publicering. Forskningsenheden vil forestå den forskningsmæssige vejledning. Til dig som vil opstarte et projekt, udleverer forskningsenheden en projekt- og procesbeskrivelsesmodel, som du udfylder evt. i samarbejde med en vejleder fra forskningsenheden eller din afdelings - eller udviklingssygeplejerske. Dette er et oplæg til den endelige projektbeskrivelse. Om projektbeskrivelse se vedlagte dokument. Undervejs i dit projekt kan du løbende få hjælp og vejledning af forskningsenheden. Hvis ikke andet aftales, mødes gruppen ca. en gang om måneden og samler op på projektet. Der aftales afslutningsvis en ny dato for møde. 18

20 Bilag 3. Eksempel på en implementeringsplan Når viden skal implementeres lokalt - Et eksempel på en proces 19

21 Implementeringsplan Èn ting er at beslutte sig for, at noget fremover skal gøres anderledes. Men rent faktisk at gennemføre det er noget helt andet (Implementeringsguiden AHH, 2015). Derfor kræver forandringsprocesser nogle grundige overvejelser over indhold, proces og organisering. Dette dokument er et eksempel på en implementeringsplan med disse overvejelser. Eksemplet er lavet med udgangspunkt i implementeringsguiden på AHH ( Eksempel: Ny viden skal implementeres lokalt. I dette eksempel kommer den viden som skal implementeres fra andres undersøgelser og en undersøgelse udført i egen afdeling. To sygeplejersker har planlagt og gennemført et pilotprojekt i samarbejde med et sengeafsnit. De har indsamlet erfaringer fra patienter og personale. Disse erfaringer er formidlet ved internt oplæg i afdelingen. Der skal nu tages stilling til implementering. Inden man går i gang er det vigtigste at stoppe op og tage højde for hvad der skal implementeres (indhold) og hvor det skal implementeres (lokal kontekst). Implementeringsprocecessen indeholder 6 trin: 1. Formål og legitimitet 2. Kontakt og samarbejde iværksættes 3. Formidling/inddragelse (indhold) 4. Procesplan 5. Formidling/ inddragelse (proces) 6. Igangsætte intervention/ ny praksis Kommunikation og opfølgning/evaluering er fortløbende gennem alle 6 trin. Trin 1. Formål og legitimitet Eksisterende viden og erfaringer fra pilotprojektet samt perspektivering samles og nedskrives af de to sygeplejersker (jf. implementeringsguiden, hvad ved vi ). I fht. interventionens omfang og kompleksitet, kan det være nødvendigt at forslaget om implementering forelægges den øverste afdelingsledelse, som så endeligt godkender igangsættelse af planlægning af implementering. Her skal ligeledes aftales i hvilket omfang implementeringen skal foregå (på et afsnit ad gangen eller på hele afdelingen på én gang). Nedsæt en lokal projektgruppe på afsnit A: som kan være afdelingssygeplejersken og de to projektdeltagere. Indhold og proces Den lokale projektgruppe bliver skarpe på formålet, inden de tager kontakt til deres samarbejdspartnere (se 20

22 guiden, indhold, analyse af indre og ydre kontekst): Hvad er indholdet af forandringen? Hvorfor implementerer vi og hvorfor her? både det i fht. patient, organisation(økonomi/strategi) og personale, altså gruppen forholder sig til den ydre og indre kontekst (jf. guiden, indre og ydre kontekst). Succeskriterier og hvornår vi kan sige implementeringen er fuldført. (se guiden, opfølgning og fastholdelse) Projektgruppen forholder sig til hvordan/praksis: Etablering af samarbejde, hvem skal først kontaktes? Tanker om formidling og inddragelse af interessenter (hvilke faggrupper og enheder) Hvordan ser den lokale kontekst ud, barrierer og muligheder? Hvordan følger vi op undervejs/ løbende tilpasning og evaluering (VIGTIGT: hyppig og rettidig kommunikation mellem parterne og tilbagemelding på de løbende erfaringer) Obs: Det er vigtigt at gruppens tanker og forestilling om processen ikke er fastlåst, da det er nødvendigt at være åbne for ændringsforslag fra samarbejdspartnerne. Trin 2. Kontakt og samarbejde iværksættes (se guiden for flere konkrete spørgsmål til organisering) Der kan i afdelingen tages beslutning om, at viden i første omgang implementeres på ét afsnit, afsnit B. Herefter i resten af afdelingen. I så fald skal to afsnit i første omgang samarbejde om implementeringen, afsnit A og afsnit B. Viden udgår fra afsnit A. Der skabes kontakt til afsnit B: Afdelingssygeplejerske på afsnit A indkalder afdelingssygeplejerske på afsnit B til informations- og samarbejdsmøde, hvor også to projektdeltagere fra afsnit A deltager. Her formidles beslutning samt formål. Den lokale kontekst, hvem der kan være implementeringsagent og hvad, hvordan og hvornår der skal formidles til medarbejderne diskuteres. De centrale personer/samarbejdspartnere identificeres (se tabel 1) 21

23 Tabel 1. Samarbejdsmodel Centrale personer Opgaver/roller Afsnit A Ledelse - Sikre rammer og Oversygeplejerske samarbejdsaftaler for og/eller implementeringen. Afdelingssygeplejerske - Afsætte ressourcer og rum for formidling. - Løbende opmærksomhed, opfølgning og italesættelse. - Med i styregruppen. Implementeringsagenter klinisk sygeplejespecialist 1 og/eller Klinisk udviklingssygeplejerske eller en hel tredje person Obs for hvert projekt tages stilling til hvem der skal være implementeringsagenter. Her er engagement og relationer vigtige parametre. Iværksættere Medarbejdere (sygpl., social og sundhedsassistenter, læger, portører, sekretærer, fysioterapeuter mm.) - Læring og italesættelse. - Primær kontaktperson og samarbejdspartner - Ansvarlig for koordinering og planlægning af proces, formidling og inddragelse af interessenter. Har konkrete opgaver, som skal udføres ændre praksis Centrale personer Afsnit B Ledelse Oversygeplejerske og/eller Afdelingssygeplej - erske Implementeringsagenter klinisk sygeplejespecialist og/eller Klinisk udviklingssygeplejerske eller en hel tredje person Iværksættere Medarbejdere (sygpl. social og sundhedsassistenter, læger, portører, sekretærer, fysioterapeuter mm.) Opgaver/roller - Sikre rammer og samarbejdsaftaler for implementeringen. - Afsætte ressourcer og rum for formidling. - Løbende opmærksomhed, opfølgning og italesættelse. - Med i styregruppen. - Læring og italesættelse. - Primær kontaktperson og samarbejdspartner. - Ansvarlig for koordinering og formidling. Har konkrete opgaver, som skal udføres ændre praksis 1 Den kliniske sygeplejespecialist kan indgå som direkte implementeringsagent eller have en mere overordnet rolle som supervisor/vejleder på hele processen. 22

24 Figur 1. Forslag til organisering: Lokal arbejdsgruppe Afsnit A Styregruppe Lokal arbejdsgruppe Afsnit B Styregruppe: Begge afdelingssygeplejersker, evt. afdelingslæger, implementeringsagenterne, evt. 1 2 iværksættere. Lokal arbejdsgruppe: Implementeringsagenter og afdelingssygeplejerske Trin 3. Formidling og inddragelse - Indhold Implementeringsagenterne på afsnit A holder oplæg for begge afsnit om indhold af interventionen (erfaringer og perspektiver). Vigtigt: At fordelene ved ny praksis skal være åbenlyse og veldokumenterede. I dette tilfælde har man både skabt sig egne erfaringer fra en lokal kontekst gennem et pilotprojekt, men har også argumenter fra andres undersøgelser som man kan bringe i spil. Involver iværksætterne i fht. indholdet af interventionen set ud fra deres kontekst. Overvejelser over, hvordan implementering kan se ud i denne kontekst kan fremlægges, inddrag personalet i diskussionen herom. Lav evt. en visuel oversigt over det som skal implementeres. Trin 4. Procesplan (se guiden for flere konkrete spørgsmål til procesplan) Indkald til 1. styregruppemøde Diskuter: Hvordan er praksis nu? Hvordan er kulturen, arbejdsgange, vilkår, relationer, holdninger, værdier, viden og pædagogiske kompetencer Fremmende og hæmmende faktorer Iværksættere og andre interessenter, hvad var deres input (og er der nogen som skal have en særlig rolle?) Hvad kan vælte implementeringen? Planlæg: Hvordan gør vi og hvem gør hvad: Samarbejdsaftaler og mødestruktur/interval 23

25 Hvilke ressourcer skal afsættes Kommunikationsstrategi (hvem skal informeres/ inddrages, hvordan og hvor hyppigt) (for kommunikationsplan se guiden, organisering og procesplan) Metode til løbende evaluering/monitorering af intervention og implementeringsproces Proces og tidsplan Trin 5. Formidling og inddragelse Proces Implementeringsagenter fra afsnit A og B vender tilbage til iværksætterne og andre interessenter og fremlægger et bud på en procesplan få feedback. Lav evt. en visuel oversigt over implementeringsforløbet Trin 6. Igangsætte intervention/ ny praksis Grupperne mødes og justerer med faste intervaller og ad hoc på baggrund af de løbende erfaringer med interventionen og med proces- og tidsplanen. Implementeringsagenterne på afsnit A er synlige og tilgængelige og kommunikerer løbende tilbage til iværksætterne og implementeringsagenter på afsnit B og begge afdelingssygeplejersker. Løbende evaluering af både den nye praksis/interventionen og af implementeringsprocessen. 24

26 Figur 2. Implementeringsoversigt - et eksempel Arbejdsgruppe afsnit A Afdelingssygpl. afsnit B Arbejdsgruppe afsnit B Formål kontakt og samarbejde Kommunikation og kontinuerlig evaluering styregruppe Formidling Implementeringsagenter Procesplan I gangsætte 25